fbpx
Wikipedia

Arbejdsløshed

Arbejdsløshed opstår, når arbejdsudbuddet, altså udbuddet af arbejdskraft overstiger efterspørgslen efter arbejdskraft. Arbejdsløshed regnes for en af de allervigtigste problemstillinger i den økonomiske politik, da ufrivillig ledighed både kan være et meget stort økonomisk problem og i værste fald føre til andre sociale problemer for de ramte, især i tilfælde af langvarig ledighed.

Der findes forskellige typer af arbejdsløshed og derfor også forskellige årsager til, at den opstår.

Sæsonarbejdsløshed

Efterspørgslen efter arbejdskraft har systematiske udsving i løbet af året pga. sæsonarbejde: Det gælder eksempelvis håndværkere, der har travlest om sommeren som følge af vejret, sæsonarbejdere indenfor landbrugssektoren, eller personer, der arbejder indenfor turisterhverv. Disse sæsonbetonede udsving i ledigheden regnes normalt ikke for et samfundsmæssigt problem på samme måde som længerevarende ledighedsperioder. Officielle ledighedsstatistikker offentliggør derfor ofte sæsonkorrigerede ledighedstal ved siden af de rene tal på måneds- og kvartalsbasis, og det er de sæsonkorrigerede tal, der normalt bruges i diskussioner, om ledigheden er steget eller faldet.

Strukturarbejdsløshed

Ser man bort fra sæsonudsving, opdeles ledigheden ofte i et strukturelt og et konjunkturelt bidrag. Den faktiske ledighed på ethvert tidspunkt vil således være lig summen af struktur- og konjunkturledigheden. Strukturledigheden er det ledighedsniveau, der vil være i en konjunkturneutral situation. Ofte defineres den som det ledighedsniveau, der er foreneligt med en stabil inflation. En ledighed, der er højere end det strukturelle niveau, forventes nemlig at føre til lavere lønstigninger, hvilket igen vil øge beskæftigelsen og dermed sænke ledigheden, mens en ledighed under det strukturelle niveau omvendt vil medføre en højere lønstigningstakt og dermed skabe flere arbejdsløse. Når ledigheden netop er på sit strukturelle niveau, vil lønstigningstakten være stabil (alt andet lige), og arbejdsløsheden hverken have tendens til at stige eller falde yderligere.

Strukturledigheden er dermed også den del af arbejdsløsheden, der har en mere permanent karakter. Der kan være en række forskellige årsager til, at strukturledigheden er positiv. Økonomisk teori opererer især med fire hovedforklaringer på, at der permanent kan være strukturel ledighed i en økonomi:

Minimumslønninger

I mange lande (dog ikke Danmark) er der ved lov fastsat en minimumsløn, der gælder alle på arbejdsmarkedet. I disse lande er det derfor ulovligt for en virksomhed at ansætte medarbejdere til en løn, der ligger under dette minimumsniveau. En sådan minimumsløn vil under nogle omstændigheder medføre permanent ledighed for personer, der har et lavt kvalifikationsniveau.

Effektivitetsløn

Effektivitetsløn-teorier bygger på, at virksomhederne har en interesse i at betale deres medarbejdere en relativt høj løn for at motivere dem til at arbejde effektivt; men til gengæld ønsker virksomhederne ikke at ansætte så mange. Økonomer som Janet Yellen, George Akerlof og Joseph Stiglitz er blandt udviklerne af denne tankegang.

Fagforeninger

Fagforeninger kan have en naturlig interesse i at opretholde et højt lønniveau, selvom det medfører, at der vil blive ansat færre lønmodtagere. Denne mekanisme kan også skabe strukturledighed.

Søge- og friktionsledighed

Arbejdsmarkedet består af mange forskellige delarbejdsmarkeder: De arbejdssøgende har forskellige kvalifikationer og ønsker, og virksomhederne efterspørger ofte personer med helt specifikke kvalifikationer. Da ingen af parterne har fuld information om, hvad den modsatte side efterspørger og tilbyder, kan det tage et stykke tid, før en ledig person finder en passende virksomhed, der samtidig efterspørger hans kvalifikationer. Der vil derfor ofte være en vis ledighedsperiode i overgangen fra et job til et andet, eller for nyuddannede, der kommer ud på arbejdsmarkedet. Denne type ledighedsperioder kaldes søgeledighed eller friktionsledighed. Ledigheden kan især være langvarig, hvis de efterspurgte job findes i en anden del af landet end der, hvor de ledige bor (geografisk arbejdsløshed), eller hvis de ledige job findes i andre brancher, så der kræves omskoling eller tilsvarende, før de arbejdsløse kan tiltræde jobbet (teknologisk arbejdsløshed).

