fbpx
Wikipedia

Bruttonationalprodukt

"BNP" omdirigeres hertil. For andre betydninger, se BNP (flertydig).

Bruttonationalproduktet (BNP) er et mål for et lands værditilvækst, dvs. værdien af et lands samlede produktion af varer og tjenester minus værdien af de anvendte råstoffer i et bestemt tidsrum, typisk et år. Det er et helt centralt begreb i nationalregnskabet og en af de allervigtigste økonomiske indikatorer. Udviklingen i bruttonationalproduktet er også i centrum, når man debatterer økonomisk vækst, idet der med dette udtryk oftest menes vækst i BNP. BNP per indbygger anvendes ofte som et udtryk for en befolknings velfærd, selvom det af en række forskellige årsager er ret utilstrækkeligt som mål herfor. Økonomer og andre forskere har derfor med udgangspunkt i velfærdsøkonomien forsøgt at udarbejde alternative mål, der bedre kan afspejle befolkningens reelle levestandard .

I 1600-tallets England opstillede William Petty og senere Charles Davenant beregninger, der anses som de første forløbere for udarbejdelsen af BNP-regnskaber. Den egentlige ophavsmand bag det moderne BNP-begreb og centrale nationalregnskabsprincipper i det hele taget er dog den senere Nobelpristager i økonomi, den russisk-amerikanske økonom Simon Kuznets, i første omgang i en rapport til den amerikanske kongres i 1937.

Selvom Kuznets selv advarede om, at BNP ikke var særlig velegnet som et mål for samfundets velfærd, blev indikatoren hurtigt meget populær. Især efter Bretton Woods-konferencen i 1944 blev BNP standardmålet til at opsummere tilstanden for et lands økonomi.

Man kan benytte tre forskellige tilgange til at beregne BNP's størrelse, nemlig produktionstilgangen, anvendelsestilgangen og indkomsttilgangen. Alle tre sammenhænge er definitorisk rigtige og når frem til det samme resultat i nationalregnskabet.

Ifølge produktionstilgangen er BNP lig med værditilvæksten, dvs. værdien af den samlede produktion fratrukket værdien af de anvendte rå- og hjælpestoffer (også betegnet som forbrug i produktionen).

Ifølge anvendelsestilgangen er et lands BNP lig med summen af landets private og offentlige forbrug, investeringer og nettoeksport. Med symboler kan det udtrykkes som den centrale nationalregnskabsligning (også kaldet forsyningsbalancen):

Y = C + G + I + NX.

Ifølge indkomsttilgangen kan BNP opdeles i de samlede indirekte skatter (netto for subsidier), som staten får + samlede lønindkomster + "bruttorestindkomst og blandet indkomst". Denne tilgang ser dermed på den funktionelle indkomstfordeling.

BNP er opgjort i markedspriser, dvs. inklusive alle indirekte skatter (netto). Fratrækker man alle produktskatter (netto), får man bruttoværditilvæksten (BVT), som også udtrykker den samlede værditilvækst, men i basispriser. Fratrækker man yderligere herfra andre produktionsskatter (netto), får man bruttofaktorindkomsten (BFI), som er værditilvæksten opgjort i faktorpriser (dvs. eksklusive alle indirekte skatter (netto)). Ønsker man et udtryk for realvæksten, opnås dette ved at "rense" tallene for inflationen.

BNP anvendes ofte som udtryk for størrelsen af et lands økonomi og velstand. Ved sammenligninger af forskellige lande opgøres det ofte i forhold til befolkningens størrelse, altså som BNP pr. indbygger, for at få en meningsfuld sammenligning. FN har opstillet nogle kriterier for opgørelsen af BNP, og da man følger disse i de fleste lande, bliver det muligt at sammenligne de enkelte landes økonomier med hinanden.

Selvom BNP ofte bliver brugt som mål for et lands velstands- og velfærdsniveau, er der en række problemer forbundet hermed. Problemerne findes på tre niveauer: For det første findes der ikke tilstrækkelig gode data til, at man præcist kan beregne det, som det er meningen, at BNP skal afspejle, nemlig den indenlandske værditilvækst. For det andet er den indenlandske værditilvækst, selv hvis man kunne beregne den præcist, ikke det bedste mål for indbyggernes realindkomst. For det tredje er realindkomst ikke det samme som velfærd eller nytte, som også afhænger af andre fordele end den rent materielle gennemsnitlige levestandard.

