fbpx
Wikipedia

Enevælde

Enevælde (også absolutisme eller autokrati) betegner styreformen i de fleste europæiske stater fra 1600-tallet til begyndelsen af 1800-tallet, hvor monarken har uindskrænket regeringsmagt. I Danmark blev enevælden indført af Frederik III i 1660, og blev afskaffet af Frederik VII ved Grundlovens underskrivelse i 1849.

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Ludvig XIV af Frankrig, et klassisk eksempel på en enevældig konge
Malet af Hyacinthe Rigaud 1701

Indholdsfortegnelse

Enevælden i Danmark-Norge blev indført efter en række politiske uroligheder i 1660 under Frederik 3. og afskaffet i 1848 ved en fredelig revolution efter Christian 8.s død. I Norge ophørte enevælden allerede i 1814 i forbindelse med opløsningen af rigsfællesskabet.

I 1660 lå landet i ruiner efter krigene mod svenskerne, men kongen nød stor popularitet, og på et stændermøde i København blev det, på trods af modstand fra adelen, besluttet at gøre tronen arvelig og at give kongen enevældig magt. Dette kunne kongemagten gøre med henvisning til de pligter, adelen havde haft siden indførelsen af feudalvæsnet. Det var en magtfordeling, som gav de adelige en række fordele og rettigheder, som de fik for at gøre krigstjeneste. Under svenskekrigene havde den danske adel vist sig helt uduelig i krig, og kun borgernes indsats havde reddet København. Enevælden blev i 1661 formaliseret gennem en forfatning, Suverænitetsakten (Enevoldsarveregeringsakten), underskrevet af repræsentanter for de priviligerede stænder, gejstlighed og adel, og i Danmark én af de ufrie stænder, borgerne, i Norge også bønderne. Suverænitetsakten afløste Frederik IIIs håndfæstning og blev i 1665 selv afløst af Kongeloven.

Med enevældens indførelse mister "den gamle adel" meget af deres indflydelse og flere gamle privilegier afskaffes. En ny række privilegier indføres på den anden side over for en ny type adelsmænd (friherrer), som adles af kongen til gengæld for tro tjeneste i det enevældige system.

Som model på et enevældigt styre ses ofte Frankrig under Ludvig 14. (kaldet solkongen), som tilskrives sloganet "Staten, det er mig". Det er dog værd at bemærke, at der under Ludvig 14. fortsat blev øvet en hel del indflydelse af den franske adel gennem de såkaldte parlamenter, der godkendte lovgivning for deres enkelte geografiske områder.

Indførelse af enevælde betød ikke nødvendigvis, at stænderforsamlingerne blev afskaffede, men der kunne ofte gå meget lang tid mellem, at folkets repræsentanter blev indkaldt til møde.

I Frankrig havde rigsstænderne møde i 1614. Derefter skulle der gå 175 år inden, at stænderne mødtes igen. Generalstændernes møde i Versailles i 1789 indledte Den Franske Revolution.

Sverige-Finland

I Sverige-Finland blev enevælden indført i 1682, og den blev styrket i 1693. Den første afskaffelse af enevælden fandt sted i 1719. I 1772 blev enevælden genindført, og den blev styrket i 1789. Den svenske enevælde blev for sidste gang afskaffet i 1809.

Adelen var modstander af enevælden. De svenske konger indkaldte til flere stændermøder, hvor de spillede tre øvrige stænder (præster, borgere og bønder) ud mod adelen.

Finland

I Storfyrstendømmet Finland (1809-1917) bevarede kejseren den enevælde, der blev indført i Sverige i 1772 og styrket i 1789.

Frem til 1906 blev stænderne (landdagen) kun indkaldt få gange. I 1809 mødtes landdagen i Borgå. Derefter gik der 54 år, inden stænderne mødtes igen. Der var møder i 1863, 1867, 1872, 1877, 1882, 1885, 1888, 1891, 1894, 1897, 1899 (ekstraordinært), 1900, 1904–1905 og 1905–1906 (ekstraordinært).

I 1906 besluttede landdagen at afskaffe stænderforsamlingen. I stedet skulle landdagen vælges ved almindelig valgret for både kvinder og mænd.

Danmark-Norge

Frederik III var Danmark-Norges første enevældige konge.
Norge var en selvstændig stat i personalunion med Danmark. Derfor måtte de norske stænder i 1661 særskilt indføre enevælden i Norge.

I Danmark blev som det eneste enevældige land i perioden rigstænderne formelt afskaffet med Kongeloven af 1665, og disse holdt derfor deres sidste møde i 1660 hvor de overgav den enevældige magt til kongen. I 1834 blev de rådgivende provinsialstænderforsamlinger oprettet, og i 1835 indkaldt til møder i Roskilde, Viborg, Slesvig by og Itzehoe, men de havde som sådan ingen forbindelse til 1600-tallets stænder og var blot en følge af den danske konges forpligtelser ifølge Wienertraktaten til som hertug over Holsten at oprette en stænderforfatning i hertugdømmet. For at opveje en alt for stor holstensk stænderforsamlings indflydelse, oprettede han således yderligere 3 danske rådgivende stænderforsamlinger.

