fbpx
Wikipedia

Arbeiderpartiet

Det norske Arbeiderparti (eller Ap, tidligere: Det norske Arbeiderparti (DNA), Nynorsk: Arbeidarpartiet, Samisk: Bargiidbellodat er et socialdemokratisk parti i Norge, og dermed søsterparti til blandt andet Socialdemokratiet i Danmark.[kilde mangler] Arbeiderpartiet er det største parti i Norge målt i antal medlemmer og støtte ved Stortingsvalget 2017.

Nuværende partileder Jonas Gahr Støre.

Partiet blev stiftet den 21. august 1887 i Arendal i Norge. Arbeiderpartiet blev første gang valgt ind i Stortinget ved valget i 1903, og har siden valget i 1927 været det største parti i Norge. Partiet sad første gang i regeringen under Christopher Hornsruds korte tid som statsminister i 1928. I store dele af tiden siden 1935 har Arbeiderpartiet været del af Norges regering. Partiet var sidst i regering 2005-2013 under Jens Stoltenberg, men har siden 2013 været i opposition til Regeringen Solberg.

Arbeidernes Ungdomsfylking er partiets ungdomsorganisation.

Indholdsfortegnelse

Partiet dannede regering i 1928, Regeringen Christopher Hornsrud, og tabte valget i 1930.

Pensionatet "Sigholts Minde" ved Ormetjern i Arendal, hvor det Norske Arbeiderpartiet blev grundlagt i 1887. Foto: Karl Ragnar Gjertsen

Det Forenede norske Arbeiderparti blev oprettet som et socialistisk parti med fremkomsten af den socialistiske ideologi og socialisme. Det blev grundlagt den 21. august 1887 i Ormetjern i Barbu kommune uden for Arendal med savværksarbejdere Anders Andersen, oprindeligt fra Jevnaker, som formand. Samhold bevægelsen, der blev oprettet efter Arendalskrakket i efteråret 1886, tog initiativet til stiftelsesmødet. Mødet fandt sted i et rum, der tilhørte et afholdshold. Det første program havde kun fire point

  • universel valgret for mænd og kvinder
  • lovpligtig normal arbejdsdag
  • direkte skat
  • støtte til anerkendte og berettigede strejker

Partiet blev grundlagt på et tidspunkt, hvor der var høj arbejdsløshed i Arendal-området, kort efter det såkaldte Arendal-nedbrud. Mødet i Arendal den 21. og 22. august 1887 omtales som partiets 1. nationale møde og som Arendal-møde.

Det tog tid for partiet at blive mere magtfuldt, men et vigtigt skridt blev taget i 1898. På det tidspunkt blev almindelig valgret for mænd indført i Norge. Dette betød, at husejere, arbejdstagere og personer med lav indkomst fik stemmeret. Mange af dem støttede Arbeiderpartiet.

1900–1918

I perioden op til Første Verdenskrig havde den professionelle og politiske arbejderbevægelse sit gennembrud. Styrken i den nationale organisation og fagforeningerne førte også til den anden parts organisation. Kampforholdene i arbejdslivet blev reguleret gennem et nationalt kollektivt forhandlingssystem.

Ved stortingsvalget i 1903 fik partiet sine første repræsentanter på Stortinget. Nye lokale foreninger blev grundlagt, og antallet af medlemmer steg.

1918–1927: Fra revolution til revision

Efter første verdenskrig og den russiske revolution radikaliserede Arbeiderpariet sig til et revolutionært parti for proletariatet. Arbejderpartiet valgte at blive medlem af den kommunistiske internationale (Komintern). Registreringen førte til splittelse af partiet, og højrefløjen brød løs og dannede Norges Socialdemokratiske Arbeiderparti. I 1923 blev Arbeiderpartiet udelukket af Komintern, efter at flertallet i Nationalforsamlingen distancerede sig fra Moskvateserne, og således skete der en tredje splittelse. Denne gang forlod venstrefløjen partiet og dannede Norges Kommunistiske Parti (NKP). Ungdomsorganisationen for AP, Norges Kommunistiske Ungdomsforbund (NKU) fulgte NKP efter overtrædelsen.

