fbpx
Wikipedia

Armenien

Armenien (armensk:Հայաստան, tr. Hayastan, Hayq), officielt Republikken Armenien (armensk:Հայաստանի Հանրապետություն, tr. Hayastani Hanrapetut’yun), er en suveræn stat i Kaukasus i det østligste Europa. Det bjergrige land grænser op til Georgien i nord, Aserbajdsjan i øst, Iran og en eksklave tilhørende Aserbajdsjan i syd og Tyrkiet mod vest. Armenien har et areal på 28.203 km² og har 2.930.450(2017) indbyggere. Hovedstaden hedder Jerevan og er beliggende nær grænsen til Tyrkiet.

Republikken Armenien
Հայաստանի Հանրապետություն (armensk)
tr. Hajastani Hanrapetut'jun
Nationalvåben
Hovedstad
og største by
Jerevan
40°10′N44°31′Ø /40.167°N 44.517°Ø /40.167; 44.517
Officielle sprog Armensk
Regeringsform Republik
Armen Sarkissian (fra 2018)
Nikol Pashinyan
Uafhængighed
• Erklæret
23. august 1990
• Anerkendt
21. september 1991
Areal
• Total
29.743 km2
Vand (%)
4,7
Indbyggertal og befolkning
• Anslået
2.930.450 (2017)
98,5/km2
Valuta Dram (AMD)
TidszoneUTC+4
Kendings-
bogstaver (bil)
ARM
Luftfartøjs-
registreringskode
EK
Internetdomæne .am
Telefonkode +374
ISO 3166-kode AM, ARM, 051
Nationalvåbnet er gengivet med henvisning til www.Vector-Images.com

Landet har i århundreder været korsvejen mellem øst og vest. Armenien deltager aktivt i SNG-samarbejdet og er medlem bl.a. af FN, Europarådet, WTO og OSCE.

Indholdsfortegnelse

Oldtid

Da landet Ur gik i opløsning, dannede dets territorium rammen om det antikke armenske kongeriges fødsel. Armeniens første regenter var den persiske shahs satrapper – vicekonger. Denne epoke omtales i Xenofons og Herodots værker. Xenofons bog Anabasis indeholder en beskrivelse af de 10.000 grækeres tilbagetog fra Armenien i 401-400 f.v.t. Det var et vidnesbyrd om, at Armenien var rigt på landbrugsarealer med kvægavl, vin, hvede og frugt.

Efter Alexander den Stores erobringstogter og opblomstringen af Seleukide-imperiet indledtes 'helleniseringen' af Armenien, der spillede en vigtig rolle i landets kulturliv. Seleukidernes stat faldt i romernes hænder i 190 f.v.t., og Armenien blev en selvstændig stat. Den lokale regent udråbtes til konge af Storarmenien under navnet Artashes den 1.

Det blev indledningen til en guldalder, som kulminerede under Tigrán den 2. – eller den Store. Han samlede alle de armensktalende områder og annekterede adskillige naboregioner. Armenien strakte sig fra Middelhavet i syd over Sortehavet i nord til det Kaspiske Hav i øst. Tigrans imperium blev snart besejret af de romerske og partiske hære. Armenien udnævntes til 'Det romerske folks ven og allierede' en almindelig eufemisme om Roms vasalstater.

Romerne, perserne og Byzans

I de første fire århundreder af vores tidsregning var Armenien tæt på at miste sin selvstændighed. I 428 ophørte det med at være en stat, da det romerske imperium og den nye persiske kongedømme enedes om at dele landet. Et monument fra denne epoke er det græske tempel i Garni, tæt ved Jerevan.

Armenien blev i 301 det første land i verden, som indførte kristendommen som statsreligion. På denne tid grundlagde den første patriark af Armenien, Gregor Lysbringeren, et kloster i Ejmiatsin, som eksisterer den dag i dag, og som blev hovedsæde for den armenske kirkes patriarker. Kirken identificerede sig fra da af med den armenske folkekarakter, da religionen sikrede den folkelige enhed, mens landet igennem længere tid var uden selvstændig statsledelse.

Munken Mesrop Masjtots opfandt i 405 et alfabet og skabte Armeniens eget skriftsprog. Bogstaverne i dette alfabet er bevarede op til vor tid og har medvirket til, at der har eksisteret en lige linje i armeniernes kultur fra Antikken over Middelalderen til moderne tid. I det 5. århundrede blomstrede både den religiøse og verdslige litteratur og den armenske historieskrivning; senere udvikledes også naturvidenskaberne. Anania Shirakatsi påstod allerede i det 7. århundrede, at Jorden var rund og fremsatte en hypotese om, at der eksisterede adskillige planeter beboede af intelligensvæsener. [kilde mangler]

I det 5. og 6. århundrede deltes Armenien mellem Byzans og Persien. Perserne forsøgte at eliminere kristendommen fra de østlige områder af Armenien, hvor de kristne stod stærkt. Det førte til en folkelig opstand. Prins Vartán Mamikonian, leder af den armenske hær, påtog sig lederskabet af oprøret. I år 451 kom det til et slag i Avaraev-dalen mellem den armenske hær på 60.000 mand under ledelse af Vartán, og den persiske hær, der var armenerne betydeligt overlegen. Armenerne blev besejrede og prins Vartán dræbt, men også perserne led betydelige tab. Efter slaget gav perserne afkald på muligheden for at påtvinge armenerne deres religion, og den armenske kirke kanoniserede alle deres faldne.

I det 7. århundrede blev Persien invaderet af araberne, og de nye islamiske ledere annekterede også Armenien. Befolkningen kæmpede imod indtil slutningen af det 9. århundrede, hvor prins Ashot Bagratuni udråbtes til konge og uafhængig leder af Armenien. Denne tid beskrives i den episke fortælling 'David af Sasún'.

Velfærdsperioden under kong Bagratidas blev ganske kort. I slutningen af det 11. århundrede begyndte landet at vakle under presset fra byzantinerne og seldsjukkernes tyrkiske dynasti, der var kommet fra Centralasien. Mange armenske prinser overgav deres jord til den byzantinske kejser og modtog til gengæld jord i Kilikien. Det og frygten for tyrkerne førte til store udvandringer fra mange armenske områder.

Fornyet selvstændighed og tab af samme

I slutningen af det 11. århundrede grundlagde Rubénidas-dynastiet en ny armensk stat i Kilikien, der overlevede de næste 300 år. Kilikien havde nære forbindelser til de vesteuropæiske nationer. De armenske styrker intervenerede i korstogene, og via giftermål introduceredes Rubénidas'erne til de europæiske ledere. Det kilikiske Armenien blev i 1375 erobret af de egyptiske mamelukker, der sørgede for at bevare litteraturen, kulturen og de videnskabelige landvindinger, mens det 'oprindelige' Armenien var udslettet af invasioner og krige.

De tyrkiske osmanner, der afløste Seldsjukkerne i slutningen af det 13. århundrede, indledte erobringen af Lilleasien. Konstantinopel erobredes i 1453, og tyrkerne fortsatte deres march mod øst, hvor de invaderede Persien. De talrige krige mellem Tyrkiet og Persien havde Armenien som slagmark, indtil det i det 17. århundrede deltes mellem de to islamiske imperier. På dette tidspunkt varetog kirken ikke alene mange verdslige opgaver, men forsøgte også at påkalde sig de kristne europæeres opmærksomhed over for det drama, som armenerne måtte gennemleve på flugt og langt fra hjemlandet. Karen Jeppe og flere andre danske kvinder arbejdede for at hjælpe flygtningene. Flere af de kolonier, som armenske flygtninge grundlagde, eksisterer for øvrigt endnu.

Rusland og Sovjet

Det armenske kloster Noravank.

Efter en ekspedition i 1722, der bragte de russiske tropper helt til Transkaukasien, hvor de besatte byen Baku og andre territorier, der tilhørte perserne, indledte de armenske fyrster i Nagornij Karabakh og enkelte naboregioner en opstand. Opstanden blev ledet af den armenske nationalhelt David-bek. Den russiske zar, Peter den Store, der havde lovet at hjælpe armenerne, døde, og Rusland underskrev en fredsaftale med Persien. En ny krig mod Persien indledtes i 1804 og afsluttedes i 1813 med Fredstraktaten fra Gulistan. Efter den indlemmedes Karakakh og nogle andre armenske områder i det russiske imperium.

