fbpx
Wikipedia

Den store recession

Denne artikel handler om den globale realøkonomiske krise i kølvandet på finanskrisen 2007-2009. For begivenhederne specifikt i Danmark, se Den økonomiske krise i Danmark i 2008.

Verdenskort i 2009 over de forskellige økonomiers vækstrate – lande i brunt havde negativ økonomisk vækst.

Den store recession er det ofte anvendte navn for den globale økonomiske krise, der fandt sted ved slutningen af det første årti i det 21. århundrede. I 2008-09 var der en kraftig lavkonjunktur i mange af verdens lande, hvoraf mange direkte oplevede en recession, dvs. en periode med faldende økonomisk aktivitet (til forskel fra blot en stagnerende eller lavvækstsituation).

Indholdsfortegnelse

Baggrunden for den globale recession var den store finanskrise, der tog fart i USA i løbet af 2007 og siden spredte sig til de finansielle markeder verden over. Denne havde selv sit udspring på det amerikanske marked for subprime-lån.

Fra den finansielle sektor spredte krisen sig til den samlede samfundsøkonomi (realøkonomien). Sammenbruddet på de finansielle markeder gjorde det svært at finansiere investeringer og boligkøb. Samtidig spredte en generel økonomisk pessimisme sig og fik yderligere privat forbrug og investeringer til at falde. Selvom myndighederne reagerede med pengepolitiske og i varierende omfang også finanspolitiske lempelser, har det taget lang tid at komme sig efter recessionen. Særlig i Europa har genopretningen været langsom, og i en del lande er aktivitetsniveauet stadig lavere end umiddelbart før krisens udbrud.

Det nøjagtige tidsrum for og størrelse af recessionen er omstridt og skifter fra land til land. Ifølge Den Internationale Valutafond (IMF) var det den værste globale recession siden anden verdenskrig. Ifølge det amerikanske institut National Bureau of Economic Research (som står for den officielle datering af amerikanske konjunkturcykler) begyndte den amerikanske recession i december 2007 og endte i juni 2009. Den varede således 18 måneder. Startende I USA omtales perioden derfor som Den store recession, analogt til udtrykket den store depression om den økonomiske krise i 1930'erne og Den store moderation om den længerevarende periode fra omkring midt i 1980'erne indtil den store recession, der var præget af relativ økonomisk stabilitet.

IMF's kriterier for en global recession er "en nedgang i det årlige reale globale købekraftskorrigerede BNP per capita". Dette kriterium blev opfyldt i kalenderåret 2009. Det var dermed den fjerde recession på globalt niveau målt over et kalenderår siden anden verdenskrig. De foregående tre var i 1975, 1982 og 1991.

Målt på sæsonkorrigerede kvartalstal for BNP var der ifølge OECD nedgang i bruttonationalproduktet i G20-landene, der står for 85 % af verdens BNP, i de tre kvartaler fra 3. kvartal 2008 til og med 1. kvartal 2009. Denne tidsperiode markerer således mere præcist, i hvilket tidsrum der var tale om en egentlig recession på globalt niveau.

Uddybende artikel: Finanskrisen 2007-2009

Årene, der førte op til krisen, var karakteriseret af kraftige stigninger i råvare-, aktie- og boligpriser og et tilhørende boom i efterspørgslen. Problemer i det amerikanske skyggebanksystem og fremkomsten af svært gennemskuelige værdipapirer med sikkerhed i amerikanske boliger førte til stigende problemer i den finansielle sektor, da boligpriserne i USA faldt kraftigt i 2006. Krisen spredte sig efterhånden i den finansielle sektor og blev dramatisk forøget, da USA's fjerdestørste investeringsbank Lehman Brothers 15. september 2008 blev erklæret konkurs. Konkursen skabte panik internationalt, og interbanklånemarkedet frøs omtrent til is. En række store og veletablerede investeringsbanker og forretningsbanker i USA og Europa fik store tab. Flere gik fallit, og andre blev kun reddet som følge af betydelig økonomisk assistance fra deres respektive regeringer.

Krisen spredte sig derpå hurtigt fra den finansielle sektor til realøkonomien. Der kom et stort fald i den internationale samhandel, stigende arbejdsløshed og offentlig gæld og faldende råvarepriser. Situationen opfattes ofte som den største nedgang i verdensøkonomien siden 1930'ernes depression.

Regeringer og centralbanker verden over reagerede med ekspansiv finanspolitik og pengepolitik for at stimulere de hjemlige økonomier. Samtidig blev der taget initiativ til at formindske risikoen i de finansielle systemer. Krisen har fornyet interessen i den økonomiske forskning om, hvordan man forebygger økonomiske kriser fremover. Det gælder bl.a. keynesianske teorier.

