fbpx
Wikipedia

Bukarest

Bukarest (rumænsk: București) er Rumæniens hovedstad og industrielle og kommercielle centrum. Byen ligger i den sydøstlige del af landet ved floden Dâmboviţa.

Bukarest
București
Bukarests byvåben Bukarests byflag
Overblik
LandRumænien
Borgmester Nicușor Dan
Grundlagt 1459
Postnr. 010011–062397
Nummerplade­bogstav(er) B
Demografi
Indbyggere 1.883.425 (2011)
- Areal 226 km²
- Befolkningstæthed 8.334 pr. km²
Andet
Tidszone UTC+2
Højde m.o.h. 70 m
Hjemmeside
Oversigtskort

Efter europæiske standarder er Bukarest ikke en gammel by. Der blev første gang refereret til dens eksistens i 1459. Siden da har byen udviklet sig kraftigt, og i 1862 blev den Rumæniens hovedstad. Efterfølgende har den styrket sin position som centrum for rumænske massemedier, kultur og kunst. Dens arkitektur er en blanding af historisk, mellemkrigstidig, fra den kommunistiske æra og moderne. I perioden mellem de to verdenskrige gav byens elegante arkitektur den tilnavnet "Østens Paris" eller "Lille Paris" (Micul Paris). Selvom mange bygninger og distrikter i byens historiske center blev beskadiget eller ødelagt af krig, jordskælv og Nicolae Ceaușescus program for systematisering, overlevede mange. I de senere år har byen oplevet et økonomisk og kulturelt boom.

Ifølge officielle skøn har Bukarest 1.883.425(2011) indbyggere. Metroområdet, der overskrider det egentlige Bukarest, har omkring 2,1 millioner indbyggere. Hvis man også tilføjer satellitbyerne i det omkringliggende område er befolkningsstørrelsen i Bukarests metropolområde på 2,6 millioner mennesker.. Bukarest er den sjette største by i Den Europæiske Union efter befolkning inden for bygrænserne.

Økonomisk er byen den mest velstående i Rumænien og er en af industriens og transportens hovedcentre i Østeuropa. Som den mest udviklede by i Rumænien har Bukarest også en bred vifte af uddannelsesfaciliteter.

Byen er egentligt administrativt kendt som Municipiul Bucureşti (Bukarest Kommune) og har det samme administrative niveau som et amt, idet det yderligere er inddelt i seks sektorer.

Indholdsfortegnelse

Traditionen kobler grundlæggelsen af Bukarest sammen med navnet Bucur, som enten var en prins, en fredløs, en fisker eller en hyrde ifølge forskellige legender. Navnet Bucur (fra "bucurie" som betyder "glæde") er af thrakisk-dakisk oprindelse.

En borger i byen kaldes en bukarester.

Uddybende artikel: Bukarests historie
Levn af Curtea Veche – det kongelige hof i Bukarest i middelalderen.
Bukarest i 1837.

Bukarests historie veksler mellem perioder med udvikling og forfald fra de tidlige bosættelser i antikken og til dens status af at være hovedstad i slutningen af det 19. århundrede.

Byen er første gang nævnt som "Bucureşti Citadel" i 1459, hvor den blev residens for den valakiske prins Vlad Dracula. Det gamle prinsehof, Curtea Veche, blev bygget af Mircea Ciobanul, og under de efterfølgende herskere blev Bukarest etableret som sommerresidensen for hoffet, hvilket gjorde at byen konkurrerede med Târgovişte som hovedstad efter et tiltag i betydning af det sydlige Muntenien på grund af krav fra den suzeræne magt, det Osmanniske Rige.

Eftersom osmannerne havde nedbrændt byen og den i kort tid havde været forladt af prinserne blev den i begyndelsen af det 17. århundrede genopbygget og fortsatte herefter med at vokse i størrelse og velstand. Dens centrum var beliggende omkring gaden "Uliţa Mare", som siden 1589 har været kendt under navnet Lipscani. Før 1700'erne blev gaden det vigtigste handelscenter i Valakiet og blev permanent placering for det valakiske hof efter 1698 (begyndende med regenten Constantin Brâncoveanu).

Da byen dels blev destrueret af naturlige katastrofer og genopbygget flere gange gennem de næste 200 år og også blev ramt af Carageas pest i 1813-1814, blev byen vristet fra det osmanniske overherredømme og flere gange besat af det habsburgske monarki (1716, 1737, 1789) og det Russiske Kejserrige (tre gange mellem 1768 og 1806). Det blev indordnet russisk administration mellem 1828 og Krimkrigen med en mellemliggende periode under den Bukarestcentrerede Valakiske revolution 1848, og en østrigsk garnison overtog efter det russiske frafald (de vedblev i byen indtil marts 1857). Derudover fortærede en brand den 23. marts 1847 omkring 2.000 bygninger i Bukarest og ødelagde derved en tredjedel af byen. Det sociale skel mellem rig og fattig blev dengang beskrevet af Ferdinand Lassalle som "et brutalt ruskomsnusk".

