fbpx
Wikipedia

Argentina

Denne artikel eller dette afsnit er forældet
Se artiklens diskussionsside ellerhistorik.

Argentina, officielt Den Argentinske Republik (spansk: República Argentina), er en suveræn stat i det sydlige Sydamerika. Landet grænser op til Chile i vest, Bolivia og Paraguay i nord, Brasilien i nordøst, Uruguay og Atlanterhavet i øst, og Drakestrædet i syd. Argentina er med sine 2.780.400 km2 det ottende største land i verden, det fjerde største land i Amerika og det næststørste land i Sydamerika. Befolkningsmæssigt er Argentina med 44.938.712(2019) indbyggere det tredjestørste land i Sydamerika. Det er desuden verdens største spansktalende land. Argentina består af 23 provinser samt den autonome by Buenos Aires, der også er landets forbundshovedstad. Buenos Aires er et af de største, centrale industriområder i Amerika og anses som et af de største kulturcentre i verden, hvorfra blandt andet tangoen opstod. Provinserne og hovedstaden har egne forfatninger, men er underlagt et føderalt system. Argentina gør krav på dele af Antarktis, Falklandsøerne (spansk: Islas Malvinas), og South Georgia og South Sandwich Islands. På grund af den store udstrækning fra nord til syd har de forskellige landsdele op til flere klima- og vegetationszoner. Navnet Argentina kommer fra det latinske ord for sølv, "argentum".

Den Argentinske Republik

República Argentina (spansk)
Nationalvåben
Motto: "En unión y libertad"
(spansk: "I forening og frihed")
Nationalmelodi: "Himno Nacional Argentino"
(spansk: "Argentinas nationalmelodi")
Hovedstad
og største by
Buenos Aires
34°36′S58°23′V /34.600°S 58.383°V /-34.600; -58.383
Officielle sprog Spansk
Etnicitet
86,4% europære (mest italienere og spaniere)
8% mestizo
4% arabere og østasiatere
1,6% oprindelige amerikanere
Demonym argentiner
Regeringsform Føderal præsidentiel republik
Alberto Fernández
Cristina Fernández de Kirchner
Carlos Rosenkrantz
Uafhængighed
25. maj 1810
9. juli 1816
Areal
• Total
2.780.400 km2 (nr. 8)
Vand (%)
1,1
Indbyggertal og befolkning
• Anslået 2015
43.417.000 (nr. 32)
• Folketælling 2010
40.117.096
14,4/km2 (nr. 212)
BNP(KKP) Anslået 2013
• Total
878,199 mia. USD (nr. 21)
• Pr. indbygger
21.325 USD (nr. 37)
BNP(nominelt) Anslået 2013
• Total
611,755 mia. USD (nr. 21)
• Pr. indbygger
14.508 USD (nr. 36)
Gini(2013)36 (høj)
HDI(2014) 0,808 (høj) (nr. 49)
Valuta Peso (ARS)
TidszoneUTC-3 (ART)
• Sommer (DST)
UTC-4 (ARST)
Kører i højre (tog i venstre) side af vejen
Kendings-
bogstaver (bil)
RA
Luftfartøjs-
registreringskode
LQ
Internetdomæne .ar
Telefonkode +54
ISO 3166-kode AR, ARG, 032
For alternative betydninger, se Argentina (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Argentina)

Der har boet mennesker i det nuværende Argentina siden den ældste stenalder. I præcolumbiansk tid strakte Inkariget sig til den nordvestlige del af landet. Den moderne stat Argentina opstod i forbindelse med den spanske kolonisering af Sydamerika i det 16. århundrede. Argentina er arvtager til Vicekongedømmet Río de la Plata, der blev grundlagt som et spansk vicekongedømme i 1776. Uafhængighedserklæringen af 1816 blev efterfulgt af en langvarig borgerkrig, der varede indtil 1861. Vicekongedømmet blev omdannet til et forbund af provinser med Buenos Aires som hovedstad. Argentina oplevede herefter en periode med fred og stabilitet, og store bølger af europæiske immigranter fra hovedsageligt Italien og Spanien ændrede radikalt landets kulturelle og demografiske profil. Den støt stigende velstand førte i begyndelsen af det 20. århundrede til, at Argentina blev verdens syvende rigeste land.

I 1930'erne trådte Argentina som følge af depressionen ind i en periode med politisk uro og økonomisk krise. Selvom ustabiliteten satte en stopper for den positive udvikling, forblev Argentina et af verdens rigeste lande frem til midten af det 20. århundrede. Efter præsident Juan Peróns død i 1974, overtog hans enke Isabel Martinez de Perón præsidentembedet. Hun blev væltet ved et amerikansk støttet statskup i 1976, der førte til en årrække under et højreorienteret militærdiktatur. Militærstyret forfulgte og dræbte politiske kritikere, aktivister og venstreorienterede under den såkaldt beskidte krig, der varede indtil Raúl Alfonsín blev valgt til præsident i 1983. Adskillige af militærjuntaens ledere blev senere dømt og fængslet for deres forbrydelser.

Argentina har formået at bevare sin historiske position som mellemmagt, og det er i dag en prominent regionalmagt i Latinamerika. Argentina har den næststørste økonomi i Sydamerika og den tredje største økonomi i Latinamerika. Argentina er medlem af G15 og G20. Landet er også medlem af FN, Verdensbanken, WTO, Mercosur, UNASUR, CELAC og OEI. På trods af en historie præget af økonomisk ustabilitet, er Argentina ifølge FN's HDI-liste det næstmest udviklede land i Latinamerika.

Indholdsfortegnelse

Navnet "Argentina" stammer fra Latin argentum ("sølv", plataspansk), et navneord, der forbindes med legenden om sølvbjergene, som blev fortalt vidt og bredt blandt de første europæiske opdaglsesrejsende, der udforskede La Plata Basin.

Det første dokument man kan spore tilbage til, hvor ordet er blevet brugt er i et digt fra 1602 med titlen La Argentina, digtet af Martín del Barco Centenera. Digtet beskriver regionen og grundlæggelsen af Buenos Aires. Selvom "Argentina" allerede var almindeligt at bruge i det 18. århundrede, så kaldtes landet officielt "Viceroyalty of the Río de la Plata" af det spanske rige, og "United Provinces of the Río de la Plata" efter at landet blev selvstændig stat. Ordet Argentina blev brugt i forfatningen af 1826 som "Argentine Republic". Navnet "Argentine Confederation" var også i almindelig brug og blev formaliseret i grundloven af 1853.

Argentinas topografi

Argentina har et areal på 2.780.400 kvadratkilometer og er dermed det næststørste land i Sydamerika. Udstrækningen af landet fra nord til syd er på 3.694 km, mens strækningen fra vest til øst på det bredeste sted er omtrent 1.423 km. Det grænser i øst op til Atlanterhavet, i vest til Chile, i nord til Bolivia og Paraguay, og i nordøst til Brasilien og Uruguay. Kystlinjen er på 4.989 km.

Grænse til Længde
Bolivia 942 km
Brasilien 1.263 km
Chile 6.691 km
Paraguay 2.531 km
Uruguay 541 km
i alt 11.968 km
Kystlinjen er 4.989 km

Hele det vestlige grænseområde bliver indtaget af Andesbjergene, som er den længste kontinentale bjergkæde på Jorden over havoverfladen. Det centrale Nordargentina består af Gran Chaco, en varm og tør savanne. Øst for den ligger langs Paraná provinsen Misiones' bakkeland. I hjørnet mellem de tre lande Argentina–ParaguayBrasilien ligger Iguazúflodens vandfald, som er blandt de største på Jorden.

Syd derfor, mellem de store strømme fra Río Paraná og Río Uruguay, ligger det fugtige og sumpede Mesopotamia. Ved Río de la Plata, som er en fælles udmunding for begge strømmene, ligger byen Buenos Aires og provinsen af samme navn, som er hjertet af Argentinas økonomi. Omkring en tredjedel af landets befolkning bor i dette område. Ved folketællingen i 2010 boede der 15.625.084 i provinsen.

Vest og syd for Buenos Aires strækker pampaerne, en græsbevokset flade, hvor en stor del af landets landbrug bliver opdyrket, men i de senere år er man i stor grad gået over til produktion af sojabønner, og udpiner jorden, da man i produktionen af sojabønner ikke tager hensyn til, at jorden skal hvile, og kritikere er bange for, at jorden forvandles til sand. I denne region ligger også store hvedemarker og græsningsarealer til kvæg, hvis kød er en vigtig eksportvare. Agentina var engang nummer tre i verden i eksport af oksekød, men nu er de nummer fire i Sydamerika.

Bjerget Aconcagua er med sine 6.962 meter det højeste bjerg uden for Himalaya.

Mellem pampaerne og Andesbjergene ligger bjerglandskabet Sierras Pampeanas i det centrale Argentina.

Patagonien i det sydlige Argentina er præget af stærke vestenvinde og har et meget hårdt klima. Dette område, som udgør omkring en fjerdedel af landets samlede areal, er af samme grund meget tyndt befolket. Landets, og Amerikas, dybeste punkt er Laguna del Carbón med sine 105 m under havoverfladen. Den ligger mellem Puerto San Julián og Comandante Luis Piedra Buena i provinsen Santa Cruz.

Argentina gør krav på 965.597 km2 af det antarktiske kontinent, det såkaldte argentinske Antarktis.

Bjerglandskaber og kendte bjerge

I de argentinske Andesbjerge findes der flere meget høje bjerge på over 6.000 m – deriblandt Amerikas højeste bjerg, Aconcagua som er 6.962 m højt, samt begge Jordens højeste vulkaner, Ojos del Salado på 6.880 m og Monte Pissis på 6.795 m. I de sydlige Andesbjerge er bjergene mindre, og mange af dem er dækket af sne på grund af det fugtige, kolde klima.

I Sierras Pampeanas findes høje punkter som Sierra de Famatina i provinsen La Rioja der er over 6.000 m. Dette bjergkompleks falder dog i højde i den østlige side, og i Sierras de Córdoba når det kun højst 2.800 meter.

De nordlige "patagonider" (Mesetas Patagoniens) når sydøst for Mendoza mindst 4.700 m i højde, men bliver gradvist mindre længere sydøst. I de andre områder i Argentina er bjergene kun undtagelsesvis over 1.000 m høje. Heriblandt Sierras Australes Bonaerenses (Sierra de la Ventana og Sierra de Tandil) ved Atlanterhavskysten og bakke- og bjerglandskabet i Misiones.

Floder og søer

Río de la Plata med større Buenos Aires nedenunder til højre

Argentinas hydrologi er domineret af tilstrømningen fra Río de la Plata. Dens afvandingsområde omfatter cirka 5.200.000 km². Næsten en tredjedel heraf ligger i Argentina, og resten i Bolivia, Brasilien, Paraguay og Uruguay. Río de la Plata's tilstrømninger er Río Paraná og Río Uruguay. Nordpå ved grænsen til Brasilien ligger Iguazú Nationalpark, hvori floden Iguazú med Iguazú-vandfaldene, som er tre gange så store som Niagaravandfaldene, befinder sig.

Et andet afvandingsområde har Río Colorado i Nordpatagonien, hvis vigtigste tilstrømning, Río Salado del Oeste, afvander størstedelen af Vestargentina omend størstedelen af dens vandmasser dog fordamper på vejen i det trykkende klima, eller siver ned i sumpområder.

Argentina har to større søområder. Det mest omfangsrige ligger ved foden af det sydlige Andes, hvor der strækker sig en lang kæde af smeltevandssøer fra provinsen Neuquén til Ildlandet. Desuden befinder der sig i det vestlige centrale Pampa og i det sydlige Chaco mange lavlandssøer, som ofte kun er få meter dybe og ofte er saltindholdige.

Af speciel betydning er lavlandssøen Laguna Mar Chiquita på 5.770 km² i provinsen Córdoba samt Andessøerne Lago Argentino (1.415 km²) og Lago Viedma (1.088 km²), som begge ligger i den UNESCO-beskyttede Los Glaciares nationalpark.

Øer

Argentina har på trods af dets langstrakte kystlinje kun få øer. De største er de 47.020 km² store Isla Grande de Tierra del Fuego, som hører til arkipelaget Ildlandet, og hvoraf Argentina har (provinsen Tierra del Fuego på 21.591 km²) og Chile har 25.429 km².

De enkelte andre øområder af betydning ligger syd for provinsen Buenos Aires, hvor der ligger to udstrakte tidevandsområder i bugten ved Bahía Blanca og Bahía Anegada. Øerne er flade og er ubeboede med undtagelse af Isla Jabalí, hvorpå badestedet San Blas er placeret. Den største ø er Isla Trinidad på 207 km². Herudover er der enkelte mindre klippeøer ved den patagoniske kyst.

Falklandsøerne (spansk: Islas Malvinas) er en omstridt øgruppe i det sydlige atlantiske ocean. Geografisk set tilhører øerne Sydamerika og ligger mellem 600 og 800 km øst for Sydargentina og Ildlandet mellem 52° syd og 59° vest. Falklandsøerne er efter international lov de facto (men ikke de jure) et britisk oversøisk territorium, men Argentina har gjort krav på dem siden Storbritannien besatte øerne i 1833. Argentinas besættelse af øerne 2. april 1982 udløste Falklandskrigen, som varede til 14. juni 1982 og endte med Argentinas nederlag. De største af øerne er Østfalkland (Soledad) på 6.683 km² og Vestfalkland (Gran Malvina) på 5.278 km². Sydøst for Falklandsøerne ligger territoriet South Georgia og South Sandwich Islands, som er under samme juridiske status som Falklandsøerne og administrativt hører under dem.

Klima

Klimadiagram over Buenos Aires
Klimadiagram over Salta
Klimadiagram over Mendoza
Klimadiagram over Ushuaia
(For en generel forklaring, se klimadiagram)

Argentina har et meget varieret klima og strækker sig over flere klimazoner – der er områder der rangerer fra det tropiske i det yderste nordøst over subtropisk i resten af den nordlige del af landet og en udstrakt tempereret klimazone ned til de kolde klimaregioner i syden og i Andes.

Det nordvestlige Argentina er i Andesområdet tørt og med kun meget lidt regn i løbet af sommeren. I landet ligger også storørkenen Puna, hvis vestlige del hører blandt de mest regnfattige områder i verden, samt det ufrugtbare Monte ved foden af Andesbjergene i provinserne Mendoza, San Juan og La Rioja.

Østskrænterne ved Andes huser subtropiske tågeskove i provinserne Tucumán, Salta og Jujuy, som om sommeren er rige på nedbør på grund af østvindenes fugtighed, men om vinteren er relativt tørre. Mod øst ligger Gran Chaco hvor nedbør er koncentreret til om sommeren, ligesom i regionen Sierras Pampeanas i Centralargentina. I begge regioner aftager nedbøren mod vest.

Den nordøstlige del af landet, samt Pamparegionen, har et fugtigt klima hele året rundt, hvilket gør at den største mængde nedbør i subtropisk regnskov finder sted i provinsen Misiones.

Syden (Patagonien) ligger i den vestlige vindzone, og den vestlige del får af den grund mere nedbør end den østlige. Andesbjergene ligger i et permanent fugtigt klima, og har en moderat kølig temperatur. De fungerer som barriere for de fugtige stillehavsvinde, så den østlige forlængelse af de patagoniske områder er meget tørre og næsten ørken nogle steder. I denne region bliver klimaet ofte bestemt af de fra sydvest blæsende, ofte voldsom, Pamperovinde. Et særtilfælde er klimaet i den sydlige del af Ildlandet med køligt kystklima, hvor på grund af de manglende klimapåvirkninger fra Andes både lader vejret blive bestemt af indflydelse fra Stillehavet og Atlanterhavet. På det sted er nedbørsmængderne relativt store og temperaturen ændrer sig kun lidt mellem sommer og vinter.

Flora og fauna

Som følge af Argentinas mange forskellige klimazoner varierer vegetationen og dyrelivet også kraftigt. Sammenlagt er omkring 12% af arealet skov.

Flora

En amerikansk platan

I de varme, fugtige tropiske og subtropiske regnskove i Nordargentina trives tropiske planter, såsom Palisander-arter (Dalbergia), Jakaranda (Jacaranda mimosifolia) og Quebrachotræer (Schinopsis lorentzii), hvorfra der udvindes tannin, men også palmer. Gran Chaco ligger ligeledes nordpå, og har en savanneagtig vegetation, som domineres af prosopisslægten (hovedsageligt Hvid Prosopis (Prosopis alba) og Sort Prosopis (Prosopis nigra)), omend der også findes Quebracho. Den sydlige og østlige del af Gran Chaco har et mildere klima, og bliver benyttet til landbrug, mens den nordlige del stadig står urørt.

Pampaen er præget af udstrakte græsarealer med forskellige typer græs. Bortset fra Eukalyptus ((Eucalyptus), amerikanske plataner (Platanus occidentalis) og Akacier (Acacia) findes her ingen træer; ingen af de to førstnævnte arter er oprindeligt fra området. På grund af den fine, stenfri jord er der gode muligheder for landbrugserhverv på området, så der findes kun et fåtal af de oprindelige vildtgroende plantearter.

Patagonien ligger i regnlæ af Andesbjergene og er et karrigt og i store områder træløst landskab. Her er, lgiesom i Pampaen, store græsarealer, omend vegetationen er væsentligt mere tør. Desuden finder man forskellige urtebevoksninger og buske. På grund af den stenede jord er korndyrkning ikke muligt, og i stedet bruges arealet til græsning af får.

I forbjergene til Andes og i Ildlandet findes der udstrakte nåleskove med grantræer (Picea), Cypresser (Cupressus), fyr (Pinus), Cedertræer (Cedrus) og andre lignende træer. Nær den chilenske grænse er der spredte grupper af Sydbøge (Nothofagus). Trægrænsen ligger på omkring 3.500 m. I de tørre, højtliggende områder af Andes er der gold halvørken med mange kaktusser (Cactaceae) og tornebuske.