I 1920'erne opgav Arbeiderpartiet ideen om en væbnet verdensrevolution, og i 1927 fusionerede Arbeiderpartiet igen med Norges Socialdemokratiske Arbeiderparti. NKP forblev et uafhængigt parti. Ved stortingsvalget samme år gik Arbeiderpartiet stærkt frem og blev Norges største parti på Stortinget, noget det har været siden. Arbejderpartiet var stadig tilhænger af socialisme som ideologi, men var gået fra at være et tilsyneladende revolutionært parti til at blive et revisionistisk socialdemokratisk parti. Spørgsmålet er, hvor revolutionerende partiet virkelig havde været. Efter pausen med NKP opretholdt Arbeiderpartiet en revolutionær retorik. Partiets ungdomsforening fik for eksempel sit navn Venstrekommunistisk Ungdomsfylking.

1935–1945: Ny regerings æra og krigstid

I 1935 gav Bondepartiet grønt lys for Arbeiderpartiet og Johan Nygaardsvold til at danne en ny regering gennem den såkaldte kriseforlig. Nygaardsvold-regeringen sad i perioden 1935–1945. Under Anden Verdenskrig og den tyske besættelse boede regeringen i Storbritannien. Denne æra med regering har modtaget både ros og kritik. Kritikere påpeger, at forsvaret var dårligt udstyret i mødet med den invaderende styrke, og at regeringen delvis var skyld i det. Arbejdspartiets gamle slagord om "det brudte geværs politik" fremhæves ofte i denne forbindelse. Rosen består af regeringens indsats under krigen, da kongen og regeringen fortsatte deres eksilkamp.

1945–1965: Arbejderpartiets storhedstid

Ved parlamentsvalget i 1945 fik arbeiderpartiet et klart flertal, og Einar Gerhardsen dannede en regering. Einar Gerhardsen forblev premierminister indtil 1965, kun afbrudt af partikollegaen Oscar Torp regeringstid fra 1951–1955 og John Lyng i 1963. I denne periode investerede Arbeiderpartiet kraftigt i at udvikle industrien i Norge og genopbygge landet efter anden Verdenskrig. Arbejderpartiet var i spidsen for at opbygge en velfærdsstat samtidig med at de understregede en stærk statskontrol med økonomien. Da partiet kom ind for at støtte norsk NATO medlemskab, fremkaldte det igen intern strid i partiet. Den nationale forsamlingsvalgte partiledelse var derimod meget stabil i hele denne periode, bestående af partileder Gerhardsen, viceleder Trygve Bratteli, partisekretær Haakon Lie og Arbeiderbladet-redaktør Martin Tranmæl.

I 1961 blev nøglepartimedlemmer ekskluderet fra partiet på grund af deres fraktionering i NATO-spørgsmålet. Disse var samme år blandt grundlæggerne af Sosialistisk Folkeparti (forløberen for Sosialistisk Venstreparti). I 1961 mistede Arbeiderpartiet sit flertal på Stortinget, men det var stadig et socialistisk flertal med Socialist Folkepartiets to stortingsrepræsentanter. I 1963 skulle disse to dog vælte Gerhardsen-regeringen i Kings Bay-sagen, da Stortingets flertal støttede et mistillidsforsøg mod regeringen. Samme år blev scenen derfor sat for den første borgerlige regering i efterkrigstiden under John Lyng. Men denne regering sad kun et par uger, før Gerhardsen overtog igen. Årsagen var, at et socialistisk flertal på Stortinget ikke ville støtte Lyngs regeringserklæring. Gerhardsen sad i yderligere to år før et borgerligt flertal på Stortinget i 1965. Gerhardsen trådte derfor tilbage for sidste gang samme år.

1965–1986: Nye regeringsperioder og EF-stridigheder

Efter Per Borten regeringstid overtog Trygve Bratteli som statsministerminister for Arbeiderpartiet i 1971. Da spørgsmålet om Norge at blive medlem af EF blev relevant, tog Arbeiderpartiet og Bratteli en positiv holdning. Efter at det norske folk sagde nej til tiltrædelse af EF i 1972, trak han sig tilbage som premierminister. Bratteli overtog igen i 1973. Han blev efterfulgt af Odvar Nordli i 1976, og Arbeiderpartiet forblev ved magten indtil 1981. I 1980'erne kom en højrebølge, som også fandt vej til Norge. Resultatet var, at Kåre Willoch overtog efter Gro Harlem Brundtlands første regeringstid efter valget i 1981.


