fbpx
Wikipedia

Østrig

"Austria" omdirigeres hertil. For skibet, se Austria (amerikadamper).

Østrig, officielt Republikken Østrig (tysk: Republik Österreich), er en forbundsstat i Centraleuropa, og består af 9 forbundslande med hvert sit parlament og regering. Østrig er omgivet af land på alle sider og støder op til Liechtenstein og Schweiz i vest, Italien og Slovenien i syd, Ungarn og Slovakiet i øst og Tyskland og Tjekkiet i nord. Hovedstaden er Wien. Østrig har 8,9 mio. indbyggere, hvoraf tre fjerdedele tilhører den romersk-katolske tro. Det officielle sprog er tysk, der tales i dialektiske former. Herudover er slovensk, kroatisk og ungarsk anerkendte minoritetssprog.

Republikken Østrig
Republik Österreich (tysk)
Nationalmelodi: Land der Berge, Land am Strome (tysk)
Bjergenes land, landet ved floden

Østrigs placering(mørkegrøn)

– på det europæiske kontinent(lysegrøn og mørkegrå)
– i den Europæiske Union(lysegrøn) – [Forklaring]

Hovedstad
og største by
Wien
48°12′N16°21′Ø /48.200°N 16.350°Ø /48.200; 16.350
Officielle sprog Østrigsk tysk
Anerkendte regionale sprog Slovensk
Kroatisk
Ungarsk
Etnicitet
(2012)
81,1% østrigere
6,3% tidligere jugoslavere
2,7% tyskere
2,2% tyrkere
11,5% andre
Demonym østriger
Regeringsform Føderal semi-præsidentiel parlamentarisk republik
Alexander Van der Bellen (fra 2017)
Sebastian Kurz (fra 2020)
Lovgivende forsamling Parlament
Forbundsrådet
Nationalrådet
Selvstændighed
976
1156
1453
1804
1867
1918
1934
1938
siden 1945
Østrigske Statstraktat trådte i kraft
27. juli 1955
Optaget i EU 1. januar 1995
Areal
• Total
83.879 km2 (nr. 115)
Vand (%)
1,7
Geografi
• Kystlinjer
0 km
2.558 km
• Nabolande
Topografi
• Højeste punkt
Großglockner,3.798 m.o.h.
• Største søer
Neusiedler See,140 km2
Bodensøen (østrigske del),58,6 km2
• Længste flod
Donau
Indbyggertal og befolkning
• Anslået april 2016
8.725.931 (nr. 94)
• Folketælling 2001
8.032.926
101,4/km2 (nr. 106)
• Befolknings-
tilvækst
+1,3 % (2015)
BNP(KKP) Anslået 2016
• Total
415,936 mia. USD
• Pr. indbygger
47.856 USD (nr. 17)
BNP(nominelt) Anslået 2016
• Total
387,299 mia. USD (nr. 29)
• Pr. indbygger
44.561 USD (nr. 14)
Gini(2014) 27,6 (lav) (nr. 14)
HDI(2014) 0,885 (meget høj) (nr. 23)
Valuta Euro () (EUR)
TidszoneUTC+1 (CET)
• Sommer (DST)
UTC+2 (CEST)
Kører i højre side af vejen
Kendings-
bogstaver (bil)
A
Luftfartøjs-
registreringskode
OE
Internetdomæne .at
Telefonkode +43
ISO 3166-kode AT, AUT, 040
  1. Kroatisk, tjekkisk, ungarsk, romani, slovakisk og Slovensk er officielt anerkendt under Den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog (ECRML).
  2. Schilling før 1999; Virtual Euro siden 1. januar 1999; Euro siden 1. januar 2002.
  3. .eu bruges også, da det er delt med andre medlemmer af EU.

Republikken Østrig blev dannet på resterne af det østrig-ungarske dobbeltmonarki efter 1. verdenskrig og fik sin første statsforfatning i 1920. Denne blev videreført efter 2. verdenskrig i 1945, hvor den Anden Republik blev dannet. Fuld suverænitet fik Østrig med statstraktaten af 15. maj 1955. Østrig har en forfatningsbestemt neutralitet og er sæde for flere internationale organisationer, heriblandt FN, OSCE og OPEC. Landets statsoverhoved er forbundspræsidenten. Forbundskansleren er regeringchef.

Nationalrådet, der har 183 medlemmer, er det direkte valgte parlamentskammer. Valgperioden er fem år, og valgretsalderen er 16 år, hvilket er den laveste i Europa. Forbundsrådet er Østrigs indirekte valgte parlamentskammer, hvortil forbundslandenes lokale parlamenter, landdagene, udpeger 62 repræsentanter. Forbundsrådet har absolut vetoret mod love, der griber ind i forbundslandenes anliggender og rettigheder.

Topografisk er Østrig domineret af Alperne, der dækker 60 % af landet. Disse har stor betydning for Østrigs turisme, hvor alpin vintersport er en betydende erhvervsfaktor. Herudover er maskiner, kemiske produkter, stål- og metalvarer samt vin vigtigste produkter i Østrigs samhandel med udlandet. Også inden for infrastrukturen har topografien stor betydning, hvor bane- og vejanlæg er præget af det uvejsomme terræn med mange bro- og tunnelværker, ligesom landets mange floder giver gode muligheder for vandkraft, der dækker to tredjedele af landets energibehov. Kulturlivet er rigt og har fostret store komponister som W.A. Mozart, Joseph Haydn, Franz Schubert, Johann Strauss samt Gustav Mahler.

Indholdsfortegnelse

Uddybende artikel: Ostarrîchi
Den første skriftlige tilstedeværelse af ordet "Ostarrîchi", med rød cirkel omkring. Nutidens Østrig ærer dette dokument, dateret 996, som nationens grundlæggelse.

Det tyske navn før Østrig, Österreich, betød "østligt rige" på oldhøjtysk, og er beslægtet med ordet Ostarrîchi, der første gang optræder i "Ostarrîchi dokumentet" fra 996. Ordet er sandsynligvis en oversættelse af det middelalderlatinskeMarchia orientalis til en lokal bayersk dialekt. Østrig var et bayersk præfektur skabt i 976. Ordet "Österreich" er en latinisering af det tyske navn og blev først brugt i det 12. århundrede. På denne tid var Donaus opland i Østrig (Oberösterreich og Niederösterreich) det østligste område i Bayern, ja faktisk i alle de tyske lande, fordi de tidlige tyske østområder var befolket af slaviske sorbere og polabianere.

En østrigsk historiker fra det 20. århundrede ved navn Friedrich Heer erklærede i sin bog Der Kampf um die österreichische Identität (Kampen om den østrigske indentitet), at den tyske form Ostarrîchi ikke var en oversættelse af det latinske ord, men at begge ord stammede fra et meget ældre udtryks oprindelse i de keltiske sprog i oldtidens Østrig. For mere end 2.500 år siden blev størstedelen af landet kaldt Norig af den keltiske befolkning (Hallstattkulturen). Ifølge Heer er betød no- eller nor- "'øst" eller "østlige", hvorimod -rig er relateret med det moderne tyske Reich, der betyder "rige". Derfor vil Norig i bund og grund betyde det samme som Ostarrîchi, Österreich og Østrig. Det keltiske navn blev til sidst latiniseret til Noricum efter romerne omkring 15. f.v.t havde erobret det område, der omslutter det meste af nutidens Østrig. Noricum blev senere en romersk provins i midten af det første århundrede. A.D. Heers hypotese er ikke blevet accepteret blandt lingvister.

Uddybende artikel: Østrigs historie.

Oldtid til 15 f.Kr.

Venus fra Willendorf

De ældste spor efter mennesker i Østrig hører til palæolitikum, Neandertalernes tid. Der er flere oldtidsfund i Niederösterreich, hvoraf det mest kendte er i Wachau. Her er også de to ældste østrigske kunstværker fundet, en lille kvindefigur, den såkaldte Dansende Fanny fundet i Stratzing/Krems-Rehberg, samt figuren Venus fra Willendorf. Efter den trinvise bosættelse i alle regioner i Østrig i den sene stenalder står kobberalderen i udnyttelsen af råstoffernes tegn, først og fremmest kobber. Fra denne tid stammer også den berømte gletsjermumie Ötzi i det østrigsk-italienske grænseområde.

Under bronzealderen mellem 3. og 1. årtusinde f.Kr. blev der etableret et stigende antal handelscentre, hvis størrelse samtidig tog til. Der blev også etableret fæstninger fortrinsvis i råstofudvindingsområderne. I området omkring Hallstatt begyndte den systematiske udvinding af stensalt. Den ældre periode af jernalderen er opkaldt efter denne by: Hallstattkulturen. Den yngre jernalder står i kelternes tegn, som i syd og øst af det nuværende Østrig etablerede den første statsdannelse. Den vestlige del blev i denne periode beboet af rætierne.

Romersk provins og folkevandring 15 f.Kr.-700

Romerske provinser og byer inden for Østrigs nuværende område

Størstedelen af det nuværende Østrig blev omkring 15 f.Kr. besat af Romerriget. Den romerske hersker Claudius oprettede under sin regeringsperiode (41-54 e.Kr.) den romerske provins Noricum, hvis grænser stort set svarede til Østrigs nuværende. Øst for Vindobona (det nuværende Wien) lå den største romerske by Carnuntum. Andre vigtige byer var Aguntum (ved Lienz), Juvavum (Salzburg), Virunum (nuværende Klagenfurt) og Teurnia (i nærheden af Spittal an der Drau).

Efter udbredelsen af kristendommen i det 2. århundrede e.Kr. begyndte den langsomme nedgang for Romerriget gennem folkevandringerne. Efter goterne, slaverne og avarernes lange pres mod provinsen Noricum begyndte bajuvarernes bosættelser i det 6. århundrede, mens det nuværende Vorarlberg blev befolket af alemannerne. I det nordlige alpeområde etablerede det bayriske hertugdynasti, hvis slægt stammede fra Agilolfinger, sig fra det 6. århundrede. Få årtier senere var Romerriget endegyldigt faldet fra hinanden.

Frankerrige og det hellige romerske rige 700-1806

Friedrich I. Barbarossa

Store dele af Østrig hørte i det sene 700-tal til det bayriske hertugdømme i Karl den Stores frankiske rige. I det senere østfrankiske rige svarede regionen til det nuværende Niederösterreich og var fra 856 underlagt Karolingerne som Marchia orientalis. Det er latin for den østlige mark. Dette grænseland i rigets sydøstlige del blev kimen til det senere Østrig. Området blev dog tabt til Ungarn i 907. Først efter Lechfeldslaget kunne det østfrankiske rige igen ekspandere mod øst, og der opstod nye hertugdømmer og markgrevskaber. Dermed begyndte også en ny bayrisk bosætningsbølge.

I år 976 opstod den ældste land-enhed inden for grænserne af det nuværende Østrig i form af det selvstændige hertugdømme Kärnten. Samme år blev Marchia Orientalis overgivet til en greve af Babenberg af kejser Otto II. Marchia Orientalis blev i den forbindelse første gang benævnt Ostarrîchi. Udtalen og skrivemåden blev senere til Österreich. Den første skriftlige kilde til navnet er et dokument udfærdiget i Bruchsal den 1. november 996. Deri er fastslået en gave fra Otto III til biskoppen af Freising, nemlig en region der almindeligvis kaldes Ostarrichi ("regione vulgari vocabulo Ostarrichi"), hvormed mentes området omkring Neuhofen an der Ybbs ("in loco Niuuanhova dicto"). Dette dokument opbevares i dag i Bayrische Hauptstaatsarchiv i München. Området blev også kendt som Ostland (lat. Austria) eller Osterland, og den 8. september 1156 blev det ophøjet til et af Bayern uafhængigt hertugdømme af kejser Friedrich I gennem udstedelsen af det såkaldte Privilegium Minus. Dermed begyndte Østrigs egentlige historie som selvstændigt territorium inden for det hellige romerske rige.

Kejserinde Maria Theresia omgivet af sin familie på Schönbrunn slot

Babenbergerne blev i 1278 efterfulgt af Habsburgerne. For at understrege deres særlige status gjorde de hertugdømmet Østrig til et ærkehertugdømme ved en forfalsket erklæring kaldet Privilegium Maius. De udvidede deres herskerområde indtil 1525 og blev en magtfaktor i det hellige romerske rige. De sene Babenbergere havde forbundet Steiermark med Østrig, og for Habsburgerne lykkedes det derfra at skabe et kompleks af lande gennem erhvervelse af Kärnten, Tyrol, Krain og flere andre områder, som samlet blev kaldt Herrschaft zu Österreich. Fra 1438 besad dynastiet næsten gennemgående den romersk-tyske konge- og dermed også kejserrang.

Fra slutningen af det 15. århundrede til 1690 blev de habsburgske landområder i stigende omfang udsat for angreb af det Osmanniske Rige, som stræbte mod vest fra Ungarn. Først i 1716 lykkes det Prins Eugen af Savoyen at slå "tyrkerne" tilbage til Beograd. Reformationen af kirken slog i begyndelsen hurtigt igennem, men blev i løbet af det 17. århundrede igen slået tilbage.

1713 blev der med den pragmatiske sanktion for første gang lavet en grundlov for alle de habsburgske landområder, og den fastslog at disse områder var udelelige og uadskillelige. Dermed lå det fast, at disse lande havde et enhedsfællesskab under et fælles statshoved – et fællesskab der blev kaldt "Østrig". Den fastslog også, at efter kejser Karl VI, der ikke havde nogen mandlige arvinger, skulle hans datter Maria Theresia følge ham som dronning af de østrigske arvelande. I den østrigske arvefølgekrig lykkedes det i hovedsagen for det nye hus Habsburg-Lothringen at tilegne sig magten i arvelandene. Da Preussen og Rusland i det 18. århundrede opdelte Polen, fik Østrig tildelt Galicien og Lodomerien.

Franz II grundlagde i 1804 kejserriget Østrig og tilegnede sig som Franz I titlen som Kejser af Østrig. I 1806 nedlagde han dog efter pres fra Napoleon kejserkronen for det hellige tysk-romerske rige, hvormed det også de jure ophørte med at bestå. Således var han i to år den eneste dobbeltkejser i historien.

Kejserriget Østrig (1804-1867) og dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarn (1867-1918)

Uddybende artikler: Kejserriget Østrig og Østrig-Ungarn.

Det nye kejserrige Østrig var en etnisk blandet stat, der udover tysk også talte ungarsk, italiensk, tjekkisk, polsk, ukrainsk, rumænsk, kroatisk, serbisk, slovakisk og slovensk. Da områderne tidligere havde hørt under det hellige romerske rige, indgik det fra 1815 i det tyske forbund, i hvis forbundsforsamling den østrigske gesandt havde formandskab. Landsdelen Salzburg tilfaldt i 1816 som hertugdømme det østrigske kejserrige, efter at det havde været et selvstændigt fyrsteærkebispedømme siden 1328.

Den førende politiker i den østrigske Biedermeier-tid var udenrigsminister og senere kansler Metternich. For ham gjaldt det at holde befolkningen i ro med censur og stikkeri for at opretholde den gamle orden: det enevældige monarki. De samme mål havde man på det tidspunkt i Preussen og Rusland, og sammen grundlagde disse tre monarkier den hellige alliance. I denne periode fandt industrialiseringen af Østrig også sted. I 1837 kørte det første damptog mellem Floridsdorf og Deutsch-Wagram, som var første del af nordbanen – monarkiets vigtigste banestrækning.

Inspireret af begivenhederne i Frankrig, der førte til oprettelsen af den 2. republik, udbrød der revolution i 1848, hvor monarkiets befolkning stræbte efter demokrati og uafhængighed. Det førte til, at kansler Metternich måtte gå i landflygtighed i England. Kun den kejserlige armé under Radetzky, Jelačić og Windisch-Graetz samt hjælp fra den russiske armé sikrede monarkiets overlevelse. Den 2. december 1848 afløste den 18-årige Franz Joseph den syge kejser Ferdinand I. Den uerfarne hersker stillede i 1849 de oprørske ungarere for retten og lod et dusin af de øverste ungarske hærførere henrette. Kejseren satte grundloven ud af kraft og indførte et totalt enevælde, hvor han i sin person ville samle den lovgivende, udøvende og dømmende magt. Det vakte en uvilje hos de mange nationalister i riget.

Med slaget ved Solferino i 1859 tabte Østrig overherredømmet i Norditalien, og med slaget ved Königgrätz (Sadowa) tabte man lederskabet i det tyske forbund. Den derigennem svækkede kejser måtte gennemføre dybtgribende reformer og opgive sin neo-absolutte regeringsmåde, og Østrig blev omdannet til et konstitutionelt monarki. Med Ungarn indgik man nu i 1867 en aftale, der gjorde det østrigske monarki til det østrig-ungarske dobbeltmonarki. Begunstigelsen af ungarerne, der nu i videst muligt omfang blev uafhængig af den østrigske indenrigspolitik, pustede yderligere til nationalitetskonflikterne med de øvrige befolkningsgrupper i monarkiet. Mens alle nationaliteter var repræsenteret i det østrigske rigsråd, og valgretten blev indført i 1907 for alle mænd, så blev de ikke-ungarske nationaliteter stærkt forfordelt i den ungarske rigsdag, og der kom heller ikke en almen valgret i Ungarn før 1918.

De nationale konflikter kombineret med forskellige alliancer i forhold til Balkan – Østrig var i alliance med Tyskland, og Serbien blev støttet af Rusland, og Rusland kunne regne med Frankrigs opbakning – gav efterhånden den nationale samling i Østrig-Ungarn trange kår. Hele konflikten brød ud i lys lue med attentatet på ærkehertug Franz Ferdinand i Sarajevo i 1914, der førte til 1. verdenskrig, og endelige afslutning af det kongelig-kejserlige monarki i 1918.

Første republik (1918-1938)

Uddybende artikel: Første østrigske republik

Ved afslutningen af 1. verdenskrig var Østrig-Ungarn faldet fra hinanden. Den 12. november 1918 blev den nye republik Tysk-Østrig udråbt. Efter valget den 16. februar 1919 blev Karl Renner kansler. Han skulle i 1945 på ny komme til at spille en vigtig rolle ved grundlæggelsen af den Anden Republik. På det gammeløstrigske område, hvis borgere fortrinsvis talte tysk, opstod således en ny stat, og kejser Karl I's rolle var dermed formelt udspillet. Han flygtede til Schweiz og døde i 1922Madeira, mens hans hustru Zita af Bourbon-Parma døde i 1989.

Karl I., Østrigs sidste kejser

Nogle områder, hvor flertallet af befolkningen talte tysk som Egerland, Sydmähren og Sydtyrol måtte efter ønske fra sejrherrerne ikke forblive i Østrig. I Saint-Germain-traktaten blev det foreskrevet, at navnet på staten skulle være "Republikken Østrig", og den i forfatningen forudsatte indtræden i den nye tyske republik blev forbudt. I 1920 blev den nye forbundsforfatning besluttet. I 1921 blev Burgenland, som var den overvejende tysktalende del af Vestungarn, optaget som selvstændigt forbundsland i republikken.

I 1925 indførtes den østrigske schilling som valuta, og det lykkedes en tid at bremse en truende inflation. Men den økonomiske krise og de politiske modsætninger førte de følgende år Østrig længere og længere ud i krise.

Austrofascismen og stænderstat

Uddybende artikler: Austrofascisme og Ständestaat

En strid om gyldigheden af en afstemning i Nationalrådet førte til, at den kristensociale kansler Engelbert Dollfuß med politiets hjælp forhindrede Nationalrådet at sammentræde. Dollfuß tiltog sig diktatorisk magt og udnyttede, at krigsforvaltningens fuldmagtslov fra 1917 ved en fejl ikke var ophævet. Han kunne dermed ændre lovene eller udstede nye gennem regeringsforordninger. Den 12. februar 1934 kom de ulmende modsætninger mellem de regerende kristendemokrater og socialdemokraterne voldeligt til udtryk i den østrigske borgerkrig, hvor en generalstrejke i de store industriområder omkring Wien, Linz, Steyr og Oberösterreich udartede og krævede i alt 300 dødsofre. Regeringen indsatte forbundshæren med våben og fik genskabt kontrollen. Der fulgte dødsdomme mod medlemmer af politiske bevægelser, og et forbud mod det socialdemokratiske parti og dets støtter. Med en ny forfatning proklamerede Dollfuß herefter den 1. maj 1934 forbundsstaten Østrig som en stænderstat, der klart var et diktatorisk styre. Styreformen, der var inspireret af Mussolinis styreform, blev kaldt austrofascisme.

Det førte få uger efter til julikuppet begået af tilhængere af det siden 1933 forbudte NSDAP. Det lykkedes den 25. juli 1934 nogle kupmagere at trænge ind i kanslerforvaltningen, hvor Dollfuß blev så hårdt såret, at han døde få dage efter. Kupforsøget blev slået ned inden for få dage, og Kurt Schuschnigg blev ny forbundskansler. I februar 1938 mødtes Adolf Hitler med Schuschnigg, hvor han under trusler om militær invasion pressede den østrigske kansler til at indsætte nationalsocialister i regeringen. Schuschnigg indsatte den østrigske nazileder Arthur Seyß-Inquart som indenrigsminister. Kansleren så ikke anden mulighed end at afholde en folkeafstemning om Østrigs uafhængighed. Men få dage før afstemningen blev Østrig stillet over for et tysk ultimatum om at indsætte en naziregering, og Schuschnigg overlod nu sin plads til Seyß-Inquart.

Samtidig med regeringens tiltræden den 12. marts 1938 marcherede tyske tropper ind i Østrig og forhindrede dermed den af Schuschnigg til den 13. marts 1938 planlagte folkeafstemning. Den 13. marts 1938 indlemmede Hitler ved Anschluss Østrig i Det tredje Rige under stor begejstring fra sine talrige østrigske tilhængere. Kort efter begyndte arrestationer af omkring 60.000 østrigere, der blev sendt i koncetrationslejrene i Dachau og Buchenwald. Deportationen af jøder og den såkaldte "arisering" med beslaglæggelse af jødisk ejendom tog hurtigt til. Den 10. april 1938 blev der afholdt en folkeafstemning til bekræftelse af indlemmelsen. Det officielle resultat var, at 99,73 % af stemmerne var ja-stemmer.

Det tredje rige (1938-1945)

Uddybende artikel: Østrig under nationalsocialismen.
Nazitysklands inddeling i rigsenheder - de såkaldte Reichsgaue

Østrig forblev umiddelbart som eget land i det tredje rige, men den såkaldte Ostmarkgesetz (østmarkloven) af 14. april 1939 omdannede Østrigs delstater til tyske Reichsgaue, og fra 1942 blev de tidligere delstater og Wien gennem en førerbefaling omdannet til "normale" tyske rigsenheder. Østrig blev først betegnet som "Ostmark" og senere som "Alpe- og Donauenheden". Burgenland blev delt mellem enhederne Niederdonau og Steiermark, Østtyrol blev sluttet til Kärnten og den steiriske del af Salzkammergut blev lagt under Oberdonau. Wiens areal blev ved en sammenlægning med oplandet tredoblet (i det såkaldte stor-Wien).

Efterkrigstid og den Anden Republik

Kort før det stortyske riges fald og krigsafslutningen i 1945 blev Østrig igen etableret som uafhængig stat. Dette havde de senere sejrherrer allerede fastslået i Moskvadeklarationen i 1943. Den 27. april 1945 sammentrådte en provisorisk statsregering med Karl Renner som kansler og proklamerede genopståelsen af republikken (Den Anden Republik). Snart derefter blev forfatningen fra 1. oktober 1920 med dens senere justering fra 1929 atter sat i kraft. Østrig tilbagevandt dermed sin status som et ikke-voldeligt, repræsentativt, parlamentarisk og føderalistisk demokrati.

Karl Renner blev i december 1945 valgt til forbundspræsident af Forbundsforsamlingen. Efter Renners død blev Wiens borgmester Theodor Körner den 27. maj 1951 folkevalgt til forbundspræsident som kandidat for SPÖ. Han blev dermed det første folkevalgte statsoverhoved i den østrigske historie. Fra 1945 til 1947 blev Østrig efter ønske fra besættelsesmagterne ledet af en regering bestående af alle partier (ÖVP, SPÖ, KPÖ). Den 19. november 1947 dannede ÖVP og SPÖ en stor koalition, der regerede indtil 1966. Denne alliance mellem partierne var udtryk for en fast beslutning om at løse Østrigs problemer, men den lagde også grunden til de to partiers dominans og magtdeling i østrigsk politik, hvilket dog i årtier havde vælgernes opbakning.

Indtil 1955 var Østrig ligesom efterkrigstyskland opdelt i besættelseszoner. Den sovjetiske zone var den største, som omfattede Oberösterreich nord for Donau, Niederösterreich og det gendannede Burgenland. Wien, som lå midt i den sovjetisk okkupationszone, blev delt mellem de allierede, og Wiens inderste bykerne blev administreret i fællesskab mellem parterne. Russerne beslaglagde en række vigtige virksomheder, herunder også olieproduktionen, da den blev betragtet som "tysk ejendom", og produktionen blev samlet i en sovjetisk koncern benævnt USIA.

Belvedere-slottet i Wien, hvor Østrigs statstraktat blev underskrevet 15. maj 1955

Med underskrivelsen af den østrigske Statstraktat den 15. maj 1955 fik republikken sin fulde suverænitet den 27. juli 1955. Den blev indgået mellem forbundsregeringen og repræsentanter fra sejrsmagterne. Østrig forpligtede sig til aldrig igen af stræbe mod en tilslutning til Tyskland. Den 26. oktober 1955, efter tilbagetrækningen af besættelsestropperne, besluttede Nationalrådet Østrigs evige neutralitet; denne dag har siden 1965 være Østrigs nationaldag. Neutraliteten, der således ikke er en del af forpligtelserne i selve statstraktaten, betyder, at Østrig ikke må tiltræde militære samarbejder og at landet ikke må tillade andre magter at anvende østrigsk territorium som militært støttepunkt, samt at Østrig med alle midler skal forsvare sin uafhængighed. Neutraliteten gav under den kolde krig Østrig en særlig position som brobygger mellem vest og øst. Neutraliteten blev sat på en prøve under opstanden i Ungarn i 1956 og senere igen under besættelsen af Tjekkoslovakiet i 1968, men Østrig fastholdt sin neutrale position og modtog både mange flygtninge under de to kriser og gav store humanitære hjælpemidler.