Den udsprungne blomst fra Koralbusken (Erythrina crista-galli) er blevet valgt til "nationalblomst", og er et af Argentinas nationalsymboler.

Fauna

Guanakoer er en vildtlevende form for lamaer.

I den tropiske nordlige del af Argentina er dyreverdenen yderst mangfoldig. Her eksisterer hovedsageligt forskellige abearter, jaguarer, pumaer, ozelotter, vaskebjørne, næsebjørne og myreslugere ligesom der også kan ses tapirer, navlesvin og reptiler såsom slanger og kaimaner. Blandt fuglene i det tropiske nord er kolibrier, flamingoer og papegøjer. I floderne findes piratfisk samt flere andre fiskearter.

I pampaen findes bæltedyr, mankeulve, pampasræve, pampaskatte, pampashjorte, nanduer, forskellige rovfugle såsom falke samt hejrer.

I Andesbjergenes knappe landskab findes de vilde lamaer, guanakoer og vikunjaer, samt Andeskondoren. Af rovdyr findes Andeskatten, pumaen og Andesræven. Ved saltvand findes tit trækfugle såsom flamingoer.

I Patagonien og Ildlandet er dyrelivet mere begrænset. Også her lever pumaer, nanduer og guanakoer; pudúen er en lille hjort i det sydlige Andes. I Ildlandet bygger skarver ofte rede. De patagonske kyster huser Magellanpingviner og kolonier af sydamerikanske pelssæler og søløver.

I Argentinas kystfarvand lever blandt andet den sydlige rethval, spækhuggere og Commersons delfiner, samt Merlucciidae, sardiner, makreller og guldmakreller.

Det er blevet anslået at flere end 25 millioner argentinere har mindst en italiensk forfader. Italienere er en af de vigtigste etniske grupper i Argentina.
Befolkningsudviklingen fra 1869 til 2015 (grøn: formodning)
Pyramideopdeling af Argentinas befolkning
Uddybende artikel: Argentinas demografi

Argentina har et befolkningstal på 39,4 millioner indbyggere (skøn for 2007 baseret på folketællingen fra 2001.) Dette svarer til en befolkningstæthed på 14 indbyggere/km².

Cirka 87% af befolkningen bor i byer med mere end 2.000 indbyggere, hvoraf 11,5 millioner bor i byregionen Gran Buenos Aires. Denne har en befolkningstæthed på 2.989 indbyggere/km².

Byen og provinsen Buenos Aires har tilsammen 16,6 millioner, provinserne Córdoba og Santa Fe har hver ca. 3 millioner, således at sammenlagt 60% af befolkningen bor i disse tre centrale dele af landet.

Store dele af det øvrige land er derimod meget tyndt, specielt i det tørre syd, hvor der kun bor cirka 1-3 indbyggere/km².

Etniske grupper

Uddybende artikel: Jøder i Argentina

Mere end 90% af befolkningen stammer ifølge den officielle statistik fra indvandrede europæere, heraf omtrent 36 % fra italienere, cirka 29 % fra spaniere og omtrent 3–4 % fra tyskere. I Buenos Aires-området samt i provinserne Provincia de Chaco og Misiones spiller polsk kultur også en vigtig rolle. I disse tilfælde drejer det sig om efterkommere af polske emigranter fra 1920'erne.

Fra begyndelsen af 1990'erne er andelen af mestizer – efterkommere af såvel europæere som indianere – kommet under 10%. Ifølge nyere beregninger er deres andel dog imidlertid langt større. Denne diskrepans kommer formodentlig fra, at mestizerne tidligere blev voldsomt diskrimineret, og derfor har udgivet sig for at være "hvide".

Indiansk befolkning

Kun et mindretal af argentinerne er efterkommere af de etniske grupper der levede på landets territorium da spanierne ankom. Dette skyldes på den ene side at Argentina før koloniseringen kun var tætbefolket i den nordvestlige del, og på den anden side at de tilbageblevne indianere blev udryddet af spanierne og senere af de selvstændige argentinere. Det statslige indianerinstitut INAI vurderer at der er omkring 1 million indianere i landet, mens indianerorganisationer som AIRA (Asociación de Indígenas de la República Argentina) dog har påstået at der er over 1,5 millioner.

I en særlig folketælling fra INDEC, som blev gennemført i 2004, fandt man frem til at cirka 2,8% af alle argentinske husholdninger havde en indiansk husholderske. Dette antal varierer dog stærkt fra provins til provins. Således er andelen størst i Jujuy med 10,5%. Mindst er andelen i provinsen Corrientes med 1%. I hovedstaden Buenos Aires ligger tallet på 2,3% (INDEC).

De største grupper er kollaerne i Jujuy og Salta, mapuche i Neuquén og Río Negro samt wichierne og Tobaerne i Chaco og i Formosa. Kun et mindretal af indianerne lever egne bosættelser, mange har slået sig ned i storbyerne hvor de ofte bor under fattige forhold og tager dårligt betalt arbejde. Således er en fjerdedel af byerne Rosario og Resistencia udelukkende beboet af Toba-indianere, mens det samme gør sig gældende for Kollaer i San Salvador de Jujuy og San Miguel de Tucumán.

Indvandring og udvandring

Antallet af udlændinge lå ved folketællingen i 2001 på 1.531.940 (4,2 % af befolkningen), og deraf er de største grupper paraguayer (325.046), bolivianere (233.464), italienere (216.718) og chilenere (212.429). Den største andel af befolkning født i udlandet er i provinsen Santa Cruz (12 %), byen Buenos Aires og Tierra del Fuego (begge 11 %).

Historisk set registrerede man den største indvandrerbølge mellem 1880 og 1930, næsten udelukkende fra Europa. Derefter stilnede udvandringen til Argentina igen af, bortset fra en kortvarig genopflamning i tiden med anden verdenskrig. Efter en fase med udvandring mellem 1975 og 2001 er balancen fra den argentinske krise og til nu igen en smule positiv. I dag udvandrer borgere fra nabolandene Bolivia, Paraguayog Uruguay, såvel som fra det sydamerikanske land Peru, til Argentina. I tiden med Pinochet-diktaturet var der også indvandring fra Chile, dette er dog blevet vendt om efter redemokratiseringen og den nu højere levestandard i nabolandet efter 2001. I alt kommer cirka 68% af indvandrere fra amerikanske lande. Cirka 2% af alle indvandrere kommer fra Asien (hovesageligt koreanere).

Siden 1990'erne kommer der flere og flere indvandrere fra Europa, som hovesageligt kommer til landet på grund af den uberørte natur. Til forskel fra de andre indvandrere er de som regel økonomisk sikret eller er pensionister, og prøver gennem flytningen at øge deres livskvalitet. Andre grupper af udlændinge (specielt italienere og spaniere) er stadig levende indvandrere fra hovedbølgen (indtil 1950). Europæere repræsenterer cirka 28% af udlændingene.

Siden den argentinske krise mellem 1998 og 2002 har der været flere bølger af udvandring. Argentinere forlader landet for at tage til Europa og Nordamerika og i mindre grad også til Brasilien og Chile. Disse udvandringsbølger er dog begyndt at ebbe ud på grund af den relativt hurtige genopretning af den argentinske økonomi.

Sprog

Hovedsproget i Argentina er spansk, men med en del variation til det spansk der tales i Spanien. I Argentina bruger man Voseo, dvs. "vos" i stedet for "tú" (du). I anden person ental kommer der tryk på sidste stavelse og uregelmæssige verber ændrer ikke grundform i anden person ental.

Verbum Spansk i Argentina Spansk i Spanien
Hacer (at gøre/lave) Vos hacés (du gør/laver) Tú haces (du gør/laver)
Tener (at have) Vos tenés (du har) Tú tienes (du har)
Tomar (at drikke/tage) Vos tomás (du drikker/tager) Tú tomas (du drikker/tager)

Derudover når man bruger Voseo kommer der også tryk på sidste stavelse i bydeform. Fx: Tal, hør osv. "Hablar" som er at tale, bliver i bydeform til "hablá" på spansk i Argentina hvor den i Spanien bliver til "habla" uden tryk på sidste stavelse. Det samme sker med "escuchar" som er at høre. "Escuchá" på spansk i Argentina og "escucha" på spansk i Spanien. Derudover udtales "ll" og "y" som (sj) hvor den i Spanien udtales som (lj) eller i daglig tale (j). Fx: "Calle" som er gade udtales som (casje) i Argentina og som (caje) i Spanien. "Yo" som er "jeg" udtales som (sjo) i Argentina og som (jo) i Spanien, men denne måde at tale på bliver mest brugt i Buenos Aires og i de omkringliggende provinser. I de nordlige provinser udtales "ll" og "y" mere som (dj) eller til tider som (j) som i Spanien.

Da Argentina er et stort land, er der selvfølgelig forskel på måden at tale på fra provins fra provins. Hver provins har deres måde at tale på fx: I provinsen Tucuman udtales "r" og "rr" som (shj) hvor den i Spanien udtales som en normal r-lyd med rul med tungen. I provinsen Córdoba synger de mere end i andre steder i landet osv. Sproget i Argentina og sproget i Spanien er umiddelbart ikke forståeligt overfor hinanden hvis hver især snakker hurtigt og med meget accent, da også mange ord er forskellige, men størstedelen er dog forståeligt, hvis der foregår en samtale.

Religion

Argentinas grundlov garanterer, at der er religionsfrihed i landet. Men selv om der er religionsfrihed, så har den romerkskatolske religion særstatus frem for andre religioner, hvilket bl.a. giver dem skattefri økomisk støtte til skoler.

Ifølge en CONICET undersøgelse, er argentinerne fordelt således angående religion: 76,5% katolikker, 11,3% agnostikere og ateister, 9% Evangelske protestanter, 1,2% Jehovas Vidner, 0,9% Mormonere; 1,2% følger andre religioner, deriblandt Islam, Jødedom og Buddhisme.

I Argentina findes de største grupper af muslimer og jøder i Latinamerika, hvor sidstnævnte gruppe er den 7. største i verden. Argentina er medlem af International Holocaust Remembrance Alliance.

Uddybende artikel: Argentinas historie
Kunsten i Cueva de las Manos, Santa Cruz, blev malet for ca. 13.000 til 9.000 år siden.

Forhistorie og kolonitiden

Det tidligste bevis man har fundet på at mennesker har boet i det område som i dag svarer til Argentina, er fundet ved arkæologiske udgravninger ved Piedra Museo i Santa Cruz Provinsen, der kan dateres tilbage til 11.000 f.Kr. Cueva de las Manos, i samme provins er over 10.000 år gammelt.

De nuværende fastboende stammer Het (Querandíes) og Tehuelches (Aonikenk og Gununaküna) i Pampaområdet, var nomader indtil mødet med de spanske kolonister, og besad heller ingen nævneværdigt udviklet teknologier. Stammerne i den nordvestlige del af landet (f.eks. Diaguita) praktiserede derimod landbrug og husdyravl på et niveau svarende til den tidlige middelalder i Europa, og var frem for alt højt udviklede på arkitekturområdet. I det 13. og 14. århundrede udvidede Inkariget sig kraftigt mod syd, og omfattede omkring 1450 store dele af Argentina, fra det nordvestlige område og til den nordlige del af den nuværende provins Mendoza.

Argentina og de nuværende nabolande i 1600 som en del af Vicekongedømmet i Peru.

Europæerne nåede for første gang til regionen ved Amerigo Vespuccis rejse i 1502. Det nuværende Argentina blev i det 16. århundrede koloniseret af spanierne fra to retninger: Fra Peru tog de de nordvestlige dele af landet i besiddelse, mens der andetsteds kom spaniere fra Atlanterhavet og grundlagde afdelinger ved Río de la Plata. Bl.a. Buenos Aires, hvor spanierne i 1580 kunne etablere en varig tilstedeværelse efter et første forsøg på grundlæggelsen af en spansk bosættelse i 1536 var stødt på modstand fra de indfødte i Pampaen. De længere sydligt beliggende områder af det nuværende Argentina blev ganske vist også gjort krav på af Spanien, men forblev faktisk udenfor det spanske herredømme i kolonitiden.

Administrativt var det nuværende Argentina til at begynde med en del af Vicekongedømmet i Peru, som omfattede hele Sydamerika med undtagelse af de portugisiske områder. I 1776 blev dette opdelt til Vicekongedømmet Río de la Plata med hovedstaden Buenos Aires, og som udover Argentina også omfattede det nuværende Bolivia, Paraguay og Uruguay.

Opbygningen af en nationalstat

Med inspiration fra den franske revolution erklærede Argentina uafhængighed 25. maj 1810 i Buenos Aires, hvilket til at begynde med kun havde en lokal virkning (Majrevolutionen), men førte til en national uafhængighedskrig mod Spanien. Uafhængigheden blev endelig opnået 9. juli 1816 i San Miguel de Tucumán. Efterfølgende brød først Paraguay i 1811, og senere i 1825 Bolivia og i 1828 Uruguay ud fra det daværende De forenede Provinser Río de la Plata.

Mellem 1816 og 1880 var Argentinas udvikling præget af diktaturer (under Buenos Aires-guvernøren Juan Manuel de Rosas) og borgerkrige. Provinserne var efterfølgende vidtgående autonome, og kun i perioden 1826–1827 var landet kortvarigt forenet. 1853 blev den moderne argentinske republik grundlagt, til at begynde med uden den frafaldne Buenos Aires-provins, og en føderalistisk forfatning blev underskrevet i den første hovedstad Paraná. I årene 1861 og 1862 tilsluttede Buenos Aires sig igen efter en militærkonflikt, der blev afholdt nationale valg og præsident for det samlede Argentina blev Bartolomé Mitre. I hans regeringstid skete Trippelalliancekrigen fra 1864 til 1870, hvor Argentinien sammen med Brasilien og Uruguay modsatte sig ekspansionen fra Paraguay, som på denne tid var udviklet sig til en af Sydamerikas stærkeste militærmagter. Argentina vandt gennem krigen området, hvor de nuværende provinser Misiones, Formosa og Chaco ligger.

Indvandring og økonomiboom

Julio A. Rocas regeringstid blev betegnet som et "skindemokrati" og et oligarki.

Årene fra 1880 til 1912 var kendetegnet ved massiv indvandring af italienere og spaniere, som bosatte sig i byerne og i såkaldte "kolonier" på landet. Politisk betegnes denne tid som et "skindemokrati", da regeringen under Julio Argentino Roca, samt de følgende regeringer var oligarkisk indrettet, under stor indflydelse af de store landejere. Størstedelen af befolkningen blev gennem et nøje udtænkt valgsystem nægtet deres politiske ret af regeringspartiet Partido Autonomista Nacional, som havde regeret uafbrudt fra 1874 til 1916; indvandrerne havde ligeledes ingen stemmeret.

Fra 1893 skærpedes grænsekonflikten med Chile, efter Bolivia havde afstået en del af Puna de Atacama til Argentina – et område som havde været besat af Chile siden Salpeterkrigen. Situationen udviklede sig til et våbenkapløb mellem Chile og Argentina. Den britiske konge Edvard 7. mæglede i 1902 i grænsestriden. Patagonien og Ildlandet blev igen opdelt, og heraf tilfaldt 54.000 km² Chile og 40.000 km² Argentina.

I 1912 blev stemmeret for alle indført af lederen for den liberale fløj af PAN, Roque Sáenz Peña, og i kølvandet kom i 1916 et magtskifte, da partiet Unión Cívica Radical fra den borgerlige protestbevægelse vandt valget. Det regerede frem til 1930, hvor et militærkup genindførte et konservativt system. 1930'erne bliver i dag oftest omtalt som década infame, det berygtede årti, hvor demokratiet kun eksisterede på papiret, og valgsvindel var dagligdag.

Peronisme

Juan Domingo Perón blev en folkehelt for Argentinas arbejderklasse.

I løbet af den første halvdel af 1940'erne nåede den unge officer Juan Domingo Perón at manøvrere sig frem til magten i Argentina. Ved general Pedro Ramírez' kup blev Perón sat i spidsen for det dengang relativt ligegyldige arbejdsministerium, og blev gennem vidtrækkende indrømmelser overfor fagforeningerne hurtigt til en folkehelt for arbejderklassen. I 1946 blev han valgt som præsident. Hans hustru, Eva Peron, fik en overvældende modtagelse af det argentinske folk, der så hende som en helgen og kaldte hende Evita – Evita blev senere titlen på en musical og spillefilm om hendes liv – i sin kamp for de fattige blev hun landets mest magtfulde og omtalte kvinde. Den 26. juli 1952 døde Evita 33 år gammel og efterlod Argentina i landesorg.

Argentina var officielt neutralt under 2. verdenskrig. Landet sympatiserede i starten med aksemagterne, men støttede de allierede hen mod krigens slutning. Under krigen modtog Argentina mange flygtninge fra Europa; efter krigen søgte nazister og fascister tilflugt i Argentina såvel som i resten af Latinamerika. Blandt de mest kendte nazistiske krigsforbrydere, der flygtede til Argentina, var Adolf Eichmann, som 23. maj 1960 blev bortført af Mossad og taget til Israel, hvor han blev idømt dødsstraf, Josef Mengele, som var berygtet læge fra koncentrationslejren Auschwitz, og Walter Rauff, som under anden verdenskrig var medansvarlig for arbejdet med mobile gaskamre, såkaldte gasvogne, som blev brugt til at myrde fanger i koncentrationslejre.

