fbpx
Wikipedia

Aleksandra Kollontaj

Aleksandra Mikhajlovna Kollontaj (russisk: Александра Михайловна Коллонтай, tr. Aleksandra Mikhajlovna Kollontaj, født 19. marts/31. marts 1872 i Sankt Petersborg, død 9. marts 1952 i Moskva) var en russisk kommunistisk revolutionær, og blev i 1919 verdens første kvindelige minister.

Aleksandra Kollontaj

Personlig information
Født Алекса́ндра Миха́йловна Домонто́вич
31. marts 1872
Sankt Petersborg
Død 9. marts 1952 (79 år)
Moskva
Dødsårsag Sygdom
Gravsted Novodevitjekirkegården
Nationalitet Sovjetisk
Politisk parti Ruslands Socialdemokratiske Arbejderparti, Sovjetunionens kommunistiske parti
Far Mikhail Domontovitj
Ægtefælle Pavel Dybenko
Familie Jevgenij Mravinskij (nevø),
Yevgenija Mravina (moders halvsøster)
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Universität Zürich
Medlem af Arbejderoppositionen
Beskæftigelse Folkets kommisær (1917-1918), politisk teoretiker, diplomat, feminist, skribent, politiker
Deltog i 6. kongres af det Russiske Socialdemokratiske arbejderparti,
8. kongres af det Kommunistiske Parti i Sovjetunionen,
7. kongres af det Kommunistiske Parti i Sovjetunionen
Nomineringer og priser
Udmærkelser Leninordenen,
Arbejdets røde fanes orden,
Den Aztekiske ørns orden,
Sankt Olavs Orden
Signatur
Information med symbolet hentes fra Wikidata.Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Aleksandra Kollontaj

Indholdsfortegnelse

Kollontaj var datter af en general i tsarens armé. Hendes mor var datter af en finsk tømmerhandler. Kollontaj delte sin fars interesse for historie, og havde sprognemme: Hun talte fransk med sin mor og sine søstre, engelsk med sin barnepige, finsk med bønderne på det gods, familien havde arvet efter hendes morfar i Kuusa, og hun studerede tysk. Hun ville gerne være fortsat ved et universitet, hvad hendes mor nægtede hende; der var mange farligt radikale idéer i omløb ved læreanstalterne. Kollontaj fik imidlertid lov til at tage lærer-eksamen, og hun forelskede sig i ingeniør-studenten Vladimir Kollontaj, af beskeden familie. På trods af sin families modstand, trodsede hun sig til at blive gift med ham i 1893, men forlod ham tre år senere.

Kollontaj begyndte sit politiske arbejde i 1894, da hun underviste i en aftenskole for arbejdere i St. Petersborg, kort efter at have født sin søn Mikhail. Her kom hun i kontakt med en organisation, der hjalp politiske fanger. Hendes mand var ingeniør, og i 1896 fik hun for første gang indblik i arbejdernes hverdag, da hun besøgte en stor tekstilfabrik, hvor han installerede et ventilationssystem. Senere samme år var hun aktiv under tekstilarbejderstrejken i St. Petersburg. I august begyndte hun at studere arbejderhistorie ved universitetet i Zürich. Da hun vendte tilbage til Rusland, viede hun den finske kamp for uafhængighed stor opmærksomhed, og hjalp finske arbejdere med at organisere fagforeninger. Fra 1903 opstod der en splittelse mellem bolsjevikker og mensjevikker. Kollontaj følte sig nærmest bolsjevikkerne med deres kompromisløse tro på revolution; men i 1906 sluttede hun sig alligevel til mensjevikkerne. To år senere blev hun nødt til at flygte fra Rusland pga sin pamflet Finland og socialismen. Hun slog sig ned i Tyskland, men ved starten af første verdenskrig blev hun arresteret og derfra deporteret til Sverige, hvor hendes kritik af krigen medførte, at hun måtte forlade landet. Hun rejste så til Norge. I 1915 indbød det amerikanske socialist-parti hende til at holde en foredrags-turné i USA. Samme år sluttede hun sig til bolsjevikkerne og vendte tilbage til Rusland for at tage del i oktoberrevolutionen.

