fbpx
Wikipedia

Befolkningstæthed

Befolkningstætheden udtrykkes som antal personer pr. km². Normalt udtrykkes disse enten for administrative enheder (sogn, kommune, herred, amt, stat) eller for et vel afgrænset område (fx en ø).

Kort over befolkningstætheden i Norden opgjort på administrative enheder. Kortet viser på den ene side de meget store uligheder i befolkningstætheden inden for samme land, på den anden betydningen af landskabelige, politisk-administrative og næringsmæssige forhold.

Indholdsfortegnelse

Kort over befolkningstætheden 1994. En sammenligning med kortet for lande vil vise forskellen mellem en detaljeret tæthedsfordeling og en tæthedsfordeling som gennemsnit af et større område fx et helt land.

Befolkningstætheden afspejler altid i nogen grad erhvervsmulighederne for det pågældende sted. Udnyttelse af tidligere uudnyttede næringsmuligheder eller ændringer i disse vil tillige medføre ændringer i befolkningens fordeling. I ældre tid (inden bilismen og industrialiseringen slog igennem) afspejlede befolkningstætheden fortrinsvis landbrugets forhold (jorder med gode jordbundsforhold havde en større tæthed), idet kystegne med gode muligheder for fiskeri og/eller søfart tillige skilte sig ud. Selv efter bilismens gennembrud er der en vis sammenhæng, idet man nu blot må tilføje landskabelig skønhed, skatteforhold, politiske forhold, tilgængelighed ved samfærdselsmidler og byplanlægning som supplerende forhold, der i større eller mindre grad influerer på bosætningsfordelingen.

Anvendelsen af befolkningstæthed som udtryk for befolkningens fordeling rummer visse fordele: dels kan man (formelt) sammenholde to vilkårligt valgte steder og tider og derved danne sig indtryk af større eller mindre befolkningstæthed; man kan sige, at som mål for befolkningens fordeling er befolkningstæthed anvendelig uberoende af tid og sted.

På den anden side er der også visse problemer ved fastlæggelsen af befolkningstætheder. Da befolkningstætheden i almindelighed vil være uens fra sted til sted, bliver afgrænsningen af det område, hvis befolkningstæthed udtrykkes, at største betydning. Således kan en stationsby eller anden bymæssig bebyggelse (der jo tidligere ikke udgjorde en administrativt afgrænset enhed) påvirke den gennemsnitlige befolkningstæthed for det sogn eller den kommune, den ligger i. På tilsvarende måde kunne i ældre til størrelsen af en købstads landdistrikt (det vil sige ikke-bymæssigt bebyggede del af købstadskommunens område) også påvirke den gennemsnitlige befolkningstæthed. Desuden kunne afgrænsningen af det administrative område, hvis befolkningstæthed beregnes, yde indflydelse på udfaldet: måske ville en flytning af områdets afgrænsning i den ene eller anden retning påvirke udfaldet. Dertil kommer spørgsmålet om de inden for et område beliggende ubeboelige dele (søer, skove og lignende) – for slet ikke at tale om et tilhørende havområde – med rimelighed kan og bør medregnes.

Befolkningstæthed pr. km² for alle lande i 2006. Bag de gennemsnitlige tal genner sig større og mindre uligheder i de enkelte lande

Da det – som oven for er fremgået – ikke er alt land, der reelt er beboeligt, og da befolkningstætheden i bymæssige bebyggelser er langt større end i de landlige områder, kan disse gennemsnit være noget, ja meget, vildledende. Eksempelvis var den gennemsnitlige befolkningstæthed på Sjælland i 1955 241,3 indbyggere pr. km², hvilket kan sammenlignes med 66,4 indbyggere pr. km² i Jylland, 116,3 indbyggere pr. km² på Fyn med omliggende øer, 74,5 indbyggere pr. km² på Lolland-Falster og 82,8 indbyggere pr. km² på Bornholm. Udskilles imidlertid hovedstadsområdet (3.428 indbyggere pr. km²) bliver den gennemsnitlige befolkningstæthed for resten af Sjælland 92,7 indbyggere pr. km² eller omtrent af samme størrelse som resten af landet.

