fbpx
Wikipedia

Berlin

For alternative betydninger, se Berlin (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Berlin)

Berlin (Tysk ? [bɛʁˈliːn]) er hovedstaden i Tyskland og hjemsted for den tyske regering og parlament. Tillige er Berlin en af Tysklands 16 delstater. Delstaten og byen Berlin er helt omgivet af delstaten Brandenburg og ligger ved floden Spree i det østlige Tyskland blot 70 kilometer fra den tysk-polske grænse. Pr. 31. december 2020 havde byen 3.664.088 indbyggere.

Berlin
Berlin
Berlins byvåben Berlins byflag

Berlins bybillede
Overblik
LandTyskland
Borgmester Michael Müller
Grundlagt 1237
Postnr. 10115–14199
Telefonkode 030
Nummerplade­bogstav(er) B
UN/LOCODE DEBER
Demografi
Indbyggere 3.644.826 (2019)
- Areal 891 km²
- Befolkningstæthed 4.090 pr. km²
Andet
Tidszone Europa/Berlin
Højde m.o.h. 34 m
Hjemmeside
Koordinater52°31′N13°23′Ø /52.52°N 13.38°Ø /52.52; 13.38Koordinater:52°31′N13°23′Ø /52.52°N 13.38°Ø /52.52; 13.38

Berlin har i løbet af sin meget omskiftelige status og tilværelse spillet en stor rolle i mange verdenshistoriske begivenheder og er efter genforeningen igen blevet et af de vigtigste kulturelle og politiske centre i Europa. Udover at være et centralt og vigtigt trafikknudepunkt har byen også utallige verdensberømte kulturelle institutioner og førsteklasses forskningscentre og universiteter. Byen er et af de mest besøgte turistmål i Europa og har i de seneste år oplevet en stigende interesse fra især danske turister og lejlighedskøbere.

Berlin har været hovedstad for kurfyrstendømmet Brandenburg, for kongeriget Preussen (1701-1918), for det Tyske kejserrige (1871-1918), for Weimarrepublikken (1919-1933), for Nazi-Tyskland (1933-1945) og for DDR (1949-1990 kun den østlige del). Siden genforeningen den 3. oktober 1990 er Berlin igen hele Tysklands hovedstad, men bybilledet er stadig præget væsentligt af de 47 år, hvor Berlins østlige og vestlige del udviklede sig uafhængigt af hinanden.

Indholdsfortegnelse

Uddybende artikel: Berlins historie

Oprindelse

Et kort fra det 13. århundrede over de to byer Cölln og Berlin

Navnet Berlin er af uklar oprindelse, men hævdes at stamme fra et gammelt uddødt slavisk sprog, vendisk, hvor ordet "Berlin" skulle betyde "sump". De første beretninger om byer i området stammer fra det 12. og 13. århundrede, hvor den nuværende Berlin-forstad Spandau i 1197 nævntes. I 1209 nævntes Köpenick, i 1237 Cölln og i 1244 nævntes for første gang Berlin. Disse to vendiske landsbyer, Berlin og Cölln, skulle i løbet af middelalderen smelte sammen til én by.

Huset Hohenzollern kommer til

I 1415 blev huset Hohenzollern givet markgrevskabet over kurfyrstendømmet Brandenburg, hvori Berlin lå centralt placeret. Denne status skulle huset beholde til slutningen af 1. verdenskrig, først som markgrever, senere som konger af Preussen og til sidst som kejsere af Tyskland. I 1451 blev Berlin gjort til Hohenzollernes residensby, hvormed Berlins daværende status som fri hansestad ophørte. Berlin blev nu hovedbyen i kurfyrstendømmet Brandenburg, men levede alligevel i middelalderen en forholdsvis ubetydelig tilværelse i det nordøstlige Tyskland, der dengang udgjorde periferien af det tysk-romerske rige.

Trediveårskrigen havde ligesom for resten af Tyskland også fatale følger for Berlin. Omkring en tredjedel af husene i byen blev ødelagt og befolkningstallet halveret. I 1640 efterfulgte Friedrich Wilhelm, også kaldet den store kurfyrste, sin far som kurfyrste, og dette skulle vise sig at blive startskuddet for Brandenburg og Berlins rivende udvikling. Kurfyrst Friedrich Wilhelm startede en meget tolerant indvandringspolitik, og mens kristne udbrydergrupper blev udsat for stadig stigende forfølgelse i andre lande, så udviste kurfyrst Friedrich Wilhelm religiøs tolerance. Ediktet fra Potsdam 1685 var for eksempel en invitation til de franske huguenotter, der i tusindtal strømmede til Berlin, hvor deres evner og talenter var med til at udvikle byen. Omkring 1700 var ca. 20 procent af Berlins indbyggere franske, dertil kom mange protestantiske tyskere fordrevet fra Polen, Bøhmen og Østrig.

Kort over Berlin i 1737.

I 1688 kom Frederik I til som kurfyrste, og med hans kroning som konge i Preussen i 1701 blev Berlin nu hovedstad i det voksende kongedømme Preussen. Hans søn og efterfølger, Frederik Vilhelm I, der var konge fra 1713-1740, satsede frem for alt på at konsolidere Preussens magtbase. Dette gjorde han ved at opbygge en imponerende hær for et så forholdsvis lille europæisk land. Måske som konsekvens af dette, blev Preussen aldrig angrebet, og Frederik Vilhelm I's tilnavn som "soldaterkongen" dækker over det faktum, at han faktisk aldrig rigtig var i krig.

Frederik II, også kendt som Frederik den Store, blev i 1740 konge i Preussen. Under hans regeringstid voksede Preussens betydning og dermed også Berlins størrelse. Efter syvårskrigen, hvor Frederik II havde været uhyre tæt på totalt nederlag, etablerede Preussen sig som den femte stormagt i Europa. Det habsburgske rige (Østrig) havde nu ikke eneret på stormagtstatus i det tysk-romerske rige. Frederik den Store gjorde byen Berlin til et intellektuelt kraftcenter i det nordtyske område, og med sin meget oplysningsprægede tankegang formåede han at tiltrække mange store tænkere. Voltaire havde blandt andet sin gang der et stykke tid.

Det 19. århundrede – Tysklands samling og industrialisering

Den udsmykkede Brandenburger Tor tager imod de sejrende preussiske tropper fra krigen mod Frankrig i 1871.

Med det tyske riges sammenbrud i 1806, og Napoleons endegyldige nederlag nogle år senere, kunne Preussen indtage en stadigt stærkere position i Tyskland, hvor de mange nordtyske småstater nu lænede sig op ad Preussen for beskyttelse. Det nordtyske forbund konsoliderede Preussens magt. Berlin voksede dermed i størrelse og betydning. Efter i 1866 at have slået den største konkurrent i det tyske område, Østrig, kunne Preussen med sejren over Frankrig i 1871 samle Tyskland under preussisk ledelse. Berlin blev nu hovedstad for det andet tyske rige, og Hohenzollern-slægten blev kejsere. Industrialiseringen fik samtidig Berlin til at vokse dramatisk og gjorde byen til Tysklands økonomiske centrum. Berlin blev i sidste tredjedel af det 19. århundrede oversået med monumentale bygninger og flere mindesmærker, heriblandt den imponerende Siegessäule til minde om sejrene over Danmark i 1864, Østrig i 1866 og Frankrig i 1871. Stilen var typisk nyklassicistisk for perioden, der også gik under navnet "Gründerzeit".

Det 20. århundrede

Berlin lå i ruiner efter 2. verdenskrig, her Potsdamer Platz i 1945
1918-1945

I 1918 udråbtes Weimarrepublikken i den tyske hovedstad. I løbet af 20'erne blev stadigt flere forstæder indlemmet i Berlin. Den seneste officielle udvidelse af bygrænsen fandt sted i år 1920, og Berlin var nu en af verdens største byer med omkring 4 millioner indbyggere. Ligesom Paris inkluderer Boulogneskoven og Vincennesskoven ville man også i Berlin tilføre to større parkområder både øst og vest om selve byen der skulle inkluderes i selve det oficielle byområde. Det blev til Grünewald i sydvest og Berliner Stadtforst i sydøst.

Byen var i 20'erne kendt for at rumme et utroligt spændende og frit kulturmiljø, hvor mange grænser, bl.a. seksuelle, blev afprøvet.

I 1933 kom Adolf Hitler og NSDAP til magten og satte en stopper for denne udvikling. Folketinget, der Reichstag sattes i brand i marts 1933, og nazisterne lod bygningen stå tom som en ruin. Nazisterne gjorde hurtigt livet utåleligt for det store og for byen meget vigtige jødiske mindretal på 170.000 indbyggere. Alligevel opnåede Berlin sin største befolkning i 1940, da byen talte 5 millioner indbyggere. Under 2. verdenskrig blev Berlin udsat for over 250 flyvebombardementer af forskellige størrelser under årene 1942-1945, heraf 16 gange med såkaldte "Thousand-plane bombings". Hele kvarterer blev smadret, og mange indbyggere døde i bomberegnen.

I de sidste dage af krigen under Slaget om Berlin blev byen en blodig kampplads mellem tyske og sovjetiske soldater, indtil de tyske styrker i byen kapitulerede den 2. maj 1945. Dog opgjordes det i sommeren 1945, at ca 1/3 af Berlins boliger stadig var uskadte. De sydvestlige dele havde klaret sig forholdvis godt, men enkelte bygninger i Berlin-Mitte som fx Görings luftfartsdepartement og luksushotellet Hotel Adlon var mirakuløst uskadte i maj 1945. (Hotel Adlon brændte dog i tresserne, men blev senere genopbygget).

Kold krig og Berlins deling
Billede af Berlinmuren med den vestlige side fyldt med graffitti, og den østlige side svært bevogtet af østtyske grænsesoldater.

Efter krigen blev Berlin delt op i fire sektorer, en britisk, fransk, amerikansk og sovjetisk sektor. Det var meningen, at byen skulle regeres gennem samarbejde, men den stigende antagonisme mellem øst og vest fik byen til at gå midt over i en af Sovjetunionen kontrolleret østlig og en af de allierede administreret vestlig del, hvor vidt forskellige forhold herskede. Som en konsekvens af dette forhold forsøgte Sovjetunionen at tiltvinge sig magten over også den vestlige del af byen med en blokade af Berlin i 1948, der dog mislykkedes takket være en luftbro. Utilfredsheden med det sovjetiske styre i Østberlin udløste den 17. juni 1953 en større opstand, der blev slået blodigt ned. Strasse des 17. Juni i midten af byen er opkaldt efter dette oprør.

Den østlige del af byen, Østberlin, blev hovedstad i det i 1949 oprettede DDR, mens Vestberlin blev en vesttysk enklave midt i et østblokland, og dermed et udstillingsvindue for vestlig demokrati og fri markedsøkonomi. Berlin var dermed et vitalt centrum i den kolde krig.

Berliner Fernsehturm i Mitte, Tysklands højeste struktur og en af dens symboler.

Berlin var det eneste sted, hvor østtyskere uden problemer kunne komme til Vesttyskland, og som en konsekvens af alarmerende høje flygtningetal fra øst til vest forsøgte DDR's ledelse under Walther Ulbricht med held at dæmme op for denne strøm ved at bygge en mur gennem Berlin. Den 13. august 1961 blev Berlin skåret over i to dele. Berlins befolkning blev med et adskilt i en østlig og vestlig del. Som svar på bygningen af muren holdt USAs præsident John F. Kennedy i 1963 sin berømte Ich bin ein Berliner-tale foran Vestberlins rådhus, Rathaus Schöneberg. Muren, som om noget kom til at symbolisere jerntæppet og delingen af Europa, blev bevogtet med minefelter, pigtråd og soldater frem til 1989, da det socialistiske regime mistede kontrollen over landet. Flere hundrede mennesker blev dræbt under flugtforsøg over muren i løbet af den kolde krig.

Murens fald

I 1989 blev grænseposterne åbnet for østtyskerne efter stort og vedvarende pres for reformer fra den østtyske befolkning. De næste dage gik Berlins befolkning ud på gaderne til spontan folkefest. I løbet af en nat blev muren overflødiggjort, med den tyske genforening den 3. oktober 1990 blev muren endelig officielt ligegyldig, og Berlins to adskilte bydele kunne samles igen. I dag er der ikke meget tilbage af den, kun få steder kan man se resterne af den.

I den såkaldte hovedstadsbeslutning afgjorde Forbundsdagen den 20. juni 1991, at Berlin skulle være den nye hovedstad i det genforenede Tyskland, hvilket trådte i kraft i 1999. Regeringen og mange af de vigtige ministerier flyttede fra Bonn til Berlin i 1999, og byen fremstår igen som et af Europas vigtigste politiske og kulturelle centre.

Som hovedstad

Tysk politik på nationalt niveau finder hovedsageligt sted i regeringskvarteret beliggende lidt nord for Tiergarten og lige i nærheden af Brandenburger Tor. Her finder man det tyske parlament, Bundestag, det tyske forbundsråd, Bundesrat, kanslerens regeringsbygning, Bundeskanzleramt, og mange andre vigtige institutioner og ministerier. Dog har nogle ministerier stadig til huse i den tidligere vesttyske hovedstad Bonn.

Det første parlament i den nye genforenede tyske stat besluttede i 1991 med Hauptstadtbeschluss efter meget lang debat og med stemmerne 338 for og 320 imod at flytte den tyske hovedstad fra Bonn i vest til Berlin. Flytningen blev gennemført i 1999.

Som delstat

Den preussiske landdag, sæde for Berlins parlament

Siden den 3. oktober 1990, den officielle genforeningsdag, har Berlin været en af Tysklands 16 delstater. Den er ligesom Hamburg og Bremen en såkaldt "bydelstat".

Berlins lovgivende forsamling, Berlins parlament, kaldes Abgeordnetenhaus von Berlin. Det har 149 pladser og har til huse i das Rote RathausAlexanderplatz.

