fbpx
Wikipedia

Anselm af Canterbury

Anselm af Canterbury (født 1033 i Aosta, Italien, død 21. april 1109 i Canterbury i England) var en italiensk teolog og filosof af benediktinerordenen. Han regnes for en af skolastikens grundlæggere. Anselm var ærkebiskop af Canterbury fra 1093 til 1109 og blev kirkelærer og helgen med festdag den 21. april.

Anselm af Canterbury

Personlig information
Født 1033, 1033
Aosta
Død 21. april 1109, 28. april 1109
Canterbury
Gravsted Canterbury Cathedral
Ægtefælle Blev aldrig gift
Uddannelse og virke
Elev af Lanfranc
Beskæftigelse Teolog, klerk, skribent, præst, ærkebiskop, filosof, munk
Fagområde Filosofi
Elever Anselm af Laon
Kendte værker Cur deus homo
Information med symbolet hentes fra Wikidata.Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Anselm skrev øvelser og meditationer helt i overensstemmelse med klosterlitteraturen, men dertil kom et nyt spekulativt element. Anselm citeres for Credo ut intelligam (latin: ”jeg tror for at jeg kan forstå”). Det har forbindelse til Gregor den Store (540-604) og den tidligere tradition med at troen, som hos Gregor først og fremmest er hjertets sag, kommer først, men dertil en ny lyst til også at forstå trosindholdet og forklare rationelt, hvorfor man tror, og mere konkret hvad man tror. I den forstand skete der noget nyt i Anselms periode på tærsklen til 1100-tallet.

Som ærkebiskop af Canterbury arbejdede Anselm for kirkens frihed.

Anselm ophøjedes til kirkelærer 1720. Otte hundrede år efter Anselms død promulgerede eller kundgjorde pave Pius X encyklikaen Communium Rerum i 1909, i hvilken Anselms skrifter kommenteres og hyldes.

Indholdsfortegnelse

Anselm udtrykker sit teologiske program i første kapitel af skriftet Proslogion:

"Ikke søger jeg, Herre, at gennemtrænge din ophøjethed, for jeg sammenstiller på ingen måde min erkendelse med den; men jeg begærer i nogen grad at erkende din sandhed, som mit hjerte tror og elsker. Jeg prøver nemlig ikke at erkende for at jeg kan tro; men jeg tror, for at jeg kan erkende." Erkendelsen er derved troens erkendelse, intellectus fidei.

Fornuften skal finde de grunde, der står bag ved det, som kirken tror. Om dem bruger han ofte udtrykket "nødvendige grunde", rationes necessariae. "Fornuft" vil her sige logisk argumentation. Fornuftens rolle består derfor ikke i at bidrage med nyt indhold ud over troen, men i at belyse det indhold troen har, så at man indser, hvorfor det er sådan.

Anselm søgte at beskrive forholdet mellem tro og viden med udtrykket fides quarens intellectum (latin for "troen, som søger en måde at forstå"). For Anselm stod tro og viden således ikke i et modsætningsforhold, men den rationelle kundskab kan ses som et resultat af troen. Dog er troen altid det grundlæggende for ham.

I sit ontologiske gudsbevis, som Kant kaldte det, søgte Anselm at vise at Guds eksistens er indeholdt i selve gudsbegrebet. Forenklet forløber det således:

Første præmis: Gud er et fuldkomment væsen.
Anden præmis: At være fuldkommen indebærer at eksistere.
Konklusion: Gud eksisterer.

Hvis en ung mand skal beskrive sin idealkvinde, indebærer hans beskrivelse ikke, at denne idealkvinde faktisk eksisterer. Ifølge Anselm stiller det sig anderledes med Gud. Tænker vi os Gud som det fuldkomne væsen, kan han ikke mangle eksistens; da ville han jo ikke være fuldkommen. At vi tænker os Gud som fuldkommen, er for Anselm beviset for, at Gud også må findes.

Kant benægtede imidlertid, at "eksistens" kan være et prædikat på linje med fx "algod", "almagt" osv. som Gud kan tilskrives; men det interessante er, at Anselm begyndte at argumentere filosofisk, hvilket efterhånden førte til filosofiens løsrivelse fra teologien.

Statue af Anselm ved den sydvestlige portal i Canterbury-katedralen, med en kopi af Cur Deus Homo i sin højre hånd.