Gennem det 19. århundrede førte Rusland adskillige krige mod Det Osmanniske Rige og Persien og annekterede lidt efter lidt nye armenske områder, og til slut tilfaldt hele den østlige del af Armenien russerne. I dette område boede mere end to millioner armenere. Størstedelen af Armenien med over fire millioner indbyggere tilhørte stadig Det Osmanniske Rige.

I det 20. århundrede forsvarede Rusland også Armenien mod invasioner og krige, og det østlige Armenien oplevede en velstandsperiode. Men armenerne i det osmanniske rige var udsat for forfølgelse og chikane. Der var ofte uroligheder og sammenstød, hvilket tyrkerne forsøgte at hindre med drastiske repressalier. De brugte som undskyldning, at armenerne under 1. verdenskrig støttede den russiske hær, der havde angrebet fra Transkaukasien. Derfor deporterede De unge Tyrkeres regime armenerne, og mellem 250.000 og to millioner døde. Tyrkiet anerkender ikke begivenhederne som folkedrab og reagerer kraftigt, når den kaldes det.

Armeniens hovedstad Jerevan med Ararat-bjerget i baggrunden.

Da det russiske imperium kollapsede i 1917, proklameredes den selvstændige stat Republikken Armenien i Jerevan. Osmannerne angreb Armenien i 1918 og 1920. Selv om det lykkedes den armenske hær at vinde nogle sejre, oplevede den unge republik alvorlige økonomiske tilbageslag, og dens territorium blev kraftig beskåret. I slutningen af 1920 udråbtes Den Armenske Socialistiske Sovjetrepublik af en koalition bestående af kommunister og nationalister, og ved et oprør i februar 1921, væltedes den siddende regering. Med hjælp fra Den Røde Hær, der var ankommet fra Aserbajdsjan, overtog kommunisterne magten efter tre måneders hårde kampe.

Armenien, Georgien og Aserbajdsjan dannede i 1922 Sammenslutningen af Transkaukasiske Socialistiske Sovjetrepublikker, der lod sig optage i Sovjetunionen. For at undgå etniske konflikter mellem armenere og muslimer, vedtog det sovjetiske styre en separationspolitik, der tillod en deling af nationalitetsgrupper i administrative enheder, hvilket afgjorde at hele folkeslag blev flyttet. Den Selvstændige Socialistiske Sovjetrepublik Nachichevan proklameredes i 1923 med tilknytning til Azerbajdsjan renset for armenere, og samtidigt 'overtog' azerbajdsjanerne Nagornij Karabakh, der var et historisk armensk område, som Aserbajdsjan tidligere havde givet afkald på i 1920. Den transkaukasiske sammenslutning opløstes i 1936, og de involverede sovjetrepublikker søgte enkeltvis optagelse i Sovjetunionen.

I 1965 højtideligholdt armenere over hele verden mindet om folkedrabet i 1915. I Armeniens hovedstad krævede demonstranterne en tilbagelevering af området Nagornij Karabakh. Den første anmodning om genforening af Nagornij Karabakh og Armenien blev overbragt Sovjetunionens præsident Nikita Khrusjtjov i maj 1963, og var underskrevet af 2.500 indbyggere fra det opdelte område. Fra da af udvikledes to modsatrettede strømninger: En i Armenien med tilhængere af genforeningen og en i Aserbajdsjan med modstandere af den. I 1968 kom det til voldelige sammenstød mellem armenere og azerbajdsjanere i Stepanakert, hovedstaden i den de facto uafhængige republik Republikken Nagorno-Karabakh.

Krig og selvstændighed

I forbindelse med de påbegyndte reformer i Sovjetunionen i slutningen af 1980'erne besluttede armenerne i Nagornij Karabakh, som udgjorde 30 % af befolkningen, ved en folkeafstemning, at blive genforenet med Armenien. Der fandtes ikke noget lokalt parlament i Karabakh til at ratificere beslutningen.

Den Panarmenske Nationale Bevægelse, som vandt valget i august 1990, var indstillet på at forsøge at opnå selvstændighed ad legal vej. Ved folkeafstemningen i september 1991 stemte 99,3 % for en separation fra Sovjetunionen. Det armenske parlament erklærede landet for selvstændigt, og i oktober valgtes Levon Ter-Petrosan til præsident med 83 % de afgivne stemmer.

Aserbajdsjan svarede med en økonomisk og militær blokade af Nagornij Karabakh, der blev indledningen til væbnede kampe mellem de to republikker. Armenien blev medlem af De alliancefrie landes bevægelse i december 1991 og fuldgyldigt medlem af FN i februar 1992.

Den armenske økonomi begyndte at komme på fode igen i 1994 og 1995 til dels på grund af det gode forhold til Iran, som svækkede konsekvenserne af den aserbajdsjanske blokade. I maj 1994, hvor de armenske styrker, ifølge azerbajdsjanerne, havde erobret et område på 12.000 km², muliggjorde en russisk pression indgåelsen af en våbenhvile i Nagornij Karabakh. Omkring 30.000 mennesker mistede livet under krigen, og en million blev drevet på flugt. I løbet af 1995 og de første måneder af 1996 fortsatte fredsforhandlingerne mellem de stridende parter.

På trods af anklager for valgsvindel og voldsomme demonstrationer i gaderne indledte Ter-Petrosan sin anden valgperiode efter at være erklæret som vinder af valget i september 1996. Regeringerne i Jerevan og Moskva undertegnede i august 1997 en vidtgående aftale om politisk, økonomisk, videnskabeligt, kulturelt og forsvarsmæssigt samarbejde.

Utilfredsheden med de sociale forhold med en arbejdsløshed på 20 % af de erhversaktive og undertrykkelse af oppositionen førte til Ter-Petrosans fald. Han trådte tilbage i marts 1998 efter at være blevet ladt i stikken af de førende personligheder blandt sine medarbejdere i regeringen. Robert Kocharyan, der er født i Nagornij Karabakh, vandt anden valgrunde ved præsidentvalget den 30. marts efter at have besejret den tidligere leder af Kommunistpartiet, Karen Demirchian. Valget gjaldt til periodens afslutning i 1999.

Demirchian fik revanche ved parlamentsvalget i juni 1999, da han blev valgt til formand for parlamentet med 43 % af stemmerne. Nærmeste rival var kommunistpartiet, der fik 12 % af stemmerne. Men i oktober trængte en bevæbnet gruppe uden forbindelse til de politiske partier ind i parlamentet, hvor de dræbte premierminister Vazgen Sarkisian, Demirchian og flere andre parlamentsmedlemmer samt to ministre. Gruppen tog de øvrige parlamentsmedlemmer som gidsler, men efter at præsident Kocharian gik ind i forhandlinger med gruppen, besluttede den at nedlægge våbnene og overgive sig mod personlige garantier. I november udpegede præsidenten Aram Sarkissian til premierminister.

Nyeste udviklinger

I februar 2000 blev Armenien optaget som almindeligt medlem af Europarådet. I midten af året bekræftede Europa-Parlamentet enstemmigt sin resolution fra 1987, hvorefter Tyrkiet først kan optages i EU, når det offentligt vedstår sit ansvar for folkedrabet på den armenske befolkning i 1918-20.

Samtidigt besøgte den russiske præsident Vladimir Putin Armenien. Ved den lejlighed undertegnedes en traktat, der gav den russiske hær ret til at forsvare Armeniens grænser mod Tyrkiet og Iran. Denne traktat skulle gå forud for dannelsen af en Fælles Sikkerhedssammenslutning bestående af Armenien, Rusland, Hviderusland, Kasakhstan, Kirgisistan og Tadsjikistan. Den blev et år senere en realitet ved et topmøde i Jerevan og cementerede landenes militære samarbejde mod den islamiske ekstremisme.

Flere tusinde samledes i Jerevan i oktober 2001 for at markere toårsdagen for angrebet på parlamentet. De krævede præsident Kocharians afgang og beskyldte ham for at skjule oplysninger om voldshandlingen og dens bagmænd.