Berlins regering kaldes senatet og består af otte senatorer. Lederen for senatet kaldes regerende borgmester, som i denne funktion repræsenterer både byen og delstaten. Michael Müller (SPD) er den nuværende regerende borgmester. Berlin har næsten altid været domineret af socialdemokrater og socialister, og det socialistiske PDS med ekskommunister og frafaldne socialdemokrater har en forholdsvis stor indflydelse i byen.

Berlin er én kommune, og byens bydele er således ikke kommuner. De er derfor i høj grad afhængige af senatet og senatsforvaltningen. Hvert bydel har dog egen bydelsadministration, kaldet Bezirksverordnetenversammlung, som er valgt af bydelens borgere. Der vælges 55 medlemmer af bydelens råd, hvoraf en bliver bydelsborgmester. De 12 bydelsborgmestre udgør tilsammen et råd, der kan rådgive delstatsparlamentet.

Staten Berlin har i dag 4 pladser ud af 69 i det tyske Forbundsråd.

Regerende borgmestre i Berlin

Michael Müller, 2014

Borgmesterposten i Vestberlin var især under den kolde krig en meget afgørende post. Eksempelvis kunne Willy Brandt ved hjælp af borgmesterposten og sin fremtrædende rolle under John F. Kenned]s besøg i Berlin 1963 promovere sig selv og dermed bane vejen til valget som forbundskansler i Vesttyskland.

Regerende borgmestre i Vestberlin 1948 til 1991
Regerende borgmester i den samlede by Berlin fra 1991

Venskabsbyer

Byvåben og flag

Delstaten Berlins våben.

Berlins våben er en oprejst sort bjørn. Våbnets herkomst er uklar. Man har spekuleret i, at det kan være en henvisning til grundlæggeren af Mark Brandenburg, Albrecht "Bjørnen" (Albrecht Bär). Våbenmotivet har også været forklaret som en tolkning af byens navn, men det er mindre sandsynligt da navnet højst sandsynligt stammer fra ordet brl, et slavisk ord som betyder myr. Bjørnen ses første gang i et segl fra 1280. Gennem historien er det optrådt i forskellige kombinationer med Preussens og Brandenburgs ørne. Først i 1800-tallet blev bjørnen byens våben frem for den brandenburgiske ørn.

Berlins flag viser bjørnen på en hvid baggrund med en rød stribe over og under. Flaget forekommer i to varianter. Byens ordinære flag, det som Berlins indbyggere frit må hejse, har bjørnen stående frit i det hvide felt. Delstatsflaget, som byens offentlige myndigheder bruger, har bjørnen i et kronet våbenskjold. Flagene blev officielt indført i 1954.

Bydelene i Berlin har egne våben og flag. Våbnene er særegne for hver enkelt af de tolv bydele, men de har alle en murkrone, hvor skjoldet med bjørnen indgår.

Administrative bydele

Uddybende artikel: Berlins bydele

Berlin har siden 2001 været opdelt i 12 administrative bydele (ty.: Bezirke), der alle har eget byråd. Den største bydel befolkningsmæssigt er Pankowi nordøst med 358.073 indbyggere, mens den arealmæssigt største er den sydøstlige bydel Treptow-Köpenick, der strækker sig over 168,42 km² – mere end 8 gange så meget som Friedrichshain-Kreuzberg. Indtil reformperioden fra 1998-2001 bestod byen af 23 bydele, der gik tilbage til inddelinger fra før Berlinmurens fald i 1989, hvor Vestberlin var inddelt i 12 og Østberlin i 11 bydele.

Berlins 12 administrative områder.
Bydelsområde Indbyggere
pr. 30. november 2006
Areal
i km²
Charlottenburg-Wilmersdorf 315.702 64,72
Friedrichshain-Kreuzberg 265.843 20,16
Lichtenberg 258.944 52,29
Marzahn-Hellersdorf 249.802 61,74
Mitte 326.500 39,47
Neukölln 305.691 44,93
Pankow 358.073 103,01
Reinickendorf 242.652 89,46
Spandau 224.342 91,91
Steglitz-Zehlendorf 288.848 102,50
Tempelhof-Schöneberg 332.140 53,09
Treptow-Köpenick 236.722 168,42

Berlins rådhus´ nøjagtige geografiske placering er 52° 31' 6" nordlig bredde og 13° 24' 30" østlig længde. Den største længde i øst-vestlig retning er ca. 45 km, den største udstrækning i nord-sydlig retning er cirka 38 km. Byens areal er på cirka 892 km². Berlin er helt omgivet af delstaten Brandenburg og ligger i det østlige Tyskland, blot 70 km vest for grænsen til Polen.

Berlins centrum befinder sig i et istid-præget landskab mellem højderyggene Barnim nordøst for Berlin og Teltow sydvest for Berlin som en del af det større område der kaldes Berlin Urstrømsdal. Landskabet omkring Berlin blev dannet i den yngste del af den sidste istid, Weichselistiden. For cirka 20.000 år siden var området omkring Berlin dækket af flere hundrede meter indlandsis. Da isen omkring Berlin begyndte at smelte for cirka 18.000 år siden opstod den urstrømsdal som Berlin befinder sig i.

Berlin-Schmöckwitz

Den historiske og ældste del af Berlin ligger ved det smalleste og dermed mest farbare sted af denne dal, som Spree følger i øst-vestlig retning. Spree gennemløber dermed det meste af Berlin.

I den vestlige bydel Spandau munder Spree ud i Havel, der løber fra syd mod nord. Havel som oprindeligt var en istidsrende danner de store søer Tegeler See og Grosser Wannsee vest for Berlin.

I dag er Berlin vokset ud over urstrømsdalen, så store dele af byen nu breder sig ud over højderyggene Barnim og Teltow. Det højeste punkt i Berlin er Grosse Müggelberg med 115,4 m.o.h. i bydelen Treptow-Köpenick. Det næsthøjeste, Teufelsberg 114,7 m.o.h. i Charlottenburg-Wilmersdorf, består af ruinaffald fra bombardementerne i Berlin under 2. verdenskrig. De laveste punkter er Havel-søerne i vest med 32 m.o.h.

Klima

Berlin ligger i en tempereret klimazone. Den årlige gennemsnitstemperatur ligger på 8,9 °C og den årlige nedbørsmængde er på 581 mm. De varmeste måneder er juli og august med 18,5 hhv. 17,7 °C, og de koldeste måneder er januar og februar med -0,6 hhv. -0,3 °C i gennemsnitstemperatur. Den mest regnfyldte måned er juli med gennemsnitligt 70 mm og den tørreste måned er marts med gennemsnitligt 31 mm.

Vejr for Berlin
Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec År
Gennemsnitlig maks °C 3 4 9 13 19 22 24 24 19 13 7 4 13
Gennemsnitlig min °C −2 −2 −1 4 9 12 14 14 11 6 2 0 6
Gennemsnitlig nedbør mm 42 33 41 37 54 69 56 58 45 37 44 55 571
Kilde: worldweather.org
Berlinere i Tiergarten ved en offentlig koncert

Berlin har i dag en befolkning på godt 3,4 millioner indbyggere, hvilket gør byen til klart den største by i Tyskland, større end den næststørste Hamburg og tredjestørste München tilsammen. Metropolregionen, som også omfatter områder i delstaten Brandenburg, har omkring 4,5 millioner indbyggere.

Frem til midten af 1600-tallet var Berlin sparsomt befolket, men efter trediveårskrigens hærgen var ophørt, begyndte byen at vokse. Især takket være kurfyrst Frederik Vilhelm af Brandenburgs immigratonspolitik øgedes befolkningen fra omkring 6.000 i 1648 til 57.000 i 1709. Eftersom det hovedsageligt var huguenotter som slog sig ned i byen har mange af Berlins indbyggere stadig den dag i dag franske aner. Omkring 1800 mener man at op i mod 20 % af befolkningen var fransktalende. Byen passerede 100.000 indbyggere i 1740 og milliongrænsen blev nået i 1875.

Gennem Stor-Berlin-lovene i 1920 øgedes befolkningen til omkring 4 millioner, da mange af de efterhånden sammenvoksede forstæder nu også blev talt med. Under anden verdenskrig faldt befolkningen på grund af civile og militære tab og flugt. Sidenhen har befolkningstallet ligget forholdsvis konstant på mellem 3,1 og 3,5 millioner.

Berlin har altid taget imod en del immigranter. Efter huguenotterne i 1600-tallet fulgte i 1800-tallet mange østeuropæere. Efter anden verdenskrig kom mange gæstearbejdere fra især Syd-Europa, særligt Italien og Tyrkiet til Vestberlin, og fra Vietnam til Østberlin.

Ovenikøbet kommer mange tyskere fra andre dele af Tyskland til Berlin på grund af byens kulturelle og politiske betydning. Under den kolde krig var indbyggerne i Vestberlin fritaget for værnepligt, og mange medlemmer af 68-bevægelsen søgte til byen på grund af dens liberale samfundsklima.

Bydelen Kreuzberg fik efterhånden den største tyrkiske befolkning udenfor Tyrkiet, og er kendt for sit særprægede folkeliv, sine lave boligpriser og sin alternative kultur. I alt bor der 200.000 mennesker med tyrkisk baggrund i Berlin, hvilket gør bydelen til det område med den største koncentration af tyrkere udenfor Tyrkiet.

Berlin er især kendetegnet af en enorm befolkningsudskiftning. Siden genforeningen har 1.7 mio indbyggere forladt byen, mens 1.8 mio andre er kommet til. Op til i dag har Berlin en befolkningsudskiftning langt højere end det gennemsnitlige. Alene i år 2004 flyttede 115.267 til Berlin, heraf 42.063 fra udlandet. På samme tid forlod 113.581 indbyggere byen, heraf 31.244 til udlandet. .

Lokal dialekt

Den lokale dialekt i Berlin kaldes "Berlinisch" og er distinkt anderledes end den omkransende regionale Brandenburger-dialekt. Dialekten er som hovedstadsdialekt præget af mange forskellige påvirkninger både fra regionale dialekter i Tyskland, men også fra udenlandske indbyggere. Således er Berlinisch blevet påvirket af en lang række af de forskellige folkeslag, der er flyttet til byen i tidens løb, fransk, flamsk, jiddisch og senest tyrkisk.

Religion

Berliner Dom, en vigtig protestantisk kirke i Berlin
Foto: Arne Hückelheim

Af byens 3,4 millioner indbyggere er 22,3 % protestanter, 9,1 % katolikker, 2,7 % tilhængere af andre kristne konfessioner, 6,2 % muslimer og 0,6 % tilhængere af andre religioner. Hele 59 % er officielt konfessionsløse, hvilket anses for at være det højeste tal i den vestlige verden. Størstedelen af de officielt konfessionsløse har protestantisk oprindelse, da det især var i det ikke-religiøse tidligere protestantiske DDR, hvor mange vendte protestantisme og religion ryggen.

Berlin er sæde for et protestantisk bispedømme, som tilhører Evangelische Kirche Berlin-Brandenburg-schlesische Oberlausitz. Endvidere er byen sæde for et katolsk ærkebispedømme. Som reaktion på tvangsforeningen af den lutherske kirke og den reformerte (calvinistiske) tradition opstod i 1800-tallet Selbständige Evangelisch-Lutherische Kirche, også kaldet "den gammellutherske kirke". Fra 1800-tallet har også baptister været repræsenteret i Berlin, og er med sine 36 menigheder den største frikirke i hovedstaden. De driver også flere diakonale institutioner.

Berlins jødiske menighed, som blev grundlagt i 1671, har ca. 12.000 medlemmer, men antallet af personer med jødisk oprindelse er nok større. Byen har 11 synagoger og flere andre jødiske institutioner, bl.a. to rituelle bade, Jüdisches Krankenhaus Berlin (det jødiske hospital i Berlin), jødisk museum, jødisk gymnasium og Jüdischer Friedhof Berlin-Weißensee, den største jødiske gravplads i Europa. Berlin har den hurtigst voksende jødiske befolkning i verden udenfor Israel, efter at et stort antal jøder fra de tidligere sovjetrepublikker har valgt at slå sig ned i byen efter kommunismens sammenbrud.

Den islamiske menighed blev grundlagt i 1922. Byens ældste moské blev bygget mellem 1923 og 1925 i Wilmersdorf. Berlin har endvidere to buddhistiske templer og en voksende dansk menighed.

Økonomisk motor i byen er tjeneste- og serviceydelser.

I 2006 udgjorde Berlins bruttonationalprodukt 80,3 mia. €, mens det i delstaten Brandenburg var 49,5 mia. € med en befolkning på 2/3 af Berlins. Delstaten Hamburg i det tidligere Vesttyskland, har bare halvt så mange indbyggere som Berlin, men havde et næsten tilsvarende bruttonationalprodukt på 73,7 milliarder EUR.

Berlin havde en vækst i 2006 på 1,5 % i forhold til det foregående år, dette sammenlignet med en vækst på 2,6 % på landsplan viser, at Berlin stadig halter noget efter resten af landet. Hvis man sammenligner Berlins bruttonationalprodukt pr. indbygger med andre regioner i EU (EU-27: 100) opnår Berlin et index på 101,2, Brandenburg 81,4 og Tyskland samlet set 115,8.

Over 80 % af Berlins virksomheder hører til i den tertiære sektor. Økonomisk motor i byen er nu handel med tjenesteydelser, hvori omkring 591.000 er beskæftigede. Dette svarer til 41 % af alle erhvervsaktive. Fremtidsperspektiverne for Berlins økonomi ligger især indenfor videns- og teknikområdet. Berlins arbejdsløshed er med 15,6 % i juni 2007 stadig over landsgennemsnittet, men dog lavere end i de omkringliggende tidligere østtyske delstater.

Medier

Axel Springer-koncernens hovedsæde i Kreuzberg, Berlin.

Berlin er hjemsted for mange medievirksomheder, såvel lokale, nationale som internationale.