Ifølge formanden for Rangvid-udvalget, professor Jesper Rangvid fra CBS, er det karakteristisk for genopretningen af den globale økonomi i årene efter krisen, at det ikke er de traditionelt toneangivende vestlige landes økonomier, men derimod højvækstlandene i bl.a. Asien, der har trukket verden ud af krisen igen. Forløbet illustrerer derfor også den stigende globaliserings rolle. I de rige vestlige lande har genopretningen været ret svag. Når nedturen blev så voldsom og genopretningen i Vesten relativt svag, skyldes det især fire faktorer:

  • Når krisen er usædvanlig synkron på tværs af lande i hele verden, forstærker det nedturen
  • Økonomiske kriser, der følger finanskriser, er generelt dybere og længerevarende end andre økonomiske kriser, fordi faldet i befolkningens formue som følge af lavere aktie- og huspriser fører til et lavere forbrug, og fordi kreditgivningen fungerer dårligere
  • Perioden efter 2009 har været præget af et usædvanligt stort usikkerhedsniveau. Det har fået både forbrugere og virksomheder til at være tilbageholdende og medfører svagere efterspørgsel i økonomien
  • Finans- og pengepolitikken har ikke i tilstrækkelig grad været koordineret. Pengepolitikken har været historisk ekspansiv med renteniveauer på tæt ved 0 %. i lange perioder; men finanspolitikken har været præget af skiftende fokus. I begyndelsen af krisen var den lige så ekspansiv som efter tidligere globale recessioner, men fra 2010 blev den mindre ekspansiv, bl.a. på grund af stigende gældsbyrder og renteniveauer i nogle lande, og derfor har den ikke understøttet genopretningen i samme grad.

Især i eurolandene blev genopretningen svag - så meget, så man ofte omtaler udviklingen her fra ca. 2010 og frem som en særlig eurozonekrise, der ikke havde noget modstykke i andre lande. Ifølge en række fremtrædende økonomer skyldtes dette den særlige opbygning af finansielle ubalancer, der var foregået i euroområdet i form af store kapitalbevægelser mellem de forskellige eurolande i årene inden krisen. Da de finansielle markeder frøs til som følge af den globale finanskrise, satte det en øjeblikkelig stopper for långivningen med det resultat, at der opstod store rentespænd i debitorlandene, dvs. lande med et betalingsbalanceunderskud. Disse problemer førte til lavere vækst og dermed følgende større underskud på de offentlige saldi, hvilket efterhånden førte til en statsgældskrise i flere lande, først og fremmest Grækenland. Medlemskabet af eurozonen forværrede på flere måder krisen for landene, bl.a. fordi de ikke kunne bruge den fleksibilitet, der ligger i muligheden for selvstændig pengepolitik og valutakursjusteringer, som middel til at løse krisen.

Også Danmark blev alvorligt ramt af krisen med kraftige fald på aktiemarkedet og boligmarkedet, flere bankkrak og konkurser og en stærkt stigende arbejdsløshed. Fra et niveau for bruttoledigheden på 2,6 % i 2008 steg den til 6,1 % i 2010. Også i Danmark lempede man finanspolitikken i 2008-09, men skiftede bagefter kurs med en mere kontraktiv politik, bl.a. ved den såkaldte "genopretningspakke" i 2010. I Danmark har efterdønningerne efter krisen som i andre europæiske lande været langvarig, og i 2015 forventes det stadig, at der vil gå nogle år, inden beskæftigelsen igen når op på sit strukturelle niveau, og man derved kan siges at være helt ovre krisens eftervirkninger.

En række danske bankpakker i årene 2008-12 har medvirket til at genoprette roen på de hjemlige finansielle markeder.