Under Perón, som symaptiserede med de fascistiske grundtanker, søgte Argentina at afværge kommunismen gennem flere indrømmelser overfor arbejderne. Fra hans første regeringstid blev industrialisieringen af landet, som var begyndt efter den verdensomspændende økonomiske krise i 1930, forstærket og der blev gennemtvunget en importsubstitutionspolitik. I 1955 blev han afsat ved et kup, og flygtede i eksil. Peróns tanker har efterfølgende lagt navn til ideologien peronisme.

Ustabilitet og diktatur

Eva Perón (Evita)

Argentina oplevede i den følgende tid skiftevis økonomisk succes og krise. Indtil 1983 var der en æra af ustabilitet, hvor landet havde forskellige civile- og militærregeringer. Arturo Frondizis (1958–62) og Arturo Umberto Illias (1963–1966) demokratisk valgte regeringer blev væltet af det Perón-fjendtlige militær. I perioden 1966 til 1973 var landet et længere højrekonservativt militærdiktatur under Juan Carlos Onganía og hans efterfølgere. Diktaturet blev ophævet i 1973 efter stærke protester fra befolkningen. Landet blev kortvarigt et demokrati igen, hvorefter den stadig populære Perón fik tilladelse til at vende tilbage til landet, og snart efter genvandt magten.

Peróns anden embedsperiode fra oktober 1973 til sin død 1. juli 1974 bragte kun en ubetydelig beroligelse af Argentinas politiske og økonomiske forhold. Efter hans død blev hans tredje hustru, Isabel Perón (kaldet "Isabelita"), som han havde udnævnt til vicepræsident, indsat som præsident. Den tidligere natklubdanserinde blev dog overvældet af embedet og tjente udelukkende som marionet for højreorienterede peronister som José López Rega, der med AAA allerede under Perón havde indsat en paramilitær gruppe som torturerede og myrdede modstandere af regimet. Desuden tog de økonomiske problemer til i styrke, og landet blev ramt af en stærk inflation. Kriminelle grupperinger (Guerilleros) udnyttede kaosset til at begå bortførelser og andre forbrydelser i egen interesse.[kilde mangler]

I 1976 kom et nyt kup, som installerede et militærdiktatur under ledelse af Jorge Rafael Videla. Diktaturet, som officielt fik navnet Proceso de Reorganización Nacional ("den nationale reorganiseringsproces") blev ledet af en tremands-junta, som forsøgte at løse situationen ved hjælp af åben statsterror i årene mellem 1976 og 1978 i det, som senere blev kendt som "den beskidte krig". I løbet af årene forsvandt anslået 30.000 modstandere af regimet, samt andre, samlet betegnet "Desaparecidos".

For at ende suverænitetsstridighederne over øerne på Amerikas sydlige spids, oprettede Argentina og Chile i 1971 et internationalt tribunal, som skulle beslutte en endelig fortolkning af grænseaftalen fra 1881. Voldgiften i Bealekonflikten blev fastslået i 1977, og gik på at alle øer syd for Isla Grande de Tierra del Fuego skulle tilhøre Chile. I 1978 erklærede Argentina voldgiften ugyldig, og forberedte sig på at indtage øerne militært ved Operation Soberania, hvilket dog blev undgået takket været indgriben fra den daværende pave.[kilde mangler] Først i 1984 anerkendte Argentina officielt beslutningen, efter diverse ændringer, såsom en ændring i den maritime grænse mod vest, og underskrev Venskabs- og frihedstraktaten.

Det demokratiske Argentina

Raúl Alfonsín
Cristina og Néstor Kirchner

I april 1982 kom Argentina under den nye juntaleder Leopoldo Galtieri i krig mod Storbritannien i den såkaldte Falklandskrig. Konflikten begyndte efter Argentina invaderede Falklandsøerne, som ifølge Argentinas forfatning tilhørte Argentinas eget statsområde, men som dog blev administreret af Storbritannien. Invasionen af argentinske soldater blev besvaret af Storbritannien med et succesfuldt modangreb til lands, til vands og i luften. Argentina kapitulerede 14. juni samme år.

I 1983 vendte landet tilbage til demokrati. Den første demokratiske præsident i perioden var Raúl Alfonsín (UCR), som dog trådte tilbage før tid i 1989 som følge af en finanskrise. Partido Justicialista kom dermed igen til magten, med Carlos Menem i spidsen. Menems neoliberale finanspolitik og 1:1-bindelsen af den argentinske peso til den amerikansk dollar under hans første regeringstid var blandt de tiltag som stabiliserede landet. I hans anden regeringsperiode blev de negative sider ved hans finanspolitik dog mere synlige.[kilde mangler]

Mellem 1998 og 2002 faldt landet på ny ind i en stor finanskrise, hvor købekraften gik 20% tilbage. I 1999 blev Menems regering afløst af en centrum-venstre-koalition med præsidentkandidaten Fernando de la Rúa. De la Rúa kunne dog ikke forbedre den finansielle situation, som hans forgænger havde efterladt, hurtigt eller holdbart.[kilde mangler] Præsidentens tøven med at handle, stridigheder internt i kolalitionen samt en stærk udenomparlamentarisk opposition gennem fagforeningerne, som traditionelt var peronister, svækkede i stigende grad De la Rúa.[kilde mangler] Dette kulminerede i slutningen af 2001 efter omfattende uro og plydringer i at præsident Fernando de la Rúa trådte tilbage.

Efterfølgende kom mere peronistiske præsidenter, først Eduardo Duhalde som dog blev slidt op af håndteringen af krisen.[kilde mangler] I maj 2003 blev Néstor Kirchner, som tilhørte den socialdemokratiske fløj af Partido Justicialista, valgt som ny præsident efter et meget kaotisk valgforløb. På trods af hans beskedne valgresultat var Kirchner meget vellidt af befolkningen i sin regeringstid, da det lykkedes ham at overvinde krisen og dermed forbedre landets overordnede situation.[kilde mangler] Økonomien begyndte en kraftig vækst: i 2003 rapporterede Argentina om en vækst i bruttonationalproduktet helt op til +8,7% mod −10,9% i 2002. Kirchner blev dog også udsat for kritik, specielt på grund af hans autokratiske ledelsesstil og til dels også på grund af hans samarbejde med Piquetero-protestbevægelsen, hvilket blev tolket som populisme.[kilde mangler]

Ved valget til det argentinske senat og til det argentinske repræsentantkammer i oktober 2005 gik Néstor Kirchners tilhængere frem med 40% af stemmerne. Ved valget til senatorposten for den vigtige provins Buenos Aires vandt Kirchners kone Cristina Fernández de Kirchner mod dens tidligere præsident Eduardo Duhaldes kone Hilda González de Duhalde, som også tilhørte det peronistiske Partido Justicialista. Præsidenten var dermed yderligere styrket, og kunne støtte sig til et bredt flertal i begge kamre.

Ved præsident- og parlamentsvalget 28. oktober 2007 vandt de regerende peronister, især Kirchners valgplatform, Frente para la Victoria, en overvældende sejr. Cristina Fernández de Kirchner sikrede sig i første valgrunde 45,3% af stemmerne og undgik dermed at skulle ud i anden valgrunde. Hun tiltrådte præsidentembedet 10. december 2007. Kirchnerismen blev også let styrket i parlamentet.

Argentinas grundlov stammer fra 1853 (med ændringer ved 1994 års reform af Argentinas grundlov). Den foreskriver en opdeling af magten i en lovgivende, en udøvende og en dømmende sektion.

Argentinas præsident og vicepræsident vælges ved direkte valg hvert fjerde år. De er begge begrænsede til to på hinanden følgende mandatperioder; de kan stille op til genvalg efter at have ventet en eller flere mandatperioder. Præsidenten udser statsministeren samt de øvrige ministre i kabinettet, og grundloven giver præsidenten stor magt som både stats- og regeringschef, hvilket blandt andet inkluderer magt til at stifte love ved kundgørelse i nødstilfælde (hvis det haster og er nødvendigt) og magten til at nedlægge veto mod hele love eller specifikke dele af love.

Argentinas lovgivende forsamling (med to kamre) er Congreso de la Nación, som består af et senat med 72 pladser og et repræsentanthus med 257 pladser. Siden 2001 vælges senatorer ved direkte valg hvert sjette år, idet hver provins er repræsenteret af tre senatorer. En tredjedel af senatet udskiftes hvert andet år. Medlemmerne i repræsentanthuset vælges ved et proportionelt valgsystem for en mandatperiode på fire år. Hvert andet år vælges halvdelen af repræsentanthusets medlemmer.

Politi

Politiet i Argentina er organiseret på tre niveauer: føderalt politi, provinspoliti og kommunalt politi. Det føderala politi består dels af det civile føderale politi – Policía Federal Argentina – som er et føderalt ordens- og kriminalpoliti, dels af det føderale gendarmeri - Gendarmería Nacional Argentina – som er en militær organisation med ansvar for grænsebevogtning og militær orden og sikkerhed. Den har også som sin særlige opgave at bekæmpe narkotikasmugling, terrorisme og organiseret kriminalitet, samt for at støtte andre politimyndigheder når deres ressourcer ikke er tilstrækkelige til at opretholde almindelig ro og orden. Prefectura Naval Argentina er en føderal politiagtig kystbevogtningsorganisation. Et føderalt flyvepladspoliti - Policía de Seguridad Aeroportuaria (PSA) blev oprettet i 2005 for at opretholde orden og sikkerhed ved Sistema Nacional de Aeropuertos (de føderalt drevne flyvepladser).

Forsvaret

Præsidenten er øverstbefalende for det argentinske forsvar, som en del af en retslig ramme, som indebærer en strikt adskillelse mellem det nationale forsvar og interne sikkerhedssystemer:

Det argentinske forsvar er en professionel hær.

  • Hæren består af 44.000 soldater i aktiv tjeneste (kontinuerligt tjeneste) og 16.000 reservister (tidvis tjeneste). Den er organiseret på tre hærfordelingsområder, en hasteinsatsstyrke og hærens flyvetjeneste. Operativt bestod hæren i 2011 af ti brigader: to panserbrigader, tre mekaniserede brigader, tre bjergbrigader, en luftlandsætningsbrigade og en junglebrigade.
  • Marinen i sin helhed bestod i 2007 af 20.000 sømænd og marinesoldater i aktiv tjeneste, omkring 10.000 reservister og cirka 7.000 civilansatte. Marineinfanteriet udgjorde heraf cirka 5.500 marinesoldater og marineflyvevåbenet af cirka 3.000 flysoldater. Marinen er organiseret i en kampstyrke med 4 jagere og 6 fregatter, en undervandskampstyrke med 3 ubåde, en amfibiekampstyrke og en flykampstyrke på to marineflykampenheder med 75 fly og helikoptre.
  • Flyvevåbenet havde i 2007 15.000 flysoldater i aktiv tjeneste og 7.000 civilansatte med 375 fly og helikoptre i 8 flykampenheder.

Menneskerettigheder

Angående menneskerettighederne og medlemskab af de syv organer i den internationale menneskerettighedserklæring, heriblandt FN's menneskerettighedskomite (HRC), har Argentina underskrevet eller ratificeret de følgende:

Status på de primære internationale aftaler om menneskerettigheder.
Argentina Internationale traktater
ØSKR ICCPR CERD CEDAW CAT CRC ? CRPD
ØSKR ØSKR-OP ICCPR ICCPR-OP1 ICCPR-OP2-DP CEDAW CEDAW-OP CAT CAT-OP CRC CRC-OP-AC CRC-OP-SC CRPD CRPD-OP
Medlemskab
Underskrevet og ratificeret, underskrevet men ikke ratificeret, ikke underskrevet og ikke ratificeret, ingen information, har underskrevet og ratificeret det angivne organ, men også påtaget sig ansvaret for at modtage og behandle individuelle kommunikationer fra dele af de ansvarlige organer.


Administrativ inddeling

Uddybende artikel: Argentinas provinser

Provinser i Argentina. "Argentinsk Antarktis og sydatlantiske øer" (23) ikke vist.

Argentina er opdelt i 23 provinser (provincias, ental – provincia), og et føderalt distrikt (distrito federal).


De vigtigste næringsveje er industri og landbrug. Der udvindes nogen råolie og naturgas i syd, men ikke nok til at gøre Argentina selvforsynende. Argentina har rige naturressourcer, en godt uddannet befolkning, en eksportorienteret landbrugssektor og en bred industriel base. I slutningen af 1980'erne oplevede landet ikke desto mindre en gældskrise. Inflationen nåede 200 % og industriprodukstinen sank dramatisk. Argentina førte efterfølgende en økonomisk politik præget af dramatiske politikændringer, en stor offentlig og beskyttet sektor, og en lidet vellykket blanding af handelsliberalisme og produktionsmæssig protektionisme, under forhold med udbredt korruption og vanstyre.

For at bekæmpe den økonomiske krise indførte IMF et strukturtilpasningsprogram, hvor valutaen blev devalueret, næringslivet privatiseret og handelen liberaliseret. I 1991 indførte Argentina en ny, radikal pengepolitik, hvor blandt andet pesoen blev låst til dollar-kursen. I slutningen af 2001 kollapsede økonomien fuldstændig. Fattigdommen var udbredt: i 2001 levede 37 % af befolkningen i Argentina under fattigdomsgrænsen.

I 2011 kom næsten 60 % af al elektricitet, som produceredes i Argentina, fra fossile brændstoffer, overvejende gas og oliedrevne varmekraftværker, 30 % fra vandkraft og resten fra atomkraft. Atomkraften har 2 reaktorer i brug og en tredje under konstruktion.

Økonomiske nøgletal Værdi % av BNP År, kilde
BNP 214,1 mrd US$ 2006, Verdensbanken
BNP (vækst) 8,7% Q3 2007, The Economist nov 2007
Industriproduktion 0,1% Q3 2007, The Economist nov 2007
Konsumpriser 8,6% Q3 2007, The Economist nov 2007
Renter 3 mnd 12,69% Q3 2007, The Economist nov 2007
Børsindeks 1.jan-7. maj 2008 −2,7% The Economist mai 2008
Arbejdsløshed 8,5% Q3 2007, The Economist nov 2007
Handelsbalance 12 mnd 10,5 mrd $ Q3 2007, The Economist nov 2007
Betalingsbalance 12 mnd 7,4 mrd $ 2,8% Q3 2007, The Economist nov 2007
Udviklingshjælp −0,25 mrd US$ 2005, UNDP Database
Budgetbalance 1,4% Q3 2007, The Economist nov 2007
BNP per indb 4731 US$ 2005, UNDP Database

Landbrug

Landbrug og kvægavl har i lange tider været hovednæringsveje og bidrager med 3/4 af eksportindkomsterne. Jordbruget er stærkt mekaniseret og drives overvejende på storgodser (estancior). Med sine frugtbare løssjorder er Pampas landets kornkammer. Her dyrkes især hvede og majs, og her driver gauchos, Argentinas cowboys, store kvæghjorde. Fåreavl er almindelig i Patagonien og dele af Gran Chaco. Argentina er en af verdens største korneksportører og producenter af kød, huder og uld.

Råstofressourcerne er gode men kun i ringe udstrækning udnyttede.

I de seneste år er man flere steder i Argentina gået over til at dyrke genmodificerede sojabønner, som tåler store mængder af giftstoffter, som sprøjtes over markerne, som ofte ligger tæt på landsbyer. Disse giftstoffer anklages for at være kræftfremkaldende og give fosterskader, og der ses øgning af forekomsten af både kræft og fosterskader i områder med denne type af produktion. Danmark importerer årlig over en million ton soja fra Argentina, der hovedsagelig bruges til foder til kvæg, svin og høns.

Industri

Industrien har overvejende været rettet mod forædling af jordbrugsprodukter (slagterier, fryserier, konservesfabrikker) men tung produktion er under udbygning. Halvdelen af landets eksport kommer fra landområderne. I 2012 kom 20,3% af BNP fra fabrikation - den største vare-producerende sektor i landets økonomi.

Med en produktions vækstrate på 6,5% i 2011, hviler den mangfoldigge produktionssektor på et stabilt voksende netværk af industriområder (314 pr. 2013)

I 2012 var de førende sektorer efter volume: fødevareforarbejdning, drikkevarer og tobakprodukter, motorkøretøjer og bildele, tekstil og læder; produkter fra olieraffinaderi og biodiesel; kemikalier og medicin, stål, aluminum og jern, maskiner til industri og landbrug, hvidevarer og møbler, plast og dæk, glas og cement, og optagelse og trykte medier. Derudover har Argentina i lang tid været et af top-fem vinproducerende lande i verden. Landet er dog også blevet klassificeret som et af 74 lande hvor der forekommer børnearbejde og tvangsarbejde er blevet observeret og er nævnt i rapporten fra 2014 publiceret af Bureau of International Labor Affairs.

Turisme

Turisme i Argentina er præget af tilbud med kulturelle arrangementer og attraktioner i form at en varieret natur. Landet havde 5,57 millioner besøgende i 2013, hvilket gjorde landet til det mest besøgte i Sydamerika og næstmest besøgte i Latinamerika, næst efter Mexiko. Indkomsten fra besøgende fra andre lande nåede op på 4,41 milliarder US dollars i 2013, hviklet var mindre end året før, indkomsten var på 4,89 milliarder US dollars i 2012. Landets hovedstad, Buenos Aires, er den mest besøgte by i Sydamerika. Der er 30 nationalparker i Argentina, deriblandt er flere med i UNESCOs Verdensarvsliste.

Jorge Luis Borges, 1951.

Musik

Gustavo Cerati (1959-2014), argentinsk musiker, sanger og komponist

Argentina er kendt som tangoens hjemland. Tangoen udvikledes i 1800-tallet i Buenos Aires fattigkvarter. Tangoen er påvirket fra Afrika og Europa og er et af landets kulturelle symboler. Tangoens guldalder (1930 til midten af 1950'erne) afspejlede jazz og swing i USA, med store orkestre som Osvaldo Pugliese, Aníbal Troilo, Francisco Canaro, Julio de Caro og Juan d'Arienzo stod for. Efter 1955 gjorde virtuosen Astor Piazzolla Nuevo tango populær, en finere og mere intellektuel tendens for genren. Tango er siden blevet populært i hele verden med grupper som Gotan Project, Bajofondo og Tanghetto.

