fbpx
Wikipedia

Apotek

Et apotek (fra græsk: apothéke, "lager" eller "opbevaringssted") er en forretning, der sælger og rådgiver om lægemidler til lægemiddelbrugerne, læger og andre. Klinisk farmaci er en af de praksis, der foregår på et apotek, som omhandler den forsvarlige og sikre brug af lægemidler. Apoteket sælger og rådgiver også om naturlægemidler, medicinsk udstyr, hudpleje og andre produkter, der vedrører sundhed og personlig pleje.

Et apotek i det 14. århundrede afbilledet i Tacuina sanitatis, en sundhedsbog fra middelalderen.
Sct. Hans Apotek i Odense i 1903.

I antikken hørte tilberedningen og udskrivelsen af lægemidler sammen; læge- og apotekergerningen var dermed forenet. I 700-tallet blev apoteksvirksomhed og lægevirksomhed skilt for første gang, da det første apotek opstod i Bagdad. Det var svært at leve udelukkende af lægemiddelsalg, så vareudvalget bestod også af eksempelvis parfumeartikler.

Grundlaget for apotekergerningen i Europa kom fra det medicinske universitetsmiljø i Salerno og fra PalermoSicilien. Små apoteklignende forretninger fandtes i Italien i begyndelsen af 1200-tallet, og med kejser Frederik 2.s medicinske lovskrift fra samme århundrede blev opdelingen mellem lægegerningen og apotekergerningen endnu tydeligere. Loven fastslog apotekernes funktioner og brugte betegnelsen apotek for forretninger, hvor droger (rå el. delvis tilberedt råvare fra planter) og færdige lægemidler blev solgt og opbevaret. Edsvorne embedsmænd skulle stå for apotekerne, der ikke måtte ledes eller ejes af læger. Mange læger satte pris på apotekerne, som sparede dem for selv at måtte bruge tid på at fremstille medicinerne. Herefter spredtes apotekstanken nordpå, først i de tysktalende lande i slutningen af 1200-tallet, og siden til mange af europæiske lande. De nordiske lande fik deres første apoteker i 1500-tallet.

De første apotekere i Danmark, man kender navnet på, var Hans Brandt i 1427 og senere Johan Apoteker, der holdt til i Købmagergade i København fra 1465. Frederik 1. ønskede et apotek oprettet i Gråbrødre Kloster; men det blev ikke til noget, før Christian 3. i 1536 overdrog en ejendom til en vis Johan Dieck, så han kunne indrette et apotek der, i borgmester Ambrosius Bogbinders stenhus i Højbrostræde i København; sandsynligvis efter Ambrosius’ selvmord samme år. I 1546 fik Willum Unno fik en kongelig apotekerbevilling til at drive et apotek. Han åbnede sit apotek på Højbro Plads i København, og tre år senere blev det første apotek i provinsen oprettet. Apotekerbevillingen kom efter en periode, hvor staten havde forsøgte at skabe ordnede sundhedsforhold efter den katolske kirkes sundhedstjenester på de danske klostre forsvandt ved reformationen. Det havde efterladt befolkningen uden kvalificeret behandling, når de blev syge. Man havde før reformationen forsøgt at skabe grobund for en sundhedstjeneste med apoteker, bl.a. med apotekerbevillinger, hvor den ældst kendte blev givet i 1514; men først i 1536 begyndte regeringen at føre en egentlig medicinalpolitik.

Næstved Løve Apotek kan dateres tilbagetil 1640.

I 1546 blev den fulgt op med en forsyningspolitik om lægemidler, der førte til etableringen af apotekervæsenet ved hjælp af en landsdækkende lovgivning om apotekervirksomhed og med statslig regulering og kontrol af blandt andet lægemidlernes kvalitet og pris. Herefter steg antallet af apoteker støt med et nyt apotek cirka hvert femte år. I den periode fik blandt andre Århus, Viborg, Aalborg, Næstved og Ribe et apotek. Kongelig Hof-Apotek fra 1669 er det ældste apotek i København. Under Frederik 3. blev Johan Gottfried Becker fra Husum, der var kommet til Danmark efter anbefaling af alkymisten Borri, udnævnt til kgl. hof-og rejseapoteker. Året efter fik Becker bevilling til at drive apotek, hvorefter han åbnede Elephant Apoteket på Store Kjøbmagergade. (I dag ligger det i Store Kongensgade 45.)