Den offentligt ejede radio- og tv-station Rundfunk Berlin-Brandenburg har sit hovedsæde i byen ligesom de kommercielle tv-stationer MTV Europe, VIVA, TV.Berlin, Fernsehen aus Berlin, N24 og Sat.1 har det. Den internationale tyske broadcaster Deutsche Welle har ligeledes sin produktion placeret i Berlin. Derudover har de fleste nationale kanaler et studie i byen. Endelig findes der adskillige kommercielle lokalradioer, bl.a. Hundert,6 og Berliner Rundfunk 91,4.

Berlin har Tysklands største udvalg af aviser med ikke mindre end tre lokale dagblade (Berliner Morgenpost, Berliner Zeitung og Der Tagesspiegel) og tre lokale tabloidaviser (Berliner Kurier, B.Z. samt en lokal udgave af Bild). Derudover har en lang række nationale aviser af forskellig politisk observans hovedsæde i byen – f.eks. Die Welt, Junge Welt, Neues Deutschland og die tageszeitung. Flere ugeaviser, eks. Junge Freiheit, udgives også fra Berlin. Der udgives desuden tre magasiner, der fokuserer på hovedstadens tilbud indenfor kultur og underholdning – tip, 030 og zitty, der kommer hver 14. dag og det engelsksprogede Exberliner, der kommer månedligt – og som er byens eneste engelsksprogede publikation.

Berlin rummer desuden hovedsæderne for to af de største bladhuse og udgiverselskaber Tyskland: Walter de Gruyter og Axel Springer Verlag. Sidstnænvte udgiver udover Berliner Zeitung også Tysklands største tabloidavis, Bildzeitung.

Også indenfor film er Berlin en vigtig by. Over 1.000 film og tv-produktionsselskaber har hjemme i byen, der har over 270 biografer. Over 300 nationale og internationale co-produktioner filmes i byen hvert år. Et af verdens ældste filmstudier, Studio Babelsberg, ligger i Potsdam tæt ved Berlin. Byen er desuden hjemsted for Det Europæiske Filmakademi, ved Potsdamer Platz ligger Filmmuseum Berlin, og Berlin er hvert år værtsby for den internationale filmfestival Berlinalen.

Turisme

Berlin er en af de mest besøgte storbyer i verden. I 2001 kunne byen notere sig 11 millioner overnatninger. Siden da er tallet takket være udvidelse og nybygning af hoteller vokset, så der i 2006 kunne noteres 15,9 millioner overnatninger fordelt på 7,1 millioner turister. I 2010 forventede man 20 millioner overnatninger. Byen er dermed efter Paris og London det tredjemest besøgte rejsemål i Europa.

En tredjedel af gæsterne kommer fra udlandet. Hovedattraktionerne er for turisterne den specielle mangefacetterede arkitektur, de mange historiske steder, museer, festivaler, natteliv og gode indkøbsmuligheder.

Oversigt over S- og U-bahn-linjer i Berlin.

Som hovedstad i en af Europas største stater, og som en af de mest betydende storbyer på kontinentet, byggede man i Berlin allerede fra slutningen af det 19. århundrede et særdeles omfangsrigt transportsystem. Efter opførelsen af Berlinmuren i 1961 blev byens transportnet skåret over i to dele, der betjente respektive den vestlige og den østlige del af byen. I tiden for den kolde krig blev U-bahn-nettet udbygget i Vestberlin, mens man i Østberlin satsede på sporvognstrafik. Dette ser man stadig tydeligt i dag.

Berlin har i dag et af Europas største og mest komplette offentlige transportnet, hvor 15 S-togs-linjer, ni undergrundsbanelinjer, 23 sporvognslinjer, seks færgelinjer langs Spree og Havel samt 150 buslinjer muliggør en meget hurtig rejsetid overalt i Berlin. Den 26. maj 2006 blev Berlins nye hovedbanegård indviet.

Kollektiv trafik

Den kollektive trafik i Berlin består af S-Bahn (331,5 km længde/ 375,8 millioner passagerer i 2006) – som bestyres af S-Bahn Berlin GmbH – af U-Bahn (144,2 km / 456,8 mio. passagerer), Straßenbahn (187,7 km / 171,3 mio. passagerer), bus (1.626 km / 407,1 mio. passagerer), samt et antal flodfærger bestyret af Berlins Trafikadministration BVG.

S-Bahn er for størstepartens vedkommende et overjordisk jernbanenet, mens U-Bahn er byens undergrundsjernbanesystem. Dog kører de nord-sydlige S-Bahn som undergrundsbane og store dele af den sydlige U1 kører som overjordisk bane(Også store dele af U5 kører ovanjordisk i de østlige deler af byen).

Sporvognenene (Straßenbahn eller tram) er næsten udelukkende i brug i den østlige del af byen, det tidligere Østberlin. Busser betjener passagerer overalt i byen, men tjener hovedsageligt som forbindelse mellem den indre del af byen og de ydre forstæder.

Næsten al kollektiv trafik har samme billetsystem. Og der findes en tredje type af tog der kan bruges indenfor Berlin-Brandenburgs trafikområde, RE-Bahn eller "Regionalbahn". Disse tog standser kun på de største stationer i det centrale Berlin, men hvor S-Bahn ikke findes, standser regionaltogene dog på lidt tættere afstande. De fleste regionaltog kører udenfor den fælles trafikzone Berlin-Brandenburg (ca. 20 km udenfor Berlins by og delstatsgrænse; Umland Berlin), men udenfor dette område er billeterne for det fælles (og i tre zoner indelte) billetsystem ikke brugbare. Indenfor Berlin kører RE-Bahn flere steder parallellt med S-Bahn, men benydter andre spor. (i alt må der findes minst 4 spor disse steder, som fx på højbanen "Stadtbahn")

Den indre by gennemskæres fra vest mod øst af en hovedjernbanelinje, som benyttes af både S-bahn og regionale og internationale tog. Denne hovedlinje passerer forbi byens største jernbanestationer, Berlin-Charlottenburg, Berlin Zoologischer Garten, Berlin Hauptbahnhof, Bahnhof Berlin Friedrichstraße, Bahnhof Berlin Alexanderplatz, og Berlin Ostbahnhof.

Den anden del af Berlins jernbanesystem består af en S-bahn-ring rundt omkring den indre del af byen. Her kører toge i cirkel i hver sin retning. Disse ringtoge stopper ved en lang række kombinerede U-bahn/S-bahn stationer. Ringen er forbundet med føromtalte hovedlinie i vest ved stationen Westkreuz og i øst ved stationen Ostkreuz (for regionaltogen findes også en ydre ringbane "Außerring" der dog ikke er helt komplet).

Endelig er der en nord-sydgående jernbanelinje, der forbindes med ringen ved Südkreuz og Gesundbrunnen, to af de største S-bahn-stationer i Berlin.

Flytrafik

Lufthavnen Flughafen Berlin-Tegel (TXL)

Berlin havde tre kommercielle lufthavne, Flughafen Berlin-Tegel (TXL), Flughafen Berlin-Tempelhof (THF), og Flughafen Berlin-Schönefeld (SXF), som tilsammen havde 18,5 millioner passagerer fordelt på 155 destinationer i 2006. 118 destinationer var europæiske. Tempelhof er dog allerede lukket, og Tegel vil lukke i Juni 2012, når den nye storlufthavn BER Willy Brandt (engang kendt som BBI) åbner syd for byens grænser.

Schönefeld er den største lufthavn, og der er påbegyndt udvidelser af denne lufthavn og en efterfølgende lukning af de to andre lufthavne. Den nye lufthavn kommer til at hedde Berlin Brandenburg International, og arbejdet er påbegyndt. Schönefeld ligger lige udenfor byens sydøstlige grænse i delstaten Brandenburg, mens de andre ligger inde i delstaten Berlin.

Cyklisme

Berlin har et forholdsvis udviklet net af både egentlige og blot afmærkede cykelstier, men er derudover også tilsluttet en række overnationale cykelstier, her bl.a. en til København. Langs det tidligere murforløb løber Berliner Mauerweg, hvor man også kan cykle.

Autobahn

Motorvej Bundesautobahn 10 omkring Berlin

Den indre by er omgivet af en komplet Autobahn-motorringvej (A 10, Berlins byring) med en omkreds på ca. 200 km.

Fra A 10 findes afkørsler til følgende motorveje ud af byen:

Skibsfart

Berlins placering langt inde i landet gør skibstrafikken afhængig af floder og søer som vandveje, som der er en del af i området omkring Berlin. Med kanaler kan flodbåde komme mod vest til Elben, Weser og i sidste ende Rhinen, mod øst er der igennem Oder-Havel-Kanalen forbindelse til Oder op til den polske grænse og derigennem til Østersøen. De fire havneanlæg i byen har nok varetransport til at gøre Berlin til den næststørste indenlandske havn i Tyskland.

Berlinale Palast ved Potsdamer Platz er der hvor prisuddelingen finder sted

Berlin er kendt vidt omkring for dens talrige kulturinstitutioner, hvoraf mange er verdenskendte, og dens meget varierede kulturudbud. Især i 1920'erne var byen et af hovedcentrene for europæiske kultur med en for tiden meget vovet og udfordrende kulturscene. Efter nazisternes magtovertagelse blev der sat en brat stopper for dette. Først efter genforeningen i 1990 er kulturscenen i Berlin igen blomstret op, men det er sket i et imponerende tempo. Berlin er for danskere det nærmeste større sted, hvor man har mulighed for at opleve den diversitet i kulturlivet, som en metropolis kan tilbyde.

Teatre og opera

Berlins teaterliv er berømt for sin store variation mellem de store nationale scener, og de mindre helt skæve avantgarde-teatre. Dets image fra 1920'ernes Berlin, hvor byen var trendsættende inden for især teatergenren, er i nogen grad bevaret op til i dag, hvor mange teaterkendere tit kigger på Berlins udvikling som teaterby for at pejle sig frem til det nyeste inden for teaterverdenen.

De mest berømte teatre i Berlin er Berliner Ensemble, Volksbühne, Schaubühne am Lehniner Platz, Theater des Westens, Renaissance-Theater, Deutsches Theater Berlin, Maxim-Gorki-Theater, GRIPS-Theater samt Friedrichstadt-Palast.

I Berlin findes tre operahuse: Staatsoper Unter den Linden, Deutsche Oper Berlin og Komische Oper. Det ældste og mest traditionsrige er operahuset Unter den Linden, der har budt på opera siden 1741. Komische Oper åbnede i 1892 først som teater og ligger i umiddelbar nærhed af Statsoperaen. Deutsche Oper åbnede i 1912 i Charlottenburg. Det var det eneste operahus i Vestberlin under delingen af byen 1961-1989.

Natteliv og festivaller

"Karneval der Kulturen" ved Pinsetid

En stor andel af Berlins befolkning består af unge mennesker, og det er måske grunden til, at Berlin er en af de europæiske byer med det mest aktive natteliv.

Efter murens fald i 1989 blev mange bygninger i det tidligere Østberlin midlertidigt forladt, mange af disse bygninger havde ikke været renoveret siden 2. verdenskrig. Unge benyttede lejligheden til at besætte disse bygninger, og ud af dette kom et væld af forskellige undergrundsaktiviteter fx nogle af de større natklubber Kunst Haus Tacheles, og techno-klubber som Tresor, WMF, Ufo, E-Werk, den berømte Kitkatclub samt Berghain.

Karneval der Kulturen er en multietnisk gadeparade, som fejres hvert år ved pinse, og CSD (Christopher Street Day) er Europas største homoseksuelle begivenhed, der fejres hvert år den sidste weekend i juni, og den støttes åbent af bystyret. En af de mest berømte gadefester var indtil for nylig den årligt afholdte udendørs techno-fest Loveparade midt i juli, hvor omkring en million feststemte mennesker på diverse rusmidler festede igennem i Berlins centrum, hovedsageligt i den store park Tiergarten. Den er dog fra 2008 flyttet til byen Essen i Ruhr-distriktet.

Udover disse karnevaller og fester så afholdes der i Berlin hvert år den store filmfestival Berlinalen, hvor der uddeles en guld- og sølvbjørn (bjørnen er Berlins vartegn. Desuden er der kulturfestivallen Berliner Festspiele samt jazzfestivalen JazzFest Berlin.

Berlin anses for at være en slags europæisk hovedstad for homoseksuelle, biseksuelle og transkønnede.

Ifølge mange guider, har Berlin det højeste antal homo-barer af alle verdens byer. Det største homo-kvarter ligger ved U-Bahn-stationen Nollendorfplatz i Schöneberg i den vestlige del af Berlin.

I nordøst, i Prenzlauerberg findes der flest homo-barer ved stationen Schönhauser Allee. I det sydlige Berlin ligger der især homo-barer i Kreuzberg (Görlitzer Bahnhof eller Kottbusser Tor) og ved Mehringdamm. I Kreuzberg ligger den populære Club Culture House og SO36. I Mehringdamm finder man en af byens mest kendte homoklubber Schwuz ("schwul" betyder bøsse på tysk). Her finder man også Schwules Museum (Bøssemuseet).

Museer

Museumsinsel.

Berlin råder over et stort antal museer, nogle af dem verdensberømte. Især er det værd at bemærke den såkaldte Museumsinsel (museumsøen) beliggende i den nordlige del af Spree-øen. Museumsøen blev dannet på kongelig ordre i 1841. Ifølge denne forordning skulle den nordlige del af Spree-øen omdannes til et "område viet til kunsten og oldtidskundskaben". Kort efter blev Altes Museum og Neues Museum, og i 1876 kom også Alte Nationalgalerie et af de flotte museer på øen. Også Pergamon Museum, med Pergamonaltret, befinder sig på øen.

Museumsøen er blevet optaget på UNESCO's Verdensarvsliste.

Centralhallen i Museum für Naturkunde med store dinosaure.

Frem til 2. verdenskrig var museer og kunstsamlinger i Berlin koncentreret på denne museumsø, men i løbet af den kolde krig og opsplitningen af Berlin mistede øen sin store status og store dele af kunstsamlingerne blev spredt ud over byen til forskellige andre museer. DDR genopbyggede de meget beskadigede museumsbygninger og benyttede dem som museumscentrum for den kommunistiske stat.