  1. . Development Policy and Analysis Division of the UN secretariat. fra originalen 9. december 2015. Hentet 122. november 2015.Tjek datoværdier i |access-date= (hjælp)
  2. United Nations (15. januar 2013). World Economic Situation and Prospects 2013 (trade paperback) (1st udgave). United Nations. s. 200. ISBN 978-9211091663. The global economy continues to struggle with post-crisis adjustments
  3. Davis, Bob (22. april 2009). . The Wall Street Journal. fra originalen 10. december 2015. Hentet 22. november 2015.
  4. (PDF). Box 1.1 (page 11-14). IMF. 24. april 2009. (PDF) fra originalen 31. december 2010. Hentet 22. november 2015.
  5. . fra originalen 25. september 2008. Hentet 5. december 2015.
  6. . fra originalen 30. september 2015. Hentet 5. december 2015.
  7. . Nybooks.com. 2014-07-10. fra originalen 5. november 2015. Hentet2014-08-23.
  8. Isidore, Chris (2008-12-01). . CNN Money. fra originalen 12. november 2010. Hentet2009-04-10.
  9. 3. marts 2009 hos Wayback Machine. By David Lightman. McClatchy Washington Bureau. January 27, 2009.
  10. Finch, Julia (2009-01-26). . London: The Guardian. fra originalen 29. december 2010. Hentet2009-04-10.
  11. . fra originalen 8. december 2015. Hentet 5. december 2015.
  12. Jesper Rangvid: Gode forklaringer på global krise. Kronik i Dagbladet Børsen 3. december 2015.
  13. 6. december 2015 hos Wayback Machine Bl.a. Richard Baldwin, Olivier Blanchard, Paul de Grauwe, Wouter den Haan, Christopher Pissarides og Guido Tabellini er medforfattere.
  14. 8. december 2015 hos Wayback Machine Den europæiske statsgældskrise. Kapitel II i vismandsrapporten Dansk Økonomi, forår 2012. De Økonomiske Råd. Hentet 5. december 2015.]
  15. . fra originalen 12. februar 2020. Hentet 5. december 2015.