1986–1997: Ny Ap-epoke

Under ledelse af Brundtland og Einar Førde blev partiet moderniseret og genoprettet sin ledende position med et meget godt valgresultat i 1985. I 1986 overtog Gro Harlem Brundtland igen som statsminister. Hun fungerede som regeringschef i 10 år med undtagelse af årene 1989-1990. I 1996 trak hun sig tilbage og overgav roret til Thorbjørn Jagland. Jagland blev straks udsat for kritik for sin tiltrædelseserklæring og begrebet det norske hus, som af mange blev set som dårligt planlagt og viste en simpel forståelse af samfundet. Senere opstod der turbulens omkring nogle af ministrene, og tonen i revisionen var, at flere ministre kom og gik. Jagland blev også udsat for kritik for at have valgt ministre baseret på kendte navne, men uden meget politisk erfaring. På grund af problemerne valgte Jagland derfor at stille et kabinetsspørgsmål til det norske folk foran Stortingsvalget 1997: Hvis Arbeiderpartiet ikke fik mere eller samme støtte som det forrige valg (36,9 procent), ville regeringen trække sig tilbage. Arbeiderpartiet modtog kun 35 procent ved valget, og Jagland trak sig tilbage.

1997–nu: Modstand og nyt kursus

Arbeiderpartiet kunne den 14. september 2009 fejre genvalg til Jens Stoltenbergs flertalsregering, det første norske genvalg siden 1993 og det første til et flertalsregering siden 1969.
Foto: Erlend Bjørtvedt

Efter Jaglands regeringstid overtog en Sentrum-høyre gering bestående af Senterpartiet, Kristelig Folkeparti og Venstre ledet af Kjell Magne Bondevik. For Arbeiderpartiet var denne gang præget af intern uro og magtkamp. Omkring årtusindskiftet mente mange i partiet, at Thorbjørn Jagland skulle overlade roret til den daværende viceleder Jens Stoltenberg. Som et resultat trådte Jagland af som premierministerkandidat og parlamentarisk leder på Arbeiderpartiets bestyrelsesmøde i februar 2000, men forblev leder af partiet indtil 2002. I marts 2000 overtog Jens Stoltenberg som satsministerminister for Arbeiderpartiet, efter at Bondevik stillede kabinetsspørgsmål i gaskraft-sagen og tabte. Partiet deltog i koalitionsministeret Regeringen Jens Stoltenberg II (2005 - 2013); Statsministeren var fra Arbeiderpartiet.

Arbejderpartiet blev hårdt ramt af Terrorangrebene i Norge 22. juli 2011. AUFs sommerlejr var et vigtigt mål for terroristen, og han dræbte flere af partiets unge lederskabskandidater. Partiet var i lang tid påvirket af intern strid og politisk lammelse og foretog et nyt svagt parlamentsvalg i 2017 med svækket støtte (27,4%) og uden tilstrækkelig evne til at opbygge en koalition. Partilederen Jonas Gahr Støre forblev dog i embedet i hele denne periode. Arbejdspartiets mediedækning fokuserede ofte på interne politiske konflikter og beskrev en svag organisationskultur, der ikke var i stand til at håndtere magtmisbrug.

I januar 2018 blev næstformand Trond Giske suspenderet (og holdt stadig de andre stillinger). Lederartiklen i Aftenposten på d. 5. januar, sagde at partiet er i "dyp krise. Den uavklarte Giske-saken er et problem i seg selv. Den har i tillegg fungert som en katalysator for andre konflikter og problemer i partiet". Han trak sig som næstformand, d. 7. januar. Han blev flyttet fra finanskomiteen, skrev medierne senere.

Det norske Arbeiderpartis hovedkvarter i Oslo
År % af stemmer
1961 46,8
1965 43,1
1969 46,5
1973 35,3
1977 42,3
1981 37,2
1985 40,8
1989 34,3
1993 36,9
1997 35,0
2001 24,3
2005 32,7
2009 35,4
2013 30,8
2017 27,4

Ved valget i 2015 fik partiet 30,0 procent af stemmerne.