Bucharest Metro – Titan Station
Bybus fra Bukarest
Offentlig transport

Det omfattende offentlige transportsystem i Bukarest er det største i Rumænien. Det omfatter Bukarest Metro og busser, sporvogne, trolleybusser og letbaner. Derudover er der et privat minibussystem. Metroen og den øvrige transport blev tidligere drevet af to uafhængige firmaer, men de blev i 2007 fusioneret til et stort selskab, Bukarest Metropolitan Transport Board. Pr. 2007 er der en grænse på 10.000 taxa-licencer., hvilket er en negang fra 25.000 i 1990’erne.

Lufthavne

Byen betjenes af to separate lufthavne: Henri Coandă International Airport (tidligere Otopeni) og Aurel Vlaicu International Airport (tidligere Băneasa). Henri Coandă er den største lufthavn i Rumænien med 5 mio. passagerer i 2007 og knudepunkt for den nationale operatør TAROM. Der er en række ruter til en række internationale lufthavne. Den mindre Aurel Vlaicu International Airport bruges til charterflyvning og lavbudget selskaber.

Jernbaner

Bukarest er centrum for Rumæniens nationale jernbanenetværk, drevet af Căile Ferate Române. Hovedstation er Gara de Nord, (station nord), der har forbindelse til alle store byer i Rumænien og ligeledes internationale destinationer som Beograd, Budapest, Sofia, Wien, Prag, Moskva, Istanbul, Chisinau og mange andre europæiske destinationer. Byen har ligeledes fem andre stationer drevet af CFR hvor de vigtigste er Basarab (i nærheden af Gara de Nord), Obor, Baneasa og Progresu.

Infrastruktur

Byens vejnetværk er koncentreret omkring en serie af højkapacitetsboulevarder der som hovedregel stråler ud fra byens centrum til forstæderne. Hovedakserne der løber nord-syd, øst-vest og nordvest-sydøst, samt en inder- og en yderring, tager hovedparten af trafikken. Byens veje er sædvanligvis meget proppede i myldretiden grundet en forøgelse af bilejerskabet i de seneste år. Hver dag er der mere end en million køretøjer i byen. Dette har resulteret i at slid og huller kan ses på mange af Bukarests gader, især på de sekundære veje.

Administration

Bukarests seks administrative sektorer

Bukarest har en unik status i den rumænske administration, da den er den eneste kommune, der ikke er en del af et distrikt. Byens indbyggertal er dog større end i nogen af landets distrikter, og dermed har Bukarests rådhus (Primăria Generală), der er byens lokale regeringsorgan, den samme – hvis ikke større – magt end de rumænske distriktsråd.

Byens regering ledes af borgmesteren (Primar General), for tiden (pr. 2007) Adriean Videanu. Beslutninger diskuteres og vedtages af byrådet (Consiliu General), der består af 55 valgte medlemmer. Derudover er byen inddelt i seks administrative sektorer (sectoare), som hver især har deres eget råd med 27 pladser, rådhus og borgmester. Magten over et bestemt lokalområde i byen er således delt mellem lokalrådet og centralrådet med kun ringe autoritær overlapning. Den generelle regel er, at centralrådet er ansvarlig for i byen gennemgående foranstillinger, såsom forsynings- og transportsystemerne samt hovedgaderne, mens lokalrådene opretholder kontakt til borgerne samt vedligeholder parker, skoler og lignende.

De seks sektorer er nummererede fra et til seks og er fordelt radialt, således at hver enkelt sektor har en del af centrumarealet under dets administration. De er nummereret med uret rundt og er yderligere inddelt i kredse uden nogen form for administration (cartiere):

Ligesom alle andre lokale råd i Rumænien bliver Bukarests sektorråd, byrådet og byens borgmester valgt hvert fjerde år af indbyggerne. Endvidere har Bukarest en præfekt, der udvælges af Rumæniens regering. Det er ikke tilladt for præfekten at være medlem af et politisk parti. Præfektens rolle er at repræsentere den nationale regering på lokalt plan og dermed agere som forbindelse og gennemføre nationale udviklingsplaner og regeringsprogrammer lokalt. Den nuværende præfekt (pr. 2007) er Călin Deaconescu.

Bukarest kommune udgør sammen med det omkransende distrikt, Ilfov, udviklingsområdet Bucureşti-Ilfov, hvilket er ækvivalent til NUTS-områderne i den Europæiske Union og bruges af den Europæiske Union og den rumænske regering til statistisk analyse og regional udvikling. Bucureşti-Ilfov-udviklingsområdet er dog ikke en administrativ entitet.