Den store recession
store, recession, sprog, overvåg, rediger, omdirigeret, Økonomisk, krise, 2008, 2012, denne, artikel, handler, globale, realøkonomiske, krise, kølvandet, finanskrisen, 2007, 2009, begivenhederne, specifikt, danmark, økonomiske, krise, danmark, 2008, verdenskor. Den store recession Sprog Overvag Rediger Omdirigeret fra Okonomisk krise i 2008 2012 Denne artikel handler om den globale realokonomiske krise i kolvandet pa finanskrisen 2007 2009 For begivenhederne specifikt i Danmark se Den okonomiske krise i Danmark i 2008 Verdenskort i 2009 over de forskellige okonomiers vaekstrate lande i brunt havde negativ okonomisk vaekst Den store recession er det ofte anvendte navn for den globale okonomiske krise der fandt sted ved slutningen af det forste arti i det 21 arhundrede I 2008 09 var der en kraftig lavkonjunktur i mange af verdens lande hvoraf mange direkte oplevede en recession dvs en periode med faldende okonomisk aktivitet til forskel fra blot en stagnerende eller lavvaekstsituation Indholdsfortegnelse 1 Overblik 2 Recessionens varighed 3 Baggrund Finanskrisen i USA 4 Fra finanskrise til realokonomisk krise 5 Krisens efterdonninger 6 Eurozonekrisen 7 Danmark 8 ReferencerOverblik RedigerBaggrunden for den globale recession var den store finanskrise der tog fart i USA i lobet af 2007 og siden spredte sig til de finansielle markeder verden over Denne havde selv sit udspring pa det amerikanske marked for subprime lan Fra den finansielle sektor spredte krisen sig til den samlede samfundsokonomi realokonomien Sammenbruddet pa de finansielle markeder gjorde det svaert at finansiere investeringer og boligkob Samtidig spredte en generel okonomisk pessimisme sig og fik yderligere privat forbrug og investeringer til at falde Selvom myndighederne reagerede med pengepolitiske og i varierende omfang ogsa finanspolitiske lempelser har det taget lang tid at komme sig efter recessionen Saerlig i Europa har genopretningen vaeret langsom og i en del lande er aktivitetsniveauet stadig lavere end umiddelbart for krisens udbrud Recessionens varighed RedigerDet nojagtige tidsrum for og storrelse af recessionen er omstridt og skifter fra land til land 1 2 Ifolge Den Internationale Valutafond IMF var det den vaerste globale recession siden anden verdenskrig 3 4 Ifolge det amerikanske institut National Bureau of Economic Research som star for den officielle datering af amerikanske konjunkturcykler begyndte den amerikanske recession i december 2007 og endte i juni 2009 Den varede saledes 18 maneder 5 Startende I USA omtales perioden derfor som Den store recession analogt til udtrykket den store depression om den okonomiske krise i 1930 erne og Den store moderation om den laengerevarende periode fra omkring midt i 1980 erne indtil den store recession der var praeget af relativ okonomisk stabilitet IMF s kriterier for en global recession er en nedgang i det arlige reale globale kobekraftskorrigerede BNP per capita Dette kriterium blev opfyldt i kalenderaret 2009 Det var dermed den fjerde recession pa globalt niveau malt over et kalenderar siden anden verdenskrig De foregaende tre var i 1975 1982 og 1991 3 4 Malt pa saesonkorrigerede kvartalstal for BNP var der ifolge OECD nedgang i bruttonationalproduktet i G20 landene der star for 85 af verdens BNP i de tre kvartaler fra 3 kvartal 2008 til og med 1 kvartal 2009 Denne tidsperiode markerer saledes mere praecist i hvilket tidsrum der var tale om en egentlig recession pa globalt niveau 6 Baggrund Finanskrisen i USA Rediger Uddybende artikel Finanskrisen 2007 2009 Arene der forte op til krisen var karakteriseret af kraftige stigninger i ravare aktie og boligpriser og et tilhorende boom i eftersporgslen Problemer i det amerikanske skyggebanksystem og fremkomsten af svaert gennemskuelige vaerdipapirer med sikkerhed i amerikanske boliger forte til stigende problemer i den finansielle sektor da boligpriserne i USA faldt kraftigt i 2006 Krisen spredte sig efterhanden i den finansielle sektor og blev dramatisk foroget da USA s fjerdestorste investeringsbank Lehman Brothers 15 september 2008 blev erklaeret konkurs Konkursen skabte panik internationalt og interbanklanemarkedet fros omtrent til is En raekke store og veletablerede investeringsbanker og forretningsbanker i USA og Europa fik store tab Flere gik fallit og andre blev kun reddet som folge af betydelig okonomisk assistance fra deres respektive regeringer 7 Fra finanskrise til realokonomisk krise RedigerKrisen spredte sig derpa hurtigt fra den finansielle sektor til realokonomien Der kom et stort fald i den internationale samhandel stigende arbejdsloshed og offentlig gaeld og faldende ravarepriser 8 Situationen opfattes ofte som den storste nedgang i verdensokonomien siden 1930 ernes depression 9 10 Regeringer og centralbanker verden over reagerede med ekspansiv finanspolitik og pengepolitik for at stimulere de hjemlige okonomier Samtidig blev der taget initiativ til at formindske risikoen i de finansielle systemer Krisen har fornyet interessen i den okonomiske forskning om hvordan man forebygger okonomiske kriser fremover Det gaelder bl a keynesianske teorier 11 Krisens efterdonninger RedigerIfolge formanden for Rangvid udvalget professor Jesper Rangvid fra CBS er det karakteristisk for genopretningen af den globale okonomi i arene efter krisen at det ikke er de traditionelt toneangivende vestlige landes okonomier men derimod hojvaekstlandene i bl a Asien der har trukket verden ud af krisen igen 12 Forlobet illustrerer derfor ogsa den stigende globaliserings rolle I de rige vestlige lande har genopretningen vaeret ret svag Nar nedturen blev sa voldsom og genopretningen i Vesten relativt svag skyldes det isaer fire faktorer Nar krisen er usaedvanlig synkron pa tvaers af lande i hele verden forstaerker det nedturen Okonomiske kriser der folger