I 1672 blev det lovbestemt, at apotekerne havde eneret til at tilberede og forhandle lægemidler, der i øvrigt ikke måtte hjemkøbes færdigt, men skulle produceres selv. Apotekeren var forpligtet til at følge apotekertaksten. Men der var stadig mange "landefarere", dvs omrejsende kvaksalvere, der trak tænder ud og opererede for brok ("broksnidere"), eller de kunne være "stærstikkere" og sælge briller. Folk strømmede til, når landefarerne kom til byen; en af dem var kendt for at sidde til hest og råbe til mængden, at nu indtog han gift, og straks efter svulmede hans mave som en spændt tromme, som han gav sig til at spille på med to træskeer. Snart efter indtog han så en "modgift", hvorpå maven raskt svandt ind til sit normale omfang – og han fik afsætning på sine varer. I 1764 kom loven, der forbød urtekræmmere, kvaksalvere o.l at omsætte giftstoffer. Disse måtte kun forhandles på apoteker.

En ny apotekerlov i 1913 fjernede eneretten til at tilberede lægemidler.

Apotekerne har monopol på salg af receptpligtig medicin i Danmark. Apotekerne ejes af private apotekere, der af Sundhedsministeriet har fået tilladelse til at drive et bestemt apotek – en såkaldt apotekerbevilling. Der er ikke fri etableringsret, da ministeriet fastsætter, hvor i landet der skal være et apotek, og skal give tilladelse hvis en apoteker ønsker at flytte sit apotek. Dermed er apotekerne liberale erhverv, der er offentligt reguleret. De fleste apoteker i Danmark er medlem af brancheorganisationen Danmarks Apotekerforening, ligesom apotekerne typisk er tilknyttet en privat apotekerkæde.

Apotekerne i Danmark er en del af den primære sundhedssektor i det danske sundhedsvæsen.

Apotekerne kan ikke selv fastsætte deres priser på lægemidlerne. Priserne fastsættes ved at lægemiddelproducenterne indsender deres priser til Lægemiddelstyrelsen, hvorefter der lægges en fast procentsats til. Procentsatsen udgør apotekernes avance.

Avancen forhandles jævnligt mellem Danmarks Apotekerforening og Sundhedsministeriet med udgangspunkt i apotekernes gennemsnitlige overskud i kroner og ører.

Hver 14. dag udsender Lægemiddelstyrelsen den gældende prisliste, kaldet lægemiddeltaksten.

Der er i Danmark åbnet op for, at andre butikker som materialister og supermarkeder kan forhandle visse håndkøbslægemidler under bestemte betingelser.

En apoteksenhed er en overordnet betegnelse, der i apotekssektoren bruges om følgende enheder:

  • Apotek
  • Supplerende apotek
  • Vagtapotek (apotek med vagttjeneste), herunder:
    • Døgnapotek
    • Apotek med udvidet åbningstid
    • Apotek med tilkaldevagt
  • Apoteksfilial
  • Apoteksudsalg
  • Håndkøbsudsalg
  • Medicinudleveringssted

Pr. 10. august 2010 er der 248 apoteker i Danmark. Derudover er der 68 apoteksfilialer, 126 apoteksudsalg, 646 håndkøbsudsalg og 201 medicinudleveringssteder, der alle er tilknyttet et apotek. I 1860 var der 101 apoteker i Danmark og omkring 1. januar 1908 var der 224 apoteker i Danmark.

I følge Apotekerloven er kun det farmaceutiske personale (uddannede farmakonomer og farmaceuter) autoriseret til at udføre klinisk farmaci og dermed rådgive apotekets patienter og kunder omkring lægemidler og behandlinger. Dette gælder på alle apotekts enheder.

Apotek

Et apotek er som nævnt en forretning, der sælger og rådgiver om lægemidler, naturlægemidler mv. til lægemiddelbrugerne, læger og andre. Ofte tilbyder apoteket også andre tjenester som sundhedtjek, rådgivning om rygestop og støtte til vægttab. Disse ydelser er personalet på apoteket også uddannet i.

Et supplerende apotek

Et supplerende apotek (supplerende bevilling) er et selvstændigt apotek, der ejes af en apoteker som også har bevilling til et andet apotek. Den supplerende enhed adskiller sig alene fra et apotek ved ejerforholdet og i apotekernes interne udligningssystem.