Efter murens fald i 1989 og genforeningen året efter lagde man øst- og vestberlins samlinger sammen og delte dem ud på tre forskellige museumscentre, den førnævnte Museumsinsel, Kulturforum Tiergarten og det i Vestberlin placerede Museumszentrum Dahlem.

Jüdisches Museum Berlin er et kæmpestort forholdsvis nyt museum, der beskæftiger sig med jøderne historie i Tyskland. Det imponerende bygningsværk er tegnet af den verdensberømte arkitekt Daniel Liebeskind. Andre nyere museer er DDR-Museum ved katedralen og mineaturebyen Loxx på øverste etage i indkøbscentret Alexa ved Alexanderplatz.

Blandt de mange andre museer er Filmmuseum BerlinPotsdamer Platz samt Museum für Naturkunde, et af verdens største naturhistoriske museer med blandt andet verdens største fundne dinosaur-skelet og et fossil af archaeopteryx.

Bygninger og Seværdigheder

Brandenburger Tor, symbolet på delingen og genforeningen af øst og vest.

Brandenburger Tor (Brandenburg-porten) blev bygget af Johann Gottfried Schadow mellem 1788 og 1791, og er Berlins varemærke. Den er inspireret af propylæerne på Akropolis i Athen, og er kronet med sejrsgudinden Victoria. Porten udgør den vestlige ende af gaden Unter den Linden, som fører til Museumsinsel i Spree og Berliner Dom. Under den kolde krig lå Brandenburger Tor i Østberlin, blot få meter fra grænsen mellem vest og øst.

I nærheden af Brandenburger Tor ligger Rigsdagsbygningen, Kanzleramt og Schloss Bellevue.

I samme område ligger Staatsoper Unter den Linden, bygget i rokokostil i 1743, det preussiske statsbibliotek, bygget 1774–1780, det barokke tøjhuset i Berlin, bygget 1695–1706 efter plan af Andreas Schlüter, og den katolske kirkes hovedkirke i Berlin, St. Hedwigskatedralen, bygget 1747–1773. Französischer DomGendarmenmarkt var i 1600-tallet midtpunktet i det franske kvarter. Humboldt-Universität zu Berlin ligger også ved Unter den Linden.

En kendt handelspromenade i Berlin er Kurfürstendamm med mange hoteller, forretninger og restauranter. Gaden lå i Vestberlin og fik sit nuværende udseende i tiden under delingen af byen. Den ødelagte Kaiser-Wilhelm-Gedächtniskirche markerer boulevardens østlige ende. Kirkens tårnruin er bevaret, og der er bygget en ny kirke ved siden af, den går spottende under betegnelsen "Pudderdåsen", på grund af dens lidt specielle udseende.

I østlig retning går Kurfürstendamm over i Tauentzienstraße, hvor KaDeWe (Kaufhaus des Westens), Europas største varehus og kendt for sit eksklusive udvalg, ligger. Her ligger også det såkaldte Europa-Center, bygget mellem 1963 og 1965. Bygningen med 22 etager indeholder en række forretninger, restauranter, kontorer og en udsigtsplatform. I nordøstlig retning ligger Berlins største park, Tiergarten.

Oranienburger Straße var før 2. verdenskrig centrum for det jødiske kvarter, og omfatter bl.a. den kendte Neue Synagoge, bygget 1866, og Kunsthaus Tacheles. I østlig retning ligger byens ældste jødiske gravplads. Den mere berømte jødiske gravplads i Berlin-Weissensee er den største jødiske gravplads i Europa, og er blevet foreslået til optagelse på UNESCOs verdensarvliste.

Øst for Spreeinsel ligger Alexanderplatz, med talrige forretninger og restauranter. Alexanderplatz var den gamle Østberlins centrum og hovedplads. I umiddelbar nærhed ligger Fernsehturm, med 368 meter Tysklands højeste bygning. Der ligger også den gotiske Marienkirche og Rotes Rathaus, sæde for byregeringen i Berlin. To statuer, en mandlig og en kvindelig, med blikket rettet mod rådhusindgangen, skal minde om alle ruinerne efter krigen.

Schloss Charlottenburg i det vestlige Berlin

I den østlige del af Berlins centrum er også den gamle bydelen Prenzlauer Berg en stor seværdighed. Det samme gælder forretningsgaderne Schönhauser Allee og Kastanienallee.

Fra foråret 2006 er DDRs tidligere parlament, Palast der Republik, som står på Spreeinsel ved siden af Museumsinsel, under nedrivning. Der hvor Palast der Republik stod skal Berliner Stadtschloss, Berlins byslott, genopbygges. Slottet var vinterresidens for Brandenburgs, Preussens og Tysklands herskere. Der er planer om at bruge slottet som museum, som en udvidelse af Museumsinsel.

Potsdamer Platz er et trafiknudepunkt i Berlins centrum, og her mødes flere store gader, undergrundslinjer og s-togslinjer. Pladsen blev anlagt af kong Frederik Vilhelm 1. af Preussen i 1741. Frem til 1940 var Potsdamer Platz den travleste plads i hele Europa. Efter krigen lå den i ruiner og blev delt af muren. Efter genforeningen fik pladsen hurtigt ny liv, og der er nu bygget en række nye bygninger, bl.a. mange forretninger og restauranter. Med en markering på bakken vises hvor muren engang gik.

I Charlottenburg ligger Olympiastadion, bygget til de olympiske sommerlege i 1936.

Berlin har en række slotte, deriblandt Schloss Charlottenburg, et barokt repræsentationsslot for Hohenzollerne bygget fra 1695, med en betydelig malerisamling. Andre slotte omfatter Zitadelle Spandau, Schloss Schönhausen og det klassissistiske Schloss Tegel, tidligere hjemsted for naturforskeren og geografen Alexander von Humboldt.

Udenfor Berlin, i nabobyen Potsdam, ligger det verdensberømte slotsanlæg Sanssouci. Her finder man også «Tysklands Hollywood», Babelsberg.

Fritid og rekreation

I Berlin er omkring 18 procent af byarealet skov. Byskoven udgør 29 hektar og er den største i Tyskland. Den mest kendte skov er Grunewald i vest, hvor der ligger en række søer kendt som Grunewaldseenkette, og som grænser op mod floden Havel.

Großer Wannsee er en stor sø i Vestberlin, som krydses af floden Havel. Søen udgør 260 hektar. Området ved Wannsee er et af de mest eksklusive boligområder i Berlin, og for den indelukkede bybefolkning i Vestberlin var det specielt under den kolde krig et kærkomment udflugtsområde.

Müggelsee og Müggelberge i sydøst er også populære udfartssteder. Müggelsee er den største af søerne i Berlin, og omfatter 7,4 km². Søen og bjergene, som udgør det højeste punkt i Berlin, opstod under tidsperioden pleistocen.

Sport

Der findes talrige sportsklubber i Berlin. En del af disse er professionelle klubber, som deltager i nationale tyske turneringer på højt plan.

Berlin er hjemby for Hertha BSC, et fodboldhold i Bundesligaen, Berlin er også hjemby for et andet fodboldhold nemlig 1. FC Union Berlin der er placeret i den tyske 2. Bundesliga. ALBA Berlin er et basketballhold, som har vundet det nationale mesterskab alle årene fra 1997 til 2003.

Berlin skulle have arrangeret olympiske sommerlege i 1916, men dette blev aflyst på grund af krigen. Byen arrangerede imidlertid sommerlegene i 1936, der dog blev præget af den nazistiske propaganda. I 2006 blev finalen i verdensmesterskabet i fodbold spillet i Berlin. Berlin Marathon og atletikstævnet ISTAF finder også årligt sted i Berlin. Det samme gør en af verdens ældste tennisturneringer for kvinder. Da Berlin forsøgte at få OL i 2000, blev mange sportsanlæg udbygget eller renoveret. I forbindelse med fodbold-VM blev Olympiastadion fuldstændig renoveret.

Olympiastadion i Berlin
Klub Sportsgren Grundlagt Liga Hjemmebane
Hertha BSC Fodbold 1892 Bundesliga Olympiastadion
1. FC Union Berlin Fodbold 1966 Bundesliga Stadion An der Alten Försterei
ALBA Berlin Basketball 1991 BBL Mercedes Benz Arena
Eisbären Berlin Ishockey 1954 DEL Mercedes Benz Arena
Berlin Recycling Volleys Volleyball 1911 DVB Max-Schmeling-Halle
Füchse Berlin Håndbold 1891 1. Bundesliga Max-Schmeling-Halle
Rost- und Silberlaube for Freie Universität Berlin

Berlin er hjemsted for en lang række velrenommerede videnskabs- og forskningsinstitutioner. I alt ca. 160.000 studerende har deres daglige gang på byens fire universiteter, fire kunstakademier, syv produktionshøjskoler og 12 privatejede højere læreanstalter. Alene de fire universiteter i Berlin havde i 2007 105.000 studerende, fordelt på Humboldt-Universität zu Berlin med omkring 33.600 studerende, Freie Universität Berlin med omkring 34.500 studerende, Technische Universität Berlin med omkring 29.600 studerende samt Universität der Künste Berlin med ca. 4.500 studerende.

De medicinske fakulteter Charité for Freie Universität Berlin og Humboldt-Universität zu Berlin blev i 2003 lagt sammen, og har siden da været det største medicinske fakultet i Europa. Freie Universität Berlin og Humboldt-Universität zu Berlin hører endvidere til en af Tysklands blot 11 eliteuniversiteter.

Årligt tilflyder der vidensmiljøet i Berlin 1,8 milliarder Euro, over 13 procent af tyske patenter kommer fra dette videnskabs- og forskningsmiljø, der beskæftiger over 50.000 tusinde undervisere, forskere og ansatte.

Marlene Dietrich blev født i Schöneberg.
  • R. G. Grant: Berlinmuren. Holte: Flachs, 1998. – 64 s.
  • Antony Beevor: Berlin: faldet, 1945. Valby: Borgen, 2002. – 519 s.
  • Karl Christian Lammers: Hovedstad Berlin 1871-2000: magt, monumenter og erindring København: Schønberg, 2000. – 249 s.
  • Henrik Vering, Kirstine Therkelsen: Turen går til Berlin, 13. udgave, København: Politikens Forlag, 2004. – 144 s. ISBN 87-567-7104-5
  1. , hentet 2. marts 2020 (fra Wikidata).
  2. (engelsk). WorldWeather. fra originalen 7. september 2011. Hentet 26. juli 2007.
  3. Berlin – Comeback einer Weltstadt Titelstory (s. 23), Der Spiegel: 12/2007 (19. marts 2007)
  4. Statistisches Bundesamt: Statistisches Jahrbuch 2005 für die Bundesrepublik Deutschland
  5. . fra originalen 11. januar 2009. Hentet 19. juni 2007.
  6. , Statistische Ämter des Bundes und der Länder, Zugangsdatum 30. november 2006
  7. , Eurostat, læst 1. marts 2007
  8. , PDF95.1Kb, Statistik-Berlin-Brandenburg, læst 10. juni 2007
  9. , www.rbb-online.de, læst 10. juni 2007
  10. , www.s-bahn-berlin.de, Accessed November 12, 2006
  11. , Airports Berlin, læst 20. oktober 2006
  12. , metrotimes, læst 18. november 2006
  13. UNESCO, , UNESCO World Heritage Centre.
  14. Kenneth Bo Jørgensen, "Tre nye i Berlin", Søndagsavisen, 27. januar 2008.
Wikimedia Commons har medier relateret til:
  • (tysk og engelsk)
  • 90 billeder med korte tekster på tysk om Berlin i det 20. århundrede
  • : Kronik om Berlin, der primært omhandler kultur, litteratur, kunst og historie. Bragt hos Fiktion & Kultur.

GA-ikon.