Armenien blev medlem af WTO i februar 2003. Samme måned genvalgtes Kocharian som præsident, og i maj fik hans støttepartier flertal ved parlamentsvalget. De ledende oppositionspartier som Armeniens Revolutionære Føderation) har nægtet at anerkende resultatet.

Store dele af Armenien ligger 1.000-2.500 meter over havet (m.o.h.). Halvdelen af landet ligger højere end 2.000 m.o.h., og kun en tredjedel ligger lavere end 650 m.o.h. Det bjergrige landskab og højdeforskellene skaber et meget varieret klima.

Armeniens klima er markant kontinentalt: Somrene er tørre og solrige og varer fra juni til september. Temperaturen svinger mellem 22 og 36°C, men den lave luftfugtighed mildner virkningen af de høje temperaturer. Aftenbrisen, der blæser ned fra bjergene, giver en forfriskende og afkølende virkning. Foråret er kortvarigt, mens efteråret er langt og kendt for det skinnende og farverige løv på træer og buske

Vintrene er kolde med masser af sne og temperaturer mellem -10 og -5°C i perioden december til marts.

Da landet er meget bjergrigt, har højden over havet stor betydning for temperaturforholdene. Oplysninger om de gennemsnitlige forhold skal sænkes med 1° for hver 200 meter, man kommer til vejrs. Det betyder, at bjergsiderne kan være mærkbart køligere end længere nede. Omvendt betyder det også, at temperaturen på dalenes bund kan være højere, end gennemsnitstallene antyder.

Den årlige nedbørsmængde er på 250 mm i lavlandet, men 550 mm på bjergene. Det meste af nedbøren falder som sne. I Araratdalen er omkring 250 dage om året frostfrie, mens kun 150-200 dage er frostfrie på de mellemhøje bjerge. På de høje bjerge er der i løbet af et år ikke mere end 30-50 dage uden frost.

I gennemsnit har Armenien 2.700 solskinstimer pr. år.

Flora

I Armenien består vegetationen af mange typer af plantesamfund. Inden for kort afstand har man alt lige fra ørkenplanter til løvfældende og stedsegrønne skove, sumpområder og alpine sætere med mængder af vilde blomster. Armenien har flere end 3.500 plantearter (hvoraf de 105 er endemiske), og det er mere end halvdelen af alle de arter, man kan finde i den sydlige del af Kaukasus (Transkaukasien). Med et areal på bare lidt under 30.000 km² rummer Armenien altså en diversitet, der består af mange forskellige typer af plantesamfund på meget nært hold af hinanden.

Der er endda uberørte marker med vilde kornarter, som er forløberne for den første vilde hvede i den gamle verden. Man formoder, at de blev dyrket i Armenien allerede for 12-15.000 år siden. Disse hvedearter, kendt under deres videnskabelige navne som Triticum urartu og T. araraticum, har begge hjemme i Araratdalen, hvor de kan findes på små, beskyttede marker mellem byerne Jerevan og Garni.

Skovene dækker omkring 12 % af landets areal og findes mest i nordøst og sydøst. I nordøst vokser der løvfældende skove med egearter, bøg, avnbøg og – mere spredt – linde-, lønne- og askearter. De træagtige planter, og dermed også landets skove og de åbne landskaber, led hårdt under krigsårene 1988-1994, hvor den eneste kilde til opvarmning var det træ, man kunne fælde og bringe hjem fra naturen. Det til trods er der stadig en storslået natur med skove, som er meget artsrige. En nylig opgørelse regner følgende buske og træer for at være naturligt hjemmehørende i Armenien:

I 1994 etableredes 24. december 2006 hos Wayback Machine, der har til formål at indsamle penge til pleje og genplantning af skove i Armenien.

Langt den overvejende del af den armenske befolkning er kristne. Landet har et lille muslimsk mindretal. Her ses Moskeen i Jerevan. Illustrationen er fra Transcaucasia: Sketches of the Nations and Races Between the Black Sea and the Caspian af Baron von Haxthausen, 1854.

Armenien var den første nation, der ophøjede kristendommen til en statsreligion. Det menes at være sket i år 301.

Kristendommen er i dag landets væsentligste og har rødder tilbage til det første århundrede. Ifølge overleveringen blev den armenske kirke grundlagt af to af Jesu disciple, Thaddæus og Bartholomæus, der missionerede i Armenien mellem år 40-60.

Over 93 % af de armenske kristne tilhører den Armenske Apostolske Kirke, der er en ortodoks kirkeretning, der i et vist omfang kan sammenlignes med Den koptiske kirke og den syriske kristne kirke. Ud over den Armenske Apostolske Kirke er der i landet baptister, katolikker og et begrænset antal muslimer.

Ydre forhold

Armensk udenrigspolitik og økonomisk politik er bundet af en række ydre betingelser, som den til enhver tid siddende regering ikke kan ignorere. Betingelserne har fået landets skiftende regeringer til at trække i samme retning. Disse forhold er:

  • Fjendskabet med naboen Azerbaijan, med hvem Armenien udkæmpede Nagorno-Karabakh-krigen fra 1988 til 1994, og igen kortvarigt i 2020. Azerbaijan opretholder derfor en blokade mod Armenien.
  • Uenigheden med naboen Tyrkiet omkring Det armenske folkedrab – denne uenighed har medført, at Tyrkiet opretholder en blokade mod Armenien.
  • Det kraftige jordskælv (6,9 på Richter-skalaen) i 1988 forårsagede massive ødelæggelser af landets infrastruktur.
  • Bortset fra lidt minedrift har landet ikke nogle væsentlige råvarer.

Da Armenien ikke har nogen kyst, er landet helt afhængigt af sine naboer for både import og eksport. Særligt import af gas og olie er af helt afgørende betydning, da landet selv ikke har nogen olieproduktion. De mest naturlige handelsruter går gennem Tyrkiet (til Europa og Sortehavet) og Azerbaijan til Det Kaspiske Hav. Da både Tyrkiet og Azerbaijan har blokeret for handel med Armenien, er landet afængig af, at al handel skal gå gennem landets to andre naboer.

  • Georgien: ligger nord for Armenien, og de to lande har et godt forhold til hinanden (selvom det siges, at armenerne anser georgierne for at være dovne, mens georgierne anser armenerne for at være morakkere). Georgien og Armenien deler en række historiske og kulturelle forhold, blandt andet hver deres eget alfabet, ligesom landene er de to ældste kristne lande i verdenen med egne helt uafhængige kirker. Georgien kan imidlertid ikke selv eksportere olie og gas nok til Armenien, så dette må importeres i transit fra Rusland sammen med en lang række andre varer. Ligeledes er Georgien ikke i sig selv stort nok til at være hovedaftager af armenske varer. Endelig er Georgien i krig med Rusland, ligesom der er borgerkrige. Landet har således ikke reelt kontrol over hele sit eget territorium.
  • Iran: der stadig anses for en paria i den vestlige verden og tildels også i Rusland, har et godt forhold til Armenien. Armenien og Iran har ingen direkte konflikter og en fælles interesse i samhandel, da også Iran lider under isolation fra sine naboer. Armenien importerer store mængder olie og gas fra Iran. Landet eksporterer selv landbrugsprodukter og teknologi. Da Armenien har et kernekraftværk, er denne samhandel og den ret åbne grænse mellem de to lande i øvrigt genstand for storpolitisk interesse fra både USA og Rusland. Der har dog ikke været nogen konkrete eksempler på, at der skulle ske eksport af atomteknologi eller ekspertise fra Armenien til Iran.
  • Rusland: omtales nogle gange som Armeniens femte nabo, selvom landene ikke reelt deler grænse. Trods Armeniens gode forhold til Georgien og Iran opretholder Armenien også et særdeles godt forhold til Rusland. Eksempelvis har landet anmodet russerne om at opretholdels en russisk militærbase i landet som modvægt til den formodede militære trussel fra Tyrkiet. Rusland er Armeniens største handelspartner, næst efter Iran.
  • USA: spiller også en særdeles vigtig rolle i Armensk udenrigspolitik, og de to lande har et særdeles godt forhold – til trods for venskabet med Rusland og Iran. Der er en stor armensk diaspora i USA, der sender penge til Armenien og investerer i armensk erhvervsliv.