Beregning af indenlandsk værditilvækst er usikker

Man kan i praksis ikke opgøre værditilvæksten lige godt i alle erhverv og sektorer. Således er det ikke muligt at opgøre markedsværdien af de fleste af de tjenester som f.eks. undervisning og sundhedsydelser, der produceres i den offentlige sektor, da disse typisk ikke sælges til nogen markedspris, men i stedet stilles gratis til rådighed for borgerne. Disse ydelser indgår derfor i stedet i BNP i form af omkostningerne forbundet med dem, især løn til de ansatte. Samtidig indgår en vigtig produktion, nemlig arbejdet i husholdningerne - dvs. gør-det-selv-arbejde som rengøring, madlavning, havearbejde osv. - slet ikke i BNP. Det er f.eks. et problem, når udviklingen i BNP skal vurderes. Den stigende erhvervsfrekvens for kvinder har betydet, at en del tjenester, der tidligere blev varetaget i hjemmene (f.eks. børnepasning), nu indgår i BNP (f.eks. børnepasning i institutioner). Derved overvurderer BNP-væksten den reelle værdiskabelse i økonomien. Det gør også sammenligninger mellem i- og ulande problematiske. Samtidig indgår værdien af aktiviteter som sort arbejde og egentlig kriminalitet kun temmelig skønsmæssigt. Andre tjenester, hvis bidrag til BNP må beregnes på en speciel måde, er ydelser fra pengeinstitutter og handelserhverv samt boligtjenester fra ejerboliger (lejeværdien).

Indenlandsk værditilvækst er ikke det bedste mål for indbyggernes realindkomst

Samtidig er BNP ikke det bedste mål for den indkomst, som befolkningen i et land tjener, idet det ikke medtager (netto)indkomst fra udlandet (f.eks. renteindtægter fra formue placeret i udlandet), der i nogle tilfælde kan være betydelig. Det gør derimod det beslægtede begreb bruttonationalindkomsten (BNI). For et land som Danmark, der har en positiv udlandsformue, som danskerne løbende modtager renteindtægter og udbytter fra, er bruttonationalindkomsten større end bruttonationalproduktet. Man undervurderer derfor danskernes indkomst ved at se på BNP i stedet for BNI. For et land som Irland, der har store årlige nettobetalinger af formueindkomst til udlandet, er forholdet omvendt: Irlands BNP er større end dets BNI.

Realindkomst er ikke et nøjagtigt mål for velfærd

Uddybende artikel: Livskvalitet

Sidst, men ikke mindst er materiel velstand kun ét af mange forskellige forhold, der påvirker den generelle levestandard og velfærd i en befolkning. Klima, forurening, socialt netværk, sundhed, kriminalitet, frihed, fritid, arbejdsforhold, indkomstfordeling og graden af økonomisk ulighed har altsammen også betydning for vores levevilkår. Eftersom BNP ikke afspejler sådanne forhold, er det et meget utilstrækkeligt mål for en befolknings generelle levevilkår. Der er derfor fra forskellig side i tidens løb gjort forsøg på at udarbejde alternative og mere dækkende velfærdsmål. Et simpelt eksempel er FN's Human Development Index (HDI). Et andet eksempel er Stiglitz-Sen-Fitoussi-kommissionen, der blev nedsat af den franske præsident Nicolas Sarkozy med en række internationalt anerkendte økonomer som medlemmer, heriblandt Nobelpristagerne Joseph Stiglitz og Amartya Sen. Dens formål var at identificere begrænsninger i BNP som et mål for sociale fremskridt og udarbejde forslag til, hvilken yderligere information der kan anvendes til at udarbejde mere relevante indikatorer for samfundsmæssige fremskridt.