Retssystem

Bukarests retssystem fungerer på mange punkter ligesom retssystemerne i de rumænske amter. Hver af de seks sektorer har deres egne lokale tribunaler, mens appeller af domme fra disse tribunaler, samt meget alvorlige sager, sendes videre til Bukarests appeldomstol, som er byens kommunale domstol. Bukarest er også hjemsted for Rumæniens højesteret Înalta Curte de Casaţie şi Justiţie , såvel som andre nationale retsinstanser såsom Rumæniens forfatningsdomstol og det nationale militærtribunal.

Bukarest har sin egen kommunale politistyrke, Bukarest Politi (Poliţia Bucureşti), som er ansvarlig for at bekæmpe kriminalitet i hele byen, og som har en række specielle afdelinger. Bukarest Politi har hovedkvarter på Ştefan cel Mare Blvd i byens midte, og flere distrikter rundt omkring i byen. Fra 2004 og frem har hvert rådhus også en lokal politistyrke, Poliţia Comunitară, under sig, som skal tage sig af problemer i lokalsamfundet. De generelle inspektorater af Gendarmeriet og det nationale politi ligger også i Bukarest.

Kriminalitet

Uddybende artikel: Kriminalitet i Bukarest
Bukarest-skyline om natten

Bukarests kriminalitetsrate er temmelig lav sammenlignet med kriminalitet i andre østeuropæiske hovedstæder – det samlede antal forbrydelser aftog med 51% mellem 2000 og 2004. Specielt er raten af voldsrelateret kriminalitet forblevet meget lav, med 24 mord og 1069 andre voldelige forbrydelser i 2004. Delvist på grund af, at der for nylig har været flere politiaktioner mod organiserede forbryderbander, såsom Cămătaru-klanen, har organiseret kriminalitet generelt en stærkt reduceret påvirkning på det offentlige liv. Småkriminalitet er dog langt mere udbredt, specielt i form af lommetyveri, som hovedsageligt foregår i byens offentlige transport. Derudover er regulært bondefangeri også udbredt, specielt overfor turister, selvom antallet af disse snyderier er aftaget i de seneste år. Kriminalitetsniveauet er højere i byens sydlige distrikter, specielt i Ferentari, et socialt belastet område, som hovedsageligt bebos af romaer.

På trods af at mange gadebørn var et problem i Bukarest i 1990'erne, er antallet faldet markant i de seneste år, for øjeblikket er niveauet omkring eller under gennemsnittet for europæiske hovedstæder. Det samme er gældende for tiggere og hjemløse, der hovedsagelig er fra roma-minoriteten. Der er dog stadig et estimeret antal gadebørn på 1.000 i byen, hvoraf mange er involveret i småkriminalitet og tiggeri. Der har også været spekulationer om hvorvidt gadebørn rekrutteres af professionelle undergrundsnetværk til kriminelle formål. Fra 2000 har Bukarest oplevet en stigning i illegale gadeløb, der hovedsageligt foregår om natten i byens udkant eller industriområder.

Et signifikant problem i byen er til stadighed politisk korruption, der ses som det vigtigste lov-og-ret-relaterede problem i byen.

Bukarest er den mest økonomisk udviklede og industrialiserede by i Rumænien, idet den producerer omkring 21% af landets BNI og cirka en fjerdedel af dets industrielle produktion, mens den kun tegner sig for 9% af landets befolkning. Næsten en tredjedel af de nationale skatter betales af Bukarests indbyggere og virksomheder. Baseret på lokal købekraft har Bukarest en BNI per person på 64,5% af gennemsnittet i EU (2004) og mere end det dobbelte af det rumænske gennemsnit. Baseret på det faktum at Bukarest producerer omkring 21% af Rumæniens BNI for en befolkning på cirka 2 millioner ville BNI (købekraftsparitet) per person for byen være US$30.057. Byens stærke økonomiske vækst har genoplivet infrastrukturen og ledt til udviklingen af mange indkøbscentre og moderne beboelseskomplekser samt kontorbygninger i højhusformat. I september 2005 var Bukarests arbejdsløshedsrate på 2,6%, hvilket er betydeligt lavere end den nationale arbejdsløshedsrate på 5,7 %.

Bukarests økonomi er hovedsageligt baseret på industri og service, hvoraf især servicesektoren de sidste ti år er steget i betydning. Byen fungerer som hovedkvarter for 186.000 virksomheder, inklusiv næsten alle store rumænske firmaer. En vigtig kilde til vækst siden 2000 har været byens ejendoms- og byggeboom, som har resulteret i en mærkbar vækst i byggesektoren. Bukarest er også Rumæniens største center for informationsteknologi og kommunikation og er desuden hjemsted for adskillige softwarevirksomheder. Bukarest huser Rumæniens største fondsbørs, Bursa de Valori Bucureşti, som i december 2005 blev slået sammen med den Bukarest-baserede elektroniske fondsbørs, Rasdaq.

