fbpx
Wikipedia

Arturs Krišjānis Kariņš

Arturs Krišjānis Kariņš (født den 13. december 1964 i Wilmington, Delaware, USA) er en lettisk-amerikansk lingvist, forretningsmand og politiker, der tidligere har tjent som økonomiminister, medlem af Europa-Parlamentet, og som i øjeblikket tjener som Letlands ministerpræsident. Kariņš blev født i Wilmington, Delaware i USA, da hans forældre var flygtet fra den sovjetiske besættelse. Han var i sin ungdom aktiv i det lettisk-amerikanske mindretalsfællesskab i og omkring Delaware.

Krišjānis Kariņš
Kariņš i 2019
14. ministerpræsident i Letland
Nuværende
Overtaget embede
23. januar 2019
Præsident Raimonds Vējonis
Egils Levits
Foregående Māris Kučinskis
Medlem af Europa-Parlamentet
Embedsperiode
14. juli 2009 – 23. januar 2019
Letlands økonomiminister
Embedsperiode
2. december 2004 – 7. april 2006
Premierminister Aigars Kalvītis
Foregående Juris Lujāns
Efterfulgt af Aigars Štokenbergs
Personlige detaljer
Født 13. december 1964 (56 år)
Wilmington, Delaware, USA
Fulde navn Arturs Krišjānis Kariņš
Statsborger­skab USA
Letland
Politisk parti Ny Tid(2002–2011)
Vienotība(2011–nu)
Ægtefælle(r) Anda Kariņa
Børn 4
Uddannelses­sted University of Pennsylvania
Religion Lutheranisme
Underskrift
Links
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Efter at have færdiggjort en bachelor og ph.d. i lingvistik ved University of Pennsylvania flyttede Kariņš til Letland i 1997 og grundlagde et selskab, der specialiserede sig i frosne fødevarer. Han var blandt grundlæggerne af partiet Ny Tid i 2002. Partiet fusionerede i 2011 med andre centrum-højre-partier og dannede partiet Vienotība.

Efter at have tjent som medlem af Letlands parlament, Saeima, samt som økonomiminster og som medlem af Europa-Parlamentet gennem 2000'erne og -10'erne blev Kariņš valgt som Vienotības ministerpræsidentkandidat til parlamentsvalget i 2018. Ved valget blev Vienotība det mindste parti i parlamentet. Efter flere måneders forhandlinger, hvor lederne af de større partier ikke kunne forme en koalition, blev Kariņš i januar 2019 nomineret af præsidenten Raimonds Vējonis som en kompromiskandidat til at danne en regering. Han tiltrådte den 23. januar 2019 og overlevede et mistillidsvotum med 58-33 stemmer den 11. april 2019.

Indholdsfortegnelse

Kariņš blev født i Wilmington, i delstaten Delaware i USA i en lettisk-amerikansk familie. Hans forældre var begge flygtet fra Letland efter Sovjetunionens besættelse i 1944 og voksede begge op, mødtes og blev gift i Sverige før de sammen emigrerede til USA. Hans far, Uldis, var civilingeniør grundlagde et selskab i Delaware, der senere opkøbte andre selskaber i de Midt-Atlantiske delstater i USA.

Ifølge Kariņš var han og hans storesøster de to eneste etniske lettere i deres skole. Hans familie var aktiv i Delawares lettiske mindretalsfællesskab og gik regelmæssigt i lettisk kirke, gik i søndagsskole, sang i lettiske kor samt deltog i, og senere arbejdede ved, lettiske sommerlejre. Op gennem hans ungdom spillede Kariņš guitar og trommer med hans lettiske venner i et band, der rejste rundt i USA og spillede ved begivenheder som bryllupper. Han deltog også i demonstrationer i Washington, D.C. mod den sovjetiske besættelse af Letland. Kariņš besøgte Letland for første gang i 1984 og brugte flere somre der inden han flyttede permanent til landet i 1997.

Efter at have gennemført high school studerede Kariņš ved det lettiske gymnasium i Münster i Tyskland i 1983. En af hans lærere var Egils Levits, der i 2019 blev valgt som Letlands præsident, blot få måneder efter Kariņš blev ministerpræsident. Fra 1984 til 1986 studerede han ved St. John's College i Annapolis, Maryland før han skiftede til lingvistik ved University of Pennsylvania, hvor han dimmitterede summa cum laude i 1988.

I 1990 modtog han et stipendium fra den amerikanske stat til at modtage russisk-timer i Leningrad, og i 1994 modtog han endnu et statssponsoreret stipendium – denne gang til at studere ordaccenter og være gæsteunderviser i sociolingvistik ved Letlands Universitet.

I 1996 færdiggjorde Kariņš en ph.d. i lingvistik fra University of Pennsylvania og specialiserede sig i automatisk stemmegenkendelse.

Kort efter flyttede han til Letland, hvor han havde til hensigt at undervise i sprog, men blev nægtet en lærerposition som akademiker grundet manglende undervisningserfaring. Ifølge Kariņš var hans negative oplevelser med at arbejde med det lettiske bureaukrati under hans tid i erhvervslivet hans oprindelige inspiration til at træde ind i lettisk politik. Han var også kortvarigt, fra 1999 til 2000, formand for et bil- og kontorforsyningsselskab kaldet Formula.

Kariņš' officielle billede som medlem af det niende Saeima.
Kariņš taler ved EPP's kongres i Zagreb i november 2019.

Ny Tid, medlem af Saeima og økonomiminister

I de tidligere 2000'ere inviterede Einars Repše Kariņš til at deltage i grundlæggelsen af partiet Ny Tid, og Kariņš hjalp med at skrive partiets oprindelige partiprogram. Han blev valgt til Saeima for partiet i oktober 2002. Ved samme valg blev Ny Tid det største parti i Saeima med 26 ud af 100 pladser. Under sin tid i Saeima tjente han som medlem af uddannelses-, kultur- og videnskabskomitéerne. Han var derudover gruppeformand for Ny Tids parlamentargruppe fra 2002 til 2004.

Efter fratrædelsen af ministerpræsidenten Einars Repše i starten af 2004 blev Kariņš nævnt som værende en mulig kandidat til at blive den nye ministerpræsident. Han blev dog fravalgt af præsidenten Vaira Vīķe-Freiberga tl fordel for Indulis Emsis og igen til fordel for Aigars Kalvītis efter Emsis' fratrædelse få måneder senere. Han blev i stedet økonomiminister i Kalvītis' første regering fra december 2004 til april 2006. Ifølge Kariņš selv havde han et stridbart forhold til Kalvītis under hans tid som minister I april 2006 blev Kariņš truet med retsforfølgelse efter et forhold, han havde haft til et selskab, der angiveligt havde misbrugt EU-midler. Selvom Kariņš i første omgang nægtede at træde tilbage forlod hele Ny Tid-partiet regeringen den 6. april 2006 grundet en igangværende konflikt med Kalvītis og hans parti, Folkepartiet.