Ved internationale sammenligninger skal der justeres for, at de enkelte landes nationalregnskaber, og dermed også bruttonationalproduktets størrelse, er opgjort i egen valuta, og der skal derfor omregnes til en fælles valuta (ofte euro eller amerikanske dollar for at kunne sammenligne meningsfuldt. Bruger man almindelige (også kaldet markedsbaserede) valutakurser, kan man imidlertid få et forkert billede, hvis formålet er at sammenligne levestandarden i de forskellige lande. Det skyldes, at prisniveauet kan være meget forskelligt i de pågældende lande. Typisk vil man undervurdere levestandarden i fattige lande relativt til rige lande, hvis man benytter markedsbaserede valutakurser. For at undgå dette problem kan man anvende såkaldt købekraftskorrigerede valutakurser, som er konstrueret sådan, at de vil tage højde for dette forhold. Kursen på en købekraftskorrigeret amerikansk dollar er altså beregnet sådan, at man kan købe den samme mængde varer for den i hvert land.

Det officielle tal for Danmarks bruttonationalprodukt offentliggøres af Danmarks Statistik. Det offentliggøres både i løbende priser (årets priser) og i faste priser, dvs. hvor der er renset for inflationen. Vil man sammenligne BNP's udvikling over flere år, er det mest hensigtsmæssigt at sammenligne beløbene i faste priser, der dermed angiver realvæksten i BNP. P.t. anvender Danmarks Statistik prisniveauet i 2010 som sammenligningsgrundlag. De nedenstående tal i tabellen stammer fra Danmarks Statistikbank:

År Mia. kr. i 2010-priser Mia. kr. i årets priser
2013 1.856,5 1.929,7
2014 1.886,5 1.981,2
2015 1 930,7 2.036,4
2016 1 977,0 2.100,2
2017 2 021,8 2.178,1

Målt pr. indbygger var Danmarks BNP i 2017 377.700 kr. i årets priser. I forhold til fem år tidligere var det en stigning på 38.700 kr. i løbende priser og omkring det halve i faste priser, hvor inflationen er fratrukket. På grund af den økonomiske vækst, der i sidste ende især skyldes produktivitetsstigninger som følge af teknologiske fremskridt, stiger BNP pr. indbygger normalt over tid. Under større konjunkturtilbageslag kan tallet dog blive mindre. I 2008 og 2009 under den økonomiske krise faldt beløbet med godt 20.000 kr. i alt i faste priser, og i årene 2011-13 holdt tallet sig stort set konstant. Først i 2016 nåede niveauet for BNP pr. capita i faste priser igen over det hidtidige topniveau fra det sidste før-kriseår 2007.

Danmarks Statistik offentliggør jævnligt revisioner af de seneste års BNP-tal. Med en række års mellemrum foretages desuden såkaldte hovedrevisioner, hvor der foretages mere grundige revisioner af principper, metoder og datagrundlag. Den seneste hovedrevision er blevet foretaget i efteråret 2014 som følge af en fælles EU-bestemmelse. Den resulterede i en opjustering af BNP-niveauet i årene 1966-2013 i størrelsesordenen halvanden til tre procent i hvert år. Opjusteringen skyldtes ikke mindst, at udgifter til forskning og udvikling nu betragtes som en investering - og dermed indgår i BNP - i stedet for forbrug i produktionen. Tidligere hovedrevisioner er blevet foretaget i 1998 og 2005.

Parallelt til bruttonationalproduktet findes to andre tætbeslægtede begreber, nemlig bruttoværditilvæksten og bruttofaktorindkomsten. Alle tre begreber måler samfundets værditilvækst, men anvender forskellige priser. Bruttonationalproduktet måler værditilvæksten i markedspriser, mens bruttoværditilvæksten anvender basispriser, og bruttofaktorindkomsten måler værditilvæksten i faktorpriser. De tre prisbegreber adskiller sig ved, at de i forskellig grad medtager de afgifter som moms og punktafgifter, der pålægges varerne. Markedspriser er de priser, man som forbruger står overfor i butikkerne, og indeholder derfor alle afgifter. Faktorpriser medregner overhovedet ikke nogen afgifter. Bruttofaktorindkomsten (værditilvæksten i faktorpriser) angiver derfor den indkomst, som er tilovers til deling mellem virksomhederne og ejerne af produktionsfaktorerne, især kapital og arbejdskraft, når råvareleverandører og det offentlige har fået deres betaling. Basispriserne udgør en mellemting mellem de to andre prisbegreber, idet de medregner nogle, men ikke alle indirekte skatter: Produktskatter (og -subsidier) medregnes, mens de såkaldte ikke-varetilknyttede afgifter (og subsidier) ikke medregnes. Basispriserne angiver derfor det beløb, der umiddelbart tilfalder sælgerne, når en var sælges i en butik.

