fbpx
Wikipedia

Artur Hazelius

Formatering
Denne artikel bør formateres (med interne links, afsnitsinddeling o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!

Artur Immanuel Hazelius (født 30. november 1833 i Stockholm, død 27. maj 1901) var en svensk sprogforsker, grundlægger af Nordiska Museet. Han var søn af August Hazelius.

Artur Hazelius

Personlig information
Født 30. november 1833
Adolf Fredriks församling
Død 27. maj 1901 (67 år)
Hedvig Eleonora församling
Gravsted Artur Hazelius grav Skansen
Nationalitet Svensk
Bopæl Gula huset, Skansen
Far Johan August Hazelius
Søskende Heloise Desmona Hazelius
Barn Gunnar Hazelius
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Uppsala Universitet
Medlem af Kungliga Vitterhets Historie och Antikvitets Akademien,
Kungliga Vetenskapsakademien
Beskæftigelse Filolog, antikvar
Fagområde Sprogforskning
Arbejdsgiver Nordiska museet
Information med symbolet hentes fra Wikidata.Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Hazelius blev student i Upsala 1854, Dr. phil. 1860. Samme år udnævntes Hazelius til førstelærer i modersmålet ved Nya elementarskolan i Stockholm og blev 1864 lektor i svensk sprog og litteraturhistorie ved lærerindeseminariet sammesteds. I 1868 tog han sin afsked fra dette embede og helligede sig udelukkende til litterær virksomhed.

I 1869 var han sekretær ved det nordiske retskrivningsmøde i Stockholm. En frugt heraf var blandt andet hans skrifter: Om svensk rättstafning (1870—71), der indeholder dels den mest fuldstændige undersøgelse, den svenske litteratur ejer om retskrivningens grundregler, dels en grundig motiveret og historisk belyst undersøgelse af de hidtil benyttede retskrivningsregler.

1872 besluttede Hazelius i Stockholm at skabe et etnografisk Museum, bestemt til at optage de materielle Vidnesbyrd om de skandinaviske Stammers ældre Kultur, og han har i Udførelsen af denne Beslutning erhvervet siguvisnelige Fortjenester af nord. Kulturhistorie.

1873 kunde han for Almenheden aabne denne Samling, som siden er vokset til et betydeligt Omfang og har haft megen Fremgang. Denne storartede Udvikling skyldes først og fremmest H.’s ualmindelige Iver og Kraft samt hans Evne til at interessere alle Samfundsklasser for sin Idé; i hans seneste Aar bidrog f. Eks. Rigsdagen med 50000 Kr.

Den skandinavisk-etnografiske Samling, der siden 1879 kaldes »Nordiska Museet«, og som siden 1880 er en selvejende Institution, omfatter nu Afdelinger for Sverige, Norge, Danmark, Finland og Island samt indeholder ikke blot et overordentlig stort Antal Genstande fra Almuens Liv, men en næsten lige saa stor Samling af Prøver paa de højere Stænders Kultur i den nyere Tid. Det har for længst vundet Verdensry.

Dels ved Gave, dels ved Køb erhvervede H. 1890—96 en stor Del af den nær Stockholm liggende kgl. »Djurgården«, som med et Fællesnavn nu kaldes »Skansen«, hvor han 1891 aabnede et enestaaende Friluftsmuseum, en smuk Park med Almuebygninger, en zoologisk Afdeling af Nordens tamme og vilde Dyr samt en botanisk Have, der repræsenterer Nordens vilde og dyrkede Planter.

Nedenfor »Skansen« (paa Lejonslätten) paabegyndtes 1893 den nuv. Pragtbygning for »Nordiska Museet«, en af Sthlm’s allerstørste Seværdigheder, aabnet 1907. Ved offentliggjorte Skr har H. søgt at gøre en større Almenhed bekendt med Museets Indhold og dets Bet. for det etnografiske og kulturhist. Studium.

  • Bidrag till vår odlings häfder (1882—92)
  • Meddelanden från samfundet för nordiska museets främjande (1881—96)
  • Runa (1888)
  • Afbildningar af föremål i nordiska museet (1888—92)
  • Minnen från nordiska museet (1870—92)


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved atajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.