Byen har en række internationale supermarkedskæder såsom Carrefour, Cora og METRO. For tiden gennemgår byen et detailboom med et stort antal supermarkeder og hypermarkeder, der øges hvert år. De største moderne indkøbscenter i Bukarest er Bucureşti Mall, Plaza Romania, City Mall, Jolie Ville Galleria og Unirea Shopping Center. Dog er der også mange traditionelle markeder; et, kaldet Obor, dækker omkring et dusin gader, og mange store butikker, der ikke officielt er en del af markedet, ligger i naturlig forlængelse deraf og gør dermed markedsområdet cirka dobbelt så stort.

Bukarests arkitektur er særdeles eklektisk grundet den meget forskelligartede indflydelse på byen gennem dens historie. Byens centrum er en blanding af middelalderlige, neoklassiske og art nouveau-inspirerede bygninger, såvel som 'neo-rumænske' bygninger dateret fra begyndelsen af det 20. århundrede og en bemærkelsesværdig samling af moderne bygninger fra 1930'erne og '40'erne. Den udprægede utilitaristiske arkitektur fra den kommunistiske æra er også repræsenteret. Byen er i de senere år blevet invaderet af nutidige kontorbygninger såsom skyskrabere, hovedsageligt konstrueret efter 2000.

I koncerthuset Rumænsk athenæum afholdes med varierende intervaller George Enescu Festival til ære for den rumænske komponist George Enescu.

Bukarests venskabsbyer er:

  1. , National Institute of Statistics, hentet 4. februar 2014 (fra Wikidata).
  2. , Fodor's
  3. . fra originalen 21. februar 2006. Hentet 18. december 2007.
  4. Bucica, 2000, p.6.
  5. XIX Meeting of METREX Network, Nürnberg, 15-18 June 2005. (PDF). Hentet2007-03-07. CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)(engelsk)
  6. XIX Meeting of METREX Network, Nürnberg, 15-18 June 2005. (PDF). Hentet2007-03-07. CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)(engelsk)
  7. [[[:en:Largest cities of the European Union by population within city limits#100 Most populous cities|Largest cities of the European Union by population within city limits#100 Most populous cities]] ""Largest cities of the European Union by population within city limits""] Tjek |url= (hjælp). Hentet2007-03-07.(rumænsk)
  8. PriceWaterhouseCoopers Global 13. marts 2006 hos Wayback Machine
  9. Listă de cuvinte românești moștenite probabil din limba dacă - Wikipedia
  10. . fra originalen 16. februar 2009. Hentet 23. maj 2008.
  11. , Bucharest Directorate-General of Police
  12. PDF (20,5 KiB), Hilton Foundation/Council of Europe
  13. . fra originalen 28. august 2006. Hentet 28. marts 2008.
  14. (Europakommissionens pressemeddelelse, 14. juli 2005)
  15. 1. januar 2005-30. oktober 2005, National Institut for Statistik, 9. december 2005(rumænsk)
  16. , Averea, 15 December 2005
  17. HistorikFestivalul „George Enescu”