Søgefriktionerne, som bl.a. skyldes manglende information, kan dermed også give anledning til såkaldte flaskehalsproblemer, hvor der er høj ledighed inden for nogle fag og geografiske områder, mens der samtidig er mangel på arbejdskraft i andre brancher og områder.

Økonomerne Peter Diamond, Dale Mortensen og Christopher Pissarides fik Nobelprisen i økonomi i 2010 for deres arbejde med teorien om søgefriktioner på arbejdsmarkedet.

Konjunkturarbejdsløshed

Konjunkturarbejdsløshed betegner den arbejdsløshed, som er afhængig af konjunkturerne i samfundet. Som nævnt er faktisk (samlet) ledighed = strukturel ledighed + konjunkturledighed. I perioder med højkonjunktur vil produktionen og dermed beskæftigelsen være høj, mens den i perioder med lavkonjunktur vil være lav. Konjunkturarbejdsløsheden har derfor et positivt niveau i perioder med lavkonjunktur, idet efterspørgselen efter varer og tjenesteydelser understimulerer produktionen og dermed beskæftigelsen, og den faktiske ledighed derfor er større end det strukturelle niveau. I en højkonjunktur vil konjunkturledigheden omvendt være negativ, idet den faktiske ledighed i denne situation vil være lavere end den strukturelle.

Danmarks Statistik offentliggør regelmæssigt tre forskellige statistiske opgørelser af ledigheden: Registreret nettoledighed, registreret bruttoledighed og den såkaldte AKU-ledighed.

Nettoledigheden omfatter alle modtager af arbejdsløshedsdagpenge samt såkaldt arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Bruttoledigheden omfatter alle nettoledige samt alle personer, der er i aktivering og modtager en aktiveringsydelse. Både netto- og bruttoledigheden tæller altså antallet af personer, der modtager bestemte offentlige ydelser og er en totaloptælling, dvs. bygger på de samlede registreringer af disse overførselsindkomstmodtagere fra hele landet. Nye tal for såvel netto- som bruttoledighed offentliggøres hver måned.

I modsætning hertil opgøres de AKU-ledige i form af en stikprøveundersøgelse (Arbejdskraftundersøgelsen). Hvert kvartal bliver 89.000 danskere spurgt om deres arbejdsmarkedstilknytning. Man opfattes som ledig i AKU-undersøgelsens forstand (AKU-ledig), hvis man svarer ja til, at man er ubeskæftiget, at man aktivt har søgt arbejde inden for fire uger forud for den uge, undersøgelsen finder sted, og at man kan tiltræde et job inden for to uger. AKU-undersøgelsen medtager altså personer, der er aktivt jobsøgende, selvom de ikke modtager nogen form for ledighedsunderstøttelse. Således medregnes jobsøgende studerende i AKU-ledigheden, selvom de ikke er berettiget til ledighedsydelser. Til gengæld medtager undersøgelsen ikke personer, der ikke aktivt søger job, selvom de modtager dagpenge og kontanthjælp. AKU-undersøgelsen offentliggør nye detaljerede tal for ledighed og beskæftigelse hvert kvartal. Mere overordnede tal for de AKU-ledige offentliggøres også hver måned.

Ledigheden i Danmark

I februar 2020 var den registrerede bruttoledighed på 103.900 personer eller 3,7 % af arbejdsstyrken, mens den registrerede nettoledighed var på 87.900 personer eller 3,1 % af arbejdsstyrken (sæsonkorrigerede tal). Ledigheden er ikke ligeligt fordelt på forskellige grupper. For mænd var (brutto-)ledigheden således 3,4 % og for kvinder 3,9 %. For de 16-24-årige var ledigheden 1,8 %, mens aldersgruppen 25-29-årige havde den største procentvise ledighed af alle, nemlig 7 %.

I samme måned var AKU-ledigheden på 147.000 personer eller 4,9 % af arbejdsstyrken (for 15-74-årige, sæsonkorrigerede tal). Der forventes dog en kraftig stigning i arbejdsløsheden i løbet af foråret 2020 som følge af de økonomiske konsekvenser af coronapandemien, der ramte Danmark fra slutningen af februar.