Kariņš blev genvalgt til Saeima den 7. oktober 2006. Selvom Ny Tid vandt en delt andenplads sammen med De Grønnes og Bøndernes Forbund med 18 mandater gik partiet ikke med i Kalvītis' koalition og forblev derimod i opposition. I marts 2007 blev Kariņš én af to medformænd af Ny Tid sammen med Einars Repše. Da Ny Tid stemte for at fusionere med Vienotība blev Kariņš medlem af Vienotība. I juli 2017 kritiserede han fem medlemmer af Saeima, der forlod Vienotība for at blive medlemmer af det nye AP!-parti, for primært at foretage partihoppet grundet deres chancer for at blive genvalgt. Han indikerede samtidig, at han selv ikke ville forlade partiet så længe hans "værdier ikke havde ændret sig." Han forblev medlem af partiet, da det i april 2018 skiftede navn til Jaunā Vienotība.

Medlem af Europa-Parlamentet

Kariņš(midten) i 2017 ved en konference om det europæiske energimarked.

I juli 2009 blev Kariņš medlem af Europa-Parlamentet. Han var medlem af Komitéen for Industri, Forskning og Energi samt afløser i Komitéen for Økonomi og Monetære Anliggender og Specialkomitéen for Skatteafgørelser og Andre Lignende Foranstaltninger i Karakter eller Effekt. I parlamentet var han medlem af EPP-gruppen, der på dette tidspunkt var den største gruppe i parlamentet. Han var også medlem af Reconciliation of European Histories Group. Kariņš blev genvalgt til Europa-Parlamentet ved Europa-Parlamentsvalget i 2014.

I et interview i maj 2015 argumenterede Kariņš for Letlands accept af deres kontroversielle kvote af flygtninge foreslået af EU for at lindre Flygtningekrisen i Europa. Han sagde, at Letland i fremtiden ville forvente hjælp fra andre EU-lande, hvis en potentiel krise ville føre til større mængder ukrainske migranter.

Ved overtagelsen af ministerpræsidentposten overtog Aleksejs Loskutovs hans plads i Europa-Parlamentet.

Kandidatur til ministerpræsidentposten i 2018

Den 23. april 2018 blev det annonceret, at Kariņš skulle være Vienotības kandidat til ministerpræsidentposten til parlamentsvalget i 2018. Han valgte ikke at stille op til Saeima men derimod fokusere på at beholde sin plads i Europa-Parlamentet. Under annonceringen af hans kandidatur til ministerpræsidentposten kaldte han den siddende regering, ledet af Māris Kučinskis fra Liepāja-partiet, for "tåbelig" selvom fem af de tretten ministre var partifæller fra Vienotība. Selvom meningsmålinger så sent som i juli forudså, at Vienotība ikke ville nå spærregrænsen på 5%, der skulle til for at blive valgt til Saeima, var partiet i stand til at opnå et comeback og blev ved valget den 6. oktober valgt som det mindste af syv partier med blot 6,7% og otte mandater.

Den 7. januar 2019 fik han mandat af den daværende præsident, Raimonds Vējonis, til at danne den næste regering efter de tidligere nominerede Jānis Bordans og Aldis Gobzems var mislykkedes i en stadigt fortsættende forhandlingsprocess. Under accepten af nominationen annoncerede Kariņš, at hans regerings prioriteter ville inkludere reformer i finans- og uddannelsessektoren, anti-korruptionsforanstaltninger samt afvikling af et kontroversielt tilskud til grøn energi, der var blevet misbrugt af selskaber i forgangne år.

Ventspils' borgmester Aivars Lembergs opfordrede Kariņš, der er statsborger i både USA og Letland, til at opgive sit amerikanske statsborgerskab mens han var ministerpræsident, men nægtede at gøre det.

Kariņš tiltrådte som ministerpræsident den 23. januar 2019. Han ledte en bred centrum-højre-koalition bestående af fem konservative og liberale partier: Hvem tilhører staten?, JKP, Attīstībai/Par!, Nationalalliancen og Jaunā Vienotība. De Grønnes og Bøndernes Forbund samt det socialdemokratiske Harmoni gik i opposition sammen med løsgængeren Julija Stepanenko.

Europa-Parlamentsvalget i 2019

Kariņš ledte hans parti til Europa-Parlamentsvalget 2019 i Letland. Hans parti mistede halvdelen af deres mandater og gik fra 4 til 2 mandater.

Kariņš(venstre) og viceministerpræsident Jānis Bordāns(højre) underskriver koalitionsaftalen, der skaber Kariņš-regeringen i januar 2019.

Under hans bekræftelsesceremoni lovede Kariņš, at hans regering ville være "evolutionær, ikke revolutionær," og annoncerede et syv-punkts program, der prioriterede reform i finanssektoren, implementeringen af anti-korruptionsforanstaltninger, fortsættelse af Kučinskis-regeringens uddannelsesreform, forbedring men ikke gennemgribende ændring af sundhedssystemet, afskaffelse af det kontroversielle statstilskud til grøn energi, reducering af antallet af administrative enheder samt adressering af "demokrafiske udfordringer." Den 5. april støttede han Juris Pūce, daværende minister for miljøbeskyttelse og regional udvikling, i hans beslutning om at afskedige den siddende borgmester i Riga, Nils Ušakovs, som følge af flere lovovertrædelser.

Indenrigspolitik

Reform i finanssektoren

Den 13. juni 2019 godkendte Saeima de foranstaltninger, der tillod lettiske institutioner at implementere FN-sanktioner hurtigere, der reducerede Kommissionen for finans- og kapitalmarkederne fra fem medlemmer til blot tre og gjorde, at det var Saeima, der skulle udpege disse tre medlemmer til deres positioner i kommissionen. Kommissionens formand Peters Putniņš protesterede imod foranstaltningerne, da de effektivt ville give politikere større kontrol over hvad skulle være en apolitisk regulerende enhed.

Uddannelse

Ved hans udnævnelse som ministerpræsident annoncerede Kariņš, at hans regering ville fortsætte med implementeringen af reformer af uddannelsessystemet, der var blevet planlagt af den tidligere regering ledet af Māris Kučinskis. Disse reformer inkluderede en reorganisering og nedlægning af skoler med et lavt antal studerende samt den gradvise transition til undervisning udelukkende på lettisk på alle offentlige gymnasier og nye kompetencebaserede pensum-standarder.

Den 7. feberuar 2019 annoncerede Kariņš, at der ikke ville blive nogen lønforhøjelser til lærere i 2019, som ellers tidligere var blevet lovet gennem en tidsplan, der var blevet aftalt mellem lærernes fagforening og Kučinskis regering. Dette ledte til blokadeprotester den 20. marts samme år, samt en trussel om en ubegrænset strejke senere det år. Under et interview den 28. februar udtrykte Kariņš et ønske om at hæve læreres løn uden at hæve skatten og i stedet finde pengene ved at nedlægge skoler med et lavt antal studerende. Den 30. marts udtalte uddannelsesministeren Inga Šuplinska, at de penge, der skulle finansiere lærernes lønforhøjelser kunne være fundet inden midten af maj.