Det andet grundlæggende problem ved sammenligninger af forskellige steders befolkningstætheder er naturligvis sammenfatningen af befolkningstætheder i grupper eller klasser: i princippet vil man kunne finde næsten glidende skalaer for befolkningstætheder, hvorfor det er afgørende at opstille klasseafgrænsninger, der afspejler vigtige skillelinjer med hensyn til befolkningstætheden. Man må her regne med, at det især er i den lavere ende af skalaen, at det kan være af værdi at foretage klasseafgrænsninger, mens det i den høje ende af skalaen er af mindre betydning. Dertil kommer et tidsmæssigt problem: de skillelinjer, som på et givet tidspunkt måtte tegne sig, kan senere vise sig at have flyttet sig som følge af den almindelige befolkningsudvikling for det samlede område.

  1. således anvendte Aage Aagesen (1961), s. 13 følgende klasser: under 20 indbyggere pr. km², 20-40, 40-60, 60-80, 80-100, 100-200 og over 200 indbyggere pr. km²
  1. Aagesen, s. 17
  2. Aagesen, s. 26
  3. således Vejen, Haslev, Hadsund, Kellerup og Gilleleje i 1950, jvf. Aagesen (1961), s. 12
  4. Aage Aagesen (1961), s. 12 peger her på Rødby og Skagen
  5. Aagesen, s. 7f
  • Aage Aagesen: "Esbjergs erhvervsgeografiske Betydning" (i: Esbjerg 1868-1943)
  • Aage Aagesen: "Befolkningen" (Niels Nielsen (red.): Atlas over Danmark. serie I, bind 2; Det Kongelige Danske Geografiske Selskab, København 1961)