Den 14. december 1955 blev Østrig medlem af FN og var 1973-74, 1991-92 og 2009-2010 medlem af sikkerhedsrådet. I 1956/57 fik IAEA, det Internationale Atomenergiagentur, sæde i Wien, og i 1969 kom UNIDO, FN's organisation for industriel udvikling, til, og senere fulgte flere FN-agenturer. I 1965 lagde OPEC sit hovedkontor i Wien.

I Sydtyrol, som indtil 1918 havde tilhørt Østrig, men efter 1. verdenskrig blev annekteret af Italien, var der et flertal af tysktalende. I 1960'erne forelagde Østrig konflikten med Italien om landområdet for FN, og efter et møde i København i november 1969 enedes Italien og Østrig om en række rettigheder for befolkningen i Sydtyrol.

Fra 1970 til 1983 blev Østrig ledet af en socialdemokratisk regering med Bruno Kreisky i spidsen. I 1970'erne fik Østrig stigende betydning i internationale spørgsmål, hvilket bl.a. kom til udtryk gennem etableringen af en FN-bygning i Wien (UNO-City) og Bruno Kreiskys engagement i spørgsmålet om palæstinenserne.

Østrig i dag

Siden åbningen af grænserne til de tidligere østbloklande i 1989/1990 ligger Østrig ikke længere ved østgrænsen til det frie Europa, og Østrig har oplevet stærkere handelsforbindelser til og investeringer i reformlandene. I første halvdel af 1990'erne fik mange mennesker fra de borgerkrigshærgede jugoslaviske lande ophold i Østrig.

Efter afslutningen af den kolde krig i 1991 blev neutralitetspolitikken slækket. Den har ændret status efter Østrigs indtræden i EU den 1. januar 1995. Under den kolde krig var den en vigtig del af østrigernes identitet, men med Østrigs deltagelse i EU og dermed også EU's fælles forsvarspolitik har neutralitetspolitikken mistet sin udenrigspolitiske betydning.

I 2002 blev euroen indført som valuta og erstattede dermed den østrigske schilling, og den 21. december 2007 blev Schengen-samarbejdet udvidet mod øst. Dermed forsvandt de sidste rester af jerntæppet, da grænsekontrollen til Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn og Slovenien blev fjernet. Den 9. april 2008 ratificerede Nationalrådet EU's Lissabon-traktat med et stort flertal på 151 medlemmer for og 28 imod.

Uddybende artikel: Østrigs geografi
Østrigs topografi

Østrig strækker sig i øst-vestlig retning på det længste sted 575 km og i nord-sydlig retning 294 km på det længste sted. Omkring 60 % af landet består af bjerge og har en andel af østalperne (frem for alt Tirols del af Centralalperne, Hohe Tauern og Niedere Tauern, Nordlige Kalkalper, Sydlige Kalkalper og Wienerwald), hvorfor landet i folkemunde ofte kaldes Alperepublikken. Nord for Donau i Ober- og Niederösterreich ligger den bøhmiske masse der med sine udløbere når helt til Tjekkiet og Bayern. Burgenland øst for alpe-karpater-buen løber ud i det pannoniske bækken og har både landskabsmæssigt og klimatisk stor lighed med den østlige nabo Ungarn, hvortil det hørte indtil 1921.

De store højdeforskelle ligger mod øst langs med Donau, frem for alt i alpeforlandet og i Wienerbækkenet med Moravafeltet samt i det sydlige Steiermark, der med sin lighed med landskabet i Toscana ofte kaldes det steiriske toscana. Det lavest beliggende punkt i Østrig er Hedwighof i Burgenland med 114 m.o.h. Kun 32 % af landet ligger lavere end 500 m.o.h.

43 % procent af landets areal på 83.871 km² er dækket af skov.

Eksklaver og enklaver

Inden for Østrigs statsområde er Kleinwalsertal en tysk funktional enklave. Det betyder, at Kleinwalsertal hører til Østrig (Vorarlberg) og grænser direkte op til landet, men på grund af den topografiske placering af vejene kan den kun nås via Tyskland. En anden tysk funktional enklave er kommunen Jungholz i Tyrol, som ikke kan nås fra Østrig og kun er forbundet med landet med det 1.636 meter høje bjerg Sorgschrofen.

Bjerge

De højeste bjerge i Østrig er 3-4.000 meter høje og ligger i østalperne. Med 3.798 m.o.h. er Großglockner i Hohe Tauern det højeste bjerg. Dernæst følger Wildspitze med 3.774 m.o.h. og Weißkugel med 3.738 m.o.h., der begge ligger i Ötztal Alperne.

Bjerglandskabet er af stor betydning for turismen. Der er mange vintersportssteder, og om sommeren er der mulighed for bjergvandring eller -klatring.

Søer

Se også: Søer i Østrig

Den største sø er Neusiedler See i Burgenland.[kilde mangler] Af søens samlede areal på 315 km² hører cirka 77 % til Østrig mens resten ligger i Ungarn.[kilde mangler] Attersee er den største sø, der er beliggende helt inden for Østrigs grænser, med et areal på 46 km²[kilde mangler] efterfulgt af Traunsee med 24 km²,[kilde mangler] begge i Oberösterreich. Bodensee, med sine 536 km²,[kilde mangler] i Dreiländereck på grænsen mod Tyskland og Schweiz ligger for en mindre dels vedkommende i Østrig. Statsgrænserne i Bodensee er imidlertid ikke præcist fastlagt.[kilde mangler]

For sommerturismen har søerne ligesom bjergene stor betydning,[kilde mangler] særligt søerne i Kärnten og i Salzkammergut, der er populære mål for badeferier.[kilde mangler] De kendteste søer her er Wörthersee, Millstätter See, Ossiacher See og Weissensee i Kärnten.[kilde mangler] Andre kendte søer er Mondsee og Wolfgangsee[hvorfor?] på grænsen mellem Salzburg og Oberösterreich.

Floder

Millennium Tower og Donau i Wien

Den største del af Østrig bliver afvandet gennem Donau til Sortehavet. Kun mindre områder mod vest afvandes via Rhinen og i nord via Elben til Nordsøen. Donau, der med sine i alt 2.888 km er Europas næstlængste flod, gennemflyder Østrig med en længde på 350 km.

Store sidefloder til Donau er (fra vest mod øst):

Mura afvander området Lungau i Salzburg samt Steiermark; den udmunder i Drau i Kroatien, som samtidig afvander Kärnten og Østtyrol. Drau udmunder i Kroatien på grænsen til Serbien i Donau.

Rhinen afvander store dele af Vorarlberg og flyder gennem Bodensee for at udmunde i Nordsøen.

Natur

Uddybende artikel: Østrigs natur

De forskelligartede topografier i Østrig skaber grundlag for er et stort antal arter inden for både flora og fauna. For at beskytte disse, er der inden for de seneste årtier etableret syv forskellige nationalparker. Også i kølvandet på UNESCO's Verdensarvsliste er flere områder udpeget til naturarv.

Flora

Edelweiss - et symbol på Østrigs alpeflora

Det østrigske miljøministerium antager, at der er omkring 2.950 spore- og rodplanter inklusiv uddøde plantearter. Heraf står godt 40 % på den røde liste.

43 % af Østrigs areal består af skov. I lavområderne op til 500 meter består skovene fortrinsvis af løvskov med bøg og eg. Over denne grænse er der blandingsskov – primært bøg og gran – mens gran er helt dominerende i højder over 1.500 meter. Skovgrænsen ligger omkring 1.800 meters højde.

I alperne findes en række sjældne plantearter, hvoraf mange er totalfredet, f.eks. den udrydningstruede Edelweiss. Alpeviol og ensian findes med flere forskellige arter i Alperne.

Fauna

Der findes omkring 45.870 dyrearter i Østrig, hvoraf 98,6 % er hvirvelløse dyr. 10.882 arter regnes som truede, hvoraf 2.804 er opført på IUCN's rødliste. Der findes en række sjældne fuglearter som f.eks. lammegrib, alpesejler og forskellige mejsearter. I alperne findes bl.a. gemse og murmeldyr. Fladlandet øst for Wien med den store Neusiedler See er et stort reservat for fugle. Rør- og sivskovene omkring søen giver endvidere gode livsbetingelser for hvid stork, sølvhejre, rørdrum og grågæs.

Klima

Uddybende artikel: Østrigs klima

Østrig ligger i den tempererede klimazone og medregnes i det mellemeuropæiske overgangsklima, hvor klimaet er kendetegnet ved vekselvirkningen mellem havklima og fastlands- hhv. pannonisk klima, og den fugtige vestenvind er dominerende.[kilde mangler]

Som følge af disse klimapåvirkninger er den østlige del af Østrig kendetegnet ved kolde vintre og varme somre, og på helårsbasis falder der kun middelmådige regnmængder.[kilde mangler]

Den vestlige del af landet er påvirket af havklimaet og vestenvinden, og vintrene er som regel relativt milde og somrene er varme.[kilde mangler] Her er også de største nedbørsmængder.[kilde mangler] De geografiske forhold danner endvidere en yderligere klimazone med det alpine klima, som i bjergene giver strengere vintre end i det dybereliggende østen. En anden særhed er de forskellige påvirkninger fra nord og syd, hvor klimaet mod nord kan bringe polarkulde med sig og mod syd Sahara-sand.[kilde mangler]

Der kan opstå fønvind på nordsiden af Alperne, som kan have stor indvirkning på menneskers velbefindende i de op til tre dage, som vinden kan vare.[kilde mangler]

Temperatur og nedbør

Gennemsnitstemperaturen i den vestlige del af landet (Innsbruck) er -1,7 °C i januar og 18,1 °C i juli. I den østlige del af landet (Wien) er de tilsvarende temperaturer 1,2 °C og 21,7 °C.

Tabel med middeltemperaturer gennem året i Wien (øst) og Innsbruch (vest):

By Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec År
Wien 1,2 2,9 6,4 11,5 16,5 19,1 21,7 21,6 16,8 11,6 5,5 2,4 11,4
Innsbruck - 1,7 0,4 4,8 8,4 13,4 16,1 18,1 17,7 14,0 9,1 2,9 - 1,0 8,5
Fugtig lavtrykslufts møde med Alperne giver ofte store snemængder

Over Østeuropa kan etableres et kraftigt og stabilt højtryk, der om sommeren giver klart vejr og den kontinentale varme trækkes ind over landet og giver en hed, tør varme. Om vinteren skaber samme højtrykssituation højt solskin og meget koldt vejr (ned til -20 °C).

Vejrrekorder
  • Varmeste dag blev målt den 8. august 2013 i Bad Deutsch-Altenburg i Niederösterreich med 40,5 °C
  • Koldeste dag blev målt den 1. januar 1905 på bjerget Sonnblick med -37,4 °C[kilde mangler]
  • Koldeste dag i beboet område blev målt den 11. februar 1929 i Stift Zwettl med -36,6 °C

På grund af havklimaets aftagende virkning fra vest mod øst er regnmængderne tilsvarende aftagende i samme retning i landet. Regnmængderne i Wien er således kun cirka halvdelen af den mængde, der falder i Salzburg.[kilde mangler]

På årsbasis viser sig store regnmængder langs alperyggen, da fugtige luftstrømme fra nord eller syd ved lavtryk ophobes og derved afgiver regn. Om vinteren bevirker dette store snemængder i bjergene og dalene, samt i de nord eller syd for bjergene beliggende regioner. Om sommeren kan de store regnmængder medføre mudderskred eller oversvømmelser. Områderne med størst nedbør er alpeforlandet samt områderne øst og nordøst for Innsbruck. Her falder indtil 3.000 mm regn eller sne årligt.[kilde mangler]

For- og efterår er stærkt omskiftelige vejrperioder, hvor der både kan falde sne, eller der kan være høje temperaturer. Da dagtemperaturerne i juli og august ikke sjældent kommer over 30 °C, og da luftfugtigheden er høj, dannes der ofte cumulusskyer, der ved mødet med Alperne kan føre til kraftigt uvejr.[kilde mangler]

Østrig er som sine nabolande i de senere år hyppigere udsat for vejrforandringer. Heftige regnskyl har flere gange skabt ødelæggende oversvømmelser og mudderskred, som også har krævet dødsfald. Det er også kommet til orkanagtige storme og voldsomme snefald, som har efterladt byer uden kontakt til omverdenen og givet flere laviner. Også tørke hærger oftere i landet. Det diskuteres fortsat blandt klimaeksperter, om disse vejrfænomener blot er tilfældige udsving eller et resultat af en global klimaforandring.

Uddybende artikel: Østrigs demografi
Befolkningsudviklingen 1960-2010 (x1000)

Befolkningsudvikling

Den første folketælling, som kan sammenlignes med den i dag anvendte metode, skete i 1869/1870 i Østrig-Ungarn, hvor befolkningstallet frem til 1913 har været stigende inden for det nuværende Østrigs geografiske område. Stigningerne fremkom primært gennem indenlandske indvandringer fra de Østrig-ungarske kronlande. Efter 1. verdenskrig var der et kortvarigt fald i befolkningstallet som følge af mange embedsmænds tilbageflytning til deres oprindelseslande. Den sidste folketælling inden 2. verdenskrig viste et befolkningstal på 6.653.000. Efter krigen oplevede man en årrække nedgang i befolkningstallet.

Et højt fødselsoverskud vendte udviklingen frem til 1974, hvor der blev nået et nyt højdepunkt med 7.599.000 indbyggere i Østrig. Tallet lå nogenlunde stabilt frem til 1987, hvor der begyndte en ny befolkningsstigning, som bl.a. kan tilskrives en større indvandring. I 2011 var der 8.404.252 indbyggere i Østrig. Det svarer til 1,7 % af EU's befolkning. Den gennemsnitlige forventede levetid for kvinder var i 2011 83,16 år og for mænd 77,70 år. Børnedødeligheden var 0,39 % i 2011.

Byer og befolkningstætte områder

Det suverænt største beboelsesområde i Østrig er metropolregionen Wien med et indbyggertal på 2,4 mio (pr. 2011). Dermed bor en fjerdedel af befolkningen i hovedstadsregionen. Andre store byregioner omgiver forbundshovedstæderne Graz, Linz, Salzburg og Innsbruck. Til de vigtigste byer tæller desuden (fra vest mod øst) Feldkirch, Dornbirn og Bregenz i Vorarlberg, Villach og Klagenfurt i Kärnten, Wels i Oberösterreich samt St. Pölten og Wiener Neustadt i Niederösterreich. I alt har omkring 200 kommuner af meget forskellig størrelse retten til at kalde sig for en by (stadsret); kun for de 15 statutarbyer har dette forvaltningsretlig betydning.

Salzburgs gamle bydel, i dag Verdenskulturarv

I de erhvervsmæssigt svage områder er afvandringen fra land til by et stort problem. Vandringen fra land til bymetropolerne har fokus i hele EU, og er et ikke særegent østrigsk fænomen. De bjergrige alperegioner giver Østrig en særlig udfordring i forhold til vandringen. Netop urbaniseringen er et stigende problem for landområderne i Alperne. Den betyder, at landbefolkningen i stigende grad søger beskæftigelse i byerne enten som pendlere eller ved at de fraflytter landsbyerne for at komme nærmere byområderne. Erhvervsmæssigt går det i landbyerne ud over den traditionelle landbrugsproduktion og dennes følgeproduktion. For alpeområderne er udviklingen problematisk, dels fordi etableringen af den nødvendige infrastruktur til erhvervsvirksomheder er omkostningfuld i bjergene og dels fordi viden om de hidtidige produktionsmetoder og traditioner forsvinder.

Flere og flere landsbyer øjner mulighed for erhvervsmæsig ernæring gennem vinterskisportsturisme, og konkurrencen er hård for at tiltrække turister i de måneder sæsonen varer. Erhvervsstrukturen i landområderne bliver dermed mere ensidig og samtidig mere sårbar overfor udsving (særligt når snesæsonen afkortes som følge af klimatiske ændringer), hvilket skaber yderligere usikkerhed for landområderne og dermed yderligere forstærker vandringen fra land til by. Samtidig er udbygningen og vedligeholdelsen af skiområderne omkostningsfuld for de små kommuner.

Største byer

Sprog

Efter kapitel 8 i Østrigs forfatning er tysk det officielle statssprog i Republikken Østrig.[kilde mangler] I Østrig tales og skrives (kun i formale forbindelser) en variant af sproget, der kaldes østrigsk tysk og som er en variation af højtysk.[kilde mangler] Modersmålet for de fleste østrigere er dog ikke tysk, men i stedet bairisk (alemannisk i Vorarlberg og Reutte i Tyrol), men næsten alle behersker også tysk.[kilde mangler] Forfatningen giver endvidere rettigheder til nogle slaviske sprog i visse regioner. Det drejer sig om burgenlandkroatiske, slovenske og ungarske folkeslag. Herudover taler romafolk deres eget sprog, ligesom omkring 35.000 af Jenischefolket lever i Østrig og taler en variant af højtysk.[kilde mangler]

Ind- og udvandring

Efter 2. verdenskrig oplevede Østrig primært indvandring fra Ungarn og Tjekkoslovakiet efter opstandene i disse lande i hhv. 1956 og 1968. Den stigende velstand op gennem 1950'erne betød endvidere et øget behov for arbejdskraft, som blev inviteret til Østrig i denne periode.

Mariahilf kirke i Wien

I 1990'erne oplevede Østrig store flygtningestrømme som følge af krigene i det tidligere Jugoslavien, og i dag udgør borgere fra eks-jugoslavien 2/3 af samtlige udlændinge i Østrig. Næststørste gruppe er fra Tyrkiet, og i de senere år er indvandringen fra Tyskland, som følge af manglen på arbejdspladser, steget, så denne gruppe udlændinge nu udgør den tredjestørste indvandringsgruppe i Østrig.

Befolkningsprognosen for Østrig viser, at befolkningstallet frem til 2050 vil stige til omkring 9,4 mio. indbyggere. Som i Danmark vil befolkningssammensætningen ændre sig, således at antallet af ældre vil være stigende. Stigningen i befolkningstallet forventes primært at ske gennem indvandring, idet der vil være et stigende fødselsunderskud.

Religion

Ifølge folketællingen fra 2001 er 73,6 % af befolkningen tilhængere af den romerskkatolske kirke, 4,7 % bekender sig til den protestantiske tro, 4,2 % bekender sig til islam, mens 0,1 % bekender sig til den jødiske tro. Hver tredje tilhænger af islam i Østrig bor i Wien, mens det for tilhængerne af den jødiske tro gælder, at over 85 % bor i Wien.

Til andre religiøse retninger tæller buddhisme (0,1 %), der blev anerkendt som trosretning i 1983, hinduisme (0,04 %) og Jehovas Vidner (0,3 %). 12 % af befolkningen angiver, at de ikke tilhører en trosretning.

Uddybende artikel: Østrigs politik

System

Fhv forbundspræsident Heinz Fischer

Østrig er i følge forfatningen en føderal, parlamentarisk-demokratisk republik, der består af ni forbundslande.[kilde mangler] Forbundspræsidenten er statsoverhoved og vælges for en seksårig periode af folket ved et direkte valg.[kilde mangler]

Forbundskansleren, der udnævnes af forbundspræsidenten, er regeringschef. Sædvanligvis får partiformanden fra den største parlamentsfraktion til opgave at danne en regering. Dette er imidlertid ikke en forfatningsregel.[kilde mangler] Forbundspræsidenten skal ved udnævnelsen af forbundskansleren blot være opmærksom på, at denne ikke får stillet et mistillidsvotum i Nationalrådet.

Forbundsregeringen bliver udnævnt af forbundspræsidenten efter indstilling fra forbundskansleren (hvorved præsidenten også har ret til at afvise et forslag).[kilde mangler] Hvis Nationalrådet udtaler mistillid til regeringen, skal forbundspræsidenten afskedige den.[kilde mangler] Efter forfatningen kan forbundspræsidenten dog også afskedige en regering direkte.[kilde mangler] Nationalrådet kan opløses af forbundspræsidenten efter forslag fra regeringen, hvorved der skal udskrives nyvalg.[kilde mangler] Siden 8. juli 2004 har Heinz Fischer været forbundspræsident i Østrig.[kilde mangler] Ved præsidentvalget den 25. april 2010 genvalgtes Heinz Fischer for en ny seksårig periode med 79,3% af de afgivne gyldige stemmer.[kilde mangler]

Der kan udskrives såvel bindende som vejledende folkeafstemninger.[kilde mangler] Endvidere kan et emne tages op i en folkepetition.[kilde mangler] Såfremt folkepetitionen underskrives af 100.000 stemmeberettigede eller 1/6 af vælgerne i tre forbundslande, er Nationalrådet forpligtet til at behandle petitionen, men ikke bundet af dens indhold.[kilde mangler]

Forfatningsændringer skal vedtages med 2/3 flertal i begge parlamentets kamre.[kilde mangler] Bindende folkeafstemninger om forfatningsspørgsmål skal gennemføres, hvis der er tale om en helt ny forfatning, for forfatningsændringer kun hvis 1/3 af et af parlamentets kamre kræver det.[kilde mangler]

Institutioner

Det østrigske parlament består af to kamre. Nationalrådet bliver med sine 183 medlemmer valgt af alle statsborgere (også i udlandet), der er fyldt 16 år, ved almindeligt, lige, direkte og hemmeligt forholdstalsvalg. Valgperioden er fra 2007 5 år (var tidligere 4 år), hvis der ikke udskrives nyvalg tidligere, enten ved at Nationalrådet opløser sig selv eller ved at forbundspræsidenten og regeringen opløser det. Nationalrådet er den østrigske lovgivnings dominerende kammer. Der er en generel spærregrænse på 4 procent til Nationalrådet.

Det østrigske Nationalråds sal

Nationalrådet har følgende sammensætning efter valget den 29. september 2013 (med ændring i mandattal i forhold til valget i 2008):

Forbundsrådet bliver udpeget af de enkelte Landdage (som er forbundslandenes lokale parlamenter) efter forbundslandenes befolkningstal og består af 62 repræsentanter. Det har i de fleste tilfælde kun en udsættende vetoret, som Nationalrådet gennem en beslutning kan overtrumfe og dermed gennemføre en lov alligevel. Kun i tilfælde, hvor en lov griber ind i de enkelte forbundslandes anliggender og rettigheder, har Forbundsrådet et absolut veto.

Styrkeforholdet mellem de to kamre er ofte til diskussion i Østrig, hvor politikerne i forbundslandene gerne ser Forbundsrådet som et ligeberettiget andetkammer, mens kritikere på den anden side ser Forbundsrådet som overflødigt, da rådet oftere stemmer efter partipolitiske interesser end efter det enkelte forbundslands interesser. I perioden 2003-2005 har en forfatningskommission undersøgt mulighederne for en reform af den østrigske forfatning. Kommissionen kunne imidlertid ikke blive enig om en anbefaling af det fremtidige kompetenceforhold mellem staten og forbundslandene.

Fhv Forbundskansler Werner Faymann, SPÖ

Politiske partier

Siden grundlæggelsen af Republikken Østrig har der været to store dominerende partier i landets politik: Det kristeligt-konservative folkeparti (ÖVP) og det socialdemokratiske SPÖ.[kilde mangler] Begge partierne opstod allerede under monarkiet og blev gendannet efter Wiens befrielse i april 1945. 1945-1966 samt 1986-1999 regerede de to partier sammen i en stor koalition på trods af deres forskellige verdensanskuelser.[kilde mangler] Det tredje og væsentligt mindre partipolitiske kontinuum er det tysknationalt prægede FPÖ (Freiheitliche Partei Österreichs'). I de første år i den Anden Republik spillede det kommunistiske parti (KPÖ) også en rolle, men er siden 1960'erne på landsplan uden betydning. Ved regionale valg i f.eks. Graz opnår partiet dog fortsat nogen stemmeandel.[kilde mangler]

I 1980'erne brød det meget stabile, men noget stive, partisystem fra hinanden. På den ene side på grund af De Grønne fra den venstre side af partispektret og på den anden side på grund FPÖ's nypositionering som højrepopulistisk parti.[kilde mangler] I 1993 fraspaltede en fraktion sig fra FPÖ i Liberales Forum, som dog forsvandt fra den politiske scene igen.[kilde mangler] I 2005 skete atter en spaltning fra FPÖ, da en udbrydergruppe under ledelse af Jörg Haider dannede Bündnis Zukunft Österreich (BZÖ), særligt på grund af spørgsmål om skattesystem og EU's udvidelse.[kilde mangler]

Efter valget til Nationalrådet i 2013 dannede SPÖ's partileder Werner Faymann for anden valgperiode i træk en koalitionsregering med ÖVP.[kilde mangler] Werner Faymann er forbundskansler og formanden for ÖVP Michael Spindelegger er vicekansler og finansminister.[kilde mangler] Regeringen blev udnævnt af forbundspræsidenten den 16. december 2013.[kilde mangler]

Retsvæsen

Den østrigske forfatningsret tager ikke udgangspunkt i et enkelt forfatningsdokument, idet der i østrigsk statsret ikke er krav om, at forfatningsregler inkorporeres i ét forfatningsdokument. Bundes-Verfassungsgesetz (B-VG) (da: Forbunds-forfatningsloven) af 1. oktober 1920 anses som det centrale forfatningsdokument i Østrig, som danner kernen i forfatningsretten. Herudover findes der forfatningslove, som også i materiel forstand hører til forfatningsretten, men som står udenfor B-VG. Det er f.eks. "Statsgrundloven om statsborgernes almene rettigheder" fra 21. december 1867 eller Den Europæiske Menneskerettighedskonvention af 4. november 1950, som omhandler nogle grundlæggende rettigheder, som ikke findes i B-VG. Andre love, der har forfatningsstatus, er Forbudsloven fra 1947, der bl.a. forbyder det nationalsocialistiske parti, Finansforfatningsloven fra 21. januar 1948, Neutralitetsloven fra 26. oktober 1955 og den i 1994 besluttede forfatningslov om indtræden i EU den 1. januar 1995. Hertil skal lægges mere end 1.300 rent formelle forfatningslove og forfatningsbestemmelser i enkelt-love, som f.eks. statstraktater med forfatningsstatus. Som følge af forfatningskommissionens arbejde i perioden 2003-2005 er den første "forfatnings oprydningslov" vedtaget i 2007, som har fjernet flere af disse bestemmelser fra forfatningsdelen.