Den engelske politiske filosof Hobbes har leveret et teoretisk forsvar for enevælde. I bogen Leviathan gør han sig til talsmand for den tanke, at det organiserede samfund er resultatet af en kontrakt mellem borgerne, der overdrager al magt til staten. Borgerne opgiver deres autonomi for at undslippe naturtilstanden, hvor livet ifølge Hobbes var kendetegnet ved alles kamp mod alle – og derfor brutalt og kort.

Den franske filosof og retslærde Montesquieu regner (det enevældige) monarki som anderledes end et egentligt despoti, i det han bl.a. fremhæver, at der i tilfældet monarki er indgået en aftale mellem folket og kongen, mens den despotiske hersker selv har taget magten (f.eks. ved et militærkup).

Monarkier i dag.
Lande med enevælde er markeret med rød.

I dag er der langt færre stater med en enevældig regering, de nuværende inkluderer bl.a.:

Saudi-Arabien er også et enevælde, hvor der dog ikke findes en nedskrevet forfatning, så landets statsform bestemmes af shariaen og få andre love.

  1. Hans Jensen, De Danske Stænderforsamlingers Historie 1830-1848, bind 1, s. 9ff.
  2. Hans Jensen, s. 81ff.
  • Thomas Lyngby, Søren Mentz og Sebastian Olden-Jørgensen (red.), Magt og pragt – Enevælde 1660-1848, Gads Forlag, 2010. ISBN 978-87-12-04482-6. Om enevælden i Danmark.
  • Allan Tønnesen (red.), Magtens besegling Enevoldsarveregeringsakterne af 1661 og 1662 underskrevet og beseglet af stænderne i Danmark, Norge, Island og Færøerne, Syddansk Universitetsforlag, 2013. ISBN 978-87-7674-661-2.