Af stor betydning for vesterlandsk teologi var hans forsoningslære som han udlagde i Cur Deus Homo (latin: ”Hvorfor blev Gud menneske?”). Det var kun Gud der var i stand til at forsone Adams eller menneskenes synd, men soningsofferet måtte bæres frem af et menneske, og det var derfor Gud blev menneske i Jesus Kristus. Synden bestod i at menneskene havde vendt sig bort fra Gud, og denne krænkelse kunne straffes eller godtgøres ved satisfaktion. Det er den såkaldte satisfaktionsteori, hvor inkarnationen er nødvendig for at redde Guds ære.

  • Monologion
  • Proslogion
  • Orationes sive Meditationes
  • De Grammatico
  • De Veritate
  • De Libertate Arbitrii
  • De Casu Diaboli, Epistola de Incarnatione Verbi
  • Cur Deus Homo
  • De Conceptu Virginali et Originali Peccato
  • De Proccesione Spiritus Sancti
  • Epistola de Sacrificio Azimi et Fermentati
  • Epistola de Sacramenti Ecclesiae
  • De Concordia Praescientiae et Praedestinationis et Gratiae Dei cum Libero Arbitrio
  • De Anima
  • Anselmus De monte Humulitatis
  1. Formulering fra Aksel Haaning Den kristne mystik, 1993, s. 60
  2. Citeret fra Grane 1999, s. 139
  3. Grane 1999, s. 139
  4. Tollefsen, Syse og Nicolaisen: Tenkere og ideer (s. 209), forlaget Gyldendal, Oslo 2002, ISBN 82-417-0966-8
  5. Ifølge Johannes Sløk i De europæiske ideers historie i afsnittet om forsoningen betragtes Gud af Anselm her i billedet af den middelalderlige lensherre i hans forhold til sine lensmænd. Sløk mener, at netop udformningen af soningen er typisk for perioden – selve soningen er israelitisk og har sin rod i den jødiske offerkult.
  • Grane, Leif (1999). Kirken i den europæiske middelalder : fra ca. 750-1500. Kbh.: Gad. DK5=27.14. ISBN 87-12-03393-6