Højesteret i Wien

Østrigs retssystem er opbygget i 4 retsinstanser, der alle hører under forbundsstaten (retterne er dermed ikke et anliggende for forbundslandene):

  • 192 Bezirksgerichte dømmer primært i civilret, handelsret samt i strafferet der enten kun giver bøde eller indtil 1 års fængsel.
  • 21 Landesgerichte, der fungerer som 2. instans for Bezirksgericht samt alle typer af straffesager. Endvidere behandles en række civilretssager som 1. instans, f.eks. arbejds- og socialretssager
  • 4 Oberlandesgerichte, der tager sig af appelsager fra Landesgericht, dvs. civilretssager, der blev behandlet som 1. instans af Landesgericht og straffesager
  • 1 Oberster Gerichtshof (Højesteret) beliggende i Wien, der tager sig af appelsager i civilretssager som 3. instans. I straffesager behandles klager over domme i nævninge- og domsretssager fra Landesgericht.

Afprøvning af offentlig ret sker i enten Verwaltungsgerichtshof (forvaltningsdomstolen) eller Verfassungsgerichtshof (forfatningsdomstolen). Begge disse domstole er på samme niveau som, og dermed ligestillet med, Højesteret. Forfatningssager kan på grund af denne ligestilling ikke anlægges i de normale retter men kan kun indgives for forfatningsdomstolen.

Fra 1. juli 2008 oprettes en asyldomstol, der skal fungere som sidste instans i asylspørgsmål.

Finanspolitik

De forventede udgifter i statsbudgettet for 2008 er 69,9 mia. euro og indtægterne forventes til 66,9 mia. euro. Der var således budgetteret med et underskud på 3 mia. svarende til 1,1 % af BNP. Regeringen regner først med et nul-budget i 2010. Indtil da skal statsunderskuddet holdes under 1 % af BNP. Statsgælden nåede i 2007 det højeste niveau med 163,3 mia. euro.

Forsvar

Forsvaret er baseret på en almen værnepligt for alle mandlige statsborgere i alderen fra 17 til 50 år.[kilde mangler] Kvinder kan aftjene en frivillig militærtjeneste.[kilde mangler] Forbundshæren består af cirka 35.000 værnepligtige og konstabler og 75.000 mand i militsen.[kilde mangler] Værnepligten er seks måneder (før 2006 var den otte måneder).[kilde mangler] Forsvarsbudgettet er med 0,71 % af BNP (ca. 1,8 mia. euro) blandt de laveste i verden.[kilde mangler]

Siden 1974 kan værnepligtige gennemføre civiltjeneste,[kilde mangler] hvis de af samvittighedsgrunde nægter værnepligt. Denne varer ni måneder.[kilde mangler]

Sikkerhed og neutralitet

Østrigs sikkerhedsmæssige situation er grundlæggende god, og landet er, med undtagelse af Schweiz og Liechtenstein, kun omgivet af EU-medlemsstater. Den sikkerhedspolitiske indsats koncentrerer sig primært om terrorbekæmpelse og internationale indsatser inden for rammerne af EU og FN. Republikken har i 1955 besluttet en evig neutralitet gennem en forfatningslov.

Efter jerntæppets fald i 1989 besluttede Østrig gennem den nye artikel 23f i forfatningsloven et retligt grundlag for at kunne medvirke i fredsbevarende indsatser. Landet deltager herefter i NATO-programmet Partnerskab for fred.

Østrigs indtræden i EU blev indenrigspolitisk begrundet med, at man "indgår som neutralt land i EU". Østrig har observatørstatus i Vestunionen. Med udvidelsen af Vestunionens opgaver i 1992 besluttede Østrig at deltage i fredsbevarende og humanitære opgaver. Samme beslutning traf man inden for rammerne af den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik samt EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Udenrigspolitik

FN-byen i Wien blev åbnet i 1979

Set i lyset af Østrigs neutralitet ønskede landet fra midten af det 20. århundrede at stå i brydningen mellem de to stormagter Vest- og Østeuropa. Udenrigspolitikken bestod ofte i at skabe stabilitet i regionen og at bidrage til nye samarbejder i øst-vest-forholdet. Med østblokkens opløsning er denne rolle dog bortfaldet. I østrigsk selvforståelse har neutraliteten også en særlig moralsk dimension,, samt interview med præsident Heinz Fischer den 21. januar 2005, (Besøgt 27.04.2008)}} der gør Wien/Østrig særlig egnet som mødested for internationale forhandlinger og konferencer, også selv om Østrig ikke nødvendigvis har direkte interesse i de emner, der skal drøftes.

I Wien ligger det tredje sæde for de Forenede Nationer efter New York og Geneve. Udover FN-repræsentationen huser Østrig en række andre internationale organisationer. Det er bl.a. Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA), Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE), OPEC samt en række NGO'er.

Centrope og tvillingebyer

Forbundlandene Wien, Niederösterreich og Burgenland danner sammen med regioner i det sydlige Tjekkiet, det vestlige Slovakiet og det vestlige Ungarn Europaregion Mitte (Centrope).[kilde mangler] Denne regions grundstamme er tvillingebyerne Wien og Bratislava. Der samarbejdes indenfor erhvervs-, infrastruktur-, uddannelses- og kulturområdet i en region, der har omkring 6 mio. indbyggere.[kilde mangler] Gennem udbygning af infrastrukturen skal regionen udvides til 11,3 millioner indbyggere.[kilde mangler]

Inden for de kommende år koncentrerer udbygningen sig frem for alt inden for tvillingebyernes område. Det er målet at gøre aksen Wien-Bratislava til et højklasset trafikknudepunkt i Centraleuropa, og at skabe en korridor til Asien. Ud over nye vejforbindelser mellem Wien og Bratislava (motorvejene A6 og S8), satses hovedsageligt på skinne-, luft- og vandtrafik. Gennem opkøb af majoriteten af lufthavnen i Bratislava ønskede Wiens Lufthavn at skabe en fælles lufthavn for området. Den slovakiske regering modsatte sig imidlertid et salg under de betingelser og ejer i dag fortsat lufthavnen.[kilde mangler] I dag satses på tættere samarbejde mellem de to lufthavne.[kilde mangler]

Det diskuteres om Østrig skal forbinde sig til den Den transsibiriske jernbane som i dag har forbindelsespunkter i Polen, Østslovakiet og Ungarn.[kilde mangler] Udbygningen af Donau som trafikal vandvej til Sortehavet er et vigtigt anliggende, men de miljømæssige konsekvenser ved at gøre floden dybere mellem Wien og Bratislava diskuteres.[kilde mangler] Dette infrastrukturtiltag ville lette godstransporten mellem Europa og Asien, og være et alternativ til havnene i Rotterdam og Hamborg.[kilde mangler] En udbygning af den rumænske havn i Constanţa ville muliggøre en stærkt forkortet transporttid over Donau til Mellemeuropa.[kilde mangler]

Klimapolitik

Vandkraft er en vigtig energikilde i Østrig, her kraftværket i Kaprun

I marts 2007 tiltrådte ministerrådet den "østrigske klimastrategi", der skal nå målene i Kyoto-aftalen senest i 2012. En af de væsentligste dele i Østrigs miljøpolitik er klimaindsatsen. Lebensministerium (Livsministeriet) har ansvar for at gennemføre regeringens klimastrategi.

Vedvarende energi har i årtier været rygraden i strømforsyningen i Østrig. Indtil 1997 kom 2/3 af strømforsyningen fra vandkraft. Inden 2010 skal 78,1 procent af strømforsyningen komme fra vedvarende energi. Andelen af økostrøm gennem vind, biomasse eller geoterm skal hæves til 10 procent inden 2010.

Uddybende artikel: Østrigs delstater

Østrig er en forbundsrepublik inddelt i 9 delstater eller Bundesländer. Disse er (hovedstæder i parentes):

De otte forbundslande udover Wien er opdelt i 79 Bezirke (1. januar 2020), som er yderligere inddelt i kommuner samt i 15 statutarbyer, der selv varetager administrationen af et bezirk.

Uddybende artikel: Østrigs økonomi

Østrig er med sin veludviklede markedsøkonomi og høje levestandard tæt knyttet til Den Europæiske Union, herunder specielt Tyskland. Medlemskab af EU har tiltrukket udenlandske investorer, også på grund af nærheden til de nye EU-lande i øst og syd. Langsom økonomisk vækst i Tyskland og resten af verden sænkede væksten til 1,2% i 2001. Væksten i 2005 var dog steget til ca. 2 %.[kilde mangler]

Bjergværksdrift

Erzberg, hvorfra der udvindes jernmalm

Bjergværksdrift har indenfor de seneste årtier mistet en del af sin betydning. Blyudvindingen i Bad Bleiberg i Kärnten, som kan spores helt tilbage til 800 f.Kr., er i dag indstillet ligesom mange af jernmalms- og brunkulsminerne.

Land- og skovbrug

Østrigs land- og skovbrug er kendetegnet ved mange små bedrifter, særligt på grund af de mange bjergbønder. Siden 1960 er antallet af bedrifter halveret, mens bedrifternes arealstørrelse i tilsvarende periode er fordoblet. Tendensen går dermed i retning af større bedrifter, men 61 % har fortsat et dyrkningsareal på under 20 ha., mens kun 4 % har et dyrkningsareal på over 100 ha. I alt reduceres antallet af bedrifter årligt med ca. 5.000. Der er i dag omkring 190.000 land- og skovbrugsbedrifter, hvoraf knap 40 % drives af bjergbønder.

Vin, heriblandt lavet på Grüner Veltliner, er en vigtig eksportvare

Der er 1,38 mio. ha. markdyrkningsareal i Østrig, hvoraf 56,3 % anvendes til kornproduktion, 11 % til olieplanter, 6,3 % til kløver og 1,6 % til kartofler. Største kornproducerende forbundsland er Niederösterreich, der har 60 % af landets samlede areal for korn (ekskl. majs).

Der er godt 32.000 vinbønder, der dyrker vin på 48.557 ha. hvoraf 75 % er hvidvin. Det største vinareal findes i Niederösterreich, som har 60 % af det samlede vindyrkningsareal efterfulgt af Burgenland med 30 %. Vin er samtidig et vigtigt landbrugsprodukt til eksport. Hovedaftager af vinen er med 2/3 Tyskland og derefter Schweiz og USA.

Frugtproduktionen består primært af æbler, pærer, ferskner, abrikoser, blommer, kirsebær og valnødder, som dyrkes på i alt 7.669 ha. Steiermark er langt det største frugtproducerende forbundsland.

Dyreproduktionen består primært af svin, kvæg, får og geder. Svin står for 57 % af den samlede dyrebesætning i Østrig, mens kvæg står for 36 %.

På grund af de små bedriftstørrelser udsættes Østrigs landbrug for stigende konkurrencepres fra de nye EU-lande, og landet satser derfor i stigende omfang på kvalitetsprodukter samt bio- og økologiprodukter. Med en samlet andel på knap 10 % har Østrig den største tæthed af økologisk drevne landbrug i EU.

Skovdrift er også en betydende faktor på grund af de store skovarealer, hvorfra der leveres træ til forarbejdning i træ- og papirindustrien. Uforarbejdet træ eksporteres primært til det sydeuropæiske område.

Turisme

Vinterturismen har stor betydning for Østrig
Østrig har et meget stort net af vandreruter

Østrig har mange gode forudsætninger for turisme. Med Alpernes dominans i Østrig er der talrige muligheder for at dyrke alpin skisport. Særligt forbundslandene Vorarlberg, Tyrol og Salzburg tilbyder mange skiområder, som er veludstyret med svævebaner (gondoler), stole- og skilifte. De store skiområder i de østrigske alper råder over mindst 50 forskellige liftanlæg og helt op til 100 km ryddede skinedfarter. Områderne er imidlertid ikke altid sammenhængende, hvorfor der tilbydes buskørsel mellem skistederne. Også i de østlige forbundslande findes mange skiområder, som ofte kombineres med andre vintersportsmuligheder, f.eks. med langrendsløjper, kælkebaner og termalbade. Den alpine skisport er i Østrig en vigtig drivkraft for turismen og er en betydende erhvervsfaktor.

For sommerturismen spiller bjergene en stor rolle for aktiv ferie med bjergvandring og bjergbestigning. Landskabet giver endvidere mulighed wild-life oplevelser som rafting, rapelling, mountainbiking og paragliding. Det varme stabile sommervejr i den sydlige og sydøstlige del af landet giver endvidere gode muligheder for badeferie ved de mange søer, f.eks. Neusiedler See og Ossiacher See. Mange søer opnår ganske varme temperaturer på grund af lille gennemstrømning og intensiv solstråling. Også Bodensee i landets nordvestlige hjørne på grænsen til Tyskland og Schweiz er et populært mål for badeferie.

Storbyturismen omfatter primært Wien og de 8 hovedstæder i forbundslandene. Mere end halvdelen af storbyturisterne besøger Wien, mens Salzburg og Innsbruck også er godt besøgt. Herefter følger Linz, Graz og Klagenfurt efterfulgt af de mindre byer Bregenz, St. Pölten og Eisenstadt. Østrig tilbyder kulturmæssigt mange oplevelser på grund af landets historisk betingede status som kulturudbyder. En række musikbegivenheder trækker hvert år et stort publikum til landet, f.eks. festspillene i Salzburg og Bregenz, der afholdes hvert år i juli og august, og Nytårskoncerten i Wiener Musikverein. Opera, klassisk musik og kunstudstillinger udgør en stor del af kulturudbuddet i Østrig.

Virksomheder og handel

Østrig har en af verdens største industrisektorer, og industrien er kendetegnet ved at være moderne og produktiv. Virksomhedernes størrelse er primært små eller mellemstore. Virksomheder med under 10 ansatte udgør omkring 40 %, mens virksomheder med under 100 ansatte udgør knap 80 %. Den største andel af produktionen sker inden for maskin- og stålindustri, bilproduktion (f.eks. motorer og tilbehør), kemisk industri, møbelproduktion og til dels også elektro- og elektronikindustrien.

De gamle statslige industrier er hovedsageligt privatiseret. Det gælder f.eks.

OMV er et af de gamle statsselskaber, der i dag er privatiseret
  • OMV AG, olie-, naturgas og kemikoncern med en omsætning på knap 19 mia. euro og knap 5.200 ansatte (2006)
  • Voestalpine AG, stålkoncern med en omsætning på knap 7,1 mia. euro og 25.300 ansatte fordelt på 36 lande, hvoraf 60 % er ansat i Østrig
  • VA Technologie AG, Teknologikoncern indenfor industriproduktion, energi og infrastruktur med en omsætning på knap 4 mia. euro og 17.000 medarbejdere, hvoraf 47 % er beskæftiget i Østrig (2003). Solgt til Siemens.
  • Steyr Daimler Puch AG, metalforarbejdende industri indenfor køretøjer, knallerter/cykler og våben. Hovedparten solgt til Magna-koncernen. Er i dag opdelt i en række selvstændige selskaber
  • Austria Metall AG (AMAG), aluminiumsindustri med en omsætning på 723 mio. euro og 1.530 medarbejdere (2005). I dag opdelt i en række forskellige selskaber.

Virksomheder inden for servicesektoren udgør i dag den største del af det østrigske erhvervsliv. Først og fremmest turisme, handel og bankvirksomhed er repræsenteret indenfor sektoren. De østrigske banker nyder endnu i dag fordel af den i Østrig strenge bankhemmelighed. Efter indtrædelsen i EU blev anonymiteten ved almindelige bankkonti ophævet, men det gælder fortsat, at myndigheder ikke kan få kontooplysninger uden retlig tilladelse.

Samhandel

Østrigs handelsbalanceunderskud er inden for de seneste år reduceret, således at landet i 2006 havde et underskud på 0,5 mio. euro. De største samhandelslande er Tyskland, USA, Italien, Schweiz, Frankrig, Tjekkiet og Ungarn, med Tyskland som det absolut største samhandelsland. 30 % af Østrigs samlede eksport går til Tyskland, mens 40 % af Østrigs samlede import kommer fra det nordlige naboland.

Østrigs samhandel med Danmark er forholdsvis lille. Således udgør Østrigs eksport til Danmark 0,5 % af den samlede eksport, mens importen fra Danmark udgør 0,5 % af den samlede import. Østrigs vareeksport til Danmark var dog stigende fra 2005 til 2006. I 2006 eksporterede Østrig varer til Danmark for 725,7 mio. euro, hvilket er en stigning på 11 % i forhold til året før. Østrigs import af varer fra Danmark var i samme periode faldende. Således importerede Østrig varer for 505 mio. euro i 2006, hvilket er et fald på 8 % i forhold til året før.

I forhold til den samlede handel med udlandet er de største importgrupper målt i værdi maskiner og køretøjer, olie og gas, kemiske og medicinske produkter, stål- og metalvarer samt beklædning. Største eksportgrupper målt i værdi er stål- og metalvarer, maskiner og køretøjer, kemiske og medicinske produkter, drikkevarer og træ.

BNP og BNI

Østrigs bruttonationalprodukt var i 2004 på 231,8 mia. euro. Bruttonationalindkomsten (BNI) var 235,1 mia. euro, hvilket svarer til et BNI pr. indbygger på 28.880 euro (BNI pr. indbygger i Danmark i 2004 var 35.869 euro). Det er værd at bemærke, at omkring 5 % af BNI direkte eller indirekte har sammenhæng med Østrigs vintersport.

Arbejdsløshed

I 3. kvartal 2007 var der 196.000 arbejdsløse i Østrig svarende til 4,6 % af arbejdsstyrken. Arbejdsløsheden blandt kvinder er markant højere end blandt mænd. Således var 104.600 kvinder arbejdsløse (5,4 %) mod 91.400 mænd (3,9 %).

Den i europæisk sammenhæng gunstige arbejdssituation skyldes bl.a. et meget lavt antal ældre arbejdstagere. I Østrig er kun 40 % af aldersgruppen 55 – 64 år i et beskæftigelsesforhold. Tendensen er imidlertid, at en større andel af denne gruppe bliver længere i beskæftigelse. I 2005 var således kun 32 % af denne gruppe i erhvervsstyrken. Stigningen tilskrives til dels en forbedret registrering af medhjælpende familiemedlemmer, der ofte er på deltid.

Trafik

Uddybende artikel: Østrigs transport
To lokomotiver fra ÖBB i Landeck

Trafikinfrastrukturen er på den ene side præget af Østrigs beliggenhed i Alperne og på den anden side af landets placering i Mellemeuropa – både på vej- og skinneområdet. Alpeområdet kræver mange tunneler og broer, som skal kunne holde til de voldsomme vejrforhold. På grund af den centrale beliggenhed er Østrig transitland, særligt i retningerne nord-syd og nord-sydøst. Efter jerntæppets fald er også øst-vestretningen blevet interessant. En status som transitland kræver dog en større dimensionering af færdselsarealerne, også i miljømæssigt følsomme områder, hvilket ofte medfører folkelige protester. Østrig har iværksat tiltag primært overfor lastvogntrafikken, som har givet landet en spydspidsstatus. F.eks. fik Østrig meget tidligt lovgivning, der krævede katalysator på alle lastvogne. Ligeledes er der på visse vejstrækninger kun tilladt støjsvage lastvogne.

Vejtrafik

Det østrigske vejnet omfatter:

  • Motorveje: 2.050 km.
  • Overordnede veje (Landesstrassen): 34.000 km.
  • Øvrige veje (Gemeindestrassen): 71.000 km.

Vejnettet er for hovedparten på offentlige hænder. På motorveje betales en afgift; personbiler gennem køb af et mærkat (die Vignette) og lastbiler gennem afstandsafhængig afgift.

Skinnetrafik

Den største del af Østrigs jernbanestrækninger drives af Österreichische Bundesbahnen (ÖBB), der er Østrigs statsejede og største jernbaneselskab. En mindre del af jernbanenettet drives af private eller af forbundslandene.

Der findes S-baner i Salzburg, Wien, Graz og Innsbruck (de to sidstnævnte åbnede første linjer i december 2007). S-tog er under planlægning i Linz. Wien er den eneste by i Østrig med en traditionel U-bane. Der findes sporvogne i Wien, Gmunden, Graz, Innsbruk og Linz. Derudover findes der i Serfaus i Tyrol en underjordisk luftpudesvævebane, der kun er 1.300 meter lang.

Skibsfart
Passagertransporten på Donau har mest betydning for turismen

Hovedparten af skibstrafikken foregår på Donau. Personbefordringen, som allerede skete helt tilbage i Habsburgermonarkiets tid med Erste Donau-Dampfschiffahrts-Gesellschaft (DDSG), sker i dag mest i turismens tjeneste, og sker endvidere på Inn og på de større søer. Twin-City-Liner forbinder Wien med Bratislava ad Donau og udgør et attraktivt alternativ for pendlere. Hovedsageligt besejles passagervandvejene kun i sommerhalvåret.

Inden for godstrafikken anvendes stort set kun Donau, som er blevet væsentligt opklassificeret gennem etableringen af Rhein-Main-Donau-kanalen og som dermed kan tage mere transittrafik fra Nordsøen til Sortehavet. De eneste godshavne i Østrig ligger i Linz, Enns, Krems og Wien.

Luftfart

Det største nationale flyselskab er Austrian Airlines Group (Austrian Airlines, Lauda Air og Austrian Arrows). Med Niki har Østrig siden 2003 haft et lavprisselskab som alternativ. Herudover er InterSky et regionalt lavprisselskab, der flyver fra Friedrichshafen i det sydlige Tyskland. Andre regionale flyselskaber er Welcome Air og Air Alps.

Energiforsyning

Den elektriske energi hentes overvejende fra vandkraft (ca. 2/3). For at dække behovet i spidsbelastninger er de store dæmningsværker endvidere udstyret med gasturbinekraftværker. 2 % af strømforsyningen leveres af vindkraft, som fortrinsvis er placeret i landets østlige del, hvor vinden er kraftigst.

Eldistributionen sker hovedsagelig gennem ni selskaber i forbundslandene, som også leverer direkte til forbrugerne. Derudover findes en række mindre forsyningsselskaber, der for det meste er offentligt ejet. På grund af den østrigske forfatningslov om atomfrihed produceres der ikke strøm på atomkraftværker. Selvom man i 1970'erne opførte kernekraftværket Zwentendorf, blev det efter en folkeafstemning i 1978 aldrig taget i brug.

Gas- og olieforsyningen sker hovedsagelig fra udlandet. Der findes naturgasforekomster i Østrig, særligt omkring Wien, hvor også sikkerhedslagrene for landets reserver ligger. Disse indeholder gas svarende til omkring 20 % af Østrigs årsforbrug. Traditionelt kommer hovedforsyningen af gas fra Rusland, hvorfra Østrig i 1968 som første land vest for jerntæppet fik gasleverancer. 5 store naturgasledninger, som også forsyner store dele af Vest- og Mellemeuropa, går gennem Østrig. Den største del af landets olieforsyning kommer fra udlandet, hvor det meste tilføres fra olieledningen fra den italienske havneby Trieste. Hovedimportland for olie er Saudi-Arabien. Landets eneste raffinaderi findes i Schwechat ved Wien.

Kommunikation

På trods af de svære topografiske forhold har Østrig et godt udbygget telekommunikationsnet, hvor hele landet er dækket af fastnet- og mobiltelefoni. Tjenester som UMTS kan kun nås i storbyområder men udbygges løbende. De største udbydere er Telekom Austria, Mobilkom Austria, Drei, One, T-Mobile Austria, UPC Telekabel og Tele2UTA. På grund af et stort antal udbydere er taksterne i Østrig gunstige i sammenligning med andre lande.

Højhastighedsinternet kan opnås i stort set hele landet. Den største landsdækkende udbyder er Telekom Austria efterfulgt af Tele2UTA og UPC. Regionale datanet findes i og omkring storbyerne.

Universitetet i Wien

I Østrig er skolesystemet et statsanliggende.[kilde mangler] Udover forsøgsordninger er skoletyper og læreplaner derfor ens i hele landet.[kilde mangler] I Østrig er der undervisningspligt for alle børn, som opholder sig permanent i landet.[kilde mangler]

Børn kan fra treårsalderen begynde i børnehave.[kilde mangler] Skolegangen påbegyndes den første september efter fuldendelsen af barnets sjette leveår.[kilde mangler] Den almene undervisningspligt er ni år.[kilde mangler] Denne fordeler sig med fire år i grundskolen (Volksschule) og fire år i overbygningsskolen (AHS Unterstufe, som kræver et særligt gennemsnit fra grundskolen, eller Hauptschule, som alle har lige adgang til).[kilde mangler] Efter de otte år skal det sidste undervisningspligtige år gennemføres inden for én af fire skoleretninger:[kilde mangler]

  • AHS Oberstufe, som er en alment dannende overbygning
  • BHS, som er en højere erhvervsforberedende skole som kan afsluttes efter fem år med en diplomeksamen
  • BMS, som er en mellem erhvervsforberedende skole svarende til fag- og handelsskole
  • Polyteknisk skole, der efter et år giver adgang til en læreplads.