Litteratur

Inden for litteraturen kan Jorge Luis Borges nævnes. Hans magiske realisme gav en række noveller, blandt andet Biblioteket i Babel fra 1944. Blandt de tidlige modernister i 1900-tallet kan nævnes poeten Leopoldo Lugones og romanforfatteren Enrique Larreta.

Modernismebevægelsen avancerede ind i det 20. århundrede med forfattere som Leopoldo Lugones og digteren Alfonsina Storni, efterfulgt af Vanguardismen, med Don Segundo Sombra efter Ricardo Güiraldes som en vigtig reference.

Jorge Luis Borges, Argentinas mest anerkendte forfatter og en af vigtigste figurer i litteraturens historie, fandt nye måder at se på den moderne verden i metaforer og filosofisk debat og han har påvirket forfatter fra hele verden. Noveller som f.eks. Fiktioner og Alefen er blandt hans kendteste værker. Han var ven med og samarbejdede med Adolfo Bioy Casares, som skrev en af de mest roste science fiction romaner, Morels opfindelse.Julio Cortázar, en af de førende medlemmer af den latinamerikanske blomstring og et stort navn i det 20. århundredes litteratur, påvirkede en hel generation af forfattere i Amerika og Europa.

Andre anerkendte argentinske forfattere, digtere og essayister er bland andre Estanislao del Campo, Eugenio Cambaceres, Pedro Bonifacio Palacios, Hugo Wast, Benito Lynch, Enrique Banchs, Oliverio Girondo, Ezequiel Martínez Estrada, Victoria Ocampo, Leopoldo Marechal, Silvina Ocampo, Roberto Arlt, Eduardo Mallea, Manuel Mujica Láinez, Ernesto Sabato, Silvina Bullrich, Rodolfo Walsh, María Elena Walsh, Tomás Eloy Martínez, Manuel Puig, Alejandra Pizarnik, og Osvaldo Soriano.

Teater

Buenos Aires er en af de store teaterhovedstad i verden, med en scene af international kaliber centret på Corrientes Avenue, "gaden som aldrig sover", der af og til refereres til som en intellektuel Broadway i Buenos Aires. Teatro Colón er et globalt kendemærke for opera og klassiske opførelser; dets akkustik anses for at være blandt verdens top fem. Andre vigtige teaterscener er bl.a. Teatro General San Martín, Cervantes, begge i Buenos Aires City; Argentino i La Plata, El Círculo i Rosario, Independencia i Mendoza og Libertador i Córdoba. Griselda Gambaro, Copi, Roberto Cossa, Marco Denevi, Carlos Gorostiza, og Alberto Vaccarezza er blot nogle af de mest prominente argentinske dramatikere.

Film

Argentinas filmindustri har historisk været en af de tre mest udviklede indenfor latinamerikansk film, sammen med film fra Mexico og Brasilien. Den argentinske filmhistorie startede i 1896, og i starten af 1930'erne var landet allerede blevet den førende filmproducent i Latinamerika, og beholdt denne plads frem til starten af 1950'erne. Verdens første animerede biograffilm blev lavet og udgivet i Argentina, af tegnefilmskaberen Quirino Cristiani i 1917 og 1918.

Argentinske film har modtaget anerkendelse fra hele verden: landet har vundet to Oscar for bedste fremmedsprogede film, med The Official Story (1985) og The Secret in Their Eyes (2009) med syv nomineringer:

Damián Szifron episodiske sorte komedie fra 2014 Wild Tales (Relatos salvajes) er en af de mest succesfulde argentinske film, nationalt som internationalt.

Sport

Argentinas nationalsport er pato, som er en sport som udøves på hesteryg og som kombinerer indslag fra polo og basketbold. Argentina er et af verdens største fodboldlande, og Argentinas fodboldlandshold har vundet VM i fodbold to gånge, i (1978 og 1986) og været i finale yderligere tre gange, således i 2014. Det vandt tillige OL-guld i fodbold for herrer i OL 2004 i Athen i Grækenland samt OL 2008 i Peking, Kina. Argentinska klubhold som CA Boca Juniors og CA Independiente har haft store fremgange internationalt og er, sammen med CA River Plate - som er den klub, som vundet den argentinske liga flest gange - blandt de mest kendte og populære i Sydamerika. Den tidligere fodboldsstjerne Diego Maradona er meget populær, men listen over fremtrædende argentinske fodboldspillere gennem årene er lang og omfatter navne som Alfredo Di Stéfano, Enrique Omar Sivori, Antonio Sastre, Guillermo Stabile, Amadeo Carrizo, Ernesto Grillo, Adolfo Pedernera, Mario Alberto Kempes, Angel Amadeo Labruna, Daniel Passarella, Ricardo Enrique Bochini, Oscar Ruggeri, Sergio Goycochea, Gabriel Batistuta, Javier Zanetti, Lionel Messi, Diego Simeone, Sergio Agüero, Javier Mascherano og Gonzalo Higuaín.

Lionel Messi spiller her for Argentinas fodboldlandshold.

Argentina har også haft fremgange inden for basket, vandt OL-guld i basket for herrer ved OL 2004 i Athen i Grækenland og bronze ved OL 2008 i Peking i Kina.

Andre sportsgrene med mærkbare resultater er tennis (de mest kendte tennisspillere: Guillermo Vilas, Gabriela Sabatini, Juan Martín del Potro, David Nalbandian, Gastón Gaudio), hestepolo, rugby (med "Los Pumas"- Argentinas herrelandshold i rugby union) , landhockey (Las Leonas), boksning og golf.

I 2018 skal Buenos Aires være vært for Olympiske Lege for unge.

Argentina har flere nobelpristagere: Bernardo Alberto Houssay (medicin), Luis Federico Leloir (kemi), Adolfo Pérez Esquivel (fredsprisen), Carlos Saavedra Lamas (fredsprisen) og César Milstein (fysiologi eller medicin).

  1. Artikel 35 i giver lige anerkendelse til "Forenede Provinser i River Plate", "Argentinske Republik" og "Det argentinske forbund", og tillader anvendelse af "Den argentinske nation" i foretagelse og udstedelse af love
  2. Ben Cahoon. . World Statesmen.org.
  3. . National Institute of Statistics and Census of Argentina. fra originalen 11. juni 2008. Hentet 21. april 2010.(spansk)
  4. (PDF) 2015 revision
  5. . Censo Nacional de Población, Hogares y Viviendas 2010 (spansk). Buenos Aires: INDEC – Instituto Nacional de Estadística y Censos. 2010. Arkiveret fra (XLS) 8. juni 2014.
  6. . Internationale Valutafond. Hentet 1. oktober 2009.
  7. . The World Factbook. CIA. Hentet 1. oktober 2009.
  8. (PDF). FN. Hentet 5. oktober 2009.
  9. (fra Wikidata).
  10. Argentinas grundlov, § 3.
  11. Adventure Life. adventure-life.com. Hentet 5. maj 2018.
  12. Abad de Santillán, Diego. Historia Argentina. Buenos Aires: Tipográfica Editora Argentina, 1971. Side 17.
  13. Crow, John A. The Epic of Latin America. Berkeley: University of California Press, 1992. Side 128.
  14. Levene, Ricardo. "Desde la Revolución de Mayo a la Asamblea de 1813–15." Historia del Derecho Argentino 4, 1948. Side 11.
  15. Bolt, Jutta og Jan Luiten Van Zanden. "The First Update of the Maddison Project: Re-estimating Growth Before 1820." Maddison Project Working Paper 4, 2013.
  16. Díaz Alejandro, Carlos F. Essays on the Economic History of the Argentine Republic. New Haven: Yale University Press, 1970. Side 1.
  17. Reid, Michael. The Economist, 5. juni 2004. London.
  18. Wood, Bernard. The Middle Powers and the General Interest. Ottawa: North–South Institute, 1988. Side 18.
  19. Nierop, Tom. "The Clash of Civilisations." The Territorial Factor, redigeret af Hans Knieppenberg og Gertjan Dijkink. Amsterdam: Vossiuspers UvA, 2001. Side 61.
  20. Morris, Michael. "The Strait of Magellan." International Straits of the World 11, 1988. Side 63.
  21. FN's Udviklingsprogram. , 2019.
  22. Rock 1987, s. 6, 8; Edwards 2008, s. 7.
  23. Traba 1985, s. 15, 71.
  24. Argentinas grundlov, 1826, art. 1.
  25. Argentinas grundlov, 1853, Preamble.
  26. . CIA. 12. januar 2017. Hentet 7. februar 2017.
  27. Albanese, Rubén (2009). (spansk). Buenos Aires: Instituto Geográfico Nacional. Arkiveret fra 31. oktober 2013.
  28. 29. april 2017 hos Wayback Machine Retrieve 2002
  29. Windows to Universe Retrieve 17 November 2008
  30. Dominic Couzens 2008.
  31. . Hentet 7. februar 2017.
  32. . Reuters.com. 23. oktober 2013. Hentet 7. februar 2017.
  33. Schuele, Joe (4. juni 2016). . beefmagazine.com. Hentet 7. februar 2017.
  34. McCloskey & Burford 2006, s. 5, 157.
  35. Albanese, Rubén (2009). (spansk). Buenos Aires: Instituto Geográfico Nacional. Arkiveret fra 23. juli 2013.
  36. (spansk). Buenos Aires: Fundación Marambio. 1999. Arkiveret fra 2. december 2013.
  37. whc.unesco.org - Los Glaciares National Park
  38. . Historyworld.net. Hentet 4. februar 2017.
  39. . Country Pasture/Forage Resource Profiles. Food and Agriculture Organization. Hentet 7. juni 2015.
  40. . Ministerio de Turismo. Arkiveret fra 30. august 2015. Hentet 21. august 2015.
  41. Kilde: 6. april 2007 hos Wayback Machine
  42. . fra originalen 2. september 2006. Hentet 2. september 2006.
  43. . fra originalen 3. september 2011. Hentet 31. juli 2011.
  44. . fra originalen 13. maj 2005. Hentet 13. maj 2005.
  45. . fra originalen 6. februar 2017. Hentet 5. februar 2017.
  46. Argentinas grundlov, art. 14, 20.
  47. Argentinas grundlov, art. 2.
  48. . Washington, D. C.: US Department of State. 2012. Arkiveret fra 12. april 2014.
  49. Mallimaci, Esquivel & Irrazábal 2008, s. 9.
  50. DellaPergola 2013, s. 50.
  51. (spansk)
  52. . Encyclopedia.com. Hentet 6. februar 2017.
  53. María José Greloni, , June 2012
  54. (PDF). (PDF) fra originalen 19. maj 2011. Hentet 19. maj 2011.
  55. Felipe Pigna, Los Mitos de la Historia Argentina, 3, ed. Planeta, 2006, p.285
  56. (pdf). Hentet 29. juli 2013.
  57. . The Guardian. 30. december 2006.
  58. . fra originalen 6. april 2007. Hentet 23. juli 2009.
  59. . fra originalen 13. december 2007. Hentet 8. oktober 2009.
  60. 20. juni 2008 hos Wayback Machine 2009-03-28
  61. .
  62. (PDF). (PDF) fra originalen 11. januar 2011. Hentet 11. oktober 2009.
  63. Francis Fukuyama, Political Order and Political Decay, 2014.
  64. . Hentet 6. juni 2014.
  65. Niels, Fastrup (26. oktober 2011). . Politiken. Hentet 7. februar 2017.
  66. (spansk). Buenos Aires: Dirección Nacional de Política Macroeconómica – Ministerio de Economía y Finanzas Públicas. 2013. Arkiveret fra (XLS) 10. april 2014.
  67. . Index Mundi – CIA World Factbook. 2011. Arkiveret fra 10. marts 2013.
  68. . Index Mundi – CIA World Factbook. 2013. Arkiveret fra 3. december 2012.
  69. . Digital Guardian. Port of Spain. 2013. fra originalen 9. november 2013.
  70. .
  71. . World Tourism Organization (UNWTO). fra originalen 27. april 2015. Hentet 27. april 2015.
  72. (spansk). Infobae América. Juni 2011. fra originalen 15. januar 2013. Hentet 19. december 2012.
  73. . Mercopress. 11. november 2011. Hentet 11. november 2011.
  74. Marilyn Grace Miller (2004). . University of Texas Press. s. 86. ISBN 978-0-292-70596-8.
  75. McCloskey & Burford 2006, s. 43.
  76. Young & Cisneros 2010, s. 51–52.
  77. Foster, Lockhart & Lockhart 1998, s. 104, 107–109; Young & Cisneros 2010, s. 223.
  78. Bloom 1994, s. 2.
  79. Young & Cisneros 2010, s. 52, 80.
  80. Young & Cisneros 2010, s. 79, 144.
  81. Young & Cisneros 2010, s. 3, 144.
  82. Foster, Lockhart & Lockhart 1998, s. 66, 85, 97–121; McCloskey & Burford 2006; Díaz 2010, s. 43; Young & Cisneros 2010, s. 51–54.
  83. . China Daily. 17. oktober 2005. Arkiveret fra 19. april 2014.
  84. . Radar Magazine. 10. februar 2013. Arkiveret fra 3. maj 2013.
  85. Foster, Lockhart & Lockhart 1998, s. 48.
  86. Long 2009, s. 21–25.
  87. Carl J. Mora, "" (1982) ISBN 0520043049
  88. . Argentina.ar (spansk). 16. oktober 2011. Arkiveret fra 16. december 2008.
  89. King 2000, s. 36.
  90. Bendazzi, Giannalberto (1996). . Animation World Network. Arkiveret fra 28. september 2013.
  91. . Sounds and Colours. 25. marts 2015. Hentet 26. marts 2015.
  92. . Argentina.ar. fra originalen 6. juli 2011. Hentet 1. september 2009.
  1. The poem's full name is La Argentina y conquista del Río de la Plata, con otros acaecimientos de los reinos del Perú, Tucumán y estado del Brasil.
  2. De andre scener er Berlins Konzerthaus, Wiens Musikverein, Amsterdams Concertgebouw og Bostons Symphony Hall.
  • National Constituent Convention (22. august 1994). . Santa Fe. Arkiveret fra 9. maj 2004.
  • DellaPergola, Sergio (2013). Dashefsky, Arnold; Sheskin, Ira, (red.). (PDF). The American Jewish Year Book, 2013. American Jewish Year Book. 113. Dordrecht, The Netherlands: Springer. s. 279-358. ISBN 978-3-319-01658-0. doi:.
  • Couzens, Dominic (2008). . University of California Press. s. 228. ISBN 978-0-52-025932-4.
  • Edwards, Todd L. (2008). . Santa Barbara, CA: ABC-CLIO. ISBN 978-1-85109-986-3.
  • Foster, David W.; Lockhart, Melissa F.; Lockhart, Darrell B. (1998). . Westport, CT, USA: Greenwood Publishing Group. ISBN 978-0313303197.
  • King, John (2000). Magical Reels: A History of Cinema in Latin America. Critical Studies in Latin American & Iberian Cultures. London: Verso. ISBN 978-1859842331.
  • Mallimaci, Fortunato; Esquivel, Juan Cruz; Irrazábal, Gabriela (26. august 2008). (PDF) (spansk). Buenos Aires: CONICET – Consejo Nacional de Investigaciones Científicas y Técnicas.
  • Rock, David (1987). Argentina, 1516–1987: From Spanish Colonization to the Falklands War. Berkeley, CA: University of California Press. ISBN 978-0-520-06178-1.
  • McCloskey, Erin; Burford, Tim (2006). . Guilford, CT, USA: Bradt Travel Guides. ISBN 978-1841621388.
  • Young, Richard; Cisneros, Odile (2010). . Lanham, MD, USA: Scarecrow Press. ISBN 978-0810874985.
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Koordinater:34°S64°V /34°S 64°V /-34; -64LA-ikon