Den gennemsnitlige årlige arbejdsløshed, fra 2007 angivet som den registrerede bruttoledighed, er vist i grafen. Ledigheden havde sin maksimale størrelse i 1993 med 12,4 % af arbejdsstyrken. I 2018 var bruttoledigheden 3,8 % af arbejdsstyrken.

Ledigheden rammer typisk ikke alle grupper på arbejdsmarkedet lige hårdt. Der kan være systematiske kønsforskelle i ledigheden. I Danmark og mange andre lande er ledigheden højere for grupper med kort eller ingen uddannelse end for mere højtuddannede grupper. Forhold som alder, fagområde, geografisk område, helbred, civilstand og nationalitetsbaggrund samt mere svært målelige forhold som alkoholmisbrug og sociale problemer spiller en stor rolle for ledighedsrisikoen. Man taler i sådanne forbindelser om arbejdsmarkedets kernegrupper, der er præget af høj og stabil beskæftigelse, og rand- eller marginalgrupperne, hvis tilknytning til arbejdsmarkedet er mere løs, og som oftere er ramt af ledighed.

Engelske arbejdsløse diskuterer den stigende arbejdsløshed. 1931.

Effektive midler til at bekæmpe ledigheden afhænger af, hvilken type ledighed der er tale om. Konjunkturbestemt ledighed kan mindskes ved at forøge den effektive efterspørgsel i samfundet, hvilket traditionelt forsøges gjort ved at føre ekspansiv finanspolitik eller pengepolitik.

Disse former for økonomisk politik kan imidlertid ikke modvirke strukturledighed, der i stedet kan søges reduceret ved forskellige former for arbejdsmarkedspolitik, der sigter på at forbedre strukturerne på arbejdsmarkedet. Man kan således forsøge at dæmpe søgefriktionerne og modvirke flaskehalse ved at øge arbejdskraftens geografiske og faglige mobilitet, dvs. ved at lade folk søge arbejde andre steder eller ved at omskole dem, så de opfylder de kvalifikationer, der efterspørges. Andre instrumenter kan være at påvirke reglerne for udbetaling af arbejdsløshedsunderstøttelse, f.eks. dagpengeperiodens længde eller størrelsen af satserne, eller at ændre reglerne for aktivering.

Se Wiktionarys definition på ordet:
  1. Pindyck, R.S. og D. L. Rubinfeld (2012): Microeconomics, International Edition. Eighth Edition, Pearson Education. Kapitel 9.
  2. Pindyck, R.S. og D. L. Rubinfeld (2012): Microeconomics, International Edition. Eighth Edition, Pearson Education. Kapitel 17.
  3. Pindyck, R.S. og D. L. Rubinfeld (2012): Microeconomics, International Edition. Eighth Edition, Pearson Education. Kapitel 14.
  4. Mankiw, N. G. og M. P. Taylor (2008): Macroeconomics, European Edition, kapitel 6. Worth Publishers, New York
  5. Thomas Mølsted Jørgensen: Arbejdsmarkedspolitik. 8. udgave, Handelshøjskolens Forlag, 2009. S. 51-52.