I april 2019 annoncerede Kariņš' regering et forslag for fire trin af et minimum antal studerende for skoler baseret på kommunens størrelse og lokation. Ifølge Šuplinska ville omtrent halvdelen af Letlands skoler ikke møde minimumskravene under planen.

Den 23. april 2019 besluttede Letlands Forfatningsdomstol, at den planlagte transition til lettisk som det eneste sprog, der undervises på i Letland, ikke stred mod forfatningen.

(Fra venstre mod højre) Forfatningsdomstolens præsident Ineta Ziemele, Saeimas formand Ināra Mūrniece, præsident Raimonds Vējonis og ministerpræsident Krišjānis Kariņš deltager i en begivenhed den 4. maj 2019 for at fejre genoprettelsen af lettisk uafhængighed i 1990.

Sundhedsreform

I februar 2019 annoncerede Kariņš' regering, at den ville opgive "to-kurvs-systemet" til finansiering af sundhedssystemet. Dette system var begyndt implementeret af Kučinskis' regering, og det ville have gjort, at fuld adgang til det offentligt sponsorerede sundhedssystem kun var tilgængeligt for folk, der betalte sociale kontributionsskatter. Regeringen annoncerede i april 2019 at både sundhedssystemet og skattekoder ville blive reformeret i 2021.

Tilskud til grøn energi

Den 11. april 2019 overlevede Kariņš et mistillidsvotum ledet af Aldis Gobzems, en løsgænger, der tidligere havde været ministerpræsidentkandidat for partiet Hvem tilhører staten?, for ikke at adlyde Saeimas krav om, at hans regering skulle ophæve tilskudet til grøn energi inden slutningen af marts. Samme dag lovede han i et telefoninterview med Latvijas Radio, at han ville ophæve tilskuddet indenfor en rimelig tidsperiode. Han argumenterede for, at økonomiministeren Ralfs Nemiro, Gobzems' tidligere partifælle, allerede havde udgivet en rapport der beviste, at det lovmæssigt ville være umuligt at ophæve tilskuddet inden slutningen af marts.

Reform af administrative distrikter

Den 9. april annoncerede minister for miljøbeskyttelse og regional udvikling Juris Pūce en kontroversiel plan for en reduktion af antallet af administrative distrikter fra 119 til 35 samt eliminering af særstatussen for de alle de ni såkaldte republikanske byer (lettisk:Republikas pilsētas) på nær hovedstaden Rīga. Regeringen prøvede at forhindre byen Ikšķile i at gennemføre en meningsmåling om borgernes holdninger om reformen med begrundelsen, at kommuner kun havde lovmæssig ret til at holde offentlige debatter om kommunale anliggender, men meningsmålingen blev gennemført, og 98,45% af alle respondenter var imod reformen.

Udenrigspolitik

Kariņš taler om Europas fremtid i Europa-Parlamentsbygningen i Strasbourg, Frankrig.

Ligesom hans forgængere har Kariņš betonet, at han vil føre en vestlig-orienteret udenrigspolitik og har udtrykt bekymringer om Ruslands udenrigspolitiske intentioner. Den 7. januar 2019 annoncerede han, at partifællen Edgars Rinkēvičs, der allerede dengang havde været Letlands længst siddende udenrigsminister, og som havde arbejdet under ministerpræsidenterne Valdis Dombrovskis, Laimdota Straujuma og Māris Kučinskis, ville fortsætte i rollen som udenrigsminister.

Den 8. februar aflagde han sit første officielle statsbesøg – til nabolandet Estland – hvor han understregede vigtigheden af forholdet mellem de to nationer.

Under hans første officielle besøg i Bruxelles den 22. februar 2019 forsikrede Kariņš, at Letland ville vedligeholde en "euro-atlatntisk kurs" og at Brexit-forhandleren Michel Barnier havde hans fulde støtte. Han adresserede Europa-Parlamentet den 17. april og argumenterede for, at det var "nytteløst" at bekæmpe den stigende populisme, og at det var nødvendigt at forstå hvorfor folk lyttede til populisters løfter.

Under et møde med andre EU-ledere i byen Sibiu i Rumænien udtrykte Kariņš sin støtte til Spitzenkandidat-processen, der var blevet brugt til udvælgelsen af Europa-Kommissionsformanden i 2014, og som var blevet kritiseret af andre ledere, herunder Frankrigs præsident Emmanuel Macron og Litauens præsident Dalia Grybauskaitė. Sammen med Kroatiens ministerpræsident Andrej Plenković repræsenterede Kariņš de regeringer, der var ledet af centrum-højre regeringer fra EPP i forhandlingerne om fordelingen af diverse topposter i EU efter Europa-Parlamentsvalget i 2019, herunder poster til Det Europæiske Råd, Europa-Kommissionen og Den Europæiske Centralbank.

Kariņš er gift med familielægen Anda Kariņa og har fire børn: Otomārs Krišjānis, Kārlis Vilhelms, Māra Aleksandra og Anna.

I marts 2019 bad Saeima-medlemmet Aldis Gobzems de retshåndhævende myndigheder om at efterforske en ejendomstransaktion mellem Kariņš og Kariņa på den ene side og russiske statsborgere, der var involveret med Gazprom og Moskvas regering på den anden. Gobzems påstod, at Kariņš kunne være involveret i hvidvaskning og skattesvig. Den 18. maj 2019 annoncerede det lettiske politi, at de ikke ville igangsætte en straffesag efter ikke at have fundet nogen tegn på ulovlige forseelser.

Udover lettisk og engelsk taler Kariņš flydende tysk samt noget fransk og russisk.