Argentina
argentina, land, sydamerika, sprog, overvåg, rediger, denne, artikel, eller, dette, afsnit, forældet, artiklens, diskussionsside, eller, historik, officielt, argentinske, republik, spansk, república, suveræn, stat, sydlige, sydamerika, landet, grænser, chile, . Argentina land i Sydamerika Sprog Overvag Rediger Denne artikel eller dette afsnit er foraeldet Se artiklens diskussionsside eller historik Argentina officielt Den Argentinske Republik spansk Republica Argentina er en suveraen stat i det sydlige Sydamerika Landet graenser op til Chile i vest Bolivia og Paraguay i nord Brasilien i nordost Uruguay og Atlanterhavet i ost og Drakestraedet i syd Argentina er med sine 2 780 400 km2 det ottende storste land i verden det fjerde storste land i Amerika og det naeststorste land i Sydamerika Befolkningsmaessigt er Argentina med 44 938 712 2019 9 indbyggere det tredjestorste land i Sydamerika Det er desuden verdens storste spansktalende land Argentina bestar af 23 provinser samt den autonome by Buenos Aires der ogsa er landets forbundshovedstad 10 Buenos Aires er et af de storste centrale industriomrader i Amerika og anses som et af de storste kulturcentre i verden hvorfra blandt andet tangoen opstod 11 Provinserne og hovedstaden har egne forfatninger men er underlagt et foderalt system Argentina gor krav pa dele af Antarktis Falklandsoerne spansk Islas Malvinas og South Georgia og South Sandwich Islands Pa grund af den store udstraekning fra nord til syd har de forskellige landsdele op til flere klima og vegetationszoner Navnet Argentina kommer fra det latinske ord for solv argentum Den Argentinske Republik 1 Republica Argentina spansk Flag NationalvabenMotto En union y libertad spansk I forening og frihed Nationalmelodi Himno Nacional Argentino spansk Argentinas nationalmelodi Hovedstad og storste byBuenos Aires 34 36 S 58 23 V 34 600 S 58 383 V 34 600 58 383Officielle sprogSpanskEtnicitet86 4 europaere mest italienere og spaniere 8 mestizo 4 arabere og ostasiatere 1 6 oprindelige amerikanere 2 3 DemonymargentinerRegeringsformFoderal praesidentiel republik PraesidentAlberto Fernandez Vicepraesident og Formand for SenatetCristina Fernandez de Kirchner HojesteretsdommerCarlos RosenkrantzUafhaengighed fra Spanien Maj revolutionen25 maj 1810 Erklaeret9 juli 1816Areal Total2 780 400 km2 nr 8 Vand 1 1Indbyggertal og befolkning Anslaet 201543 417 000 4 nr 32 Folketaelling 201040 117 096 5 Taethed14 4 km2 nr 212 BNP KKP Anslaet 2013 Total878 199 mia USD 6 nr 21 Pr indbygger21 325 USD 6 nr 37 BNP nominelt Anslaet 2013 Total611 755 mia USD 6 nr 21 Pr indbygger14 508 USD 6 nr 36 Gini 2013 36 7 hoj HDI 2014 0 808 8 hoj nr 49 ValutaPeso a href wiki ISO 4217 title ISO 4217 ARS a TidszoneUTC 3 ART Sommer DST UTC 4 ARST Korer ihojre tog i venstre side af vejenKendings bogstaver bil RALuftfartojs registreringskodeLQInternetdomaene arTelefonkode 54ISO 3166 kodeAR ARG 032For alternative betydninger se Argentina flertydig Se ogsa artikler som begynder med Argentina Der har boet mennesker i det nuvaerende Argentina siden den aeldste stenalder 12 I praecolumbiansk tid strakte Inkariget sig til den nordvestlige del af landet Den moderne stat Argentina opstod i forbindelse med den spanske kolonisering af Sydamerika i det 16 arhundrede 13 Argentina er arvtager til Vicekongedommet Rio de la Plata der blev grundlagt som et spansk vicekongedomme i 1776 14 Uafhaengighedserklaeringen af 1816 blev efterfulgt af en langvarig borgerkrig der varede indtil 1861 Vicekongedommet blev omdannet til et forbund af provinser med Buenos Aires som hovedstad Argentina oplevede herefter en periode med fred og stabilitet og store bolger af europaeiske immigranter fra hovedsageligt Italien og Spanien aendrede radikalt landets kulturelle og demografiske profil Den stot stigende velstand forte i begyndelsen af det 20 arhundrede til at Argentina blev verdens syvende rigeste land 15 16 I 1930 erne tradte Argentina som folge af depressionen ind i en periode med politisk uro og okonomisk krise Selvom ustabiliteten satte en stopper for den positive udvikling forblev Argentina et af verdens rigeste lande frem til midten af det 20 arhundrede 17 15 Efter praesident Juan Perons dod i 1974 overtog hans enke Isabel Martinez de Peron praesidentembedet Hun blev vaeltet ved et amerikansk stottet statskup i 1976 der forte til en arraekke under et hojreorienteret militaerdiktatur Militaerstyret forfulgte og draebte politiske kritikere aktivister og venstreorienterede under den sakaldt beskidte krig der varede indtil Raul Alfonsin blev valgt til praesident i 1983 Adskillige af militaerjuntaens ledere blev senere domt og faengslet for deres forbrydelser Argentina har formaet at bevare sin historiske position som mellemmagt og det er i dag en prominent regionalmagt i Latinamerika 18 19 20 Argentina har den naeststorste okonomi i Sydamerika og den tredje storste okonomi i Latinamerika Argentina er medlem af G15 og G20 Landet er ogsa medlem af FN Verdensbanken WTO Mercosur UNASUR CELAC og OEI Pa trods af en historie praeget af okonomisk ustabilitet er Argentina ifolge FN s HDI liste det naestmest udviklede land i Latinamerika 21 Indholdsfortegnelse 1 Etymologi 2 Geografi 2 1 Bjerglandskaber og kendte bjerge 2 2 Floder og soer 2 3 Oer 2 4 Klima 2 5 Flora og fauna 2 5 1 Flora 2 5 2 Fauna 3 Demografi 3 1 Etniske grupper 3 2 Indiansk befolkning 3 3 Indvandring og udvandring 3 4 Sprog 3 5 Religion 4 Historie 4 1 Forhistorie og kolonitiden 4 2 Opbygningen af en nationalstat 4 3 Indvandring og okonomiboom 4 4 Peronisme 4 5 Ustabilitet og diktatur 4 6 Det demokratiske Argentina 5 Politik 5 1 Politi 5 2 Forsvaret 5 3 Menneskerettigheder 5 4 Administrativ inddeling 6 Okonomi 6 1 Landbrug 6 2 Industri 6 3 Turisme 7 Kultur 7 1 Musik 7 2 Litteratur 7 3 Teater 7 4 Film 7 5 Sport 8 Videnskab 9 Se ogsa 10 Noter 11 Andre noter 12 Litteratur 13 Eksterne henvisningerEtymologi RedigerNavnet Argentina stammer fra Latin argentum solv plata pa spansk et navneord der forbindes med legenden om solvbjergene som blev fortalt vidt og bredt blandt de forste europaeiske opdaglsesrejsende der udforskede La Plata Basin 22 Det forste dokument man kan spore tilbage til hvor ordet er blevet brugt er i et digt fra 1602 med titlen La Argentina A digtet af Martin del Barco Centenera Digtet beskriver regionen og grundlaeggelsen af Buenos Aires 23 Selvom Argentina allerede var almindeligt at bruge i det 18 arhundrede sa kaldtes landet officielt Viceroyalty of the Rio de la Plata af det spanske rige og United Provinces of the Rio de la Plata efter at landet blev selvstaendig stat Ordet Argentina blev brugt i forfatningen af 1826 som Argentine Republic 24 Navnet Argentine Confederation var ogsa i almindelig brug og blev formaliseret i grundloven af 1853 25 Geografi Rediger Argentinas topografi Argentina har et areal pa 2 780 400 kvadratkilometer 26 og er dermed det naeststorste land i Sydamerika Udstraekningen af landet fra nord til syd er pa 3 694 km mens straekningen fra vest til ost pa det bredeste sted er omtrent 1 423 km 27 Det graenser i ost op til Atlanterhavet i vest til Chile i nord til Bolivia og Paraguay og i nordost til Brasilien og Uruguay Kystlinjen er pa 4 989 km 26 Graense til Laengde 26 Bolivia 942 kmBrasilien 1 263 kmChile 6 691 kmParaguay 2 531 kmUruguay 541 kmi alt 11 968 kmKystlinjen er 4 989 km Hele det vestlige graenseomrade bliver indtaget af Andesbjergene som er den laengste kontinentale bjergkaede pa Jorden over havoverfladen 28 29 Det centrale Nordargentina bestar af Gran Chaco en varm og tor savanne Ost for den ligger langs Parana provinsen Misiones bakkeland I hjornet mellem de tre lande Argentina Paraguay Brasilien ligger Iguazuflodens vandfald som er blandt de storste pa Jorden 30 Syd derfor mellem de store stromme fra Rio Parana og Rio Uruguay ligger det fugtige og sumpede Mesopotamia Ved Rio de la Plata som er en faelles udmunding for begge strommene ligger byen Buenos Aires og provinsen af samme navn som er hjertet af Argentinas okonomi Omkring en tredjedel af landets befolkning bor i dette omrade Ved folketaellingen i 2010 boede der 15 625 084 i provinsen 31 Vest og syd for Buenos Aires straekker pampaerne en graesbevokset flade hvor en stor del af landets landbrug bliver opdyrket men i de senere ar er man i stor grad gaet over til produktion af sojabonner og udpiner jorden da man i produktionen af sojabonner ikke tager hensyn til at jorden skal hvile og kritikere er bange for at jorden forvandles til sand 32 I denne region ligger ogsa store hvedemarker og graesningsarealer til kvaeg hvis kod er en vigtig eksportvare Agentina var engang nummer tre i verden i eksport af oksekod men nu er de nummer fire i Sydamerika 33 Bjerget Aconcagua er med sine 6 962 meter det hojeste bjerg uden for Himalaya Mellem pampaerne og Andesbjergene ligger bjerglandskabet Sierras Pampeanas i det centrale Argentina 34 Patagonien i det sydlige Argentina er praeget af staerke vestenvinde og har et meget hardt klima Dette omrade som udgor omkring en fjerdedel af landets samlede areal er af samme grund meget tyndt befolket Landets og Amerikas dybeste punkt er Laguna del Carbon med sine 105 m under havoverfladen 35 Den ligger mellem Puerto San Julian og Comandante Luis Piedra Buena i provinsen Santa Cruz Argentina gor krav pa 965 597 km2 af det antarktiske kontinent 36 det sakaldte argentinske Antarktis Bjerglandskaber og kendte bjerge Rediger I de argentinske Andesbjerge findes der flere meget hoje bjerge pa over 6 000 m deriblandt Amerikas hojeste bjerg Aconcagua som er 6 962 m hojt 35 samt begge Jordens hojeste vulkaner Ojos del Salado pa 6 880 m og Monte Pissis pa 6 795 m I de sydlige Andesbjerge er bjergene mindre og mange af dem er daekket af sne pa grund af det fugtige kolde klima I Sierras Pampeanas findes hoje punkter som Sierra de Famatina i provinsen La Rioja der er over 6 000 m Dette bjergkompleks falder dog i hojde i den ostlige side og i Sierras de Cordoba nar det kun hojst 2 800 meter De nordlige patagonider Mesetas Patagoniens nar sydost for Mendoza mindst 4 700 m i hojde men bliver gradvist mindre laengere sydost I de andre omrader i Argentina er bjergene kun undtagelsesvis over 1 000 m hoje Heriblandt Sierras Australes Bonaerenses Sierra de la Ventana og Sierra de Tandil ved Atlanterhavskysten og bakke og bjerglandskabet i Misiones Floder og soer Rediger Rio de la Plata med storre Buenos Aires nedenunder til hojre Argentinas hydrologi er domineret af tilstromningen fra Rio de la Plata Dens afvandingsomrade omfatter cirka 5 200 000 km Naesten en tredjedel heraf ligger i Argentina og resten i Bolivia Brasilien Paraguay og Uruguay Rio de la Plata s tilstromninger er Rio Parana og Rio Uruguay Nordpa ved graensen til Brasilien ligger Iguazu Nationalpark hvori floden Iguazu med Iguazu vandfaldene som er tre gange sa store som Niagaravandfaldene befinder sig Et andet afvandingsomrade har Rio Colorado i Nordpatagonien hvis vigtigste tilstromning Rio Salado del Oeste afvander storstedelen af Vestargentina omend storstedelen af dens vandmasser dog fordamper pa vejen i det trykkende klima eller siver ned i sumpomrader Lago Argentino og Perito Moreno Gletscher Argentina har to storre soomrader Det mest omfangsrige ligger ved foden af det sydlige Andes hvor der straekker sig en lang kaede af smeltevandssoer fra provinsen Neuquen til Ildlandet Desuden befinder der sig i det vestlige centrale Pampa og i det sydlige Chaco mange lavlandssoer som ofte kun er fa meter dybe og ofte er saltindholdige Af speciel betydning er lavlandssoen Laguna Mar Chiquita pa 5 770 km i provinsen Cordoba samt Andessoerne Lago Argentino 1 415 km og Lago Viedma 1 088 km som begge ligger i den UNESCO beskyttede Los Glaciares nationalpark 37 Oer Rediger Argentina har pa trods af dets langstrakte kystlinje kun fa oer De storste er de 47 020 km store Isla Grande de Tierra del Fuego som horer til arkipelaget Ildlandet og hvoraf Argentina har provinsen Tierra del Fuego pa 21 591 km og Chile har 25 429 km De enkelte andre oomrader af betydning ligger syd for provinsen Buenos Aires hvor der ligger to udstrakte tidevandsomrader i bugten ved Bahia Blanca og Bahia Anegada Oerne er flade og er ubeboede med undtagelse af Isla Jabali hvorpa badestedet San Blas er placeret Den storste o er Isla Trinidad pa 207 km Herudover er der enkelte mindre klippeoer ved den patagoniske kyst Falklandsoerne spansk Islas Malvinas er en omstridt ogruppe i det sydlige atlantiske ocean Geografisk set tilhorer oerne Sydamerika og ligger mellem 600 og 800 km ost for Sydargentina og Ildlandet mellem 52 syd og 59 vest Falklandsoerne er efter international lov de facto men ikke de jure et britisk oversoisk territorium men Argentina har gjort krav pa dem siden Storbritannien besatte oerne i 1833 38 Argentinas besaettelse af oerne 2 april 1982 udloste Falklandskrigen som varede til 14 juni 1982 og endte med Argentinas nederlag De storste af oerne er Ostfalkland Soledad pa 6 683 km og Vestfalkland Gran Malvina pa 5 278 km Sydost for Falklandsoerne ligger territoriet South Georgia og South Sandwich Islands som er under samme juridiske status som Falklandsoerne og administrativt horer under dem Klima Rediger Klimadiagram over Buenos Aires Klimadiagram over Salta Klimadiagram over Mendoza Klimadiagram over Ushuaia For en generel forklaring se klimadiagram Argentina har et meget varieret klima 39 og straekker sig over flere klimazoner der er omrader der rangerer fra det tropiske i det yderste nordost over subtropisk i resten af den nordlige del af landet og en udstrakt tempereret klimazone ned til de kolde klimaregioner i syden og i Andes 40 Det nordvestlige Argentina er i Andesomradet tort og med kun meget lidt regn i lobet af sommeren I landet ligger ogsa stororkenen Puna hvis vestlige del horer blandt de mest regnfattige omrader i verden samt det ufrugtbare Monte ved foden af Andesbjergene i provinserne Mendoza San Juan og La Rioja Ostskraenterne ved Andes huser subtropiske tageskove i provinserne Tucuman Salta og Jujuy som om sommeren er rige pa nedbor pa grund af ostvindenes fugtighed men om vinteren er relativt torre Mod ost ligger Gran Chaco hvor nedbor er koncentreret til om sommeren ligesom i regionen Sierras Pampeanas i Centralargentina I begge regioner aftager nedboren mod vest Den nordostlige del af landet samt Pamparegionen har et fugtigt klima hele aret rundt hvilket gor at den storste maengde nedbor i subtropisk regnskov finder sted i provinsen Misiones Syden Patagonien ligger i den vestlige vindzone og den vestlige del far af den grund mere nedbor end den ostlige Andesbjergene ligger i et permanent fugtigt klima og har en moderat kolig temperatur De fungerer som barriere for de fugtige stillehavsvinde sa den ostlige forlaengelse af de patagoniske omrader er meget torre og naesten orken nogle steder I denne region bliver klimaet ofte bestemt af de fra sydvest blaesende ofte voldsom Pamperovinde Et saertilfaelde er klimaet i den sydlige del af Ildlandet med koligt kystklima hvor pa grund af de manglende klimapavirkninger fra Andes bade lader vejret blive bestemt af indflydelse fra Stillehavet og Atlanterhavet Pa det sted er nedborsmaengderne relativt store og temperaturen aendrer sig kun lidt mellem sommer og vinter Flora og fauna Rediger Som folge af Argentinas mange forskellige klimazoner varierer vegetationen og dyrelivet ogsa kraftigt Sammenlagt er omkring 12 af arealet skov Flora Rediger En amerikansk platan I de varme fugtige tropiske og subtropiske regnskove i Nordargentina trives tropiske planter sasom Palisander arter Dalbergia Jakaranda Jacaranda mimosifolia og Quebrachotraeer Schinopsis lorentzii hvorfra der udvindes tannin men ogsa palmer Gran Chaco ligger ligeledes nordpa og har en savanneagtig vegetation som domineres af prosopisslaegten hovedsageligt Hvid Prosopis Prosopis alba og Sort Prosopis Prosopis nigra omend der ogsa findes Quebracho Den sydlige og ostlige del af Gran Chaco har et mildere klima og bliver benyttet til landbrug mens den nordlige del stadig star urort Pampaen er praeget af udstrakte graesarealer med forskellige typer graes Bortset fra Eukalyptus Eucalyptus amerikanske plataner Platanus occidentalis og Akacier Acacia findes her ingen traeer ingen af de to forstnaevnte arter er oprindeligt fra omradet Pa grund af den fine stenfri jord er der gode muligheder for landbrugserhverv pa omradet sa der findes kun et fatal af de oprindelige vildtgroende plantearter Patagonien ligger i regnlae af Andesbjergene og er et karrigt og i store