Vagt- og døgnapotek

Vagtapoteker betjener borgerne uden for apotekernes almindelige åbningstid. Disse kan enten have døgnåbent eller have tilkaldevagt, hvor en vagtfarmaceut eller vagtfarmakonom kan udlevere medicin ved akutte sygdomstilfælde. Det er ikke unormalt, at flere apoteker i en by deles om at være vagtapotek, således at de skiftes til at holde vagtåbent. Det er Sundhedsstyrelsen der fastsætter, hvilke apoteker der skal have døgnåbent, og hele apotekets sortiment er almindeligvis tilgængeligt hele døgnet på disse apoteker. Dog lægges der ofte et gebyr på salg af varerne uden for normal åbningstid. Pt. findes der 11 døgnåbne apoteker i Danmark.

Apoteksfilial

En apoteksfilial (indtil 1924 kaldet et hjælpeapotek) er et selvstændigt fungerende apotek, som økonomisk hører under et hovedapotek og ejes af dette hovedapoteks apoteker. Apoteksfilialerne er tit de større apotekers tilbud til borgere i mindre byer.

Apoteksudsalg

Et apoteksudsalg er en selvstændigt fungerende apoteksenhed, som økonomisk hører under et hovedapotek og ejes og ledes af dette hovedapoteks apoteker.

På et apoteksudsalg er det ikke muligt at ekspedere recepter. Indleverede recepter sendes derfor videre til hovedapoteket, hvor recepten ekspederes og dernæst sendes tilbage til apoteksudsalget sammen med den medicin, som recepten lyder på. Herefter kan medicinen udleveres til patienten fra apoteksudsalget.

Et håndkøbsudsalg

Et håndkøbsudsalg befinder sig i lokaler, der ikke tilhører apoteket – typisk i en anden forretning. Udsalget modtager varer fra et bestemt apotek og drives af en bestyrer, som apotekeren har indgået aftale med. Bestyreren er typisk ikke uddannet inden for apotekssektoren. Håndkøbsudsalg er underlagt de samme regler som de cirka 1000 nye salgssteder af medicin uden for apotekssektoren. Det vil sige, at der blandt andet kun må føres et begrænset sortiment. Håndkøbsudsalg kan også udlevere receptmedicin og andet apoteksforbeholdt medicin, som er ekspederet på det apotek (inklusive apoteksfilialer), udsalget er tilknyttet.

Et medicinudleveringssted

Et medicinudleveringssted har ikke noget lager af medicin. Det modtager adresserede forsendelser fra et eller flere apoteker og udleverer det til den enkelte kunde.

En moderne selvvalgsafdeling på et norsk apotek.
Foto: Nina Aldin Thune
Et ældre norsk apoteksofficin fra 1700-tallet.
Tegning: Johan Fredrik Leonard Dreier

En defektur

En defektur var et lokale som fandtes på apotekerne mens produktionen af lægemidler stadig foregik der. Defekturen var ofte et tilstødende lokale til recepturen, hvor større påfyldningsarbejder foregik og hvor særligt påfyldningsudstyr derfor fandtes. Mindre påfyldninger af lægemidler foregik ofte i recepturen og i officinet.

En receptur

En receptur er det rum på apoteket, hvor det farmaceutiske apotekspersonale kontrollerer de indleverede recepter og takserer dem ind i edb-systemet. I recepturen bliver medicinen derefter fundet frem til recepten og kontrolleret igen, inden den kan udleveres til patienten ude i skranken.

Et officin

Et officin er en ældre betegnelse for apotekets publikums- og venterum, hvor patienterne og kunderne bliver ekspederet og rådgivet af det farmaceutiske personale.

Begrebet officin dækker også over skrankeområdet, hvor apotekspersonalet ekspederer og rådgiver.

I dag er apotekets officin delt op i skranken og selvvalgsafdelingen.

I selvvalgsafdelingen findes et bredt udvalg af varer, som f.eks. hudplejemidler, sygepleje- og toiletartikler, kosttilskud, naturlægemidler, vitamin- og mineralpræparater, babyudstyr, forskellige relevante brochurer og hæfter og ofte også elektroniske infostandere.

Derudover er der som regel siddepladser og evt. også legeplads til børn.

