fbpx
Wikipedia

Beskæftigelsespolitik

Beskæftigelsespolitik (tidl. oftest Arbejdsmarkedspolitik) er en type strukturpolitik omkring arbejdsmarkedet, som skal forbedre beskæftigelsen. Beskæftigelsespolitikken er bestemt af, hvilke samfundsøkonomiske mål der vurderes vigtigst af de enkelte partier og den økonomiske situation i et givet land. Formålet med beskæftigelsespolitikken er bl.a. at sikre, at et politisk tiltag på et andet område (fx uddannelse) ikke uventet skaber større arbejdsløshed og at lave tiltag direkte for at nedsætte arbejdsløsheden.

En beskæftigelsespolitik kan indeholde elementer af både passive og aktive indsatser, der tilsammen skal sikre det bedste resultat. Passive ordninger består i udbetaling af ydelser, som skal erstatte arbejdsindkomsten under ledighed, orlov m.v. herunder hører dagpenge og kontanthjælp. Aktiv arbejdsmarkedspolitik er en række ordninger, der har det formål at få de arbejdsløse på arbejde igen. Det kunne f.eks. være jobformidling, jobtræning og aktivering, uddannelse eller støttet beskæftigelse.

Beskæftigelsespolitik bruges aktivt, da man ved at nedbringe ledigheden kan undgå den social slagside, hvor eksempelvis unge, der falder uden for arbejdsmarkedet lettere bliver en del af en marginaliseret gruppe i forhold til det at have arbejde.

I Danmark er beskæftigelsesindsatsen bygget op om modellen flexicurity (flexibility og security), hvor der er en kombination af høj velfærd og stor omstillingsevne, som skaber et mobilt arbejdsmarked.

Indholdsfortegnelse

I beskæftigelsespolitikken kan man anvende forskellige strategier eller tilgange til at sænke ledigheden. Her tales der ofte om henholdsvis opkvalificeringsstrategien og stramningsstrategien. De to strategier er udtryk for to forskellige tilgange og syn på, hvad der har bedst virkning i forhold til ledigheden. Hvor opkvalificeringsstrategien søger at forbedre de arbejdsløses færdigheder, så de kan leve op til de krav, der stilles på arbejdsmarkedet, forsøger man med stramningsstrategien at gøre det sværere at være arbejdsløs og modtage kontanthjælp og/eller arbejdsløshedsdagpenge.

I opkvalificeringsstrategien er grebene typist efteruddannelse, omskoling o.l., mens grebene i stramningsstrategien er sænkning af dagpengeperioden, flere krav til ledige o.l. Ved at mindske dagpengedækningen, kan mindstelønningerne påvirkes indirekte, da lavere lønninger bliver mere attraktive end før.

I Danmark bliver beskæftigelsespolitik behandlet i Beskæftigelsesudvalget og hører under Beskæftigelsesministeriets ansvarsområde.

Nogle gange udmønter beskæftigelsespolitikken sig, ikke bare i enkelt lov, men i større reformer. Tre danske eksempler på dette er "Flere i arbejde", "Hurtigt i gang" og "Strukturreformen". Flere i arbejde trådte i kraft i 2003, hvor målet var at øge beskæftigelsen med 87.000 ved hjælp af mere liberalistiske tiltag. Hurtigt i gang var et forsøg fra 2005, hvor nogle af dem, der blev ledige i et bestemt tidsrum, havde et mere intenst forløb end normalt. Dette tillod, at man senere kunne måle på, om forsøgsgruppen eller kontrol-gruppen klarede sig bedst. Evalueringen af forsøget viste, at den intensivere indsats virkede og gav en nettobesparelse på området. Den øgede intensiteten gjorde bl.a., at man skulle til samtale tiere på Arbejdsformidlingen, og hurtigere kom i aktivering. I forbindelse med Strukturreformen i 2007 blev arbejdsformidlingen nedlagt, og jobcentre trådte i stedet. Dette gjorde, at alle ledige skulle henvende sig samme sted, modsat førhen hvor indsatsen var delt mellem Arbejdsformidlingen og kommunerne.