Politiske analytikere har fremhævet, at det er imponerende, at Armenien kan holde sig på god fod med både Iran, Rusland og USA på en gang. Det er også værd at bemærke, at Armenien trods de eksterne begrænsninger og jordskælvet i 1988 har kunne opretholde markedsøkonomi og et nogenlunde velfungerende demokrati. Landet kunne være sunket ned i et økonomisk og politisk morads af korruption og svindel og være endt som eksempelvis Georgien, Moldova eller Kirgistan. I disse tre tidligere sovjetrepublikker er demokratiet i praksis ikke fungerende, ligesom landene lider under borgerkrig og/eller omfattende etnisk betinget uro samt organiseret kriminalitet og korruption.

Indre forhold

En positiv vurdering af Armeniens politiske forhold går på, at landet er et velfungerende demokrati og har en velfungerende (omend meget lille) økonomi med stort vækstpotentiale. Denne vurdering kunne på overfladen synes dækkende – i hvert fald indtil for få år siden, hvor væksten i den armenske økonomi syntes i gå i stå under den økonomiske krise. En negativ vurdering går på, at landets økonomiske vækst udelukkende skyldtes en helt ustyret økonomisk sektor, der alene voksede som følge af den generelt positive økonomiske tilstand. Og at væksten ikke havde nogen substans i form af øget produktion og flere arbejdspladser, samt at væksten skete på en måde, der første til ekstremt stor ulighed i befolkningen med en meget lille gruppe af meget rige finansfyrster. Begge udlægninger er til dels rigtige. Der har været vækst, der dog er gået i stå, og størstedelen af befolkningen er meget fattig. Alligevel synes både overklassen og resten af befolkningen at trække i retning af et land med fungerende demokrati og markedsøkonomi efter vesteuropæiske model – men om de politiske og økonomiske forhold også vil give mulighed for en øget social sikring, er endnu uafklaret. Hospitaler og uddannelsessteder er lige så velfungerende som i eksempelvis de baltiske lande. Til gengæld er socialhjælp under arbejdsløshed næsten ikke eksisterende. At genskabe den økonomiske vækst uden, at det medfører social uro og måske politisk ustabilitet, er landets største politiske udfordring.

Præsidenter

Armenien har haft tre præsidenter siden selvstændigheden i 1991, og præsidentvalgene har været præget af betydelige uregelmæssigheder.

Levon Ter-Petrossian var det nye uafhængige Armeniens første præsident, fra 1991 til 1998. Efter en 5-års periode blev han genvalgt i 1996, men blev beskyldt for valgsvindel. Beskyldningerne blev i nogen grad støttet af internationale observatører. Ter-Petrossian var i begyndelsen populær, og genvalget skyldtes ikke valgsvindel alene. Men populariteten aftog, efterhånden som det blev klart, at landets økonomi var dårlig og kaotisk, og efter at han fik sat nogle af oppositionens ledere i fængsel. I forbindelse med en fredsaftale med Azerbijan i 1998 blev han tvunget til at træde tilbage, da han havde et stort flertal af både parlamentet og af sin egen regering imod sig. Fredsaftalen kunne derfor ikke ratificeres.

Robert Kocharyan, der var Ter-Petrossians premierminister, blev Armeniens anden præsident ved præsidentvalget i 1998 og kom til at sidde den maksimale periode på 10 år efter genvalg i 2003. Ved valget i 1998 var oppositionens hovedkandidat Karen Demirchyan. Han tabte præsidentvalget, men blev valgt til formand for parlamentet i 1999. I oktober 1999 trængte en bevæbnet gruppe uden forbindelse til de politiske partier ind i parlamentet og dræbte premierminister Vazgen Sarkissian, Karen Demirchian, to ministre og flere andre parlamentsmedlemmer. Gruppen tog de øvrige parlamentsmedlemmer som gidsler, men efter at præsident Kocharyan gik ind i forhandlinger med gruppen, besluttede den at nedlægge våbnene og overgive sig efter at have opnået personlige garantier. I november udpegede præsidenten Aram Sarkissian til premierminister. Nogen påstår, at præsident Kocharyan i virkeligheden stod bag denne "henrettelse" for at eliminere Karen Demirchian, men der er aldrig fremkommet beviser for denne påstand. De, der hævder, at der var tale om et komplot, hæfter sig ved, at den bevæbnede gruppe ikke havde nogen klare mål og på mange måder ikke optrådte som "rigtige" terrorister – dette førte til spekulationer om, at de blot var hyrede lejemordere, der optrådte som terrorister for at dække over deres egentlige forehavende.

Ved valget i 2003 var der beskyldninger om valgsvindel fra begge sider i valget – modkandidaten var Stepan Demirchyan – men internationale observatører bekræftede primært valgsvindel begået af Demirchyans støtter.

Ved præsidentvalget i 2008 blev Serzh Sargsyan, Kocharyans premierminister, Armeniens tredje præsident. Den primære modkandidat var tidligere præsident Levon Ter-Petrossian. Efter valget fremkom Ter-Petrossian med beskyldninger om valgsvindel, hvilket ledte til omfattende protester. Protesterne var så omfattende, at der blev erklæret undtagelsestilstand, og hæren blev sat ind mod demonstranterne – 10 blev dræbt under de efterfølgende kampe. I 2009 indgik Sargsyan en aftale med Tyrkiet om at normalisere forholdene mellem de to lande, mens forholdet til naboen Azerbaijan stadig er uafklaret.

  1. , hentet 8. april 2019 (fra Wikidata).
  2. 19. marts 2014 hos Wayback Machine En kort gennemgang af hovedtrækkene i landets klimaforhold(engelsk)
  3. 19. marts 2014 hos Wayback Machine en meget kortfattet og turistrettet beskrivelse af floraen(engelsk)
  4. 20. maj 2012 hos Wayback Machine Ultrakort beskrivelse, henvendt til besøgende i landet(engelsk)
  5. 7. april 2013 hos Wayback Machine – Skematisk liste over hjemmehørende, naturaliserede og fremmede arter af træer og buske i Armenien(engelsk)
  6. . Ancienthistory.about.com. 29. oktober 2009. fra originalen 20. november 2012. Hentet2010-01-25.
  7. . Visitarmenia.org. fra originalen 7. april 2019. Hentet2010-01-25.
  8. . Welcomearmenia.com. Arkiveret fra 2010-02-06. Hentet2010-01-25.
  9. . Did You Know it. Arkiveret fra 19. juli 2009. Hentet2010-01-25.
  10. . fra originalen 16. marts 2020. Hentet 22. oktober 2012.
Wikimedia Commons har medier relateret til:
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.