omrader traelost landskab Her er lgiesom i Pampaen store graesarealer omend vegetationen er vaesentligt mere tor Desuden finder man forskellige urtebevoksninger og buske Pa grund af den stenede jord er korndyrkning ikke muligt og i stedet bruges arealet til graesning af far I forbjergene til Andes og i Ildlandet findes der udstrakte naleskove med grantraeer Picea Cypresser Cupressus fyr Pinus Cedertraeer Cedrus og andre lignende traeer Naer den chilenske graense er der spredte grupper af Sydboge Nothofagus Traegraensen ligger pa omkring 3 500 m I de torre hojtliggende omrader af Andes er der gold halvorken med mange kaktusser Cactaceae og tornebuske Den udsprungne blomst fra Koralbusken Erythrina crista galli er blevet valgt til nationalblomst og er et af Argentinas nationalsymboler Fauna Rediger Guanakoer er en vildtlevende form for lamaer I den tropiske nordlige del af Argentina er dyreverdenen yderst mangfoldig Her eksisterer hovedsageligt forskellige abearter jaguarer pumaer ozelotter vaskebjorne naesebjorne og myreslugere ligesom der ogsa kan ses tapirer navlesvin og reptiler sasom slanger og kaimaner Blandt fuglene i det tropiske nord er kolibrier flamingoer og papegojer I floderne findes piratfisk samt flere andre fiskearter I pampaen findes baeltedyr mankeulve pampasraeve pampaskatte pampashjorte nanduer forskellige rovfugle sasom falke samt hejrer I Andesbjergenes knappe landskab findes de vilde lamaer guanakoer og vikunjaer samt Andeskondoren Af rovdyr findes Andeskatten pumaen og Andesraeven Ved saltvand findes tit traekfugle sasom flamingoer I Patagonien og Ildlandet er dyrelivet mere begraenset Ogsa her lever pumaer nanduer og guanakoer puduen er en lille hjort i det sydlige Andes I Ildlandet bygger skarver ofte rede De patagonske kyster huser Magellanpingviner og kolonier af sydamerikanske pelssaeler og solover I Argentinas kystfarvand lever blandt andet den sydlige rethval spaekhuggere og Commersons delfiner samt Merlucciidae sardiner makreller og guldmakreller Demografi Rediger Det er blevet anslaet at flere end 25 millioner argentinere har mindst en italiensk forfader Italienere er en af de vigtigste etniske grupper i Argentina Befolkningsudviklingen fra 1869 til 2015 gron formodning Pyramideopdeling af Argentinas befolkning Uddybende artikel Argentinas demografi Argentina har et befolkningstal pa 39 4 millioner indbyggere skon for 2007 baseret pa folketaellingen fra 2001 41 Dette svarer til en befolkningstaethed pa 14 indbyggere km Cirka 87 af befolkningen bor i byer med mere end 2 000 indbyggere hvoraf 11 5 millioner bor i byregionen Gran Buenos Aires Denne har en befolkningstaethed pa 2 989 indbyggere km Byen og provinsen Buenos Aires har tilsammen 16 6 millioner provinserne Cordoba og Santa Fe har hver ca 3 millioner saledes at sammenlagt 60 af befolkningen bor i disse tre centrale dele af landet Store dele af det ovrige land er derimod meget tyndt specielt i det torre syd hvor der kun bor cirka 1 3 indbyggere km Etniske grupper Rediger Uddybende artikel Joder i Argentina Mere end 90 af befolkningen stammer ifolge den officielle statistik fra indvandrede europaeere heraf omtrent 36 fra italienere cirka 29 fra spaniere og omtrent 3 4 fra tyskere I Buenos Aires omradet samt i provinserne Provincia de Chaco og Misiones spiller polsk kultur ogsa en vigtig rolle I disse tilfaelde drejer det sig om efterkommere af polske emigranter fra 1920 erne Fra begyndelsen af 1990 erne er andelen af mestizer efterkommere af savel europaeere som indianere kommet under 10 Ifolge nyere beregninger er deres andel dog imidlertid langt storre Denne diskrepans kommer formodentlig fra at mestizerne tidligere blev voldsomt diskrimineret og derfor har udgivet sig for at vaere hvide Indiansk befolkning Rediger Kun et mindretal af argentinerne er efterkommere af de etniske grupper der levede pa landets territorium da spanierne ankom Dette skyldes pa den ene side at Argentina for koloniseringen kun var taetbefolket i den nordvestlige del og pa den anden side at de tilbageblevne indianere blev udryddet af spanierne og senere af de selvstaendige argentinere Det statslige indianerinstitut INAI vurderer at der er omkring 1 million indianere i landet mens indianerorganisationer som AIRA Asociacion de Indigenas de la Republica Argentina dog har pastaet at der er over 1 5 millioner I en saerlig folketaelling fra INDEC som blev gennemfort i 2004 fandt man frem til at cirka 2 8 af alle argentinske husholdninger havde en indiansk husholderske Dette antal varierer dog staerkt fra provins til provins Saledes er andelen storst i Jujuy med 10 5 Mindst er andelen i provinsen Corrientes med 1 I hovedstaden Buenos Aires ligger tallet pa 2 3 42 INDEC De storste grupper er kollaerne i Jujuy og Salta mapuche i Neuquen og Rio Negro samt wichierne og Tobaerne i Chaco og i Formosa Kun et mindretal af indianerne lever egne bosaettelser mange har slaet sig ned i storbyerne hvor de ofte bor under fattige forhold og tager darligt betalt arbejde Saledes er en fjerdedel af byerne Rosario og Resistencia udelukkende beboet af Toba indianere mens det samme gor sig gaeldende for Kollaer i San Salvador de Jujuy og San Miguel de Tucuman Indvandring og udvandring Rediger Antallet af udlaendinge la ved folketaellingen i 2001 pa 1 531 940 4 2 af befolkningen og deraf er de storste grupper paraguayer 325 046 bolivianere 233 464 italienere 216 718 og chilenere 212 429 43 Den storste andel af befolkning fodt i udlandet er i provinsen Santa Cruz 12 byen Buenos Aires og Tierra del Fuego begge 11 44 Historisk set registrerede man den storste indvandrerbolge mellem 1880 og 1930 naesten udelukkende fra Europa Derefter stilnede udvandringen til Argentina igen af bortset fra en kortvarig genopflamning i tiden med anden verdenskrig Efter en fase med udvandring mellem 1975 og 2001 er balancen fra den argentinske krise og til nu igen en smule positiv I dag udvandrer borgere fra nabolandene Bolivia Paraguayog Uruguay savel som fra det sydamerikanske land Peru til Argentina I tiden med Pinochet diktaturet var der ogsa indvandring fra Chile dette er dog blevet vendt om efter redemokratiseringen og den nu hojere levestandard i nabolandet efter 2001 I alt kommer cirka 68 af indvandrere fra amerikanske lande Cirka 2 af alle indvandrere kommer fra Asien hovesageligt koreanere Siden 1990 erne kommer der flere og flere indvandrere fra Europa som hovesageligt kommer til landet pa grund af den uberorte natur Til forskel fra de andre indvandrere er de som regel okonomisk sikret eller er pensionister og prover gennem flytningen at oge deres livskvalitet Andre grupper af udlaendinge specielt italienere og spaniere er stadig levende indvandrere fra hovedbolgen indtil 1950 Europaeere repraesenterer cirka 28 af udlaendingene Siden den argentinske krise mellem 1998 og 2002 har der vaeret flere bolger af udvandring Argentinere forlader landet for at tage til Europa og Nordamerika og i mindre grad ogsa til Brasilien og Chile Disse udvandringsbolger er dog begyndt at ebbe ud pa grund af den relativt hurtige genopretning af den argentinske okonomi Sprog Rediger Hovedsproget i Argentina er spansk men med en del variation til det spansk der tales i Spanien I Argentina bruger man Voseo dvs vos i stedet for tu du I anden person ental kommer der tryk pa sidste stavelse og uregelmaessige verber aendrer ikke grundform i anden person ental Verbum Spansk i Argentina Spansk i SpanienHacer at gore lave Vos haces du gor laver Tu haces du gor laver Tener at have Vos tenes du har Tu tienes du har Tomar at drikke tage Vos tomas du drikker tager Tu tomas du drikker tager Derudover nar man bruger Voseo kommer der ogsa tryk pa sidste stavelse i bydeform Fx Tal hor osv Hablar som er at tale bliver i bydeform til habla pa spansk i Argentina hvor den i Spanien bliver til habla uden tryk pa sidste stavelse Det samme sker med escuchar som er at hore Escucha pa spansk i Argentina og escucha pa spansk i Spanien Derudover udtales ll og y som sj hvor den i Spanien udtales som lj eller i daglig tale j Fx Calle som er gade udtales som casje i Argentina og som caje i Spanien Yo som er jeg udtales som sjo i Argentina og som jo i Spanien men denne made at tale pa bliver mest brugt i Buenos Aires og i de omkringliggende provinser 45 I de nordlige provinser udtales ll og y mere som dj eller til tider som j som i Spanien Da Argentina er et stort land er der selvfolgelig forskel pa maden at tale pa fra provins fra provins Hver provins har deres made at tale pa fx I provinsen Tucuman udtales r og rr som shj hvor den i Spanien udtales som en normal r lyd med rul med tungen I provinsen Cordoba synger de mere end i andre steder i landet osv Sproget i Argentina og sproget i Spanien er umiddelbart ikke forstaeligt overfor hinanden hvis hver isaer snakker hurtigt og med meget accent da ogsa mange ord er forskellige men storstedelen er dog forstaeligt hvis der foregar en samtale Religion Rediger Argentinas grundlov garanterer at der er religionsfrihed i landet 46 Men selv om der er religionsfrihed sa har den romerkskatolske religion saerstatus frem for andre religioner hvilket bl a giver dem skattefri okomisk stotte til skoler 47 48 Ifolge en CONICET undersogelse er argentinerne fordelt saledes angaende religion 76 5 katolikker 11 3 agnostikere og ateister 9 Evangelske protestanter 1 2 Jehovas Vidner 0 9 Mormonere 1 2 folger andre religioner deriblandt Islam Jodedom og Buddhisme 49 I Argentina findes de storste grupper af muslimer 48 og joder i Latinamerika hvor sidstnaevnte gruppe er den 7 storste i verden 50 Argentina er medlem af International Holocaust Remembrance Alliance 48 Historie Rediger Uddybende artikel Argentinas historie Kunsten i Cueva de las Manos Santa Cruz blev malet for ca 13 000 til 9 000 ar siden Forhistorie og kolonitiden Rediger Det tidligste bevis man har fundet pa at mennesker har boet i det omrade som i dag svarer til Argentina er fundet ved arkaeologiske udgravninger ved Piedra Museo i Santa Cruz Provinsen der kan dateres tilbage til 11 000 f Kr 51 Cueva de las Manos i samme provins er over 10 000 ar gammelt 52 De nuvaerende fastboende stammer Het Querandies og Tehuelches Aonikenk og Gununakuna i Pampaomradet var nomader indtil modet med de spanske kolonister og besad heller ingen naevnevaerdigt udviklet teknologier Stammerne i den nordvestlige del af landet f eks Diaguita praktiserede derimod landbrug og husdyravl pa et niveau svarende til den tidlige middelalder i Europa og var frem for alt hojt udviklede pa arkitekturomradet I det 13 og 14 arhundrede udvidede Inkariget sig kraftigt mod syd og omfattede omkring 1450 store dele af Argentina fra det nordvestlige omrade og til den nordlige del af den nuvaerende provins Mendoza Argentina og de nuvaerende nabolande i 1600 som en del af Vicekongedommet i Peru Europaeerne naede for forste gang til regionen ved Amerigo Vespuccis rejse i 1502 Det nuvaerende Argentina blev i det 16 arhundrede koloniseret af spanierne fra to retninger Fra Peru tog de de nordvestlige dele af landet i besiddelse mens der andetsteds kom spaniere fra Atlanterhavet og grundlagde afdelinger ved Rio de la Plata Bl a Buenos Aires hvor spanierne i 1580 kunne etablere en varig tilstedevaerelse efter et forste forsog pa grundlaeggelsen af en spansk bosaettelse i 1536 var stodt pa modstand fra de indfodte i Pampaen De laengere sydligt beliggende omrader af det nuvaerende Argentina blev ganske vist ogsa gjort krav pa af Spanien men forblev faktisk udenfor det spanske herredomme i kolonitiden Administrativt var det nuvaerende Argentina til at begynde med en del af Vicekongedommet i Peru som omfattede hele Sydamerika med undtagelse af de portugisiske omrader I 1776 blev dette opdelt til Vicekongedommet Rio de la Plata med hovedstaden Buenos Aires og som udover Argentina ogsa omfattede det nuvaerende Bolivia Paraguay og Uruguay Opbygningen af en nationalstat Rediger Med inspiration fra den franske revolution erklaerede Argentina uafhaengighed 25 maj 1810 i Buenos Aires hvilket til at begynde med kun havde en lokal virkning Majrevolutionen men forte til en national uafhaengighedskrig mod Spanien Uafhaengigheden blev endelig opnaet 9 juli 1816 i San Miguel de Tucuman Efterfolgende brod forst Paraguay i 1811 og senere i 1825 Bolivia og i 1828 Uruguay ud fra det davaerende De forenede Provinser Rio de la Plata Mellem 1816 og 1880 var Argentinas udvikling praeget af diktaturer under Buenos Aires guvernoren Juan Manuel de Rosas og borgerkrige Provinserne var efterfolgende vidtgaende autonome og kun i perioden 1826 1827 var landet kortvarigt forenet 1853 blev den moderne argentinske republik grundlagt til at begynde med uden den frafaldne Buenos Aires provins og en foderalistisk forfatning blev underskrevet i den forste hovedstad Parana I arene 1861 og 1862 tilsluttede Buenos Aires sig igen efter en militaerkonflikt der blev afholdt nationale valg og praesident for det samlede Argentina blev Bartolome Mitre I hans regeringstid skete Trippelalliancekrigen fra 1864 til 1870 hvor Argentinien sammen med Brasilien og Uruguay modsatte sig ekspansionen fra Paraguay som pa denne tid var udviklet sig til en af Sydamerikas staerkeste militaermagter Argentina vandt gennem krigen omradet hvor de nuvaerende provinser Misiones Formosa og Chaco ligger Indvandring og okonomiboom Rediger Julio A Rocas regeringstid blev betegnet som et skindemokrati og et oligarki Arene fra 1880 til 1912 var kendetegnet ved massiv indvandring af italienere og spaniere som bosatte sig i byerne og i sakaldte kolonier pa landet Politisk betegnes denne tid som et skindemokrati da regeringen under Julio Argentino Roca samt de folgende regeringer var oligarkisk indrettet under stor indflydelse af de store landejere 53 Storstedelen af befolkningen blev gennem et noje udtaenkt valgsystem naegtet deres politiske ret af regeringspartiet Partido Autonomista Nacional som havde regeret uafbrudt fra 1874 til 1916 indvandrerne havde ligeledes ingen stemmeret 54 Fra 1893 skaerpedes graensekonflikten med Chile efter Bolivia havde afstaet en del af Puna de Atacama til Argentina et omrade som havde vaeret besat af Chile siden Salpeterkrigen Situationen udviklede sig til et vabenkaplob mellem Chile og Argentina Den britiske konge Edvard 7 maeglede i 1902 i graensestriden Patagonien og Ildlandet blev igen opdelt og heraf tilfaldt 54 000 km Chile og 40 000 km Argentina 55 I 1912 blev stemmeret for alle indfort af lederen for den liberale floj af PAN Roque Saenz Pena og i kolvandet kom i 1916 et magtskifte da partiet Union Civica Radical fra den borgerlige protestbevaegelse vandt valget Det regerede frem til 1930 hvor et militaerkup genindforte et konservativt system 1930 erne bliver i dag oftest omtalt som decada infame det berygtede arti hvor demokratiet kun eksisterede pa papiret og valgsvindel var dagligdag 56 Peronisme Rediger Juan Domingo Peron blev en folkehelt for Argentinas arbejderklasse I lobet af den forste halvdel af 1940 erne naede den unge officer Juan Domingo Peron at manovrere sig frem til magten i Argentina Ved general Pedro Ramirez kup blev Peron sat i spidsen for det dengang relativt ligegyldige arbejdsministerium 57 og blev gennem vidtraekkende indrommelser overfor fagforeningerne hurtigt til en folkehelt for arbejderklassen I 1946 blev han valgt som praesident Hans hustru Eva Peron fik en overvaeldende modtagelse af det argentinske folk der sa hende som en helgen og kaldte hende Evita Evita blev senere titlen pa en musical og spillefilm om hendes liv i sin kamp for de fattige blev hun landets mest magtfulde og omtalte kvinde Den 26 juli 1952 dode Evita 33 ar gammel og efterlod Argentina i landesorg Argentina var officielt neutralt under 2 verdenskrig Landet sympatiserede i starten med aksemagterne men stottede de allierede hen mod krigens slutning Under krigen modtog Argentina mange flygtninge fra Europa efter krigen sogte nazister og fascister tilflugt i Argentina savel som i resten af Latinamerika Blandt de mest kendte nazistiske krigsforbrydere der flygtede til Argentina var Adolf Eichmann som 23 maj 1960 blev bortfort af Mossad og taget til Israel hvor han blev idomt dodsstraf Josef Mengele som var berygtet laege fra koncentrationslejren Auschwitz og Walter Rauff som under anden verdenskrig var medansvarlig for arbejdet med mobile gaskamre sakaldte gasvogne som blev brugt til at myrde fanger i koncentrationslejre Under Peron som symaptiserede med de fascistiske grundtanker sogte Argentina at afvaerge kommunismen gennem flere indrommelser