Berlin
berlin, tysklands, hovedstad, sprog, overvåg, rediger, alternative, betydninger, flertydig, også, artikler, begynder, tysk, bɛʁˈliːn, hovedstaden, tyskland, hjemsted, tyske, regering, parlament, tillige, tysklands, delstater, delstaten, byen, helt, omgivet, de. Berlin Tysklands hovedstad Sprog Overvag Rediger For alternative betydninger se Berlin flertydig Se ogsa artikler som begynder med Berlin Berlin Tysk Berlin bɛʁˈliːn er hovedstaden i Tyskland og hjemsted for den tyske regering og parlament Tillige er Berlin en af Tysklands 16 delstater Delstaten og byen Berlin er helt omgivet af delstaten Brandenburg og ligger ved floden Spree i det ostlige Tyskland blot 70 kilometer fra den tysk polske graense Pr 31 december 2020 havde byen 3 664 088 indbyggere Berlin BerlinBerlins byvaben Berlins byflagBerlins bybilledeOverblikLand TysklandBorgmesterMichael MullerGrundlagt1237Postnr 10115 14199Telefonkode030Nummerplade bogstav er BUN LOCODEDEBERDemografiIndbyggere3 644 826 2019 1 Areal891 km Befolkningstaethed4 090 pr km AndetTidszoneEuropa BerlinHojde m o h 34 mHjemmesidewww berlin deKoordinater52 31 N 13 23 O 52 52 N 13 38 O 52 52 13 38 Koordinater 52 31 N 13 23 O 52 52 N 13 38 O 52 52 13 38 Berlin har i lobet af sin meget omskiftelige status og tilvaerelse spillet en stor rolle i mange verdenshistoriske begivenheder og er efter genforeningen igen blevet et af de vigtigste kulturelle og politiske centre i Europa Udover at vaere et centralt og vigtigt trafikknudepunkt har byen ogsa utallige verdensberomte kulturelle institutioner og forsteklasses forskningscentre og universiteter Byen er et af de mest besogte turistmal i Europa og har i de seneste ar oplevet en stigende interesse fra isaer danske turister og lejlighedskobere Berlin har vaeret hovedstad for kurfyrstendommet Brandenburg for kongeriget Preussen 1701 1918 for det Tyske kejserrige 1871 1918 for Weimarrepublikken 1919 1933 for Nazi Tyskland 1933 1945 og for DDR 1949 1990 kun den ostlige del Siden genforeningen den 3 oktober 1990 er Berlin igen hele Tysklands hovedstad men bybilledet er stadig praeget vaesentligt af de 47 ar hvor Berlins ostlige og vestlige del udviklede sig uafhaengigt af hinanden Indholdsfortegnelse 1 Historie 1 1 Oprindelse 1 2 Huset Hohenzollern kommer til 1 3 Det 19 arhundrede Tysklands samling og industrialisering 1 4 Det 20 arhundrede 2 Politik 2 1 Som hovedstad 2 2 Som delstat 2 3 Regerende borgmestre i Berlin 2 4 Venskabsbyer 2 5 Byvaben og flag 2 6 Administrative bydele 3 Geografi 3 1 Klima 4 Demografi 4 1 Lokal dialekt 4 2 Religion 5 Okonomi 5 1 Medier 5 2 Turisme 6 Infrastruktur 6 1 Kollektiv trafik 6 2 Flytrafik 6 3 Cyklisme 6 4 Autobahn 6 5 Skibsfart 7 Kultur og sevaerdigheder 7 1 Teatre og opera 7 2 Natteliv og festivaller 7 3 Museer 7 4 Bygninger og Sevaerdigheder 7 5 Fritid og rekreation 7 6 Sport 8 Forskning og uddannelse 9 Kendte bysborn 10 Se ogsa 11 Litteratur 12 Noter 13 Eksterne henvisningerHistorie Rediger Uddybende artikel Berlins historie Oprindelse Rediger Et kort fra det 13 arhundrede over de to byer Colln og Berlin Navnet Berlin er af uklar oprindelse men haevdes at stamme fra et gammelt uddodt slavisk sprog vendisk hvor ordet Berlin skulle betyde sump De forste beretninger om byer i omradet stammer fra det 12 og 13 arhundrede hvor den nuvaerende Berlin forstad Spandau i 1197 naevntes I 1209 naevntes Kopenick i 1237 Colln og i 1244 naevntes for forste gang Berlin Disse to vendiske landsbyer Berlin og Colln skulle i lobet af middelalderen smelte sammen til en by Huset Hohenzollern kommer til Rediger I 1415 blev huset Hohenzollern givet markgrevskabet over kurfyrstendommet Brandenburg hvori Berlin la centralt placeret Denne status skulle huset beholde til slutningen af 1 verdenskrig forst som markgrever senere som konger af Preussen og til sidst som kejsere af Tyskland I 1451 blev Berlin gjort til Hohenzollernes residensby hvormed Berlins davaerende status som fri hansestad ophorte Berlin blev nu hovedbyen i kurfyrstendommet Brandenburg men levede alligevel i middelalderen en forholdsvis ubetydelig tilvaerelse i det nordostlige Tyskland der dengang udgjorde periferien af det tysk romerske rige Tredivearskrigen havde ligesom for resten af Tyskland ogsa fatale folger for Berlin Omkring en tredjedel af husene i byen blev odelagt og befolkningstallet halveret I 1640 efterfulgte Friedrich Wilhelm ogsa kaldet den store kurfyrste sin far som kurfyrste og dette skulle vise sig at blive startskuddet for Brandenburg og Berlins rivende udvikling Kurfyrst Friedrich Wilhelm startede en meget tolerant indvandringspolitik og mens kristne udbrydergrupper blev udsat for stadig stigende forfolgelse i andre lande sa udviste kurfyrst Friedrich Wilhelm religios tolerance Ediktet fra Potsdam 1685 var for eksempel en invitation til de franske huguenotter der i tusindtal strommede til Berlin hvor deres evner og talenter var med til at udvikle byen Omkring 1700 var ca 20 procent af Berlins indbyggere franske dertil kom mange protestantiske tyskere fordrevet fra Polen Bohmen og Ostrig Kort over Berlin i 1737 I 1688 kom Frederik I til som kurfyrste og med hans kroning som konge i Preussen i 1701 blev Berlin nu hovedstad i det voksende kongedomme Preussen Hans son og efterfolger Frederik Vilhelm I der var konge fra 1713 1740 satsede frem for alt pa at konsolidere Preussens magtbase Dette gjorde han ved at opbygge en imponerende haer for et sa forholdsvis lille europaeisk land Maske som konsekvens af dette blev Preussen aldrig angrebet og Frederik Vilhelm I s tilnavn som soldaterkongen daekker over det faktum at han faktisk aldrig rigtig var i krig Frederik II ogsa kendt som Frederik den Store blev i 1740 konge i Preussen Under hans regeringstid voksede Preussens betydning og dermed ogsa Berlins storrelse Efter syvarskrigen hvor Frederik II havde vaeret uhyre taet pa totalt nederlag etablerede Preussen sig som den femte stormagt i Europa Det habsburgske rige Ostrig havde nu ikke eneret pa stormagtstatus i det tysk romerske rige Frederik den Store gjorde byen Berlin til et intellektuelt kraftcenter i det nordtyske omrade og med sin meget oplysningspraegede tankegang formaede han at tiltraekke mange store taenkere Voltaire havde blandt andet sin gang der et stykke tid Det 19 arhundrede Tysklands samling og industrialisering Rediger Den udsmykkede Brandenburger Tor tager imod de sejrende preussiske tropper fra krigen mod Frankrig i 1871 Med det tyske riges sammenbrud i 1806 og Napoleons endegyldige nederlag nogle ar senere kunne Preussen indtage en stadigt staerkere position i Tyskland hvor de mange nordtyske smastater nu laenede sig op ad Preussen for beskyttelse Det nordtyske forbund konsoliderede Preussens magt Berlin voksede dermed i storrelse og betydning Efter i 1866 at have slaet den storste konkurrent i det tyske omrade Ostrig kunne Preussen med sejren over Frankrig i 1871 samle Tyskland under preussisk ledelse Berlin blev nu hovedstad for det andet tyske rige og Hohenzollern slaegten blev kejsere Industrialiseringen fik samtidig Berlin til at vokse dramatisk og gjorde byen til Tysklands okonomiske centrum Berlin blev i sidste tredjedel af det 19 arhundrede oversaet med monumentale bygninger og flere mindesmaerker heriblandt den imponerende Siegessaule til minde om sejrene over Danmark i 1864 Ostrig i 1866 og Frankrig i 1871 Stilen var typisk nyklassicistisk for perioden der ogsa gik under navnet Grunderzeit Det 20 arhundrede Rediger Berlin la i ruiner efter 2 verdenskrig her Potsdamer Platz i 1945 1918 1945 I 1918 udrabtes Weimarrepublikken i den tyske hovedstad I lobet af 20 erne blev stadigt flere forstaeder indlemmet i Berlin Den seneste officielle udvidelse af bygraensen fandt sted i ar 1920 og Berlin var nu en af verdens storste byer med omkring 4 millioner indbyggere Ligesom Paris inkluderer Boulogneskoven og Vincennesskoven ville man ogsa i Berlin tilfore to storre parkomrader bade ost og vest om selve byen der skulle inkluderes i selve det oficielle byomrade Det blev til Grunewald i sydvest og Berliner Stadtforst i sydost Byen var i 20 erne kendt for at rumme et utroligt spaendende og frit kulturmiljo hvor mange graenser bl a seksuelle blev afprovet I 1933 kom Adolf Hitler og NSDAP til magten og satte en stopper for denne udvikling Folketinget der Reichstag sattes i brand i marts 1933 og nazisterne lod bygningen sta tom som en ruin Nazisterne gjorde hurtigt livet utaleligt for det store og for byen meget vigtige jodiske mindretal pa 170 000 indbyggere Alligevel opnaede Berlin sin storste befolkning i 1940 da byen talte 5 millioner indbyggere Under 2 verdenskrig blev Berlin udsat for over 250 flyvebombardementer af forskellige storrelser under arene 1942 1945 heraf 16 gange med sakaldte Thousand plane bombings Hele kvarterer blev smadret og mange indbyggere dode i bomberegnen I de sidste dage af krigen under Slaget om Berlin blev byen en blodig kampplads mellem tyske og sovjetiske soldater indtil de tyske styrker i byen kapitulerede den 2 maj 1945 Dog opgjordes det i sommeren 1945 at ca 1 3 af Berlins boliger stadig var uskadte De sydvestlige dele havde klaret sig forholdvis godt men enkelte bygninger i Berlin Mitte som fx Gorings luftfartsdepartement og luksushotellet Hotel Adlon var mirakulost uskadte i maj 1945 Hotel Adlon braendte dog i tresserne men blev senere genopbygget Kold krig og Berlins deling Billede af Berlinmuren med den vestlige side fyldt med graffitti og den ostlige side svaert bevogtet af osttyske graensesoldater Efter krigen blev Berlin delt op i fire sektorer en britisk fransk amerikansk og sovjetisk sektor Det var meningen at byen skulle regeres gennem samarbejde men den stigende antagonisme mellem ost og vest fik byen til at ga midt over i en af Sovjetunionen kontrolleret ostlig og en af de allierede administreret vestlig del hvor vidt forskellige forhold herskede Som en konsekvens af dette forhold forsogte Sovjetunionen at tiltvinge sig magten over ogsa den vestlige del af byen med en blokade af Berlin i 1948 der dog mislykkedes takket vaere en luftbro Utilfredsheden med det sovjetiske styre i Ostberlin udloste den 17 juni 1953 en storre opstand der blev slaet blodigt ned Strasse des 17 Juni i midten af byen er opkaldt efter dette opror Den ostlige del af byen Ostberlin blev hovedstad i det i 1949 oprettede DDR mens Vestberlin blev en vesttysk enklave midt i et ostblokland og dermed et udstillingsvindue for vestlig demokrati og fri markedsokonomi Berlin var dermed et vitalt centrum i den kolde krig Berliner Fernsehturm i Mitte Tysklands hojeste struktur og en af dens symboler Berlin var det eneste sted hvor osttyskere uden problemer kunne komme til Vesttyskland og som en konsekvens af alarmerende hoje flygtningetal fra ost til vest forsogte DDR s ledelse under Walther Ulbricht med held at daemme op for denne strom ved at bygge en mur gennem Berlin Den 13 august 1961 blev Berlin skaret over i to dele Berlins befolkning blev med et adskilt i en ostlig og vestlig del Som svar pa bygningen af muren holdt USAs praesident John F Kennedy i 1963 sin beromte Ich bin ein Berliner tale foran Vestberlins radhus Rathaus Schoneberg Muren som om noget kom til at symbolisere jerntaeppet og delingen af Europa blev bevogtet med minefelter pigtrad og soldater frem til 1989 da det socialistiske regime mistede kontrollen over landet Flere hundrede mennesker blev draebt under flugtforsog over muren i lobet af den kolde krig Murens fald I 1989 blev graenseposterne abnet for osttyskerne efter stort og vedvarende pres for reformer fra den osttyske befolkning De naeste dage gik Berlins befolkning ud pa gaderne til spontan folkefest I lobet af en nat blev muren overflodiggjort med den tyske genforening den 3 oktober 1990 blev muren endelig officielt ligegyldig og Berlins to adskilte bydele kunne samles igen I dag er der ikke meget tilbage af den kun fa steder kan man se resterne af den I den sakaldte hovedstadsbeslutning afgjorde Forbundsdagen den 20 juni 1991 at Berlin skulle vaere den nye hovedstad i det genforenede Tyskland hvilket tradte i kraft i 1999 Regeringen og mange af de vigtige ministerier flyttede fra Bonn til Berlin i 1999 og byen fremstar igen som et af Europas vigtigste politiske og kulturelle centre Politik RedigerSom hovedstad Rediger Rigsdagsbygningen Tysk politik pa nationalt niveau finder hovedsageligt sted i regeringskvarteret beliggende lidt nord for Tiergarten og lige i naerheden af Brandenburger Tor Her finder man det tyske parlament Bundestag det tyske forbundsrad Bundesrat kanslerens regeringsbygning Bundeskanzleramt og mange andre vigtige institutioner og ministerier Dog har nogle ministerier stadig til huse i den tidligere vesttyske hovedstad Bonn Det forste parlament i den nye genforenede tyske stat besluttede i 1991 med Hauptstadtbeschluss efter meget lang debat og med stemmerne 338 for