Anders Andersen (1887 – 1888) Hans G. Jensen (1888 – 1889) Christian Holtermann Knudsen (1889 – 1890) Carl Jeppesen (1890 – 1892) Ole Georg Gjøsteen (1892 – 1893) Gustav Olsen Berg (1893 – 1894) Carl Jeppesen (1894 – 1897) Ludvig Meyer (1897 – 1900) Christian Holtermann Knudsen (1900 – 1903) Christopher Hornsrud (1903 – 1906) Oscar Nissen (1906 – 1911) Kyrre Grepp (1918 – 1922) Emil Stang d.y. (1922 – 1923) Oscar Torp (1923 – 1945) Einar Gerhardsen (1945 – 1965) Trygve Bratteli (1965 – 1975) Reiulf Steen (1975 – 1981) Gro Harlem Brundtland (1981 – 1992) Thorbjørn Jagland (1992 – 2002) Jens Stoltenberg (2002 – 2014) Jonas Gahr Støre (2014 -)

  1. Harald Flodda: Enhedsbevægelsen i Arendal-området i 1880'erne - baggrund og indhold, kandidatafhandling, Universitetet i Oslo. 1980.
  2. Johannes G. Torstveit: Stort svindelbanknedbrud og nyt politisk parti 1886-88, Arendal 1886–1888 , Arendals Tidende, 2012. Flodda og Torstveit bygger begge på minutter fra mødet gengivet i en lokal avis.
  3. Arbejdernes leksikon. Arbeidermagasinets udgiver. Oslo 1932. Nøgleord: Det norske Arbeiderpartiet. Bind 2, s.291 -292
  4. . NRK. Hentet 21. december 2016.
Spire
Denne artikel om et politisk parti eller gruppe er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved atudvide den.

