fbpx
Wikipedia

Biografi

En biografi (græsk for "levnedsbeskrivelse") er en beskrivelse af et menneskes liv og levned.

Hvis den er skrevet af andre er det en biografi. Hvis den er skrevet af vedkommende, er det en selvbiografi eller autobiografi.

I selvskildringen fremstiller forfatteren sin egen livsførelse. Berømte eksempler er Augustins bekendelser og Rousseaus Les Confessions. Når den selvbiografiske skildring tillige behandler forfatterens samtidige, gøres overgangen fra autobiografi til erindringer eller memoirer, hvorpå navnlig Frankrigs og Englands litteratur er så rig. Til biografisk litteratur i videste forstand henregnes breve og dagbøger.

Den enkleste og korteste form er den annalistiske: en opregning i kronologisk rækkefølge af alle data. I området mellem biografi og selvbiografi findes en del "biografier" som ikke er skrevet af personen selv, men med hjælp af en ghostwriter, også tidligere kaldet en "neger", som kan have skrevet det hele selv uden at lægge navn til eller bare have hjulpet til med at forbedre teksten. Alice B. Toklas' selvbiografi er alene skrevet af Gertrude Stein.

Det mest omfattende danske værk om biografier er Dansk biografisk leksikon.

Indholdsfortegnelse

Helt fra oldtiden har den biografiske kunst (biografik) som en gren af historieskrivningen stået i høj anseelse; både fra den græske og den romerske litteratur er der levnet os berømte skildringer af fremragende personligheders liv som Plutarchs sammenlignende levnedsskildringer, TacitusAgricola og Quintus Curtius RufusAlexander den Store. Fra middelalderen har vi især fremstillinger af hellige mænds og kvinders liv, og i de sidste århundreder udgør biografi i alle landes bogfrembringelser en væsentlig del af den historiske litteratur.

Den biografiske litteratur er så rig og omfattende, at Eduard Maria Oettingers forsøg på en henvisningshåndbog angående den samlede litteratur (Bibliographie biographique [bind 1-2, 2. oplag, Bryssel 1854]) kun blev et forsøg. Nyttige håndbøger af senere dato er E. Edwards Handbook to the Litterature of Biography (Vendea 1885) og Lawrence Barnett Philips, Dictionary of biographical reference (1871, ny udgave London 1889). Af biografiske leksika af almindelig karakter, dvs. omfattende alle tider og lande, haves: Pierre Bayles Dictionnaire historique et critique (Paris 1697, sidste udgave i 16 bind, Paris 1820); Louis-Gabriel Michauds Biographie universelle (bind 1-85, Paris 1811-62, nyt oplag bind 1-45, Paris 1842 -65); Ferdinand Höfers Nouvelle biographie générale (bind 1-46, Paris 1852-66); Eduard Maria Oettingers Moniteur des dates (på tysk, bind 1-9, Dresden 1866-82); John Aikin & William Enfields General Biography (bind 1-10, London 1799-1815). – Andre biografiske samlerværker er almindelige i deres omfang, men begrænsede i tid, f.eks. til 19. århundrede Louis Gustave Vapereau, Dictionnaire universel des contemporains (6. Udgave, Paris 1893); George Washington Moon, Men and women of the time (13. Udg., London 1891); Lloyd Charles Sanders, Celebrities of the Century (London 1886-90); Living leaders of the World (Chicago 1889). Nulevende personer er behandlede i de årligt udkommende: Wer ist’s og Who’s who in science. – Større serier er English men of letters (1879 ff.); Les grands écrivains français (1887 ff.); den svenske samling Memoar och bref (1900 ff.) og den danske Memoirer og Breve (1905 ff.).