I Danmark var der i forbindelse med velfærdsstatens fremkomst i højere grad fokus på socialpolitikken i forhold til hvordan samfundet skulle tage sig af de, der ikke var en del af arbejdsmarkedet. Hertil hørte de mere passive indsatser med overførselsindkomster. Hertil kom særligt den aktive arbejdsmarkedspolitik i 1994, der blev styrende for indsatsen over for ledige frem til starten af 2000'erne. Denne tilgang ændrede igen karakter til en mere disciplinerende beskæftigelsespolitiske linje. Dansk politik på arbejdsmarkedsområdet har således ændret sig fra en passiv linje med fokus på socialpolitik over en arbejdsmarkedspolitisk linje med fokus både på den social sikring og på social integration på arbejdsmarkedet til en aktiv beskæftigelsespolitisk linje med fokus på social integration og disciplinering.

  1. Hansen, Henning; Lind, Jens; Møller, Iver Hornemann (2005). . Tidsskrift for Arbejdsliv. 7. årgang (2): 58-71.
  2. Graversen, Brian Krogh; Damgaard, Bodil; Rosdahl, Anders (30. april 2007). . VIVE. Hentet 15. august 2021.
  3. Jørgensen, Henning (2008). . Tidsskrift for Arbejdsliv. 10. årgang (3): 8-23.
  4. Larsen, Flemming; Andersen, Niklas Andreas (2019). "Fra Socialpolitik til Beskæftigelsespolitik – Er beskæftigelse for alle?". tidsskrift for Arbejdsliv. 21. årgang (1): 11-28.