Arbeiderpartiet
arbeiderpartiet, sprog, overvåg, rediger, norske, arbeiderparti, eller, tidligere, norske, arbeiderparti, nynorsk, arbeidarpartiet, samisk, bargiidbellodat, socialdemokratisk, parti, norge, dermed, søsterparti, blandt, andet, socialdemokratiet, danmark, kilde,. Arbeiderpartiet Sprog Overvag Rediger Det norske Arbeiderparti eller Ap tidligere Det norske Arbeiderparti DNA Nynorsk Arbeidarpartiet Samisk Bargiidbellodat er et socialdemokratisk parti i Norge og dermed sosterparti til blandt andet Socialdemokratiet i Danmark kilde mangler Arbeiderpartiet er det storste parti i Norge malt i antal medlemmer og stotte ved Stortingsvalget 2017 Nuvaerende partileder Jonas Gahr Store Partiet blev stiftet den 21 august 1887 i Arendal i Norge Arbeiderpartiet blev forste gang valgt ind i Stortinget ved valget i 1903 og har siden valget i 1927 vaeret det storste parti i Norge Partiet sad forste gang i regeringen under Christopher Hornsruds korte tid som statsminister i 1928 I store dele af tiden siden 1935 har Arbeiderpartiet vaeret del af Norges regering 1 2 Partiet var sidst i regering 2005 2013 under Jens Stoltenberg men har siden 2013 vaeret i opposition til Regeringen Solberg Arbeidernes Ungdomsfylking er partiets ungdomsorganisation Indholdsfortegnelse 1 Historie 1 1 1900 1918 1 2 1918 1927 Fra revolution til revision 1 3 1935 1945 Ny regerings aera og krigstid 1 4 1945 1965 Arbejderpartiets storhedstid 1 5 1965 1986 Nye regeringsperioder og EF stridigheder 1 6 1986 1997 Ny Ap epoke 1 7 1997 nu Modstand og nyt kursus 2 Parlamentsvalg Stortinget siden 1961 3 Kommunevalg 4 Ledere 5 Se ogsa 6 Referencer 7 Eksterne henvisningerHistorie RedigerPartiet dannede regering i 1928 Regeringen Christopher Hornsrud og tabte valget i 1930 3 Pensionatet Sigholts Minde ved Ormetjern i Arendal hvor det Norske Arbeiderpartiet blev grundlagt i 1887 Foto Karl Ragnar Gjertsen Det Forenede norske Arbeiderparti blev oprettet som et socialistisk parti med fremkomsten af den socialistiske ideologi og socialisme Det blev grundlagt den 21 august 1887 i Ormetjern i Barbu kommune uden for Arendal med savvaerksarbejdere Anders Andersen oprindeligt fra Jevnaker som formand Samhold bevaegelsen der blev oprettet efter Arendalskrakket i efteraret 1886 tog initiativet til stiftelsesmodet Modet fandt sted i et rum der tilhorte et afholdshold Det forste program havde kun fire point 4 5 universel valgret for maend og kvinder lovpligtig normal arbejdsdag direkte skat stotte til anerkendte og berettigede strejker Partiet blev grundlagt pa et tidspunkt hvor der var hoj arbejdsloshed i Arendal omradet kort efter det sakaldte Arendal nedbrud Modet i Arendal den 21 og 22 august 1887 omtales som partiets 1 nationale mode og som Arendal mode 6 Det tog tid for partiet at blive mere magtfuldt men et vigtigt skridt blev taget i 1898 Pa det tidspunkt blev almindelig valgret for maend indfort i Norge Dette betod at husejere arbejdstagere og personer med lav indkomst fik stemmeret Mange af dem stottede Arbeiderpartiet 1900 1918 Rediger I perioden op til Forste Verdenskrig havde den professionelle og politiske arbejderbevaegelse sit gennembrud Styrken i den nationale organisation og fagforeningerne forte ogsa til den anden parts organisation Kampforholdene i arbejdslivet blev reguleret gennem et nationalt kollektivt forhandlingssystem Ved stortingsvalget i 1903 fik partiet sine forste repraesentanter pa Stortinget Nye lokale foreninger blev grundlagt og antallet af medlemmer steg 1918 1927 Fra revolution til revision Rediger Efter forste verdenskrig og den russiske revolution radikaliserede Arbeiderpariet sig til et revolutionaert parti for proletariatet Arbejderpartiet valgte at blive medlem af den kommunistiske internationale Komintern Registreringen forte til splittelse af partiet og hojreflojen brod los og dannede Norges Socialdemokratiske Arbeiderparti I 1923 blev Arbeiderpartiet udelukket af Komintern efter at flertallet i Nationalforsamlingen distancerede sig fra Moskvateserne og saledes skete der en tredje splittelse Denne gang forlod venstreflojen partiet og dannede Norges Kommunistiske Parti NKP Ungdomsorganisationen for AP Norges Kommunistiske Ungdomsforbund NKU fulgte NKP efter overtraedelsen I 1920 erne opgav Arbeiderpartiet ideen om en vaebnet verdensrevolution og i 1927 fusionerede Arbeiderpartiet igen med Norges Socialdemokratiske Arbeiderparti NKP forblev et uafhaengigt parti Ved stortingsvalget samme ar gik Arbeiderpartiet staerkt frem og blev Norges storste parti pa Stortinget noget det har vaeret siden