I 1908 hævdede Kollontaj på den alrussiske kvindekongres, at alle kvinder har fælles interesser på tværs af klassegrenser. I hendes øjne var kvinder dobbelt undertrykt, og på kvindedagen i 1921 blev hun bakket op af Lenin, som i Pravda skrev, at kvinderne led under både juridisk undertrykkelse og en endnu mere uudholdelig undertrykkelse, nemlig "husarbejdets livegenskab", hvorigennem kvinderne blev "overbebyrdet med et slid af den forfærdeligste slags, fysisk nedbrydende, fordummende rutinearbejde i køkken og familiens husholdning", skrev han.

I 1917 blev Kollontaj det første kvindelige medlem af bolsjevikregeringen, som folkekommissær for socialvæsenet. Der tog hun til orde for "fri kærlighed", forenklet ægteskabslovgivning, nemmere adgang til skilsmisse og ophør af skammen knyttet til børn født udenfor ægteskab. Da Stalin kom til magten, sendte han hende ud som diplomat. Hun blev dermed verdens første kvindelige ambassadør. Fra 1923 til 1925 holdt hun til i den sovjetiske ambassade i Uranienborgveien 2 i Oslo, og omgikkes Martin Tranmæl og andre medlemmer af den norske arbejderbevægelse. Derefter var hun i Mexico frem til 1927, tilbage i Norge frem til 1930, og så i Sverige fra 1930 til 1945.

Hun støttede arbejderoppositionen indad i bolsjevikpartiet da den forlangte mere demokrati i partiet, og var i den forbindelse nær ved at blive ekskluderet. Hun var også ved at blive henrettet pga anklager om, at hun glemte at skøtte sit embede, fordi hun var helt opslugt af en kærlighedsaffære. Som Lenins nære medarbejder fik hun hjælp fra ham, dog med et ønske om, at hun giftede sig med kæresten: "Det ville være en passende straf," mente Lenin, som heller ikke var lykkeligt gift.

I 1944 ledede Kollontaj forhandlingerne om våbenhvile mellem Sovjetunionen og sin mors hjemland Finland. Kollontaj var en af de få intellektuelle og "gammelbolsjevikker", som undslap Moskva-processerne i midten af 1930'erne med livet i behold. Fra hun efter krigen trak sig tilbage af helbredsgrunde, og frem til sin død i 1952, var hun rådgiver for det sovjetiske udenrigsministerium.

  • Udvalgte skrifter. Redaktion: Hanne Møller [et al.]. København: Tiderne skifter, 1977-1978. 3 bind.
  • Arbejdsbierne og den hvide fugl udvalgte skrifter. Tiderne Skifter, 1977. 2 bind.
  • Arbetsbiens kærlek. Stockholm, 1925.(svensk)
  • Første etappe. Oslo, [1946].(norsk) (også på svensk)
  • Kvinnan och familjen. Stockholm : Gidlunds, 1976.(svensk)
  • Kvinnans kamp för ekonomisk frigörelse. Stockholm, 1973.(svensk)
  • Kvinnans kamp för politiska rättigheter. Stockholm, 1977.(svensk)
  • Kvinnans ställning i den ekonomiska samhällsutvecklingen. Stockholm, 1971.(svensk)
  • Kæra kamrat! Allrakæraste væn! : brev i urval. Stockholm, 1977.(svensk)
  • Mit liv – kvinde og kommunist. København, 1974,
  • Revolusjon og kjærlighet. Oslo, 1977.(norsk)
  • Veien til kjærlighet. Oslo, 1975.(norsk)
  1. . fra originalen 26. oktober 2012. Hentet 31. januar 2012.
  2. Bernt Hagtvet: Ideologienes århundre (s. 37-8), forlaget Dreyer, Oslo 2010, ISBN 978-82-8265-004-5
  3. Bernt Hagtvet: Ideologienes århundre (s. 37)

