fbpx
Wikipedia

Borgmester

En borgmester er den øverste administrative og politiske leder i en kommune såvel i Danmark som i udlandet. Borgmesteren vælges enten direkte af vælgerne eller af medlemmerne af kommunens folkevalgte forsamling.

Indholdsfortegnelse

I Danmark vælges borgmestrene af kommunalbestyrelsen/byrådet som led i den konstituering, der foregår umiddelbart efter kommunalvalgets afholdelse. Det sker ved simpelt flertal, således at den største valggruppe kan udpege borgmesteren. Borgmesteren er udover at være leder af kommunalbestyrelsen/byrådet også født formand for kommunens økonomiudvalg, der træffer de overordnede økonomiske dispositioner i kommunen.

I København hedder den øverste politiske leder imidlertid overborgmester, mens en borgmester er leder af et bestemt forvaltningsområde, f.eks. skoleområdet.

Ordet kom ind i dansk sprogbrug via plattysk i middelalderen som en betegnelse for formanden i købstædernes råd. En sådan formand omtales første gang i Slesvig i 1342 under den latinske titel proconsul og kort efter også andetsteds, og i hvert fald siden begyndelsen af 1400-tallet blev borgmester og råd den stående benævnelse på magistraten i byerne. Der fandtes dengang i almindelighed to borgmestre i hver by (København og Malmø fik senere endog fire), og embederne blev vistnok besat ved valg af rådmændene i forening med borgerskabet. Dog begyndte kongen snart at forbeholde sig en stadfæstelses- eller indsættelsesret, og denne udvikling fortsattes efter reformationen, således at borgmesteren efterhånden fra at være en borgerlig gik over til at blive en kongelig embedsmand. Efter 1660 blev det slået fast, at borgmesteren skulle udnævnes af kongen, men ved den 1682 gennemførte store reduktion af øvrighedspersonernes antal forsvandt stillingen tillige med hele rådet i omtrent halvdelen af købstæderne, hvor byfogeden i fremtiden skulle besørge magistratsforretningerne. På denne vej gik man senere videre, så at det efterhånden blev en sjælden undtagelse, at en købstad havde en særlig fra byfogeden forskellig magistrat. I 1915 fandtes en sådan således kun i København, Helsingør, Odense, Aalborg, Randers, Aarhus og Esbjerg og bestod her kun af en enkelte borgmester, idet de øvrige borgmestre og rådmænd i tidens løb var forsvundet.

Imidlertid blev det med loven om købstadskommuner af 26. maj 1868 bestemt, at disse skulle styres af et byråd med et antal valgte medlemmer og en af kongen beskikket borgmester som formand. Betegnelsen borgmester kunne derfor i en årrække både være en øvrighedsperson og formanden for byrådet.

I sognekommunerne begyndte man fra 1920'erne enkelte steder også at bruge betegnelsen borgmester om sognerådsformanden, og med kommunalreformen i 1970 kom kommunalbestyrelsens formænd overalt til at hedde borgmestre. Ved samme lejlighed fik den politiske og administrative leder i et amt titel af amtsborgmester.

Siden strukturreformen i 2007 har Danmark haft 98 kommuner, der hver har én borgmester, bortset fra København, der har én overborgmester og seks borgmestre.

Borgmester
borgmester, leder, lokal, forvaltning, eller, kommune, sprog, overvåg, rediger, borgmester, øverste, administrative, politiske, leder, kommune, såvel, danmark, udlandet, vælges, enten, direkte, vælgerne, eller, medlemmerne, kommunens, folkevalgte, forsamling, . Borgmester leder af en lokal forvaltning sa som by eller kommune Sprog Overvag Rediger En borgmester er den overste administrative og politiske leder i en kommune savel i Danmark som i udlandet Borgmesteren vaelges enten direkte af vaelgerne eller af medlemmerne af kommunens folkevalgte forsamling Indholdsfortegnelse 1 Valg af borgmester 2 Ordets oprindelse 3 Nyere tid 4 Se ogsaValg af borgmester RedigerI Danmark vaelges borgmestrene af kommunalbestyrelsen byradet som led i den konstituering der foregar umiddelbart efter kommunalvalgets afholdelse Det sker ved simpelt flertal saledes at den storste valggruppe kan udpege borgmesteren Borgmesteren er udover at vaere leder af kommunalbestyrelsen byradet ogsa fodt formand for kommunens okonomiudvalg der traeffer de overordnede okonomiske dispositioner i kommunen I Kobenhavn hedder den overste politiske leder imidlertid overborgmester mens en borgmester er leder af et bestemt forvaltningsomrade f eks skoleomradet Ordets oprindelse RedigerOrdet kom ind i dansk sprogbrug via plattysk i middelalderen som en betegnelse for formanden i kobstaedernes rad En sadan formand omtales forste gang i Slesvig i 1342 under den latinske titel proconsul og kort efter ogsa andetsteds og i hvert fald siden begyndelsen af 1400 tallet blev borgmester og rad den staende benaevnelse pa magistraten i byerne Der fandtes dengang i almindelighed to borgmestre i hver by Kobenhavn og Malmo fik senere endog fire og embederne blev vistnok besat ved valg af radmaendene i forening med borgerskabet Dog begyndte kongen snart at forbeholde sig en stadfaestelses eller indsaettelsesret og denne udvikling fortsattes efter reformationen saledes at borgmesteren efterhanden fra at vaere en borgerlig gik over til at blive en kongelig embedsmand Efter 1660 blev det slaet fast at borgmesteren skulle udnaevnes af kongen men ved den 1682 gennemforte store reduktion af ovrighedspersonernes antal forsvandt stillingen tillige med hele radet i omtrent halvdelen af kobstaederne hvor byfogeden i fremtiden skulle besorge magistratsforretningerne Pa denne vej gik man senere videre sa at det efterhanden blev en sjaelden undtagelse at en kobstad havde en saerlig fra byfogeden forskellig magistrat I 1915 fandtes en sadan saledes kun i Kobenhavn Helsingor Odense Aalborg Randers Aarhus og Esbjerg og bestod her kun af en enkelte borgmester idet de ovrige borgmestre og radmaend i tidens lob var forsvundet Imidlertid blev det med loven om kobstadskommuner af 26 maj 1868 bestemt at disse skulle styres af et byrad med et antal valgte medlemmer og en af kongen beskikket borgmester som formand Betegnelsen borgmester kunne derfor i en arraekke bade vaere en ovrighedsperson og formanden for byradet Nyere tid RedigerI sognekommunerne begyndte man fra 1920 erne enkelte steder ogsa at bruge betegnelsen borgmester om sogneradsformanden og med kommunalreformen i 1970 kom kommunalbestyrelsens formaend overalt til at hedde borgmestre Ved samme lejlighed fik den politiske og administrative leder i et amt titel af amtsborgmester Siden strukturreformen i 2007 har Danmark haft 98 kommuner der hver har en borgmester bortset fra Kobenhavn der har en overborgmester og seks borgmestre Se ogsa RedigerViceborgmester Regionsradsformand AmtsborgmesterHentet fra https da wikipedia org w index php title Borgmester amp oldid 9439275, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.