Levnedsskildringer med et moralsk sigte var fremme allerede i den klassiske oldtid, hvor især Plutarks biografier var de mest udbredte. Disse vedblev igennem tiden at være populære, og især fra 1600-tallet blev de brugt som skabelon for moralske fortællinger. Denne mode fik en dansk efterligner i første halvdel af 1700-tallet i Ludvig Holbergs Adskillige store Helte og berømmelige Mænds sammenlignede Historier (1739-53) og Adskillige Heltinders og navnkundige Damers sammenlignede Historier (1745) som var bygget op som Plutarks biografier, med skildringer af to store personligheder efterfulgt af en sammenligning af disse to. Casper Peter Rothe overførte den moralske biografis tradition til danske personligheder med sit værk Forsøg til navnkundige danske Mænds Liv og Levnet der biograferede Peder Griffenfeld (1745) og i anden selvstændige del Peter Wessel Tordenskiold (1747-50). I Brave danske Mænds og Qvinders berømmelige Eftermæle (1753) havde han samlet ligprædikener og gravindskriptioner over en del danske personligheder, foruden at han selv havde forfattet biografier over nogle af disse. Ove Malling videreførte med Store og gode Handlinger af Danske, Norske og Holstenere (1777) Rothes bestræbelser, og i modsætning til Rothe fik Mallings værk succes og blev genoptrykt langt ind i 1800-tallet.

En anden gren af den biografiske genre som udvikledes i denne periode var det biografiske forfatterleksikon. Digteren og historiografen Claus Christoffersen Lyschander var den første i Danmark der skrev et sådant værk , men dette værk blev ikke trykt før i 1700-tallet og fandtes før den tid kun i afskrifter. Det første egentlige biografiske forfatterleksikon på dansk er Jens Worms Forsøg til et Lexicon over danske, norske og islandske lærde Mænd, som ved trykte Skrifter have giort sig bekiendte, saavelsom andre Ustuderede, som noget have skrevet (1771-84), og på dette foruden egne studier byggede litteraturforskeren og bibliotekaren Rasmus Nyerup sit Almindeligt Litteraturlexicon for Danmark, Norge og Island (1818-20). Den første egentlige biografiske monografi over en forfatter var Christian Molbechs Johannes Evalds Levnet, med Bidrag til hans Digterværkers Historie og Charakteristik (1831).

Traditionen med vidneudsagn og skriftemål blev bragt til den Nye Verden af puritanernes og kvækernes skribenter af selvbiografer og journaler hvor formen fortsatte med at være indflydelsesrig. Benjamin Franklins selvbiografi (1791) blev en prototype for den amerikanske succeshistorie. (Stone, 1982) Selvbiografi ville forblive en indflydelsesrig form i biografisk litteratur.

Generelt fulgte amerikansk biografi den engelske model, dog med indbefattet Thomas Carlyles opfattelse, at biografi var en del af historien. Carlyle har påstået, at store menneskers liv var nødvendigt for at forstå samfundet og dets institutioner. Mens de historiske impulser ville forblive et stærkt element i tidlig amerikanske biografi, amerikanske forfattere fandt af deres egen facon. Det der opstod, var en temmelig didaktiske form for biografi, der søgte at forme den individuelle karakter af læseren i processen for at definerer national karakter. (Casper, 1999)

Sondringen mellem masse biografi og litterær biografi, som havde dannet i midten af det nittende århundrede var udtryk for en strid mellem høj kultur og middelklasse kultur. Denne opdeling ville vare resten af århundredet. Biografi begyndte at blomstre takket være ny udgivelse teknologier og en ekspanderende læselyst. Denne revolution i forlagsvirksomheder gjort at bøger kom til rådighed for et større publikum. Næsten ti gange så mange amerikanske biografier udkom fra 1840 til 1860, end der udkom i de to første årtier af dette århundrede. Desuden udkom der billige paperbackudgaver af populære biografier for første gang. Også amerikanske tidsskrifter begyndte at offentliggøre serier af biografiske skitser. (Casper, 1999) Den aktuelle fokus flyttedes fra republikanske helte til selvstændige foretagsomme mænd og kvinder.