Nogle af de brugte internationale symboler for apotekergerningen er morteren og pistillen, det internationale receptsymbol (℞, skrives undertiden Rx) og symboler for de græske guder for lægevidenskab og sundhed og hygiejne, Asklepios og Hygieia. Mange danske apoteker gør også brug af disse symboler, ligesom fagforeningen for farmakonomer, Farmakonomforeningen, har morteren og pistillen som logo.

  1. 30. august 2017 hos Wayback Machine (s. 8)
  2. Axel Hørbye Christiansen: "Kalundborg Apotek", Kalundborg Folkeblad 30. januar 1999
  3. . fra originalen 22. november 2012. Hentet 14. juli 2012.
  4. . fra originalen 26. juni 2012. Hentet 14. juli 2012.
  5. . fra originalen 30. august 2017. Hentet 30. august 2017.
  • Poul R. Kruse & Niels Møller, Apotekervæsenets historie i Danmark, Danmarks Apotekerforening, 2001. ISBN 87-89492-40-4.
Wikimedia Commons har medier relateret til:


Apotek
apotek, forhandler, lægemidler, naturlige, produkter, sprog, overvåg, rediger, apotek, græsk, apothéke, lager, eller, opbevaringssted, forretning, sælger, rådgiver, lægemidler, lægemiddelbrugerne, læger, andre, klinisk, farmaci, praksis, foregår, apotek, omhan. Apotek forhandler af laegemidler og naturlige produkter Sprog Overvag Rediger Et apotek fra graesk apotheke lager eller opbevaringssted er en forretning der saelger og radgiver om laegemidler til laegemiddelbrugerne laeger og andre Klinisk farmaci er en af de praksis der foregar pa et apotek som omhandler den forsvarlige og sikre brug af laegemidler Apoteket saelger og radgiver ogsa om naturlaegemidler medicinsk udstyr hudpleje og andre produkter der vedrorer sundhed og personlig pleje Morteren med pistillen er et internationalt anerkendt symbol der repraesenterer apotekergerningen eller Rx er det internationale receptsymbol Sygehusapoteker er offentligt ejede afdelinger pa sygehuse der fremstiller og forsyner sygehusets patienter med laegemidler Apotekspersonalet bestar udover apotekeren ogsa af farmakonomer farmaceuter apoteksmedhjaelpere defektricer og ufaglaerte servicemedarbejdere Indholdsfortegnelse 1 Historie 2 Apotekssystemet i Danmark 3 Apoteksenhed 3 1 Apotek 3 2 Et supplerende apotek 3 3 Vagt og dognapotek 3 4 Apoteksfilial 3 5 Apoteksudsalg 3 6 Et handkobsudsalg 3 7 Et medicinudleveringssted 4 Lokaler indenfor apotekerverdenen 4 1 En defektur 4 2 En receptur 4 3 Et officin 5 Symboler 6 Kildehenvisninger 7 Litteratur 8 Eksterne kilder henvisningerHistorie Rediger Et apotek i det 14 arhundrede afbilledet i Tacuina sanitatis en sundhedsbog fra middelalderen Sct Hans Apotek i Odense i 1903 I antikken horte tilberedningen og udskrivelsen af laegemidler sammen laege og apotekergerningen var dermed forenet I 700 tallet blev apoteksvirksomhed og laegevirksomhed skilt for forste gang da det forste apotek opstod i Bagdad 1 Det var svaert at leve udelukkende af laegemiddelsalg sa vareudvalget bestod ogsa af eksempelvis parfumeartikler Grundlaget for apotekergerningen i Europa kom fra det medicinske universitetsmiljo i Salerno og fra Palermo pa Sicilien Sma apoteklignende forretninger fandtes i Italien i begyndelsen af 1200 tallet og med kejser Frederik 2 s medicinske lovskrift fra samme arhundrede blev opdelingen mellem laegegerningen og apotekergerningen endnu tydeligere Loven fastslog apotekernes funktioner og brugte betegnelsen apotek for forretninger hvor droger ra el delvis tilberedt ravare fra planter og faerdige laegemidler blev solgt og opbevaret Edsvorne embedsmaend skulle sta for apotekerne der ikke matte ledes eller ejes af laeger Mange laeger satte pris pa apotekerne som sparede dem for selv at matte bruge tid pa at fremstille medicinerne Herefter spredtes apotekstanken nordpa forst i de tysktalende lande i slutningen af 1200 tallet og siden til mange af europaeiske lande De nordiske lande fik deres forste apoteker i 1500 