Aleksandra Kollontaj
aleksandra, kollontaj, russisk, diplomat, politiker, sprog, overvåg, rediger, aleksandra, mikhajlovna, kollontaj, russisk, Александра, Михайловна, Коллонтай, aleksandra, mikhajlovna, kollontaj, født, marts, marts, 1872, sankt, petersborg, død, marts, 1952, mos. Aleksandra Kollontaj russisk diplomat og politiker Sprog Overvag Rediger Aleksandra Mikhajlovna Kollontaj russisk Aleksandra Mihajlovna Kollontaj tr Aleksandra Mikhajlovna Kollontaj fodt 19 marts 31 marts 1872 i Sankt Petersborg dod 9 marts 1952 i Moskva var en russisk kommunistisk revolutionaer og blev i 1919 verdens forste kvindelige minister Aleksandra KollontajPersonlig informationFodtAleksa ndra Miha jlovna Domonto vich 31 marts1872 Sankt PetersborgDod9 marts1952 79 ar MoskvaDodsarsagSygdomGravstedNovodevitjekirkegardenNationalitetSovjetiskPolitisk partiRuslands Socialdemokratiske Arbejderparti Sovjetunionens kommunistiske partiFarMikhail DomontovitjAEgtefaellePavel DybenkoFamilieJevgenij Mravinskij nevo Yevgenija Mravina moders halvsoster Uddannelse og virkeUddannelses stedUniversitat ZurichMedlem afArbejderoppositionenBeskaeftigelseFolkets kommisaer 1917 1918 politisk teoretiker diplomat feminist skribent politikerDeltog i6 kongres af det Russiske Socialdemokratiske arbejderparti 8 kongres af det Kommunistiske Parti i Sovjetunionen 7 kongres af det Kommunistiske Parti i SovjetunionenNomineringer og priserUdmaerkelserLeninordenen Arbejdets rode fanes orden Den Aztekiske orns orden Sankt Olavs OrdenSignaturInformation med symbolet hentes fra Wikidata Kildehenvisninger foreligger sammesteds rediger pa Wikidata Aleksandra Kollontaj Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 2 Politisk arbejde 3 Udmaerkelser 4 Forfatterskab vaerker oversatte til nordiske sprog 5 Referencer 6 Eksterne henvisningerBaggrund RedigerKollontaj var datter af en general i tsarens arme Hendes mor var datter af en finsk tommerhandler Kollontaj delte sin fars interesse for historie og havde sprognemme Hun talte fransk med sin mor og sine sostre engelsk med sin barnepige finsk med bonderne pa det gods familien havde arvet efter hendes morfar i Kuusa og hun studerede tysk Hun ville gerne vaere fortsat ved et universitet hvad hendes mor naegtede hende der var mange farligt radikale ideer i omlob ved laereanstalterne Kollontaj fik imidlertid lov til at tage laerer eksamen og hun forelskede sig i ingenior studenten Vladimir Kollontaj af beskeden familie Pa trods af sin families modstand trodsede hun sig til at blive gift med ham i 1893 men forlod ham tre ar senere 1 Politisk arbejde RedigerKollontaj begyndte sit politiske arbejde i 1894 da hun underviste i en aftenskole for arbejdere i St Petersborg kort efter at have fodt sin son Mikhail Her kom hun i kontakt med en organisation der hjalp politiske fanger Hendes mand var ingenior og i 1896 fik hun for forste gang indblik i arbejdernes hverdag da hun besogte en stor tekstilfabrik hvor han installerede et ventilationssystem Senere samme ar var hun aktiv under tekstilarbejderstrejken i St Petersburg I august begyndte hun at studere arbejderhistorie ved universitetet i Zurich Da hun vendte tilbage til Rusland viede hun den finske kamp for uafhaengighed stor opmaerksomhed og hjalp finske arbejdere med at organisere fagforeninger Fra 1903 opstod der en splittelse mellem bolsjevikker og mensjevikker Kollontaj folte sig naermest bolsjevikkerne med deres kompromislose tro pa revolution men i 1906 sluttede hun sig alligevel til mensjevikkerne To ar senere blev hun nodt til at flygte fra Rusland pga sin pamflet Finland og socialismen Hun slog sig ned i Tyskland men ved starten af forste verdenskrig blev hun arresteret og derfra