Fra AHS og BHS kan eleverne med en studentereksamen efter det tolvte eller trettende undervisningsår fortsætte på universitet, faghøjskole eller akademi.[kilde mangler]

I Østrig er der universiteter i Wien, Graz, Linz, Salzburg, Innsbruck og Klagenfurt samt i Loeben og Krems. Faghøjskoler er en alternativ akademisk uddannelsesform, som har eksisteret i Østrig siden 1994.[kilde mangler]

De højere læreanstalter opkræver et årligt undervisningsgebyr på 363,63 euro.[kilde mangler]

Uddybende artikel: Østrigs kultur

Wien var i det 18. og 19. århundrede centrum for musiklivet.[kilde mangler] Endnu i dag er der mange operahuse, teatre og orkestre, ligesom traditioner som Wiener Philharmonikernes nytårskoncert og de mange festspil. Derudover er der en levende kabaretscene.[kilde mangler] På det kulinariske område er der en lang tradition for caféer i Wien, heurige samt en masse lokale traditioner. I 2003 var Graz europæisk kulturby. Otte bygningsværker eller landskaber er på UNESCO's Verdensarvsliste.

Musik

Wolfgang Amadeus Mozart

De store komponister fra den klassiske epoke er Wolfgang Amadeus Mozart fra Salzburg og Ludwig van Beethoven fra Bonn i Tyskland, som begge havde deres virke i Wien.[kilde mangler] Derudover var der Joseph Haydn, Franz Schubert, Anton Bruckner og Johann Strauss den yngre, kendt som "valsekongen".[kilde mangler] Kendte komponister fra det 20. århundrede er Gustav Mahler, Arnold Schönberg, Alban Berg og Anton von Webern. Kendte dirigenter er Erich Kleiber, Herbert von Karajan, Karl Böhm og Nikolaus Harnoncourt. Blandt den moderne klassiske musik er der etablerede navne som György Ligeti, Friedrich Cerha og Georg Friedrich Haas.

Klassisk musik er fortsat en vigtig del af det østrigske kulturliv, som værdsættes af et stort internationalt publikum. Festspillene i Salzburg har siden 1920 årligt trukket et stort publikum til og Wiener Philharmonikernes nytårskoncert transmitteres til mere end 40 forskellige lande.[kilde mangler]

Udover den klassiske musik er der i dagens Østrig et stort publikum til popmusik,[kilde mangler] hvor bands som S.T.S. og Austria 3 gør sig bemærket samt enkeltkunstnere som Udo Jürgens, Peter Alexander, Wolfgang Ambros, Georg Danzer, Rainhard Fendrich og den meget populære sangerinde Christina Stürmer. Flere af den moderne musiks kunstnere har opnået internationalt gennembrud, blandt andet Falco (alias Johann "Hans" Hölzel), Hubert von Goisern og DJ Ötzi, ligesom elektronisk musik fra Østrig har også nået en international betydning eksempelvis gennem Kruder & Dorfmeister. Flere alternative musikgrupper, som også er blevet kendt udover Østrigs grænser, har udviklet sig ved siden af mainstream. Her kan eksempelvis nævnes Kurt Ostbahn, DENK, hiphopbandet Texta fra Linz, punkbandet Red Light Flash fra Graz og heavy metal bandet Belphegor fra Salzburg.

Joe Zawinul og hans gruppe Weather Report, der blandt andet talte amerikaneren Miles Davis, var med til at skabe en ny stilretning indenfor 1970'ernes musikalske fusioner mellem jazz, rock, funk og soul.[kilde mangler]

Teater

Burgtheater i Wien

Opera har haft stor indflydelse på udvikling af teaterkunsten i Wien.[kilde mangler] For hoffet var operaen en ideel udtryksmåde for absolutismen,[kilde mangler] og i det 18. århundrede blev det regnet for den fornemste kunstart af alle.[kilde mangler] I tiden inden martsrevolutionen havde teaterlivet gode vilkår både gennem faste trupper i Wien og de mere folkelige omvandrende trupper i Østrig.[kilde mangler] Fra denne tid stammer også flere teaterbygninger blandt andet Theater an der Wien, og landets største lystspildigter Johann Nestroy dominerer i denne periode Wiens teaterliv med det socialkritiske folketeater.

Operaen fandt også den populære mellemform i form af operette, som havde et stort publikum i Wien, og i det 20. århundrede har teaterformerne stadigt udviklet sig, blandet andet gennem Festspillene i Salzburg.[kilde mangler] Fra 1970'erne oplevede teateret i Østrig fornyet opsving, hvor også det eksperimenterende teater vandt frem.[kilde mangler]

En anden afart af teaterformen er kabaret-genren, der har stor udbredelse i Østrig.[kilde mangler] Inden for kulturens rammer beskæftiger kabareten sig med politiske eller dagligdags temaer – i enkelte tilfælde også kritiske temaer – med en balance mellem komedie, teater og underholdning, der ofte er lokalt præget fra det enkelte forbundslands egn.[kilde mangler]

De vigtigste teaterscener i Wien er: Burgtheater, Akademietheater, Volkstheater, Schauspielhaus, Theater in der Josefstadt og Vienna's English Theatre.

Litteratur

Blandt de kendteste ældre østrigske forfattere er biedermeier-forfatterne Franz Grillparzer og Johann Nestroy fra Wiener Moderne. Fra tiden i den Første Republik er kendte forfattere som Stefan Zweig, Joseph Roth, Robert Musil, Karl Kraus, og Bertha von Suttner der i 1905 fik tildelt Nobels fredspris.[kilde mangler] Moderne forfattere fra den Anden Republik er f.eks. Friedrich Torberg, Felix Mitterer, Thomas Bernhard, Peter Handke og Elfriede Jelinek, der i 2004 fik Nobelprisen i litteratur.[kilde mangler]

Arkitektur

Theophil Hansens børsbygning

Der findes arkitektur fra den romanske epoke, som endnu står i dag. Et eksempel på romansk byggeri i Østrig er Dom zu Gurk i Kärnten. Gotik afløste den romanske stil, som først slog igennem i Østrig omkring 1250,[kilde mangler] men derimod også var dominerende helt frem til 1500.[kilde mangler] Stephansdom i Wien er det vigtigste eksempel på gotisk bygningsværk, som også har betydning i international sammenhæng. Renæssance er stort set ikke repræsenteret i den østlige del af Østrig, da man i den periode på grund af krigene mod det Osmanniske Rige ikke havde de fornødne midler til at bygge.[kilde mangler] Byggestilen kan i stedet findes i eksempelvis Innsbruck og Graz samt i mange små byer.[kilde mangler] Barok er til gengæld rigt repræsenteret, der med næsten hundrede års forsinkelse satte ind omkring 1690.[kilde mangler] Stilen dominerer mange bykerner, da Østrig i denne tid oplevede et enormt byggeboom, og mange ældre sakrale bygninger blev ombygget.[kilde mangler] Den store aktivitet i denne periode gav så til gengæld en mere stille periode i rokoko og klassicismen, der arkitektonisk er svagt repræsenteret i Østrig.[kilde mangler]

Et fornyet byggeboom opstod særligt i Wien med bygningen af Ringstraße, hvor den danske arkitekt Theophil Hansen gjorde sig gældende med bygninger som parlamentet, børsen og musikforeningen, og reguleringen af Wienfloden i sidste halvdel af 1800-tallet.[kilde mangler] Fra 1900 fik jugendstil sin korte opblomstringsperiode og satte tydelige spor i arkitekturen, ikke mindst i Wien, hvor stadtbahn-stationerne blev tegnet af Otto Wagner.[kilde mangler] Herefter var det nyklassicisme, der frem til 1950'erne satte præg på arkitekturen,[kilde mangler] og i nyere tid er det modernisme og postmodernisme, der præger arkitekturen.[kilde mangler]

Bykernerne i Salzburg, Graz og Wien er opført på UNESCO's Verdensarvsliste.[kilde mangler] Endvidere er slottet Schönbrunn opført på verdensarvslisten.[kilde mangler]

Videnskab og nobelprismodtagere

Sigmund Freud

I den første del af det 20. århundrede har Østrig givet væsentlige bidrag til videnskaben med blandt andet følgende tænkere og forskere: Richard Zsigmondy, der beviste den heterogene natur af kolloide løsninger, grundlæggerne af Kvantemekanikken Wolfgang Pauli og Erwin Schrödinger, grundlæggeren af psykoanalysen Sigmund Freud, Wienerkredsens filosoffer og Ludwig Wittgenstein, dyrepsykologiens fader Konrad Lorenz, filosoffen Karl Popper, bilkonstruktøren Ferdinand Porsche, opfinderne Viktor Kaplan og Joseph Ressel, patologen Karl Landsteiner, der opdagede AB0 blodtyperne, "mødrenes frelser" Ignaz Semmelweis samt økonomerne Carl Menger, Joseph Schumpeter og Friedrich August von Hayek.

Østrigske Nobelprismodtagere
År Pris Modtager
1905 Nobels fredspris Bertha von Suttner
1911 Nobels fredspris Alfred Hermann Fried
2004 Nobelprisen i litteratur Elfriede Jelinek
1923 Nobelprisen i kemi Fritz Pregl
1925 Nobelprisen i kemi Richard Zsigmondy
1938 Nobelprisen i kemi Richard Kuhn
1933 Nobelprisen i fysik Erwin Schrödinger
1936 Nobelprisen i fysik Victor Franz Hess
1945 Nobelprisen i fysik Wolfgang Pauli
1914 Nobelprisen i fysiologi eller medicin Robert Bárány
1927 Nobelprisen i fysiologi eller medicin Julius Wagner-Jauregg
1930 Nobelprisen i fysiologi eller medicin Karl Landsteiner
1936 Nobelprisen i fysiologi eller medicin Otto Loewi
1973 Nobelprisen i fysiologi eller medicin Konrad Lorenz
1973 Nobelprisen i fysiologi eller medicin Karl Frisch
1974 Nobelprisen i økonomi Friedrich August von Hayek

[kilde mangler]

Mad og drikke

Wienerschnitzel

Det østrigske køkken har på grund af landets historie haft stor indflydelse fra Ungarn, Bøhmen, Italien og Frankrig.[kilde mangler] Gennem den traditionelle regionale kogekunst fra forbundslandene er køkkenet meget alsidigt. Typiske østrigske retter er Wienerschnitzel, Brathendl (panerede stegte kyllingestykker), gullasch, og fiskeretter som karper og foreller. De søde retter som Sachertorte, Apfelstrudel og Kaiserschmarrn (tyk pandekage med rosiner serveret i småstykker med puddersukker) er alle verdensberømte.[kilde mangler]

Østrig har et rigt restaurationsliv med både traditionel østrigsk mad og udenlandsk køkken, og særligt i Wien har man en stærk tradition for et etnisk alsidigt køkken, der har rødder tilbage til Wien som metropol i det Østrig-ungarske rige.[kilde mangler] Indvandringen fra øst i anden halvdel af det 20. århundrede har ligeledes sat sit præg på restaurationsudbuddet.[kilde mangler] Wienercaféen, med sit udbud af et utal af kaffesortimenter, er verdensberømt, og hører sammen med den franske og italienske kaffe til de mest traditionsrige i Europa.[kilde mangler]

Vinproduktionen er forbundet med store traditioner i Østrig.[kilde mangler] Vinen eksporteres såvel i Europa som oversøisk (primært USA),[kilde mangler] og er særligt siden midten af 1990'erne blevet kvalitetsmæssigt bedre. Østrigerne drikker knap 40 liter vin pr. person årligt.[kilde mangler] Vinen har en særlig betydning i forbindelse med heurigenkulturen, hvor vinbønderne udskænker egen vin og ofte også tilbyder bespisning i mindre omfang, ofte i form af kold mad såsom brød, pølse, skinke og ost.[kilde mangler] Heurigenkulturen er mest udbredt i den østlige del af landet.[kilde mangler] Også øl har stor betydning i Østrig, hvor der findes omkring 140 bryggerier og der drikkes knap 109 liter øl pr. person årligt.[kilde mangler] Hovedstaden Wien har lagt navn til øltypen wiener øl, i Danmark bedst kendt som classic.[kilde mangler] Den er udviklet af bryggeren Anton Dreher i 1840, på hans bryggeri i klein Schwechat, lidt udenfor Wien.[kilde mangler]

Sprogligt har det østrigske køkken en helt række egne østrigske gloser for råvarerne, f.eks.:

Eksempler på egne østrigske "køkkengloser"
Dansk Højtysk Østrigsk
Tomat Tomaten Paradeiser
Blomkål Blumenkohl Karfiol
Hvidkål Weißkohl Kraut
Grønne bønner Grüne Bohnen Fisolen
Gulerødder Möhren Karotten
Peberrod Meerrrettich Kren
Abrikoser Aprikosen Marillen
Gær Hefe Germ

Medier

Uddybende artikel: Østrigs medier

Österreichischer Rundfunk er landets public service-virksomhed, der driver ORF1, ORF2, TW1 og ORF Sport Plus.[kilde mangler] ORF er lokaliseret i Wien,[kilde mangler] og står også for radiokanalerne Ö1, Hitradio Ö3 og FM4.[kilde mangler] De vigtigste private stationer er ATV, musikstationen gotv og stationen der sender i Wiens metropolområde Puls TV.

Østrigs største dagblad er Kronen Zeitung, der i 2007 havde et oplag op omkring 1 million eksemplarer.

Sport

Østrig har med naturen gode forudsætninger for skisport, og især inden for alpine discipliner har landet gennem årene haft en række dominerende sportsudøvere i disse sportsgrene.[kilde mangler] Blandt de største navne kan nævnes Franz Klammer, Hermann Maier, Benjamin Raich og blandt kvinderne Annemarie Moser-Pröll og Renate Götschl. Lignende sportsgrene som snowboarding og skihop er også vidt udbredt. Kendte skihoppere omfatter Armin Kogler og Andreas Goldberger.

Den mest populære holdsport i Østrig er fodbold, og den bedste fodboldrække er Bundesligaen, hvor flere hold kendt fra europæiske turneringer som Rapid Wien, Red Bull Salzburg og Sturm Graz spiller. Østrigs fodboldlandshold har dog ikke meget international succes, selv om landet sammen med Schweiz var værtsland for EM 2008. Udover fodbold, har Østrig også professionelle nationale ligaer til andre større sportsgrene inklusiv ishockey og basketball. I håndbold har et af Europas bedste kvindehold gennem mange år været det østrigske Hypo Niederösterreich.[kilde mangler]


  1. Se f.eks. den tidligere præsident for Alpenforum International (som er en interesseorganisation for hele alpeområdet) Ian C. Meerkamp van Embdens tale på organisationens 10-årsdag
  2. Jf. kommissionsformand Franz Fiedlers konklusion i slutdokument 4B, Entwurf des Vorsitzenden für eine Bundesverfassung, s. 3-4 (tysk)
  3. Der blev indført katalystorpligt pr. 1.1.1987 for nye biler over 1.500 cm³, og fra 1.1.1988 for alle øvrige biler. I Danmark indførtes katalysatorpligt i oktober 1990
  1. . Encyclopædia Britannica Online. Hentet 31. maj 2009.
  2. . Rechtsinformationssystem des Bundes. 2013.
  3. (PDF) (tysk). Statistik Austria. 2012. s. 27. Arkiveret fra (PDF) 2017-01-14. Hentet2017-01-28.
  4. . 1. oktober 2015.
  5. Data fra Statistik Austria. Besøgt 26. januar 2016.
  6. . Internationale Valutafond.
  7. . Eurostat Data Explorer. Hentet 4. december 2015.
  8. (PDF). FN. 2015. Hentet 14. december 2015.
  9. .
  10. Friedrich Heer: Der Kampf um die österreichische Identität. Böhlau, Wien/Köln/Graz 1981, ISBN 3-205-07155-7.
  11. . AEIOU. Hentet 20. maj 2009.
  12. Vocelka, s. 18
  13. Vocelka, s. 22
  14. Görlich, s. 14-15
  15. Zöllner, s. 33
  16. Vocelka, s. 30
  17. Zöllner, s. 25-25
  18. Zöllner, s. 27
  19. Vocelka, s. 37
  20. Zöllner, s. 40-41
  21. Zöllner, s. 54
  22. Zöllner, s. 59-60
  23. Zöllner, s. 63
  24. Volcelka, s. 48
  25. (Besøgt den 22.08.2008)
  26. Vocelka, s. 52-54
  27. Görlich, s. 50-51
  28. Vocelka, s. 70
  29. Zöllner, s. 137
  30. Vocelka, s. 67
  31. Béhar, s. 73
  32. Zöllner, s. 202-203
  33. Béhar, s. 80
  34. Béhar, s. 84
  35. Vocelka, s. 172
  36. Béhar, s. 88
  37. Béhar, s. 92
  38. Béhar, s. 99
  39. Zöllner, s. 404-410
  40. Vocelka, s. 233-34
  41. Zöllner, s. 435
  42. Zöllner, s. 440
  43. Zöllner, s. 480-81
  44. Zöllner, s. 492
  45. Zöllner, s. 493-94
  46. Zöllner, s. 500
  47. Zöllner, s. 502
  48. Vocelka, s. 274
  49. Vocelka, s. 278
  50. Zöllner, s. 514-15
  51. Vocelka, s. 292-93
  52. Zöllner, s. 516
  53. Vocelka, s. 296
  54. Zöllner, s. 523-24
  55. Zöllner, s. 542-25
  56. (Besøgt den 23.08.2008)
  57. Zöllner, s. 525
  58. Zöllner, s. 528
  59. Zöllner, s. 531
  60. Zöllner, s. 532
  61. Zöllner, s. 537-38
  62. Birkebæk, s. 33-34
  63. Vocelka, s. 218
  64. Birkebæk, s. 31
  65. Müller-Kaspar, s. 368
  66. Vocelka, s. 325
  67. Vocelka, s. 328-29
  68. (Besøgt den 23.08.2008)
  69. (Besøgt den 23.08.2008)
  70. (Besøgt den 23.08.2008)
  71. (Besøgt den 23.08.2008)
  72. 5. august 2008 hos Wayback Machine (Besøgt den 23.08.2008)
  73. Zöllner, s. 547
  74. (Besøgt den 23.08.2008)
  75. Vocelka, s. 345
  76. Vocelka, s. 356
  77. "Austria", The World Factbook.
  78. Birkebæk, s. 83
  79. . fra originalen 11. november 2007. Hentet 14. februar 2008.
  80. Birkebæk, s. 84
  81. Målt i perioden 1971-2000, Zentralanstalt für Meteorologie und Geodynamik (ZAMG)
  82. (Besøgt 10.08.2013)
  83. . fra originalen 21. marts 2012. Hentet 11. februar 2008.
  84. , ORF Science. Besøgt 27.04.2008
  85. , s. 89
  86. , s. 73
  87. (Besøgt 4.11.2012)
  88. . fra originalen 5. juli 2008. Hentet 5. april 2008.
  89. Befölkerungsstand 2007, Statistik Austria, s. 89 (tysk)
  90. Bevölkerungsentwicklung 2006 bis 2050
  91. Bevölkerung 2001 nach Religionsbekenntnis und Staatsangehörigkeit, Statistik Austria (tysk)
  92. Bevölkerung 2001 nach Religionsbekenntis, Staatsangehörigkeit und Bundesländern, Statisk Austria (tysk)
  93. . fra originalen 12. april 2015. Hentet 26. april 2021.
  94. . fra originalen 19. januar 2008. Hentet 24. marts 2008.
  95. Budget 2008 auf einen Blick. Bundesministerium für Finanzen
  96. Budgetprogramm 2007-2010, Bundesministerium für Finanzen, s. 5
  97. (tysk)
  98. Warum der EU-Reformvertrag aus verfassungsrechtlicher Sicht keiner Volksabstimmung bedarf – Rechtsgutachten im Auftrag des Herrn Bundespräsident, em. o. Univ.-Prof. Dr. Theo Öhlinger, Universität Wien, s. 15 21. april 2013 hos Wayback Machine(tysk)
  99. . fra originalen 18. maj 2008. Hentet 27. marts 2008.
  100. 'Om den østrigske indentifikation og selvforståelse over for neutraliteten se bl.a.: Carmen Gebhard: [ Neutralität und Europäische Integration, Kap. 3 Neutralität Österreichs und Schwedens, Landesverteidigungsakademie (LVAk) / Institut für Friedenssicherung und Konfliktmanagement (IFK), Wien, August 2005, s. 38 (webside besøgt 27.04.2008)
  101. Centrope: Invest in Central Europe (engelsk)
  102. 28. september 2007 hos Wayback Machine(tysk)
  103. Jf. minemuseet Terra Mysticas kronologiske oversigt på 2. januar 2012 hos Wayback Machine(tysk)
  104. Statistiske data i dette afsnit stammer fra: Statistik der Landwirtschaft 2006, Statistik Austria, Wien, 2007 (tysk)
  105. Österreich 2006 – Präsidentschaft der Europäischen Union, Österreichs Wirtschaftssektoren 15. august 2011 hos Wayback Machine(tysk)
  106. Alle data fra: Der Außenhandel Österreichs 2006, Statistik Austria (tysk)
  107. Arbeitsmarktstatistik, 3. Quartal 2007, Statistik Austria, s. 10-12 (tysk)
  108. Arbeitsmarktstatistik, 3. Quartal 2007, Statistik Austria, s. 8 (tysk)
  109. 17. november 2007 hos Wayback Machine(tysk)
  110. Verkehr in Zahlen, Bundesministerium für Verkehr, Innovation und Technologie, Österreich, Ausgabe 2007, s. 47 28. december 2009 hos Wayback Machine
  111. Kathy Arnold, Tunnel your way to the top in the Tyrol, , 08.03.2004, Besøgt 27.04.2008
  112. Birkebæk, s. 46
  113. Birkebæk s. 43
  114. UNESCOs Verdensarvsliste
  115. , Nestroys Bedeutung (Besøgt 27.04.2008
  116. , verkaufte Auflage, 25. februar 2008 (Besøgt 18.05.2008)

Litteraturliste

  • Béhar, Pierre. Østrig-Ungarn. København: Forum, 1992. ISBN 87-553-1934-3
  • Birkebæk, Per. Østrig. København: Munksgaard, 1985. ISBN 87-16-09639-8
  • Dochweiler, Annette. Turen går til Østrig (22. udgave). København: Politikens Forlag, 2000. ISBN 87-567-6246-1
  • Müller-Kaspar, Dr. Ulrike et al. Österreich von A bis Z, Von Ostarrichi bis ins 21. Jahrhundert. Wien: Tosa Verlag, 2005. ISBN 3-85492-527-1
  • Nielsen, Ove Bork. Østrig rundt. København: Skarv, 1989. ISBN 87-7545-239-1
  • Sørensen, Kurt. Habsburg-imperiets udvikling fra slaget ved Mohacs til Ausgleich. Aarhus: Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, 2001.
  • Vocelka, Karl. Geschichte Österreichs, Kultur-Gesellschaft-Politik. München: Wilhelm Heyne Verlag, 2002. ISBN 3-453-21622-9
  • Zöllner, Erich. Geschichte Österreichs. Wien: Verlag für Geschichte und Politik, 1990. ISBN 3-7028-0304-1.
Søsterprojekter med yderligere information:


GA-ikon.

