fbpx
Wikipedia

Bosnien-Hercegovina

Bosnien-Hercegovina (bosnisk, kroatisk og serbisk (latinsk alfabet): Bosna i Hercegovina, bosnisk og serbisk (kyrillisk alfabet):Боснa и Херцеговина) er et land på Balkanhalvøen omgivet af land på alle sider undtagen i sydvest, hvor landet har en smal adgang til Adriaterhavet. Grænselandene er Kroatien i nord og vest, Montenegro i sydøst og Serbien i øst. Landet var tidligere en republik i Jugoslavien.

Bosnien og Hercegovina
Bosna i Hercegovina
Босна и Херцеговина
Nationalvåben
Motto: Intet
Hovedstad
og største by
Sarajevo
43°51′N18°22′Ø /43.850°N 18.367°Ø /43.850; 18.367
Officielle sprog Bosnisk, kroatisk, serbisk
Regeringsform Føderal republik
Valentin Inzko
Milorad Dodik
Zoran Tegeltija
Uafhængighed
• Fra Jugoslavien
5. april 1992
Areal
• Total
51.197 km2
Vand (%)
Ubetydeligt
Indbyggertal og befolkning
• Anslået
3.507.017 (2017)
68,5/km2
Valuta Konvertibilna mark - EUR (BAM)
TidszoneUTC+1 (CEST)
• Sommer (DST)
UTC+1 (CEST)
Kendings-
bogstaver (bil)
BiH (Bosna i Hercegovina)
Luftfartøjs-
registreringskode
T9
Internetdomæne .ba
Telefonkode +387
ISO 3166-kode BA, BIH, 070
  1. nuværende serbisk medlem af præsidentskabet
  2. nuværende bosniakisk medlem af præsidentskabet
  3. nuværende kroatisk medlem af præsidentskabet

Bosnien-Hercegovina er i dag delt i to enheder:

Brčko (BD) i det nordlige Bosnien er en selvstændig administrativ enhed under Bosnien-Hercegovina, som hører under et kondominat under både Føderationen og Republika Srpska.

I oldtiden var området en del af Illyrien. Fra år 9 e.Kr. fik romerne fast kontrol med området, og det latinske sprog vandt efterhånden udbredelse. Administrativt blev området delt mellem provinserne Dalmatien og Pannonien. I 300- og 400-tallet blev det invaderet af gotere og kort efter 600 af slavere, som gjorde hele området homogent slavisktalende. I 600–1100-tallet forsøgte Ungarn, Serbien, Kroatien og Det Byzantinske Rige at vinde herredømmet over området. Ban Kulin (1163–1204), der regerede fra 1180 til 1204, grundlagde en selvstændig, bosnisk stat og en unik bosnisk kirke af bogomilsk tilsnit. Hans styre huskes som Bosniens guldalder, og han er en fælles helt i bosniske nationale folkeeventyr. Tvrtko 1. Kotromanić (1338–1391) var en vigtig, indfødt regent af middelalderens Bosnien, der omdannede landet fra et selvstændigt fyrstendømme (banat) til et uafhængigt kongerige. Tvrtko 1 var en stor erobrer, og hans rige udviklede sig til et Storbosnien, som ved hans død i 1391 ud over det nuværende Bosnien omfattede det sydlige Dalmatien samt dele af Montenegro og Serbien.

I 1415-1878 blev Bosnien en vigtig del af det Osmanniske Rige, der gradvist havde erobret området, især på grund af dets geografiske placering. I løbet af de over 450 år tilførte Den høje Port (Osmannerrigets regering) Bosnien en del indvandrere fra andre egne af riget. I tiden efter den tyrkiske erobring konverterede en stor del af den bosniske befolkning til islam; de fleste af konvertitterne havde tilhørt den bogomilske bosniske kirke. I Bosnien omfattede omvendelsen til islam større procentdele af befolkningen end tilfældet var i andre områder, som osmannerne havde erobret på Balkanhalvøen (f.eks. Bulgarien, Serbien, Epirus, Grækenland). Bosniske muslimer klarede sig godt i det Osmanniske Rige og leverede militære ledere, storvesirer og diplomater til dette. I 1800-tallet var der en del revolter mod det Osmanniske Rige som kulminerede med kort selvstændighed under Husein-kapetan Gradaščević (Dragon of Bosnia).

I kølvandet på Den russisk-tyrkiske krig (1877-1878) blev Bosnien og Hercegovina i 1878 underlagt Østrig-Ungarn; selvom landet stadig formelt var en del af Det Osmanniske Rige, gav aftalen Østrig-Ungarn ret til at besætte og forvalte området som et protektorat. Allerede inden papirerne nåede at blive underskrevet i Paris, marcherede den østrig-ungarske hær ind i Bosnien og besejrede bosniakkerne (bosniske muslimer) efter en kortvarig krig. Den tredjedel af befolkningen, som var serbere, modsatte sig senere den østrig-ungarske magt på grund af forbitrelse i Serbien, hvor man havde forestillet sig, at området skulle være serbisk, når tyrkernes herredømme på Balkan endelig brød sammen.