Tilsvarende bruttonationalproduktet beregnes også et nettonationalprodukt i nationalregnskabet. Forskellen er lig med den nedslidning af samfundets kapitalapparat, der finder sted i løbet af det pågældende tidsrum. Nedslidningen (afskrivningerne) indgår i brutto-, men ikke i nettonationalproduktet.

  1. . The Economist. Hentet 1. august 2015.
  2. Coyle, Diane. . The Globalist. Hentet 1. august 2015.
  3. Hans Linderoth (2012): Nationalregnskab. S. 31-50 i: T. M. Andersen, J. Bentzen, H. Linderoth, V. Smith og N. Westergård-Nielsen: Beskrivende dansk økonomi. 4. udgave, Bogforlaget Handelsvidenskab, 2012. S. 33f.
  4. Hans Linderoth (2012): Nationalregnskab. S. 31-50 i: T. M. Andersen, J. Bentzen, H. Linderoth, V. Smith og N. Westergård-Nielsen: Beskrivende dansk økonomi. 4. udgave, Bogforlaget Handelsvidenskab, 2012. S. 46.
  5. N. Ploug (2014): Økonomisk vækst og livskvalitet. Artikel i Samfundsøkonomen nr. 1, marts 2014.



Bruttonationalprodukt
bruttonationalprodukt, sprog, overvåg, rediger, omdirigeres, hertil, andre, betydninger, flertydig, mål, lands, værditilvækst, værdien, lands, samlede, produktion, varer, tjenester, minus, værdien, anvendte, råstoffer, bestemt, tidsrum, typisk, helt, centralt,. Bruttonationalprodukt Sprog Overvag Rediger BNP omdirigeres hertil For andre betydninger se BNP flertydig Bruttonationalproduktet BNP er et mal for et lands vaerditilvaekst dvs vaerdien af et lands samlede produktion af varer og tjenester minus vaerdien af de anvendte rastoffer i et bestemt tidsrum typisk et ar Det er et helt centralt begreb i nationalregnskabet og en af de allervigtigste okonomiske indikatorer Udviklingen i bruttonationalproduktet er ogsa i centrum nar man debatterer okonomisk vaekst idet der med dette udtryk oftest menes vaekst i BNP BNP per indbygger anvendes ofte som et udtryk for en befolknings velfaerd selvom det af en raekke forskellige arsager er ret utilstraekkeligt som mal herfor Okonomer og andre forskere har derfor med udgangspunkt i velfaerdsokonomien forsogt at udarbejde alternative mal der bedre kan afspejle befolkningens reelle levestandard Oversigt over verdens landes BNP Indholdsfortegnelse 1 Historie 2 Beregninger 3 Anvendelse 4 Problemer med BNP som velstands og velfaerdsmal 4 1 Beregning af indenlandsk vaerditilvaekst er usikker 4 2 Indenlandsk vaerditilvaekst er ikke det bedste mal for indbyggernes realindkomst 4 3 Realindkomst er ikke et nojagtigt mal for velfaerd 5 Internationale sammenligninger 6 Danmarks bruttonationalprodukt i tal 7 Revisioner af tallene 8 Beslaegtede nationalregnskabsbegreber 9 Se ogsa 10 ReferencerHistorie RedigerI 1600 tallets England opstillede William Petty 1 og senere Charles Davenant beregninger der anses som de forste forlobere for udarbejdelsen af BNP regnskaber 2 Den egentlige ophavsmand bag det moderne BNP begreb og centrale nationalregnskabsprincipper i det hele taget er dog den senere Nobelpristager i okonomi den russisk amerikanske okonom Simon Kuznets i forste omgang i en rapport til den amerikanske kongres i 1937 3 Selvom Kuznets selv advarede om at BNP ikke var saerlig velegnet som et mal for samfundets velfaerd blev indikatoren hurtigt meget populaer Isaer efter Bretton Woods konferencen i 1944 blev BNP standardmalet til at opsummere tilstanden for et lands okonomi 3 Beregninger RedigerMan kan benytte tre forskellige tilgange til at beregne BNP s storrelse nemlig produktionstilgangen anvendelsestilgangen og indkomsttilgangen Alle tre sammenhaenge er definitorisk rigtige og nar frem til det samme resultat i nationalregnskabet Ifolge produktionstilgangen er BNP lig med vaerditilvaeksten dvs vaerdien af den samlede produktion fratrukket vaerdien af de anvendte ra og hjaelpestoffer ogsa betegnet som forbrug i produktionen Ifolge anvendelsestilgangen er et lands BNP lig med summen af