Koordinater:48°N14°Ø /48°N 14°Ø /48; 14

Østrig
Østrig, land, centraleuropa, sprog, overvåg, rediger, austria, omdirigeres, hertil, skibet, austria, amerikadamper, officielt, republikken, tysk, republik, österreich, forbundsstat, centraleuropa, består, forbundslande, hvert, parlament, regering, omgivet, lan. Ostrig Et land i Centraleuropa Sprog Overvag Rediger Austria omdirigeres hertil For skibet se Austria amerikadamper Ostrig officielt Republikken Ostrig tysk Republik Osterreich er en forbundsstat i Centraleuropa og bestar af 9 forbundslande med hvert sit parlament og regering Ostrig er omgivet af land pa alle sider og stoder op til Liechtenstein og Schweiz i vest Italien og Slovenien i syd Ungarn og Slovakiet i ost og Tyskland og Tjekkiet i nord Hovedstaden er Wien Ostrig har 8 9 mio indbyggere hvoraf tre fjerdedele tilhorer den romersk katolske tro Det officielle sprog er tysk der tales i dialektiske former Herudover er slovensk kroatisk og ungarsk anerkendte minoritetssprog Republikken Ostrig Republik Osterreich tysk Flag NationalvabenNationalmelodi Land der Berge Land am Strome tysk Bjergenes land landet ved floden source source track track track track track track Nationaldag 26 oktober Nationalfeiertag 1955 beslutningen om Ostrigs neutralitet Ostrigs placering morkegron pa det europaeiske kontinent lysegron og morkegra i den Europaeiske Union lysegron Forklaring Hovedstad og storste byWien 48 12 N 16 21 O 48 200 N 16 350 O 48 200 16 350Officielle sprogOstrigsk tysk a Anerkendte regionale sprogSlovensk 2 Kroatisk 2 Ungarsk 2 Etnicitet 2012 81 1 ostrigere 3 6 3 tidligere jugoslavere 2 7 tyskere 2 2 tyrkere 11 5 andreDemonymostrigerRegeringsformFoderal semi praesidentiel parlamentarisk republik PraesidentAlexander Van der Bellen fra 2017 KanslerSebastian Kurz fra 2020 Lovgivende forsamlingParlament OverhusForbundsradet UnderhusNationalradetSelvstaendighed Markgrevskab976 Hertugdomme1156 AErkehertugdomme1453 Kejserrige1804 Ostrig Ungarn1867 Forste republik1918 Foderalstat1934 Anschluss1938 Anden republiksiden 1945 Ostrigske Statstraktat tradte i kraft27 juli 1955Optaget i EU1 januar 1995Areal Total83 879 km2 nr 115 Vand 1 7Geografi Kystlinjer0 km Graenser2 558 km NabolandeListeTyskland Tjekkiet Slovakiet Ungarn Slovenien Italien Schweiz LiechtensteinTopografi Hojeste punktGrossglockner 3 798 m o h Storste soerNeusiedler See 140 km2 Bodensoen ostrigske del 58 6 km2 Laengste flodDonauIndbyggertal og befolkning Anslaet april 20168 725 931 4 nr 94 Folketaelling 20018 032 926 Taethed101 4 km2 nr 106 Befolknings tilvaekst 1 3 5 2015 BNP KKP Anslaet 2016 Total415 936 mia USD 6 Pr indbygger47 856 USD 6 nr 17 BNP nominelt Anslaet 2016 Total387 299 mia USD 6 nr 29 Pr indbygger44 561 USD 6 nr 14 Gini 2014 27 6 7 lav nr 14 HDI 2014 0 885 8 meget hoj nr 23 ValutaEuro b a href wiki ISO 4217 title ISO 4217 EUR a TidszoneUTC 1 CET Sommer DST UTC 2 CEST Korer ihojre side af vejenKendings bogstaver bil ALuftfartojs registreringskodeOEInternetdomaene at c Telefonkode 43ISO 3166 kodeAT AUT 040 Kroatisk tjekkisk ungarsk romani slovakisk og Slovensk er officielt anerkendt under Den europaeiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog ECRML 1 Schilling for 1999 Virtual Euro siden 1 januar 1999 Euro siden 1 januar 2002 eu bruges ogsa da det er delt med andre medlemmer af EU Republikken Ostrig blev dannet pa resterne af det ostrig ungarske dobbeltmonarki efter 1 verdenskrig og fik sin forste statsforfatning i 1920 Denne blev viderefort efter 2 verdenskrig i 1945 hvor den Anden Republik blev dannet Fuld suveraenitet fik Ostrig med statstraktaten af 15 maj 1955 Ostrig har en forfatningsbestemt neutralitet og er saede for flere internationale organisationer heriblandt FN OSCE og OPEC Landets statsoverhoved er forbundspraesidenten Forbundskansleren er regeringchef Nationalradet der har 183 medlemmer er det direkte valgte parlamentskammer Valgperioden er fem ar og valgretsalderen er 16 ar hvilket er den laveste i Europa Forbundsradet er Ostrigs indirekte valgte parlamentskammer hvortil forbundslandenes lokale parlamenter landdagene udpeger 62 repraesentanter Forbundsradet har absolut vetoret mod love der griber ind i forbundslandenes anliggender og rettigheder Topografisk er Ostrig domineret af Alperne der daekker 60 af landet Disse har stor betydning for Ostrigs turisme hvor alpin vintersport er en betydende erhvervsfaktor Herudover er maskiner kemiske produkter stal og metalvarer samt vin vigtigste produkter i Ostrigs samhandel med udlandet Ogsa inden for infrastrukturen har topografien stor betydning hvor bane og vejanlaeg er praeget af det uvejsomme terraen med mange bro og tunnelvaerker ligesom landets mange floder giver gode muligheder for vandkraft der daekker to tredjedele af landets energibehov Kulturlivet er rigt og har fostret store komponister som W A Mozart Joseph Haydn Franz Schubert Johann Strauss samt Gustav Mahler Indholdsfortegnelse 1 Etymologi 2 Historie 2 1 Oldtid til 15 f Kr 2 2 Romersk provins og folkevandring 15 f Kr 700 2 3 Frankerrige og det hellige romerske rige 700 1806 2 4 Kejserriget Ostrig 1804 1867 og dobbeltmonarkiet Ostrig Ungarn 1867 1918 2 5 Forste republik 1918 1938 2 6 Austrofascismen og staenderstat 2 7 Det tredje rige 1938 1945 2 8 Efterkrigstid og den Anden Republik 2 9 Ostrig i dag 3 Geografi 3 1 Eksklaver og enklaver 3 2 Bjerge 3 3 Soer 3 4 Floder 3 5 Natur 3 5 1 Flora 3 5 2 Fauna 3 6 Klima 3 6 1 Temperatur og nedbor 3 6 1 1 Vejrrekorder 4 Demografi 4 1 Befolkningsudvikling 4 2 Byer og befolkningstaette omrader 4 2 1 Storste byer 4 3 Sprog 4 4 Ind og udvandring 4 5 Religion 5 Politik 5 1 System 5 2 Institutioner 5 3 Politiske partier 5 4 Retsvaesen 5 5 Finanspolitik 5 6 Forsvar 5 7 Sikkerhed og neutralitet 5 8 Udenrigspolitik 5 9 Centrope og tvillingebyer 5 10 Klimapolitik 6 Delstater 7 Okonomi og erhverv 7 1 Bjergvaerksdrift 7 2 Land og skovbrug 7 3 Turisme 7 4 Virksomheder og handel 7 5 Samhandel 7 6 BNP og BNI 7 7 Arbejdsloshed 8 Infrastruktur 8 1 Trafik 8 2 Energiforsyning 8 3 Kommunikation 9 Uddannelse 10 Kultur 10 1 Musik 10 2 Teater 10 3 Litteratur 10 4 Arkitektur 10 5 Videnskab og nobelprismodtagere 10 6 Mad og drikke 10 7 Medier 10 8 Sport 11 Se ogsa 12 Noter 13 Referencer 13 1 Litteraturliste 14 Eksterne henvisningerEtymologi Rediger Uddybende artikel Ostarrichi Den forste skriftlige tilstedevaerelse af ordet Ostarrichi med rod cirkel omkring Nutidens Ostrig aerer dette dokument dateret 996 som nationens grundlaeggelse Det tyske navn for Ostrig Osterreich betod ostligt rige pa oldhojtysk og er beslaegtet med ordet Ostarrichi der forste gang optraeder i Ostarrichi dokumentet fra 996 9 Ordet er sandsynligvis en oversaettelse af det middelalderlatinske Marchia orientalis til en lokal bayersk dialekt Ostrig var et bayersk praefektur skabt i 976 Ordet Osterreich er en latinisering af det tyske navn og blev forst brugt i det 12 arhundrede Pa denne tid var Donaus opland i Ostrig Oberosterreich og Niederosterreich det ostligste omrade i Bayern ja faktisk i alle de tyske lande fordi de tidlige tyske ostomrader var befolket af slaviske sorbere og polabianere En ostrigsk historiker fra det 20 arhundrede ved navn Friedrich Heer erklaerede i sin bog Der Kampf um die osterreichische Identitat Kampen om den ostrigske indentitet 10 at den tyske form Ostarrichi ikke var en oversaettelse af det latinske ord men at begge ord stammede fra et meget aeldre udtryks oprindelse i de keltiske sprog i oldtidens Ostrig For mere end 2 500 ar siden blev storstedelen af landet kaldt Norig af den keltiske befolkning Hallstattkulturen Ifolge Heer er betod no eller nor ost eller ostlige hvorimod rig er relateret med det moderne tyske Reich der betyder rige Derfor vil Norig i bund og grund betyde det samme som Ostarrichi Osterreich og Ostrig Det keltiske navn blev til sidst latiniseret til Noricum efter romerne omkring 15 f v t havde erobret det omrade der omslutter det meste af nutidens Ostrig Noricum blev senere en romersk provins i midten af det forste arhundrede A D 11 Heers hypotese er ikke blevet accepteret blandt lingvister Historie RedigerUddybende artikel Ostrigs historie Oldtid til 15 f Kr Rediger Venus fra Willendorf De aeldste spor efter mennesker i Ostrig horer til palaeolitikum Neandertalernes tid Der er flere oldtidsfund i Niederosterreich hvoraf det mest kendte er i Wachau 12 Her er ogsa de to aeldste ostrigske kunstvaerker fundet en lille kvindefigur den sakaldte Dansende Fanny fundet i Stratzing Krems Rehberg samt figuren Venus fra Willendorf 12 Efter den trinvise bosaettelse i alle regioner i Ostrig i den sene stenalder star kobberalderen i udnyttelsen af rastoffernes tegn forst og fremmest kobber Fra denne tid stammer ogsa den beromte gletsjermumie Otzi i det ostrigsk italienske graenseomrade Under bronzealderen mellem 3 og 1 artusinde f Kr blev der etableret et stigende antal handelscentre hvis storrelse samtidig tog til Der blev ogsa etableret faestninger fortrinsvis i rastofudvindingsomraderne I omradet omkring Hallstatt begyndte den systematiske udvinding af stensalt Den aeldre periode af jernalderen er opkaldt efter denne by Hallstattkulturen 13 Den yngre jernalder star i kelternes tegn som i syd og ost af det nuvaerende Ostrig etablerede den forste statsdannelse 14 Den vestlige del blev i denne periode beboet af raetierne 15 Romersk provins og folkevandring 15 f Kr 700 Rediger Romerske provinser og byer inden for Ostrigs nuvaerende omrade Storstedelen af det nuvaerende Ostrig blev omkring 15 f Kr besat af Romerriget 16 Den romerske hersker Claudius oprettede under sin regeringsperiode 41 54 e Kr den romerske provins Noricum hvis graenser stort set svarede til Ostrigs nuvaerende 17 Ost for Vindobona det nuvaerende Wien la den storste romerske by Carnuntum Andre vigtige byer var Aguntum ved Lienz Juvavum Salzburg Virunum nuvaerende Klagenfurt og Teurnia i naerheden af Spittal an der Drau 18 Efter udbredelsen af kristendommen i det 2 arhundrede e Kr begyndte den langsomme nedgang for Romerriget gennem folkevandringerne 19 Efter goterne slaverne og avarernes lange pres mod provinsen Noricum begyndte bajuvarernes bosaettelser i det 6 arhundrede mens det nuvaerende Vorarlberg blev befolket af alemannerne I det nordlige alpeomrade etablerede det bayriske hertugdynasti hvis slaegt stammede fra Agilolfinger sig fra det 6 arhundrede 20 Fa artier senere var Romerriget endegyldigt faldet fra hinanden Frankerrige og det hellige romerske rige 700 1806 Rediger Friedrich I Barbarossa Store dele af Ostrig horte i det sene 700 tal til det bayriske hertugdomme i Karl den Stores frankiske rige I det senere ostfrankiske rige svarede regionen til det nuvaerende Niederosterreich og var fra 856 underlagt Karolingerne som Marchia orientalis Det er latin for den ostlige mark 21 Dette graenseland i rigets sydostlige del blev kimen til det senere Ostrig Omradet blev dog tabt til Ungarn i 907 Forst efter Lechfeldslaget kunne det ostfrankiske rige igen ekspandere mod ost og der opstod nye hertugdommer og markgrevskaber Dermed begyndte ogsa en ny bayrisk bosaetningsbolge 22 I ar 976 opstod den aeldste land enhed inden for graenserne af det nuvaerende Ostrig i form af det selvstaendige hertugdomme Karnten Samme ar blev Marchia Orientalis overgivet til en greve af Babenberg af kejser Otto II Marchia Orientalis blev i den forbindelse forste gang benaevnt Ostarrichi Udtalen og skrivemaden blev senere til Osterreich Den forste skriftlige kilde til navnet er et dokument udfaerdiget i Bruchsal den 1 november 996 Deri er fastslaet en gave fra Otto III til biskoppen af Freising nemlig en region der almindeligvis kaldes Ostarrichi regione vulgari vocabulo Ostarrichi hvormed mentes omradet omkring Neuhofen an der Ybbs in loco Niuuanhova dicto 23 24 Dette dokument opbevares i dag i Bayrische Hauptstaatsarchiv i Munchen 25 Omradet blev ogsa kendt som Ostland lat Austria eller Osterland og den 8 september 1156 blev det ophojet til et af Bayern uafhaengigt hertugdomme af kejser Friedrich I gennem udstedelsen af det sakaldte Privilegium Minus 26 Dermed begyndte Ostrigs egentlige historie som selvstaendigt territorium inden for det hellige romerske rige Kejserinde Maria Theresia omgivet af sin familie pa Schonbrunn slot Babenbergerne blev i 1278 efterfulgt af Habsburgerne 27 For at understrege deres saerlige status gjorde de hertugdommet Ostrig til et aerkehertugdomme ved en forfalsket erklaering kaldet Privilegium Maius 28 De udvidede deres herskeromrade indtil 1525 og blev en magtfaktor i det hellige romerske rige De sene Babenbergere havde forbundet Steiermark med Ostrig og for Habsburgerne lykkedes det derfra at skabe et kompleks af lande gennem erhvervelse af Karnten Tyrol Krain og flere andre omrader som samlet blev kaldt Herrschaft zu Osterreich 29 30 Fra 1438 besad dynastiet naesten gennemgaende den romersk tyske konge og dermed ogsa kejserrang Fra slutningen af det 15 arhundrede til 1690 blev de habsburgske landomrader i stigende omfang udsat for angreb af det Osmanniske Rige som straebte mod vest fra Ungarn Forst i 1716 lykkes det Prins Eugen af Savoyen at sla tyrkerne tilbage til Beograd 31 Reformationen af kirken slog i begyndelsen hurtigt igennem men blev i lobet af det 17 arhundrede igen slaet tilbage 32 1713 blev der med den pragmatiske sanktion for forste gang lavet en grundlov for alle de habsburgske landomrader og den fastslog at disse omrader var udelelige og uadskillelige Dermed la det fast at disse lande havde et enhedsfaellesskab under et faelles statshoved et faellesskab der blev kaldt Ostrig 33 Den fastslog ogsa at efter kejser Karl VI der ikke havde nogen mandlige arvinger skulle hans datter Maria Theresia folge ham som dronning af de ostrigske arvelande I den ostrigske arvefolgekrig lykkedes det i hovedsagen for det nye hus Habsburg Lothringen at tilegne sig magten i arvelandene Da Preussen og Rusland i det 18 arhundrede opdelte Polen fik Ostrig tildelt Galicien og Lodomerien 34 Franz II grundlagde i 1804 kejserriget Ostrig og tilegnede sig som Franz I titlen som Kejser af Ostrig I 1806 nedlagde han dog efter pres fra Napoleon kejserkronen for det hellige tysk romerske rige hvormed det ogsa de jure ophorte med at besta 35 Saledes var han i to ar den eneste dobbeltkejser i historien Kejserriget Ostrig 1804 1867 og dobbeltmonarkiet Ostrig Ungarn 1867 1918 Rediger Uddybende artikler Kejserriget Ostrig og Ostrig Ungarn Det nye kejserrige Ostrig var en etnisk blandet stat der udover tysk ogsa talte ungarsk italiensk tjekkisk polsk ukrainsk rumaensk kroatisk serbisk slovakisk og slovensk Da omraderne tidligere havde hort under det hellige romerske rige indgik det fra 1815 i det tyske forbund i hvis forbundsforsamling den ostrigske gesandt havde formandskab Landsdelen Salzburg tilfaldt i 1816 som hertugdomme det ostrigske kejserrige efter at det havde vaeret et selvstaendigt fyrsteaerkebispedomme siden 1328 Den forende politiker i den ostrigske Biedermeier tid var udenrigsminister og senere kansler Metternich For ham gjaldt det at holde befolkningen i ro med censur og stikkeri for at opretholde den gamle orden det enevaeldige monarki De samme mal havde man pa det tidspunkt i Preussen og Rusland og sammen grundlagde disse tre monarkier den hellige alliance 36 I denne periode fandt industrialiseringen af Ostrig ogsa sted I 1837 korte det forste damptog mellem Floridsdorf og Deutsch Wagram som var forste del af nordbanen monarkiets vigtigste banestraekning Inspireret af begivenhederne i Frankrig der forte til oprettelsen af den 2 republik udbrod der revolution i 1848 hvor monarkiets befolkning straebte efter demokrati og uafhaengighed Det forte til at kansler Metternich matte ga i landflygtighed i England 37 Kun den kejserlige arme under Radetzky Jelacic og Windisch Graetz samt hjaelp fra den russiske arme sikrede monarkiets overlevelse Den 2 december 1848 afloste den 18 arige Franz Joseph den syge kejser Ferdinand I Den uerfarne hersker stillede i 1849 de oprorske ungarere for retten og lod et dusin af de overste ungarske haerforere henrette Kejseren satte grundloven ud af kraft og indforte et totalt enevaelde hvor han i sin person ville samle den lovgivende udovende og dommende magt Det vakte en uvilje hos de mange nationalister i riget 38 Med slaget ved Solferino i 1859 tabte Ostrig overherredommet i Norditalien og med slaget ved Koniggratz Sadowa tabte man lederskabet i det tyske forbund Den derigennem svaekkede kejser matte gennemfore dybtgribende reformer og opgive sin neo absolutte regeringsmade og Ostrig blev omdannet til et konstitutionelt monarki 39 Med Ungarn indgik man nu i 1867 en aftale der gjorde det ostrigske monarki til det ostrig ungarske dobbeltmonarki Begunstigelsen af ungarerne der nu i videst muligt omfang blev uafhaengig af den ostrigske indenrigspolitik pustede yderligere til nationalitetskonflikterne med de ovrige befolkningsgrupper i monarkiet 40 Mens alle nationaliteter var repraesenteret i det ostrigske rigsrad og valgretten blev indfort i 1907 for alle maend 41 sa blev de ikke ungarske nationaliteter staerkt forfordelt i den ungarske rigsdag 42 og der kom heller ikke en almen valgret i Ungarn for 1918 De nationale konflikter kombineret med forskellige alliancer i forhold til Balkan Ostrig var i alliance med Tyskland og Serbien blev stottet af Rusland og Rusland kunne regne med Frankrigs opbakning gav efterhanden den nationale samling i Ostrig Ungarn trange kar 43 Hele konflikten brod ud i lys lue med attentatet pa aerkehertug Franz Ferdinand i Sarajevo i 1914 der forte til 1 verdenskrig og endelige afslutning af det kongelig kejserlige monarki i 1918 Forste republik 1918 1938 Rediger Uddybende artikel Forste ostrigske republik Ved afslutningen af 1 verdenskrig var Ostrig Ungarn faldet fra hinanden Den 12 november 1918 blev den nye republik Tysk Ostrig udrabt Efter valget den 16 februar 1919 blev Karl Renner kansler 44 Han skulle i 1945 pa ny komme til at spille en vigtig rolle ved grundlaeggelsen af den Anden Republik Pa det gammelostrigske omrade hvis borgere fortrinsvis talte tysk opstod saledes en ny stat og kejser Karl I s rolle var dermed formelt udspillet Han flygtede til Schweiz og dode i 1922 pa Madeira mens hans hustru Zita af Bourbon Parma dode i 1989 Karl I Ostrigs sidste kejser Nogle omrader hvor flertallet af befolkningen talte tysk som Egerland Sydmahren og Sydtyrol matte efter onske fra sejrherrerne ikke forblive i Ostrig 45 I Saint Germain traktaten blev det foreskrevet at navnet pa staten skulle vaere Republikken Ostrig og den i forfatningen forudsatte indtraeden i den nye tyske republik blev forbudt 46 I 1920 blev den nye forbundsforfatning besluttet 47 I 1921 blev Burgenland som var den overvejende tysktalende del af Vestungarn optaget som selvstaendigt forbundsland i republikken 48 I 1925 indfortes den ostrigske schilling som valuta og det lykkedes en tid at bremse en truende inflation 49 Men den okonomiske krise og de politiske modsaetninger forte de folgende ar Ostrig laengere og laengere ud i krise Austrofascismen og staenderstat Rediger Uddybende artikler Austrofascisme og Standestaat En strid om gyldigheden af en afstemning i Nationalradet forte til at den kristensociale kansler Engelbert Dollfuss med politiets hjaelp forhindrede Nationalradet at sammentraede Dollfuss tiltog sig diktatorisk magt og udnyttede at krigsforvaltningens fuldmagtslov fra 1917 ved en fejl ikke var ophaevet Han kunne dermed aendre lovene eller udstede nye gennem regeringsforordninger Den 12 februar 1934 kom de ulmende modsaetninger mellem de regerende kristendemokrater og socialdemokraterne voldeligt til udtryk i den ostrigske borgerkrig hvor en generalstrejke i de store industriomrader omkring Wien Linz Steyr og Oberosterreich udartede og kraevede i alt 300 dodsofre Regeringen indsatte forbundshaeren med vaben og fik genskabt kontrollen Der fulgte dodsdomme mod medlemmer af politiske bevaegelser og et forbud mod det socialdemokratiske parti og dets stotter 50 Med en ny forfatning proklamerede Dollfuss herefter den 1 maj 1934 forbundsstaten Ostrig som en staenderstat der klart var et diktatorisk styre 51 Styreformen der var inspireret af Mussolinis styreform blev kaldt austrofascisme Det forte fa uger efter til julikuppet begaet af tilhaengere af det siden 1933 forbudte NSDAP Det lykkedes den 25 juli 1934 nogle kupmagere at traenge ind i kanslerforvaltningen hvor Dollfuss blev sa hardt saret at han dode fa dage efter Kupforsoget blev slaet ned inden for fa dage og Kurt Schuschnigg blev ny forbundskansler 52 I februar 1938 modtes Adolf Hitler med Schuschnigg hvor han under trusler om militaer invasion pressede den ostrigske kansler til at indsaette nationalsocialister i regeringen Schuschnigg indsatte den ostrigske nazileder Arthur Seyss Inquart som indenrigsminister Kansleren sa ikke anden mulighed end at afholde en folkeafstemning om Ostrigs uafhaengighed Men fa dage for afstemningen blev Ostrig stillet over for et tysk ultimatum om at indsaette en naziregering og Schuschnigg overlod nu sin plads til Seyss Inquart 53 Samtidig med regeringens tiltraeden den 12 marts 1938 marcherede tyske tropper ind i Ostrig og forhindrede dermed den af Schuschnigg til den 13 marts 1938 planlagte folkeafstemning Den 13 marts 1938 indlemmede Hitler ved Anschluss Ostrig i Det tredje Rige under stor begejstring fra sine talrige ostrigske tilhaengere 54 Kort efter begyndte arrestationer af omkring 60 000 ostrigere der blev sendt i koncetrationslejrene i Dachau og Buchenwald Deportationen af joder og den sakaldte arisering med beslaglaeggelse af jodisk ejendom tog hurtigt til 55 Den 10 april 1938 blev der afholdt en folkeafstemning til bekraeftelse af indlemmelsen Det officielle resultat var at 99 73 af stemmerne var ja stemmer 56 Det tredje rige 1938 1945 Rediger Uddybende artikel Ostrig under nationalsocialismen Nazitysklands inddeling i rigsenheder de sakaldte Reichsgaue Ostrig forblev umiddelbart som eget land i det tredje rige men den sakaldte Ostmarkgesetz ostmarkloven af 14 april 1939 omdannede Ostrigs delstater til tyske Reichsgaue og fra 1942 blev de tidligere delstater og Wien gennem en forerbefaling omdannet til normale tyske rigsenheder Ostrig blev forst betegnet som Ostmark og senere som Alpe og Donauenheden Burgenland blev delt mellem enhederne Niederdonau og Steiermark Osttyrol blev sluttet til Karnten og den steiriske del af Salzkammergut blev lagt under Oberdonau Wiens areal blev ved en sammenlaegning med oplandet tredoblet i det sakaldte stor Wien 57 Efterkrigstid og den Anden Republik Rediger Kort for det stortyske riges fald og krigsafslutningen i 1945 blev Ostrig igen etableret som uafhaengig stat Dette havde de senere sejrherrer allerede fastslaet i Moskvadeklarationen i 1943 58 Den 27 april 1945 sammentradte en provisorisk statsregering med Karl Renner som kansler og proklamerede genopstaelsen af republikken Den Anden Republik Snart derefter blev forfatningen fra 1 oktober 1920 med dens senere justering fra 1929 atter sat i kraft 59 Ostrig tilbagevandt dermed sin status som et ikke voldeligt repraesentativt parlamentarisk og foderalistisk demokrati Karl Renner blev i december 1945 valgt til forbundspraesident af Forbundsforsamlingen 60 Efter Renners dod blev Wiens borgmester Theodor Korner den 27 maj 1951 folkevalgt til forbundspraesident som kandidat for SPO 61 Han blev dermed det forste folkevalgte statsoverhoved i den ostrigske historie Fra 1945 til 1947 blev Ostrig efter onske fra besaettelsesmagterne ledet af en regering bestaende af alle partier OVP SPO KPO Den 19 november 1947 dannede OVP og SPO