  1. Byen hed på dette tidspunkt Leningrad, hvorimod den i dag hedder Sankt Petersborg (engelsk: Saint Petersburg).
  2. Oversat fra engelsk: ""two basket" system"
  3. Oversat fra engelsk: "social contribution taxes"
  4. Oversat fra engelsk: "useless"
  1. (engelsk). Cabinet of Ministers of Latvia. fra originalen 19. juni 2020. Hentet 19. juni 2020.
  2. Collier, Mike (28. februar 2019). . eng.lsm.lv (engelsk). Hentet 9. maj 2019.
  3. . www.lsm.lv (lettisk). 20. april 2018. Hentet 10. maj 2019.
  4. . Diena (lettisk). 31. juli 2011. Hentet 10. maj 2019.
  5. Eglitis, Aaron (7. januar 2019). . Bloomberg (engelsk). Hentet 7. maj 2019.
  6. (engelsk). Latvijas sabiedriskais medijs. 7. januar 2019. Hentet 7. maj 2019.
  7. (engelsk). Latvijas sabiedriskais medijs. 23. januar 2019. Hentet 7. maj 2019.
  8. . eng.lsm.lv (engelsk). Hentet 7. maj 2019.
  9. Nāgels, Gunārs. . Laikraksts Latvietis (lettisk). Hentet 26. maj 2019.
  10. Rozenberga, Māra (30. maj 2019). . www.lsm.lv (lettisk). Hentet 2. juni 2019.
  11. . Krišjānis Kariņš (lettisk). Arkiveret fra 16. januar 2014. Hentet 10. maj 2019.
  12. Rosenberg, Matt (4. januar 2019). (engelsk). ThoughtCo. Hentet 10. juni 2020.
  13. Landmanis, Uldis (10. januar 2019). . Jauns.lv (lettisk). Hentet 9. maj 2019.
  14. Vetris, Edmunds (4. februar 2019). (engelsk). Baltic Business Magazine. Hentet 7. maj 2019.
  15. . Dienas Bizness (lettisk). Hentet 9. maj 2019.
  16. . Delfi.lv (lettisk). 11. oktober 2002. Hentet 10. maj 2019.
  17. . Apollo.lv (lettisk). 3. april 2006. Hentet 10. maj 2019.
  18. . Apollo.lv (lettisk). 6. april 2006. Hentet 10. maj 2019.
  19. . BBC (engelsk). 8. oktober 2006. Hentet 10. maj 2019.
  20. . TVNET (lettisk). 26. juli 2017. Hentet 13. maj 2019.
  21. . Reconciliation of European Histories Group. Hentet 1. august 2011.
  22. . www.lsm.lv (lettisk). 18. maj 2015. Hentet 9. maj 2019.
  23. . eng.lsm.lv (engelsk). 22. januar 2019. Hentet 7. maj 2019.
  24. Māris, Klūga; Bērtule, Anete (23. april 2018). . www.lsm.lv (lettisk). Hentet 10. maj 2019.
  25. Krenberga, Odita (25. juli 2018). . www.lsm.lv (lettisk). Hentet 9. maj 2019.
  26. . eng.lsm.lv (engelsk). 6. oktober 2018. Hentet 9. maj 2019.
  27. (engelsk). Latvijas sabiedriskais medijs. 7. januar 2019. Hentet 7. maj 2019.
  28. (engelsk). The Baltic Times. 9. januar 2019. Hentet 7. maj 2019.
  29. (engelsk). Baltic News Network. 23. januar 2019. Hentet 7. maj 2019.
  30. . eng.lsm.lv (engelsk). Hentet 7. januar 2020.
  31. . www.lsm.lv (lettisk). 23. januar 2018. Hentet 10. maj 2019.
  32. . www.lsm.lv (lettisk). Hentet 9. maj 2019.
  33. . eng.lsm.lv (engelsk). Hentet 17. juni 2019.
  34. . eng.lsm.lv (engelsk). Hentet 17. juni 2019.
  35. . The Baltic Course. 28. februar 2019. Hentet 13. maj 2019.
  36. . eng.lsm.lv (engelsk). 23. april 2019. Hentet 13. maj 2019.
  37. . www.lsm.lv (lettisk). 25. februar 2019. Hentet 13. maj 2019.
  38. Anstrate, Vita; Krieviņš, Ralfs (7. februar 2019). . www.lsm.lv (lettisk). Hentet 9. maj 2019.
  39. Petrova, Annija (20. marts 2019). . www.lsm.lv (lettisk). Hentet 9. maj 2019.
  40. . Panorāma (Latvijas televīzija). 14. april 2019. Hentet 9. maj 2019.
  41. . eng.lsm.lv (engelsk). 20. marts 2019. Hentet 13. maj 2019.
  42. . The Baltic Times. 18. april 2019. Hentet 13. maj 2019.
  43. . The Baltic Times. Hentet 13. maj 2019.
  44. . The Baltic Course. 23. april 2019. Hentet 13. maj 2019.
  45. . eng.lsm.lv (engelsk). 20. februar 2019. Hentet 10. maj 2019.
  46. . www.leta.lv. 9. april 2019. Hentet 10. maj 2019.
  47. . www.lsm.lv (lettisk). 11. april 2019. Hentet 10. maj 2019.
  48. . www.lsm.lv (lettisk). 9. april 2019. Hentet 10. maj 2019.
  49. Zvirbulis, Ģirts (26. april 2019). . eng.lsm.lv (engelsk). Hentet 10. maj 2019.
  50. Bickovskis, Juris (12. maj 2019). . skaties.lv (lettisk). Hentet 13. maj 2019.
  51. . mk.gov.lv (lettisk). 14. februar 2019. Hentet 9. maj 2019.
  52. . LA.lv (lettisk). Hentet 9. maj 2019.
  53. . www.lsm.lv (lettisk). Hentet 9. maj 2019.
  54. . eng.lsm.lv (engelsk). 22. februar 2019. Hentet 10. maj 2019.
  55. Nagla, Ilze; Kolohovs, Artjoms (17. april 2019). . www.lsm.lv (lettisk). Hentet 9. maj 2019.
  56. Konohov, Artjoms; Nagla, Ilze (9. maj 2019). . www.lsm.lv (lettisk). Hentet 9. maj 2019.
  57. Alastair Macdonald (June 6, 2019), Reuters.
  58. . Latvijas Vestnesis (lettisk). 6. maj 2005. Hentet 9. maj 2019.
  59. . TVNET (lettisk). 13. marts 2019. Hentet 26. maj 2019.
  60. . The Baltic Times. 18. maj 2019. Hentet 26. maj 2019.