landets private og offentlige forbrug investeringer og nettoeksport Med symboler kan det udtrykkes som den centrale nationalregnskabsligning ogsa kaldet forsyningsbalancen Y C G I NX Ifolge indkomsttilgangen kan BNP opdeles i de samlede indirekte skatter netto for subsidier som staten far samlede lonindkomster bruttorestindkomst og blandet indkomst Denne tilgang ser dermed pa den funktionelle indkomstfordeling BNP er opgjort i markedspriser dvs inklusive alle indirekte skatter netto Fratraekker man alle produktskatter netto far man bruttovaerditilvaeksten BVT som ogsa udtrykker den samlede vaerditilvaekst men i basispriser Fratraekker man yderligere herfra andre produktionsskatter netto far man bruttofaktorindkomsten BFI som er vaerditilvaeksten opgjort i faktorpriser dvs eksklusive alle indirekte skatter netto Onsker man et udtryk for realvaeksten opnas dette ved at rense tallene for inflationen Anvendelse RedigerBNP anvendes ofte som udtryk for storrelsen af et lands okonomi og velstand Ved sammenligninger af forskellige lande opgores det ofte i forhold til befolkningens storrelse altsa som BNP pr indbygger for at fa en meningsfuld sammenligning FN har opstillet nogle kriterier for opgorelsen af BNP og da man folger disse i de fleste lande bliver det muligt at sammenligne de enkelte landes okonomier med hinanden Problemer med BNP som velstands og velfaerdsmal RedigerSelvom BNP ofte bliver brugt som mal for et lands velstands og velfaerdsniveau er der en raekke problemer forbundet hermed Problemerne findes pa tre niveauer For det forste findes der ikke tilstraekkelig gode data til at man praecist kan beregne det som det er meningen at BNP skal afspejle nemlig den indenlandske vaerditilvaekst For det andet er den indenlandske vaerditilvaekst selv hvis man kunne beregne den praecist ikke det bedste mal for indbyggernes realindkomst For det tredje er realindkomst ikke det samme som velfaerd eller nytte som ogsa afhaenger af andre fordele end den rent materielle gennemsnitlige levestandard 4 Beregning af indenlandsk vaerditilvaekst er usikker Rediger Man kan i praksis ikke opgore vaerditilvaeksten lige godt i alle erhverv og sektorer Saledes er det ikke muligt at opgore markedsvaerdien af de fleste af de tjenester som f eks undervisning og sundhedsydelser der produceres i den offentlige sektor da disse typisk ikke saelges til nogen markedspris men i stedet stilles gratis til radighed for borgerne Disse ydelser indgar derfor i stedet i BNP i form af omkostningerne forbundet med dem isaer lon til de ansatte Samtidig indgar en vigtig produktion nemlig arbejdet i husholdningerne dvs gor det selv arbejde som rengoring madlavning havearbejde osv slet ikke i BNP Det er f eks et problem nar udviklingen i BNP skal vurderes Den stigende erhvervsfrekvens for kvinder har betydet at en del tjenester der tidligere blev varetaget i hjemmene f eks bornepasning nu indgar i BNP f eks bornepasning i institutioner Derved overvurderer BNP vaeksten den reelle vaerdiskabelse i okonomien Det gor ogsa sammenligninger mellem i og ulande problematiske Samtidig indgar vaerdien af aktiviteter som sort arbejde og egentlig kriminalitet kun temmelig skonsmaessigt Andre tjenester hvis bidrag til BNP ma beregnes pa en speciel made er ydelser fra pengeinstitutter og handelserhverv samt boligtjenester fra ejerboliger lejevaerdien 5 Indenlandsk vaerditilvaekst er ikke det bedste mal for indbyggernes realindkomst Rediger Samtidig er BNP ikke det bedste mal for den indkomst som befolkningen i et land tjener idet det ikke medtager netto indkomst fra udlandet f eks renteindtaegter fra formue placeret i udlandet der i nogle tilfaelde kan vaere betydelig Det gor derimod det beslaegtede begreb bruttonationalindkomsten BNI For et land som Danmark der har en positiv udlandsformue som danskerne lobende