Meget af den sene 19. århundredes biografi forblev skabelonsagtig. Især blev der skrevet få selvbiografier i det 19. århundrede. Følgende århundrede oplevedes selvbiografiens renæssance begyndende med Booker T. Washingtons, Up From Slavery (1901) og efterfulgt af Henry Brooks Adams Education (1907), en krønike af selvstændige defineret svigt, som gik imod den fremherskende amerikanske succeshistorie. Offentliggørelsen af sociale selvbiografier af både mænd og kvinder begyndte at blomstre. (Stone, 1982)

Myndigheden i psykologi og sociologi var forbillede og ville præge det nye århundredes biografier. (Stone, 1982) Faldet af den "store mand" teoris betydning for historien var karakteristisk for det nye tankesæt. Menneskelig adfærd skulle forklares gennem darwinistisk teorier. "Sociologiske" biografier er en følge af deres persons handlinger som følge af miljøet, og en tendens til at nedtone individualitet. Udviklingen af psykoanalysen førte til en mere gennemtrængende og omfattende forståelse af de biografiske emner, og skribenterne til at lægge mere vægt på barndommen og ungdommen. Klart, psykologiske ideer var med til at ændre den måde, hvorpå amerikanerne læste og skrev biografier, selvbiografiens kultur udviklede sig som en terapi. (Casper, 1999)

Det konventionelle koncept af nationale helte og fortællinger om succes forsvandt i besættelsen af psykologisk udforskninger af personlighed. Den nye skole indenfor biografi fremhævede billedstormere, videnskabelige analytikere og fiktions skribenter (?) (engelsk: fictional biographers). Denne bølge inkluderede blandt andre Lytton Strachey, André Maurois, og Emil Ludwig. Stracheys biografier havde indflydelse svarende til den, som Samuel Johnson havde haft tidligere. I 1920'erne og '30’erne søgte biografiske forfattere at udnytte Stracheys popularitet og efterligne hans stil. Robert Graves (I, Claudius, 1934) skilte sig ud blandt der fulgte Stracheys model af ”afglorificerende biografier”. Tendensen i litterær biografi blev ledsaget i populær biografi af en slags "voyeurisme af berømtheder" i de tidlige årtier af dette århundrede. Sidstnævnte forms appel til læserne var mere baseret på nysgerrighed end moral eller patriotisme.

I tiden omkring 1. Verdenskrig blev billige hard-cover genoptryk populære. Årtiers 1920'erne oplevede en biografisk "boom". I 1929 blev næsten 700 biografier offentliggjort i USA, og den første opslagsværk om amerikansk biografi ser dagens lys. I de årtier, der fulgte, blev talrige biografier fortsat offentliggjort på trods af den økonomiske depression. De nåede et voksende publikum gennem billige formater og via offentlige biblioteker.

Ifølge den lærde Caroyln Heilbrun, blev kvinders biografier revolutionerede i løbet af anden bølge af feministisk aktivisme i 1970'erne. Her begyndte kvinder at blive portrætteret mere præcist, selv om det bagatelliserede resultaterne eller integriteten af en mand (Heilbrun 12).

Videobiografi

Den teknologiske udvikling har sat skub i udviklingen og populariteten af filmiske biografier, der anvender multimodale udtryksformer i kombinationen af video, fotografi, stemmeoptagelse, musik, og lydeffekt til at portrættere og illustrere en persons livsfortællinger. De filmiske biografier beskriver ofte færre episoder af en persons liv, men fokuserer på de vigtigste livsfortællinger, og illustrerer disse med flere virkemidler end bogbiografier.

Hvor det før har været forbeholdt produktionshuse at skabe biografiske dokumentarfilm, er det med fremkomsten af billig eller gratis lyd- og videoredigeringssoftware, så som Photostory, MovieMaker, Imovie, Jaycut og Audacity samt billigere produktionsudstyr i form af amatør og semiprofessionelle digital- og videokameraer blevet mulig for almindelige mennesker at skabe amatør videobiografier og dele disse online på sociale videodelingsservices. Den online deling muliggjordes med fremkomsten af web 2.0 og sociale videodelingssites som Youtube og Vimeo.

