fbpx
Wikipedia

Artturi Ilmari Virtanen

Artturi Ilmari Virtanen (født 15. januar 1895 i Helsingfors, død 11. november 1973 i Helsingfors) var en finsk biokemiker. Han blev tildelt Nobelprisen i kemi i 1945.

Artturi Ilmari Virtanen

Personlig information
Født Artturi Ilmari Virtanen
15. januar 1895
Helsinki
Død 11. november 1973 (78 år)
Helsinki
Gravsted Hietaniemi kirkegård
Nationalitet Finsk
Barn Kalle Virtanen
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Helsinki Universitet,
Det Kejserlige Alexander-universitet
Medlem af Kungliga Vetenskapsakademien,
National Academy of Sciences (fra 1969),
Kungliga Ingenjörsvetenskapsakademien,
Deutsche Akademie der Naturforscher Leopoldina,
Bayerische Akademie der Wissenschaften med flere
Beskæftigelse Universitetslærer, opfinder, biokemiker, kemiker
Fagområde Biokemi
Arbejdsgiver Valio
Nomineringer og priser
Udmærkelser Pour le Mérite for videnskab og kunst,
Det civile storkors for udmærkelse indenfor landbrug (1951),
Nobelprisen i kemi (1945)
Nobelpris Nobelprisen for kemi 1945
Information med symbolet hentes fra Wikidata.Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

A. I. Virtanen var en af Finlands mest fremtrædende videnskabsmænd og den hidtil mest berømte finske kemiker. Han var den første formand for Finlands Akademi, som grundlagdes i 1948.

Indholdsfortegnelse

Virtanens forskningsfelt var ernæringskemi. Han fandt på nye metoder til at tilberede smør og ost, undersøgte hvilke fordele et delvis syntetisk foder kunne tilbyde og studerede den binding af kvælstof, som sker i ærtevæksters rodknolde. Mest kendt blev han for sin opfindelse af en ensilagemetode til konservering af dyrefoder, kaldet AIV-foder, for hvilken han fik Nobelprisen i kemi 1945. AIV-metoden var et fremskridt i langtidsopbevaring af grøntfoder til dyr, hvilket er vigtigt om vinteren.

Udviklingen af AIV-foderet var måske det vigtigste resultat af A. I. Virtanens forskergruppes arbejde. Udgangspunktet for forskningen var at bevare vitaminindholdet i komælk året rundt. De store kvalitetsforskelle mellem mejeriprodukter oplevedes som et alvorligt problem for folkesundheden og ved at udvikle et fersk foder hvis næringsindhold bevaredes under lagring løste A. I. Virtanen og hans forskergruppe problemet med vinterfodring til husdyr. AIV-foderet bygger på at sænke PH-værdien i den ferske ensilage til under 4, så bakteriernes aktiviteter sænkes og foderet bevares bedre.

A. I. Virtanen er endvidere kendt for andre opfindelser inden for først og fremmest mejerihygiejne. Mange af opfindelserne kunne patenteres, hvilket indebar, at man opnåede en god konkurrencefordel på det voksende internationale marked.

Han ledede Valios forskningslaboratorium 1921–1969.

Kungliga Vetenskapsakademien overvejede allerede i begyndelsen af 1930-erne at give Nobelprisen til A. I. Virtanen. Senere blev dette virkelighed, og Virtanen fik Nobelprisen i kemi i 1945 for sine resultater indenfor jordbrugs- og ernæringskemi. Han fik prisen ”for his research and inventions in agricultural and nutrition chemistry, especially for his fodder preservation method".

A. I. Virtanen var professor i biokemi på Teknisk Højskole i Helsinki 1931–1939 og professor i kemi på Helsinki Universitet 1939–1948. Han troede på biokemiens muligheder indenfor erhvervslivet og lægevidenskaben, og han understregede betydningen af internationalisme. A. I. Virtanen drev desuden energisk mange betydningsfulde videnskabspolitiske projekter for at fremme folkesundheds- og energispørsmål.

”Det vigtigste en forsker kan gøre er at oplære nye forskere”, sagde A.I. Virtanen selv, når han definierede sine mål. Han havde et godt tag på studenterne, og det sagdes, at han oplærte en hel generation af biokemikere.

A. I. Virtanen var en enestående leder og en entusiastisk lærer. Den karismatiske professor var også praktisk jordbruger.

A. I. Virtanen var medlem af Finlands Akademi og dets første formand fra 1948 til 1963. Et institut tilsluttet Kuopio universitet bærer A. I. Virtanens navn.

Virtanen indvalgtes 1939 som udenlandsk medlem af Kungliga Vetenskapsakademien i Sverige og han blev 1945 udenlandsk medlem af Kungliga Ingenjörsvetenskapsakademien. Han blev desuden teknologisk æresdoktor ved Kungliga Tekniska Högskolan 1949. Asteroiden 1449 Virtanen er opkaldt efter ham.