overfor arbejderne Fra hans forste regeringstid blev industrialisieringen af landet som var begyndt efter den verdensomspaendende okonomiske krise i 1930 forstaerket og der blev gennemtvunget en importsubstitutionspolitik I 1955 blev han afsat ved et kup og flygtede i eksil Perons tanker har efterfolgende lagt navn til ideologien peronisme Ustabilitet og diktatur Rediger Eva Peron Evita Argentina oplevede i den folgende tid skiftevis okonomisk succes og krise Indtil 1983 var der en aera af ustabilitet hvor landet havde forskellige civile og militaerregeringer Arturo Frondizis 1958 62 og Arturo Umberto Illias 1963 1966 demokratisk valgte regeringer blev vaeltet af det Peron fjendtlige militaer I perioden 1966 til 1973 var landet et laengere hojrekonservativt militaerdiktatur under Juan Carlos Ongania og hans efterfolgere Diktaturet blev ophaevet i 1973 efter staerke protester fra befolkningen Landet blev kortvarigt et demokrati igen hvorefter den stadig populaere Peron fik tilladelse til at vende tilbage til landet og snart efter genvandt magten Perons anden embedsperiode fra oktober 1973 til sin dod 1 juli 1974 bragte kun en ubetydelig beroligelse af Argentinas politiske og okonomiske forhold Efter hans dod blev hans tredje hustru Isabel Peron kaldet Isabelita som han havde udnaevnt til vicepraesident indsat som praesident Den tidligere natklubdanserinde blev dog overvaeldet af embedet og tjente udelukkende som marionet for hojreorienterede peronister som Jose Lopez Rega 58 der med AAA allerede under Peron havde indsat en paramilitaer gruppe som torturerede og myrdede modstandere af regimet Desuden tog de okonomiske problemer til i styrke og landet blev ramt af en staerk inflation Kriminelle grupperinger Guerilleros udnyttede kaosset til at bega bortforelser og andre forbrydelser i egen interesse kilde mangler I 1976 kom et nyt kup som installerede et militaerdiktatur under ledelse af Jorge Rafael Videla Diktaturet som officielt fik navnet Proceso de Reorganizacion Nacional den nationale reorganiseringsproces blev ledet af en tremands junta som forsogte at lose situationen ved hjaelp af aben statsterror i arene mellem 1976 og 1978 i det som senere blev kendt som den beskidte krig I lobet af arene forsvandt anslaet 30 000 modstandere af regimet samt andre samlet betegnet Desaparecidos For at ende suveraenitetsstridighederne over oerne pa Amerikas sydlige spids oprettede Argentina og Chile i 1971 et internationalt tribunal som skulle beslutte en endelig fortolkning af graenseaftalen fra 1881 Voldgiften i Bealekonflikten blev fastslaet i 1977 og gik pa at alle oer syd for Isla Grande de Tierra del Fuego skulle tilhore Chile I 1978 erklaerede Argentina voldgiften ugyldig og forberedte sig pa at indtage oerne militaert ved Operation Soberania hvilket dog blev undgaet takket vaeret indgriben fra den davaerende pave kilde mangler Forst i 1984 anerkendte Argentina officielt beslutningen efter diverse aendringer sasom en aendring i den maritime graense mod vest og underskrev Venskabs og frihedstraktaten Det demokratiske Argentina Rediger Raul Alfonsin Cristina og Nestor Kirchner I april 1982 kom Argentina under den nye juntaleder Leopoldo Galtieri i krig mod Storbritannien i den sakaldte Falklandskrig Konflikten begyndte efter Argentina invaderede Falklandsoerne som ifolge Argentinas forfatning tilhorte Argentinas eget statsomrade men som dog blev administreret af Storbritannien Invasionen af argentinske soldater blev besvaret af Storbritannien med et succesfuldt modangreb til lands til vands og i luften Argentina kapitulerede 14 juni samme ar I 1983 vendte landet tilbage til demokrati Den forste demokratiske praesident i perioden var Raul Alfonsin UCR som dog tradte tilbage for tid i 1989 som folge af en finanskrise Partido Justicialista kom dermed igen til magten med Carlos Menem i spidsen Menems neoliberale finanspolitik og 1 1 bindelsen af den argentinske peso til den amerikansk dollar under hans forste regeringstid var blandt de tiltag som stabiliserede landet I hans anden regeringsperiode blev de negative sider ved hans finanspolitik dog mere synlige kilde mangler Mellem 1998 og 2002 faldt landet pa ny ind i en stor finanskrise hvor kobekraften gik 20 tilbage I 1999 blev Menems regering aflost af en centrum venstre koalition med praesidentkandidaten Fernando de la Rua De la Rua kunne dog ikke forbedre den finansielle situation som hans forgaenger havde efterladt hurtigt eller holdbart kilde mangler Praesidentens toven med at handle stridigheder internt i kolalitionen samt en staerk udenomparlamentarisk opposition gennem fagforeningerne som traditionelt var peronister svaekkede i stigende grad De la Rua kilde mangler Dette kulminerede i slutningen af 2001 efter omfattende uro og plydringer i at praesident Fernando de la Rua tradte tilbage Efterfolgende kom mere peronistiske praesidenter forst Eduardo Duhalde som dog blev slidt op af handteringen af krisen kilde mangler I maj 2003 blev Nestor Kirchner som tilhorte den socialdemokratiske floj af Partido Justicialista valgt som ny praesident efter et meget kaotisk valgforlob Pa trods af hans beskedne valgresultat var Kirchner meget vellidt af befolkningen i sin regeringstid da det lykkedes ham at overvinde krisen og dermed forbedre landets overordnede situation kilde mangler Okonomien begyndte en kraftig vaekst i 2003 rapporterede Argentina om en vaekst i bruttonationalproduktet helt op til 8 7 mod 10 9 i 2002 59 Kirchner blev dog ogsa udsat for kritik specielt pa grund af hans autokratiske ledelsesstil og til dels ogsa pa grund af hans samarbejde med Piquetero protestbevaegelsen hvilket blev tolket som populisme kilde mangler Ved valget til det argentinske senat og til det argentinske repraesentantkammer i oktober 2005 gik Nestor Kirchners tilhaengere frem med 40 af stemmerne Ved valget til senatorposten for den vigtige provins Buenos Aires vandt Kirchners kone Cristina Fernandez de Kirchner mod dens tidligere praesident Eduardo Duhaldes kone Hilda Gonzalez de Duhalde som ogsa tilhorte det peronistiske Partido Justicialista Praesidenten var dermed yderligere styrket og kunne stotte sig til et bredt flertal i begge kamre Ved praesident og parlamentsvalget 28 oktober 2007 vandt de regerende peronister isaer Kirchners valgplatform Frente para la Victoria en overvaeldende sejr Cristina Fernandez de Kirchner sikrede sig i forste valgrunde 45 3 af stemmerne og undgik dermed at skulle ud i anden valgrunde Hun tiltradte praesidentembedet 10 december 2007 Kirchnerismen blev ogsa let styrket i parlamentet 60 Politik RedigerArgentinas grundlov stammer fra 1853 med aendringer ved 1994 ars reform af Argentinas grundlov Den foreskriver en opdeling af magten i en lovgivende en udovende og en dommende sektion Argentinas praesident og vicepraesident vaelges ved direkte valg hvert fjerde ar De er begge begraensede til to pa hinanden folgende mandatperioder de kan stille op til genvalg efter at have ventet en eller flere mandatperioder Praesidenten udser statsministeren samt de ovrige ministre i kabinettet og grundloven giver praesidenten stor magt som bade stats og regeringschef hvilket blandt andet inkluderer magt til at stifte love ved kundgorelse i nodstilfaelde hvis det haster og er nodvendigt og magten til at nedlaegge veto mod hele love eller specifikke dele af love Argentinas lovgivende forsamling med to kamre er Congreso de la Nacion som bestar af et senat med 72 pladser og et repraesentanthus med 257 pladser Siden 2001 vaelges senatorer ved direkte valg hvert sjette ar idet hver provins er repraesenteret af tre senatorer En tredjedel af senatet udskiftes hvert andet ar Medlemmerne i repraesentanthuset vaelges ved et proportionelt valgsystem for en mandatperiode pa fire ar Hvert andet ar vaelges halvdelen af repraesentanthusets medlemmer Politi Rediger Politiet i Argentina er organiseret pa tre niveauer foderalt politi provinspoliti og kommunalt politi Det foderala politi bestar dels af det civile foderale politi Policia Federal Argentina som er et foderalt ordens og kriminalpoliti dels af det foderale gendarmeri Gendarmeria Nacional Argentina som er en militaer organisation med ansvar for graensebevogtning og militaer orden og sikkerhed Den har ogsa som sin saerlige opgave at bekaempe narkotikasmugling terrorisme og organiseret kriminalitet samt for at stotte andre politimyndigheder nar deres ressourcer ikke er tilstraekkelige til at opretholde almindelig ro og orden Prefectura Naval Argentina er en foderal politiagtig kystbevogtningsorganisation Et foderalt flyvepladspoliti Policia de Seguridad Aeroportuaria PSA blev oprettet i 2005 for at opretholde orden og sikkerhed ved Sistema Nacional de Aeropuertos de foderalt drevne flyvepladser 61 Forsvaret Rediger Praesidenten er overstbefalende for det argentinske forsvar som en del af en retslig ramme som indebaerer en strikt adskillelse mellem det nationale forsvar og interne sikkerhedssystemer Det argentinske forsvar er en professionel haer 62 Haeren bestar af 44 000 soldater i aktiv tjeneste kontinuerligt tjeneste og 16 000 reservister tidvis tjeneste Den er organiseret pa tre haerfordelingsomrader en hasteinsatsstyrke og haerens flyvetjeneste Operativt bestod haeren i 2011 af ti brigader to panserbrigader tre mekaniserede brigader tre bjergbrigader en luftlandsaetningsbrigade og en junglebrigade Marinen i sin helhed bestod i 2007 af 20 000 somaend og marinesoldater i aktiv tjeneste omkring 10 000 reservister og cirka 7 000 civilansatte Marineinfanteriet udgjorde heraf cirka 5 500 marinesoldater og marineflyvevabenet af cirka 3 000 flysoldater Marinen er organiseret i en kampstyrke med 4 jagere og 6 fregatter en undervandskampstyrke med 3 ubade en amfibiekampstyrke og en flykampstyrke pa to marineflykampenheder med 75 fly og helikoptre Flyvevabenet havde i 2007 15 000 flysoldater i aktiv tjeneste og 7 000 civilansatte med 375 fly og helikoptre i 8 flykampenheder Menneskerettigheder Rediger Angaende menneskerettighederne og medlemskab af de syv organer i den internationale menneskerettighedserklaering heriblandt FN s menneskerettighedskomite HRC har Argentina underskrevet eller ratificeret de folgende Status pa de primaere internationale aftaler om menneskerettigheder Argentina Internationale traktaterOSKR ICCPR CERD CEDAW CAT CRC CRPDOSKR OSKR OP ICCPR ICCPR OP1 ICCPR OP2 DP CEDAW CEDAW OP CAT CAT OP CRC CRC OP AC CRC OP SC CRPD CRPD OPMedlemskab 63 63 63 63 63 63 64 63 63 63 63 63 65 Underskrevet og ratificeret underskrevet men ikke ratificeret ikke underskrevet og ikke ratificeret ingen information har underskrevet og ratificeret det angivne organ men ogsa pataget sig ansvaret for at modtage og behandle individuelle kommunikationer fra dele af de ansvarlige organer Administrativ inddeling Rediger Uddybende artikel Argentinas provinser Provinser i Argentina Argentinsk Antarktis og sydatlantiske oer 23 ikke vist Provincia de Salta Argentina er opdelt i 23 provinser provincias ental provincia og et foderalt distrikt distrito federal Buenos Aires foderalt distrikt Provincia de Buenos Aires Catamarca Chaco Chubut Cordoba Corrientes Entre Rios Formosa Jujuy La Pampa La Rioja MendozaMisionesNeuquenRio NegroSaltaSan JuanSan LuisSanta CruzSanta FeSantiago del EsteroTierra del Fuego Antartida e Islas del Atlantico SurProvincia de TucumanOkonomi RedigerDe vigtigste naeringsveje er industri og landbrug Der udvindes nogen raolie og naturgas i syd men ikke nok til at gore Argentina selvforsynende Argentina har rige naturressourcer en godt uddannet befolkning en eksportorienteret landbrugssektor og en bred industriel base I slutningen af 1980 erne oplevede landet ikke desto mindre en gaeldskrise Inflationen naede 200 og industriprodukstinen sank dramatisk Argentina forte efterfolgende en okonomisk politik praeget af dramatiske politikaendringer en stor offentlig og beskyttet sektor og en lidet vellykket blanding af handelsliberalisme og produktionsmaessig protektionisme under forhold med udbredt korruption og vanstyre 66 For at bekaempe den okonomiske krise indforte IMF et strukturtilpasningsprogram hvor valutaen blev devalueret naeringslivet privatiseret og handelen liberaliseret I 1991 indforte Argentina en ny radikal pengepolitik hvor blandt andet pesoen blev last til dollar kursen I slutningen af 2001 kollapsede okonomien fuldstaendig Fattigdommen var udbredt i 2001 levede 37 af befolkningen i Argentina under fattigdomsgraensen I 2011 kom naesten 60 af al elektricitet som produceredes i Argentina fra fossile braendstoffer overvejende gas og oliedrevne varmekraftvaerker 30 fra vandkraft og resten fra atomkraft Atomkraften har 2 reaktorer i brug og en tredje under konstruktion 67 Okonomiske nogletal Vaerdi av BNP Ar kildeBNP 214 1 mrd US 2006 VerdensbankenBNP vaekst 8 7 Q3 2007 The Economist nov 2007Industriproduktion 0 1 Q3 2007 The Economist nov 2007Konsumpriser 8 6 Q3 2007 The Economist nov 2007Renter 3 mnd 12 69 Q3 2007 The Economist nov 2007Borsindeks 1 jan 7 maj 2008 2 7 The Economist mai 2008Arbejdsloshed 8 5 Q3 2007 The Economist nov 2007Handelsbalance 12 mnd 10 5 mrd Q3 2007 The Economist nov 2007Betalingsbalance 12 mnd 7 4 mrd 2 8 Q3 2007 The Economist nov 2007Udviklingshjaelp 0 25 mrd US 2005 UNDP DatabaseBudgetbalance 1 4 Q3 2007 The Economist nov 2007BNP per indb 4731 US 2005 UNDP DatabaseLandbrug Rediger Landbrug og kvaegavl har i lange tider vaeret hovednaeringsveje og bidrager med 3 4 af eksportindkomsterne Jordbruget er staerkt mekaniseret og drives overvejende pa storgodser estancior Med sine frugtbare lossjorder er Pampas landets kornkammer Her dyrkes isaer hvede og majs og her driver gauchos Argentinas cowboys store kvaeghjorde Fareavl er almindelig i Patagonien og dele af Gran Chaco Argentina er en af verdens storste korneksportorer og producenter af kod huder og uld Rastofressourcerne er gode men kun i ringe udstraekning udnyttede I de seneste ar er man flere steder i Argentina gaet over til at dyrke genmodificerede sojabonner som taler store maengder af giftstoffter som sprojtes over markerne som ofte ligger taet pa landsbyer Disse giftstoffer anklages for at vaere kraeftfremkaldende og give fosterskader og der ses ogning af forekomsten af bade kraeft og fosterskader i omrader med denne type af produktion Danmark importerer arlig over en million ton soja fra Argentina der hovedsagelig bruges til foder til kvaeg svin og hons 68 Industri Rediger Industrien har overvejende vaeret rettet mod foraedling af jordbrugsprodukter slagterier fryserier konservesfabrikker men tung produktion er under udbygning Halvdelen af landets eksport kommer fra landomraderne 69 I 2012 kom 20 3 af BNP fra fabrikation den storste vare producerende sektor i landets okonomi 69 Med en produktions vaekstrate pa 6 5 i 2011 70 hviler den mangfoldigge produktionssektor pa et stabilt voksende netvaerk af industriomrader 314 pr 2013 71 72 I 2012 var de forende sektorer efter volume fodevareforarbejdning drikkevarer og tobakprodukter motorkoretojer og bildele tekstil og laeder produkter fra olieraffinaderi og biodiesel kemikalier og medicin stal aluminum og jern maskiner til industri og landbrug hvidevarer og mobler plast og daek glas og cement og optagelse og trykte medier 69 Derudover har Argentina i lang tid vaeret et af top fem vinproducerende lande i verden 69 Landet er dog ogsa blevet klassificeret som et af 74 lande hvor der forekommer bornearbejde og tvangsarbejde er blevet observeret og er naevnt i rapporten fra 2014 publiceret af Bureau of International Labor Affairs 73 Turisme Rediger Turisme i Argentina er praeget af tilbud med kulturelle arrangementer og attraktioner i form at en varieret natur Landet havde 5 57 millioner besogende i 2013 hvilket gjorde landet til det mest besogte i Sydamerika og naestmest besogte i Latinamerika naest efter Mexiko 74 Indkomsten fra besogende fra andre lande naede op pa 4 41 milliarder US dollars i 2013 hviklet var mindre end aret for indkomsten var pa 4 89 milliarder US dollars i 2012 74 Landets hovedstad Buenos Aires er den mest besogte by i Sydamerika 75 Der er 30 nationalparker i Argentina deriblandt er flere med i UNESCOs Verdensarvsliste Iguazu vandfaldene i Provincia de Misiones er et af Naturens syv undervaerker 76 Kultur Rediger Jorge Luis Borges 1951 Musik Rediger Gustavo Cerati 1959 2014 argentinsk musiker sanger og komponist Argentina er kendt som tangoens hjemland Tangoen udvikledes i 1800 tallet i Buenos Aires fattigkvarter Tangoen er pavirket fra Afrika og Europa 77 og er et af landets kulturelle