tallet De forste apotekere i Danmark man kender navnet pa var Hans Brandt i 1427 og senere Johan Apoteker der holdt til i Kobmagergade i Kobenhavn fra 1465 Frederik 1 onskede et apotek oprettet i Grabrodre Kloster men det blev ikke til noget for Christian 3 i 1536 overdrog en ejendom til en vis Johan Dieck sa han kunne indrette et apotek der 2 i borgmester Ambrosius Bogbinders stenhus i Hojbrostraede i Kobenhavn 3 sandsynligvis efter Ambrosius selvmord samme ar I 1546 fik Willum Unno fik en kongelig apotekerbevilling til at drive et apotek 4 Han abnede sit apotek pa Hojbro Plads i Kobenhavn 5 og tre ar senere blev det forste apotek i provinsen oprettet Apotekerbevillingen kom efter en periode hvor staten havde forsogte at skabe ordnede sundhedsforhold efter den katolske kirkes sundhedstjenester pa de danske klostre forsvandt ved reformationen Det havde efterladt befolkningen uden kvalificeret behandling nar de blev syge Man havde for reformationen forsogt at skabe grobund for en sundhedstjeneste med apoteker bl a med apotekerbevillinger hvor den aeldst kendte blev givet i 1514 men forst i 1536 begyndte regeringen at fore en egentlig medicinalpolitik Naestved Love Apotek kan dateres tilbagetil 1640 I 1546 blev den fulgt op med en forsyningspolitik om laegemidler der forte til etableringen af apotekervaesenet ved hjaelp af en landsdaekkende lovgivning om apotekervirksomhed og med statslig regulering og kontrol af blandt andet laegemidlernes kvalitet og pris Herefter steg antallet af apoteker stot med et nyt apotek cirka hvert femte ar I den periode fik blandt andre Arhus Viborg Aalborg Naestved og Ribe et apotek Kongelig Hof Apotek fra 1669 er det aeldste apotek i Kobenhavn Under Frederik 3 blev Johan Gottfried Becker fra Husum der var kommet til Danmark efter anbefaling af alkymisten Borri 6 udnaevnt til kgl hof og rejseapoteker Aret efter fik Becker bevilling til at drive apotek hvorefter han abnede Elephant Apoteket pa Store Kjobmagergade I dag ligger det i Store Kongensgade 45 7 I 1672 blev det lovbestemt at apotekerne havde eneret til at tilberede og forhandle laegemidler der i ovrigt ikke matte hjemkobes faerdigt men skulle produceres selv Apotekeren var forpligtet til at folge apotekertaksten 8 Men der var stadig mange landefarere dvs omrejsende kvaksalvere der trak taender ud og opererede for brok broksnidere eller de kunne vaere staerstikkere og saelge briller Folk strommede til nar landefarerne kom til byen en af dem var kendt for at sidde til hest og rabe til maengden at nu indtog han gift og straks efter svulmede hans mave som en spaendt tromme som han gav sig til at spille pa med to traeskeer Snart efter indtog han sa en modgift hvorpa maven raskt svandt ind til sit normale omfang og han fik afsaetning pa sine varer I 1764 kom loven der forbod urtekraemmere kvaksalvere o l at omsaette giftstoffer Disse matte kun forhandles pa apoteker 3 En ny apotekerlov i 1913 fjernede eneretten til at tilberede laegemidler Apotekssystemet i Danmark RedigerApotekerne har monopol pa salg af receptpligtig medicin i Danmark 9 Apotekerne ejes af private apotekere der af Sundhedsministeriet har faet tilladelse til at drive et bestemt apotek en sakaldt apotekerbevilling Der er ikke fri etableringsret da ministeriet fastsaetter hvor i landet der skal vaere et apotek og skal give tilladelse hvis en apoteker onsker at flytte sit apotek Dermed er apotekerne liberale erhverv der er offentligt reguleret De fleste apoteker i Danmark er medlem af brancheorganisationen Danmarks Apotekerforening ligesom apotekerne typisk er tilknyttet en privat apotekerkaede Apotekerne i Danmark er en del af den primaere sundhedssektor i det danske sundhedsvaesen Apotekerne kan ikke selv fastsaette deres priser pa laegemidlerne Priserne fastsaettes ved at laegemiddelproducenterne indsender deres priser til