Arbejdsløshed
arbejdsløshed, sprog, overvåg, rediger, opstår, når, arbejdsudbuddet, altså, udbuddet, arbejdskraft, overstiger, efterspørgslen, efter, arbejdskraft, regnes, allervigtigste, problemstillinger, økonomiske, politik, ufrivillig, ledighed, både, være, meget, stort. Arbejdsloshed Sprog Overvag Rediger Arbejdsloshed opstar nar arbejdsudbuddet altsa udbuddet af arbejdskraft overstiger eftersporgslen efter arbejdskraft Arbejdsloshed regnes for en af de allervigtigste problemstillinger i den okonomiske politik da ufrivillig ledighed bade kan vaere et meget stort okonomisk problem og i vaerste fald fore til andre sociale problemer for de ramte isaer i tilfaelde af langvarig ledighed Arbejdslos tysker 1928 Teksten pa skiltet lyder i oversaettelse Flittig ung mand soger arbejde Indholdsfortegnelse 1 Arsager til arbejdsloshed 1 1 Saesonarbejdsloshed 1 2 Strukturarbejdsloshed 1 2 1 Minimumslonninger 1 2 2 Effektivitetslon 1 2 3 Fagforeninger 1 2 4 Soge og friktionsledighed 1 3 Konjunkturarbejdsloshed 2 Maling af arbejdsloshed i Danmark 2 1 Ledigheden i Danmark 3 Saerligt ramte grupper 4 Bekaempelse af arbejdsloshed 5 Se ogsa 6 Eksterne henvisninger 7 KilderArsager til arbejdsloshed RedigerDer findes forskellige typer af arbejdsloshed og derfor ogsa forskellige arsager til at den opstar Saesonarbejdsloshed Rediger Eftersporgslen efter arbejdskraft har systematiske udsving i lobet af aret pga saesonarbejde Det gaelder eksempelvis handvaerkere der har travlest om sommeren som folge af vejret saesonarbejdere indenfor landbrugssektoren eller personer der arbejder indenfor turisterhverv Disse saesonbetonede udsving i ledigheden regnes normalt ikke for et samfundsmaessigt problem pa samme made som laengerevarende ledighedsperioder Officielle ledighedsstatistikker offentliggor derfor ofte saesonkorrigerede ledighedstal ved siden af de rene tal pa maneds og kvartalsbasis og det er de saesonkorrigerede tal der normalt bruges i diskussioner om ledigheden er steget eller faldet Strukturarbejdsloshed Rediger Ser man bort fra saesonudsving opdeles ledigheden ofte i et strukturelt og et konjunkturelt bidrag Den faktiske ledighed pa ethvert tidspunkt vil saledes vaere lig summen af struktur og konjunkturledigheden Strukturledigheden er det ledighedsniveau der vil vaere i en konjunkturneutral situation Ofte defineres den som det ledighedsniveau der er foreneligt med en stabil inflation En ledighed der er hojere end det strukturelle niveau forventes nemlig at fore til lavere lonstigninger hvilket igen vil oge beskaeftigelsen og dermed saenke ledigheden mens en ledighed under det strukturelle niveau omvendt vil medfore en hojere lonstigningstakt og dermed skabe flere arbejdslose Nar ledigheden netop er pa sit strukturelle niveau vil lonstigningstakten vaere stabil alt andet lige og arbejdslosheden hverken have tendens til at stige eller falde yderligere Strukturledigheden er dermed ogsa den del af arbejdslosheden der har en mere permanent karakter Der kan vaere en raekke forskellige arsager til at strukturledigheden er positiv Okonomisk teori opererer isaer med fire hovedforklaringer pa at der permanent kan vaere strukturel ledighed i en okonomi Minimumslonninger Rediger I mange lande dog ikke Danmark er der ved lov fastsat en minimumslon der gaelder alle pa arbejdsmarkedet I disse lande er det derfor ulovligt for en virksomhed at ansaette medarbejdere til en lon der ligger under dette minimumsniveau En sadan minimumslon vil under nogle omstaendigheder medfore permanent ledighed for personer der har et lavt kvalifikationsniveau 1 Effektivitetslon Rediger Effektivitetslon teorier bygger pa at virksomhederne har en interesse i at betale deres medarbejdere en relativt hoj lon for at motivere dem til at arbejde effektivt men til gengaeld onsker virksomhederne ikke at ansaette sa mange 2 Okonomer som Janet Yellen George Akerlof og Joseph Stiglitz er blandt udviklerne af denne tankegang Fagforeninger Rediger Fagforeninger kan have en naturlig interesse i at opretholde et hojt lonniveau selvom det medforer at der vil blive ansat faerre lonmodtagere Denne mekanisme kan ogsa skabe strukturledighed 3 Soge og friktionsledighed Rediger Arbejdsmarkedet