modtager renteindtaegter og udbytter fra er bruttonationalindkomsten storre end bruttonationalproduktet Man undervurderer derfor danskernes indkomst ved at se pa BNP i stedet for BNI For et land som Irland der har store arlige nettobetalinger af formueindkomst til udlandet er forholdet omvendt Irlands BNP er storre end dets BNI Realindkomst er ikke et nojagtigt mal for velfaerd Rediger Uddybende artikel Livskvalitet Sidst men ikke mindst er materiel velstand kun et af mange forskellige forhold der pavirker den generelle levestandard og velfaerd i en befolkning Klima forurening socialt netvaerk sundhed kriminalitet frihed fritid arbejdsforhold indkomstfordeling og graden af okonomisk ulighed har altsammen ogsa betydning for vores levevilkar 6 Eftersom BNP ikke afspejler sadanne forhold er det et meget utilstraekkeligt mal for en befolknings generelle levevilkar Der er derfor fra forskellig side i tidens lob gjort forsog pa at udarbejde alternative og mere daekkende velfaerdsmal Et simpelt eksempel er FN s Human Development Index HDI Et andet eksempel er Stiglitz Sen Fitoussi kommissionen der blev nedsat af den franske praesident Nicolas Sarkozy med en raekke internationalt anerkendte okonomer som medlemmer heriblandt Nobelpristagerne Joseph Stiglitz og Amartya Sen Dens formal var at identificere begraensninger i BNP som et mal for sociale fremskridt og udarbejde forslag til hvilken yderligere information der kan anvendes til at udarbejde mere relevante indikatorer for samfundsmaessige fremskridt 7 Internationale sammenligninger RedigerVed internationale sammenligninger skal der justeres for at de enkelte landes nationalregnskaber og dermed ogsa bruttonationalproduktets storrelse er opgjort i egen valuta og der skal derfor omregnes til en faelles valuta ofte euro eller amerikanske dollar for at kunne sammenligne meningsfuldt Bruger man almindelige ogsa kaldet markedsbaserede valutakurser kan man imidlertid fa et forkert billede hvis formalet er at sammenligne levestandarden i de forskellige lande Det skyldes at prisniveauet kan vaere meget forskelligt i de pagaeldende lande Typisk vil man undervurdere levestandarden i fattige lande relativt til rige lande hvis man benytter markedsbaserede valutakurser For at undga dette problem kan man anvende sakaldt kobekraftskorrigerede valutakurser som er konstrueret sadan at de vil tage hojde for dette forhold Kursen pa en kobekraftskorrigeret amerikansk dollar er altsa beregnet sadan at man kan kobe den samme maengde varer for den i hvert land Danmarks bruttonationalprodukt i tal RedigerDet officielle tal for Danmarks bruttonationalprodukt offentliggores af Danmarks Statistik Det offentliggores bade i lobende priser arets priser og i faste priser dvs hvor der er renset for inflationen Vil man sammenligne BNP s udvikling over flere ar er det mest hensigtsmaessigt at sammenligne belobene i faste priser der dermed angiver realvaeksten i BNP P t anvender Danmarks Statistik prisniveauet i 2010 som sammenligningsgrundlag De nedenstaende tal i tabellen stammer fra Danmarks Statistikbank 8 Ar Mia kr i 2010 priser Mia kr i arets priser2013 1 856 5 1 929 72014 1 886 5 1 981 22015 1 930 7 2 036 42016 1 977 0 2 100 22017 2 021 8 2 178 1 Malt pr indbygger var Danmarks BNP i 2017 377 700 kr i arets priser I forhold til fem ar tidligere var det en stigning pa 38 700 kr i lobende priser og omkring det halve i faste priser hvor inflationen er fratrukket 8 Pa grund af den okonomiske vaekst der i sidste ende isaer skyldes produktivitetsstigninger som folge af teknologiske fremskridt stiger BNP pr indbygger normalt over tid Under storre konjunkturtilbageslag kan tallet dog blive mindre I 2008 og 2009 under den okonomiske krise faldt belobet med godt 20 000 kr i alt i faste priser og i arene 2011 13 holdt tallet sig stort set konstant Forst i 