og 320 imod at flytte den tyske hovedstad fra Bonn i vest til Berlin Flytningen blev gennemfort i 1999 Som delstat Rediger Den preussiske landdag saede for Berlins parlament Siden den 3 oktober 1990 den officielle genforeningsdag har Berlin vaeret en af Tysklands 16 delstater Den er ligesom Hamburg og Bremen en sakaldt bydelstat Berlins lovgivende forsamling Berlins parlament kaldes Abgeordnetenhaus von Berlin Det har 149 pladser og har til huse i das Rote Rathaus pa Alexanderplatz Berlins regering kaldes senatet og bestar af otte senatorer Lederen for senatet kaldes regerende borgmester som i denne funktion repraesenterer bade byen og delstaten Michael Muller SPD er den nuvaerende regerende borgmester Berlin har naesten altid vaeret domineret af socialdemokrater og socialister og det socialistiske PDS med ekskommunister og frafaldne socialdemokrater har en forholdsvis stor indflydelse i byen Berlin er en kommune og byens bydele er saledes ikke kommuner De er derfor i hoj grad afhaengige af senatet og senatsforvaltningen Hvert bydel har dog egen bydelsadministration kaldet Bezirksverordnetenversammlung som er valgt af bydelens borgere Der vaelges 55 medlemmer af bydelens rad hvoraf en bliver bydelsborgmester De 12 bydelsborgmestre udgor tilsammen et rad der kan radgive delstatsparlamentet Staten Berlin har i dag 4 pladser ud af 69 i det tyske Forbundsrad Regerende borgmestre i Berlin Rediger Michael Muller 2014 Borgmesterposten i Vestberlin var isaer under den kolde krig en meget afgorende post Eksempelvis kunne Willy Brandt ved hjaelp af borgmesterposten og sin fremtraedende rolle under John F Kenned s besog i Berlin 1963 promovere sig selv og dermed bane vejen til valget som forbundskansler i Vesttyskland Regerende borgmestre i Vestberlin 1948 til 1991Ernst Reuter SPD 7 december 1948 29 september 1953 Walther Schreiber CDU 22 oktober 1953 11 januar 1955 Otto Suhr SPD 11 januar 1955 30 august 1957 Franz Amrehn CDU 30 august 1957 3 oktober 1957 som kommisaer Willy Brandt SPD 3 oktober 1957 1 december 1966 Heinrich Albertz SPD 1 december 1966 19 oktober 1967 Klaus Schutz SPD 19 oktober 1967 2 maj 1977 Dietrich Stobbe SPD 2 maj 1977 23 januar 1981 Hans Jochen Vogel SPD 23 januar 1981 11 juni 1981 Richard von Weizsacker CDU 11 juni 1981 9 februar 1984 Eberhard Diepgen CDU 9 februar 1984 16 marts 1989 Walter Momper SPD 16 marts 1989 24 januar 1991 Regerende borgmester i den samlede by Berlin fra 1991Eberhard Diepgen CDU 24 januar 1991 16 juni 2001 Klaus Wowereit SPD 16 juni 2001 11 december 2014 Michael Muller 11 december 2014 i dag Venskabsbyer Rediger USA Los Angeles USA 1967 Ungarn Budapest Ungarn 1991 Japan Tokyo Japan 1994 Frankrig Paris Frankrig 1987 Belgien Bruxelles Belgien 1992 Argentina Buenos Aires Argentina 1995 Spanien Madrid Spanien 1988 Indonesien Jakarta Indonesien 1993 Tjekkiet Prag Tjekkiet 1995 Tyrkiet Istanbul Tyrkiet 1988 Usbekistan Tasjkent Usbekistan 1993 Namibia Windhoek Namibia 2000 Rusland Moskva Rusland 1990 Mexico Mexico City Mexico 1993 Storbritannien London Storbritannien 2000 Polen Warszawa Polen 1991 Kina Beijing Kina 1994 Honduras Tegucigalpa Honduras 2015 Byvaben og flag Rediger Delstaten Berlins vaben Berlins vaben er en oprejst sort bjorn Vabnets herkomst er uklar Man har spekuleret i at det kan vaere en henvisning til grundlaeggeren af Mark Brandenburg Albrecht Bjornen Albrecht Bar Vabenmotivet har ogsa vaeret forklaret som en tolkning af byens navn men det er mindre sandsynligt da navnet hojst sandsynligt stammer fra ordet brl et slavisk ord som betyder myr Bjornen ses forste gang i et segl fra 1280 Gennem historien er det optradt i forskellige kombinationer med Preussens og Brandenburgs orne Forst i 1800 tallet blev bjornen byens vaben frem for den brandenburgiske orn Berlins flag viser bjornen pa en hvid baggrund med en rod stribe over og under Flaget forekommer i to varianter Byens ordinaere flag det som Berlins indbyggere frit ma hejse har bjornen staende frit i det hvide felt Delstatsflaget som byens offentlige myndigheder bruger har bjornen i et kronet vabenskjold Flagene blev officielt indfort i 1954 Bydelene i Berlin har egne vaben og flag Vabnene er saeregne for hver enkelt af de tolv bydele men de har alle en murkrone hvor skjoldet med bjornen indgar Administrative bydele Rediger Uddybende artikel Berlins bydele Berlin har siden 2001 vaeret opdelt i 12 administrative bydele ty Bezirke der alle har eget byrad Den storste bydel befolkningsmaessigt er Pankowi nordost med 358 073 indbyggere mens den arealmaessigt storste er den sydostlige bydel Treptow Kopenick der straekker sig over 168 42 km mere end 8 gange sa meget som Friedrichshain Kreuzberg Indtil reformperioden fra 1998 2001 bestod byen af 23 bydele der gik tilbage til inddelinger fra for Berlinmurens fald i 1989 hvor Vestberlin var inddelt i 12 og Ostberlin i 11 bydele Berlins 12 administrative omrader Bydelsomrade Indbyggere pr 30 november 2006 Areal i km Charlottenburg Wilmersdorf 315 702 64 72Friedrichshain Kreuzberg 265 843 20 16Lichtenberg 258 944 52 29Marzahn Hellersdorf 249 802 61 74Mitte 326 500 39 47Neukolln 305 691 44 93Pankow 358 073 103 01Reinickendorf 242 652 89 46Spandau 224 342 91 91Steglitz Zehlendorf 288 848 102 50Tempelhof Schoneberg 332 140 53 09Treptow Kopenick 236 722 168 42Geografi Rediger Berlins beliggenhed i Tyskland 52 30 59 N 13 22 39 O 52 51639 N 13 37750 O 52 51639 13 37750 Berlins radhus nojagtige geografiske placering er 52 31 6 nordlig bredde og 13 24 30 ostlig laengde Den storste laengde i ost vestlig retning er ca 45 km den storste udstraekning i nord sydlig retning er cirka 38 km Byens areal er pa cirka 892 km Berlin er helt omgivet af delstaten Brandenburg og ligger i det ostlige Tyskland blot 70 km vest for graensen til Polen Berlins centrum befinder sig i et istid praeget landskab mellem hojderyggene Barnim nordost for Berlin og Teltow sydvest for Berlin som en del af det storre omrade der kaldes Berlin Urstromsdal Landskabet omkring Berlin blev dannet i den yngste del af den sidste istid Weichselistiden For cirka 20 000 ar siden var omradet omkring Berlin daekket af flere hundrede meter indlandsis Da isen omkring Berlin begyndte at smelte for cirka 18 000 ar siden opstod den urstromsdal som Berlin befinder sig i Berlin Schmockwitz Den historiske og aeldste del af Berlin ligger ved det smalleste og dermed mest farbare sted af denne dal som Spree folger i ost vestlig retning Spree gennemlober dermed det meste af Berlin I den vestlige bydel Spandau munder Spree ud i Havel der lober fra syd mod nord Havel som oprindeligt var en istidsrende danner de store soer Tegeler See og Grosser Wannsee vest for Berlin I dag er Berlin vokset ud over urstromsdalen sa store dele af byen nu breder sig ud over hojderyggene Barnim og Teltow Det hojeste punkt i Berlin er Grosse Muggelberg med 115 4 m o h i bydelen Treptow Kopenick Det naesthojeste Teufelsberg 114 7 m o h i Charlottenburg Wilmersdorf bestar af ruinaffald fra bombardementerne i Berlin under 2 verdenskrig De laveste punkter er Havel soerne i vest med 32 m o h Klima Rediger Berlin ligger i en tempereret klimazone Den arlige gennemsnitstemperatur ligger pa 8 9 C og den arlige nedborsmaengde er pa 581 mm De varmeste maneder er juli og august med 18 5 hhv 17 7 C og de koldeste maneder er januar og februar med 0 6 hhv 0 3 C i gennemsnitstemperatur Den mest regnfyldte maned er juli med gennemsnitligt 70 mm og den torreste maned er marts med gennemsnitligt 31 mm Vejr for BerlinJan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec ArGennemsnitlig maks C 3 4 9 13 19 22 24 24 19 13 7 4 13Gennemsnitlig min C 2 2 1 4 9 12 14 14 11 6 2 0 6Gennemsnitlig nedbor mm 42 33 41 37 54 69 56 58 45 37 44 55 571Kilde worldweather org 2 Demografi Rediger Berlinere i Tiergarten ved en offentlig koncert Berlin har i dag en befolkning pa godt 3 4 millioner indbyggere hvilket gor byen til klart den storste by i Tyskland storre end den naeststorste Hamburg og tredjestorste Munchen tilsammen Metropolregionen som ogsa omfatter omrader i delstaten Brandenburg har omkring 4 5 millioner indbyggere Frem til midten af 1600 tallet var Berlin sparsomt befolket men efter tredivearskrigens haergen var ophort begyndte byen at vokse Isaer takket vaere kurfyrst Frederik Vilhelm af Brandenburgs immigratonspolitik ogedes befolkningen fra omkring 6 000 i 1648 til 57 000 i 1709 Eftersom det hovedsageligt var huguenotter som slog sig ned i byen har mange af Berlins indbyggere stadig den dag i dag franske aner Omkring 1800 mener man at op i mod 20 af befolkningen var fransktalende Byen passerede 100 000 indbyggere i 1740 og milliongraensen blev naet i 1875 Gennem Stor Berlin lovene i 1920 ogedes befolkningen til omkring 4 millioner da mange af de efterhanden sammenvoksede forstaeder nu ogsa blev talt med Under anden verdenskrig faldt befolkningen pa grund af civile og militaere tab og flugt Sidenhen har befolkningstallet ligget forholdsvis konstant pa mellem 3 1 og 3 5 millioner Berlin har altid taget imod en del immigranter Efter huguenotterne i 1600 tallet fulgte i 1800 tallet mange osteuropaeere Efter anden verdenskrig kom mange gaestearbejdere fra isaer Syd Europa saerligt Italien og Tyrkiet til Vestberlin og fra Vietnam til Ostberlin Ovenikobet kommer mange tyskere fra andre dele af Tyskland til Berlin pa grund af byens kulturelle og politiske betydning Under den kolde krig var indbyggerne i Vestberlin fritaget for vaernepligt og mange medlemmer af 68 bevaegelsen sogte til byen pa grund af dens liberale samfundsklima Bydelen Kreuzberg fik efterhanden den storste tyrkiske befolkning udenfor Tyrkiet og er kendt for sit saerpraegede folkeliv sine lave boligpriser og sin alternative kultur I alt bor der 200 000 mennesker med tyrkisk baggrund i Berlin hvilket gor bydelen til det omrade med den storste koncentration af tyrkere udenfor Tyrkiet Berlin er isaer kendetegnet af en enorm befolkningsudskiftning Siden genforeningen har 1 7 mio indbyggere forladt byen mens 1 8 mio andre er kommet til 3 Op til i dag har Berlin en befolkningsudskiftning langt hojere end det gennemsnitlige Alene i ar 2004 flyttede 115 267 til Berlin heraf 42 063 fra udlandet Pa samme tid forlod 113 581 indbyggere byen heraf 31 244 til udlandet 4 Lokal dialekt Rediger Den lokale dialekt i Berlin kaldes Berlinisch og er distinkt anderledes end den omkransende regionale Brandenburger dialekt Dialekten er som hovedstadsdialekt praeget af mange forskellige pavirkninger bade fra regionale dialekter i Tyskland men ogsa fra udenlandske indbyggere Saledes er Berlinisch blevet pavirket af en lang raekke af de forskellige folkeslag der er flyttet til byen i tidens lob fransk flamsk jiddisch og senest tyrkisk Religion Rediger Berliner Dom en vigtig protestantisk kirke i Berlin Foto Arne Huckelheim Af byens 3 4 millioner indbyggere er 22 3 protestanter 9 1 katolikker 2 7 tilhaengere af andre kristne konfessioner 6 2 muslimer og 0 6 tilhaengere af andre religioner Hele 59 er officielt konfessionslose hvilket anses for at vaere det hojeste tal i den vestlige verden 5 Storstedelen af de officielt konfessionslose har protestantisk oprindelse da det isaer var i det ikke religiose tidligere protestantiske DDR hvor mange vendte protestantisme og religion ryggen Berlin er saede for et protestantisk bispedomme som tilhorer Evangelische Kirche Berlin Brandenburg schlesische Oberlausitz Endvidere er byen saede for et katolsk aerkebispedomme Som reaktion pa tvangsforeningen af den lutherske kirke og den reformerte calvinistiske tradition opstod i 1800 tallet Selbstandige Evangelisch Lutherische Kirche ogsa kaldet den gammellutherske kirke Fra 1800 tallet har ogsa baptister vaeret repraesenteret i Berlin og er med sine 36 menigheder den storste frikirke i hovedstaden De driver ogsa flere diakonale institutioner Berlins jodiske menighed som blev grundlagt i 1671 har ca 12 000 medlemmer men antallet af personer med jodisk oprindelse er nok storre Byen har 11 synagoger og flere andre jodiske institutioner bl a to rituelle bade Judisches Krankenhaus Berlin det jodiske hospital i Berlin jodisk museum jodisk gymnasium og Judischer Friedhof Berlin Weissensee den storste jodiske gravplads i Europa Berlin har den hurtigst voksende jodiske befolkning i verden udenfor Israel efter at et stort antal joder fra de tidligere sovjetrepublikker har valgt at sla sig ned i byen efter kommunismens sammenbrud Den islamiske menighed blev grundlagt i 1922 Byens aeldste moske blev bygget mellem 1923 og 1925 i Wilmersdorf Berlin har endvidere to buddhistiske templer og en voksende dansk menighed Okonomi Rediger Okonomisk motor i byen er tjeneste og serviceydelser I 2006 udgjorde Berlins bruttonationalprodukt 80 3 mia mens det i delstaten Brandenburg var 49 5 mia med en befolkning pa 2 3 af Berlins 6 Delstaten Hamburg i det tidligere Vesttyskland