LA-ikon

Bukarest
bukarest, rumæniens, hovedstad, sprog, overvåg, rediger, rumænsk, bucurești, rumæniens, hovedstad, industrielle, kommercielle, centrum, byen, ligger, sydøstlige, landet, floden, dâmboviţa, bucureștis, byvåben, byflagoverblikland, rumænienborgmesternicușor, dan. Bukarest Rumaeniens hovedstad Sprog Overvag Rediger Bukarest rumaensk București er Rumaeniens hovedstad og industrielle og kommercielle centrum Byen ligger i den sydostlige del af landet ved floden Damboviţa Bukarest BucureștiBukarests byvaben Bukarests byflagOverblikLand RumaenienBorgmesterNicușor DanGrundlagt1459Postnr 010011 062397Nummerplade bogstav er BDemografiIndbyggere1 883 425 2011 1 Areal226 km Befolkningstaethed8 334 pr km AndetTidszoneUTC 2Hojde m o h 70 mHjemmesidewww pmb roOversigtskortBukarestBukarests beliggenhed i Rumaenien 44 24 N 26 05 O 44 4 N 26 08 O 44 4 26 08 Koordinater 44 24 N 26 05 O 44 4 N 26 08 O 44 4 26 08 Efter europaeiske standarder er Bukarest ikke en gammel by Der blev forste gang refereret til dens eksistens i 1459 2 Siden da har byen udviklet sig kraftigt og i 1862 blev den Rumaeniens hovedstad Efterfolgende har den styrket sin position som centrum for rumaenske massemedier kultur og kunst Dens arkitektur er en blanding af historisk mellemkrigstidig fra den kommunistiske aera og moderne I perioden mellem de to verdenskrige gav byens elegante arkitektur den tilnavnet Ostens Paris eller Lille Paris Micul Paris 3 Selvom mange bygninger og distrikter i byens historiske center blev beskadiget eller odelagt af krig jordskaelv og Nicolae Ceaușescus program for systematisering overlevede mange I de senere ar har byen oplevet et okonomisk og kulturelt boom 4 Ifolge officielle skon har Bukarest 1 883 425 2011 1 indbyggere Metroomradet der overskrider det egentlige Bukarest har omkring 2 1 millioner indbyggere 5 Hvis man ogsa tilfojer satellitbyerne i det omkringliggende omrade er befolkningsstorrelsen i Bukarests metropolomrade pa 2 6 millioner mennesker 6 Bukarest er den sjette storste by i Den Europaeiske Union efter befolkning inden for bygraenserne 7 Okonomisk er byen den mest velstaende i Rumaenien 8 og er en af industriens og transportens hovedcentre i Osteuropa Som den mest udviklede by i Rumaenien har Bukarest ogsa en bred vifte af uddannelsesfaciliteter Byen er egentligt administrativt kendt som Municipiul Bucuresti Bukarest Kommune og har det samme administrative niveau som et amt idet det yderligere er inddelt i seks sektorer Indholdsfortegnelse 1 Etymologi 2 Historie 3 Transport 4 Lov og regering 4 1 Administration 4 2 Retssystem 4 3 Kriminalitet 5 Okonomi 6 Arkitektur 7 Venskabsbyer 8 Referencer 9 Eksterne henvisningerEtymologi RedigerTraditionen kobler grundlaeggelsen af Bukarest sammen med navnet Bucur som enten var en prins en fredlos en fisker eller en hyrde ifolge forskellige legender Navnet Bucur fra bucurie som betyder glaede er af thrakisk dakisk oprindelse 9 En borger i byen kaldes en bukarester Historie Rediger Uddybende artikel Bukarests historie Levn af Curtea Veche det kongelige hof i Bukarest i middelalderen Bukarest i 1837 Bukarests historie veksler mellem perioder med udvikling og forfald fra de tidlige bosaettelser i antikken og til dens status af at vaere hovedstad i slutningen af det 19 arhundrede Byen er forste gang naevnt som Bucuresti Citadel i 1459 hvor den blev residens for den valakiske prins Vlad Dracula Det gamle prinsehof Curtea Veche blev bygget af Mircea Ciobanul og under de efterfolgende herskere blev Bukarest etableret som sommerresidensen for hoffet hvilket gjorde at byen konkurrerede med Targoviste som hovedstad efter et tiltag i betydning af det sydlige Muntenien pa grund af krav fra den suzeraene magt det Osmanniske Rige Eftersom osmannerne havde nedbraendt byen og den i kort tid havde vaeret forladt af prinserne blev den i begyndelsen af det 17 arhundrede genopbygget og fortsatte herefter med at vokse i storrelse og velstand Dens centrum var beliggende omkring gaden Uliţa Mare som siden 1589 har vaeret kendt under navnet Lipscani For 1700 erne blev gaden det vigtigste handelscenter i Valakiet og blev permanent placering for det valakiske hof efter 1698 begyndende med regenten Constantin Brancoveanu Da byen dels blev destrueret af naturlige katastrofer og genopbygget flere gange gennem de naeste 200 ar og ogsa blev ramt af Carageas pest i 1813 1814 blev byen vristet fra det osmanniske overherredomme og flere gange besat af det habsburgske monarki 1716 1737 1789 og det Russiske Kejserrige tre gange mellem 1768 og 1806 