symboler Tangoens guldalder 1930 til midten af 1950 erne afspejlede jazz og swing i USA med store orkestre som Osvaldo Pugliese Anibal Troilo Francisco Canaro Julio de Caro og Juan d Arienzo stod for 78 Efter 1955 gjorde virtuosen Astor Piazzolla Nuevo tango populaer en finere og mere intellektuel tendens for genren 78 Tango er siden blevet populaert i hele verden med grupper som Gotan Project Bajofondo og Tanghetto Litteratur Rediger Inden for litteraturen kan Jorge Luis Borges naevnes Hans magiske realisme gav en raekke noveller blandt andet Biblioteket i Babel fra 1944 Blandt de tidlige modernister i 1900 tallet kan naevnes poeten Leopoldo Lugones og romanforfatteren Enrique Larreta Modernismebevaegelsen avancerede ind i det 20 arhundrede med forfattere som Leopoldo Lugones og digteren Alfonsina Storni 79 efterfulgt af Vanguardismen med Don Segundo Sombra efter Ricardo Guiraldes som en vigtig reference 80 Jorge Luis Borges Argentinas mest anerkendte forfatter og en af vigtigste figurer i litteraturens historie 81 fandt nye mader at se pa den moderne verden i metaforer og filosofisk debat og han har pavirket forfatter fra hele verden Noveller som f eks Fiktioner og Alefen er blandt hans kendteste vaerker Han var ven med og samarbejdede med Adolfo Bioy Casares som skrev en af de mest roste science fiction romaner Morels opfindelse 82 Julio Cortazar en af de forende medlemmer af den latinamerikanske blomstring og et stort navn i det 20 arhundredes litteratur 83 pavirkede en hel generation af forfattere i Amerika og Europa 84 Andre anerkendte argentinske forfattere digtere og essayister er bland andre Estanislao del Campo Eugenio Cambaceres Pedro Bonifacio Palacios Hugo Wast Benito Lynch Enrique Banchs Oliverio Girondo Ezequiel Martinez Estrada Victoria Ocampo Leopoldo Marechal Silvina Ocampo Roberto Arlt Eduardo Mallea Manuel Mujica Lainez Ernesto Sabato Silvina Bullrich Rodolfo Walsh Maria Elena Walsh Tomas Eloy Martinez Manuel Puig Alejandra Pizarnik og Osvaldo Soriano 85 Teater Rediger Buenos Aires er en af de store teaterhovedstad i verden 86 87 med en scene af international kaliber centret pa Corrientes Avenue gaden som aldrig sover der af og til refereres til som en intellektuel Broadway i Buenos Aires 88 Teatro Colon er et globalt kendemaerke for opera og klassiske opforelser dets akkustik anses for at vaere blandt verdens top fem 89 B Andre vigtige teaterscener er bl a Teatro General San Martin Cervantes begge i Buenos Aires City Argentino i La Plata El Circulo i Rosario Independencia i Mendoza og Libertador i Cordoba Griselda Gambaro Copi Roberto Cossa Marco Denevi Carlos Gorostiza og Alberto Vaccarezza er blot nogle af de mest prominente argentinske dramatikere Film Rediger Argentinas filmindustri har historisk vaeret en af de tre mest udviklede indenfor latinamerikansk film sammen med film fra Mexico og Brasilien 90 91 Den argentinske filmhistorie startede i 1896 og i starten af 1930 erne var landet allerede blevet den forende filmproducent i Latinamerika og beholdt denne plads frem til starten af 1950 erne 92 Verdens forste animerede biograffilm blev lavet og udgivet i Argentina af tegnefilmskaberen Quirino Cristiani i 1917 og 1918 93 Argentinske film har modtaget anerkendelse fra hele verden landet har vundet to Oscar for bedste fremmedsprogede film med The Official Story 1985 og The Secret in Their Eyes 2009 med syv nomineringer The Truce La Tregua i 1974 Camila Camila i 1984 The Official Story La Historia Oficial i 1985 Tango Tango i 1998 Son of the Bride El hijo de la novia i 2001 The Secret in Their Eyes El Secreto de sus Ojos i 2009 Wild Tales Relatos Salvajes i 2015 Damian Szifron episodiske sorte komedie fra 2014 Wild Tales Relatos salvajes er en af de mest succesfulde argentinske film nationalt som internationalt 94 Sport Rediger Argentinas nationalsport er pato som er en sport som udoves pa hesteryg og som kombinerer indslag fra polo og basketbold 95 Argentina er et af verdens storste fodboldlande og Argentinas fodboldlandshold har vundet VM i fodbold to gange i 1978 og 1986 og vaeret i finale yderligere tre gange saledes i 2014 Det vandt tillige OL guld i fodbold for herrer i OL 2004 i Athen i Graekenland samt OL 2008 i Peking Kina Argentinska klubhold som CA Boca Juniors og CA Independiente har haft store fremgange internationalt og er sammen med CA River Plate som er den klub som vundet den argentinske liga flest gange blandt de mest kendte og populaere i Sydamerika Den tidligere fodboldsstjerne Diego Maradona er meget populaer men listen over fremtraedende argentinske fodboldspillere gennem arene er lang og omfatter navne som Alfredo Di Stefano Enrique Omar Sivori Antonio Sastre Guillermo Stabile Amadeo Carrizo Ernesto Grillo Adolfo Pedernera Mario Alberto Kempes Angel Amadeo Labruna Daniel Passarella Ricardo Enrique Bochini Oscar Ruggeri Sergio Goycochea Gabriel Batistuta Javier Zanetti Lionel Messi Diego Simeone Sergio Aguero Javier Mascherano og Gonzalo Higuain Lionel Messi spiller her for Argentinas fodboldlandshold Argentina har ogsa haft fremgange inden for basket vandt OL guld i basket for herrer ved OL 2004 i Athen i Graekenland og bronze ved OL 2008 i Peking i Kina Andre sportsgrene med maerkbare resultater er tennis de mest kendte tennisspillere Guillermo Vilas Gabriela Sabatini Juan Martin del Potro David Nalbandian Gaston Gaudio hestepolo rugby med Los Pumas Argentinas herrelandshold i rugby union landhockey Las Leonas boksning og golf I 2018 skal Buenos Aires vaere vaert for Olympiske Lege for unge 96 Videnskab RedigerArgentina har flere nobelpristagere Bernardo Alberto Houssay medicin Luis Federico Leloir kemi Adolfo Perez Esquivel fredsprisen Carlos Saavedra Lamas fredsprisen og Cesar Milstein fysiologi eller medicin Se ogsa RedigerVerdens landeNoter Rediger Artikel 35 i forfatningen pa engelsk giver lige anerkendelse til Forenede Provinser i River Plate Argentinske Republik og Det argentinske forbund og tillader anvendelse af Den argentinske nation i foretagelse og udstedelse af love Ben Cahoon Argentina World Statesmen org Encuesta Complementaria de Pueblos Indigenas 2004 2005 National Institute of Statistics and Census of Argentina Arkiveret fra originalen 11 juni 2008 Hentet 21 april 2010 spansk United Nations population prospects PDF 2015 revision Poblacion por sexo e indice de masculinidad Superficie censada y densidad segun provincia Total del pais Ano 2010 Censo Nacional de Poblacion Hogares y Viviendas 2010 spansk Buenos Aires INDEC Instituto Nacional de Estadistica y Censos 2010 Arkiveret fra originalen XLS 8 juni 2014 a b c d engelsk Argentina Internationale Valutafond Hentet 1 oktober 2009 engelsk Distribution of family income Gini index The World Factbook CIA Hentet 1 oktober 2009 engelsk Human Development Report 2009 PDF FN Hentet 5 oktober 2009 www indec gob ar fra Wikidata Argentinas grundlov 3 Adventure Life History and Culture of Buenos Aires adventure life com Hentet 5 maj 2018 Abad de Santillan Diego Historia Argentina Buenos Aires Tipografica Editora Argentina 1971 Side 17 Crow John A The Epic of Latin America Berkeley University of California Press 1992 Side 128 Levene Ricardo Desde la Revolucion de Mayo a la Asamblea de 1813 15 Historia del Derecho Argentino 4 1948 Side 11 a b Bolt Jutta og Jan Luiten Van Zanden The First Update of the Maddison Project Re estimating Growth Before 1820 Maddison Project Working Paper 4 2013 Diaz Alejandro Carlos F Essays on the Economic History of the Argentine Republic New Haven Yale University Press 1970 Side 1 Reid Michael Becoming a serious country The Economist 5 juni 2004 London Wood Bernard The Middle Powers and the General Interest Ottawa North South Institute 1988 Side 18 Nierop Tom The Clash of Civilisations The Territorial Factor redigeret af Hans Knieppenberg og Gertjan Dijkink Amsterdam Vossiuspers UvA 2001 Side 61 Morris Michael The Strait of Magellan International Straits of the World 11 1988 Side 63 FN s Udviklingsprogram Human Development Report 2019 2019 Rock 1987 s 6 8 Edwards 2008 s 7 Traba 1985 s 15 71 Argentinas grundlov 1826 art 1 Argentinas grundlov 1853 Preamble a b c SOUTH AMERICA ARGENTINA CIA 12 januar 2017 Hentet 7 februar 2017 Albanese Ruben 2009 Informacion geografica de la Republica Argentina Geographic information of the Argentine Republic spansk Buenos Aires Instituto Geografico Nacional Arkiveret fra originalen 31 oktober 2013 Andes Mountains by Alan W Knapp Gregory 1999 Arkiveret 29 april 2017 hos Wayback Machine Retrieve 2002 Windows to Universe The Andes Mountains by Julia Genyuk Retrieve 17 November 2008 Dominic Couzens 2008 Mapas tematicos Censo 2010 GEOCENSO Hentet 7 februar 2017 Analysis Lack of crop rotation slowly turns Argentine Pampas into sand Reuters com 23 oktober 2013 Hentet 7 februar 2017 Schuele Joe 4 juni 2016 Argentina to revive beef exports bolster producer profitability beefmagazine com Hentet 7 februar 2017 McCloskey amp Burford 2006 s 5 157 a b Albanese Ruben 2009 Alturas y Depresiones Maximas en la Republica Argentina Maximum peaks and lows in the Argentine Republic spansk Buenos Aires Instituto Geografico Nacional Arkiveret fra originalen 23 juli 2013 Destacamento Naval Orcadas Orcadas Naval Base spansk Buenos Aires Fundacion Marambio 1999 Arkiveret fra originalen 2 december 2013 http whc unesco org en list 145 whc unesco org Los Glaciares National Park HISTORY OF THE FALKLAND ISLANDS Historyworld net Hentet 4 februar 2017 Argentina Country Pasture Forage Resource Profiles Food and Agriculture Organization Hentet 7 juni 2015 General Information Ministerio de Turismo Arkiveret fra originalen 30 august 2015 Hentet 21 august 2015 Kilde INDEC Arkiveret 6 april 2007 hos Wayback Machine xls Datei Arkiveret fra originalen 2 september 2006 Hentet 2 september 2006 INDEC Statistik zur auslandischen Bevolkerung Arkiveret fra originalen 3 september 2011 Hentet 31 juli 2011 INDEC Einwanderungsstatistik nach Provinz Arkiveret fra originalen 13 maj 2005 Hentet 13 maj 2005 exposebuenosaires com Arkiveret fra originalen 6 februar 2017 Hentet 5 februar 2017 Argentinas grundlov art 14 20 Argentinas grundlov art 2 a b c International Religious Freedom Report 2012 Argentina Washington D C US Department of State 2012 Arkiveret fra originalen 12 april 2014 Mallimaci Esquivel amp Irrazabal 2008 s 9 DellaPergola 2013 s 50 Welcome Argentina Expediciones Arqueologicas en Los Toldos y en Piedra Museo spansk Cueva de las Manos UNESCO WHC website Roca Julio Argentino 1843 1914 Encyclopedia com Hentet 6 februar 2017 Maria Jose Greloni El voto extranjero en Argentina El caso de la Ciudad de Buenos Aires June 2012 King Edward VII s Award 1902 PDF Arkiveret PDF fra originalen 19 maj 2011 Hentet 19 maj 2011 Felipe Pigna Los Mitos de la Historia Argentina 3 ed Planeta 2006 p 285 Juan Peron and Argentina pdf Hentet 29 juli 2013 Argentinian death squad leader arrested in Spain The Guardian 30 december 2006 INDEC Arkiveret fra originalen 6 april 2007 Hentet 23 juli 2009 Det officielle valgresultat i 2007 Arkiveret fra originalen 13 december 2007 Hentet 8 oktober 2009 http www psa gov ar home htm Arkiveret 20 juni 2008 hos Wayback Machine 2009 03 28 TheWorldFactbook a b c d e f g h i j k Office of the United Nations High Commissioner for Human Rights Status of Ratifications of the Principal International Human Rights Treaties IWRAW AP org PDF Arkiveret PDF fra originalen 11 januar 2011 Hentet 11 oktober 2009 Child Rights Information Network Optional Protocol to the UN Convention on the Rights of the Child on the sale of children child prostitution and child pornography Francis Fukuyama Political Order and Political Decay 2014 Naturtillgangar och energi Hentet 6 juni 2014 Niels Fastrup 26 oktober 2011 Soja til dansk dyrefoder anklages for at koste liv i Argentina Politiken Hentet 7 februar 2017 a b c d Informacion Economica al Dia Nivel de Actividad spansk Buenos Aires Direccion Nacional de Politica Macroeconomica Ministerio de Economia y Finanzas Publicas 2013 Arkiveret fra originalen XLS 10 april 2014 Argentina Industrial production growth rate Index Mundi CIA World Factbook 2011 Arkiveret fra originalen 10 marts 2013 Argentina Economy Overview Index Mundi CIA World Factbook 2013 Arkiveret fra originalen 3 december 2012 Argentina at TIC 2013 Country pushing CNG food processing Digital Guardian Port of Spain 2013 Arkiveret fra originalen 9 november 2013 List of Goods Produced by Child Labor or Forced Labor a b UNWTO Tourism Highlights 2014 Edition World Tourism Organization UNWTO Arkiveret fra originalen 27 april 2015 Hentet 27 april 2015 Mexico DF Buenos Aires y San Pablo los destinos turisticos favoritos spansk Infobae America Juni 2011 Arkiveret fra originalen 15 januar 2013 Hentet 19 december 2012 Iguazu Falls chosen as one of the natural seven wonders of the world Mercopress 11 november 2011 Hentet 11 november 2011 Marilyn Grace Miller 2004 Rise and Fall of the Cosmic Race The Cult of Mestizaje in Latin America University of Texas Press s 86 ISBN 978 0 292 70596 8 a b McCloskey amp Burford 2006 s 43 Young amp Cisneros 2010 s 51 52 Foster Lockhart amp Lockhart 1998 s 104 107 109 Young amp Cisneros 2010 s 223 Bloom 1994 s 2 Young amp Cisneros 2010 s 52 80 Young amp Cisneros 2010 s 79 144 Young amp Cisneros 2010 s 3 144 Foster Lockhart amp Lockhart 1998 s 66 85 97 121 McCloskey amp Burford 2006 Diaz 2010 s 43 Young amp Cisneros 2010 s 51 54 Eclectic dramatic mix to grace Shanghai stages China Daily 17 oktober 2005 Arkiveret fra originalen 19 april 2014 Buenos Aires A Passionate City Radar Magazine 10 februar 2013 Arkiveret fra originalen 3 maj 2013 Foster Lockhart amp Lockhart 1998 s 48 a b Long 2009 s 21 25 Carl J Mora Mexican cinema reflections of a society 1896 1980 1982 ISBN 0520043049 Argentina Cultura Cine Argentina ar spansk 16 oktober 2011 Arkiveret fra originalen 16 december 2008 King 2000 s 36 Bendazzi Giannalberto 1996 Quirino Cristiani The Untold Story of Argentina s Pioneer Animator Animation World Network Arkiveret fra originalen 28 september 2013 Hit Argentine Film Wild Tales In UK Cinemas Sounds and Colours 25 marts 2015 Hentet 26 marts 2015 Pato Argentina s national sport Argentina ar Arkiveret fra originalen 6 juli 2011 Hentet 1 september 2009 Buenos Aires elected as Host City for 2018 Youth Olympic GamesAndre noter Rediger The poem s full name is La Argentina y conquista del Rio de la Plata con otros acaecimientos de los reinos del Peru Tucuman y estado del Brasil De andre scener er Berlins Konzerthaus Wiens Musikverein Amsterdams Concertgebouw og Bostons Symphony Hall 89 Litteratur RedigerNational Constituent Convention 22 august 1994 Constitution of the Argentine Nation Santa Fe Arkiveret fra originalen 9 maj 2004 DellaPergola Sergio 2013 Dashefsky Arnold Sheskin Ira red World Jewish Population 2013 PDF The American Jewish Year Book 2013 American Jewish Year Book 113 Dordrecht The Netherlands Springer s 279 358 ISBN 978 3 319 01658 0 doi 10 1007 978 3 319 01658 0 6 Couzens Dominic 2008 Top 100 Birding Sites of the World University of California Press s 228 ISBN 978 0 52 025932 4 Edwards Todd L 2008 Argentina A Global Studies Handbook Santa Barbara CA ABC CLIO ISBN 978 1 85109 986 3 Foster David W Lockhart Melissa F Lockhart Darrell B 1998 Culture and Customs of Argentina Westport CT USA Greenwood Publishing Group ISBN 978 0313303197 King John 2000 Magical Reels A History of Cinema in Latin America Critical Studies in Latin American amp Iberian Cultures London Verso ISBN 978 1859842331 Mallimaci Fortunato Esquivel Juan Cruz Irrazabal Gabriela 26 august 2008 Primera Encuesta Sobre Creencias y Actitudes Religiosas En Argentina PDF spansk Buenos Aires CONICET Consejo Nacional de Investigaciones Cientificas y Tecnicas Rock David 1987 Argentina 1516 1987 From Spanish Colonization to the Falklands War Berkeley CA University of California Press ISBN 978 0 520 06178 1 McCloskey Erin Burford Tim 2006 Argentina Guilford CT USA Bradt Travel Guides ISBN 978 1841621388 Young Richard Cisneros Odile 2010 Historical Dictionary of Latin American Literature and Theater Lanham MD USA Scarecrow Press ISBN 978 0810874985 Eksterne henvisninger Rediger Wikimedia Commons har medier relateret til ArgentinaThe World Factbook om Argentina Turistoplysninger om Argentina pa engelsk og spansk Dansk udvandring til Argentina Koordinater 34 S 64 V 34 S 64 V 34 64 LA ikonHentet fra https da wikipedia org w index php title Argentina amp oldid 10809905, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.