  • Sverige
  • Norge
    • Hvem er Hvem?, (årlig )
    • Tidsskrift for den norske Personalhistorie ved Bernt Moe (bind 1.—2., Kristiania 1840—50)
    • Norsk Tidsskrift for Personalhistorie og Genealogi (1901 ff.)
  • Danmark
Krak Blå Bog fra 1912
  • Finland
    • Biografinen nimikirja (Helsingfors 1879-83)
    • Tor Carpelan, Finsk biografisk handbok (1895-1903)

    Ved siden af de her nævnte værker findes i de nordiske lande en stor mængde biografiske specialarbejder, dels i leksikalsk form udarbejdede håndbøger (i Danmark for adel, boghandlere, farmaceuter, filologer, forstmænd, jurister, læger, lærere, officerer, præster, rigsdagsmænd) eller værker, hvori hovedvægten er lagt på portrætter med biografisk tekst som Dansk Portrætgalleri (1904-09).

  • Der uddeles årligt flere priser for biografier

    • Drainie-Taylor Biography Prize, Canada
    • National Biography Award, Australien
    • Pulitzer Prize for Biography or Autobiography, USA
    • Whitbread Prize for Best Biography, England
    • J. R. Ackerley Prize for Autobiography, England
    1. Hvis man ser bort fra biskop i Bergen Anders Foss, hvis værk ikke kendes mere. Jvfr Holger Fr. Rørdam, Klavs Christoffersen Lyskanders Levned, samt hans Bog om Danske Skribenter, Samfundet til den danske Litteraturs Fremme, 1868, s. 163ff
    • Casper, Scott E. Constructing American Lives: Biography and Culture in Nineteenth-Century America. Chapel Hill: University of North Carolina Press, 1999.
    • Heilbrun, Carolyn. Writing a Woman's Life. New York: Ballantine Books, 1989.
    • Manovich, Lev. The Language of New Media. Cambridge, MA: MIT Press, 2001.
    • Stone, Albert E. Autobiographical Occasions and Original Acts. Philadelphia: University of Pennsylvania Pres, 1982.
    • med radioudsendelse (1:27:00)