Det blev indordnet russisk administration mellem 1828 og Krimkrigen med en mellemliggende periode under den Bukarestcentrerede Valakiske revolution 1848 og en ostrigsk garnison overtog efter det russiske frafald de vedblev i byen indtil marts 1857 Derudover fortaerede en brand den 23 marts 1847 omkring 2 000 bygninger i Bukarest og odelagde derved en tredjedel af byen Det sociale skel mellem rig og fattig blev dengang beskrevet af Ferdinand Lassalle som et brutalt ruskomsnusk Transport Rediger Bucharest Metro Titan Station Bybus fra Bukarest Offentlig transport Det omfattende offentlige transportsystem i Bukarest er det storste i Rumaenien Det omfatter Bukarest Metro og busser sporvogne trolleybusser og letbaner Derudover er der et privat minibussystem Metroen og den ovrige transport blev tidligere drevet af to uafhaengige firmaer men de blev i 2007 fusioneret til et stort selskab Bukarest Metropolitan Transport Board Pr 2007 er der en graense pa 10 000 taxa licencer 10 hvilket er en negang fra 25 000 i 1990 erne Lufthavne Byen betjenes af to separate lufthavne Henri Coandă International Airport tidligere Otopeni og Aurel Vlaicu International Airport tidligere Băneasa Henri Coandă er den storste lufthavn i Rumaenien med 5 mio passagerer i 2007 og knudepunkt for den nationale operator TAROM Der er en raekke ruter til en raekke internationale lufthavne Den mindre Aurel Vlaicu International Airport bruges til charterflyvning og lavbudget selskaber Jernbaner Bukarest er centrum for Rumaeniens nationale jernbanenetvaerk drevet af Căile Ferate Romane Hovedstation er Gara de Nord station nord der har forbindelse til alle store byer i Rumaenien og ligeledes internationale destinationer som Beograd Budapest Sofia Wien Prag Moskva Istanbul Chisinau og mange andre europaeiske destinationer Byen har ligeledes fem andre stationer drevet af CFR hvor de vigtigste er Basarab i naerheden af Gara de Nord Obor Baneasa og Progresu Infrastruktur Byens vejnetvaerk er koncentreret omkring en serie af hojkapacitetsboulevarder der som hovedregel straler ud fra byens centrum til forstaederne Hovedakserne der lober nord syd ost vest og nordvest sydost samt en inder og en yderring tager hovedparten af trafikken Byens veje er saedvanligvis meget proppede i myldretiden grundet en forogelse af bilejerskabet i de seneste ar Hver dag er der mere end en million koretojer i byen 11 Dette har resulteret i at slid og huller kan ses pa mange af Bukarests gader isaer pa de sekundaere veje Lov og regering RedigerAdministration Rediger Bukarests seks administrative sektorer Bukarest har en unik status i den rumaenske administration da den er den eneste kommune der ikke er en del af et distrikt Byens indbyggertal er dog storre end i nogen af landets distrikter og dermed har Bukarests radhus Primăria Generală der er byens lokale regeringsorgan den samme hvis ikke storre magt end de rumaenske distriktsrad Byens regering ledes af borgmesteren Primar General for tiden pr 2007 Adriean Videanu Beslutninger diskuteres og vedtages af byradet Consiliu General der bestar af 55 valgte medlemmer Derudover er byen inddelt i seks administrative sektorer sectoare som hver isaer har deres eget rad med 27 pladser radhus og borgmester Magten over et bestemt lokalomrade i byen er saledes delt mellem lokalradet og centralradet med kun ringe autoritaer overlapning Den generelle regel er at centralradet er ansvarlig for i byen gennemgaende foranstillinger sasom forsynings og transportsystemerne samt hovedgaderne mens lokalradene opretholder kontakt til borgerne samt vedligeholder parker skoler og lignende De seks sektorer er nummererede fra et til seks og er fordelt radialt saledes at hver enkelt sektor har en del af centrumarealet under dets administration De er nummereret med uret rundt og er yderligere inddelt i kredse uden nogen form for administration cartiere Sektor 1 Dorobanţi Băneasa Aviaţiei Pipera Aviatorilor Primăverii Romană Victoriei Herăstrău Bucurestii Noi Dămăroaia Strǎulesti Chitila Griviţa 1 Mai Băneasa Forest Pajura Domenii og en lille del af Giulesti delen med Giulesti Stadium Sektor 2 Pantelimon Colentina Iancului Tei Floreasca Mosilor Obor Vatra Luminoasă Fundeni Stefan cel Mare Sektor 3 Vitan Dudesti Titan Centrul Civic Balta Albă Dristor Lipscani Muncii Unirii Sektor 4 Berceni Olteniţei Giurgiului Văcăresti Timpuri Noi Tineretului Sektor 5 Rahova Ferentari Cotroceni 13 Septembrie Dealul Spirii Sektor 6 Giulesti Crangasi Drumul Taberei Militari Grozǎvesti also known as Regie Ghencea Ligesom alle andre