bestar af mange forskellige delarbejdsmarkeder De arbejdssogende har forskellige kvalifikationer og onsker og virksomhederne eftersporger ofte personer med helt specifikke kvalifikationer Da ingen af parterne har fuld information om hvad den modsatte side eftersporger og tilbyder kan det tage et stykke tid for en ledig person finder en passende virksomhed der samtidig eftersporger hans kvalifikationer Der vil derfor ofte vaere en vis ledighedsperiode i overgangen fra et job til et andet eller for nyuddannede der kommer ud pa arbejdsmarkedet Denne type ledighedsperioder kaldes sogeledighed eller friktionsledighed 4 Ledigheden kan isaer vaere langvarig hvis de efterspurgte job findes i en anden del af landet end der hvor de ledige bor geografisk arbejdsloshed eller hvis de ledige job findes i andre brancher sa der kraeves omskoling eller tilsvarende for de arbejdslose kan tiltraede jobbet teknologisk arbejdsloshed Sogefriktionerne som bl a skyldes manglende information kan dermed ogsa give anledning til sakaldte flaskehalsproblemer hvor der er hoj ledighed inden for nogle fag og geografiske omrader mens der samtidig er mangel pa arbejdskraft i andre brancher og omrader Okonomerne Peter Diamond Dale Mortensen og Christopher Pissarides fik Nobelprisen i okonomi i 2010 for deres arbejde med teorien om sogefriktioner pa arbejdsmarkedet Konjunkturarbejdsloshed Rediger Konjunkturarbejdsloshed betegner den arbejdsloshed som er afhaengig af konjunkturerne i samfundet Som naevnt er faktisk samlet ledighed strukturel ledighed konjunkturledighed I perioder med hojkonjunktur vil produktionen og dermed beskaeftigelsen vaere hoj mens den i perioder med lavkonjunktur vil vaere lav Konjunkturarbejdslosheden har derfor et positivt niveau i perioder med lavkonjunktur idet eftersporgselen efter varer og tjenesteydelser understimulerer produktionen og dermed beskaeftigelsen og den faktiske ledighed derfor er storre end det strukturelle niveau I en hojkonjunktur vil konjunkturledigheden omvendt vaere negativ idet den faktiske ledighed i denne situation vil vaere lavere end den strukturelle Maling af arbejdsloshed i Danmark RedigerDanmarks Statistik offentliggor regelmaessigt tre forskellige statistiske opgorelser af ledigheden Registreret nettoledighed registreret bruttoledighed og den sakaldte AKU ledighed Nettoledigheden omfatter alle modtager af arbejdsloshedsdagpenge samt sakaldt arbejdsmarkedsparate kontanthjaelpsmodtagere Bruttoledigheden omfatter alle nettoledige samt alle personer der er i aktivering og modtager en aktiveringsydelse Bade netto og bruttoledigheden taeller altsa antallet af personer der modtager bestemte offentlige ydelser og er en totaloptaelling dvs bygger pa de samlede registreringer af disse overforselsindkomstmodtagere fra hele landet 5 Nye tal for savel netto som bruttoledighed offentliggores hver maned I modsaetning hertil opgores de AKU ledige i form af en stikproveundersogelse Arbejdskraftundersogelsen Hvert kvartal bliver 89 000 danskere spurgt om deres arbejdsmarkedstilknytning Man opfattes som ledig i AKU undersogelsens forstand AKU ledig hvis man svarer ja til at man er ubeskaeftiget at man aktivt har sogt arbejde inden for fire uger forud for den uge undersogelsen finder sted og at man kan tiltraede et job inden for to uger 6 AKU undersogelsen medtager altsa personer der er aktivt jobsogende selvom de ikke modtager nogen form for ledighedsunderstottelse Saledes medregnes jobsogende studerende i AKU ledigheden selvom de ikke er berettiget til ledighedsydelser Til gengaeld medtager undersogelsen ikke personer der ikke aktivt soger job selvom de modtager dagpenge og kontanthjaelp AKU undersogelsen offentliggor nye detaljerede tal for ledighed og beskaeftigelse hvert kvartal Mere overordnede tal for de AKU ledige offentliggores ogsa hver maned Ledigheden i Danmark Rediger I februar 2020 var den registrerede bruttoledighed pa 103 900 personer eller 3 7 af arbejdsstyrken mens den registrerede nettoledighed var pa 87 900 personer eller 3 1 af arbejdsstyrken saesonkorrigerede tal Ledigheden er ikke ligeligt fordelt pa forskellige grupper For maend var brutto ledigheden saledes 3 4 og for kvinder 3 9 