Den serbiske misfornøjelse med den østrig-ungarske dominans var baggrunden for den serbiske student Gavrilo Princips attentat på den østrig-ungarske tronfølger, Franz Ferdinand, da han var på officielt besøg i Sarajevo i juni 1914. Drabet på den østrig-ungarske tronfølger og hans gravide kone udløste den diplomatiske krise, som førte til udbruddet af 1. verdenskrig. Verdenskrigen medførte Østrig-Ungarns nederlag og opløsning og til Bosniens forsvinden som administrativ enhed i en ny statsdannelse. Provinsgrænserne i det nye sydslaviske kongerige (fra 1929 Jugoslavien) blev trukket på tværs af de gamle grænser. Det nye sydslaviske kongerige kaldte sig indtil 1929 Kongeriget af Serbere, Kroater og Slovenere, og bosnierne måtte derpå selv finde ud af, om de ville betragte sig som serbere eller kroater.

Bosnien-Hercegovina blev den del af Jugoslavien under 2. verdenskrig, som led mest af krigens gru. Det var her, de kommunistisk ledede partisaner under Tito fik opbyggede deres magtbasis. I Jajce i Bosnien dannedes den 29. november 1943 grundlaget for en jugoslavisk forbundsrepublik baseret på jævnbyrdighed mellem nationerne. Under krigen erobrede den fascistiske kroatiske stat under Ante Pavelić næsten hele Bosnien-Hercegovina og indledte en udryddelseskrig mod den store serbiske befolkningsgruppe i området. Derfor udviklede 2. verdenskrig sig i Bosnien Hercegovina sig til en todelt krig, hvor der både udkæmpedes en befrielseskrig imod den udefrakommende besættelsesmagt og en borgerkrig imellem Jugoslaviens etniske og politiske grupper. Grupperne var den kroatiske ustasjabevægelse, den serbiske tjetnikbevægelse, tysk-bosniakkiske SS-divisioner (SS Handschar) og de kommunistiske partisaner ledet af Tito. Titos partisaner vandt til sidst og nød støtte af alle etniske grupper i Bosnien-Hercegovina. Bosnien-Hercegovina blev i 1945 en af de seks nye, jugoslaviske republikker, og det inden for grænserne fra før 1918 med enkelte justeringer. Der fandt hovedsagelig af statistiske grunde en registrering sted af borgernes nationale tilhørsforhold.

Først i 1971 blev betegnelsen muslimani (muslimer) brugt som officiel statistisk kategori. Indtil da måtte bosnierne selv finde ud af, om de ville betragte sig kun som serbere eller kroater. Muslimerne blev nu Bosnien-Hercegovinas største befolkningsgruppe, mens serberne var den næststørste. Den nye etniske kategori spillede dog ingen rolle, så længe det kommunistiske parti styrede Bosnien.

Bosnien var ikke i forgrunden under de politiske og senere militære kampe, som førte til Jugoslaviens reelle opløsning i 1991. Krigen brød ud i forbindelse med EU-landenes anerkendelse af Bosnien-Hercegovina som uafhængig stat 6. april 1992. Der fandt omfattende etniske udrensninger sted, og hvad der reelt var en krig mod civilbefolkningen, gav sig også udslag i de værste massakrer i Europa siden 2. verdenskrig, blandt andet i Srebrenica og belejringen af Sarajevo. Ved den amerikansk-mæglede Daytonaftale i november 1995 enedes den bosniske, den kroatiske og den serbiske præsident om et udadtil forenet Bosnien-Hercegovina, men som indadtil var opdelt i to politisk-administrative enheder.

  1. , hentet 8. april 2019 (fra Wikidata).
Spire
Denne artikel om Bosnien-Hercegovinas geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved atudvide den.