en stor koalition der regerede indtil 1966 Denne alliance mellem partierne var udtryk for en fast beslutning om at lose Ostrigs problemer men den lagde ogsa grunden til de to partiers dominans og magtdeling i ostrigsk politik hvilket dog i artier havde vaelgernes opbakning 62 Indtil 1955 var Ostrig ligesom efterkrigstyskland opdelt i besaettelseszoner Den sovjetiske zone var den storste som omfattede Oberosterreich nord for Donau Niederosterreich og det gendannede Burgenland Wien som la midt i den sovjetisk okkupationszone blev delt mellem de allierede og Wiens inderste bykerne blev administreret i faellesskab mellem parterne 63 Russerne beslaglagde en raekke vigtige virksomheder herunder ogsa olieproduktionen da den blev betragtet som tysk ejendom 64 og produktionen blev samlet i en sovjetisk koncern benaevnt USIA 65 Belvedere slottet i Wien hvor Ostrigs statstraktat blev underskrevet 15 maj 1955 Med underskrivelsen af den ostrigske Statstraktat den 15 maj 1955 fik republikken sin fulde suveraenitet den 27 juli 1955 Den blev indgaet mellem forbundsregeringen og repraesentanter fra sejrsmagterne Ostrig forpligtede sig til aldrig igen af straebe mod en tilslutning til Tyskland Den 26 oktober 1955 efter tilbagetraekningen af besaettelsestropperne besluttede Nationalradet Ostrigs evige neutralitet 66 denne dag har siden 1965 vaere Ostrigs nationaldag Neutraliteten der saledes ikke er en del af forpligtelserne i selve statstraktaten betyder at Ostrig ikke ma tiltraede militaere samarbejder og at landet ikke ma tillade andre magter at anvende ostrigsk territorium som militaert stottepunkt samt at Ostrig med alle midler skal forsvare sin uafhaengighed 66 Neutraliteten gav under den kolde krig Ostrig en saerlig position som brobygger mellem vest og ost Neutraliteten blev sat pa en prove under opstanden i Ungarn i 1956 og senere igen under besaettelsen af Tjekkoslovakiet i 1968 men Ostrig fastholdt sin neutrale position og modtog bade mange flygtninge under de to kriser og gav store humanitaere hjaelpemidler 67 Den 14 december 1955 blev Ostrig medlem af FN 68 og var 1973 74 1991 92 og 2009 2010 medlem af sikkerhedsradet 69 I 1956 57 fik IAEA det Internationale Atomenergiagentur saede i Wien 70 og i 1969 kom UNIDO FN s organisation for industriel udvikling til 71 og senere fulgte flere FN agenturer I 1965 lagde OPEC sit hovedkontor i Wien 72 I Sydtyrol som indtil 1918 havde tilhort Ostrig men efter 1 verdenskrig blev annekteret af Italien var der et flertal af tysktalende I 1960 erne forelagde Ostrig konflikten med Italien om landomradet for FN og efter et mode i Kobenhavn i november 1969 enedes Italien og Ostrig om en raekke rettigheder for befolkningen i Sydtyrol 73 74 Fra 1970 til 1983 blev Ostrig ledet af en socialdemokratisk regering med Bruno Kreisky i spidsen I 1970 erne fik Ostrig stigende betydning i internationale sporgsmal hvilket bl a kom til udtryk gennem etableringen af en FN bygning i Wien UNO City og Bruno Kreiskys engagement i sporgsmalet om palaestinenserne 75 Ostrig i dag Rediger Siden abningen af graenserne til de tidligere ostbloklande i 1989 1990 ligger Ostrig ikke laengere ved ostgraensen til det frie Europa og Ostrig har oplevet staerkere handelsforbindelser til og investeringer i reformlandene I forste halvdel af 1990 erne fik mange mennesker fra de borgerkrigshaergede jugoslaviske lande ophold i Ostrig Efter afslutningen af den kolde krig i 1991 blev neutralitetspolitikken slaekket Den har aendret status efter Ostrigs indtraeden i EU den 1 januar 1995 Under den kolde krig var den en vigtig del af ostrigernes identitet men med Ostrigs deltagelse i EU og dermed ogsa EU s faelles forsvarspolitik har neutralitetspolitikken mistet sin udenrigspolitiske betydning 76 I 2002 blev euroen indfort som valuta og erstattede dermed den ostrigske schilling og den 21 december 2007 blev Schengen samarbejdet udvidet mod ost Dermed forsvandt de sidste rester af jerntaeppet da graensekontrollen til Tjekkiet Slovakiet Ungarn og Slovenien blev fjernet Den 9 april 2008 ratificerede Nationalradet EU s Lissabon traktat med et stort flertal pa 151 medlemmer for og 28 imod 77 Geografi Rediger Uddybende artikel Ostrigs geografi Ostrigs topografi Ostrig straekker sig i ost vestlig retning pa det laengste sted 575 km og i nord sydlig retning 294 km pa det laengste sted Omkring 60 af landet bestar af bjerge og har en andel af ostalperne frem for alt Tirols del af Centralalperne Hohe Tauern og Niedere Tauern Nordlige Kalkalper Sydlige Kalkalper og Wienerwald hvorfor landet i folkemunde ofte kaldes Alperepublikken Nord for Donau i Ober og Niederosterreich ligger den bohmiske masse der med sine udlobere nar helt til Tjekkiet og Bayern Burgenland ost for alpe karpater buen lober ud i det pannoniske baekken og har bade landskabsmaessigt og klimatisk stor lighed med den ostlige nabo Ungarn hvortil det horte indtil 1921 De store hojdeforskelle ligger mod ost langs med Donau frem for alt i alpeforlandet og i Wienerbaekkenet med Moravafeltet samt i det sydlige Steiermark der med sin lighed med landskabet i Toscana ofte kaldes det steiriske toscana Det lavest beliggende punkt i Ostrig er Hedwighof i Burgenland med 114 m o h Kun 32 af landet ligger lavere end 500 m o h 43 procent af landets areal pa 83 871 km er daekket af skov Eksklaver og enklaver Rediger Inden for Ostrigs statsomrade er Kleinwalsertal en tysk funktional enklave Det betyder at Kleinwalsertal horer til Ostrig Vorarlberg og graenser direkte op til landet men pa grund af den topografiske placering af vejene kan den kun nas via Tyskland En anden tysk funktional enklave er kommunen Jungholz i Tyrol som ikke kan nas fra Ostrig og kun er forbundet med landet med det 1 636 meter hoje bjerg Sorgschrofen Grossglockner Bjerge Rediger Se ogsa Bjerge i Ostrig De hojeste bjerge i Ostrig er 3 4 000 meter hoje og ligger i ostalperne Med 3 798 m o h er Grossglockner i Hohe Tauern det hojeste bjerg 78 Dernaest folger Wildspitze med 3 774 m o h og Weisskugel med 3 738 m o h der begge ligger i Otztal Alperne Bjerglandskabet er af stor betydning for turismen Der er mange vintersportssteder og om sommeren er der mulighed for bjergvandring eller klatring Soer Rediger Se ogsa Soer i Ostrig Den storste so er Neusiedler See i Burgenland kilde mangler Af soens samlede areal pa 315 km horer cirka 77 til Ostrig mens resten ligger i Ungarn kilde mangler Attersee er den storste so der er beliggende helt inden for Ostrigs graenser med et areal pa 46 km kilde mangler efterfulgt af Traunsee med 24 km kilde mangler begge i Oberosterreich Bodensee med sine 536 km kilde mangler i Dreilandereck pa graensen mod Tyskland og Schweiz ligger for en mindre dels vedkommende i Ostrig Statsgraenserne i Bodensee er imidlertid ikke praecist fastlagt kilde mangler For sommerturismen har soerne ligesom bjergene stor betydning kilde mangler saerligt soerne i Karnten og i Salzkammergut der er populaere mal for badeferier kilde mangler De kendteste soer her er Worthersee Millstatter See Ossiacher See og Weissensee i Karnten kilde mangler Andre kendte soer er Mondsee og Wolfgangsee hvorfor pa graensen mellem Salzburg og Oberosterreich Floder Rediger Se ogsa Floder i Ostrig Millennium Tower og Donau i Wien Den storste del af Ostrig bliver afvandet gennem Donau til Sortehavet Kun mindre omrader mod vest afvandes via Rhinen og i nord via Elben til Nordsoen Donau der med sine i alt 2 888 km er Europas naestlaengste flod gennemflyder Ostrig med en laengde pa 350 km 79 Store sidefloder til Donau er fra vest mod ost Lech Isar og Inn som udlober i Donau gennem Bayern de afvander Tyrol og den i Salzach udmundende Inn afvander Salzburg Traun Enns Ybbs Erlauf Pielach Traisen Wienfluss og Fischa afvander de syd for Donau beliggende omrader i Oberosterreich Steiermark Niederosterreich og Wien Grosse Muhl og Kleine Muhl Rodl og Aist Kamp Gollersbach og Russbach samt Thaya ved den nordlige graense og Morava ved den ostlige graense afvander omraderne nord for Donau beliggende i Oberosterreich og Niederosterreich Lainsitz og Maltsch er pa grund af deres storrelse uden betydning de er dog de eneste ostrigske floder der afvander fra Niederosterreich gennem Tjekkiet til Elben Mura afvander omradet Lungau i Salzburg samt Steiermark den udmunder i Drau i Kroatien som samtidig afvander Karnten og Osttyrol Drau udmunder i Kroatien pa graensen til Serbien i Donau Rhinen afvander store dele af Vorarlberg og flyder gennem Bodensee for at udmunde i Nordsoen Natur Rediger Uddybende artikel Ostrigs natur De forskelligartede topografier i Ostrig skaber grundlag for er et stort antal arter inden for bade flora og fauna For at beskytte disse er der inden for de seneste artier etableret syv forskellige nationalparker Ogsa i kolvandet pa UNESCO s Verdensarvsliste er flere omrader udpeget til naturarv Flora Rediger Edelweiss et symbol pa Ostrigs alpeflora Det ostrigske miljoministerium antager at der er omkring 2 950 spore og rodplanter inklusiv uddode plantearter Heraf star godt 40 pa den rode liste 80 43 af Ostrigs areal bestar af skov I lavomraderne op til 500 meter bestar skovene fortrinsvis af lovskov med bog og eg Over denne graense er der blandingsskov primaert bog og gran mens gran er helt dominerende i hojder over 1 500 meter Skovgraensen ligger omkring 1 800 meters hojde 81 I alperne findes en raekke sjaeldne plantearter hvoraf mange er totalfredet f eks den udrydningstruede Edelweiss Alpeviol og ensian findes med flere forskellige arter i Alperne 81 Fauna Rediger Der findes omkring 45 870 dyrearter i Ostrig hvoraf 98 6 er hvirvellose dyr 10 882 arter regnes som truede hvoraf 2 804 er opfort pa IUCN s rodliste 80 Der findes en raekke sjaeldne fuglearter som f eks lammegrib alpesejler og forskellige mejsearter I alperne findes bl a gemse og murmeldyr Fladlandet ost for Wien med den store Neusiedler See er et stort reservat for fugle Ror og sivskovene omkring soen giver endvidere gode livsbetingelser for hvid stork solvhejre rordrum og gragaes 81 Klima Rediger Uddybende artikel Ostrigs klima Ostrig ligger i den tempererede klimazone og medregnes i det mellemeuropaeiske overgangsklima hvor klimaet er kendetegnet ved vekselvirkningen mellem havklima og fastlands hhv pannonisk klima og den fugtige vestenvind er dominerende kilde mangler Som folge af disse klimapavirkninger er den ostlige del af Ostrig kendetegnet ved kolde vintre og varme somre og pa helarsbasis falder der kun middelmadige regnmaengder kilde mangler Den vestlige del af landet er pavirket af havklimaet og vestenvinden og vintrene er som regel relativt milde og somrene er varme kilde mangler Her er ogsa de storste nedborsmaengder kilde mangler De geografiske forhold danner endvidere en yderligere klimazone med det alpine klima som i bjergene giver strengere vintre end i det dybereliggende osten En anden saerhed er de forskellige pavirkninger fra nord og syd hvor klimaet mod nord kan bringe polarkulde med sig og mod syd Sahara sand kilde mangler Der kan opsta fonvind pa nordsiden af Alperne som kan have stor indvirkning pa menneskers velbefindende i de op til tre dage som vinden kan vare kilde mangler Temperatur og nedbor Rediger Gennemsnitstemperaturen i den vestlige del af landet Innsbruck er 1 7 C i januar og 18 1 C i juli 82 I den ostlige del af landet Wien er de tilsvarende temperaturer 1 2 C og 21 7 C 82 Tabel med middeltemperaturer gennem aret i Wien ost og Innsbruch vest 82 By Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec ArWien 1 2 2 9 6 4 11 5 16 5 19 1 21 7 21 6 16 8 11 6 5 5 2 4 11 4Innsbruck 1 7 0 4 4 8 8 4 13 4 16 1 18 1 17 7 14 0 9 1 2 9 1 0 8 5 Fugtig lavtrykslufts mode med Alperne giver ofte store snemaengder Over Osteuropa kan etableres et kraftigt og stabilt hojtryk der om sommeren giver klart vejr og den kontinentale varme traekkes ind over landet og giver en hed tor varme Om vinteren skaber samme hojtrykssituation hojt solskin og meget koldt vejr ned til 20 C Vejrrekorder Rediger Varmeste dag blev malt den 8 august 2013 i Bad Deutsch Altenburg i Niederosterreich med 40 5 C 83 Koldeste dag blev malt den 1 januar 1905 pa bjerget Sonnblick med 37 4 C kilde mangler Koldeste dag i beboet omrade blev malt den 11 februar 1929 i Stift Zwettl med 36 6 C 84 Pa grund af havklimaets aftagende virkning fra vest mod ost er regnmaengderne tilsvarende aftagende i samme retning i landet Regnmaengderne i Wien er saledes kun cirka halvdelen af den maengde der falder i Salzburg kilde mangler Pa arsbasis viser sig store regnmaengder langs alperyggen da fugtige luftstromme fra nord eller syd ved lavtryk ophobes og derved afgiver regn Om vinteren bevirker dette store snemaengder i bjergene og dalene samt i de nord eller syd for bjergene beliggende regioner Om sommeren kan de store regnmaengder medfore mudderskred eller oversvommelser Omraderne med storst nedbor er alpeforlandet samt omraderne ost og nordost for Innsbruck Her falder indtil 3 000 mm regn eller sne arligt kilde mangler For og efterar er staerkt omskiftelige vejrperioder hvor der bade kan falde sne eller der kan vaere hoje temperaturer Da dagtemperaturerne i juli og august ikke sjaeldent kommer over 30 C og da luftfugtigheden er hoj dannes der ofte cumulusskyer der ved modet med Alperne kan fore til kraftigt uvejr kilde mangler Ostrig er som sine nabolande i de senere ar hyppigere udsat for vejrforandringer Heftige regnskyl har flere gange skabt odelaeggende oversvommelser og mudderskred som ogsa har kraevet dodsfald Det er ogsa kommet til orkanagtige storme og voldsomme snefald som har efterladt byer uden kontakt til omverdenen og givet flere laviner Ogsa torke haerger oftere i landet Det diskuteres fortsat blandt klimaeksperter om disse vejrfaenomener blot er tilfaeldige udsving eller et resultat af en global klimaforandring 85 Demografi Rediger Uddybende artikel Ostrigs demografi Befolkningsudviklingen 1960 2010 x1000 Befolkningsudvikling Rediger Den forste folketaelling som kan sammenlignes med den i dag anvendte metode skete i 1869 1870 i Ostrig Ungarn hvor befolkningstallet frem til 1913 har vaeret stigende inden for det nuvaerende Ostrigs geografiske omrade Stigningerne fremkom primaert gennem indenlandske indvandringer fra de Ostrig ungarske kronlande Efter 1 verdenskrig var der et kortvarigt fald i befolkningstallet som folge af mange embedsmaends tilbageflytning til deres oprindelseslande Den sidste folketaelling inden 2 verdenskrig viste et befolkningstal pa 6 653 000 Efter krigen oplevede man en arraekke nedgang i befolkningstallet Et hojt fodselsoverskud vendte udviklingen frem til 1974 hvor der blev naet et nyt hojdepunkt med 7 599 000 indbyggere i Ostrig Tallet la nogenlunde stabilt frem til 1987 hvor der begyndte en ny befolkningsstigning som bl a kan tilskrives en storre indvandring I 2011 var der 8 404 252 indbyggere i Ostrig Det svarer til 1 7 af EU s befolkning 86 Den gennemsnitlige forventede levetid for kvinder var i 2011 83 16 ar og for maend 77 70 ar 87 Bornedodeligheden var 0 39 i 2011 88 Byer og befolkningstaette omrader Rediger Det suveraent storste beboelsesomrade i Ostrig er metropolregionen Wien med et indbyggertal pa 2 4 mio pr 2011 89 Dermed bor en fjerdedel af befolkningen i hovedstadsregionen Andre store byregioner omgiver forbundshovedstaederne Graz Linz Salzburg og Innsbruck Til de vigtigste byer taeller desuden fra vest mod ost Feldkirch Dornbirn og Bregenz i Vorarlberg Villach og Klagenfurt i Karnten Wels i Oberosterreich samt St Polten og Wiener Neustadt i Niederosterreich I alt har omkring 200 kommuner af meget forskellig storrelse retten til at kalde sig for en by stadsret kun for de 15 statutarbyer har dette forvaltningsretlig betydning Salzburgs gamle bydel i dag Verdenskulturarv I de erhvervsmaessigt svage omrader er afvandringen fra land til by et stort problem Vandringen fra land til bymetropolerne har fokus i hele EU og er et ikke saeregent ostrigsk faenomen De bjergrige alperegioner giver Ostrig en saerlig udfordring i forhold til vandringen Netop urbaniseringen er et stigende problem for landomraderne i Alperne a Den betyder at landbefolkningen i stigende grad soger beskaeftigelse i byerne enten som pendlere eller ved at de fraflytter landsbyerne for at komme naermere byomraderne Erhvervsmaessigt gar det i landbyerne ud over den traditionelle landbrugsproduktion og dennes folgeproduktion For alpeomraderne er udviklingen problematisk dels fordi etableringen af den nodvendige infrastruktur til erhvervsvirksomheder er omkostningfuld i bjergene og dels fordi viden om de hidtidige produktionsmetoder og traditioner forsvinder Flere og flere landsbyer ojner mulighed for erhvervsmaesig ernaering gennem vinterskisportsturisme og konkurrencen er hard for at tiltraekke turister i de maneder saesonen varer Erhvervsstrukturen i landomraderne bliver dermed mere ensidig og samtidig mere sarbar overfor udsving saerligt nar snesaesonen afkortes som folge af klimatiske aendringer hvilket skaber yderligere usikkerhed for landomraderne og dermed yderligere forstaerker vandringen fra land til by Samtidig er udbygningen og vedligeholdelsen af skiomraderne omkostningsfuld for de sma kommuner 90 Storste byer Rediger vdr Ostrigs storste byer Statistik Austria 1 januar 2014Rang Bynavn Ostrigs delstater Indb Rang Bynavn Ostrigs delstater Indb Wien Graz 1 Wien Wien 1 812 605 11 Wiener Neustadt Niederosterreich 42 273 Linz Salzburg2 Graz Steiermark 269 997 12 Steyr Oberosterreich 38 1203 Linz Oberosterreich 193 814 13 Feldkirch Vorarlberg 31 4284 Salzburg Salzburg 146 631 14 Bregenz Vorarlberg 28 4125 Innsbruck Tyrol 124 579 15 Leonding Oberosterreich 26 1746 Klagenfurt Karnten 96 640 16 Klosterneuburg Niederosterreich 26 3957 Villach Karnten 60 004 17 Baden Niederosterreich 25 2298 Wels Oberosterreich 59 339 18 Wolfsberg Karnten 24 9939 Sankt Polten Niederosterreich 52 145 19 Leoben Steiermark 24 46610 Dornbirn Vorarlberg 46 883 20 Krems Niederosterreich 24 085Sprog Rediger Efter kapitel 8 i Ostrigs forfatning er tysk det officielle statssprog i Republikken Ostrig kilde mangler I Ostrig tales og skrives kun i formale forbindelser en variant af sproget der kaldes ostrigsk tysk og som er en variation af hojtysk kilde mangler Modersmalet for de fleste ostrigere er dog ikke tysk men i stedet bairisk alemannisk i Vorarlberg og Reutte i Tyrol men naesten alle behersker ogsa tysk kilde mangler Forfatningen giver endvidere rettigheder til nogle slaviske sprog i visse regioner Det drejer sig om burgenlandkroatiske slovenske og ungarske folkeslag Herudover taler romafolk deres eget sprog ligesom omkring 35 000 af Jenischefolket lever i Ostrig og taler en variant af hojtysk kilde mangler Ind og udvandring Rediger Efter 2 verdenskrig oplevede Ostrig primaert indvandring fra Ungarn og Tjekkoslovakiet efter opstandene i disse lande i hhv 1956 og 1968 Den stigende velstand op gennem 1950 erne betod endvidere et oget behov for arbejdskraft som blev inviteret til Ostrig i denne periode Mariahilf kirke i Wien I 1990 erne oplevede Ostrig store flygtningestromme som folge af krigene i det tidligere Jugoslavien og i dag udgor borgere fra eks jugoslavien 2 3 af samtlige udlaendinge i Ostrig Naeststorste gruppe er fra Tyrkiet og i de senere ar er indvandringen fra Tyskland som folge af manglen pa arbejdspladser steget sa denne gruppe udlaendinge nu udgor den tredjestorste indvandringsgruppe i Ostrig 91 Befolkningsprognosen for Ostrig viser at befolkningstallet frem til 2050 vil stige til omkring 9 4 mio indbyggere Som i Danmark vil befolkningssammensaetningen aendre sig saledes at antallet af aeldre vil vaere stigende Stigningen i befolkningstallet forventes primaert at ske gennem indvandring idet der vil vaere et stigende fodselsunderskud 92 Religion Rediger Ifolge folketaellingen fra 2001 93 er 73 6 af befolkningen tilhaengere af den romerskkatolske kirke 4 7 bekender sig til den protestantiske tro 4 2 bekender sig til islam mens 0 1 bekender sig til den jodiske tro Hver tredje tilhaenger af islam i Ostrig bor i Wien mens det for tilhaengerne af den jodiske tro gaelder at over 85 bor i Wien 94 Til andre religiose retninger taeller buddhisme 0 1 der blev anerkendt som trosretning i 1983 hinduisme 0 04 og Jehovas Vidner 0 3 12 af befolkningen angiver at de ikke tilhorer en trosretning Politik Rediger Uddybende artikel Ostrigs politik System Rediger Fhv forbundspraesident Heinz Fischer Ostrig er i folge forfatningen en foderal parlamentarisk demokratisk republik der bestar af ni forbundslande kilde mangler Forbundspraesidenten er statsoverhoved og vaelges for en seksarig periode af folket ved et direkte valg kilde mangler Forbundskansleren der udnaevnes af forbundspraesidenten er regeringschef Saedvanligvis far partiformanden fra den storste parlamentsfraktion til opgave at danne en regering Dette er imidlertid ikke en forfatningsregel kilde mangler Forbundspraesidenten skal ved udnaevnelsen af forbundskansleren blot vaere opmaerksom pa at denne ikke far stillet et mistillidsvotum i Nationalradet Forbundsregeringen bliver udnaevnt af forbundspraesidenten efter indstilling fra forbundskansleren hvorved praesidenten ogsa har ret til at afvise et forslag kilde mangler Hvis Nationalradet udtaler mistillid til regeringen skal forbundspraesidenten afskedige den kilde mangler Efter forfatningen kan forbundspraesidenten dog ogsa afskedige en regering direkte kilde mangler Nationalradet kan oploses af forbundspraesidenten efter forslag fra regeringen hvorved der skal udskrives nyvalg kilde mangler Siden 8 juli 2004 har Heinz Fischer vaeret forbundspraesident i Ostrig kilde mangler Ved praesidentvalget den 25 april 2010 genvalgtes Heinz Fischer for en ny seksarig periode med 79 3 af de afgivne gyldige stemmer kilde mangler Der kan udskrives savel bindende som vejledende folkeafstemninger kilde mangler Endvidere kan et emne tages op i en folkepetition kilde mangler Safremt folkepetitionen underskrives af 100 000 stemmeberettigede eller 1 6 af vaelgerne i tre forbundslande er Nationalradet forpligtet til at behandle petitionen men ikke bundet af dens indhold kilde mangler Forfatningsaendringer skal vedtages med 2 3 flertal i begge parlamentets kamre kilde mangler Bindende folkeafstemninger om forfatningssporgsmal skal gennemfores hvis der er tale om en helt ny forfatning for forfatningsaendringer kun hvis 1 3 af et af parlamentets kamre kraever det kilde mangler Institutioner Rediger Det ostrigske parlament bestar af to kamre Nationalradet bliver med sine 183 medlemmer valgt af alle statsborgere ogsa i udlandet der er fyldt 16 ar ved almindeligt lige direkte og hemmeligt forholdstalsvalg 95 Valgperioden er fra 2007 5 ar var tidligere 4 ar 95 hvis der ikke udskrives nyvalg tidligere enten ved at Nationalradet oploser sig selv eller ved at forbundspraesidenten og regeringen oploser det 96 Nationalradet er den ostrigske lovgivnings dominerende kammer Der er en generel spaerregraense pa 4 procent til Nationalradet 97 Det ostrigske Nationalrads sal Nationalradet har folgende sammensaetning efter valget den 29 september 2013 med aendring i mandattal i forhold til valget i 2008 98 52 pladser SPO 5 47 pladser OVP 4 40 pladser FPO 6 24 pladser Grune 4 11 pladser Team Stronach 11 9 pladser NEOS Das Neue Osterreich 9 Forbundsradet bliver udpeget af de enkelte Landdage som er forbundslandenes lokale parlamenter efter forbundslandenes befolkningstal og bestar af 62 repraesentanter Det har i de fleste tilfaelde kun en udsaettende vetoret som Nationalradet gennem en beslutning kan overtrumfe og dermed gennemfore en lov alligevel Kun i tilfaelde hvor en lov griber