LA-ikon

Arturs Krišjānis Kariņš
arturs, krišjānis, kariņš, letlands, ministerpræsident, 2019, sprog, overvåg, rediger, født, december, 1964, wilmington, delaware, lettisk, amerikansk, lingvist, forretningsmand, politiker, tidligere, tjent, økonomiminister, medlem, europa, parlamentet, øjebli. Arturs Krisjanis Karins Letlands ministerpraesident 2019 Sprog Overvag Rediger Arturs Krisjanis Karins fodt den 13 december 1964 i Wilmington Delaware USA er en lettisk amerikansk lingvist forretningsmand og politiker 1 der tidligere har tjent som okonomiminister medlem af Europa Parlamentet og som i ojeblikket tjener som Letlands ministerpraesident Karins blev fodt i Wilmington Delaware i USA da hans foraeldre var flygtet fra den sovjetiske besaettelse Han var i sin ungdom aktiv i det lettisk amerikanske mindretalsfaellesskab i og omkring Delaware 2 Krisjanis KarinsKarins i 201914 ministerpraesident i LetlandNuvaerendeOvertaget embede 23 januar 2019PraesidentRaimonds Vejonis Egils LevitsForegaendeMaris KucinskisMedlem af Europa ParlamentetEmbedsperiode 14 juli 2009 23 januar 2019Letlands okonomiministerEmbedsperiode 2 december 2004 7 april 2006PremierministerAigars KalvitisForegaendeJuris LujansEfterfulgt afAigars StokenbergsPersonlige detaljerFodt13 december 1964 56 ar Wilmington Delaware USAFulde navnArturs Krisjanis KarinsStatsborger skabUSA LetlandPolitisk partiNy Tid 2002 2011 Vienotiba 2011 nu AEgtefaelle r Anda KarinaBorn4Uddannelses stedUniversity of PennsylvaniaReligionLutheranismeUnderskriftLinksKrisjanis Karinss hjemmesideBiografi pa europarl euInformationen kan vaere hentet fra Wikidata rediger pa Wikidata Efter at have faerdiggjort en bachelor og ph d i lingvistik ved University of Pennsylvania flyttede Karins til Letland i 1997 og grundlagde et selskab der specialiserede sig i frosne fodevarer 2 Han var blandt grundlaeggerne af partiet Ny Tid i 2002 Partiet fusionerede i 2011 med andre centrum hojre partier og dannede partiet Vienotiba 3 4 Efter at have tjent som medlem af Letlands parlament Saeima samt som okonomiminster og som medlem af Europa Parlamentet gennem 2000 erne og 10 erne blev Karins valgt som Vienotibas ministerpraesidentkandidat til parlamentsvalget i 2018 Ved valget blev Vienotiba det mindste parti i parlamentet 5 Efter flere maneders forhandlinger hvor lederne af de storre partier ikke kunne forme en koalition blev Karins i januar 2019 nomineret af praesidenten Raimonds Vejonis som en kompromiskandidat til at danne en regering 6 Han tiltradte den 23 januar 2019 7 og overlevede et mistillidsvotum med 58 33 stemmer den 11 april 2019 8 Indholdsfortegnelse 1 Tidligt liv 2 Uddannelse og erhvervskarriere 3 Politisk karriere 3 1 Ny Tid medlem af Saeima og okonomiminister 3 2 Medlem af Europa Parlamentet 3 3 Kandidatur til ministerpraesidentposten i 2018 3 4 Europa Parlamentsvalget i 2019 4 Ministerpraesident 2019 4 1 Indenrigspolitik 4 1 1 Reform i finanssektoren 4 1 2 Uddannelse 4 1 3 Sundhedsreform 4 1 4 Tilskud til gron energi 4 1 5 Reform af administrative distrikter 4 2 Udenrigspolitik 5 Privatliv 6 Noter 7 Referencer 8 Eksterne henvisningerTidligt liv RedigerKarins blev fodt i Wilmington i delstaten Delaware i USA i en lettisk amerikansk familie 7 Hans foraeldre var begge flygtet fra Letland efter Sovjetunionens besaettelse i 1944 og voksede begge op modtes og blev gift i Sverige for de sammen emigrerede til USA 2 Hans far Uldis var civilingenior grundlagde et selskab i Delaware der senere opkobte andre selskaber i de Midt Atlantiske delstater i USA Ifolge Karins var han og hans storesoster de to eneste etniske lettere i deres skole 2 Hans familie var aktiv i Delawares lettiske mindretalsfaellesskab og gik regelmaessigt i lettisk kirke gik i sondagsskole sang i lettiske kor samt deltog i og senere arbejdede ved lettiske sommerlejre 9 Op gennem hans ungdom spillede Karins guitar og trommer med hans lettiske venner i et band der rejste rundt i USA og spillede ved begivenheder som bryllupper Han deltog ogsa i demonstrationer i Washington D C mod den sovjetiske besaettelse af Letland Karins besogte Letland for forste gang i 1984 og brugte flere somre der inden han flyttede permanent til landet i 1997 7 Uddannelse og erhvervskarriere RedigerEfter at have gennemfort high school studerede Karins ved det lettiske gymnasium i Munster i Tyskland i 1983 En af hans laerere var Egils Levits der i 2019 blev valgt som Letlands praesident blot fa maneder efter Karins blev ministerpraesident 10 Fra 1984 til 1986 studerede han ved St John s College i Annapolis Maryland for han skiftede til lingvistik ved University of Pennsylvania hvor han dimmitterede summa cum laude i 1988 11 1 I 1990 modtog han et stipendium fra den amerikanske stat til at modtage russisk timer i Leningrad 9 a og i 1994 modtog han endnu et statssponsoreret stipendium denne gang til at studere ordaccenter og vaere gaesteunderviser i sociolingvistik ved Letlands Universitet 13 2 I 1996 faerdiggjorde Karins en ph d i lingvistik fra University of Pennsylvania og specialiserede sig i automatisk stemmegenkendelse 2 1 Kort efter flyttede han til Letland hvor han havde til hensigt at undervise i sprog men blev naegtet en laererposition som akademiker grundet manglende undervisningserfaring 14 Ifolge Karins var hans negative oplevelser med at arbejde med det lettiske bureaukrati under hans tid i erhvervslivet hans oprindelige inspiration til at traede ind i lettisk politik 2 Han var ogsa kortvarigt fra 1999 til 2000 formand for et bil og kontorforsyningsselskab kaldet Formula 15 Politisk karriere Rediger Karins officielle billede som medlem af det niende Saeima Karins taler ved EPP s kongres i Zagreb i november 2019 Ny Tid medlem af Saeima og okonomiminister Rediger I de tidligere 2000 ere inviterede Einars Repse Karins til at deltage i grundlaeggelsen af partiet Ny Tid og Karins hjalp med at skrive partiets oprindelige partiprogram 2 Han blev valgt til Saeima for partiet i oktober 2002 Ved samme valg blev Ny Tid det storste parti i Saeima med 26 ud af 100 pladser 16 Under sin tid i Saeima tjente han som medlem af uddannelses kultur og videnskabskomiteerne 15 Han var derudover gruppeformand for Ny Tids parlamentargruppe fra 2002 til 2004 Efter fratraedelsen af ministerpraesidenten Einars Repse i starten af 2004 blev Karins naevnt som vaerende en mulig kandidat til at blive den nye ministerpraesident Han blev dog fravalgt af praesidenten Vaira Vike Freiberga tl fordel for Indulis Emsis og igen til fordel for Aigars Kalvitis efter Emsis fratraedelse fa maneder senere 15 Han blev i stedet okonomiminister i Kalvitis forste regering