    Biografi
    biografi, opgørelse, personens, ikke, personlige, historikere, q43685815, sprog, overvåg, rediger, biografi, græsk, levnedsbeskrivelse, beskrivelse, menneskes, levned, hvis, skrevet, andre, biografi, hvis, skrevet, vedkommende, selvbiografi, eller, autobiograf. Biografi opgorelse af personens liv ikke personlige historikere se Q43685815 Sprog Overvag Rediger En biografi graesk for levnedsbeskrivelse er en beskrivelse af et menneskes liv og levned Hvis den er skrevet af andre er det en biografi Hvis den er skrevet af vedkommende er det en selvbiografi eller autobiografi I selvskildringen fremstiller forfatteren sin egen livsforelse Beromte eksempler er Augustins bekendelser og Rousseaus Les Confessions Nar den selvbiografiske skildring tillige behandler forfatterens samtidige gores overgangen fra autobiografi til erindringer eller memoirer hvorpa navnlig Frankrigs og Englands litteratur er sa rig Til biografisk litteratur i videste forstand henregnes breve og dagboger Den enkleste og korteste form er den annalistiske en opregning i kronologisk raekkefolge af alle data I omradet mellem biografi og selvbiografi findes en del biografier som ikke er skrevet af personen selv men med hjaelp af en ghostwriter ogsa tidligere kaldet en neger 1 som kan have skrevet det hele selv uden at laegge navn til eller bare have hjulpet til med at forbedre teksten Alice B Toklas selvbiografi er alene skrevet af Gertrude Stein Det mest omfattende danske vaerk om biografier er Dansk biografisk leksikon Indholdsfortegnelse 1 Oldtidens og middelalderens biografier 2 Det 19 arhundredes biografier 3 Biografiernes gennembrud i Danmark 4 Moderne biografi 4 1 Videobiografi 5 Nationale biografiske handboger 6 Nordiske biografiske handboger 7 Eksempler pa biografier 8 Priser 9 Se ogsa 10 Henvisninger og referencer 11 Ekstern henvisningOldtidens og middelalderens biografier RedigerHelt fra oldtiden har den biografiske kunst biografik som en gren af historieskrivningen staet i hoj anseelse bade fra den graeske og den romerske litteratur er der levnet os beromte skildringer af fremragende personligheders liv som Plutarchs sammenlignende levnedsskildringer Tacitus Agricola og Quintus Curtius Rufus Alexander den Store Fra middelalderen har vi isaer fremstillinger af hellige maends og kvinders liv og i de sidste arhundreder udgor biografi i alle landes bogfrembringelser en vaesentlig del af den historiske litteratur Det 19 arhundredes biografier RedigerDen biografiske litteratur er sa rig og omfattende at Eduard Maria Oettingers forsog pa en henvisningshandbog angaende den samlede litteratur Bibliographie biographique bind 1 2 2 oplag Bryssel 1854 kun blev et forsog Nyttige handboger af senere dato er E Edwards Handbook to the Litterature of Biography Vendea 1885 og Lawrence Barnett Philips Dictionary of biographical reference 1871 ny udgave London 1889 Af biografiske leksika af almindelig karakter dvs omfattende alle tider og lande haves Pierre Bayles Dictionnaire historique et critique Paris 1697 sidste udgave i 16 bind Paris 1820 Louis Gabriel Michauds Biographie universelle bind 1 85 Paris 1811 62 nyt oplag bind 1 45 Paris 1842 65 Ferdinand Hofers Nouvelle biographie generale bind 1 46 Paris 1852 66 Eduard Maria Oettingers Moniteur des dates pa tysk bind 1 9 Dresden 1866 82 John Aikin amp William Enfields General Biography bind 1 10 London 1799 1815 Andre biografiske samlervaerker er almindelige i deres omfang men begraensede i tid f eks til 19 arhundrede Louis Gustave Vapereau Dictionnaire universel des contemporains 6 Udgave Paris 1893 George Washington Moon Men and women of the time 13 Udg London 1891 Lloyd Charles Sanders Celebrities of the Century London 1886 90 Living leaders of the World Chicago 1889 Nulevende personer er behandlede i de arligt udkommende Wer ist s og Who s who in science Storre serier er English men of letters 1879 ff Les grands ecrivains francais 1887 ff den svenske samling Memoar och bref 1900 ff og den danske Memoirer og Breve 1905 ff Biografiernes gennembrud i Danmark