2016 naede niveauet for BNP pr capita i faste priser igen over det hidtidige topniveau fra det sidste for krisear 2007 8 Revisioner af tallene RedigerDanmarks Statistik offentliggor jaevnligt revisioner af de seneste ars BNP tal Med en raekke ars mellemrum foretages desuden sakaldte hovedrevisioner hvor der foretages mere grundige revisioner af principper metoder og datagrundlag Den seneste hovedrevision er blevet foretaget i efteraret 2014 som folge af en faelles EU bestemmelse Den resulterede i en opjustering af BNP niveauet i arene 1966 2013 i storrelsesordenen halvanden til tre procent i hvert ar Opjusteringen skyldtes ikke mindst at udgifter til forskning og udvikling nu betragtes som en investering og dermed indgar i BNP i stedet for forbrug i produktionen 9 Tidligere hovedrevisioner er blevet foretaget i 1998 og 2005 Beslaegtede nationalregnskabsbegreber RedigerParallelt til bruttonationalproduktet findes to andre taetbeslaegtede begreber nemlig bruttovaerditilvaeksten og bruttofaktorindkomsten Alle tre begreber maler samfundets vaerditilvaekst men anvender forskellige priser Bruttonationalproduktet maler vaerditilvaeksten i markedspriser mens bruttovaerditilvaeksten anvender basispriser og bruttofaktorindkomsten maler vaerditilvaeksten i faktorpriser De tre prisbegreber adskiller sig ved at de i forskellig grad medtager de afgifter som moms og punktafgifter der palaegges varerne Markedspriser er de priser man som forbruger star overfor i butikkerne og indeholder derfor alle afgifter Faktorpriser medregner overhovedet ikke nogen afgifter Bruttofaktorindkomsten vaerditilvaeksten i faktorpriser angiver derfor den indkomst som er tilovers til deling mellem virksomhederne og ejerne af produktionsfaktorerne isaer kapital og arbejdskraft nar ravareleverandorer og det offentlige har faet deres betaling Basispriserne udgor en mellemting mellem de to andre prisbegreber idet de medregner nogle men ikke alle indirekte skatter Produktskatter og subsidier medregnes mens de sakaldte ikke varetilknyttede afgifter og subsidier ikke medregnes Basispriserne angiver derfor det belob der umiddelbart tilfalder saelgerne nar en var saelges i en butik Tilsvarende bruttonationalproduktet beregnes ogsa et nettonationalprodukt i nationalregnskabet Forskellen er lig med den nedslidning af samfundets kapitalapparat der finder sted i lobet af det pagaeldende tidsrum Nedslidningen afskrivningerne indgar i brutto men ikke i nettonationalproduktet Se ogsa RedigerVerdens landes BNP Verdens landes BNP pr indbygger BNI per indbygger Samfundsvelfaerdsfunktion Samfundsokonomiske malReferencer Rediger Petty impressive The Economist Hentet 1 august 2015 Coyle Diane Warfare and the Invention of GDP The Globalist Hentet 1 august 2015 a b Elizabeth Dickinxon GDP a brief history Foreignpolicy com dateret 3 januar 2011 De Okonomiske Rad Den okonomiske vaekst og miljoet Kapitel III i Miljo og Okonomi 2015 S 239 41 Hans Linderoth 2012 Nationalregnskab S 31 50 i T M Andersen J Bentzen H Linderoth V Smith og N Westergard Nielsen Beskrivende dansk okonomi 4 udgave Bogforlaget Handelsvidenskab 2012 S 33f Hans Linderoth 2012 Nationalregnskab S 31 50 i T M Andersen J Bentzen H Linderoth V Smith og N Westergard Nielsen Beskrivende dansk okonomi 4 udgave Bogforlaget Handelsvidenskab 2012 S 46 N Ploug 2014 Okonomisk vaekst og livskvalitet Artikel i Samfundsokonomen nr 1 marts 2014 a b c Danmarks Statistik Statistikbanken Tabel NAN1 Forsyningsbalance Bruttonationalprodukt BNP beskaeftigelse mv efter transaktion og prisenhed Besogt 29 marts 2018 Nyt fra Danmarks Statistik nr 469 15 september 2014 Hovedrevision af nationalregnskab og offentlige finanser 1966 2013 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Bruttonationalprodukt amp oldid 10285088, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.