Artur Hazelius
artur, hazelius, sprog, overvåg, rediger, formatering, denne, artikel, bør, formateres, interne, links, afsnitsinddeling, anbefales, wikipedias, stilmanual, husk, også, tilføje, kilder, artur, immanuel, hazelius, født, november, 1833, stockholm, død, 1901, sve. Artur Hazelius Sprog Overvag Rediger Formatering Denne artikel bor formateres med interne links afsnitsinddeling o l som det anbefales i Wikipedias stilmanual Husk ogsa at tilfoje kilder Artur Immanuel Hazelius fodt 30 november 1833 i Stockholm dod 27 maj 1901 var en svensk sprogforsker grundlaegger af Nordiska Museet Han var son af August Hazelius Artur HazeliusPersonlig informationFodt30 november1833 Adolf Fredriks forsamlingDod27 maj1901 67 ar Hedvig Eleonora forsamlingGravstedArtur Hazelius grav SkansenNationalitetSvenskBopaelGula huset SkansenFarJohan August HazeliusSoskendeHeloise Desmona HazeliusBarnGunnar HazeliusUddannelse og virkeUddannelses stedUppsala UniversitetMedlem afKungliga Vitterhets Historie och Antikvitets Akademien Kungliga VetenskapsakademienBeskaeftigelseFilolog antikvarFagomradeSprogforskningArbejdsgiverNordiska museetInformation med symbolet hentes fra Wikidata Kildehenvisninger foreligger sammesteds rediger pa Wikidata Hazelius blev student i Upsala 1854 Dr phil 1860 Samme ar udnaevntes Hazelius til forstelaerer i modersmalet ved Nya elementarskolan i Stockholm og blev 1864 lektor i svensk sprog og litteraturhistorie ved laererindeseminariet sammesteds I 1868 tog han sin afsked fra dette embede og helligede sig udelukkende til litteraer virksomhed I 1869 var han sekretaer ved det nordiske retskrivningsmode i Stockholm En frugt heraf var blandt andet hans skrifter Om svensk rattstafning 1870 71 der indeholder dels den mest fuldstaendige undersogelse den svenske litteratur ejer om retskrivningens grundregler dels en grundig motiveret og historisk belyst undersogelse af de hidtil benyttede retskrivningsregler 1872 besluttede Hazelius i Stockholm at skabe et etnografisk Museum bestemt til at optage de materielle Vidnesbyrd om de skandinaviske Stammers aeldre Kultur og han har i Udforelsen af denne Beslutning erhvervet siguvisnelige Fortjenester af nord Kulturhistorie 1873 kunde han for Almenheden aabne denne Samling som siden er vokset til et betydeligt Omfang og har haft megen Fremgang Denne storartede Udvikling skyldes forst og fremmest H s ualmindelige Iver og Kraft samt hans Evne til at interessere alle Samfundsklasser for sin Ide i hans seneste Aar bidrog f Eks Rigsdagen med 50000 Kr Den skandinavisk etnografiske Samling der siden 1879 kaldes Nordiska Museet og som siden 1880 er en selvejende Institution omfatter nu Afdelinger for Sverige Norge Danmark Finland og Island samt indeholder ikke blot et overordentlig stort Antal Genstande fra Almuens Liv men en naesten lige saa stor Samling af Prover paa de hojere Staenders Kultur i den nyere Tid Det har for laengst vundet Verdensry Dels ved Gave dels ved Kob erhvervede H 1890 96 en stor Del af den naer Stockholm liggende kgl Djurgarden som med et Faellesnavn nu kaldes Skansen hvor han 1891 aabnede et enestaaende Friluftsmuseum en smuk Park med Almuebygninger en zoologisk Afdeling af Nordens tamme og vilde Dyr samt en botanisk Have der repraesenterer Nordens vilde og dyrkede Planter Nedenfor Skansen paa Lejonslatten paabegyndtes 1893 den nuv Pragtbygning for Nordiska Museet en af Sthlm s allerstorste Sevaerdigheder aabnet 1907 Ved offentliggjorte Skr har H sogt at gore en storre Almenhed bekendt med Museets Indhold og dets Bet for det etnografiske og kulturhist Studium Bibliografi udvalg RedigerBidrag till var odlings hafder 1882 92 Meddelanden fran samfundet for nordiska museets framjande 1881 96 Runa 1888 Afbildningar af foremal i nordiska museet 1888 92 Minnen fran nordiska museet 1870 92 Eksterne henvisninger RedigerArtur Hazelius pa gravsted dk Wikimedia Commons har flere filer relateret til Artur Hazelius Denne artikel stammer hovedsagelig fraSalmonsens Konversationsleksikon 2 udgave 1915 1930 Du kan hjaelpe Wikipedia ved at ajourfore sproget og indholdet af denne artikel Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst eller redigeret saledes at den er pa nutidssprog og tillige wikificeret fjern da venligst skabelonen og erstat den med etdybtlink tilSalmonsens Konversationsleksikon 2 udgave 1915 1930 som kilde og indsaet Kategori Salmonsens i stedet for Salmonsens skabelonen Hentet fra https da wikipedia org w index php title Artur Hazelius amp oldid 10288501, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.