RedigerLevnedsskildringer med et moralsk sigte var fremme allerede i den klassiske oldtid hvor isaer Plutarks biografier var de mest udbredte Disse vedblev igennem tiden at vaere populaere og isaer fra 1600 tallet blev de brugt som skabelon for moralske fortaellinger Denne mode fik en dansk efterligner i forste halvdel af 1700 tallet i Ludvig Holbergs Adskillige store Helte og berommelige Maends sammenlignede Historier 1739 53 og Adskillige Heltinders og navnkundige Damers sammenlignede Historier 1745 som var bygget op som Plutarks biografier med skildringer af to store personligheder efterfulgt af en sammenligning af disse to Casper Peter Rothe overforte den moralske biografis tradition til danske personligheder med sit vaerk Forsog til navnkundige danske Maends Liv og Levnet der biograferede Peder Griffenfeld 1745 og i anden selvstaendige del Peter Wessel Tordenskiold 1747 50 I Brave danske Maends og Qvinders berommelige Eftermaele 1753 havde han samlet ligpraedikener og gravindskriptioner over en del danske personligheder foruden at han selv havde forfattet biografier over nogle af disse Ove Malling videreforte med Store og gode Handlinger af Danske Norske og Holstenere 1777 Rothes bestraebelser og i modsaetning til Rothe fik Mallings vaerk succes og blev genoptrykt langt ind i 1800 tallet En anden gren af den biografiske genre som udvikledes i denne periode var det biografiske forfatterleksikon Digteren og historiografen Claus Christoffersen Lyschander var den forste i Danmark der skrev et sadant vaerk 2 men dette vaerk blev ikke trykt for i 1700 tallet og fandtes for den tid kun i afskrifter Det forste egentlige biografiske forfatterleksikon pa dansk er Jens Worms Forsog til et Lexicon over danske norske og islandske laerde Maend som ved trykte Skrifter have giort sig bekiendte saavelsom andre Ustuderede som noget have skrevet 1771 84 og pa dette foruden egne studier byggede litteraturforskeren og bibliotekaren Rasmus Nyerup sit Almindeligt Litteraturlexicon for Danmark Norge og Island 1818 20 Den forste egentlige biografiske monografi over en forfatter var Christian Molbechs Johannes Evalds Levnet med Bidrag til hans Digtervaerkers Historie og Charakteristik 1831 Moderne biografi RedigerTraditionen med vidneudsagn og skriftemal blev bragt til den Nye Verden af puritanernes og kvaekernes skribenter af selvbiografer og journaler hvor formen fortsatte med at vaere indflydelsesrig Benjamin Franklins selvbiografi 1791 blev en prototype for den amerikanske succeshistorie Stone 1982 Selvbiografi ville forblive en indflydelsesrig form i biografisk litteratur Generelt fulgte amerikansk biografi den engelske model dog med indbefattet Thomas Carlyles opfattelse at biografi var en del af historien Carlyle har pastaet at store menneskers liv var nodvendigt for at forsta samfundet og dets institutioner Mens de historiske impulser ville forblive et staerkt element i tidlig amerikanske biografi amerikanske forfattere fandt af deres egen facon Det der opstod var en temmelig didaktiske form for biografi der sogte at forme den individuelle karakter af laeseren i processen for at definerer national karakter Casper 1999 Sondringen mellem masse biografi og litteraer biografi som havde dannet i midten af det nittende arhundrede var udtryk for en strid mellem hoj kultur og middelklasse kultur Denne opdeling ville vare resten af arhundredet Biografi begyndte at blomstre takket vaere ny udgivelse teknologier og en ekspanderende laeselyst Denne revolution i forlagsvirksomheder gjort at boger kom til radighed for et storre publikum Naesten ti gange sa mange amerikanske biografier udkom fra 1840 til 1860 end der udkom i de to forste artier af dette arhundrede Desuden udkom der billige paperbackudgaver af populaere biografier for forste gang Ogsa amerikanske tidsskrifter begyndte at offentliggore serier af biografiske skitser Casper 1999 Den aktuelle fokus flyttedes fra republikanske helte til selvstaendige foretagsomme maend og kvinder Meget af den sene 19 arhundredes biografi forblev skabelonsagtig Isaer blev