Arbejderpartiet var stadig tilhaenger af socialisme som ideologi men var gaet fra at vaere et tilsyneladende revolutionaert parti til at blive et revisionistisk socialdemokratisk parti Sporgsmalet er hvor revolutionerende partiet virkelig havde vaeret Efter pausen med NKP opretholdt Arbeiderpartiet en revolutionaer retorik Partiets ungdomsforening fik for eksempel sit navn Venstrekommunistisk Ungdomsfylking 1935 1945 Ny regerings aera og krigstid Rediger I 1935 gav Bondepartiet gront lys for Arbeiderpartiet og Johan Nygaardsvold til at danne en ny regering gennem den sakaldte kriseforlig Nygaardsvold regeringen sad i perioden 1935 1945 Under Anden Verdenskrig og den tyske besaettelse boede regeringen i Storbritannien Denne aera med regering har modtaget bade ros og kritik Kritikere papeger at forsvaret var darligt udstyret i modet med den invaderende styrke og at regeringen delvis var skyld i det Arbejdspartiets gamle slagord om det brudte gevaers politik fremhaeves ofte i denne forbindelse Rosen bestar af regeringens indsats under krigen da kongen og regeringen fortsatte deres eksilkamp 1945 1965 Arbejderpartiets storhedstid Rediger Ved parlamentsvalget i 1945 fik arbeiderpartiet et klart flertal og Einar Gerhardsen dannede en regering Einar Gerhardsen forblev premierminister indtil 1965 kun afbrudt af partikollegaen Oscar Torp regeringstid fra 1951 1955 og John Lyng i 1963 I denne periode investerede Arbeiderpartiet kraftigt i at udvikle industrien i Norge og genopbygge landet efter anden Verdenskrig Arbejderpartiet var i spidsen for at opbygge en velfaerdsstat samtidig med at de understregede en staerk statskontrol med okonomien Da partiet kom ind for at stotte norsk NATO medlemskab fremkaldte det igen intern strid i partiet Den nationale forsamlingsvalgte partiledelse var derimod meget stabil i hele denne periode bestaende af partileder Gerhardsen viceleder Trygve Bratteli partisekretaer Haakon Lie og Arbeiderbladet redaktor Martin Tranmael I 1961 blev noglepartimedlemmer ekskluderet fra partiet pa grund af deres fraktionering i NATO sporgsmalet Disse var samme ar blandt grundlaeggerne af Sosialistisk Folkeparti forloberen for Sosialistisk Venstreparti I 1961 mistede Arbeiderpartiet sit flertal pa Stortinget men det var stadig et socialistisk flertal med Socialist Folkepartiets to stortingsrepraesentanter I 1963 skulle disse to dog vaelte Gerhardsen regeringen i Kings Bay sagen da Stortingets flertal stottede et mistillidsforsog mod regeringen Samme ar blev scenen derfor sat for den forste borgerlige regering i efterkrigstiden under John Lyng Men denne regering sad kun et par uger for Gerhardsen overtog igen Arsagen var at et socialistisk flertal pa Stortinget ikke ville stotte Lyngs regeringserklaering Gerhardsen sad i yderligere to ar for et borgerligt flertal pa Stortinget i 1965 Gerhardsen tradte derfor tilbage for sidste gang samme ar 1965 1986 Nye regeringsperioder og EF stridigheder Rediger Efter Per Borten regeringstid overtog Trygve Bratteli som statsministerminister for Arbeiderpartiet i 1971 Da sporgsmalet om Norge at blive medlem af EF blev relevant tog Arbeiderpartiet og Bratteli en positiv holdning Efter at det norske folk sagde nej til tiltraedelse af EF i 1972 trak han sig tilbage som premierminister Bratteli overtog igen i 1973 Han blev efterfulgt af Odvar Nordli i 1976 og Arbeiderpartiet forblev ved magten indtil 1981 I 1980 erne kom en hojrebolge som ogsa fandt vej til Norge Resultatet var at Kare Willoch overtog efter Gro Harlem Brundtlands forste regeringstid efter valget i 1981 7 1986 1997 Ny Ap epoke Rediger Under ledelse af Brundtland og Einar Forde blev partiet moderniseret og genoprettet sin ledende position med et meget godt valgresultat i 1985 I 1986 overtog Gro Harlem Brundtland igen som statsminister Hun fungerede som regeringschef i 10 ar med undtagelse af arene 1989 1990 I 1996 trak hun sig tilbage og overgav roret til Thorbjorn Jagland Jagland blev straks udsat for kritik for sin tiltraedelseserklaering og begrebet det norske hus som af mange blev set som darligt planlagt og viste en simpel forstaelse af samfundet Senere opstod der turbulens omkring nogle af ministrene og tonen i revisionen var at flere ministre kom og gik Jagland blev ogsa udsat for kritik for at have valgt ministre baseret pa kendte navne men uden meget politisk erfaring Pa grund af problemerne valgte Jagland derfor at stille et kabinetssporgsmal til det norske folk foran Stortingsvalget 1997 Hvis Arbeiderpartiet ikke fik mere eller samme stotte som det forrige valg 36 9 