finanskriser er generelt dybere og laengerevarende end andre okonomiske kriser fordi faldet i befolkningens formue som folge af lavere aktie og huspriser forer til et lavere forbrug og fordi kreditgivningen fungerer darligere Perioden efter 2009 har vaeret praeget af et usaedvanligt stort usikkerhedsniveau Det har faet bade forbrugere og virksomheder til at vaere tilbageholdende og medforer svagere eftersporgsel i okonomien Finans og pengepolitikken har ikke i tilstraekkelig grad vaeret koordineret Pengepolitikken har vaeret historisk ekspansiv med renteniveauer pa taet ved 0 i lange perioder men finanspolitikken har vaeret praeget af skiftende fokus I begyndelsen af krisen var den lige sa ekspansiv som efter tidligere globale recessioner men fra 2010 blev den mindre ekspansiv bl a pa grund af stigende gaeldsbyrder og renteniveauer i nogle lande og derfor har den ikke understottet genopretningen i samme grad 12 Eurozonekrisen RedigerIsaer i eurolandene blev genopretningen svag sa meget sa man ofte omtaler udviklingen her fra ca 2010 og frem som en saerlig eurozonekrise der ikke havde noget modstykke i andre lande Ifolge en raekke fremtraedende okonomer skyldtes dette den saerlige opbygning af finansielle ubalancer der var foregaet i euroomradet i form af store kapitalbevaegelser mellem de forskellige eurolande i arene inden krisen 13 Da de finansielle markeder fros til som folge af den globale finanskrise satte det en ojeblikkelig stopper for langivningen med det resultat at der opstod store rentespaend i debitorlandene dvs lande med et betalingsbalanceunderskud Disse problemer forte til lavere vaekst og dermed folgende storre underskud pa de offentlige saldi hvilket efterhanden forte til en statsgaeldskrise i flere lande forst og fremmest Graekenland 13 14 Medlemskabet af eurozonen forvaerrede pa flere mader krisen for landene bl a fordi de ikke kunne bruge den fleksibilitet der ligger i muligheden for selvstaendig pengepolitik og valutakursjusteringer som middel til at lose krisen 13 Danmark Rediger Uddybende artikel Den okonomiske krise i Danmark i 2008 Ogsa Danmark blev alvorligt ramt af krisen med kraftige fald pa aktiemarkedet og boligmarkedet flere bankkrak og konkurser og en staerkt stigende arbejdsloshed Fra et niveau for bruttoledigheden pa 2 6 i 2008 steg den til 6 1 i 2010 15 Ogsa i Danmark lempede man finanspolitikken i 2008 09 men skiftede bagefter kurs med en mere kontraktiv politik bl a ved den sakaldte genopretningspakke i 2010 I Danmark har efterdonningerne efter krisen som i andre europaeiske lande vaeret langvarig og i 2015 forventes det stadig at der vil ga nogle ar inden beskaeftigelsen igen nar op pa sit strukturelle niveau og man derved kan siges at vaere helt ovre krisens eftervirkninger En raekke danske bankpakker i arene 2008 12 har medvirket til at genoprette roen pa de hjemlige finansielle markeder Referencer Rediger World Economic Situation and Prospects 2013 Development Policy and Analysis Division of the UN secretariat Arkiveret fra originalen 9 december 2015 Hentet 122 november 2015 Tjek datovaerdier i access date hjaelp United Nations 15 januar 2013 World Economic Situation and Prospects 2013 trade paperback 1st udgave United Nations s 200 ISBN 978 9211091663 The global economy continues to struggle with post crisis adjustments a b Davis Bob 22 april 2009 What s a Global Recession The Wall Street Journal Arkiveret fra originalen 10 december 2015 Hentet 22 november 2015 a b World Economic Outlook April 2009 Crisis and Recovery PDF Box 1 1 page 11 14 IMF 24 april 2009 Arkiveret PDF fra originalen 31 december 2010 Hentet 22 november 2015 US Business Cycle Expansions and Contractions NBER Hentet 22 november 2015 Arkiveret fra originalen 25 september 2008 Hentet 5 december 2015 Quarterly National Accounts Quarterly Growth Rates of real GDP change over previous quarter OECD statistik Hentet 22 november 2015 Arkiveret fra originalen 30 september 2015 Hentet 5 december 2015 NYT Paul Krugman Geithner Does He Pass The Test Nybooks com 2014 07 10 Arkiveret fra originalen 5 november 2015 Hentet 2014 08 23 Isidore Chris 2008 12 01 It s official Recession since Dec 07 CNN Money Arkiveret fra originalen 12 november 2010 Hentet 2009 04 10 Congressional Budget Office compares downturn to Great Depression Arkiveret 3 marts 2009 hos Wayback Machine By David Lightman McClatchy Washington Bureau January 27 2009 Finch Julia 2009 01 26 Twenty five People at the Heart of the Meltdown London The Guardian Arkiveret fra originalen 29 december 2010 Hentet 2009 04 10 The New Old Big Thing in Economics J M Keynes Wall Street Journal 8 januar 2009 Hentet 22 november 2015 Arkiveret fra originalen 8 december 2015 Hentet 5 december 2015 a b Jesper Rangvid Gode forklaringer pa global krise Kronik i Dagbladet Borsen 3 december 2015 a b c Rebooting the Eurozone Step 1 Agreeing a Crisis narrative Artikel forfattet af en raekke fremtraedende okonomer som forsog pa at sammenfatte en faelles opfattelse af den europaeiske krises arsager og forlob Hentet 5 december 2015 Arkiveret 6 december 2015 hos Wayback Machine Bl a Richard Baldwin Olivier Blanchard Paul de Grauwe Wouter den Haan Christopher Pissarides og Guido Tabellini er medforfattere https web archive org web 20151208132115 http dors dk files media rapporter 2012 f12 f12 kapitel 2 pdf Arkiveret 8 december 2015 hos Wayback Machine Den europaeiske statsgaeldskrise Kapitel II i vismandsrapporten Dansk Okonomi forar 2012 De Okonomiske Rad Hentet 5 december 2015 Statistikbanken tabel AULP01 Fuldtidsledige i pct af arbejdsstyrken efter omrade alder og kon Data hentet 15 juli 2015 Arkiveret fra originalen 12 februar 2020 Hentet 5 december 2015 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Den store recession amp oldid 10749649, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.