LA-ikon

Koordinater:40°23′00″N44°57′00″Ø /40.38333°N 44.95°Ø /40.38333; 44.95

Armenien
armenien, sprog, overvåg, rediger, armensk, Հայաստան, hayastan, hayq, officielt, republikken, armensk, Հայաստանի, Հանրապետություն, hayastani, hanrapetut, suveræn, stat, kaukasus, østligste, europa, bjergrige, land, grænser, georgien, nord, aserbajdsjan, øst, i. Armenien Sprog Overvag Rediger Armenien armensk Հայաստան tr Hayastan Hayq officielt Republikken Armenien armensk Հայաստանի Հանրապետություն tr Hayastani Hanrapetut yun er en suveraen stat i Kaukasus i det ostligste Europa Det bjergrige land graenser op til Georgien i nord Aserbajdsjan i ost Iran og en eksklave tilhorende Aserbajdsjan i syd og Tyrkiet mod vest Armenien har et areal pa 28 203 km og har 2 930 450 2017 1 indbyggere Hovedstaden hedder Jerevan og er beliggende naer graensen til Tyrkiet Republikken Armenien Հայաստանի Հանրապետություն armensk tr Hajastani Hanrapetut junFlag NationalvabenNationalmelodi Mer Hajrenik Armensk Vort faedreland Hovedstad og storste byJerevan 40 10 N 44 31 O 40 167 N 44 517 O 40 167 44 517Officielle sprogArmenskRegeringsformRepublik PraesidentArmen Sarkissian fra 2018 PremierministerNikol PashinyanUafhaengighed fra Sovjetunionen Erklaeret23 august 1990 Anerkendt21 september 1991Areal Total29 743 km2 Vand 4 7Indbyggertal og befolkning Anslaet2 930 450 2017 1 Taethed98 5 km2ValutaDram a href wiki ISO 4217 title ISO 4217 AMD a TidszoneUTC 4Kendings bogstaver bil ARMLuftfartojs registreringskodeEKInternetdomaene amTelefonkode 374ISO 3166 kodeAM ARM 051Nationalvabnet er gengivet med henvisning til www Vector Images com Landet har i arhundreder vaeret korsvejen mellem ost og vest Armenien deltager aktivt i SNG samarbejdet og er medlem bl a af FN Europaradet WTO og OSCE Indholdsfortegnelse 1 Historie 1 1 Oldtid 1 2 Romerne perserne og Byzans 1 3 Fornyet selvstaendighed og tab af samme 1 4 Rusland og Sovjet 1 5 Krig og selvstaendighed 1 6 Nyeste udviklinger 2 Klima 3 Natur 3 1 Flora 4 Religion 5 Politik 5 1 Ydre forhold 5 2 Indre forhold 5 3 Praesidenter 6 Noter 7 Eksterne henvisningerHistorie RedigerOldtid Rediger Da landet Ur gik i oplosning dannede dets territorium rammen om det antikke armenske kongeriges fodsel Armeniens forste regenter var den persiske shahs satrapper vicekonger Denne epoke omtales i Xenofons og Herodots vaerker Xenofons bog Anabasis indeholder en beskrivelse af de 10 000 graekeres tilbagetog fra Armenien i 401 400 f v t Det var et vidnesbyrd om at Armenien var rigt pa landbrugsarealer med kvaegavl vin hvede og frugt Efter Alexander den Stores erobringstogter og opblomstringen af Seleukide imperiet indledtes helleniseringen af Armenien der spillede en vigtig rolle i landets kulturliv Seleukidernes stat faldt i romernes haender i 190 f v t og Armenien blev en selvstaendig stat Den lokale regent udrabtes til konge af Storarmenien under navnet Artashes den 1 Det blev indledningen til en guldalder som kulminerede under Tigran den 2 eller den Store Han samlede alle de armensktalende omrader og annekterede adskillige naboregioner Armenien strakte sig fra Middelhavet i syd over Sortehavet i nord til det Kaspiske Hav i ost Tigrans imperium blev snart besejret af de romerske og partiske haere Armenien udnaevntes til Det romerske folks ven og allierede en almindelig eufemisme om Roms vasalstater Romerne perserne og Byzans Rediger I de forste fire arhundreder af vores tidsregning var Armenien taet pa at miste sin selvstaendighed I 428 ophorte det med at vaere en stat da det romerske imperium og den nye persiske kongedomme enedes om at dele landet Et monument fra denne epoke er det graeske tempel i Garni taet ved Jerevan Armenien blev i 301 det forste land i verden som indforte kristendommen som statsreligion Pa denne tid grundlagde den forste patriark af Armenien Gregor Lysbringeren et kloster i Ejmiatsin som eksisterer den dag i dag og som blev hovedsaede for den armenske kirkes patriarker Kirken identificerede sig fra da af med den armenske folkekarakter da religionen sikrede den folkelige enhed mens landet igennem laengere tid var uden selvstaendig statsledelse Munken Mesrop Masjtots opfandt i 405 et alfabet og skabte Armeniens eget skriftsprog Bogstaverne i dette alfabet er bevarede op til vor tid og har medvirket til at der har eksisteret en lige linje i armeniernes kultur fra Antikken over Middelalderen til moderne tid I det 5 arhundrede blomstrede bade den religiose og verdslige litteratur og den armenske historieskrivning senere udvikledes ogsa naturvidenskaberne Anania Shirakatsi pastod allerede i det 7 arhundrede at Jorden var rund og fremsatte en hypotese om at der eksisterede adskillige planeter beboede af intelligensvaesener kilde mangler I det 5 og 6 arhundrede deltes Armenien mellem Byzans og Persien Perserne forsogte at eliminere kristendommen fra de ostlige omrader af Armenien hvor de kristne stod staerkt Det forte til en folkelig opstand Prins Vartan Mamikonian leder af den armenske haer patog sig lederskabet af oproret I ar 451 kom det til et slag i Avaraev dalen mellem den armenske haer pa 60 000 mand under ledelse af Vartan og den persiske haer der var armenerne betydeligt overlegen Armenerne blev besejrede og prins Vartan draebt men ogsa perserne led betydelige tab Efter slaget gav perserne afkald pa muligheden for at patvinge armenerne deres religion og den armenske kirke kanoniserede alle deres faldne I det 7 arhundrede blev Persien invaderet af araberne og de nye islamiske ledere annekterede ogsa Armenien Befolkningen kaempede imod indtil slutningen af det 9 arhundrede hvor prins Ashot Bagratuni udrabtes til konge og uafhaengig leder af Armenien Denne tid beskrives i den episke fortaelling David af Sasun Velfaerdsperioden under kong Bagratidas blev ganske kort I slutningen af det 11 arhundrede begyndte landet at vakle under presset fra byzantinerne og seldsjukkernes tyrkiske dynasti der var kommet fra Centralasien Mange armenske prinser overgav deres jord til den byzantinske kejser og modtog til gengaeld jord i Kilikien Det og frygten for tyrkerne forte til store udvandringer fra mange armenske omrader Fornyet selvstaendighed og tab af samme Rediger I slutningen af det 11 arhundrede grundlagde Rubenidas dynastiet en ny armensk stat i Kilikien der overlevede de naeste 300 ar Kilikien havde naere forbindelser til de vesteuropaeiske nationer De armenske styrker intervenerede i korstogene og via giftermal introduceredes Rubenidas erne til de europaeiske ledere Det kilikiske Armenien blev i 1375 erobret af de egyptiske mamelukker der sorgede for at bevare litteraturen kulturen og de videnskabelige landvindinger mens det oprindelige Armenien var udslettet af invasioner og krige De tyrkiske osmanner der afloste Seldsjukkerne i slutningen af det 13 arhundrede indledte erobringen af Lilleasien Konstantinopel erobredes i 1453 og tyrkerne fortsatte deres march mod ost hvor de invaderede Persien De talrige krige mellem Tyrkiet og Persien havde Armenien som slagmark indtil det i det 17 arhundrede deltes mellem de to islamiske imperier Pa dette tidspunkt varetog kirken ikke alene mange verdslige opgaver men forsogte ogsa at pakalde sig de kristne europaeeres opmaerksomhed over for det drama som armenerne matte gennemleve pa flugt og langt fra hjemlandet Karen Jeppe og flere andre danske kvinder arbejdede for at hjaelpe flygtningene Flere af de kolonier som armenske flygtninge grundlagde eksisterer for ovrigt endnu Rusland og Sovjet Rediger Det armenske kloster Noravank Efter en ekspedition i 1722 der bragte de russiske tropper helt til Transkaukasien hvor de besatte byen Baku og andre territorier der tilhorte perserne indledte de armenske fyrster i Nagornij Karabakh og enkelte naboregioner en opstand Opstanden blev ledet af den armenske nationalhelt David bek Den russiske zar Peter den Store der havde lovet at hjaelpe armenerne