Befolkningstæthed
befolkningstæthed, sprog, overvåg, rediger, udtrykkes, antal, personer, normalt, udtrykkes, disse, enten, administrative, enheder, sogn, kommune, herred, stat, eller, afgrænset, område, kort, over, befolkningstætheden, norden, opgjort, administrative, enheder,. Befolkningstaethed Sprog Overvag Rediger Befolkningstaetheden udtrykkes som antal personer pr km Normalt udtrykkes disse enten for administrative enheder sogn kommune herred amt stat eller for et vel afgraenset omrade fx en o Kort over befolkningstaetheden i Norden opgjort pa administrative enheder Kortet viser pa den ene side de meget store uligheder i befolkningstaetheden inden for samme land pa den anden betydningen af landskabelige politisk administrative og naeringsmaessige forhold Indholdsfortegnelse 1 Bestemmende forhold 2 Fordele og ulemper 3 Problemer med klasseafgraensningen 4 Se ogsa 5 Noter 6 Referencer 7 Litteratur 8 Eksterne henvisningerBestemmende forhold Rediger Kort over befolkningstaetheden 1994 En sammenligning med kortet for lande vil vise forskellen mellem en detaljeret taethedsfordeling og en taethedsfordeling som gennemsnit af et storre omrade fx et helt land Befolkningstaetheden afspejler altid i nogen grad erhvervsmulighederne for det pagaeldende sted Udnyttelse af tidligere uudnyttede naeringsmuligheder eller aendringer i disse vil tillige medfore aendringer i befolkningens fordeling 1 I aeldre tid inden bilismen og industrialiseringen slog igennem afspejlede befolkningstaetheden fortrinsvis landbrugets forhold jorder med gode jordbundsforhold havde en storre taethed idet kystegne med gode muligheder for fiskeri og eller sofart tillige skilte sig ud Selv efter bilismens gennembrud er der en vis sammenhaeng idet man nu blot ma tilfoje landskabelig skonhed skatteforhold politiske forhold tilgaengelighed ved samfaerdselsmidler og byplanlaegning som supplerende forhold der i storre eller mindre grad influerer pa bosaetningsfordelingen 2 Fordele og ulemper RedigerAnvendelsen af befolkningstaethed som udtryk for befolkningens fordeling rummer visse fordele dels kan man formelt sammenholde to vilkarligt valgte steder og tider og derved danne sig indtryk af storre eller mindre befolkningstaethed man kan sige at som mal for befolkningens fordeling er befolkningstaethed anvendelig uberoende af tid og sted Pa den anden side er der ogsa visse problemer ved fastlaeggelsen af befolkningstaetheder Da befolkningstaetheden i almindelighed vil vaere uens fra sted til sted bliver afgraensningen af det omrade hvis befolkningstaethed udtrykkes at storste betydning Saledes kan en stationsby eller anden bymaessig bebyggelse der jo tidligere ikke udgjorde en administrativt afgraenset enhed pavirke den gennemsnitlige befolkningstaethed for det sogn eller den kommune den ligger i 3 Pa tilsvarende made kunne i aeldre til storrelsen af en kobstads landdistrikt det vil sige ikke bymaessigt bebyggede del af kobstadskommunens omrade ogsa pavirke den gennemsnitlige befolkningstaethed 4 Desuden kunne afgraensningen af det administrative omrade hvis befolkningstaethed beregnes yde indflydelse pa udfaldet maske ville en flytning af omradets afgraensning i den ene eller anden retning pavirke udfaldet Dertil kommer sporgsmalet om de inden for et omrade beliggende ubeboelige dele soer skove og lignende for slet ikke at tale om et tilhorende havomrade med rimelighed kan og bor medregnes Befolkningstaethed pr km for alle lande i 2006 Bag de gennemsnitlige tal genner sig storre og mindre uligheder i de enkelte lande Da det som oven for er fremgaet ikke er alt land der reelt er beboeligt og da befolkningstaetheden i bymaessige bebyggelser er langt storre end i de landlige omrader kan disse gennemsnit vaere noget ja meget vildledende Eksempelvis var den gennemsnitlige befolkningstaethed pa Sjaelland i 1955 241 3 indbyggere pr km hvilket kan sammenlignes med 66 4 indbyggere pr km i Jylland 116 3 indbyggere pr km pa Fyn med omliggende oer 74 5 indbyggere pr km pa Lolland Falster og 82 8 indbyggere pr km pa Bornholm Udskilles imidlertid hovedstadsomradet 3 428 indbyggere pr km bliver den gennemsnitlige befolkningstaethed for resten af Sjaelland 92 7 indbyggere pr km eller omtrent af samme storrelse som resten af landet 5 Problemer med klasseafgraensningen RedigerDet andet grundlaeggende problem ved sammenligninger af forskellige steders befolkningstaetheder er naturligvis sammenfatningen af befolkningstaetheder i grupper eller klasser i princippet vil man kunne finde naesten glidende skalaer for befolkningstaetheder hvorfor det er afgorende at opstille klasseafgraensninger der afspejler vigtige skillelinjer med hensyn til befolkningstaetheden Man ma her regne med at det isaer er i den lavere ende af skalaen at det kan vaere af vaerdi at foretage klasseafgraensninger mens det i den hoje ende af skalaen er af mindre betydning a Dertil kommer et tidsmaessigt problem de skillelinjer som pa et givet tidspunkt matte tegne sig kan senere vise sig at have flyttet sig som folge af den almindelige befolkningsudvikling for det samlede omrade Se ogsa RedigerVerdens landes befolkningstaethedNoter Rediger saledes anvendte Aage Aagesen 1961 s 13 folgende klasser under 20 indbyggere pr km 20 40 40 60 60 80 80 100 100 200 og over 200 indbyggere pr km Referencer Rediger Aagesen s 17 Aagesen s 26 saledes Vejen Haslev Hadsund Kellerup og Gilleleje i 1950 jvf Aagesen 1961 s 12 Aage Aagesen 1961 s 12 peger her pa Rodby og Skagen Aagesen s 7fLitteratur RedigerAage Aagesen Esbjergs erhvervsgeografiske Betydning i Esbjerg 1868 1943 Aage Aagesen Befolkningen Niels Nielsen red Atlas over Danmark serie I bind 2 Det Kongelige Danske Geografiske Selskab Kobenhavn 1961 Eksterne henvisninger RedigerAage Aagesen Nordslesvigs befolkningsgeografi Geografisk Tidsskrift Bind 57 1958 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Befolkningstaethed amp oldid 10176454, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.