Koordinater:44°N18°Ø /44°N 18°Ø /44; 18

Bosnien-Hercegovina
bosnien, hercegovina, sprog, overvåg, rediger, omdirigeret, bosnien, hercegovina, bosnisk, kroatisk, serbisk, latinsk, alfabet, bosna, hercegovina, bosnisk, serbisk, kyrillisk, alfabet, Боснa, Херцеговина, land, balkanhalvøen, omgivet, land, alle, sider, undta. Bosnien Hercegovina Sprog Overvag Rediger Omdirigeret fra Bosnien og Hercegovina Bosnien Hercegovina bosnisk kroatisk og serbisk latinsk alfabet Bosna i Hercegovina bosnisk og serbisk kyrillisk alfabet Bosna i Hercegovina er et land pa Balkanhalvoen omgivet af land pa alle sider undtagen i sydvest hvor landet har en smal adgang til Adriaterhavet Graenselandene er Kroatien i nord og vest Montenegro i sydost og Serbien i ost Landet var tidligere en republik i Jugoslavien Bosnien og Hercegovina Bosna i Hercegovina Bosna i HercegovinaFlag NationalvabenMotto IntetNationalmelodi IntermecoHovedstad og storste bySarajevo 43 51 N 18 22 O 43 850 N 18 367 O 43 850 18 367Officielle sprogBosnisk kroatisk serbiskRegeringsformFoderal republik Den Hoje RepraesentantValentin Inzko Formand for praesidentskabetMilorad Dodik PraesidentskabMilorad DodikaSefik DzaferovicbZeljko Komsicc PremierministerZoran TegeltijaUafhaengighed Fra Jugoslavien5 april 1992Areal Total51 197 km2 Vand UbetydeligtIndbyggertal og befolkning Anslaet3 507 017 2017 1 Taethed68 5 km2ValutaKonvertibilna mark EUR a href wiki ISO 4217 title ISO 4217 BAM a TidszoneUTC 1 CEST Sommer DST UTC 1 CEST Kendings bogstaver bil BiH Bosna i Hercegovina Luftfartojs registreringskodeT9Internetdomaene baTelefonkode 387ISO 3166 kodeBA BIH 070nuvaerende serbisk medlem af praesidentskabetnuvaerende bosniakisk medlem af praesidentskabetnuvaerende kroatisk medlem af praesidentskabet Bosnien Hercegovina er i dag delt i to enheder Foderationen af Bosnien og Hercegovina der er domineret af bosniakker bosniske muslimer og kroater Republika Srpska RS der er domineret af serbere Brcko BD i det nordlige Bosnien er en selvstaendig administrativ enhed under Bosnien Hercegovina som horer under et kondominat under bade Foderationen og Republika Srpska Historie RedigerI oldtiden var omradet en del af Illyrien Fra ar 9 e Kr fik romerne fast kontrol med omradet og det latinske sprog vandt efterhanden udbredelse Administrativt blev omradet delt mellem provinserne Dalmatien og Pannonien I 300 og 400 tallet blev det invaderet af gotere og kort efter 600 af slavere som gjorde hele omradet homogent slavisktalende I 600 1100 tallet forsogte Ungarn Serbien Kroatien og Det Byzantinske Rige at vinde herredommet over omradet Ban Kulin 1163 1204 der regerede fra 1180 til 1204 grundlagde en selvstaendig bosnisk stat og en unik bosnisk kirke af bogomilsk tilsnit Hans styre huskes som Bosniens guldalder og han er en faelles helt i bosniske nationale folkeeventyr Tvrtko 1 Kotromanic 1338 1391 var en vigtig indfodt regent af middelalderens Bosnien der omdannede landet fra et selvstaendigt fyrstendomme banat til et uafhaengigt kongerige Tvrtko 1 var en stor erobrer og hans rige udviklede sig til et Storbosnien som ved hans dod i 1391 ud over det nuvaerende Bosnien omfattede det sydlige Dalmatien samt dele af Montenegro og Serbien I 1415 1878 blev Bosnien en vigtig del af det Osmanniske Rige der gradvist havde erobret omradet isaer pa grund af dets geografiske placering I lobet af de over 450 ar tilforte Den hoje Port Osmannerrigets regering Bosnien en del indvandrere fra andre egne af riget I tiden efter den tyrkiske erobring konverterede en stor del af den bosniske befolkning til islam de fleste af konvertitterne havde tilhort den bogomilske bosniske kirke I Bosnien omfattede omvendelsen til islam storre procentdele af befolkningen end tilfaeldet var i andre omrader som osmannerne havde erobret pa Balkanhalvoen f eks Bulgarien Serbien Epirus Graekenland Bosniske muslimer klarede sig godt i det Osmanniske Rige og leverede militaere ledere storvesirer og diplomater til dette I 1800 tallet var der en del revolter mod det Osmanniske Rige som kulminerede med kort selvstaendighed under Husein kapetan Gradascevic Dragon of Bosnia I kolvandet pa Den russisk tyrkiske krig 1877 1878 blev Bosnien og Hercegovina i 1878 underlagt Ostrig Ungarn selvom landet stadig formelt var en del af Det Osmanniske Rige gav aftalen Ostrig Ungarn ret til at besaette og forvalte