dode og Rusland underskrev en fredsaftale med Persien En ny krig mod Persien indledtes i 1804 og afsluttedes i 1813 med Fredstraktaten fra Gulistan Efter den indlemmedes Karakakh og nogle andre armenske omrader i det russiske imperium Gennem det 19 arhundrede forte Rusland adskillige krige mod Det Osmanniske Rige og Persien og annekterede lidt efter lidt nye armenske omrader og til slut tilfaldt hele den ostlige del af Armenien russerne I dette omrade boede mere end to millioner armenere Storstedelen af Armenien med over fire millioner indbyggere tilhorte stadig Det Osmanniske Rige I det 20 arhundrede forsvarede Rusland ogsa Armenien mod invasioner og krige og det ostlige Armenien oplevede en velstandsperiode Men armenerne i det osmanniske rige var udsat for forfolgelse og chikane Der var ofte uroligheder og sammenstod hvilket tyrkerne forsogte at hindre med drastiske repressalier De brugte som undskyldning at armenerne under 1 verdenskrig stottede den russiske haer der havde angrebet fra Transkaukasien Derfor deporterede De unge Tyrkeres regime armenerne og mellem 250 000 og to millioner dode Tyrkiet anerkender ikke begivenhederne som folkedrab og reagerer kraftigt nar den kaldes det Armeniens hovedstad Jerevan med Ararat bjerget i baggrunden Da det russiske imperium kollapsede i 1917 proklameredes den selvstaendige stat Republikken Armenien i Jerevan Osmannerne angreb Armenien i 1918 og 1920 Selv om det lykkedes den armenske haer at vinde nogle sejre oplevede den unge republik alvorlige okonomiske tilbageslag og dens territorium blev kraftig beskaret I slutningen af 1920 udrabtes Den Armenske Socialistiske Sovjetrepublik af en koalition bestaende af kommunister og nationalister og ved et opror i februar 1921 vaeltedes den siddende regering Med hjaelp fra Den Rode Haer der var ankommet fra Aserbajdsjan overtog kommunisterne magten efter tre maneders harde kampe Armenien Georgien og Aserbajdsjan dannede i 1922 Sammenslutningen af Transkaukasiske Socialistiske Sovjetrepublikker der lod sig optage i Sovjetunionen For at undga etniske konflikter mellem armenere og muslimer vedtog det sovjetiske styre en separationspolitik der tillod en deling af nationalitetsgrupper i administrative enheder hvilket afgjorde at hele folkeslag blev flyttet Den Selvstaendige Socialistiske Sovjetrepublik Nachichevan proklameredes i 1923 med tilknytning til Azerbajdsjan renset for armenere og samtidigt overtog azerbajdsjanerne Nagornij Karabakh der var et historisk armensk omrade som Aserbajdsjan tidligere havde givet afkald pa i 1920 Den transkaukasiske sammenslutning oplostes i 1936 og de involverede sovjetrepublikker sogte enkeltvis optagelse i Sovjetunionen I 1965 hojtideligholdt armenere over hele verden mindet om folkedrabet i 1915 I Armeniens hovedstad kraevede demonstranterne en tilbagelevering af omradet Nagornij Karabakh Den forste anmodning om genforening af Nagornij Karabakh og Armenien blev overbragt Sovjetunionens praesident Nikita Khrusjtjov i maj 1963 og var underskrevet af 2 500 indbyggere fra det opdelte omrade Fra da af udvikledes to modsatrettede stromninger En i Armenien med tilhaengere af genforeningen og en i Aserbajdsjan med modstandere af den I 1968 kom det til voldelige sammenstod mellem armenere og azerbajdsjanere i Stepanakert hovedstaden i den de facto uafhaengige republik Republikken Nagorno Karabakh Krig og selvstaendighed Rediger I forbindelse med de pabegyndte reformer i Sovjetunionen i slutningen af 1980 erne besluttede armenerne i Nagornij Karabakh som udgjorde 30 af befolkningen ved en folkeafstemning at blive genforenet med Armenien Der fandtes ikke noget lokalt parlament i Karabakh til at ratificere beslutningen Den Panarmenske Nationale Bevaegelse som vandt valget i august 1990 var indstillet pa at forsoge at opna selvstaendighed ad legal vej Ved folkeafstemningen i september 1991 stemte 99 3 for en separation fra Sovjetunionen Det armenske parlament erklaerede landet for selvstaendigt og i oktober valgtes Levon Ter Petrosan til praesident med 83 de afgivne stemmer Aserbajdsjan svarede med en okonomisk og militaer blokade af Nagornij Karabakh der blev indledningen til vaebnede kampe mellem de to republikker Armenien blev medlem af De alliancefrie landes bevaegelse i december 1991 og fuldgyldigt medlem af FN i februar 1992 Den armenske okonomi begyndte at komme pa fode igen i 1994 og 1995 til dels pa grund af det gode forhold til Iran som svaekkede konsekvenserne af den aserbajdsjanske blokade I maj 1994 hvor de armenske styrker ifolge azerbajdsjanerne havde erobret et omrade pa 12 000 km muliggjorde en russisk pression indgaelsen af en vabenhvile i Nagornij Karabakh Omkring 30 000 mennesker mistede livet under krigen og en million blev drevet pa flugt I lobet af 1995 og de forste maneder af 1996 fortsatte fredsforhandlingerne mellem de stridende parter Pa trods af anklager for valgsvindel og voldsomme demonstrationer i gaderne indledte Ter Petrosan sin anden valgperiode efter at vaere erklaeret som vinder af valget i september 1996 Regeringerne i Jerevan og Moskva undertegnede i august 1997 en vidtgaende aftale om politisk okonomisk videnskabeligt kulturelt og forsvarsmaessigt samarbejde Utilfredsheden med de sociale forhold med en arbejdsloshed pa 20 af de erhversaktive og undertrykkelse af oppositionen forte til Ter Petrosans fald Han tradte tilbage i marts 1998 efter at vaere blevet ladt i stikken af de forende personligheder blandt sine medarbejdere i regeringen Robert Kocharyan der er fodt i Nagornij Karabakh vandt anden valgrunde ved praesidentvalget den 30 marts efter at have besejret den tidligere leder af Kommunistpartiet Karen Demirchian Valget gjaldt til periodens afslutning i 1999 Demirchian fik revanche ved parlamentsvalget i juni 1999 da han blev valgt til formand for parlamentet med 43 af stemmerne Naermeste rival var kommunistpartiet der fik 12 af stemmerne Men i oktober traengte en bevaebnet gruppe uden forbindelse til de politiske partier ind i parlamentet hvor de draebte premierminister Vazgen Sarkisian Demirchian og flere andre parlamentsmedlemmer samt to ministre Gruppen tog de ovrige parlamentsmedlemmer som gidsler men efter at praesident Kocharian gik ind i forhandlinger med gruppen besluttede den at nedlaegge vabnene og overgive sig mod personlige garantier I november udpegede praesidenten Aram Sarkissian til premierminister Nyeste udviklinger Rediger I februar 2000 blev Armenien optaget som almindeligt medlem af Europaradet I midten af aret bekraeftede Europa Parlamentet enstemmigt sin resolution fra 1987 hvorefter Tyrkiet forst kan optages i EU nar det offentligt vedstar sit ansvar for folkedrabet pa den armenske befolkning i 1918 20 Samtidigt besogte den russiske praesident Vladimir Putin Armenien Ved den lejlighed undertegnedes en traktat der gav den russiske haer ret til at forsvare Armeniens graenser mod Tyrkiet og Iran Denne traktat skulle ga forud for dannelsen af en Faelles Sikkerhedssammenslutning bestaende af Armenien Rusland Hviderusland Kasakhstan Kirgisistan og Tadsjikistan Den blev et ar senere en realitet ved et topmode i Jerevan og cementerede landenes militaere samarbejde mod den islamiske ekstremisme Flere tusinde samledes i Jerevan i oktober 2001 for at markere toarsdagen for angrebet pa parlamentet De kraevede praesident Kocharians afgang og beskyldte ham for at skjule oplysninger om voldshandlingen og dens bagmaend Armenien blev medlem af WTO i februar 2003 Samme maned genvalgtes Kocharian som praesident og i maj fik hans stottepartier flertal ved parlamentsvalget De ledende oppositionspartier som Armeniens Revolutionaere Foderation har naegtet at anerkende resultatet Klima RedigerStore dele af Armenien ligger 1 000 2 500 meter over havet m o h Halvdelen af landet ligger hojere end 2 000 m o h og kun en tredjedel ligger lavere end 650 m o h Det bjergrige