har bare halvt sa mange indbyggere som Berlin men havde et naesten tilsvarende bruttonationalprodukt pa 73 7 milliarder EUR Berlin havde en vaekst i 2006 pa 1 5 i forhold til det foregaende ar dette sammenlignet med en vaekst pa 2 6 pa landsplan viser at Berlin stadig halter noget efter resten af landet Hvis man sammenligner Berlins bruttonationalprodukt pr indbygger med andre regioner i EU EU 27 100 opnar Berlin et index pa 101 2 Brandenburg 81 4 og Tyskland samlet set 115 8 7 Over 80 af Berlins virksomheder horer til i den tertiaere sektor Okonomisk motor i byen er nu handel med tjenesteydelser hvori omkring 591 000 er beskaeftigede Dette svarer til 41 af alle erhvervsaktive Fremtidsperspektiverne for Berlins okonomi ligger isaer indenfor videns og teknikomradet Berlins arbejdsloshed er med 15 6 i juni 2007 stadig over landsgennemsnittet men dog lavere end i de omkringliggende tidligere osttyske delstater Medier Rediger Axel Springer koncernens hovedsaede i Kreuzberg Berlin Berlin er hjemsted for mange medievirksomheder savel lokale nationale som internationale Den offentligt ejede radio og tv station Rundfunk Berlin Brandenburg har sit hovedsaede i byen ligesom de kommercielle tv stationer MTV Europe VIVA TV Berlin Fernsehen aus Berlin N24 og Sat 1 har det Den internationale tyske broadcaster Deutsche Welle har ligeledes sin produktion placeret i Berlin Derudover har de fleste nationale kanaler et studie i byen Endelig findes der adskillige kommercielle lokalradioer bl a Hundert 6 og Berliner Rundfunk 91 4 Berlin har Tysklands storste udvalg af aviser med ikke mindre end tre lokale dagblade Berliner Morgenpost Berliner Zeitung og Der Tagesspiegel og tre lokale tabloidaviser Berliner Kurier B Z samt en lokal udgave af Bild Derudover har en lang raekke nationale aviser af forskellig politisk observans hovedsaede i byen f eks Die Welt Junge Welt Neues Deutschland og die tageszeitung Flere ugeaviser eks Junge Freiheit udgives ogsa fra Berlin Der udgives desuden tre magasiner der fokuserer pa hovedstadens tilbud indenfor kultur og underholdning tip 030 og zitty der kommer hver 14 dag og det engelsksprogede Exberliner der kommer manedligt og som er byens eneste engelsksprogede publikation Berlin rummer desuden hovedsaederne for to af de storste bladhuse og udgiverselskaber Tyskland Walter de Gruyter og Axel Springer Verlag Sidstnaenvte udgiver udover Berliner Zeitung ogsa Tysklands storste tabloidavis Bildzeitung Ogsa indenfor film er Berlin en vigtig by Over 1 000 film og tv produktionsselskaber har hjemme i byen der har over 270 biografer Over 300 nationale og internationale co produktioner filmes i byen hvert ar Et af verdens aeldste filmstudier Studio Babelsberg ligger i Potsdam taet ved Berlin Byen er desuden hjemsted for Det Europaeiske Filmakademi ved Potsdamer Platz ligger Filmmuseum Berlin og Berlin er hvert ar vaertsby for den internationale filmfestival Berlinalen Turisme Rediger Potsdamer Platz Berlin er en af de mest besogte storbyer i verden I 2001 kunne byen notere sig 11 millioner overnatninger Siden da er tallet takket vaere udvidelse og nybygning af hoteller vokset sa der i 2006 kunne noteres 15 9 millioner overnatninger fordelt pa 7 1 millioner turister 8 I 2010 forventede man 20 millioner overnatninger Byen er dermed efter Paris og London det tredjemest besogte rejsemal i Europa 9 En tredjedel af gaesterne kommer fra udlandet Hovedattraktionerne er for turisterne den specielle mangefacetterede arkitektur de mange historiske steder museer festivaler natteliv og gode indkobsmuligheder Infrastruktur Rediger Uddybende artikler Berlins U Bahn Berlins S Bahn og Berlins sporvogne Oversigt over S og U bahn linjer i Berlin Som hovedstad i en af Europas storste stater og som en af de mest betydende storbyer pa kontinentet byggede man i Berlin allerede fra slutningen af det 19 arhundrede et saerdeles omfangsrigt transportsystem Efter opforelsen af Berlinmuren i 1961 blev byens transportnet skaret over i to dele der betjente respektive den vestlige og den ostlige del af byen I tiden for den kolde krig blev U bahn nettet udbygget i Vestberlin mens man i Ostberlin satsede pa sporvognstrafik Dette ser man stadig tydeligt i dag Berlin har i dag et af Europas storste og mest komplette offentlige transportnet hvor 15 S togs linjer ni undergrundsbanelinjer 23 sporvognslinjer seks faergelinjer langs Spree og Havel samt 150 buslinjer muliggor en meget hurtig rejsetid overalt i Berlin Den 26 maj 2006 blev Berlins nye hovedbanegard indviet Kollektiv trafik Rediger Den kollektive trafik i Berlin bestar af S Bahn 331 5 km laengde 375 8 millioner passagerer i 2006 som bestyres af S Bahn Berlin GmbH af U Bahn 144 2 km 456 8 mio passagerer Strassenbahn 187 7 km 171 3 mio passagerer bus 1 626 km 407 1 mio passagerer samt et antal flodfaerger bestyret af Berlins Trafikadministration BVG U Bahn S Bahn er for storstepartens vedkommende et overjordisk jernbanenet mens U Bahn er byens undergrundsjernbanesystem Dog korer de nord sydlige S Bahn som undergrundsbane og store dele af den sydlige U1 korer som overjordisk bane Ogsa store dele af U5 korer ovanjordisk i de ostlige deler af byen Sporvognenene Strassenbahn eller tram er naesten udelukkende i brug i den ostlige del af byen det tidligere Ostberlin Busser betjener passagerer overalt i byen men tjener hovedsageligt som forbindelse mellem den indre del af byen og de ydre forstaeder Naesten al kollektiv trafik har samme billetsystem Og der findes en tredje type af tog der kan bruges indenfor Berlin Brandenburgs trafikomrade RE Bahn eller Regionalbahn Disse tog standser kun pa de storste stationer i det centrale Berlin men hvor S Bahn ikke findes standser regionaltogene dog pa lidt taettere afstande De fleste regionaltog korer udenfor den faelles trafikzone Berlin Brandenburg ca 20 km udenfor Berlins by og delstatsgraense Umland Berlin men udenfor dette omrade er billeterne for det faelles og i tre zoner indelte billetsystem ikke brugbare Indenfor Berlin korer RE Bahn flere steder parallellt med S Bahn men benydter andre spor i alt ma der findes minst 4 spor disse steder som fx pa hojbanen Stadtbahn Den indre by gennemskaeres fra vest mod ost af en hovedjernbanelinje som benyttes af bade S bahn og regionale og internationale tog Denne hovedlinje passerer forbi byens storste jernbanestationer Berlin Charlottenburg Berlin Zoologischer Garten Berlin Hauptbahnhof Bahnhof Berlin Friedrichstrasse Bahnhof Berlin Alexanderplatz og Berlin Ostbahnhof 10 Den anden del af Berlins jernbanesystem bestar af en S bahn ring rundt omkring den indre del af byen Her korer toge i cirkel i hver sin retning Disse ringtoge stopper ved en lang raekke kombinerede U bahn S bahn stationer Ringen er forbundet med foromtalte hovedlinie i vest ved stationen Westkreuz og i ost ved stationen Ostkreuz for regionaltogen findes ogsa en ydre ringbane Ausserring der dog ikke er helt komplet Endelig er der en nord sydgaende jernbanelinje der forbindes med ringen ved Sudkreuz og Gesundbrunnen to af de storste S bahn stationer i Berlin Flytrafik Rediger Lufthavnen Flughafen Berlin Tegel TXL Berlin havde tre kommercielle lufthavne Flughafen Berlin Tegel TXL Flughafen Berlin Tempelhof THF og Flughafen Berlin Schonefeld SXF som tilsammen havde 18 5 millioner passagerer fordelt pa 155 destinationer i 2006 118 destinationer var europaeiske Tempelhof er dog allerede lukket og Tegel vil lukke i Juni 2012 nar den nye storlufthavn BER Willy Brandt engang kendt som BBI abner syd for byens graenser Schonefeld er den storste lufthavn og der er pabegyndt udvidelser af denne lufthavn og en efterfolgende lukning af de to andre lufthavne Den nye lufthavn kommer til at hedde Berlin Brandenburg International og arbejdet er pabegyndt 11 Schonefeld ligger lige udenfor byens sydostlige graense i delstaten Brandenburg mens de andre ligger inde i delstaten Berlin Cyklisme Rediger Berlin har et forholdsvis udviklet net af bade egentlige og blot afmaerkede cykelstier men er derudover ogsa tilsluttet en raekke overnationale cykelstier her bl a en til Kobenhavn Langs det tidligere murforlob lober Berliner Mauerweg hvor man ogsa kan cykle Autobahn Rediger Motorvej Bundesautobahn 10 omkring Berlin Den indre by er omgivet af en komplet Autobahn motorringvej A 10 Berlins byring med en omkreds pa ca 200 km Fra A 10 findes afkorsler til folgende motorveje ud af byen A 111 i retning nordvest Hamburg og Rostock A 113 i retning sydost Dresden og Cottbus A 115 i retning sydvest Hannover og Leipzig A 114 i retning nord herunder Neubrandenburg Stralsund og Sassnitz Bundesstrasse 96 og Szczecin Stettin i Polen Motorvej A11 Skibsfart Rediger Berlins placering langt inde i landet gor skibstrafikken afhaengig af floder og soer som vandveje som der er en del af i omradet omkring Berlin Med kanaler kan flodbade komme mod vest til Elben Weser og i sidste ende Rhinen mod ost er der igennem Oder Havel Kanalen forbindelse til Oder op til den polske graense og derigennem til Ostersoen De fire havneanlaeg i byen har nok varetransport til at gore Berlin til den naeststorste indenlandske havn i Tyskland Kultur og sevaerdigheder Rediger Berlinale Palast ved Potsdamer Platz er der hvor prisuddelingen finder sted Berlin er kendt vidt omkring for dens talrige kulturinstitutioner hvoraf mange er verdenskendte og dens meget varierede kulturudbud Isaer i 1920 erne var byen et af hovedcentrene for europaeiske kultur med en for tiden meget vovet og udfordrende kulturscene Efter nazisternes magtovertagelse blev der sat en brat stopper for dette Forst efter genforeningen i 1990 er kulturscenen i Berlin igen blomstret op men det er sket i et imponerende tempo Berlin er for danskere det naermeste storre sted hvor man har mulighed for at opleve den diversitet i kulturlivet som en metropolis kan tilbyde Teatre og opera Rediger Berlins teaterliv er beromt for sin store variation mellem de store nationale scener og de mindre helt skaeve avantgarde teatre Dets image fra 1920 ernes Berlin hvor byen var trendsaettende inden for isaer teatergenren er i nogen grad bevaret op til i dag hvor mange teaterkendere tit kigger pa Berlins udvikling som teaterby for at pejle sig frem til det nyeste inden for teaterverdenen De mest beromte teatre i Berlin er Berliner Ensemble Volksbuhne Schaubuhne am Lehniner Platz Theater des Westens Renaissance Theater Deutsches Theater Berlin Maxim Gorki Theater GRIPS Theater samt Friedrichstadt Palast I Berlin findes tre operahuse Staatsoper Unter den Linden Deutsche Oper Berlin og Komische Oper Det aeldste og mest traditionsrige er operahuset Unter den Linden der har budt pa opera siden 1741 Komische Oper abnede i 1892 forst som teater og ligger i umiddelbar naerhed af Statsoperaen Deutsche Oper abnede i 1912 i Charlottenburg Det var det eneste operahus i Vestberlin under delingen af byen 1961 1989 Natteliv og festivaller Rediger Karneval der Kulturen ved Pinsetid En stor andel af Berlins befolkning bestar af unge mennesker og det er maske grunden til at Berlin er en af de europaeiske byer med det mest aktive natteliv 12 Efter murens fald i 1989 blev mange bygninger i det tidligere Ostberlin midlertidigt forladt mange af disse bygninger havde ikke vaeret renoveret siden 2 verdenskrig Unge benyttede lejligheden til at besaette disse bygninger og ud af dette kom et vaeld af forskellige undergrundsaktiviteter fx nogle af de storre natklubber Kunst Haus Tacheles og techno klubber som Tresor WMF Ufo E Werk den beromte Kitkatclub samt Berghain Karneval der Kulturen er en multietnisk gadeparade som fejres hvert ar ved pinse og CSD Christopher Street Day er Europas storste homoseksuelle begivenhed der fejres hvert ar den sidste weekend i juni og den stottes abent af bystyret En af de mest beromte gadefester var indtil for nylig den arligt afholdte udendors techno fest Loveparade midt i juli hvor omkring en million feststemte mennesker pa diverse rusmidler festede igennem i Berlins centrum hovedsageligt i den store park Tiergarten Den er dog fra 2008 flyttet til byen Essen i Ruhr distriktet Udover disse karnevaller og fester sa afholdes der i Berlin hvert ar den store filmfestival Berlinalen hvor der uddeles en guld og solvbjorn bjornen er Berlins vartegn Desuden er der kulturfestivallen Berliner Festspiele samt jazzfestivalen JazzFest Berlin Berlin anses for at vaere en slags europaeisk hovedstad for homoseksuelle biseksuelle og transkonnede Ifolge mange guider har Berlin det hojeste antal homo barer af alle verdens byer Det storste homo kvarter ligger ved U Bahn stationen Nollendorfplatz i Schoneberg i den vestlige del af Berlin I nordost i Prenzlauerberg findes der flest homo barer ved stationen Schonhauser Allee I det sydlige Berlin ligger der isaer homo barer i Kreuzberg Gorlitzer Bahnhof eller Kottbusser Tor og ved Mehringdamm I Kreuzberg ligger den