der skrevet fa selvbiografier i det 19 arhundrede Folgende arhundrede oplevedes selvbiografiens renaessance begyndende med Booker T Washingtons Up From Slavery 1901 og efterfulgt af Henry Brooks Adams Education 1907 en kronike af selvstaendige defineret svigt som gik imod den fremherskende amerikanske succeshistorie Offentliggorelsen af sociale selvbiografier af bade maend og kvinder begyndte at blomstre Stone 1982 Myndigheden i psykologi og sociologi var forbillede og ville praege det nye arhundredes biografier Stone 1982 Faldet af den store mand teoris betydning for historien var karakteristisk for det nye tankesaet Menneskelig adfaerd skulle forklares gennem darwinistisk teorier Sociologiske biografier er en folge af deres persons handlinger som folge af miljoet og en tendens til at nedtone individualitet Udviklingen af psykoanalysen forte til en mere gennemtraengende og omfattende forstaelse af de biografiske emner og skribenterne til at laegge mere vaegt pa barndommen og ungdommen Klart psykologiske ideer var med til at aendre den made hvorpa amerikanerne laeste og skrev biografier selvbiografiens kultur udviklede sig som en terapi Casper 1999 Det konventionelle koncept af nationale helte og fortaellinger om succes forsvandt i besaettelsen af psykologisk udforskninger af personlighed Den nye skole indenfor biografi fremhaevede billedstormere videnskabelige analytikere og fiktions skribenter engelsk fictional biographers Denne bolge inkluderede blandt andre Lytton Strachey Andre Maurois og Emil Ludwig Stracheys biografier havde indflydelse svarende til den som Samuel Johnson havde haft tidligere I 1920 erne og 30 erne sogte biografiske forfattere at udnytte Stracheys popularitet og efterligne hans stil Robert Graves I Claudius 1934 skilte sig ud blandt der fulgte Stracheys model af afglorificerende biografier Tendensen i litteraer biografi blev ledsaget i populaer biografi af en slags voyeurisme af beromtheder i de tidlige artier af dette arhundrede Sidstnaevnte forms appel til laeserne var mere baseret pa nysgerrighed end moral eller patriotisme I tiden omkring 1 Verdenskrig blev billige hard cover genoptryk populaere Artiers 1920 erne oplevede en biografisk boom I 1929 blev naesten 700 biografier offentliggjort i USA og den forste opslagsvaerk om amerikansk biografi ser dagens lys I de artier der fulgte blev talrige biografier fortsat offentliggjort pa trods af den okonomiske depression De naede et voksende publikum gennem billige formater og via offentlige biblioteker Ifolge den laerde Caroyln Heilbrun blev kvinders biografier revolutionerede i lobet af anden bolge af feministisk aktivisme i 1970 erne Her begyndte kvinder at blive portraetteret mere praecist selv om det bagatelliserede resultaterne eller integriteten af en mand Heilbrun 12 Videobiografi Rediger Den teknologiske udvikling har sat skub i udviklingen og populariteten af filmiske biografier der anvender multimodale udtryksformer i kombinationen af video fotografi stemmeoptagelse musik og lydeffekt til at portraettere og illustrere en persons livsfortaellinger De filmiske biografier beskriver ofte faerre episoder af en persons liv men fokuserer pa de vigtigste livsfortaellinger og illustrerer disse med flere virkemidler end bogbiografier Hvor det for har vaeret forbeholdt produktionshuse at skabe biografiske dokumentarfilm er det med fremkomsten af billig eller gratis lyd og videoredigeringssoftware sa som Photostory MovieMaker Imovie Jaycut og Audacity samt billigere produktionsudstyr i form af amator og semiprofessionelle digital og videokameraer blevet mulig for almindelige mennesker at skabe amator videobiografier og dele disse online pa sociale videodelingsservices Den online deling muliggjordes med fremkomsten af web 2 0 og sociale videodelingssites som Youtube og Vimeo Nationale biografiske handboger RedigerEngland Dictionary of national Biography redigeret af Leslie Stephen og Sidney Lee bind 1 63 London 1885 1900 Frederic Boase Modern english Biography 1892 ff Who s who arlig Amerika Appleton s Cyclopedia of