landskab og hojdeforskellene skaber et meget varieret klima Armeniens klima er markant kontinentalt Somrene er torre og solrige og varer fra juni til september Temperaturen svinger mellem 22 og 36 C men den lave luftfugtighed mildner virkningen af de hoje temperaturer Aftenbrisen der blaeser ned fra bjergene giver en forfriskende og afkolende virkning Foraret er kortvarigt mens efteraret er langt og kendt for det skinnende og farverige lov pa traeer og buske Vintrene er kolde med masser af sne og temperaturer mellem 10 og 5 C i perioden december til marts Da landet er meget bjergrigt har hojden over havet stor betydning for temperaturforholdene Oplysninger om de gennemsnitlige forhold skal saenkes med 1 for hver 200 meter man kommer til vejrs Det betyder at bjergsiderne kan vaere maerkbart koligere end laengere nede Omvendt betyder det ogsa at temperaturen pa dalenes bund kan vaere hojere end gennemsnitstallene antyder Den arlige nedborsmaengde er pa 250 mm i lavlandet men 550 mm pa bjergene Det meste af nedboren falder som sne I Araratdalen er omkring 250 dage om aret frostfrie mens kun 150 200 dage er frostfrie pa de mellemhoje bjerge Pa de hoje bjerge er der i lobet af et ar ikke mere end 30 50 dage uden frost I gennemsnit har Armenien 2 700 solskinstimer pr ar 2 Natur RedigerFlora Rediger I Armenien bestar vegetationen af mange typer af plantesamfund Inden for kort afstand har man alt lige fra orkenplanter til lovfaeldende og stedsegronne skove sumpomrader og alpine saetere med maengder af vilde blomster Armenien har flere end 3 500 plantearter hvoraf de 105 er endemiske og det er mere end halvdelen af alle de arter man kan finde i den sydlige del af Kaukasus Transkaukasien Med et areal pa bare lidt under 30 000 km rummer Armenien altsa en diversitet der bestar af mange forskellige typer af plantesamfund pa meget naert hold af hinanden Der er endda uberorte marker med vilde kornarter som er forloberne for den forste vilde hvede i den gamle verden Man formoder at de blev dyrket i Armenien allerede for 12 15 000 ar siden Disse hvedearter kendt under deres videnskabelige navne som Triticum urartu og T araraticum har begge hjemme i Araratdalen hvor de kan findes pa sma beskyttede marker mellem byerne Jerevan og Garni 3 Skovene daekker omkring 12 af landets areal og findes mest i nordost og sydost I nordost vokser der lovfaeldende skove med egearter bog avnbog og mere spredt linde lonne og askearter 4 De traeagtige planter og dermed ogsa landets skove og de abne landskaber led hardt under krigsarene 1988 1994 hvor den eneste kilde til opvarmning var det trae man kunne faelde og bringe hjem fra naturen Det til trods er der stadig en storslaet natur med skove som er meget artsrige En nylig opgorelse regner folgende buske og traeer for at vaere naturligt hjemmehorende i Armenien 5 Acer trautvetteri Betula litwinowii Almindelig buksbom Buxus sempervirens Carpinus caucasica Rod kornel Cornus sanguinea Kvaede Cydonia oblonga Smalbladet solvblad Elaeagnus angustifolia Orientalsk bog Fagus orientalis Almindelig ask Fraxinus excelsior Almindelig havtorn Hippophae rhamnoides Jasminum fruticans Almindelig valnod Juglans regia Almindelig liguster Ligustrum vulgare Malus orientalis Hvid morbaer Morus alba Orientalsk gran Picea orientalis Calabrisk fyr Pinus brutia Pinus eldarica Pistacia mutica Orientalsk platan Platanus orientalis Solvpoppel Populus alba Almindelig abrikos Prunus armeniaca Fuglekirsebaer Prunus avium Weichsel Prunus mahaleb Granataeble Punica granatum Almindelig paere Pyrus communis subsp caucasica Pyrus demetrii Pilebladet paere Pyrus salicifolia Kastanjeeg Quercus castaneifolia Kaspisk eg Quercus macranthera Armensk eg Quercus pontica Almindelig hyld Sambucus nigra Almindelig ron Sorbus aucuparia Tamarix araratica Almindelig taks Taxus baccata Skaermelm Ulmus laevis Almindelig jujube Ziziphus jujuba I 1994 etableredes Armenia Tree Project Arkiveret 24 december 2006 hos Wayback Machine der har til formal at indsamle penge til pleje og genplantning af skove i Armenien Religion Rediger Langt den overvejende del af den armenske befolkning er kristne Landet har et lille muslimsk mindretal Her ses Moskeen i Jerevan Illustrationen er fra Transcaucasia Sketches of the Nations and Races Between the Black Sea and the Caspian af Baron von Haxthausen 1854 Armenien var den forste nation der ophojede kristendommen til en statsreligion Det menes at vaere sket i ar 301 6 7 8 9 Kristendommen er i dag landets vaesentligste og har rodder tilbage til det forste arhundrede Ifolge overleveringen blev den armenske kirke grundlagt af to af Jesu disciple Thaddaeus og Bartholomaeus der missionerede i Armenien mellem ar 40 60 Over 93 af de armenske kristne tilhorer den Armenske Apostolske Kirke der er en ortodoks kirkeretning der i et vist omfang kan sammenlignes med Den koptiske kirke og den syriske kristne kirke 10 Ud over den Armenske Apostolske Kirke er der i landet baptister katolikker og et begraenset antal muslimer Politik RedigerYdre forhold Rediger Armensk udenrigspolitik og okonomisk politik er bundet af en raekke ydre betingelser som den til enhver tid siddende regering ikke kan ignorere Betingelserne har faet landets skiftende regeringer til at traekke i samme retning Disse forhold er Fjendskabet med naboen Azerbaijan med hvem Armenien udkaempede Nagorno Karabakh krigen fra 1988 til 1994 og igen kortvarigt i 2020 Azerbaijan opretholder derfor en blokade mod Armenien Uenigheden med naboen Tyrkiet omkring Det armenske folkedrab denne uenighed har medfort at Tyrkiet opretholder en blokade mod Armenien Det kraftige jordskaelv 6 9 pa Richter skalaen i 1988 forarsagede massive odelaeggelser af landets infrastruktur Bortset fra lidt minedrift har landet ikke nogle vaesentlige ravarer Da Armenien ikke har nogen kyst er landet helt afhaengigt af sine naboer for bade import og eksport Saerligt import af gas og olie er af helt afgorende betydning da landet selv ikke har nogen olieproduktion De mest naturlige handelsruter gar gennem Tyrkiet til Europa og Sortehavet og Azerbaijan til Det Kaspiske Hav Da bade Tyrkiet og Azerbaijan har blokeret for handel med Armenien er landet afaengig af at al handel skal ga gennem landets to andre naboer Georgien ligger nord for Armenien og de to lande har et godt forhold til hinanden selvom det siges at armenerne anser georgierne for at vaere dovne mens georgierne anser armenerne for at vaere morakkere Georgien og Armenien deler en raekke historiske og kulturelle forhold blandt andet hver deres eget alfabet ligesom landene er de to aeldste kristne lande i verdenen med egne helt uafhaengige kirker Georgien kan imidlertid ikke selv eksportere olie og gas nok til Armenien sa dette ma importeres i transit fra Rusland sammen med en lang raekke andre varer Ligeledes er Georgien ikke i sig selv stort nok til at vaere hovedaftager af armenske varer Endelig er Georgien i krig med Rusland ligesom der er borgerkrige Landet har saledes ikke reelt kontrol over hele sit eget territorium Iran der stadig anses for en paria i den vestlige verden og tildels ogsa i Rusland har et godt forhold til Armenien Armenien og Iran har ingen direkte konflikter og en faelles interesse i samhandel da ogsa Iran lider under isolation fra sine naboer Armenien importerer store maengder olie og gas fra Iran Landet eksporterer selv landbrugsprodukter og teknologi Da Armenien har et kernekraftvaerk er denne samhandel og den ret abne graense mellem de to lande i ovrigt genstand for storpolitisk interesse fra bade USA og Rusland Der har dog ikke vaeret nogen konkrete eksempler pa at der skulle ske eksport af atomteknologi eller ekspertise fra Armenien til Iran Rusland omtales nogle gange som Armeniens femte nabo selvom landene ikke reelt deler graense Trods Armeniens gode forhold til Georgien og Iran opretholder Armenien ogsa et saerdeles