lokale rad i Rumaenien bliver Bukarests sektorrad byradet og byens borgmester valgt hvert fjerde ar af indbyggerne Endvidere har Bukarest en praefekt der udvaelges af Rumaeniens regering Det er ikke tilladt for praefekten at vaere medlem af et politisk parti Praefektens rolle er at repraesentere den nationale regering pa lokalt plan og dermed agere som forbindelse og gennemfore nationale udviklingsplaner og regeringsprogrammer lokalt Den nuvaerende praefekt pr 2007 er Călin Deaconescu Bukarest kommune udgor sammen med det omkransende distrikt Ilfov udviklingsomradet Bucuresti Ilfov hvilket er aekvivalent til NUTS omraderne i den Europaeiske Union og bruges af den Europaeiske Union og den rumaenske regering til statistisk analyse og regional udvikling Bucuresti Ilfov udviklingsomradet er dog ikke en administrativ entitet Retssystem Rediger Bukarests retssystem fungerer pa mange punkter ligesom retssystemerne i de rumaenske amter Hver af de seks sektorer har deres egne lokale tribunaler mens appeller af domme fra disse tribunaler samt meget alvorlige sager sendes videre til Bukarests appeldomstol som er byens kommunale domstol Bukarest er ogsa hjemsted for Rumaeniens hojesteret Inalta Curte de Casaţie si Justiţie savel som andre nationale retsinstanser sasom Rumaeniens forfatningsdomstol og det nationale militaertribunal Bukarest har sin egen kommunale politistyrke Bukarest Politi Poliţia Bucuresti som er ansvarlig for at bekaempe kriminalitet i hele byen og som har en raekke specielle afdelinger Bukarest Politi har hovedkvarter pa Stefan cel Mare Blvd i byens midte og flere distrikter rundt omkring i byen Fra 2004 og frem har hvert radhus ogsa en lokal politistyrke Poliţia Comunitară under sig som skal tage sig af problemer i lokalsamfundet De generelle inspektorater af Gendarmeriet og det nationale politi ligger ogsa i Bukarest Kriminalitet Rediger Uddybende artikel Kriminalitet i Bukarest Bukarest skyline om natten Bukarests kriminalitetsrate er temmelig lav sammenlignet med kriminalitet i andre osteuropaeiske hovedstaeder det samlede antal forbrydelser aftog med 51 mellem 2000 og 2004 12 Specielt er raten af voldsrelateret kriminalitet forblevet meget lav med 24 mord og 1069 andre voldelige forbrydelser i 2004 12 Delvist pa grund af at der for nylig har vaeret flere politiaktioner mod organiserede forbryderbander sasom Cămătaru klanen har organiseret kriminalitet generelt en staerkt reduceret pavirkning pa det offentlige liv Smakriminalitet er dog langt mere udbredt specielt i form af lommetyveri som hovedsageligt foregar i byens offentlige transport Derudover er regulaert bondefangeri ogsa udbredt specielt overfor turister selvom antallet af disse snyderier er aftaget i de seneste ar Kriminalitetsniveauet er hojere i byens sydlige distrikter specielt i Ferentari et socialt belastet omrade som hovedsageligt bebos af romaer Pa trods af at mange gadeborn var et problem i Bukarest i 1990 erne er antallet faldet markant i de seneste ar for ojeblikket er niveauet omkring eller under gennemsnittet for europaeiske hovedstaeder 13 Det samme er gaeldende for tiggere og hjemlose der hovedsagelig er fra roma minoriteten Der er dog stadig et estimeret antal gadeborn pa 1 000 i byen 13 hvoraf mange er involveret i smakriminalitet og tiggeri Der har ogsa vaeret spekulationer om hvorvidt gadeborn rekrutteres af professionelle undergrundsnetvaerk til kriminelle formal Fra 2000 har Bukarest oplevet en stigning i illegale gadelob der hovedsageligt foregar om natten i byens udkant eller industriomrader Et signifikant problem i byen er til stadighed politisk korruption der ses som det vigtigste lov og ret relaterede problem i byen Okonomi RedigerBukarest er den mest okonomisk udviklede og industrialiserede by i Rumaenien idet den producerer omkring 21 af landets BNI og cirka en fjerdedel af dets industrielle produktion mens den kun tegner sig for 9 af landets befolkning 14 Naesten en tredjedel af de nationale skatter betales af Bukarests indbyggere og virksomheder Baseret pa lokal kobekraft har Bukarest en BNI per person pa 64 5 af gennemsnittet i EU 2004 og mere end det dobbelte af det rumaenske gennemsnit 15 Baseret pa det faktum at Bukarest producerer omkring 21 af Rumaeniens BNI for en befolkning pa cirka 2 millioner ville BNI kobekraftsparitet per person for byen vaere US 30 057 Byens staerke okonomiske vaekst har genoplivet infrastrukturen og ledt til udviklingen af mange indkobscentre og moderne beboelseskomplekser samt kontorbygninger i hojhusformat I september 2005 var