Beskæftigelsespolitik
beskæftigelsespolitik, sprog, overvåg, rediger, omdirigeret, arbejdsmarkedspolitik, tidl, oftest, arbejdsmarkedspolitik, type, strukturpolitik, omkring, arbejdsmarkedet, skal, forbedre, beskæftigelsen, bestemt, hvilke, samfundsøkonomiske, mål, vurderes, vigtig. Beskaeftigelsespolitik Sprog Overvag Rediger Omdirigeret fra Arbejdsmarkedspolitik Beskaeftigelsespolitik tidl oftest Arbejdsmarkedspolitik er en type strukturpolitik omkring arbejdsmarkedet som skal forbedre beskaeftigelsen Beskaeftigelsespolitikken er bestemt af hvilke samfundsokonomiske mal der vurderes vigtigst af de enkelte partier og den okonomiske situation i et givet land Formalet med beskaeftigelsespolitikken er bl a at sikre at et politisk tiltag pa et andet omrade fx uddannelse ikke uventet skaber storre arbejdsloshed og at lave tiltag direkte for at nedsaette arbejdslosheden En beskaeftigelsespolitik kan indeholde elementer af bade passive og aktive indsatser der tilsammen skal sikre det bedste resultat Passive ordninger bestar i udbetaling af ydelser som skal erstatte arbejdsindkomsten under ledighed orlov m v herunder horer dagpenge og kontanthjaelp Aktiv arbejdsmarkedspolitik er en raekke ordninger der har det formal at fa de arbejdslose pa arbejde igen Det kunne f eks vaere jobformidling jobtraening og aktivering uddannelse eller stottet beskaeftigelse Beskaeftigelsespolitik bruges aktivt da man ved at nedbringe ledigheden kan undga den social slagside hvor eksempelvis unge der falder uden for arbejdsmarkedet lettere bliver en del af en marginaliseret gruppe i forhold til det at have arbejde I Danmark er beskaeftigelsesindsatsen bygget op om modellen flexicurity flexibility og security hvor der er en kombination af hoj velfaerd og stor omstillingsevne som skaber et mobilt arbejdsmarked Indholdsfortegnelse 1 Strategier 2 Dansk beskaeftigelsespolitik 3 Se ogsa 4 Referencer 5 Eksterne henvisningerStrategier RedigerI beskaeftigelsespolitikken kan man anvende forskellige strategier eller tilgange til at saenke ledigheden Her tales der ofte om henholdsvis opkvalificeringsstrategien og stramningsstrategien De to strategier er udtryk for to forskellige tilgange og syn pa hvad der har bedst virkning i forhold til ledigheden Hvor opkvalificeringsstrategien soger at forbedre de arbejdsloses faerdigheder sa de kan leve op til de krav der stilles pa arbejdsmarkedet forsoger man med stramningsstrategien at gore det svaerere at vaere arbejdslos og modtage kontanthjaelp og eller arbejdsloshedsdagpenge I opkvalificeringsstrategien er grebene typist efteruddannelse omskoling o l mens grebene i stramningsstrategien er saenkning af dagpengeperioden flere krav til ledige o l Ved at mindske dagpengedaekningen kan mindstelonningerne pavirkes indirekte da lavere lonninger bliver mere attraktive end for Dansk beskaeftigelsespolitik Rediger Uddybende artikler Beskaeftigelsesindsatsen i Danmark og Dansk beskaeftigelsespolitiks historie I Danmark bliver beskaeftigelsespolitik behandlet i Beskaeftigelsesudvalget og horer under Beskaeftigelsesministeriets ansvarsomrade Nogle gange udmonter beskaeftigelsespolitikken sig ikke bare i enkelt lov men i storre reformer Tre danske eksempler pa dette er Flere i arbejde Hurtigt i gang og Strukturreformen Flere i arbejde tradte i kraft i 2003 hvor malet var at oge beskaeftigelsen med 87 000 ved hjaelp af mere liberalistiske tiltag 1 Hurtigt i gang var et forsog fra 2005 hvor nogle af dem der blev ledige i et bestemt tidsrum havde et mere intenst forlob end normalt Dette tillod at man senere kunne male pa om forsogsgruppen eller kontrol gruppen klarede sig bedst Evalueringen af forsoget viste at den intensivere indsats virkede og gav en nettobesparelse pa omradet 2 Den ogede intensiteten gjorde bl a at man skulle til samtale tiere pa Arbejdsformidlingen og hurtigere kom i aktivering I forbindelse med Strukturreformen i 2007 blev arbejdsformidlingen nedlagt og jobcentre tradte i stedet Dette gjorde at alle ledige skulle henvende sig samme sted modsat forhen hvor indsatsen var delt mellem Arbejdsformidlingen og kommunerne I Danmark var der i forbindelse med velfaerdsstatens fremkomst i hojere grad fokus pa socialpolitikken i forhold til hvordan samfundet skulle tage sig af de der ikke var en del af arbejdsmarkedet Hertil horte de mere passive indsatser med overforselsindkomster Hertil kom saerligt den aktive arbejdsmarkedspolitik i 1994 der blev styrende for indsatsen over for ledige frem til starten af 2000 erne 3 Denne tilgang aendrede igen karakter til en mere disciplinerende beskaeftigelsespolitiske linje 4 Dansk politik pa arbejdsmarkedsomradet har saledes aendret sig fra en passiv linje med fokus pa socialpolitik over en arbejdsmarkedspolitisk linje med fokus bade pa den social sikring og pa social integration pa arbejdsmarkedet til en aktiv beskaeftigelsespolitisk linje med fokus pa social integration og disciplinering 4 Se ogsa RedigerCenter for Aktiv BeskaeftigelsesIndsatsReferencer Rediger Hansen Henning Lind Jens Moller Iver Hornemann 2005 Regeringens beskaeftigelsespolitik en okonomisk politisk kommentar til Flere i Arbejde Tidsskrift for Arbejdsliv 7 argang 2 58 71 Graversen Brian Krogh Damgaard Bodil Rosdahl Anders 30 april 2007 Hurtigt i gang Evaluering af det forsog med en tidlig og intensiv beskaeftigelsesindsats for forsikrede ledige VIVE Hentet 15 august 2021 Jorgensen Henning 2008 Fra arbejdsmarkedspolitik til beskaeftigelsespolitik kosmetiske eller indholdsmaessige forskelle Tidsskrift for Arbejdsliv 10 argang 3 8 23 a b Larsen Flemming Andersen Niklas Andreas 2019 Fra Socialpolitik til Beskaeftigelsespolitik Er beskaeftigelse for alle tidsskrift for Arbejdsliv 21 argang 1 11 28 Eksterne henvisninger RedigerUnderviserportalen Flere i arbejde Viden og inspiration til indslusning og fastholdelse af udsatte ledigeHentet fra https da wikipedia org w index php title Beskaeftigelsespolitik amp oldid 10833802, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.