omradet som et protektorat Allerede inden papirerne naede at blive underskrevet i Paris marcherede den ostrig ungarske haer ind i Bosnien og besejrede bosniakkerne bosniske muslimer efter en kortvarig krig Den tredjedel af befolkningen som var serbere modsatte sig senere den ostrig ungarske magt pa grund af forbitrelse i Serbien hvor man havde forestillet sig at omradet skulle vaere serbisk nar tyrkernes herredomme pa Balkan endelig brod sammen Den serbiske misfornojelse med den ostrig ungarske dominans var baggrunden for den serbiske student Gavrilo Princips attentat pa den ostrig ungarske tronfolger Franz Ferdinand da han var pa officielt besog i Sarajevo i juni 1914 Drabet pa den ostrig ungarske tronfolger og hans gravide kone udloste den diplomatiske krise som forte til udbruddet af 1 verdenskrig Verdenskrigen medforte Ostrig Ungarns nederlag og oplosning og til Bosniens forsvinden som administrativ enhed i en ny statsdannelse Provinsgraenserne i det nye sydslaviske kongerige fra 1929 Jugoslavien blev trukket pa tvaers af de gamle graenser Det nye sydslaviske kongerige kaldte sig indtil 1929 Kongeriget af Serbere Kroater og Slovenere og bosnierne matte derpa selv finde ud af om de ville betragte sig som serbere eller kroater Bosnien Hercegovina blev den del af Jugoslavien under 2 verdenskrig som led mest af krigens gru Det var her de kommunistisk ledede partisaner under Tito fik opbyggede deres magtbasis I Jajce i Bosnien dannedes den 29 november 1943 grundlaget for en jugoslavisk forbundsrepublik baseret pa jaevnbyrdighed mellem nationerne Under krigen erobrede den fascistiske kroatiske stat under Ante Pavelic naesten hele Bosnien Hercegovina og indledte en udryddelseskrig mod den store serbiske befolkningsgruppe i omradet Derfor udviklede 2 verdenskrig sig i Bosnien Hercegovina sig til en todelt krig hvor der bade udkaempedes en befrielseskrig imod den udefrakommende besaettelsesmagt og en borgerkrig imellem Jugoslaviens etniske og politiske grupper Grupperne var den kroatiske ustasjabevaegelse den serbiske tjetnikbevaegelse tysk bosniakkiske SS divisioner SS Handschar og de kommunistiske partisaner ledet af Tito Titos partisaner vandt til sidst og nod stotte af alle etniske grupper i Bosnien Hercegovina Bosnien Hercegovina blev i 1945 en af de seks nye jugoslaviske republikker og det inden for graenserne fra for 1918 med enkelte justeringer Der fandt hovedsagelig af statistiske grunde en registrering sted af borgernes nationale tilhorsforhold Forst i 1971 blev betegnelsen muslimani muslimer brugt som officiel statistisk kategori Indtil da matte bosnierne selv finde ud af om de ville betragte sig kun som serbere eller kroater Muslimerne blev nu Bosnien Hercegovinas storste befolkningsgruppe mens serberne var den naeststorste Den nye etniske kategori spillede dog ingen rolle sa laenge det kommunistiske parti styrede Bosnien Bosnien var ikke i forgrunden under de politiske og senere militaere kampe som forte til Jugoslaviens reelle oplosning i 1991 Krigen brod ud i forbindelse med EU landenes anerkendelse af Bosnien Hercegovina som uafhaengig stat 6 april 1992 Der fandt omfattende etniske udrensninger sted og hvad der reelt var en krig mod civilbefolkningen gav sig ogsa udslag i de vaerste massakrer i Europa siden 2 verdenskrig blandt andet i Srebrenica og belejringen af Sarajevo Ved den amerikansk maeglede Daytonaftale i november 1995 enedes den bosniske den kroatiske og den serbiske praesident om et udadtil forenet Bosnien Hercegovina men som indadtil var opdelt i to politisk administrative enheder Geografi RedigerBosnien omradet er pa 42 115 km stort set pa storrelse med Danmark Hercegovina omradet er pa 9 449 km og omfatter omradet syd for landets storste by Sarajevo og ud til Adriaterhavet Kilder og eksterne henvisninger Rediger World Bank Open Data hentet 8 april 2019 fra Wikidata Bloomberg Bosnien er verdens naestvaerste sted Wikimedia Commons har flere filer relateret til Bosnien Hercegovina The World Factbook om Bosnien Hercegovina Spire Denne artikel om Bosnien Hercegovinas geografi er en spire som bor udbygges Du er velkommen til at hjaelpe Wikipedia ved at udvide den Koordinater 44 N 18 O 44 N 18 O 44 18Hentet fra https da wikipedia org w index php title Bosnien Hercegovina amp oldid 10620931, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.