Anselm af Canterbury
anselm, canterbury, sprog, overvåg, rediger, født, 1033, aosta, italien, død, april, 1109, canterbury, england, italiensk, teolog, filosof, benediktinerordenen, regnes, skolastikens, grundlæggere, anselm, ærkebiskop, canterbury, 1093, 1109, blev, kirkelærer, h. Anselm af Canterbury Sprog Overvag Rediger Anselm af Canterbury fodt 1033 i Aosta Italien dod 21 april 1109 i Canterbury i England var en italiensk teolog og filosof af benediktinerordenen Han regnes for en af skolastikens grundlaeggere Anselm var aerkebiskop af Canterbury fra 1093 til 1109 og blev kirkelaerer og helgen med festdag den 21 april Anselm af CanterburyPersonlig informationFodt1033 1033 AostaDod21 april1109 28 april1109 CanterburyGravstedCanterbury CathedralAEgtefaelleBlev aldrig giftUddannelse og virkeElev afLanfrancBeskaeftigelseTeolog klerk skribent praest aerkebiskop filosof munkFagomradeFilosofiEleverAnselm af LaonKendte vaerkerCur deus homoInformation med symbolet hentes fra Wikidata Kildehenvisninger foreligger sammesteds rediger pa Wikidata Anselm skrev ovelser og meditationer helt i overensstemmelse med klosterlitteraturen men dertil kom et nyt spekulativt element Anselm citeres for Credo ut intelligam latin jeg tror for at jeg kan forsta Det har forbindelse til Gregor den Store 540 604 og den tidligere tradition med at troen som hos Gregor forst og fremmest er hjertets sag kommer forst men dertil en ny lyst til ogsa at forsta trosindholdet og forklare rationelt hvorfor man tror og mere konkret hvad man tror I den forstand skete der noget nyt i Anselms periode pa taersklen til 1100 tallet 1 Som aerkebiskop af Canterbury arbejdede Anselm for kirkens frihed Anselm ophojedes til kirkelaerer 1720 Otte hundrede ar efter Anselms dod promulgerede eller kundgjorde pave Pius X encyklikaen Communium Rerum i 1909 i hvilken Anselms skrifter kommenteres og hyldes Indholdsfortegnelse 1 Anselms teologiske program 2 Det ontologiske gudsbevis 3 Forsoningslaere 4 Vaerker 5 Referencer 6 Se ogsa 7 Litteratur 8 Eksterne henvisningerAnselms teologiske program RedigerAnselm udtrykker sit teologiske program i forste kapitel af skriftet Proslogion Ikke soger jeg Herre at gennemtraenge din ophojethed for jeg sammenstiller pa ingen made min erkendelse med den men jeg begaerer i nogen grad at erkende din sandhed som mit hjerte tror og elsker Jeg prover nemlig ikke at erkende for at jeg kan tro men jeg tror for at jeg kan erkende Erkendelsen er derved troens erkendelse intellectus fidei 2 Fornuften skal finde de grunde der star bag ved det som kirken tror Om dem bruger han ofte udtrykket nodvendige grunde rationes necessariae Fornuft vil her sige logisk argumentation Fornuftens rolle bestar derfor ikke i at bidrage med nyt indhold ud over troen men i at belyse det indhold troen har sa at man indser hvorfor det er sadan 3 Anselm sogte at beskrive forholdet mellem tro og viden med udtrykket fides quarens intellectum latin for troen som soger en made at forsta For Anselm stod tro og viden saledes ikke i et modsaetningsforhold men den rationelle kundskab kan ses som et resultat af troen Dog er troen altid det grundlaeggende for ham Det ontologiske gudsbevis RedigerI sit ontologiske gudsbevis som Kant kaldte det sogte Anselm at vise at Guds eksistens er indeholdt i selve gudsbegrebet Forenklet forlober det saledes Forste praemis Gud er et fuldkomment vaesen Anden praemis At vaere fuldkommen indebaerer at eksistere Konklusion Gud eksisterer Hvis en ung mand skal beskrive sin idealkvinde indebaerer hans beskrivelse ikke at denne idealkvinde faktisk eksisterer Ifolge Anselm stiller det sig anderledes med Gud Taenker vi os Gud som det fuldkomne vaesen kan han ikke mangle eksistens da ville han jo ikke vaere fuldkommen At vi taenker os Gud som fuldkommen er for Anselm beviset for at Gud ogsa ma findes 4 Kant benaegtede imidlertid at eksistens kan vaere et praedikat pa linje med fx algod almagt osv som Gud kan tilskrives men det interessante er at Anselm begyndte at argumentere filosofisk hvilket efterhanden forte til filosofiens losrivelse fra teologien Forsoningslaere Rediger Statue af Anselm ved den sydvestlige portal i Canterbury katedralen med en kopi af Cur Deus Homo i sin hojre hand Af stor betydning for vesterlandsk teologi var hans forsoningslaere som han udlagde i Cur Deus Homo latin Hvorfor blev Gud menneske Det var kun Gud der var i stand til at forsone Adams eller menneskenes synd men soningsofferet matte baeres frem af et menneske og det var derfor Gud blev menneske i Jesus Kristus Synden bestod i at menneskene havde vendt sig bort fra Gud og denne kraenkelse kunne straffes eller godtgores ved satisfaktion Det er den sakaldte satisfaktionsteori hvor inkarnationen er nodvendig for at redde Guds aere 5 Vaerker RedigerMonologion Proslogion Orationes sive Meditationes De Grammatico De Veritate De Libertate Arbitrii De Casu Diaboli Epistola de Incarnatione Verbi Cur Deus Homo De Conceptu Virginali et Originali Peccato De Proccesione Spiritus Sancti Epistola de Sacrificio Azimi et Fermentati Epistola de Sacramenti Ecclesiae De Concordia Praescientiae et Praedestinationis et Gratiae Dei cum Libero Arbitrio De Anima Anselmus De monte HumulitatisReferencer Rediger Formulering fra Aksel Haaning Den kristne mystik 1993 s 60 Citeret fra Grane 1999 s 139 Grane 1999 s 139 Tollefsen Syse og Nicolaisen Tenkere og ideer s 209 forlaget Gyldendal Oslo 2002 ISBN 82 417 0966 8 Ifolge Johannes Slok i De europaeiske ideers historie i afsnittet om forsoningen betragtes Gud af Anselm her i billedet af den middelalderlige lensherre i hans forhold til sine lensmaend Slok mener at netop udformningen af soningen er typisk for perioden selve soningen er israelitisk og har sin rod i den jodiske offerkult Se ogsa RedigerFilosofi i middelalderen Tolvte arhundredes renaessanceLitteratur RedigerGrane Leif 1999 Kirken i den europaeiske middelalder fra ca 750 1500 Kbh Gad DK5 27 14 ISBN 87 12 03393 6Eksterne henvisninger RedigerEkstern biografi norsk Det ontologiske gudsbevis norsk Medieval Sourcebook Cur Deus Homo engelsk Hentet fra https da wikipedia org w index php title Anselm af Canterbury amp oldid 9738182, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.