populaere Club Culture House og SO36 I Mehringdamm finder man en af byens mest kendte homoklubber Schwuz schwul betyder bosse pa tysk Her finder man ogsa Schwules Museum Bossemuseet Museer Rediger Museumsinsel Berlin rader over et stort antal museer nogle af dem verdensberomte Isaer er det vaerd at bemaerke den sakaldte Museumsinsel museumsoen beliggende i den nordlige del af Spree oen Museumsoen blev dannet pa kongelig ordre i 1841 Ifolge denne forordning skulle den nordlige del af Spree oen omdannes til et omrade viet til kunsten og oldtidskundskaben Kort efter blev Altes Museum og Neues Museum og i 1876 kom ogsa Alte Nationalgalerie et af de flotte museer pa oen Ogsa Pergamon Museum med Pergamonaltret befinder sig pa oen Museumsoen er blevet optaget pa UNESCO s Verdensarvsliste 13 Centralhallen i Museum fur Naturkunde med store dinosaure Frem til 2 verdenskrig var museer og kunstsamlinger i Berlin koncentreret pa denne museumso men i lobet af den kolde krig og opsplitningen af Berlin mistede oen sin store status og store dele af kunstsamlingerne blev spredt ud over byen til forskellige andre museer DDR genopbyggede de meget beskadigede museumsbygninger og benyttede dem som museumscentrum for den kommunistiske stat Efter murens fald i 1989 og genforeningen aret efter lagde man ost og vestberlins samlinger sammen og delte dem ud pa tre forskellige museumscentre den fornaevnte Museumsinsel Kulturforum Tiergarten og det i Vestberlin placerede Museumszentrum Dahlem Judisches Museum Berlin er et kaempestort forholdsvis nyt museum der beskaeftiger sig med joderne historie i Tyskland Det imponerende bygningsvaerk er tegnet af den verdensberomte arkitekt Daniel Liebeskind Andre nyere museer er DDR Museum ved katedralen og mineaturebyen Loxx pa overste etage i indkobscentret Alexa ved Alexanderplatz 14 Blandt de mange andre museer er Filmmuseum Berlin pa Potsdamer Platz samt Museum fur Naturkunde et af verdens storste naturhistoriske museer med blandt andet verdens storste fundne dinosaur skelet og et fossil af archaeopteryx Bygninger og Sevaerdigheder Rediger Brandenburger Tor symbolet pa delingen og genforeningen af ost og vest Brandenburger Tor Brandenburg porten blev bygget af Johann Gottfried Schadow mellem 1788 og 1791 og er Berlins varemaerke Den er inspireret af propylaeerne pa Akropolis i Athen og er kronet med sejrsgudinden Victoria Porten udgor den vestlige ende af gaden Unter den Linden som forer til Museumsinsel i Spree og Berliner Dom Under den kolde krig la Brandenburger Tor i Ostberlin blot fa meter fra graensen mellem vest og ost I naerheden af Brandenburger Tor ligger Rigsdagsbygningen Kanzleramt og Schloss Bellevue Gendarmenmarkt med Deutscher Dom og Konigliches Schauspielhaus I samme omrade ligger Staatsoper Unter den Linden bygget i rokokostil i 1743 det preussiske statsbibliotek bygget 1774 1780 det barokke tojhuset i Berlin bygget 1695 1706 efter plan af Andreas Schluter og den katolske kirkes hovedkirke i Berlin St Hedwigskatedralen bygget 1747 1773 Franzosischer Dom pa Gendarmenmarkt var i 1600 tallet midtpunktet i det franske kvarter Humboldt Universitat zu Berlin ligger ogsa ved Unter den Linden En kendt handelspromenade i Berlin er Kurfurstendamm med mange hoteller forretninger og restauranter Gaden la i Vestberlin og fik sit nuvaerende udseende i tiden under delingen af byen Den odelagte Kaiser Wilhelm Gedachtniskirche markerer boulevardens ostlige ende Kirkens tarnruin er bevaret og der er bygget en ny kirke ved siden af den gar spottende under betegnelsen Pudderdasen pa grund af dens lidt specielle udseende Unter den Linden I ostlig retning gar Kurfurstendamm over i Tauentzienstrasse hvor KaDeWe Kaufhaus des Westens Europas storste varehus og kendt for sit eksklusive udvalg ligger Her ligger ogsa det sakaldte Europa Center bygget mellem 1963 og 1965 Bygningen med 22 etager indeholder en raekke forretninger restauranter kontorer og en udsigtsplatform I nordostlig retning ligger Berlins storste park Tiergarten Oranienburger Strasse var for 2 verdenskrig centrum for det jodiske kvarter og omfatter bl a den kendte Neue Synagoge bygget 1866 og Kunsthaus Tacheles I ostlig retning ligger byens aeldste jodiske gravplads Den mere beromte jodiske gravplads i Berlin Weissensee er den storste jodiske gravplads i Europa og er blevet foreslaet til optagelse pa UNESCOs verdensarvliste Ost for Spreeinsel ligger Alexanderplatz med talrige forretninger og restauranter Alexanderplatz var den gamle Ostberlins centrum og hovedplads I umiddelbar naerhed ligger Fernsehturm med 368 meter Tysklands hojeste bygning Der ligger ogsa den gotiske Marienkirche og Rotes Rathaus saede for byregeringen i Berlin To statuer en mandlig og en kvindelig med blikket rettet mod radhusindgangen skal minde om alle ruinerne efter krigen Schloss Charlottenburg i det vestlige Berlin I den ostlige del af Berlins centrum er ogsa den gamle bydelen Prenzlauer Berg en stor sevaerdighed Det samme gaelder forretningsgaderne Schonhauser Allee og Kastanienallee Fra foraret 2006 er DDRs tidligere parlament Palast der Republik som star pa Spreeinsel ved siden af Museumsinsel under nedrivning Der hvor Palast der Republik stod skal Berliner Stadtschloss Berlins byslott genopbygges Slottet var vinterresidens for Brandenburgs Preussens og Tysklands herskere Der er planer om at bruge slottet som museum som en udvidelse af Museumsinsel Potsdamer Platz er et trafiknudepunkt i Berlins centrum og her modes flere store gader undergrundslinjer og s togslinjer Pladsen blev anlagt af kong Frederik Vilhelm 1 af Preussen i 1741 Frem til 1940 var Potsdamer Platz den travleste plads i hele Europa Efter krigen la den i ruiner og blev delt af muren Efter genforeningen fik pladsen hurtigt ny liv og der er nu bygget en raekke nye bygninger bl a mange forretninger og restauranter Med en markering pa bakken vises hvor muren engang gik I Charlottenburg ligger Olympiastadion bygget til de olympiske sommerlege i 1936 Berlin har en raekke slotte deriblandt Schloss Charlottenburg et barokt repraesentationsslot for Hohenzollerne bygget fra 1695 med en betydelig malerisamling Andre slotte omfatter Zitadelle Spandau Schloss Schonhausen og det klassissistiske Schloss Tegel tidligere hjemsted for naturforskeren og geografen Alexander von Humboldt Udenfor Berlin i nabobyen Potsdam ligger det verdensberomte slotsanlaeg Sanssouci Her finder man ogsa Tysklands Hollywood Babelsberg Fritid og rekreation Rediger Tiergarten I Berlin er omkring 18 procent af byarealet skov Byskoven udgor 29 hektar og er den storste i Tyskland Den mest kendte skov er Grunewald i vest hvor der ligger en raekke soer kendt som Grunewaldseenkette og som graenser op mod floden Havel Grosser Wannsee er en stor so i Vestberlin som krydses af floden Havel Soen udgor 260 hektar Omradet ved Wannsee er et af de mest eksklusive boligomrader i Berlin og for den indelukkede bybefolkning i Vestberlin var det specielt under den kolde krig et kaerkomment udflugtsomrade Muggelsee og Muggelberge i sydost er ogsa populaere udfartssteder Muggelsee er den storste af soerne i Berlin og omfatter 7 4 km Soen og bjergene som udgor det hojeste punkt i Berlin opstod under tidsperioden pleistocen Sport Rediger Der findes talrige sportsklubber i Berlin En del af disse er professionelle klubber som deltager i nationale tyske turneringer pa hojt plan Berlin er hjemby for Hertha BSC et fodboldhold i Bundesligaen Berlin er ogsa hjemby for et andet fodboldhold nemlig 1 FC Union Berlin der er placeret i den tyske 2 Bundesliga ALBA Berlin er et basketballhold som har vundet det nationale mesterskab alle arene fra 1997 til 2003 Berlin skulle have arrangeret olympiske sommerlege i 1916 men dette blev aflyst pa grund af krigen Byen arrangerede imidlertid sommerlegene i 1936 der dog blev praeget af den nazistiske propaganda I 2006 blev finalen i verdensmesterskabet i fodbold spillet i Berlin Berlin Marathon og atletikstaevnet ISTAF finder ogsa arligt sted i Berlin Det samme gor en af verdens aeldste tennisturneringer for kvinder Da Berlin forsogte at fa OL i 2000 blev mange sportsanlaeg udbygget eller renoveret I forbindelse med fodbold VM blev Olympiastadion fuldstaendig renoveret Olympiastadion i Berlin Klub Sportsgren Grundlagt Liga HjemmebaneHertha BSC Fodbold 1892 Bundesliga Olympiastadion1 FC Union Berlin Fodbold 1966 Bundesliga Stadion An der Alten ForstereiALBA Berlin Basketball 1991 BBL Mercedes Benz ArenaEisbaren Berlin Ishockey 1954 DEL Mercedes Benz ArenaBerlin Recycling Volleys Volleyball 1911 DVB Max Schmeling HalleFuchse Berlin Handbold 1891 1 Bundesliga Max Schmeling HalleForskning og uddannelse Rediger Hovedbygningen for Humboldt Universitat zu Berlin Rost und Silberlaube for Freie Universitat Berlin Berlin er hjemsted for en lang raekke velrenommerede videnskabs og forskningsinstitutioner I alt ca 160 000 studerende har deres daglige gang pa byens fire universiteter fire kunstakademier syv produktionshojskoler og 12 privatejede hojere laereanstalter Alene de fire universiteter i Berlin havde i 2007 105 000 studerende fordelt pa Humboldt Universitat zu Berlin med omkring 33 600 studerende Freie Universitat Berlin med omkring 34 500 studerende Technische Universitat Berlin med omkring 29 600 studerende samt Universitat der Kunste Berlin med ca 4 500 studerende De medicinske fakulteter Charite for Freie Universitat Berlin og Humboldt Universitat zu Berlin blev i 2003 lagt sammen og har siden da vaeret det storste medicinske fakultet i Europa Freie Universitat Berlin og Humboldt Universitat zu Berlin horer endvidere til en af Tysklands blot 11 eliteuniversiteter Arligt tilflyder der vidensmiljoet i Berlin 1 8 milliarder Euro over 13 procent af tyske patenter kommer fra dette videnskabs og forskningsmiljo der beskaeftiger over 50 000 tusinde undervisere forskere og ansatte Kendte bysborn Rediger Marlene Dietrich blev fodt i Schoneberg Alexander von Humboldt 14 september 1769 6 maj 1859 i Berlin var universalgeni Franziska van Almsick fodt 5 april 1978 er tidligere topsvommer verdens og europamester Guido Buchwald fodt 24 januar 1961 er tidligere fodboldspiller og verdensmester i 1990 Herbert Marcuse 19 Juli 1898 29 Juli 1979 tysk amerikansk sociolog og filosof Joachim Fest 8 december 1926 11 september 2006 var historiker journalist og forfatter Jurgen Prochnow fodt 10 juni 1941 er skuespiller Liv Lisa Fries fodt 31 oktober 1990 er skuespiller Marlene Dietrich 27 december 1901 6 maj 1992 i Paris var skuespiller og sanger Max Riemelt fodt 7 januar 1984 er tysk skuespiller Nina Hagen fodt 11 marts 1955 er Punk sangerinde Sonja Gerhardt fodt 2 april 1989 er skuespiller Thomas Hassler fodt 30 maj 1966 er tidligere fodboldspiller og verdensmester i 1990 Se ogsa RedigerTyske kommuner tysk Wikipedia Tyske delstatsregeringer tysk Wikipedia Litteratur RedigerR G Grant Berlinmuren Holte Flachs 1998 64 s Antony Beevor Berlin faldet 1945 Valby Borgen 2002 519 s Karl Christian Lammers Hovedstad Berlin 1871 2000 magt monumenter og erindring Kobenhavn Schonberg 2000 249 s Henrik Vering Kirstine Therkelsen Turen gar til Berlin 13 udgave Kobenhavn Politikens Forlag 2004 144 s ISBN 87 567 7104 5Noter Rediger Statistisches Bundesamt hentet 2 marts 2020 fra Wikidata wordweather org engelsk WorldWeather Arkiveret fra originalen 7 september 2011 Hentet 26 juli 2007 Berlin Comeback einer Weltstadt Titelstory s 23 Der Spiegel 12 2007 19 marts 2007 Statistisches Bundesamt Statistisches Jahrbuch 2005 fur die Bundesrepublik Deutschland Weniger als die Halfte aller Berliner ist religios gebunden Arkiveret fra originalen 11 januar 2009 Hentet 19 juni 2007 BIP Berlin Brandenburg Statistische Amter des Bundes und der Lander Zugangsdatum 30 november 2006 Regional GDP per inhabitant in the EU 27 PDF Eurostat laest 1 marts 2007 Berlin Tourismus 2006 mit neuem Rekord PDF95 1Kb Statistik Berlin Brandenburg laest 10 juni 2007 Land Berlin stutzt Tourismuswerbung www rbb online de laest 10 juni 2007 Map S Bahn Stadtbahn www s bahn berlin de Accessed November 12 2006 Airport Berlin Brandenburg International Airports Berlin laest 20 oktober 2006 Losing your mind in Berlin metrotimes laest 18 november 2006 UNESCO Museumsinsel Museum Island Berlin UNESCO World Heritage Centre Kenneth Bo Jorgensen Tre nye i Berlin Sondagsavisen 27 januar 2008 Eksterne henvisninger Rediger Wikimedia Commons har medier relateret til BerlinOfficielt websted tysk og engelsk BerlinMitte info 90 billeder med korte tekster pa tysk om Berlin i det 20 arhundrede Ode til Berlin Kronik om Berlin der primaert omhandler kultur litteratur kunst og historie Bragt hos Fiktion amp Kultur kort over S Bahn U Bahn og RE Bahn Spor fra anden verdenskrig i Berlin i dag GA ikon Hentet fra https da wikipedia org w index php title Berlin amp oldid 10819222, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.