  1. 24. marts 2010 hos Wayback Machine, læst 12 april 2009

Artturi Ilmari Virtanen
artturi, ilmari, virtanen, finsk, kemiker, sprog, overvåg, rediger, omdirigeret, artturi, virtanen, født, januar, 1895, helsingfors, død, november, 1973, helsingfors, finsk, biokemiker, blev, tildelt, nobelprisen, kemi, 1945, personlig, informationfødt, januar. Artturi Ilmari Virtanen finsk kemiker Sprog Overvag Rediger Omdirigeret fra Artturi Virtanen Artturi Ilmari Virtanen fodt 15 januar 1895 i Helsingfors dod 11 november 1973 i Helsingfors var en finsk biokemiker Han blev tildelt Nobelprisen i kemi i 1945 Artturi Ilmari VirtanenPersonlig informationFodtArtturi Ilmari Virtanen 15 januar1895 HelsinkiDod11 november1973 78 ar HelsinkiGravstedHietaniemi kirkegardNationalitetFinskBarnKalle VirtanenUddannelse og virkeUddannelses stedHelsinki Universitet Det Kejserlige Alexander universitetMedlem afKungliga Vetenskapsakademien National Academy of Sciences fra 1969 Kungliga Ingenjorsvetenskapsakademien Deutsche Akademie der Naturforscher Leopoldina Bayerische Akademie der Wissenschaften med flereBeskaeftigelseUniversitetslaerer opfinder biokemiker kemikerFagomradeBiokemiArbejdsgiverValioNomineringer og priserUdmaerkelserPour le Merite for videnskab og kunst Det civile storkors for udmaerkelse indenfor landbrug 1951 Nobelprisen i kemi 1945 Nobelpris Nobelprisen for kemi 1945Information med symbolet hentes fra Wikidata Kildehenvisninger foreligger sammesteds rediger pa Wikidata A I Virtanen var en af Finlands mest fremtraedende videnskabsmaend og den hidtil mest beromte finske kemiker Han var den forste formand for Finlands Akademi som grundlagdes i 1948 Indholdsfortegnelse 1 Virtanens forskning 2 Nobelprisen i kemi 3 Professor og underviser 4 Haeder 5 Noter 6 Eksterne henvisningerVirtanens forskning RedigerVirtanens forskningsfelt var ernaeringskemi Han fandt pa nye metoder til at tilberede smor og ost undersogte hvilke fordele et delvis syntetisk foder kunne tilbyde og studerede den binding af kvaelstof som sker i aertevaeksters rodknolde Mest kendt blev han for sin opfindelse af en ensilagemetode til konservering af dyrefoder kaldet AIV foder for hvilken han fik Nobelprisen i kemi 1945 AIV metoden var et fremskridt i langtidsopbevaring af grontfoder til dyr hvilket er vigtigt om vinteren Udviklingen af AIV foderet var maske det vigtigste resultat af A I Virtanens forskergruppes arbejde Udgangspunktet for forskningen var at bevare vitaminindholdet i komaelk aret rundt De store kvalitetsforskelle mellem mejeriprodukter oplevedes som et alvorligt problem for folkesundheden og ved at udvikle et fersk foder hvis naeringsindhold bevaredes under lagring loste A I Virtanen og hans forskergruppe problemet med vinterfodring til husdyr AIV foderet bygger pa at saenke PH vaerdien i den ferske ensilage til under 4 sa bakteriernes aktiviteter saenkes og foderet bevares bedre A I Virtanen er endvidere kendt for andre opfindelser inden for forst og fremmest mejerihygiejne Mange af opfindelserne kunne patenteres hvilket indebar at man opnaede en god konkurrencefordel pa det voksende internationale marked Han ledede Valios forskningslaboratorium 1921 1969 Nobelprisen i kemi RedigerKungliga Vetenskapsakademien overvejede allerede i begyndelsen af 1930 erne at give Nobelprisen til A I Virtanen Senere blev dette virkelighed og Virtanen fik Nobelprisen i kemi i 1945 for sine resultater indenfor jordbrugs og ernaeringskemi Han fik prisen for his research and inventions in agricultural and nutrition chemistry especially for his fodder preservation method 1 Professor og underviser RedigerA I Virtanen var professor i biokemi pa Teknisk Hojskole i Helsinki 1931 1939 og professor i kemi pa Helsinki Universitet 1939 1948 Han troede pa biokemiens muligheder indenfor erhvervslivet og laegevidenskaben og han understregede betydningen af internationalisme A I Virtanen drev desuden energisk mange betydningsfulde videnskabspolitiske projekter for at fremme folkesundheds og energisporsmal Det vigtigste en forsker kan gore er at oplaere nye forskere sagde A I Virtanen selv nar han definierede sine mal Han havde et godt tag pa studenterne og det sagdes at han oplaerte en hel generation af biokemikere A I Virtanen var en enestaende leder og en entusiastisk laerer Den karismatiske professor var ogsa praktisk jordbruger Haeder RedigerA I Virtanen var medlem af Finlands Akademi og dets forste formand fra 1948 til 1963 Et institut tilsluttet Kuopio universitet baerer A I Virtanens navn Virtanen indvalgtes 1939 som udenlandsk medlem af Kungliga Vetenskapsakademien i Sverige og han blev 1945 udenlandsk medlem af Kungliga Ingenjorsvetenskapsakademien Han blev desuden teknologisk aeresdoktor ved Kungliga Tekniska Hogskolan 1949 2 Asteroiden 1449 Virtanen er opkaldt efter ham Noter Rediger Nobelprize org KTH Hedersdoktorer 1944 2008 Arkiveret 24 marts 2010 hos Wayback Machine laest 12 april 2009Eksterne henvisninger RedigerVirtanen Artturi i Nationalencyklopedins netudgave Virtanen Artturi Ilmari i Stora Focus Esselte Focus Nobelprize org Nobelprisen i kemi 1945 Nobelprize org Artturi Virtanen biografiHentet fra https da wikipedia org w index php title Artturi Ilmari Virtanen amp oldid 10741724, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.