fra december 2004 til april 2006 Ifolge Karins selv havde han et stridbart forhold til Kalvitis under hans tid som minister 2 I april 2006 blev Karins truet med retsforfolgelse efter et forhold han havde haft til et selskab der angiveligt havde misbrugt EU midler 17 Selvom Karins i forste omgang naegtede at traede tilbage forlod hele Ny Tid partiet regeringen den 6 april 2006 grundet en igangvaerende konflikt med Kalvitis og hans parti Folkepartiet 18 Karins blev genvalgt til Saeima den 7 oktober 2006 Selvom Ny Tid vandt en delt andenplads sammen med De Gronnes og Bondernes Forbund med 18 mandater gik partiet ikke med i Kalvitis koalition og forblev derimod i opposition 19 I marts 2007 blev Karins en af to medformaend af Ny Tid sammen med Einars Repse Da Ny Tid stemte for at fusionere med Vienotiba blev Karins medlem af Vienotiba 4 I juli 2017 kritiserede han fem medlemmer af Saeima der forlod Vienotiba for at blive medlemmer af det nye AP parti for primaert at foretage partihoppet grundet deres chancer for at blive genvalgt Han indikerede samtidig at han selv ikke ville forlade partiet sa laenge hans vaerdier ikke havde aendret sig 20 Han forblev medlem af partiet da det i april 2018 skiftede navn til Jauna Vienotiba 3 Medlem af Europa Parlamentet Rediger Karins midten i 2017 ved en konference om det europaeiske energimarked I juli 2009 blev Karins medlem af Europa Parlamentet Han var medlem af Komiteen for Industri Forskning og Energi samt afloser i Komiteen for Okonomi og Monetaere Anliggender og Specialkomiteen for Skatteafgorelser og Andre Lignende Foranstaltninger i Karakter eller Effekt I parlamentet var han medlem af EPP gruppen der pa dette tidspunkt var den storste gruppe i parlamentet Han var ogsa medlem af Reconciliation of European Histories Group 21 Karins blev genvalgt til Europa Parlamentet ved Europa Parlamentsvalget i 2014 I et interview i maj 2015 argumenterede Karins for Letlands accept af deres kontroversielle kvote af flygtninge foreslaet af EU for at lindre Flygtningekrisen i Europa Han sagde at Letland i fremtiden ville forvente hjaelp fra andre EU lande hvis en potentiel krise ville fore til storre maengder ukrainske migranter 22 Ved overtagelsen af ministerpraesidentposten overtog Aleksejs Loskutovs hans plads i Europa Parlamentet 23 Kandidatur til ministerpraesidentposten i 2018 Rediger Den 23 april 2018 blev det annonceret at Karins skulle vaere Vienotibas kandidat til ministerpraesidentposten til parlamentsvalget i 2018 Han valgte ikke at stille op til Saeima men derimod fokusere pa at beholde sin plads i Europa Parlamentet Under annonceringen af hans kandidatur til ministerpraesidentposten kaldte han den siddende regering ledet af Maris Kucinskis fra Liepaja partiet for tabelig selvom fem af de tretten ministre var partifaeller fra Vienotiba 24 Selvom meningsmalinger sa sent som i juli forudsa at Vienotiba ikke ville na spaerregraensen pa 5 der skulle til for at blive valgt til Saeima 25 var partiet i stand til at opna et comeback og blev ved valget den 6 oktober valgt som det mindste af syv partier med blot 6 7 og otte mandater 26 Den 7 januar 2019 fik han mandat af den davaerende praesident Raimonds Vejonis til at danne den naeste regering efter de tidligere nominerede Janis Bordans og Aldis Gobzems var mislykkedes i en stadigt fortsaettende forhandlingsprocess 27 Under accepten af nominationen annoncerede Karins at hans regerings prioriteter ville inkludere reformer i finans og uddannelsessektoren anti korruptionsforanstaltninger samt afvikling af et kontroversielt tilskud til gron energi der var blevet misbrugt af selskaber i forgangne ar 27 Ventspils borgmester Aivars Lembergs opfordrede Karins der er statsborger i bade USA og Letland til at opgive sit amerikanske statsborgerskab mens han var ministerpraesident 28 men naegtede at gore det Karins tiltradte som ministerpraesident den 23 januar 2019 Han ledte en bred centrum hojre koalition bestaende af fem konservative og liberale partier Hvem tilhorer staten JKP Attistibai Par Nationalalliancen og Jauna Vienotiba 7 De Gronnes og Bondernes Forbund samt det socialdemokratiske Harmoni gik i opposition sammen med losgaengeren Julija Stepanenko 29 Europa Parlamentsvalget i 2019 Rediger Karins ledte hans parti til Europa Parlamentsvalget 2019 i Letland Hans parti mistede halvdelen af deres mandater og gik fra 4 til 2 mandater 30 Ministerpraesident 2019 Rediger Karins venstre og viceministerpraesident Janis Bordans hojre underskriver koalitionsaftalen der skaber Karins regeringen i januar 2019 Under hans bekraeftelsesceremoni lovede Karins at hans regering ville vaere evolutionaer ikke revolutionaer og annoncerede et syv punkts program der prioriterede reform i finanssektoren implementeringen af anti korruptionsforanstaltninger fortsaettelse af Kucinskis regeringens uddannelsesreform forbedring men ikke gennemgribende aendring af sundhedssystemet afskaffelse af det kontroversielle statstilskud til gron energi reducering af antallet af administrative enheder samt adressering af demokrafiske udfordringer 31 Den 5 april stottede han Juris Puce davaerende minister for miljobeskyttelse og regional udvikling i hans beslutning om at afskedige den siddende borgmester i Riga Nils Usakovs som folge af flere lovovertraedelser 32 Indenrigspolitik Rediger Reform i finanssektoren Rediger Den 13 juni 2019 godkendte Saeima de foranstaltninger der tillod lettiske institutioner at implementere FN sanktioner hurtigere der reducerede Kommissionen for finans og kapitalmarkederne fra fem medlemmer til blot tre og gjorde at det var Saeima der skulle udpege disse tre medlemmer til deres positioner i kommissionen 33 Kommissionens formand Peters Putnins protesterede imod foranstaltningerne da de effektivt ville give politikere storre kontrol over hvad skulle vaere en apolitisk regulerende enhed 34 Uddannelse Rediger Ved hans udnaevnelse som ministerpraesident annoncerede Karins at hans regering ville fortsaette med implementeringen af reformer af uddannelsessystemet der var blevet planlagt af den tidligere regering ledet af Maris Kucinskis 31 Disse reformer inkluderede en reorganisering og nedlaegning af skoler med et lavt antal studerende 35 samt den gradvise transition til undervisning udelukkende pa lettisk pa alle offentlige gymnasier 36 og nye kompetencebaserede pensum standarder 37 Den 7 feberuar 2019 annoncerede Karins at der ikke ville blive nogen lonforhojelser til laerere i 2019 som ellers tidligere var blevet lovet gennem en tidsplan der var blevet aftalt mellem laerernes fagforening og Kucinskis regering 38 Dette ledte