godt forhold til Rusland Eksempelvis har landet anmodet russerne om at opretholdels en russisk militaerbase i landet som modvaegt til den formodede militaere trussel fra Tyrkiet Rusland er Armeniens storste handelspartner naest efter Iran USA spiller ogsa en saerdeles vigtig rolle i Armensk udenrigspolitik og de to lande har et saerdeles godt forhold til trods for venskabet med Rusland og Iran Der er en stor armensk diaspora i USA der sender penge til Armenien og investerer i armensk erhvervsliv Politiske analytikere har fremhaevet at det er imponerende at Armenien kan holde sig pa god fod med bade Iran Rusland og USA pa en gang Det er ogsa vaerd at bemaerke at Armenien trods de eksterne begraensninger og jordskaelvet i 1988 har kunne opretholde markedsokonomi og et nogenlunde velfungerende demokrati Landet kunne vaere sunket ned i et okonomisk og politisk morads af korruption og svindel og vaere endt som eksempelvis Georgien Moldova eller Kirgistan I disse tre tidligere sovjetrepublikker er demokratiet i praksis ikke fungerende ligesom landene lider under borgerkrig og eller omfattende etnisk betinget uro samt organiseret kriminalitet og korruption Indre forhold Rediger En positiv vurdering af Armeniens politiske forhold gar pa at landet er et velfungerende demokrati og har en velfungerende omend meget lille okonomi med stort vaekstpotentiale Denne vurdering kunne pa overfladen synes daekkende i hvert fald indtil for fa ar siden hvor vaeksten i den armenske okonomi syntes i ga i sta under den okonomiske krise En negativ vurdering gar pa at landets okonomiske vaekst udelukkende skyldtes en helt ustyret okonomisk sektor der alene voksede som folge af den generelt positive okonomiske tilstand Og at vaeksten ikke havde nogen substans i form af oget produktion og flere arbejdspladser samt at vaeksten skete pa en made der forste til ekstremt stor ulighed i befolkningen med en meget lille gruppe af meget rige finansfyrster Begge udlaegninger er til dels rigtige Der har vaeret vaekst der dog er gaet i sta og storstedelen af befolkningen er meget fattig Alligevel synes bade overklassen og resten af befolkningen at traekke i retning af et land med fungerende demokrati og markedsokonomi efter vesteuropaeiske model men om de politiske og okonomiske forhold ogsa vil give mulighed for en oget social sikring er endnu uafklaret Hospitaler og uddannelsessteder er lige sa velfungerende som i eksempelvis de baltiske lande Til gengaeld er socialhjaelp under arbejdsloshed naesten ikke eksisterende At genskabe den okonomiske vaekst uden at det medforer social uro og maske politisk ustabilitet er landets storste politiske udfordring Praesidenter Rediger Armenien har haft tre praesidenter siden selvstaendigheden i 1991 og praesidentvalgene har vaeret praeget af betydelige uregelmaessigheder Levon Ter Petrossian var det nye uafhaengige Armeniens forste praesident fra 1991 til 1998 Efter en 5 ars periode blev han genvalgt i 1996 men blev beskyldt for valgsvindel Beskyldningerne blev i nogen grad stottet af internationale observatorer Ter Petrossian var i begyndelsen populaer og genvalget skyldtes ikke valgsvindel alene Men populariteten aftog efterhanden som det blev klart at landets okonomi var darlig og kaotisk og efter at han fik sat nogle af oppositionens ledere i faengsel I forbindelse med en fredsaftale med Azerbijan i 1998 blev han tvunget til at traede tilbage da han havde et stort flertal af bade parlamentet og af sin egen regering imod sig Fredsaftalen kunne derfor ikke ratificeres Robert Kocharyan der var Ter Petrossians premierminister blev Armeniens anden praesident ved praesidentvalget i 1998 og kom til at sidde den maksimale periode pa 10 ar efter genvalg i 2003 Ved valget i 1998 var oppositionens hovedkandidat Karen Demirchyan Han tabte praesidentvalget men blev valgt til formand for parlamentet i 1999 I oktober 1999 traengte en bevaebnet gruppe uden forbindelse til de politiske partier ind i parlamentet og draebte premierminister Vazgen Sarkissian Karen Demirchian to ministre og flere andre parlamentsmedlemmer Gruppen tog de ovrige parlamentsmedlemmer som gidsler men efter at praesident Kocharyan gik ind i forhandlinger med gruppen besluttede den at nedlaegge vabnene og overgive sig efter at have opnaet personlige garantier I november udpegede praesidenten Aram Sarkissian til premierminister Nogen pastar at praesident Kocharyan i virkeligheden stod bag denne henrettelse for at eliminere Karen Demirchian men der er aldrig fremkommet beviser for denne pastand De der haevder at der var tale om et komplot haefter sig ved at den bevaebnede gruppe ikke havde nogen klare mal og pa mange mader ikke optradte som rigtige terrorister dette forte til spekulationer om at de blot var hyrede lejemordere der optradte som terrorister for at daekke over deres egentlige forehavende Ved valget i 2003 var der beskyldninger om valgsvindel fra begge sider i valget modkandidaten var Stepan Demirchyan men internationale observatorer bekraeftede primaert valgsvindel begaet af Demirchyans stotter Ved praesidentvalget i 2008 blev Serzh Sargsyan Kocharyans premierminister Armeniens tredje praesident Den primaere modkandidat var tidligere praesident Levon Ter Petrossian Efter valget fremkom Ter Petrossian med beskyldninger om valgsvindel hvilket ledte til omfattende protester Protesterne var sa omfattende at der blev erklaeret undtagelsestilstand og haeren blev sat ind mod demonstranterne 10 blev draebt under de efterfolgende kampe I 2009 indgik Sargsyan en aftale med Tyrkiet om at normalisere forholdene mellem de to lande mens forholdet til naboen Azerbaijan stadig er uafklaret Noter Rediger a b World Bank Open Data hentet 8 april 2019 fra Wikidata Armenian Travel Bureau Climate in Armenia Arkiveret 19 marts 2014 hos Wayback Machine En kort gennemgang af hovedtraekkene i landets klimaforhold engelsk Armenian Travel Bureau Flora in Armenia Arkiveret 19 marts 2014 hos Wayback Machine en meget kortfattet og turistrettet beskrivelse af floraen engelsk Advantour Flora in armenia Arkiveret 20 maj 2012 hos Wayback Machine Ultrakort beskrivelse henvendt til besogende i landet engelsk Acopian Center for the Environment Partial List of Trees and Shrubs for Armenia Arkiveret 7 april 2013 hos Wayback Machine Skematisk liste over hjemmehorende naturaliserede og fremmede arter af traeer og buske i Armenien engelsk Armenia Which Nation First Adopted Christianity Ancienthistory about com 29 oktober 2009 Arkiveret fra originalen 20 november 2012 Hentet 2010 01 25 Visit Armenia It is Beautiful Visitarmenia org Arkiveret fra originalen 7 april 2019 Hentet 2010 01 25 Armenia Information Welcome to Armenia Welcomearmenia com Arkiveret fra originalen 2010 02 06 Hentet 2010 01 25 Blog Archive Which is the first country to adopt Christianity Did You Know it Arkiveret fra originalen 19 juli 2009 Hentet 2010 01 25 The Armenian Apostolic Church World Council of Churches Arkiveret fra originalen 16 marts 2020 Hentet 22 oktober 2012 Eksterne henvisninger Rediger Wikimedia Commons har medier relateret til ArmenienThe World Factbook om Armenien Embassy of the Republic of Armenia to the Kingdom of Denmark Arkiveret 7 marts 2017 hos Wayback Machine Armeniapedia org Armenien wiki Arkiveret 2 december 2020 hos Wayback Machine Armenica org Armeniens historie Arkiveret 7 juli 2009 hos Wayback Machine engelsk og svensk HayLife com All about armenian life around the world Arkiveret 31 december 2005 hos Wayback Machine Der er for fa eller ingen kildehenvisninger i denne artikel hvilket er et problem Du kan hjaelpe ved at angive trovaerdige kilder til de pastande som fremfores i artiklen LA ikon Koordinater 40 23 00 N 44 57 00 O 40 38333 N 44 95 O 40 38333 44 95Hentet fra https da wikipedia org w index php title Armenien amp oldid 10809662, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.