For de 16 24 arige var ledigheden 1 8 mens aldersgruppen 25 29 arige havde den storste procentvise ledighed af alle nemlig 7 7 I samme maned var AKU ledigheden pa 147 000 personer eller 4 9 af arbejdsstyrken for 15 74 arige saesonkorrigerede tal 7 Der forventes dog en kraftig stigning i arbejdslosheden i lobet af foraret 2020 som folge af de okonomiske konsekvenser af coronapandemien der ramte Danmark fra slutningen af februar 8 Den gennemsnitlige arlige arbejdsloshed fra 2007 angivet som den registrerede bruttoledighed er vist i grafen Ledigheden havde sin maksimale storrelse i 1993 med 12 4 af arbejdsstyrken I 2018 var bruttoledigheden 3 8 af arbejdsstyrken 9 10 Saerligt ramte grupper RedigerLedigheden rammer typisk ikke alle grupper pa arbejdsmarkedet lige hardt Der kan vaere systematiske konsforskelle i ledigheden I Danmark og mange andre lande er ledigheden hojere for grupper med kort eller ingen uddannelse end for mere hojtuddannede grupper Forhold som alder fagomrade geografisk omrade helbred civilstand og nationalitetsbaggrund samt mere svaert malelige forhold som alkoholmisbrug og sociale problemer spiller en stor rolle for ledighedsrisikoen 11 Man taler i sadanne forbindelser om arbejdsmarkedets kernegrupper der er praeget af hoj og stabil beskaeftigelse og rand eller marginalgrupperne hvis tilknytning til arbejdsmarkedet er mere los og som oftere er ramt af ledighed Bekaempelse af arbejdsloshed Rediger Engelske arbejdslose diskuterer den stigende arbejdsloshed 1931 Effektive midler til at bekaempe ledigheden afhaenger af hvilken type ledighed der er tale om Konjunkturbestemt ledighed kan mindskes ved at foroge den effektive eftersporgsel i samfundet hvilket traditionelt forsoges gjort ved at fore ekspansiv finanspolitik eller pengepolitik Disse former for okonomisk politik kan imidlertid ikke modvirke strukturledighed der i stedet kan soges reduceret ved forskellige former for arbejdsmarkedspolitik der sigter pa at forbedre strukturerne pa arbejdsmarkedet Man kan saledes forsoge at daempe sogefriktionerne og modvirke flaskehalse ved at oge arbejdskraftens geografiske og faglige mobilitet dvs ved at lade folk soge arbejde andre steder eller ved at omskole dem sa de opfylder de kvalifikationer der eftersporges Andre instrumenter kan vaere at pavirke reglerne for udbetaling af arbejdsloshedsunderstottelse f eks dagpengeperiodens laengde eller storrelsen af satserne eller at aendre reglerne for aktivering Se ogsa Rediger Se Wiktionarys definition pa ordet arbejdsloshedArbejdsmarked Arbejdsstyrke Arbejdsudbud Aktivering Beskaeftigelse Dagpenge Dansk beskaeftigelsespolitiks historie Beskaeftigelsespolitik Beskaeftigelsesministeriet KompensationsgradEksterne henvisninger RedigerForslag til bekaempelse af arbejdsloshed 1935Kilder Rediger Pindyck R S og D L Rubinfeld 2012 Microeconomics International Edition Eighth Edition Pearson Education Kapitel 9 Pindyck R S og D L Rubinfeld 2012 Microeconomics International Edition Eighth Edition Pearson Education Kapitel 17 Pindyck R S og D L Rubinfeld 2012 Microeconomics International Edition Eighth Edition Pearson Education Kapitel 14 Mankiw N G og M P Taylor 2008 Macroeconomics European Edition kapitel 6 Worth Publishers New York Danmarks Statistiks hjemmeside Registreret ledighed Hentet 15 marts 2014 Danmarks Statistiks hjemmeside Arbejdskraftundersogelsen arbejdsloshed Hentet 15 marts 2014 a b Nyt fra Danmarks Statistik 31 marts 2020 Nr 121 Uaendret bruttoledighed fra januar til februar Finansministeren skal have fingeren pa den finanspolitiske aftraekker Analyse af Jeppe Druedahl Kobenhavns Universitet i dagbladet Information 30 januar 2020 Data for 1993 2006 stammer fra Statistikbanken tabel AARD Ledige i procent af arbejdsstyrken efter omrade og kon ar AFSLUTTET Data hentet 2 marts 2020 Data for 2007 og frem stammer fra Statistikbanken tabel AULP01 Fuldtidsledige i pct af arbejdsstyrken efter omrade alder og kon Data hentet 2 marts 2020 Thomas Molsted Jorgensen Arbejdsmarkedspolitik 8 udgave Handelshojskolens Forlag 2009 S 51 52 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Arbejdsloshed amp oldid 10668981, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.