Laegemiddelstyrelsen hvorefter der laegges en fast procentsats til Procentsatsen udgor apotekernes avance Avancen forhandles jaevnligt mellem Danmarks Apotekerforening og Sundhedsministeriet med udgangspunkt i apotekernes gennemsnitlige overskud i kroner og orer Hver 14 dag udsender Laegemiddelstyrelsen den gaeldende prisliste kaldet laegemiddeltaksten 10 Der er i Danmark abnet op for at andre butikker som materialister og supermarkeder kan forhandle visse handkobslaegemidler under bestemte betingelser 11 Apoteksenhed RedigerEn apoteksenhed er en overordnet betegnelse der i apotekssektoren bruges om folgende enheder Apotek Supplerende apotek Vagtapotek apotek med vagttjeneste herunder Dognapotek Apotek med udvidet abningstid Apotek med tilkaldevagt Apoteksfilial Apoteksudsalg Handkobsudsalg Medicinudleveringssted Pr 10 august 2010 er der 248 apoteker i Danmark Derudover er der 68 apoteksfilialer 126 apoteksudsalg 646 handkobsudsalg og 201 medicinudleveringssteder der alle er tilknyttet et apotek 12 I 1860 var der 101 apoteker i Danmark og omkring 1 januar 1908 var der 224 apoteker i Danmark 13 I folge Apotekerloven er kun det farmaceutiske personale uddannede farmakonomer og farmaceuter autoriseret til at udfore klinisk farmaci og dermed radgive apotekets patienter og kunder omkring laegemidler og behandlinger Dette gaelder pa alle apotekts enheder Apotek Rediger Et apotek er som naevnt en forretning der saelger og radgiver om laegemidler naturlaegemidler mv til laegemiddelbrugerne laeger og andre Ofte tilbyder apoteket ogsa andre tjenester som sundhedtjek radgivning om rygestop og stotte til vaegttab Disse ydelser er personalet pa apoteket ogsa uddannet i Et supplerende apotek Rediger Et supplerende apotek supplerende bevilling er et selvstaendigt apotek der ejes af en apoteker som ogsa har bevilling til et andet apotek Den supplerende enhed adskiller sig alene fra et apotek ved ejerforholdet og i apotekernes interne udligningssystem Vagt og dognapotek Rediger Vagtapoteker betjener borgerne uden for apotekernes almindelige abningstid Disse kan enten have dognabent eller have tilkaldevagt hvor en vagtfarmaceut eller vagtfarmakonom kan udlevere medicin ved akutte sygdomstilfaelde Det er ikke unormalt at flere apoteker i en by deles om at vaere vagtapotek saledes at de skiftes til at holde vagtabent Det er Sundhedsstyrelsen der fastsaetter hvilke apoteker der skal have dognabent og hele apotekets sortiment er almindeligvis tilgaengeligt hele dognet pa disse apoteker Dog laegges der ofte et gebyr pa salg af varerne uden for normal abningstid Pt findes der 11 dognabne apoteker i Danmark 14 Apoteksfilial Rediger En apoteksfilial indtil 1924 kaldet et hjaelpeapotek 15 er et selvstaendigt fungerende apotek som okonomisk horer under et hovedapotek og ejes af dette hovedapoteks apoteker Apoteksfilialerne er tit de storre apotekers tilbud til borgere i mindre byer Apoteksudsalg Rediger Et apoteksudsalg er en selvstaendigt fungerende apoteksenhed som okonomisk horer under et hovedapotek og ejes og ledes af dette hovedapoteks apoteker Pa et apoteksudsalg er det ikke muligt at ekspedere recepter Indleverede recepter sendes derfor videre til hovedapoteket hvor recepten ekspederes og dernaest sendes tilbage til apoteksudsalget sammen med den medicin som recepten lyder pa Herefter kan medicinen udleveres til patienten fra apoteksudsalget Et handkobsudsalg Rediger Et handkobsudsalg befinder sig i lokaler der ikke tilhorer apoteket typisk i en anden forretning Udsalget modtager varer fra et bestemt apotek og drives af en bestyrer som apotekeren har indgaet aftale med Bestyreren er typisk ikke uddannet inden for apotekssektoren Handkobsudsalg er underlagt de samme regler som de cirka 1000 nye salgssteder af medicin uden for apotekssektoren Det vil sige at der blandt andet kun ma fores et