Bukarests arbejdsloshedsrate pa 2 6 hvilket er betydeligt lavere end den nationale arbejdsloshedsrate pa 5 7 16 Bukarests okonomi er hovedsageligt baseret pa industri og service hvoraf isaer servicesektoren de sidste ti ar er steget i betydning Byen fungerer som hovedkvarter for 186 000 virksomheder inklusiv naesten alle store rumaenske firmaer 17 En vigtig kilde til vaekst siden 2000 har vaeret byens ejendoms og byggeboom som har resulteret i en maerkbar vaekst i byggesektoren Bukarest er ogsa Rumaeniens storste center for informationsteknologi og kommunikation og er desuden hjemsted for adskillige softwarevirksomheder Bukarest huser Rumaeniens storste fondsbors Bursa de Valori Bucuresti som i december 2005 blev slaet sammen med den Bukarest baserede elektroniske fondsbors Rasdaq Byen har en raekke internationale supermarkedskaeder sasom Carrefour Cora og METRO For tiden gennemgar byen et detailboom med et stort antal supermarkeder og hypermarkeder der oges hvert ar De storste moderne indkobscenter i Bukarest er Bucuresti Mall Plaza Romania City Mall Jolie Ville Galleria og Unirea Shopping Center Dog er der ogsa mange traditionelle markeder et kaldet Obor daekker omkring et dusin gader og mange store butikker der ikke officielt er en del af markedet ligger i naturlig forlaengelse deraf og gor dermed markedsomradet cirka dobbelt sa stort Arkitektur RedigerBukarests arkitektur er saerdeles eklektisk grundet den meget forskelligartede indflydelse pa byen gennem dens historie Byens centrum er en blanding af middelalderlige neoklassiske og art nouveau inspirerede bygninger savel som neo rumaenske bygninger dateret fra begyndelsen af det 20 arhundrede og en bemaerkelsesvaerdig samling af moderne bygninger fra 1930 erne og 40 erne Den udpraegede utilitaristiske arkitektur fra den kommunistiske aera er ogsa repraesenteret Byen er i de senere ar blevet invaderet af nutidige kontorbygninger sasom skyskrabere hovedsageligt konstrueret efter 2000 I koncerthuset Rumaensk athenaeum afholdes med varierende intervaller 18 George Enescu Festival til aere for den rumaenske komponist George Enescu Venskabsbyer RedigerBukarests venskabsbyer er Athen Graekenland siden 1993 Atlanta USA siden 1994 Amman Jordan siden 1999 Ankara Tyrkiet Beijing China siden 2005 Chisinău Moldova Montreal Canada Nicosia Cypern siden 2004 Referencer Rediger a b Populaţia stabilă pe judeţe municipii orase si localităti componenete la RPL 2011 National Institute of Statistics hentet 4 februar 2014 fra Wikidata Bucharest Travel Guide Fodor s Bukarest ostens lille Paris Arkiveret fra originalen 21 februar 2006 Hentet 18 december 2007 Bucica 2000 p 6 XIX Meeting of METREX Network Nurnberg 15 18 June 2005 Bucharest Few expectations for urban development page 29 PDF Hentet 2007 03 07 CS1 vedligeholdelse Flere navne authors list link engelsk XIX Meeting of METREX Network Nurnberg 15 18 June 2005 Bucharest Few expectations for urban development page 29 PDF Hentet 2007 03 07 CS1 vedligeholdelse Flere navne authors list link engelsk en Largest cities of the European Union by population within city limits 100 Most populous cities Largest cities of the European Union by population within city limits 100 Most populous cities Largest cities of the European Union by population within city limits Tjek url hjaelp Hentet 2007 03 07 rumaensk PriceWaterhouseCoopers Global Regional Attractiveness Report Romania Arkiveret 13 marts 2006 hos Wayback Machine Listă de cuvinte romanești moștenite probabil din limba dacă Wikipedia Saptamana Financiara Anchete Atacul clonelor i taximetria bucuresteana Arkiveret fra originalen 16 februar 2009 Hentet 23 maj 2008 Governing programme of Adriean Videanu General Mayor of Bukarest a b Bukarest kriminalitetsstatistik 2000 2004 Bucharest Directorate General of Police a b Worldwide Street Children statistics PDF 20 5 KiB Hilton Foundation Council of Europe Joint Inclusion Memorandum i Rumaenien Arkiveret fra originalen 28 august 2006 Hentet 28 marts 2008 Danuta Hubner besoger Rumaenien Europakommissionens pressemeddelelse 14 juli 2005 Hovedindikatorer for rumaensk okonomi i perioden1 januar 2005 30 oktober 2005 National Institut for Statistik 9 december 2005 rumaensk Toti bucurestenii vor avea dosar fiscal din 2006 Averea 15 December 2005 Historik pa Festivalul George Enescu Eksterne henvisninger Rediger Wikimedia Commons har flere filer relateret til Bukarest LA ikonHentet fra https da wikipedia org w index php title Bukarest amp oldid 10802813, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.