til blokadeprotester den 20 marts samme ar 39 samt en trussel om en ubegraenset strejke senere det ar 40 Under et interview den 28 februar udtrykte Karins et onske om at haeve laereres lon uden at haeve skatten og i stedet finde pengene ved at nedlaegge skoler med et lavt antal studerende 2 Den 30 marts udtalte uddannelsesministeren Inga Suplinska at de penge der skulle finansiere laerernes lonforhojelser kunne vaere fundet inden midten af maj 41 I april 2019 annoncerede Karins regering et forslag for fire trin af et minimum antal studerende for skoler baseret pa kommunens storrelse og lokation 42 Ifolge Suplinska ville omtrent halvdelen af Letlands skoler ikke mode minimumskravene under planen 43 Den 23 april 2019 besluttede Letlands Forfatningsdomstol at den planlagte transition til lettisk som det eneste sprog der undervises pa i Letland ikke stred mod forfatningen 44 Fra venstre mod hojre Forfatningsdomstolens praesident Ineta Ziemele Saeimas formand Inara Murniece praesident Raimonds Vejonis og ministerpraesident Krisjanis Karins deltager i en begivenhed den 4 maj 2019 for at fejre genoprettelsen af lettisk uafhaengighed i 1990 Sundhedsreform Rediger I februar 2019 annoncerede Karins regering at den ville opgive to kurvs systemet b til finansiering af sundhedssystemet Dette system var begyndt implementeret af Kucinskis regering og det ville have gjort at fuld adgang til det offentligt sponsorerede sundhedssystem kun var tilgaengeligt for folk der betalte sociale kontributionsskatter c 45 Regeringen annoncerede i april 2019 at bade sundhedssystemet og skattekoder ville blive reformeret i 2021 46 Tilskud til gron energi Rediger Den 11 april 2019 overlevede Karins et mistillidsvotum ledet af Aldis Gobzems en losgaenger der tidligere havde vaeret ministerpraesidentkandidat for partiet Hvem tilhorer staten for ikke at adlyde Saeimas krav om at hans regering skulle ophaeve tilskudet til gron energi inden slutningen af marts 8 Samme dag lovede han i et telefoninterview med Latvijas Radio at han ville ophaeve tilskuddet indenfor en rimelig tidsperiode Han argumenterede for at okonomiministeren Ralfs Nemiro Gobzems tidligere partifaelle allerede havde udgivet en rapport der beviste at det lovmaessigt ville vaere umuligt at ophaeve tilskuddet inden slutningen af marts 47 Reform af administrative distrikter Rediger Den 9 april annoncerede minister for miljobeskyttelse og regional udvikling Juris Puce en kontroversiel plan for en reduktion af antallet af administrative distrikter fra 119 til 35 samt eliminering af saerstatussen for de alle de ni sakaldte republikanske byer lettisk Republikas pilsetas pa naer hovedstaden Riga 48 Regeringen provede at forhindre byen Ikskile i at gennemfore en meningsmaling om borgernes holdninger om reformen med begrundelsen at kommuner kun havde lovmaessig ret til at holde offentlige debatter om kommunale anliggender 49 men meningsmalingen blev gennemfort og 98 45 af alle respondenter var imod reformen 50 Udenrigspolitik Rediger Karins taler om Europas fremtid i Europa Parlamentsbygningen i Strasbourg Frankrig Ligesom hans forgaengere har Karins betonet at han vil fore en vestlig orienteret udenrigspolitik og har udtrykt bekymringer om Ruslands udenrigspolitiske intentioner 51 Den 7 januar 2019 annoncerede han at partifaellen Edgars Rinkevics der allerede dengang havde vaeret Letlands laengst siddende udenrigsminister og som havde arbejdet under ministerpraesidenterne Valdis Dombrovskis Laimdota Straujuma og Maris Kucinskis ville fortsaette i rollen som udenrigsminister 52 Den 8 februar aflagde han sit forste officielle statsbesog til nabolandet Estland hvor han understregede vigtigheden af forholdet mellem de to nationer 53 Under hans forste officielle besog i Bruxelles den 22 februar 2019 forsikrede Karins at Letland ville vedligeholde en euro atlatntisk kurs og at Brexit forhandleren Michel Barnier havde hans fulde stotte 54 Han adresserede Europa Parlamentet den 17 april og argumenterede for at det var nyttelost d at bekaempe den stigende populisme og at det var nodvendigt at forsta hvorfor folk lyttede til populisters lofter 55 Under et mode med andre EU ledere i byen Sibiu i Rumaenien udtrykte Karins sin stotte til Spitzenkandidat processen der var blevet brugt til udvaelgelsen af Europa Kommissionsformanden i 2014 og som var blevet kritiseret af andre ledere herunder Frankrigs praesident Emmanuel Macron og Litauens praesident Dalia Grybauskaite 56 Sammen med Kroatiens ministerpraesident Andrej Plenkovic repraesenterede Karins de regeringer der var ledet af centrum hojre regeringer fra EPP i forhandlingerne om fordelingen af diverse topposter i EU efter Europa Parlamentsvalget i 2019 herunder poster til Det Europaeiske Rad Europa Kommissionen og Den Europaeiske Centralbank 57 Privatliv RedigerKarins er gift med familielaegen Anda Karina og har fire born Otomars Krisjanis Karlis Vilhelms Mara Aleksandra og Anna 58 I marts 2019 bad Saeima medlemmet Aldis Gobzems de retshandhaevende myndigheder om at efterforske en ejendomstransaktion mellem Karins og Karina pa den ene side og russiske statsborgere der var involveret med Gazprom og Moskvas regering pa den anden Gobzems pastod at Karins kunne vaere involveret i hvidvaskning og skattesvig 59 Den 18 maj 2019 annoncerede det lettiske politi at de ikke ville igangsaette en straffesag efter ikke at have fundet nogen tegn pa ulovlige forseelser 60 Udover lettisk og engelsk taler Karins flydende tysk samt noget fransk og russisk 1 Noter Rediger Byen hed pa dette tidspunkt Leningrad hvorimod den i dag hedder Sankt Petersborg engelsk Saint Petersburg 12 Oversat fra engelsk two basket system Oversat fra engelsk social contribution taxes Oversat fra engelsk useless Referencer Rediger a b c d Arturs Krisjanis Karins Ministru kabinets engelsk Cabinet of Ministers of Latvia Arkiveret fra originalen 19 juni 2020 Hentet 19 juni 2020 a b c d e f g h i j Collier Mike 28 februar 2019 I have absolutely nothing to lose Prime Minister Krisjanis Karins on his first month in office eng lsm lv engelsk Hentet 9 maj 2019 a b Vienotiba partaps par Jauno Vienotibu www lsm lv lettisk 20 april 2018 Hentet 10 maj 2019 a b Ari Jaunais laiks nolemj pievienoties Vienotibai Diena lettisk 31 juli 2011 Hentet 10 maj 2019 Eglitis Aaron 7 januar 2019 Latvia Picks New Candidate in Third Bid to Form Government Bloomberg engelsk Hentet 7 maj 2019 Krisjanis Karins nominated to be Latvia s next Prime Minister engelsk Latvijas sabiedriskais medijs 7 januar 2019 Hentet 7 maj 2019 a b c d Latvia gets a new government led by Krisjanis Karins engelsk Latvijas