Enevælde
enevælde, sprog, overvåg, rediger, omdirigeret, absolutisme, også, absolutisme, eller, autokrati, betegner, styreformen, fleste, europæiske, stater, 1600, tallet, begyndelsen, 1800, tallet, hvor, monarken, uindskrænket, regeringsmagt, danmark, blev, enevælden,. Enevaelde Sprog Overvag Rediger Omdirigeret fra Absolutisme Enevaelde ogsa absolutisme eller autokrati betegner styreformen i de fleste europaeiske stater fra 1600 tallet til begyndelsen af 1800 tallet hvor monarken har uindskraenket regeringsmagt I Danmark blev enevaelden indfort af Frederik III i 1660 og blev afskaffet af Frederik VII ved Grundlovens underskrivelse i 1849 Der er for fa eller ingen kildehenvisninger i denne artikel hvilket er et problem Du kan hjaelpe ved at angive trovaerdige kilder til de pastande som fremfores i artiklen Ludvig XIV af Frankrig et klassisk eksempel pa en enevaeldig konge Malet af Hyacinthe Rigaud 1701 Indholdsfortegnelse 1 Enevaelde i Danmark og Norge 2 Enevaelde i Frankrig 3 Enevaelde med eller uden staenderforsamlinger 3 1 Sverige Finland 3 2 Finland 3 3 Danmark Norge 4 Enevaeldens filosofi 5 Enevaelde i nutiden 6 Noter 7 Litteratur 8 Eksterne henvisningerEnevaelde i Danmark og Norge RedigerEnevaelden i Danmark Norge blev indfort efter en raekke politiske uroligheder i 1660 under Frederik 3 og afskaffet i 1848 ved en fredelig revolution efter Christian 8 s dod I Norge ophorte enevaelden allerede i 1814 i forbindelse med oplosningen af rigsfaellesskabet I 1660 la landet i ruiner efter krigene mod svenskerne men kongen nod stor popularitet og pa et staendermode i Kobenhavn blev det pa trods af modstand fra adelen besluttet at gore tronen arvelig og at give kongen enevaeldig magt Dette kunne kongemagten gore med henvisning til de pligter adelen havde haft siden indforelsen af feudalvaesnet Det var en magtfordeling som gav de adelige en raekke fordele og rettigheder som de fik for at gore krigstjeneste Under svenskekrigene havde den danske adel vist sig helt uduelig i krig og kun borgernes indsats havde reddet Kobenhavn Enevaelden blev i 1661 formaliseret gennem en forfatning Suveraenitetsakten Enevoldsarveregeringsakten underskrevet af repraesentanter for de priviligerede staender gejstlighed og adel og i Danmark en af de ufrie staender borgerne i Norge ogsa bonderne Suveraenitetsakten afloste Frederik IIIs handfaestning og blev i 1665 selv aflost af Kongeloven Med enevaeldens indforelse mister den gamle adel meget af deres indflydelse og flere gamle privilegier afskaffes En ny raekke privilegier indfores pa den anden side over for en ny type adelsmaend friherrer som adles af kongen til gengaeld for tro tjeneste i det enevaeldige system Enevaelde i Frankrig RedigerSom model pa et enevaeldigt styre ses ofte Frankrig under Ludvig 14 kaldet solkongen som tilskrives sloganet Staten det er mig Det er dog vaerd at bemaerke at der under Ludvig 14 fortsat blev ovet en hel del indflydelse af den franske adel gennem de sakaldte parlamenter der godkendte lovgivning for deres enkelte geografiske omrader Enevaelde med eller uden staenderforsamlinger RedigerIndforelse af enevaelde betod ikke nodvendigvis at staenderforsamlingerne blev afskaffede men der kunne ofte ga meget lang tid mellem at folkets repraesentanter blev indkaldt til mode I Frankrig havde rigsstaenderne mode i 1614 Derefter skulle der ga 175 ar inden at staenderne modtes igen Generalstaendernes mode i Versailles i 1789 indledte Den Franske Revolution Sverige Finland Rediger I Sverige Finland blev enevaelden indfort i 1682 og den blev styrket i 1693 Den forste afskaffelse af enevaelden fandt sted i 1719 I 1772 blev enevaelden genindfort og den blev styrket i 1789 Den svenske enevaelde blev for sidste gang afskaffet i 1809 Adelen var modstander af enevaelden De svenske konger indkaldte til flere staendermoder hvor de spillede tre ovrige staender praester borgere og bonder ud mod adelen Finland Rediger I Storfyrstendommet Finland 1809 1917 bevarede kejseren den enevaelde der blev indfort i Sverige i 1772 og styrket i 1789 Frem til 1906 blev staenderne landdagen kun indkaldt fa gange I 1809 modtes landdagen i Borga Derefter gik der 54 ar inden staenderne modtes igen Der var moder i 1863 1867 1872 1877 1882 1885 1888 1891 1894 1897 1899 ekstraordinaert 1900 1904 1905 og 1905 1906 ekstraordinaert I 1906 besluttede landdagen at afskaffe staenderforsamlingen I stedet skulle landdagen vaelges ved almindelig valgret for bade kvinder og maend Danmark Norge Rediger Frederik III var Danmark Norges forste enevaeldige konge Norge var en selvstaendig stat i personalunion med Danmark Derfor matte de norske staender i 1661 saerskilt indfore enevaelden i Norge I Danmark blev som det eneste enevaeldige land i perioden rigstaenderne formelt afskaffet med Kongeloven af 1665 og disse holdt derfor deres sidste mode i 1660 hvor de overgav den enevaeldige magt til kongen 1 I 1834 blev de radgivende provinsialstaenderforsamlinger oprettet og i 1835 indkaldt til moder i Roskilde Viborg Slesvig by og Itzehoe men de havde som sadan ingen forbindelse til 1600 tallets staender og var blot en folge af den danske konges forpligtelser ifolge Wienertraktaten til som hertug over Holsten at oprette en staenderforfatning i hertugdommet For at opveje en alt for stor holstensk staenderforsamlings indflydelse oprettede han saledes yderligere 3 danske radgivende staenderforsamlinger 2 Enevaeldens filosofi RedigerDen engelske politiske filosof Hobbes har leveret et teoretisk forsvar for enevaelde I bogen Leviathan gor han sig til talsmand for den tanke at det organiserede samfund er resultatet af en kontrakt mellem borgerne der overdrager al magt til staten Borgerne opgiver deres autonomi for at undslippe naturtilstanden hvor livet ifolge Hobbes var kendetegnet ved alles kamp mod alle og derfor brutalt og kort Den franske filosof og retslaerde Montesquieu regner det enevaeldige monarki som anderledes end et egentligt despoti i det han bl a fremhaever at der i tilfaeldet monarki er indgaet en aftale mellem folket og kongen mens den despotiske hersker selv har taget magten f eks ved et militaerkup Enevaelde i nutiden Rediger Monarkier i dag Lande med enevaelde er markeret med rod I dag er der langt faerre stater med en enevaeldig regering de nuvaerende inkluderer bl a Vatikanstaten Swaziland Oman Brunei Saudi Arabien er ogsa et enevaelde hvor der dog ikke findes en nedskrevet forfatning sa landets statsform bestemmes af shariaen og fa andre love Noter Rediger Hans Jensen De Danske Staenderforsamlingers Historie 1830 1848 bind 1 s 9ff Hans Jensen s 81ff Litteratur RedigerThomas Lyngby Soren Mentz og Sebastian Olden Jorgensen red Magt og pragt Enevaelde 1660 1848 Gads Forlag 2010 ISBN 978 87 12 04482 6 Om enevaelden i Danmark Allan Tonnesen red Magtens besegling Enevoldsarveregeringsakterne af 1661 og 1662 underskrevet og beseglet af staenderne i Danmark Norge Island og Faeroerne Syddansk Universitetsforlag 2013 ISBN 978 87 7674 661 2 Eksterne henvisninger RedigerAksel E Christensen Kongens riger og lande under den tidligste danske enevaelde Scandia vol 17 nr 1 1946 s 61 83 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Enevaelde amp oldid 10634055, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.