begraenset sortiment Handkobsudsalg kan ogsa udlevere receptmedicin og andet apoteksforbeholdt medicin som er ekspederet pa det apotek inklusive apoteksfilialer udsalget er tilknyttet Et medicinudleveringssted Rediger Et medicinudleveringssted har ikke noget lager af medicin Det modtager adresserede forsendelser fra et eller flere apoteker og udleverer det til den enkelte kunde Lokaler indenfor apotekerverdenen Rediger En moderne selvvalgsafdeling pa et norsk apotek Foto Nina Aldin Thune Et aeldre norsk apoteksofficin fra 1700 tallet Tegning Johan Fredrik Leonard Dreier En defektur Rediger En defektur var et lokale som fandtes pa apotekerne mens produktionen af laegemidler stadig foregik der Defekturen var ofte et tilstodende lokale til recepturen hvor storre pafyldningsarbejder foregik og hvor saerligt pafyldningsudstyr derfor fandtes Mindre pafyldninger af laegemidler foregik ofte i recepturen og i officinet En receptur Rediger En receptur er det rum pa apoteket hvor det farmaceutiske apotekspersonale kontrollerer de indleverede recepter og takserer dem ind i edb systemet I recepturen bliver medicinen derefter fundet frem til recepten og kontrolleret igen inden den kan udleveres til patienten ude i skranken Et officin Rediger Et officin er en aeldre betegnelse for apotekets publikums og venterum hvor patienterne og kunderne bliver ekspederet og radgivet af det farmaceutiske personale Begrebet officin daekker ogsa over skrankeomradet hvor apotekspersonalet ekspederer og radgiver I dag er apotekets officin delt op i skranken og selvvalgsafdelingen I selvvalgsafdelingen findes et bredt udvalg af varer som f eks hudplejemidler sygepleje og toiletartikler kosttilskud naturlaegemidler vitamin og mineralpraeparater babyudstyr forskellige relevante brochurer og haefter og ofte ogsa elektroniske infostandere Derudover er der som regel siddepladser og evt ogsa legeplads til born Symboler RedigerNogle af de brugte internationale symboler for apotekergerningen er morteren og pistillen det internationale receptsymbol skrives undertiden Rx og symboler for de graeske guder for laegevidenskab og sundhed og hygiejne Asklepios og Hygieia Mange danske apoteker gor ogsa brug af disse symboler ligesom fagforeningen for farmakonomer Farmakonomforeningen har morteren og pistillen som logo Morteren og pistillen Receptsymbolet AEskulapstaven opkaldt efter den graeske laegegud Asklepios Det gronne kors bruges af apoteker i bl a Graekenland Italien og Storbritannien Kildehenvisninger Rediger Den Store Danske apotek http nemweb randers dk NemAgenda EnclosureFile ashx id 1642352 Arkiveret 30 august 2017 hos Wayback Machine s 8 a b Axel Horbye Christiansen Kalundborg Apotek Kalundborg Folkeblad 30 januar 1999 Danmarks Apotekerforening 400 ars historie Arkiveret fra originalen 22 november 2012 Hentet 14 juli 2012 Kapitler af Dansk Medicinhistorie Farmaci Arkiveret fra originalen 26 juni 2012 Hentet 14 juli 2012 24 Dansk biografisk Lexikon II Bind Beccau Brandis Om apoteket Arkiveret fra originalen 30 august 2017 Hentet 30 august 2017 Kapitler af Dansk Medicinhistorie Lovgivning Forbrugerrad vil have apoteker monopolet brudt Politiken 28 juni 2012 Laegemiddelstyrensen Medicinpriser dk Laegemiddelstyrelsen om handkobsudsalg Laegemiddelstyrelsens side om apoteker Statistiske Efterrretninger 1 argang 1 udgave 1909 Laegevagten dk Apoteker http ordnet dk ods ordbog query HjaelpeapotekLitteratur RedigerPoul R Kruse amp Niels Moller Apotekervaesenets historie i Danmark Danmarks Apotekerforening 2001 ISBN 87 89492 40 4 Eksterne kilder henvisninger Rediger Wikimedia Commons har medier relateret til ApotekBekendtgorelse af lov om apoteksvirksomhed Lov om apotekernes bruttoavance i 1993Hentet fra https da wikipedia org w index php title Apotek amp oldid 10741513, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.