sabiedriskais medijs 23 januar 2019 Hentet 7 maj 2019 a b PM eases past Saeima confidence vote eng lsm lv engelsk Hentet 7 maj 2019 a b Nagels Gunars Krisjanis Karins Laikraksts Latvietis lettisk Hentet 26 maj 2019 Rozenberga Mara 30 maj 2019 Levits savulaik bijis Karina skolotajs www lsm lv lettisk Hentet 2 juni 2019 Curriculum Vitae Krisjanis Karins lettisk Arkiveret fra originalen 16 januar 2014 Hentet 10 maj 2019 Rosenberg Matt 4 januar 2019 When Was St Petersburg Known as Petrograd and Leningrad engelsk ThoughtCo Hentet 10 juni 2020 Landmanis Uldis 10 januar 2019 Vai Karinam tresa reize bus veiksmiga Ar bungam uz premjera amatu Jauns lv lettisk Hentet 9 maj 2019 Vetris Edmunds 4 februar 2019 The new Prime Minister of Latvia Krisjanis Karins stated that he did not think about giving up his second citizenship engelsk Baltic Business Magazine Hentet 7 maj 2019 a b c Ministru prezidenta Krisjana Karina biografija Dienas Bizness lettisk Hentet 9 maj 2019 Jaunais laiks un Tautas partija nevienojas Delfi lv lettisk 11 oktober 2002 Hentet 10 maj 2019 Kriminalprocesa draudus Karins uzskata par konkurentu atbildi Apollo lv lettisk 3 april 2006 Hentet 10 maj 2019 Koalicija bus bez JL Apollo lv lettisk 6 april 2006 Hentet 10 maj 2019 Latvian coalition retains power BBC engelsk 8 oktober 2006 Hentet 10 maj 2019 Karins No Vienotibas aizgajuso deputatu iesaiste Par ir manevrs TVNET lettisk 26 juli 2017 Hentet 13 maj 2019 About Us Reconciliation of European Histories Group Reconciliation of European Histories Group Hentet 1 august 2011 Karins Beglu jautajumam Latvija ir simboliska nozime www lsm lv lettisk 18 maj 2015 Hentet 9 maj 2019 Loskutovs poised to take Karins seat in European Parliament eng lsm lv engelsk 22 januar 2019 Hentet 7 maj 2019 Maris Kluga Bertule Anete 23 april 2018 Vienotibas premjera amata kandidats bus Krisjanis Karins www lsm lv lettisk Hentet 10 maj 2019 Krenberga Odita 25 juli 2018 KPV LV ielauzas popularako partiju trijnieka www lsm lv lettisk Hentet 9 maj 2019 Latvian election results show shape of new Saeima eng lsm lv engelsk 6 oktober 2018 Hentet 9 maj 2019 a b Krisjanis Karins nominated to be Latvia s next Prime Minister engelsk Latvijas sabiedriskais medijs 7 januar 2019 Hentet 7 maj 2019 Krisjanis Karins should renounce one of his citizenships engelsk The Baltic Times 9 januar 2019 Hentet 7 maj 2019 Latvian coalition parties sign Karins s government declaration engelsk Baltic News Network 23 januar 2019 Hentet 7 maj 2019 European Parliament election results announced Article Eng lsm lv eng lsm lv engelsk Hentet 7 januar 2020 a b Saeima ar 61 balsi apstiprina Karina valdibu www lsm lv lettisk 23 januar 2018 Hentet 10 maj 2019 Premjers uzticas ministra lemumam atstadinat Usakovu no amata www lsm lv lettisk Hentet 9 maj 2019 PM Karins talks up quickfire financial reforms eng lsm lv engelsk Hentet 17 juni 2019 Latvia s financial regulator on the defensive as Saeima passes reforms eng lsm lv engelsk Hentet 17 juni 2019 At least 15 schools to be reorganized and at least 5 schools liquidated in Latvia The Baltic Course 28 februar 2019 Hentet 13 maj 2019 Court rules transition to Latvian only education constitutional eng lsm lv engelsk 23 april 2019 Hentet 13 maj 2019 Radosums un kritiska domasana gramata projekta Skola 2030 satura izpratnei www lsm lv lettisk 25 februar 2019 Hentet 13 maj 2019 Anstrate Vita Krievins Ralfs 7 februar 2019 Skolotajiem sogad algas nepalielinas www lsm lv lettisk Hentet 9 maj 2019 Petrova Annija 20 marts 2019 Pedagogu piketa pie Saeimas piedalijas aptuveni 2000 cilveki www lsm lv lettisk Hentet 9 maj 2019 Skolotaju streiks bus Panorama Latvijas televizija 14 april 2019 Hentet 9 maj 2019 Minister says money to increase teachers wages will be found by mid May eng lsm lv engelsk 20 marts 2019 Hentet 13 maj 2019 Education ministry proposes four regional blocs with different requirements for the minimum number of pupils at schools The Baltic Times 18 april 2019 Hentet 13 maj 2019 Half of Latvia s schools do not meet student number criteria proposed by Education Ministry The Baltic Times Hentet 13 maj 2019 Amendments that stipulate transition to Latvian as sole instruction language in schools are in line with Constitution Constitutional Court The Baltic Course 23 april 2019 Hentet 13 maj 2019 Karins Latvia has too few taxpayers to support current healthcare system eng lsm lv engelsk 20 februar 2019 Hentet 10 maj 2019 State health insurance system to be reformed along with taxes in 2021 Vinkele www leta lv 9 april 2019 Hentet 10 maj 2019 Premjers Karins OIK ir jalikvide un tas tiks izdarits www lsm lv lettisk 11 april 2019 Hentet 10 maj 2019 VARAM teritorialas reformas projekts paredz Latvija izveidot 35 pasvaldibas www lsm lv lettisk 9 april 2019 Hentet 10 maj 2019 Zvirbulis Girts 26 april 2019 Ministry stops municipal survey over territorial reform eng lsm lv engelsk Hentet 10 maj 2019 Bickovskis Juris 12 maj 2019 Ikskiles novada iedzivotaju aptauja 98 no dalibniekiem balsojusi par novada saglabasanu skaties lv lettisk Hentet 13 maj 2019 Karins underscores the western values based foreign policy during the Saeima foreign policy debates mk gov lv lettisk 14 februar 2019 Hentet 9 maj 2019 Infografiks Karina iespejamais kabinets Kas bus ministri LA lv lettisk Hentet 9 maj 2019 Karins pirmaja arvalstu vizite Igaunija parruna Brexit un Rail Baltica www lsm lv lettisk Hentet 9 maj 2019 Karins tells EU leaders Latvia will maintain its Euro Atlantic course eng lsm lv engelsk 22 februar 2019 Hentet 10 maj 2019 Nagla Ilze Kolohovs Artjoms 17 april 2019 Karins uzruna Eiroparlamenta Ar populistiem nav verts cinities www lsm lv lettisk Hentet 9 maj 2019 Konohov Artjoms Nagla Ilze 9 maj 2019 ES lideri neoficiali spriez par nakamo Eiropas Komisijas vaditaju www lsm lv lettisk Hentet 9 maj 2019 Alastair Macdonald June 6 2019 EU mini summit set to discuss top jobs succession Reuters Deklaracijas par amatiem nekustamajiem ipasumiem Latvijas Vestnesis Latvijas Vestnesis lettisk 6 maj 2005 Hentet 9 maj 2019 Gobzems ludz tiesibsargajosajam iestadem parbaudit Karina sievas nekustama ipasuma darijumu TVNET lettisk 13 marts 2019 Hentet 26 maj 2019 Police do not find any signs of crime in property deal of PM Karins family The Baltic Times 18 maj 2019 Hentet 26 maj 2019 Eksterne henvisninger Rediger Wikimedia Commons har medier relateret til Arturs Krisjanis KarinsKarins pa regeringens hjemmeside engelsk Karins pa Twitter LA ikonHentet fra https da wikipedia org w index php title Arturs Krisjanis Karins amp oldid 10741726, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.