ind i de enkelte forbundslandes anliggender og rettigheder har Forbundsradet et absolut veto 99 Styrkeforholdet mellem de to kamre er ofte til diskussion i Ostrig hvor politikerne i forbundslandene gerne ser Forbundsradet som et ligeberettiget andetkammer mens kritikere pa den anden side ser Forbundsradet som overflodigt da radet oftere stemmer efter partipolitiske interesser end efter det enkelte forbundslands interesser I perioden 2003 2005 har en forfatningskommission undersogt mulighederne for en reform af den ostrigske forfatning Kommissionen kunne imidlertid ikke blive enig om en anbefaling af det fremtidige kompetenceforhold mellem staten og forbundslandene b Fhv Forbundskansler Werner Faymann SPO Politiske partier Rediger Se ogsa Politiske partier i Ostrig Siden grundlaeggelsen af Republikken Ostrig har der vaeret to store dominerende partier i landets politik Det kristeligt konservative folkeparti OVP og det socialdemokratiske SPO kilde mangler Begge partierne opstod allerede under monarkiet og blev gendannet efter Wiens befrielse i april 1945 1945 1966 samt 1986 1999 regerede de to partier sammen i en stor koalition pa trods af deres forskellige verdensanskuelser kilde mangler Det tredje og vaesentligt mindre partipolitiske kontinuum er det tysknationalt praegede FPO Freiheitliche Partei Osterreichs I de forste ar i den Anden Republik spillede det kommunistiske parti KPO ogsa en rolle men er siden 1960 erne pa landsplan uden betydning Ved regionale valg i f eks Graz opnar partiet dog fortsat nogen stemmeandel kilde mangler I 1980 erne brod det meget stabile men noget stive partisystem fra hinanden Pa den ene side pa grund af De Gronne fra den venstre side af partispektret og pa den anden side pa grund FPO s nypositionering som hojrepopulistisk parti kilde mangler I 1993 fraspaltede en fraktion sig fra FPO i Liberales Forum som dog forsvandt fra den politiske scene igen kilde mangler I 2005 skete atter en spaltning fra FPO da en udbrydergruppe under ledelse af Jorg Haider dannede Bundnis Zukunft Osterreich BZO saerligt pa grund af sporgsmal om skattesystem og EU s udvidelse kilde mangler Efter valget til Nationalradet i 2013 dannede SPO s partileder Werner Faymann for anden valgperiode i traek en koalitionsregering med OVP kilde mangler Werner Faymann er forbundskansler og formanden for OVP Michael Spindelegger er vicekansler og finansminister kilde mangler Regeringen blev udnaevnt af forbundspraesidenten den 16 december 2013 kilde mangler Retsvaesen Rediger Den ostrigske forfatningsret tager ikke udgangspunkt i et enkelt forfatningsdokument idet der i ostrigsk statsret ikke er krav om at forfatningsregler inkorporeres i et forfatningsdokument Bundes Verfassungsgesetz B VG da Forbunds forfatningsloven af 1 oktober 1920 anses som det centrale forfatningsdokument i Ostrig som danner kernen i forfatningsretten Herudover findes der forfatningslove som ogsa i materiel forstand horer til forfatningsretten men som star udenfor B VG Det er f eks Statsgrundloven om statsborgernes almene rettigheder fra 21 december 1867 eller Den Europaeiske Menneskerettighedskonvention af 4 november 1950 som omhandler nogle grundlaeggende rettigheder som ikke findes i B VG Andre love der har forfatningsstatus er Forbudsloven fra 1947 der bl a forbyder det nationalsocialistiske parti Finansforfatningsloven fra 21 januar 1948 Neutralitetsloven fra 26 oktober 1955 og den i 1994 besluttede forfatningslov om indtraeden i EU den 1 januar 1995 Hertil skal laegges mere end 1 300 rent formelle forfatningslove og forfatningsbestemmelser i enkelt love som f eks statstraktater med forfatningsstatus Som folge af forfatningskommissionens arbejde i perioden 2003 2005 er den forste forfatnings oprydningslov vedtaget i 2007 som har fjernet flere af disse bestemmelser fra forfatningsdelen Hojesteret i Wien Ostrigs retssystem er opbygget i 4 retsinstanser der alle horer under forbundsstaten retterne er dermed ikke et anliggende for forbundslandene 100 192 Bezirksgerichte dommer primaert i civilret handelsret samt i strafferet der enten kun giver bode eller indtil 1 ars faengsel 21 Landesgerichte der fungerer som 2 instans for Bezirksgericht samt alle typer af straffesager Endvidere behandles en raekke civilretssager som 1 instans f eks arbejds og socialretssager 4 Oberlandesgerichte der tager sig af appelsager fra Landesgericht dvs civilretssager der blev behandlet som 1 instans af Landesgericht og straffesager 1 Oberster Gerichtshof Hojesteret beliggende i Wien der tager sig af appelsager i civilretssager som 3 instans I straffesager behandles klager over domme i naevninge og domsretssager fra Landesgericht Afprovning af offentlig ret sker i enten Verwaltungsgerichtshof forvaltningsdomstolen eller Verfassungsgerichtshof forfatningsdomstolen Begge disse domstole er pa samme niveau som og dermed ligestillet med Hojesteret Forfatningssager kan pa grund af denne ligestilling ikke anlaegges i de normale retter men kan kun indgives for forfatningsdomstolen Fra 1 juli 2008 oprettes en asyldomstol der skal fungere som sidste instans i asylsporgsmal Finanspolitik Rediger De forventede udgifter i statsbudgettet for 2008 er 69 9 mia euro og indtaegterne forventes til 66 9 mia euro Der var saledes budgetteret med et underskud pa 3 mia svarende til 1 1 af BNP 101 Regeringen regner forst med et nul budget i 2010 Indtil da skal statsunderskuddet holdes under 1 af BNP 102 Statsgaelden naede i 2007 det hojeste niveau med 163 3 mia euro 103 Forsvar Rediger Forsvaret er baseret pa en almen vaernepligt for alle mandlige statsborgere i alderen fra 17 til 50 ar kilde mangler Kvinder kan aftjene en frivillig militaertjeneste kilde mangler Forbundshaeren bestar af cirka 35 000 vaernepligtige og konstabler og 75 000 mand i militsen kilde mangler Vaernepligten er seks maneder for 2006 var den otte maneder kilde mangler Forsvarsbudgettet er med 0 71 af BNP ca 1 8 mia euro blandt de laveste i verden kilde mangler Siden 1974 kan vaernepligtige gennemfore civiltjeneste kilde mangler hvis de af samvittighedsgrunde naegter vaernepligt Denne varer ni maneder kilde mangler Sikkerhed og neutralitet Rediger Ostrigs sikkerhedsmaessige situation er grundlaeggende god og landet er med undtagelse af Schweiz og Liechtenstein kun omgivet af EU medlemsstater Den sikkerhedspolitiske indsats koncentrerer sig primaert om terrorbekaempelse og internationale indsatser inden for rammerne af EU og FN Republikken har i 1955 besluttet en evig neutralitet gennem en forfatningslov 104 Efter jerntaeppets fald i 1989 besluttede Ostrig gennem den nye artikel 23f i forfatningsloven et retligt grundlag for at kunne medvirke i fredsbevarende indsatser Landet deltager herefter i NATO programmet Partnerskab for fred 105 Ostrigs indtraeden i EU blev indenrigspolitisk begrundet med at man indgar som neutralt land i EU 106 Ostrig har observatorstatus i Vestunionen 107 Med udvidelsen af Vestunionens opgaver i 1992 besluttede Ostrig at deltage i fredsbevarende og humanitaere opgaver Samme beslutning traf man inden for rammerne af den europaeiske sikkerheds og forsvarspolitik samt EU s faelles udenrigs og sikkerhedspolitik Udenrigspolitik Rediger FN byen i Wien blev abnet i 1979 Set i lyset af Ostrigs neutralitet onskede landet fra midten af det 20 arhundrede at sta i brydningen mellem de to stormagter Vest og Osteuropa Udenrigspolitikken bestod ofte i at skabe stabilitet i regionen og at bidrage til nye samarbejder i ost vest forholdet Med ostblokkens oplosning er denne rolle dog bortfaldet I ostrigsk selvforstaelse har neutraliteten ogsa en saerlig moralsk dimension 108 samt interview med praesident Heinz Fischer den 21 januar 2005 Was Osterreich ausmacht Besogt 27 04 2008 der gor Wien Ostrig saerlig egnet som modested for internationale forhandlinger og konferencer ogsa selv om Ostrig ikke nodvendigvis har direkte interesse i de emner der skal droftes I Wien ligger det tredje saede for de Forenede Nationer efter New York og Geneve Udover FN repraesentationen huser Ostrig en raekke andre internationale organisationer Det er bl a Det Internationale Atomenergiagentur IAEA Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa OSCE OPEC samt en raekke NGO er Centrope og tvillingebyer Rediger Forbundlandene Wien Niederosterreich og Burgenland danner sammen med regioner i det sydlige Tjekkiet det vestlige Slovakiet og det vestlige Ungarn Europaregion Mitte Centrope kilde mangler Denne regions grundstamme er tvillingebyerne Wien og Bratislava Der samarbejdes indenfor erhvervs infrastruktur uddannelses og kulturomradet i en region der har omkring 6 mio indbyggere kilde mangler Gennem udbygning af infrastrukturen skal regionen udvides til 11 3 millioner indbyggere kilde mangler Inden for de kommende ar koncentrerer udbygningen sig frem for alt inden for tvillingebyernes omrade Det er malet at gore aksen Wien Bratislava til et hojklasset trafikknudepunkt i Centraleuropa og at skabe en korridor til Asien 109 Ud over nye vejforbindelser mellem Wien og Bratislava motorvejene A6 og S8 satses hovedsageligt pa skinne luft og vandtrafik Gennem opkob af majoriteten af lufthavnen i Bratislava onskede Wiens Lufthavn at skabe en faelles lufthavn for omradet Den slovakiske regering modsatte sig imidlertid et salg under de betingelser og ejer i dag fortsat lufthavnen kilde mangler I dag satses pa taettere samarbejde mellem de to lufthavne kilde mangler Det diskuteres om Ostrig skal forbinde sig til den Den transsibiriske jernbane som i dag har forbindelsespunkter i Polen Ostslovakiet og Ungarn kilde mangler Udbygningen af Donau som trafikal vandvej til Sortehavet er et vigtigt anliggende men de miljomaessige konsekvenser ved at gore floden dybere mellem Wien og Bratislava diskuteres kilde mangler Dette infrastrukturtiltag ville lette godstransporten mellem Europa og Asien og vaere et alternativ til havnene i Rotterdam og Hamborg kilde mangler En udbygning af den rumaenske havn i Constanţa ville muliggore en staerkt forkortet transporttid over Donau til Mellemeuropa kilde mangler Klimapolitik Rediger Vandkraft er en vigtig energikilde i Ostrig her kraftvaerket i Kaprun I marts 2007 tiltradte ministerradet den ostrigske klimastrategi der skal na malene i Kyoto aftalen senest i 2012 En af de vaesentligste dele i Ostrigs miljopolitik er klimaindsatsen Lebensministerium Livsministeriet har ansvar for at gennemfore regeringens klimastrategi Vedvarende energi har i artier vaeret rygraden i stromforsyningen i Ostrig Indtil 1997 kom 2 3 af stromforsyningen fra vandkraft Inden 2010 skal 78 1 procent af stromforsyningen komme fra vedvarende energi Andelen af okostrom gennem vind biomasse eller geoterm skal haeves til 10 procent inden 2010 110 Delstater Rediger Uddybende artikel Ostrigs delstater Ostrig er en forbundsrepublik inddelt i 9 delstater eller Bundeslander Disse er hovedstaeder i parentes Burgenland Eisenstadt Karnten Klagenfurt Niederosterreich St Polten Oberosterreich Linz Salzburg Salzburg Steiermark Graz Tyrol Innsbruck Vorarlberg Bregenz Wien Wien De otte forbundslande udover Wien er opdelt i 79 Bezirke 1 januar 2020 som er yderligere inddelt i kommuner samt i 15 statutarbyer der selv varetager administrationen af et bezirk Okonomi og erhverv Rediger Uddybende artikel Ostrigs okonomi Ostrig er med sin veludviklede markedsokonomi og hoje levestandard taet knyttet til Den Europaeiske Union herunder specielt Tyskland Medlemskab af EU har tiltrukket udenlandske investorer ogsa pa grund af naerheden til de nye EU lande i ost og syd Langsom okonomisk vaekst i Tyskland og resten af verden saenkede vaeksten til 1 2 i 2001 Vaeksten i 2005 var dog steget til ca 2 kilde mangler Bjergvaerksdrift Rediger Erzberg hvorfra der udvindes jernmalm Bjergvaerksdrift har indenfor de seneste artier mistet en del af sin betydning Blyudvindingen i Bad Bleiberg i Karnten som kan spores helt tilbage til 800 f Kr 111 er i dag indstillet ligesom mange af jernmalms og brunkulsminerne Land og skovbrug Rediger Ostrigs land og skovbrug er kendetegnet ved mange sma bedrifter saerligt pa grund af de mange bjergbonder Siden 1960 er antallet af bedrifter halveret mens bedrifternes arealstorrelse i tilsvarende periode er fordoblet Tendensen gar dermed i retning af storre bedrifter men 61 har fortsat et dyrkningsareal pa under 20 ha mens kun 4 har et dyrkningsareal pa over 100 ha I alt reduceres antallet af bedrifter arligt med ca 5 000 Der er i dag omkring 190 000 land og skovbrugsbedrifter hvoraf knap 40 drives af bjergbonder 112 Vin heriblandt lavet pa Gruner Veltliner er en vigtig eksportvare Der er 1 38 mio ha markdyrkningsareal i Ostrig hvoraf 56 3 anvendes til kornproduktion 11 til olieplanter 6 3 til klover og 1 6 til kartofler Storste kornproducerende forbundsland er Niederosterreich der har 60 af landets samlede areal for korn ekskl majs Der er godt 32 000 vinbonder der dyrker vin pa 48 557 ha hvoraf 75 er hvidvin Det storste vinareal findes i Niederosterreich som har 60 af det samlede vindyrkningsareal efterfulgt af Burgenland med 30 Vin er samtidig et vigtigt landbrugsprodukt til eksport Hovedaftager af vinen er med 2 3 Tyskland og derefter Schweiz og USA Frugtproduktionen bestar primaert af aebler paerer ferskner abrikoser blommer kirsebaer og valnodder som dyrkes pa i alt 7 669 ha Steiermark er langt det storste frugtproducerende forbundsland Dyreproduktionen bestar primaert af svin kvaeg far og geder Svin star for 57 af den samlede dyrebesaetning i Ostrig mens kvaeg star for 36 Pa grund af de sma bedriftstorrelser udsaettes Ostrigs landbrug for stigende konkurrencepres fra de nye EU lande og landet satser derfor i stigende omfang pa kvalitetsprodukter samt bio og okologiprodukter Med en samlet andel pa knap 10 har Ostrig den storste taethed af okologisk drevne landbrug i EU Skovdrift er ogsa en betydende faktor pa grund af de store skovarealer hvorfra der leveres trae til forarbejdning i trae og papirindustrien Uforarbejdet trae eksporteres primaert til det sydeuropaeiske omrade Turisme Rediger Vinterturismen har stor betydning for Ostrig Ostrig har et meget stort net af vandreruter Ostrig har mange gode forudsaetninger for turisme Med Alpernes dominans i Ostrig er der talrige muligheder for at dyrke alpin skisport Saerligt forbundslandene Vorarlberg Tyrol og Salzburg tilbyder mange skiomrader som er veludstyret med svaevebaner gondoler stole og skilifte De store skiomrader i de ostrigske alper rader over mindst 50 forskellige liftanlaeg og helt op til 100 km ryddede skinedfarter Omraderne er imidlertid ikke altid sammenhaengende hvorfor der tilbydes buskorsel mellem skistederne Ogsa i de ostlige forbundslande findes mange skiomrader som ofte kombineres med andre vintersportsmuligheder f eks med langrendslojper kaelkebaner og termalbade Den alpine skisport er i Ostrig en vigtig drivkraft for turismen og er en betydende erhvervsfaktor For sommerturismen spiller bjergene en stor rolle for aktiv ferie med bjergvandring og bjergbestigning Landskabet giver endvidere mulighed wild life oplevelser som rafting rapelling mountainbiking og paragliding Det varme stabile sommervejr i den sydlige og sydostlige del af landet giver endvidere gode muligheder for badeferie ved de mange soer f eks Neusiedler See og Ossiacher See Mange soer opnar ganske varme temperaturer pa grund af lille gennemstromning og intensiv solstraling Ogsa Bodensee i landets nordvestlige hjorne pa graensen til Tyskland og Schweiz er et populaert mal for badeferie Storbyturismen omfatter primaert Wien og de 8 hovedstaeder i forbundslandene Mere end halvdelen af storbyturisterne besoger Wien mens Salzburg og Innsbruck ogsa er godt besogt Herefter folger Linz Graz og Klagenfurt efterfulgt af de mindre byer Bregenz St Polten og Eisenstadt Ostrig tilbyder kulturmaessigt mange oplevelser pa grund af landets historisk betingede status som kulturudbyder En raekke musikbegivenheder traekker hvert ar et stort publikum til landet f eks festspillene i Salzburg og Bregenz der afholdes hvert ar i juli og august og Nytarskoncerten i Wiener Musikverein Opera klassisk musik og kunstudstillinger udgor en stor del af kulturudbuddet i Ostrig Virksomheder og handel Rediger Ostrig har en af verdens storste industrisektorer og industrien er kendetegnet ved at vaere moderne og produktiv Virksomhedernes storrelse er primaert sma eller mellemstore Virksomheder med under 10 ansatte udgor omkring 40 mens virksomheder med under 100 ansatte udgor knap 80 Den storste andel af produktionen sker inden for maskin og stalindustri bilproduktion f eks motorer og tilbehor kemisk industri mobelproduktion og til dels ogsa elektro og elektronikindustrien 113 De gamle statslige industrier er hovedsageligt privatiseret Det gaelder f eks OMV er et af de gamle statsselskaber der i dag er privatiseret OMV AG olie naturgas og kemikoncern med en omsaetning pa knap 19 mia euro og knap 5 200 ansatte 2006 Voestalpine AG stalkoncern med en omsaetning pa knap 7 1 mia euro og 25 300 ansatte fordelt pa 36 lande hvoraf 60 er ansat i Ostrig VA Technologie AG Teknologikoncern indenfor industriproduktion energi og infrastruktur med en omsaetning pa knap 4 mia euro og 17 000 medarbejdere hvoraf 47 er beskaeftiget i Ostrig 2003 Solgt til Siemens Steyr Daimler Puch AG metalforarbejdende industri indenfor koretojer knallerter cykler og vaben Hovedparten solgt til Magna koncernen Er i dag opdelt i en raekke selvstaendige selskaber Austria Metall AG AMAG aluminiumsindustri med en omsaetning pa 723 mio euro og 1 530 medarbejdere 2005 I dag opdelt i en raekke forskellige selskaber Virksomheder inden for servicesektoren udgor i dag den storste del af det ostrigske erhvervsliv Forst og fremmest turisme handel og bankvirksomhed er repraesenteret indenfor sektoren De ostrigske banker nyder endnu i dag fordel af den i Ostrig strenge bankhemmelighed Efter indtraedelsen i EU blev anonymiteten ved almindelige bankkonti ophaevet men det gaelder fortsat at myndigheder ikke kan fa kontooplysninger uden retlig tilladelse Samhandel Rediger Ostrigs handelsbalanceunderskud er inden for de seneste ar reduceret saledes at landet i 2006 havde et underskud pa 0 5 mio euro De storste samhandelslande er Tyskland USA Italien Schweiz Frankrig Tjekkiet og Ungarn med Tyskland som det absolut storste samhandelsland 30 af Ostrigs samlede eksport gar til Tyskland mens 40 af Ostrigs samlede import kommer fra det nordlige naboland Ostrigs samhandel med Danmark er forholdsvis lille Saledes udgor Ostrigs eksport til Danmark 0 5 af den samlede eksport mens importen fra Danmark udgor 0 5 af den samlede import Ostrigs vareeksport til Danmark var dog stigende fra 2005 til 2006 I 2006 eksporterede Ostrig varer til Danmark for 725 7 mio euro hvilket er en stigning pa 11 i forhold til aret for Ostrigs import af varer fra Danmark var i samme periode faldende Saledes importerede Ostrig varer for 505 mio euro i 2006 hvilket er et fald pa 8 i forhold til aret for I forhold til den samlede handel med udlandet er de storste importgrupper malt i vaerdi maskiner og koretojer olie og gas kemiske og medicinske produkter stal og metalvarer samt beklaedning Storste eksportgrupper malt i vaerdi er stal og metalvarer maskiner og koretojer kemiske og medicinske produkter drikkevarer og trae 114 BNP og BNI Rediger Ostrigs bruttonationalprodukt var i 2004 pa 231 8 mia euro Bruttonationalindkomsten BNI var 235 1 mia euro hvilket svarer til et BNI pr indbygger pa 28 880 euro BNI pr indbygger i Danmark i 2004 var 35 869 euro Det er vaerd at bemaerke at omkring 5 af BNI direkte eller indirekte har sammenhaeng med Ostrigs vintersport Arbejdsloshed Rediger I 3 kvartal 2007 var der 196 000 arbejdslose i Ostrig svarende til 4 6 af arbejdsstyrken Arbejdslosheden blandt kvinder er markant hojere end blandt maend Saledes var 104 600 kvinder arbejdslose 5 4 mod 91 400 maend 3 9 115 Den i europaeisk sammenhaeng gunstige arbejdssituation skyldes bl a et meget lavt antal aeldre arbejdstagere I Ostrig er kun 40 af aldersgruppen 55 64 ar i et beskaeftigelsesforhold Tendensen er imidlertid at en storre andel af denne gruppe bliver laengere i beskaeftigelse I 2005 var saledes kun 32 af denne gruppe i erhvervsstyrken Stigningen tilskrives til dels en forbedret registrering af medhjaelpende familiemedlemmer der ofte er pa deltid 116 Infrastruktur RedigerTrafik Rediger Uddybende artikel Ostrigs transport To lokomotiver fra OBB i Landeck Trafikinfrastrukturen er pa den ene side praeget af Ostrigs beliggenhed i Alperne og pa den anden side af landets placering i Mellemeuropa bade pa vej og skinneomradet Alpeomradet kraever mange tunneler og broer som skal kunne holde til de voldsomme vejrforhold Pa grund af den centrale beliggenhed er Ostrig transitland saerligt i retningerne nord syd og nord sydost Efter jerntaeppets fald er ogsa ost vestretningen blevet interessant En status som transitland kraever dog en storre dimensionering af faerdselsarealerne ogsa i miljomaessigt folsomme omrader hvilket ofte medforer folkelige protester Ostrig har ivaerksat tiltag primaert overfor lastvogntrafikken som har givet landet en spydspidsstatus F eks fik Ostrig meget tidligt lovgivning der kraevede katalysator pa alle lastvogne c Ligeledes er der pa visse vejstraekninger kun tilladt stojsvage lastvogne 117 Vejtrafik Det ostrigske vejnet omfatter 118 Motorveje 2 050 km Overordnede veje Landesstrassen 34 000 km Ovrige veje Gemeindestrassen 71 000 km Vejnettet er for hovedparten pa offentlige haender Pa motorveje betales en afgift personbiler gennem kob af et maerkat die Vignette og lastbiler gennem afstandsafhaengig afgift Skinnetrafik Den storste del af Ostrigs jernbanestraekninger drives af Osterreichische Bundesbahnen OBB der er Ostrigs statsejede og storste jernbaneselskab En mindre del af jernbanenettet drives af private eller af forbundslandene Der findes S baner i Salzburg Wien Graz og Innsbruck de to sidstnaevnte abnede forste linjer i december 2007 S tog er under planlaegning i Linz Wien er den eneste by i Ostrig med en traditionel U bane Der findes sporvogne i Wien Gmunden Graz Innsbruk og Linz Derudover findes der i Serfaus i Tyrol en underjordisk luftpudesvaevebane der kun er 1 300 meter lang 119 Skibsfart Passagertransporten pa Donau har mest betydning for turismen Hovedparten af skibstrafikken foregar pa Donau Personbefordringen som allerede skete helt tilbage i Habsburgermonarkiets tid med Erste Donau Dampfschiffahrts Gesellschaft DDSG sker i dag mest i turismens tjeneste og sker endvidere pa Inn og pa de storre soer Twin City Liner forbinder Wien med Bratislava ad Donau og udgor et attraktivt alternativ for pendlere Hovedsageligt besejles passagervandvejene kun i sommerhalvaret Inden for godstrafikken anvendes stort set kun Donau som er blevet vaesentligt opklassificeret gennem etableringen af Rhein Main Donau kanalen og som dermed kan tage mere transittrafik fra Nordsoen til Sortehavet De eneste godshavne i Ostrig ligger i Linz Enns Krems og Wien Luftfart Det storste nationale flyselskab er Austrian Airlines Group Austrian Airlines Lauda Air og Austrian Arrows Med Niki har Ostrig siden 2003 haft et lavprisselskab som alternativ Herudover er InterSky et regionalt lavprisselskab der flyver fra Friedrichshafen i det sydlige Tyskland Andre regionale flyselskaber er Welcome Air og Air Alps Energiforsyning Rediger Den elektriske energi hentes overvejende fra vandkraft ca 2 3 For at daekke behovet i spidsbelastninger er de store daemningsvaerker endvidere udstyret med gasturbinekraftvaerker 2 af stromforsyningen leveres af vindkraft som fortrinsvis er placeret