American Biography redigeret af James Grant Wilson og John Fiske bind 1 6 New York 1887 89 Suppleret 1900 The National Cyclopaedia of American Biography bind 1 2 New York 1802 03 Who s who in America arlig Holland og Belgien Abraham Jacob van der Aa Biographisch Wordenboeek der Nederlanden bind 1 21 Haarlem 1852 78 Biographie nationale udgave af Videnskabelig Akademi i Bryssel bind 1 12 Bryssel 1866 92 Frankrig Ernest Glaser Biographie nationale des contemporains Paris 1878 C E Curinier Dictionnaire national des contemporains 1900 ff Qui etes vous arlig Italien Cesare Cantu Italiani illustr bind 1 3 Milano 1873 74 Chi e arlig Rusland Alexander Polovtsov Russ biogr Leksikon 1896 ff Spanien Manuel Jose Quintana Vidas de Espanoles celebres bind 1 3 Madrid 1833 41 Tyskland Allgemeine deutsche Biographie Leipzig 1875 ff Biographisches Jahrbuch und deutscher Nekrolog 1897 ff Schweiz Galerie Suisse udgave af Eugene Secretan bind 1 3 Lausanne 1873 80 Ostrig Constantin von Wurzbach Biographisches Lexikon des Kaiserthums Oesterreich bind 1 60 Wien 1856 91 Orienten Thomas William Beale Oriental biographical Dictionary Calcutta 1881 Australien Philip Dearman Mennell Dictionary of Australasian Biography London 1892 Nordiske biografiske handboger RedigerSverige Biographiskt lexicon ofver namnkunnige svenska man bind l 23 Upsala 1835 57 med Ny Foljd bind 1 9 Upsala 1857 83 Herman Hofberg Svenskt biografiskt handlexikon 2 bind Stockholm 1906 Vem ar det arlig fra 1912 og frem til 2001 Personhistorisk tidskrift 1898 ff Norge Hvem er Hvem arlig Tidsskrift for den norske Personalhistorie ved Bernt Moe bind 1 2 Kristiania 1840 50 Norsk Tidsskrift for Personalhistorie og Genealogi 1901 ff Danmark Krak Bla Bog fra 1912 C F Bricka Dansk biografisk Leksikon bind 1 19 Kobenhavn 1887 1905 2 udgave 1933 44 3 og nyeste udgave 1979 84 Vilhelm Richter 100 Aars Dodsfald 1901 05 Kraks Bla Bog arlig Personalhistorisk Tidsskrift 1880 ff Personalhistoriske Samlinger 1906 13 Finland Biografinen nimikirja Helsingfors 1879 83 Tor Carpelan Finsk biografisk handbok 1895 1903 Ved siden af de her naevnte vaerker findes i de nordiske lande en stor maengde biografiske specialarbejder dels i leksikalsk form udarbejdede handboger i Danmark for adel boghandlere farmaceuter filologer forstmaend jurister laeger laerere officerer praester rigsdagsmaend eller vaerker hvori hovedvaegten er lagt pa portraetter med biografisk tekst som Dansk Portraetgalleri 1904 09 Eksempler pa biografier RedigerArne Hardis Idealisten en biografi om Hans Scherfig ISBN 978 87 02 05508 5 Bo Lidegaard Jens Otto Krag Bind 1 1914 1961 ISBN 87 02 02203 6 Bind 2 1962 1978 ISBN 978 87 02 02204 9 Olof Lagercrantz Eftertanker om Strindberg ISBN 87 88211 43 6Priser RedigerDer uddeles arligt flere priser for biografier Drainie Taylor Biography Prize Canada National Biography Award Australien Pulitzer Prize for Biography or Autobiography USA Whitbread Prize for Best Biography England J R Ackerley Prize for Autobiography EnglandSe ogsa RedigerBibliografi Genealogi HeraldikHenvisninger og referencer Rediger Ghostwriter neger kreativ assistent politiken dk Hvis man ser bort fra biskop i Bergen Anders Foss hvis vaerk ikke kendes mere Jvfr Holger Fr Rordam Klavs Christoffersen Lyskanders Levned samt hans Bog om Danske Skribenter Samfundet til den danske Litteraturs Fremme 1868 s 163ff Casper Scott E Constructing American Lives Biography and Culture in Nineteenth Century America Chapel Hill University of North Carolina Press 1999 Heilbrun Carolyn Writing a Woman s Life New York Ballantine Books 1989 Manovich Lev The Language of New Media Cambridge MA MIT Press 2001 Stone Albert E Autobiographical Occasions and Original Acts Philadelphia University of Pennsylvania Pres 1982 Ekstern henvisning RedigerSandhed og sladder dr dk P1 Kulturkontoret med radioudsendelse 1 27 00 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Biografi amp oldid 9898440, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

    artikel

    , læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.