procent ville regeringen traekke sig tilbage Arbeiderpartiet modtog kun 35 procent ved valget og Jagland trak sig tilbage 1997 nu Modstand og nyt kursus Rediger Arbeiderpartiet kunne den 14 september 2009 fejre genvalg til Jens Stoltenbergs flertalsregering det forste norske genvalg siden 1993 og det forste til et flertalsregering siden 1969 Foto Erlend Bjortvedt Efter Jaglands regeringstid overtog en Sentrum hoyre gering bestaende af Senterpartiet Kristelig Folkeparti og Venstre ledet af Kjell Magne Bondevik For Arbeiderpartiet var denne gang praeget af intern uro og magtkamp Omkring artusindskiftet mente mange i partiet at Thorbjorn Jagland skulle overlade roret til den davaerende viceleder Jens Stoltenberg Som et resultat tradte Jagland af som premierministerkandidat og parlamentarisk leder pa Arbeiderpartiets bestyrelsesmode i februar 2000 men forblev leder af partiet indtil 2002 I marts 2000 overtog Jens Stoltenberg som satsministerminister for Arbeiderpartiet efter at Bondevik stillede kabinetssporgsmal i gaskraft sagen og tabte Partiet deltog i koalitionsministeret Regeringen Jens Stoltenberg II 2005 2013 Statsministeren var fra Arbeiderpartiet Arbejderpartiet blev hardt ramt af Terrorangrebene i Norge 22 juli 2011 AUFs sommerlejr var et vigtigt mal for terroristen og han draebte flere af partiets unge lederskabskandidater Partiet var i lang tid pavirket af intern strid og politisk lammelse og foretog et nyt svagt parlamentsvalg i 2017 med svaekket stotte 27 4 og uden tilstraekkelig evne til at opbygge en koalition Partilederen Jonas Gahr Store forblev dog i embedet i hele denne periode Arbejdspartiets mediedaekning fokuserede ofte pa interne politiske konflikter og beskrev en svag organisationskultur der ikke var i stand til at handtere magtmisbrug I januar 2018 blev naestformand Trond Giske suspenderet og holdt stadig de andre stillinger 8 Lederartiklen i Aftenposten pa d 5 januar sagde at partiet er i dyp krise Den uavklarte Giske saken er et problem i seg selv Den har i tillegg fungert som en katalysator for andre konflikter og problemer i partiet 9 Han trak sig som naestformand d 7 januar 10 Han blev flyttet fra finanskomiteen skrev medierne senere 11 Parlamentsvalg Stortinget siden 1961 Rediger Det norske Arbeiderpartis hovedkvarter i Oslo Ar af stemmer1961 46 81965 43 11969 46 51973 35 31977 42 31981 37 21985 40 81989 34 31993 36 91997 35 02001 24 32005 32 72009 35 42013 30 82017 27 4 12 Kommunevalg RedigerVed valget i 2015 fik partiet 30 0 procent af stemmerne 13 Ledere RedigerAnders Andersen 1887 1888 Hans G Jensen 1888 1889 Christian Holtermann Knudsen 1889 1890 Carl Jeppesen 1890 1892 Ole Georg Gjosteen 1892 1893 Gustav Olsen Berg 1893 1894 Carl Jeppesen 1894 1897 Ludvig Meyer 1897 1900 Christian Holtermann Knudsen 1900 1903 Christopher Hornsrud 1903 1906 Oscar Nissen 1906 1911 Kyrre Grepp 1918 1922 Emil Stang d y 1922 1923 Oscar Torp 1923 1945 Einar Gerhardsen 1945 1965 Trygve Bratteli 1965 1975 Reiulf Steen 1975 1981 Gro Harlem Brundtland 1981 1992 Thorbjorn Jagland 1992 2002 Jens Stoltenberg 2002 2014 Jonas Gahr Store 2014 Se ogsa RedigerNorges regeringerReferencer Rediger https snl no Arbeiderpartiet Etter 1900 http www tv2 no a 7230310 https snl no Arbeiderpartiet Harald Flodda Enhedsbevaegelsen i Arendal omradet i 1880 erne baggrund og indhold kandidatafhandling Universitetet i Oslo 1980 Johannes G Torstveit Stort svindelbanknedbrud og nyt politisk parti 1886 88 Arendal 1886 1888 Arendals Tidende 2012 Flodda og Torstveit bygger begge pa minutter fra modet gengivet i en lokal avis Arbejdernes leksikon Arbeidermagasinets udgiver Oslo 1932 Nogleord Det norske Arbeiderpartiet Bind 2 s 291 292 https www dagsavisen no nyemeninger h C3 B8yresiden kuppet krf 1 1221462 https www thelocal no 20180103 deputy leader suspended as norway opposition crisis continues https www aftenposten no meninger leder i G1QQP9 Aftenposten mener Arbeiderpartiet er darlig ledet Norsk naestformand traekker sig endeligt efter beskyldninger https www dagbladet no nyheter rigmor aasrud erstatter trond giske 69351616 https www nrk no valg 2017 resultat Resultater valg 2015 NRK Hentet 21 december 2016 Eksterne henvisninger Rediger Wikimedia Commons har flere filer relateret til Arbeiderpartiet Partiets websted Spire Denne artikel om et politisk parti eller gruppe er en spire som bor udbygges Du er velkommen til at hjaelpe Wikipedia ved at udvide den Hentet fra https da wikipedia org w index php title Arbeiderpartiet amp oldid 10627567, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.