i landets ostlige del hvor vinden er kraftigst Eldistributionen sker hovedsagelig gennem ni selskaber i forbundslandene som ogsa leverer direkte til forbrugerne Derudover findes en raekke mindre forsyningsselskaber der for det meste er offentligt ejet Pa grund af den ostrigske forfatningslov om atomfrihed produceres der ikke strom pa atomkraftvaerker Selvom man i 1970 erne opforte kernekraftvaerket Zwentendorf blev det efter en folkeafstemning i 1978 aldrig taget i brug 120 Gas og olieforsyningen sker hovedsagelig fra udlandet Der findes naturgasforekomster i Ostrig saerligt omkring Wien hvor ogsa sikkerhedslagrene for landets reserver ligger Disse indeholder gas svarende til omkring 20 af Ostrigs arsforbrug Traditionelt kommer hovedforsyningen af gas fra Rusland hvorfra Ostrig i 1968 som forste land vest for jerntaeppet fik gasleverancer 5 store naturgasledninger som ogsa forsyner store dele af Vest og Mellemeuropa gar gennem Ostrig Den storste del af landets olieforsyning kommer fra udlandet hvor det meste tilfores fra olieledningen fra den italienske havneby Trieste 121 Hovedimportland for olie er Saudi Arabien Landets eneste raffinaderi findes i Schwechat ved Wien Kommunikation Rediger Pa trods af de svaere topografiske forhold har Ostrig et godt udbygget telekommunikationsnet hvor hele landet er daekket af fastnet og mobiltelefoni Tjenester som UMTS kan kun nas i storbyomrader men udbygges lobende De storste udbydere er Telekom Austria Mobilkom Austria Drei One T Mobile Austria UPC Telekabel og Tele2UTA Pa grund af et stort antal udbydere er taksterne i Ostrig gunstige i sammenligning med andre lande Hojhastighedsinternet kan opnas i stort set hele landet Den storste landsdaekkende udbyder er Telekom Austria efterfulgt af Tele2UTA og UPC Regionale datanet findes i og omkring storbyerne Uddannelse Rediger Universitetet i Wien I Ostrig er skolesystemet et statsanliggende kilde mangler Udover forsogsordninger er skoletyper og laereplaner derfor ens i hele landet kilde mangler I Ostrig er der undervisningspligt for alle born som opholder sig permanent i landet kilde mangler Born kan fra trearsalderen begynde i bornehave kilde mangler Skolegangen pabegyndes den forste september efter fuldendelsen af barnets sjette levear kilde mangler Den almene undervisningspligt er ni ar kilde mangler Denne fordeler sig med fire ar i grundskolen Volksschule og fire ar i overbygningsskolen AHS Unterstufe som kraever et saerligt gennemsnit fra grundskolen eller Hauptschule som alle har lige adgang til kilde mangler Efter de otte ar skal det sidste undervisningspligtige ar gennemfores inden for en af fire skoleretninger kilde mangler AHS Oberstufe som er en alment dannende overbygning BHS som er en hojere erhvervsforberedende skole som kan afsluttes efter fem ar med en diplomeksamen BMS som er en mellem erhvervsforberedende skole svarende til fag og handelsskole Polyteknisk skole der efter et ar giver adgang til en laereplads Fra AHS og BHS kan eleverne med en studentereksamen efter det tolvte eller trettende undervisningsar fortsaette pa universitet faghojskole eller akademi kilde mangler I Ostrig er der universiteter i Wien Graz Linz Salzburg Innsbruck og Klagenfurt samt i Loeben og Krems Faghojskoler er en alternativ akademisk uddannelsesform som har eksisteret i Ostrig siden 1994 kilde mangler De hojere laereanstalter opkraever et arligt undervisningsgebyr pa 363 63 euro kilde mangler Kultur Rediger Uddybende artikel Ostrigs kultur Wien var i det 18 og 19 arhundrede centrum for musiklivet kilde mangler Endnu i dag er der mange operahuse teatre og orkestre ligesom traditioner som Wiener Philharmonikernes nytarskoncert og de mange festspil Derudover er der en levende kabaretscene kilde mangler Pa det kulinariske omrade er der en lang tradition for cafeer i Wien heurige samt en masse lokale traditioner I 2003 var Graz europaeisk kulturby Otte bygningsvaerker eller landskaber er pa UNESCO s Verdensarvsliste 122 Musik Rediger Wolfgang Amadeus Mozart De store komponister fra den klassiske epoke er Wolfgang Amadeus Mozart fra Salzburg og Ludwig van Beethoven fra Bonn i Tyskland som begge havde deres virke i Wien kilde mangler Derudover var der Joseph Haydn Franz Schubert Anton Bruckner og Johann Strauss den yngre kendt som valsekongen kilde mangler Kendte komponister fra det 20 arhundrede er Gustav Mahler Arnold Schonberg Alban Berg og Anton von Webern Kendte dirigenter er Erich Kleiber Herbert von Karajan Karl Bohm og Nikolaus Harnoncourt Blandt den moderne klassiske musik er der etablerede navne som Gyorgy Ligeti Friedrich Cerha og Georg Friedrich Haas Klassisk musik er fortsat en vigtig del af det ostrigske kulturliv som vaerdsaettes af et stort internationalt publikum Festspillene i Salzburg har siden 1920 arligt trukket et stort publikum til og Wiener Philharmonikernes nytarskoncert transmitteres til mere end 40 forskellige lande kilde mangler Udover den klassiske musik er der i dagens Ostrig et stort publikum til popmusik kilde mangler hvor bands som S T S og Austria 3 gor sig bemaerket samt enkeltkunstnere som Udo Jurgens Peter Alexander Wolfgang Ambros Georg Danzer Rainhard Fendrich og den meget populaere sangerinde Christina Sturmer Flere af den moderne musiks kunstnere har opnaet internationalt gennembrud blandt andet Falco alias Johann Hans Holzel Hubert von Goisern og DJ Otzi ligesom elektronisk musik fra Ostrig har ogsa naet en international betydning eksempelvis gennem Kruder amp Dorfmeister Flere alternative musikgrupper som ogsa er blevet kendt udover Ostrigs graenser har udviklet sig ved siden af mainstream Her kan eksempelvis naevnes Kurt Ostbahn DENK hiphopbandet Texta fra Linz punkbandet Red Light Flash fra Graz og heavy metal bandet Belphegor fra Salzburg Joe Zawinul og hans gruppe Weather Report der blandt andet talte amerikaneren Miles Davis var med til at skabe en ny stilretning indenfor 1970 ernes musikalske fusioner mellem jazz rock funk og soul kilde mangler Teater Rediger Burgtheater i Wien Opera har haft stor indflydelse pa udvikling af teaterkunsten i Wien kilde mangler For hoffet var operaen en ideel udtryksmade for absolutismen kilde mangler og i det 18 arhundrede blev det regnet for den fornemste kunstart af alle kilde mangler I tiden inden martsrevolutionen havde teaterlivet gode vilkar bade gennem faste trupper i Wien og de mere folkelige omvandrende trupper i Ostrig kilde mangler Fra denne tid stammer ogsa flere teaterbygninger blandt andet Theater an der Wien og landets storste lystspildigter Johann Nestroy dominerer i denne periode Wiens teaterliv med det socialkritiske folketeater 123 Operaen fandt ogsa den populaere mellemform i form af operette som havde et stort publikum i Wien og i det 20 arhundrede har teaterformerne stadigt udviklet sig blandet andet gennem Festspillene i Salzburg kilde mangler Fra 1970 erne oplevede teateret i Ostrig fornyet opsving hvor ogsa det eksperimenterende teater vandt frem kilde mangler En anden afart af teaterformen er kabaret genren der har stor udbredelse i Ostrig kilde mangler Inden for kulturens rammer beskaeftiger kabareten sig med politiske eller dagligdags temaer i enkelte tilfaelde ogsa kritiske temaer med en balance mellem komedie teater og underholdning der ofte er lokalt praeget fra det enkelte forbundslands egn kilde mangler De vigtigste teaterscener i Wien er Burgtheater Akademietheater Volkstheater Schauspielhaus Theater in der Josefstadt og Vienna s English Theatre Litteratur Rediger Blandt de kendteste aeldre ostrigske forfattere er biedermeier forfatterne Franz Grillparzer og Johann Nestroy fra Wiener Moderne Fra tiden i den Forste Republik er kendte forfattere som Stefan Zweig Joseph Roth Robert Musil Karl Kraus og Bertha von Suttner der i 1905 fik tildelt Nobels fredspris kilde mangler Moderne forfattere fra den Anden Republik er f eks Friedrich Torberg Felix Mitterer Thomas Bernhard Peter Handke og Elfriede Jelinek der i 2004 fik Nobelprisen i litteratur kilde mangler Arkitektur Rediger Theophil Hansens borsbygning Der findes arkitektur fra den romanske epoke som endnu star i dag Et eksempel pa romansk byggeri i Ostrig er Dom zu Gurk i Karnten Gotik afloste den romanske stil som forst slog igennem i Ostrig omkring 1250 kilde mangler men derimod ogsa var dominerende helt frem til 1500 kilde mangler Stephansdom i Wien er det vigtigste eksempel pa gotisk bygningsvaerk som ogsa har betydning i international sammenhaeng Renaessance er stort set ikke repraesenteret i den ostlige del af Ostrig da man i den periode pa grund af krigene mod det Osmanniske Rige ikke havde de fornodne midler til at bygge kilde mangler Byggestilen kan i stedet findes i eksempelvis Innsbruck og Graz samt i mange sma byer kilde mangler Barok er til gengaeld rigt repraesenteret der med naesten hundrede ars forsinkelse satte ind omkring 1690 kilde mangler Stilen dominerer mange bykerner da Ostrig i denne tid oplevede et enormt byggeboom og mange aeldre sakrale bygninger blev ombygget kilde mangler Den store aktivitet i denne periode gav sa til gengaeld en mere stille periode i rokoko og klassicismen der arkitektonisk er svagt repraesenteret i Ostrig kilde mangler Et fornyet byggeboom opstod saerligt i Wien med bygningen af Ringstrasse hvor den danske arkitekt Theophil Hansen gjorde sig gaeldende med bygninger som parlamentet borsen og musikforeningen og reguleringen af Wienfloden i sidste halvdel af 1800 tallet kilde mangler Fra 1900 fik jugendstil sin korte opblomstringsperiode og satte tydelige spor i arkitekturen ikke mindst i Wien hvor stadtbahn stationerne blev tegnet af Otto Wagner kilde mangler Herefter var det nyklassicisme der frem til 1950 erne satte praeg pa arkitekturen kilde mangler og i nyere tid er det modernisme og postmodernisme der praeger arkitekturen kilde mangler Bykernerne i Salzburg Graz og Wien er opfort pa UNESCO s Verdensarvsliste kilde mangler Endvidere er slottet Schonbrunn opfort pa verdensarvslisten kilde mangler Videnskab og nobelprismodtagere Rediger Sigmund Freud I den forste del af det 20 arhundrede har Ostrig givet vaesentlige bidrag til videnskaben med blandt andet folgende taenkere og forskere Richard Zsigmondy der beviste den heterogene natur af kolloide losninger grundlaeggerne af Kvantemekanikken Wolfgang Pauli og Erwin Schrodinger grundlaeggeren af psykoanalysen Sigmund Freud Wienerkredsens filosoffer og Ludwig Wittgenstein dyrepsykologiens fader Konrad Lorenz filosoffen Karl Popper bilkonstruktoren Ferdinand Porsche opfinderne Viktor Kaplan og Joseph Ressel patologen Karl Landsteiner der opdagede AB0 blodtyperne modrenes frelser Ignaz Semmelweis samt okonomerne Carl Menger Joseph Schumpeter og Friedrich August von Hayek Ostrigske Nobelprismodtagere Ar Pris Modtager1905 Nobels fredspris Bertha von Suttner1911 Nobels fredspris Alfred Hermann Fried2004 Nobelprisen i litteratur Elfriede Jelinek1923 Nobelprisen i kemi Fritz Pregl1925 Nobelprisen i kemi Richard Zsigmondy1938 Nobelprisen i kemi Richard Kuhn1933 Nobelprisen i fysik Erwin Schrodinger1936 Nobelprisen i fysik Victor Franz Hess1945 Nobelprisen i fysik Wolfgang Pauli1914 Nobelprisen i fysiologi eller medicin Robert Barany1927 Nobelprisen i fysiologi eller medicin Julius Wagner Jauregg1930 Nobelprisen i fysiologi eller medicin Karl Landsteiner1936 Nobelprisen i fysiologi eller medicin Otto Loewi1973 Nobelprisen i fysiologi eller medicin Konrad Lorenz1973 Nobelprisen i fysiologi eller medicin Karl Frisch1974 Nobelprisen i okonomi Friedrich August von Hayek kilde mangler Mad og drikke Rediger Wienerschnitzel Det ostrigske kokken har pa grund af landets historie haft stor indflydelse fra Ungarn Bohmen Italien og Frankrig kilde mangler Gennem den traditionelle regionale kogekunst fra forbundslandene er kokkenet meget alsidigt Typiske ostrigske retter er Wienerschnitzel Brathendl panerede stegte kyllingestykker gullasch og fiskeretter som karper og foreller De sode retter som Sachertorte Apfelstrudel og Kaiserschmarrn tyk pandekage med rosiner serveret i smastykker med puddersukker er alle verdensberomte kilde mangler Ostrig har et rigt restaurationsliv med bade traditionel ostrigsk mad og udenlandsk kokken og saerligt i Wien har man en staerk tradition for et etnisk alsidigt kokken der har rodder tilbage til Wien som metropol i det Ostrig ungarske rige kilde mangler Indvandringen fra ost i anden halvdel af det 20 arhundrede har ligeledes sat sit praeg pa restaurationsudbuddet kilde mangler Wienercafeen med sit udbud af et utal af kaffesortimenter er verdensberomt og horer sammen med den franske og italienske kaffe til de mest traditionsrige i Europa kilde mangler Vinproduktionen er forbundet med store traditioner i Ostrig kilde mangler Vinen eksporteres savel i Europa som oversoisk primaert USA kilde mangler og er saerligt siden midten af 1990 erne blevet kvalitetsmaessigt bedre Ostrigerne drikker knap 40 liter vin pr person arligt kilde mangler Vinen har en saerlig betydning i forbindelse med heurigenkulturen hvor vinbonderne udskaenker egen vin og ofte ogsa tilbyder bespisning i mindre omfang ofte i form af kold mad sasom brod polse skinke og ost kilde mangler Heurigenkulturen er mest udbredt i den ostlige del af landet kilde mangler Ogsa ol har stor betydning i Ostrig hvor der findes omkring 140 bryggerier og der drikkes knap 109 liter ol pr person arligt kilde mangler Hovedstaden Wien har lagt navn til oltypen wiener ol i Danmark bedst kendt som classic kilde mangler Den er udviklet af bryggeren Anton Dreher i 1840 pa hans bryggeri i klein Schwechat lidt udenfor Wien kilde mangler Sprogligt har det ostrigske kokken en helt raekke egne ostrigske gloser for ravarerne f eks Eksempler pa egne ostrigske kokkengloser Dansk Hojtysk OstrigskTomat Tomaten ParadeiserBlomkal Blumenkohl KarfiolHvidkal Weisskohl KrautGronne bonner Grune Bohnen FisolenGulerodder Mohren KarottenPeberrod Meerrrettich KrenAbrikoser Aprikosen MarillenGaer Hefe GermMedier Rediger Uddybende artikel Ostrigs medier Osterreichischer Rundfunk er landets public service virksomhed der driver ORF1 ORF2 TW1 og ORF Sport Plus kilde mangler ORF er lokaliseret i Wien kilde mangler og star ogsa for radiokanalerne O1 Hitradio O3 og FM4 kilde mangler De vigtigste private stationer er ATV musikstationen gotv og stationen der sender i Wiens metropolomrade Puls TV Ostrigs storste dagblad er Kronen Zeitung der i 2007 havde et oplag op omkring 1 million eksemplarer 124 Sport Rediger Ostrig har med naturen gode forudsaetninger for skisport og isaer inden for alpine discipliner har landet gennem arene haft en raekke dominerende sportsudovere i disse sportsgrene kilde mangler Blandt de storste navne kan naevnes Franz Klammer Hermann Maier Benjamin Raich og blandt kvinderne Annemarie Moser Proll og Renate Gotschl Lignende sportsgrene som snowboarding og skihop er ogsa vidt udbredt Kendte skihoppere omfatter Armin Kogler og Andreas Goldberger Den mest populaere holdsport i Ostrig er fodbold og den bedste fodboldraekke er Bundesligaen hvor flere hold kendt fra europaeiske turneringer som Rapid Wien Red Bull Salzburg og Sturm Graz spiller Ostrigs fodboldlandshold har dog ikke meget international succes selv om landet sammen med Schweiz var vaertsland for EM 2008 Udover fodbold har Ostrig ogsa professionelle nationale ligaer til andre storre sportsgrene inklusiv ishockey og basketball I handbold har et af Europas bedste kvindehold gennem mange ar vaeret det ostrigske Hypo Niederosterreich kilde mangler Se ogsa RedigerVerdens landeNoter Rediger Se f eks den tidligere praesident for Alpenforum International som er en interesseorganisation for hele alpeomradet Ian C Meerkamp van Embdens tale pa organisationens 10 arsdag 10 jahre Alpenforum Osterreich Jf kommissionsformand Franz Fiedlers konklusion i slutdokument 4B Entwurf des Vorsitzenden fur eine Bundesverfassung s 3 4 online tysk Der blev indfort katalystorpligt pr 1 1 1987 for nye biler over 1 500 cm og fra 1 1 1988 for alle ovrige biler I Danmark indfortes katalysatorpligt i oktober 1990Referencer Rediger Austria Encyclopaedia Britannica Online Hentet 31 maj 2009 a b c Regional Languages of Austria Rechtsinformationssystem des Bundes 2013 Kommission fur Migrations und Integrationsforschung der Osterreichischen Akademie der Wissenschaften PDF tysk Statistik Austria 2012 s 27 Arkiveret fra originalen PDF 2017 01 14 Hentet 2017 01 28 Population by Year Quarter beginning 1 oktober 2015 Statistik Austria Bevolkerungszahl Data fra Statistik Austria Besogt 26 januar 2016 a b c d Austria Internationale Valutafond Gini coefficient of equivalised disposable income source SILC Eurostat Data Explorer Hentet 4 december 2015 Human Development Report 2015 PDF FN 2015 Hentet 14 december 2015 University of Klagenfurt Friedrich Heer Der Kampf um die osterreichische Identitat Bohlau Wien Koln Graz 1981 ISBN 3 205 07155 7 Noricum romische Provinz AEIOU Hentet 20 maj 2009 a b Vocelka s 18 Vocelka s 22 Gorlich s 14 15 Zollner s 33 Vocelka s 30 Zollner s 25 25 Zollner s 27 Vocelka s 37 Zollner s 40 41 Zollner s 54 Zollner s 59 60 Zollner s 63 Volcelka s 48 Land Niederosterreich Der Landesname Die Ostarrichi Urkunde Besogt den 22 08 2008 Vocelka s 52 54 Gorlich s 50 51 Vocelka s 70 Zollner s 137 Vocelka s 67 Behar s 73 Zollner s 202 203 Behar s 80 Behar s 84 Vocelka s 172 Behar s 88 Behar s 92 Behar s 99 Zollner s 404 410 Vocelka s 233 34 Zollner s 435 Zollner s 440 Zollner s 480 81 Zollner s 492 Zollner s 493 94 Zollner s 500 Zollner s 502 Vocelka s 274 Vocelka s 278 Zollner s 514 15 Vocelka s 292 93 Zollner s 516 Vocelka s 296 Zollner s 523 24 Zollner s 542 25 LeMo Der Anschluss osterreichs Besogt den 23 08 2008 Zollner s 525 Zollner s 528 Zollner s 531 Zollner s 532 Zollner s 537 38 Birkebaek s 33 34 Vocelka s 218 Birkebaek s 31 Muller Kaspar s 368 a b Vocelka s 325 Vocelka s 328 29 UN List of memberstates Besogt den 23 08 2008 UN security Council Members Austria Besogt den 23 08 2008 IAEA Turns 40 Key dates amp Historical Development 4 Besogt den 23 08 2008 UNIDO History Besogt den 23 08 2008 OPEC Brief History Arkiveret 5 august 2008 hos Wayback Machine Besogt den 23 08 2008 Zollner s 547 Wiener Zeitung at Langer Weg zur Autonomie Besogt den 23 08 2008 Vocelka s 345 Vocelka s 356 DR Nyheder Austria The World Factbook Birkebaek s 83 a b Schutz von Pflanzen und Tieren Umweltbundesamt Arkiveret fra originalen 11 november 2007 Hentet 14 februar 2008 a b c Birkebaek s 84 a b c Malt i perioden 1971 2000 Zentralanstalt fur Meteorologie und Geodynamik ZAMG 09 08 2013 Neuer Hitze Rekord 40 5 C in Bad Deutsch Altenburg Zentralanstalt fur Meteorologie und Geodynamik ZAMG Besogt 10 08 2013 Ifolge Zentralanstalt fur Meteorologie und Geodynamik ZAMG Arkiveret fra originalen 21 marts 2012 Hentet 11 februar 2008 Hochwasser durch Klimawandel ORF Science Besogt 27 04 2008 Eurostat Tables Graphs and Maps Interface TGM table Statistik Austria Statistische Jahrbuch 2012 s 89 Statistik Austria Statistische Jahrbuch 2012 s 73 Statistik Austria Stadtregionen Besogt 4 11 2012 Alpenforum org Wildnis und Ballungsraume die Alpen im Jahr 2020 Arkiveret fra originalen 5 juli 2008 Hentet 5 april 2008 Befolkerungsstand 2007 Statistik Austria s 89 online tysk Bevolkerungsentwicklung 2006 bis 2050 Statistik Austria Bevolkerung 2001 nach Religionsbekenntnis und Staatsangehorigkeit Statistik Austria Online tysk Bevolkerung 2001 nach Religionsbekenntis Staatsangehorigkeit und Bundeslandern Statisk Austria Online tysk a b Parlamentsportalen Wahlrecht Parlamentsportalen Nationalrat Aufgaben und gesetzliche Grundlagen Bundesgesetz uber die Wahl des Nationalrates 100 Ostrigs Indenrigsministerium Nationalratswahlen 2013 Arkiveret fra originalen 12 april 2015 Hentet 26 april 2021 Parlamentsportalen Bundesrat Aufgaben und gesetzliche Grundlagen Recht und Gericht in Osterreich Gerichtsorganisation im Zivilverfahren Arkiveret fra originalen 19 januar 2008 Hentet 24 marts 2008 Budget 2008 auf einen Blick Bundesministerium fur Finanzen Online Budgetprogramm 2007 2010 Bundesministerium fur Finanzen s 5 Online Oesterreichische Nationalbank Forfatningslov 211 af 26 oktober 1955 tysk Signatures of Parterneship for Peace Framework Document Warum der EU Reformvertrag aus verfassungsrechtlicher Sicht keiner Volksabstimmung bedarf Rechtsgutachten im Auftrag des Herrn Bundesprasident em o Univ Prof Dr Theo Ohlinger Universitat Wien s 15 Online Arkiveret 21 april 2013 hos Wayback Machine tysk Vestunionens hjemmeside Arkiveret fra originalen 18 maj 2008 Hentet 27 marts 2008 Om den ostrigske indentifikation og selvforstaelse over for neutraliteten se bl a Carmen Gebhard http www bmlv gv at wissen forschung publikationen publikation php id 260 Neutralitat und Europaische Integration Kap 3 Neutralitat Osterreichs und Schwedens Landesverteidigungsakademie LVAk Institut fur Friedenssicherung und Konfliktmanagement IFK Wien August 2005 s 38 webside besogt 27 04 2008 Centrope Invest in Central Europe online engelsk Osterreichische Klimastrategie 2007 Side 33 Arkiveret 28 september 2007 hos Wayback Machine tysk Jf minemuseet Terra Mysticas kronologiske oversigt pa hjemmesiden Arkiveret 2 januar 2012 hos Wayback Machine tysk Statistiske data i dette afsnit stammer fra Statistik der Landwirtschaft 2006 Statistik Austria Wien 2007 online tysk Osterreich 2006 Prasidentschaft der Europaischen Union Osterreichs Wirtschaftssektoren online Arkiveret 15 august 2011 hos Wayback Machine tysk Alle data fra Der Aussenhandel Osterreichs 2006 Statistik Austria online tysk Arbeitsmarktstatistik 3 Quartal 2007 Statistik Austria s 10 12 online tysk Arbeitsmarktstatistik 3 Quartal 2007 Statistik Austria s 8 online tysk Umweltbundesamt Strassenverkehrslarm Arkiveret 17 november 2007 hos Wayback Machine tysk Verkehr in Zahlen Bundesministerium fur Verkehr Innovation und Technologie Osterreich Ausgabe 2007 s 47 Online Arkiveret 28 december 2009 hos Wayback Machine Kathy Arnold Tunnel your way to the top in the Tyrol Telegraph co uk 08 03 2004 Besogt 27 04 2008 Birkebaek s 46 Birkebaek s 43 World Heritage UNESCOs Verdensarvsliste Internationales Nestroy Zentrum Schwechat Nestroys Bedeutung Besogt 27 04 2008 Osterreichische Auflagenkontrolle 4 Quartal 2007 verkaufte Auflage 25 februar 2008 Besogt 18 05 2008 Litteraturliste Rediger Behar Pierre Ostrig Ungarn Kobenhavn Forum 1992 ISBN 87 553 1934 3 Birkebaek Per Ostrig Kobenhavn Munksgaard 1985 ISBN 87 16 09639 8 Dochweiler Annette Turen gar til Ostrig 22 udgave Kobenhavn Politikens Forlag 2000 ISBN 87 567 6246 1 Muller Kaspar Dr Ulrike et al Osterreich von A bis Z Von Ostarrichi bis ins 21 Jahrhundert Wien Tosa Verlag 2005 ISBN 3 85492 527 1 Nielsen Ove Bork Ostrig rundt Kobenhavn Skarv 1989 ISBN 87 7545 239 1 Sorensen Kurt Habsburg imperiets udvikling fra slaget ved Mohacs til Ausgleich Aarhus Institut for Statskundskab Aarhus Universitet 2001 Vocelka Karl Geschichte Osterreichs Kultur Gesellschaft Politik Munchen Wilhelm Heyne Verlag 2002 ISBN 3 453 21622 9 Zollner Erich Geschichte Osterreichs Wien Verlag fur Geschichte und Politik 1990 ISBN 3 7028 0304 1 Eksterne henvisninger Rediger Sosterprojekter med yderligere information Billeder og medier fra Wikimedia Commons Opslag i Wikiordbogen Rejseguide fra Wikivoyage nyt projekt CIA World Factbook Austria engelsk Ostrig pa Curlie som bygger videre pa Open Directory Project Portal Ostrig Wikimedia Atlas Ostrig geografiske og historiske kort GA ikon Koordinater 48 N 14 O 48 N 14 O 48 14Hentet fra https da wikipedia org w index php title Ostrig amp oldid 10836964, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.