deporteret til Sverige hvor hendes kritik af krigen medforte at hun matte forlade landet Hun rejste sa til Norge I 1915 indbod det amerikanske socialist parti hende til at holde en foredrags turne i USA Samme ar sluttede hun sig til bolsjevikkerne og vendte tilbage til Rusland for at tage del i oktoberrevolutionen 1 I 1908 haevdede Kollontaj pa den alrussiske kvindekongres at alle kvinder har faelles interesser pa tvaers af klassegrenser I hendes ojne var kvinder dobbelt undertrykt og pa kvindedagen i 1921 blev hun bakket op af Lenin som i Pravda skrev at kvinderne led under bade juridisk undertrykkelse og en endnu mere uudholdelig undertrykkelse nemlig husarbejdets livegenskab hvorigennem kvinderne blev overbebyrdet med et slid af den forfaerdeligste slags fysisk nedbrydende fordummende rutinearbejde i kokken og familiens husholdning skrev han 2 I 1917 blev Kollontaj det forste kvindelige medlem af bolsjevikregeringen som folkekommissaer for socialvaesenet Der tog hun til orde for fri kaerlighed forenklet aegteskabslovgivning nemmere adgang til skilsmisse og ophor af skammen knyttet til born fodt udenfor aegteskab Da Stalin kom til magten sendte han hende ud som diplomat Hun blev dermed verdens forste kvindelige ambassador Fra 1923 til 1925 holdt hun til i den sovjetiske ambassade i Uranienborgveien 2 i Oslo og omgikkes Martin Tranmael og andre medlemmer af den norske arbejderbevaegelse Derefter var hun i Mexico frem til 1927 tilbage i Norge frem til 1930 og sa i Sverige fra 1930 til 1945 Hun stottede arbejderoppositionen indad i bolsjevikpartiet da den forlangte mere demokrati i partiet og var i den forbindelse naer ved at blive ekskluderet Hun var ogsa ved at blive henrettet pga anklager om at hun glemte at skotte sit embede fordi hun var helt opslugt af en kaerlighedsaffaere Som Lenins naere medarbejder fik hun hjaelp fra ham dog med et onske om at hun giftede sig med kaeresten Det ville vaere en passende straf mente Lenin som heller ikke var lykkeligt gift 3 I 1944 ledede Kollontaj forhandlingerne om vabenhvile mellem Sovjetunionen og sin mors hjemland Finland Kollontaj var en af de fa intellektuelle og gammelbolsjevikker som undslap Moskva processerne i midten af 1930 erne med livet i behold Fra hun efter krigen trak sig tilbage af helbredsgrunde og frem til sin dod i 1952 var hun radgiver for det sovjetiske udenrigsministerium Udmaerkelser RedigerDen Kongelige Norske St Olavs OrdenForfatterskab vaerker oversatte til nordiske sprog RedigerUdvalgte skrifter Redaktion Hanne Moller et al Kobenhavn Tiderne skifter 1977 1978 3 bind Arbejdsbierne og den hvide fugl udvalgte skrifter Tiderne Skifter 1977 2 bind Arbetsbiens kaerlek Stockholm 1925 svensk Forste etappe Oslo 1946 norsk ogsa pa svensk Kvinnan och familjen Stockholm Gidlunds 1976 svensk Kvinnans kamp for ekonomisk frigorelse Stockholm 1973 svensk Kvinnans kamp for politiska rattigheter Stockholm 1977 svensk Kvinnans stallning i den ekonomiska samhallsutvecklingen Stockholm 1971 svensk Kaera kamrat Allrakaeraste vaen brev i urval Stockholm 1977 svensk Mit liv kvinde og kommunist Kobenhavn 1974 Revolusjon og kjaerlighet Oslo 1977 norsk Veien til kjaerlighet Oslo 1975 norsk Referencer Rediger a b Aleksandra Kollontaj Biography Arkiveret fra originalen 26 oktober 2012 Hentet 31 januar 2012 Bernt Hagtvet Ideologienes arhundre s 37 8 forlaget Dreyer Oslo 2010 ISBN 978 82 8265 004 5 Bernt Hagtvet Ideologienes arhundre s 37 Eksterne henvisninger Rediger Wikimedia Commons har flere filer relateret til Aleksandra Kollontaj Portal KommunismeHentet fra https da wikipedia org w index php title Aleksandra Kollontaj amp oldid 10740510, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.