fbpx
Wikipedia

Cæsium

Cæsium (af latin; caesius, der betyder "himmelblå" eller "lyseblå"; efter markante linjer i stoffets spektrum) er det 55. grundstof i det periodiske system: Det har det kemiske symbol Cs, og under normale temperatur- og trykforhold optræder det som et skinnende, let gulligt og forholdsvis blødt metal. Cæsium anvendes primært i atomure.

Cæsium
Skinnende, let gyldent metal
Periodiske system
Generelt
Atomtegn Cs
Atomnummer 55
Elektronkonfiguration 2, 8, 18, 18, 8, 1
Gruppe 1 (Alkalimetal)
Periode 6
Blok s
Atomare egenskaber
Atommasse 132,9054519(2)
Kovalent radius 225 pm
Elektronkonfiguration [Xe] 6s1
Elektroner i hver skal 2, 8, 18, 18, 8, 1
Kemiske egenskaber
Oxidationstrin 1
Elektronegativitet 0,79 (Paulings skala)
Fysiske egenskaber
Tilstandsform Fast
Krystalstruktur Kubisk rumcentreret
Massefylde (fast stof) 1,93 g/cm3
Massefylde (væske) 1,843 g/cm3
Smeltepunkt 28,44 °C
Kogepunkt 671 °C
Kritisk punkt 1665 °C, 9,4 MPa
Smeltevarme 2,09 kJ/mol
Fordampningsvarme 63,9 kJ/mol
Varmefylde 32,210 J·mol–1K–1
Varmeledningsevne 35,9 W·m–1K–1
Varmeudvidelseskoeff. 97 μm/m·K (25 °C)
Elektrisk resistivitet 205 nΩ·m
Magnetiske egenskaber Ikke oplyst
Mekaniske egenskaber
Youngs modul 1,7 GPa
Kompressibilitetsmodul 1,6 GPa
Hårdhed (Mohs' skala) 0,2
Hårdhed (Brinell) 0,14 MPa

Indholdsfortegnelse

Cæsium smelter nær stue-temperatur

Som de øvrige alkalimetaller er cæsium ganske reaktionsvilligt, fordi det har en enkelt elektron i atomets yderste elektronskal. Atomer "foretrækker" at have deres yderste skal fyldt op med elektroner ligesom ædelgasserne, så cæsiumatomet er "ivrigt" efter at slippe af med den enlige elektron i sin yderste skal, så den fyldte, næst-yderste skal kommer til at fremstå som atomets "nye", yderste skal. Cæsium er desuden det næstmindst elektronegative alkalimetal, hvilket betyder at cæsiumatomet har let ved at "give slip" på elektroner.

Det gør cæsium ekstremt reaktionsvilligt; det iltes ("ruster") lynhurtigt i atmosfærisk luft, og kan bryde i brand ved kontakt med luften. Som de øvrige alkalimetaller reagerer cæsium med vand, og sågar med is med temperaturer ned til -116 °C, under dannelse af gasformig brint samt cæsiumhydroxid; et af de mest basiske stoffer man kender.

En af de vigtigste anvendelser af cæsium, er i atomure, hvor egenskaber ved cæsiumatomet meget nøje regulerer den takt som urets elektroniske "pendul" svinger med. Sådanne ure "taber" eller "vinder" højst nogle få sekunder i løbet af adskillige årtusinder, og siden 1967 har SI-systemet defineret 1 sekund som 9.192.631.770 periodetider af den stråling der svarer til skiftet mellem to energiniveauer i elektronernes spin i et cæsium-133-atom i dets grundtilstand.

Visse radioaktive isotoper af cæsium bruges som strålingskilde til mange forskellige formål, fra behandling af visse former for kræft, til industrielle måleapparater for godstykkelse, væskestand, vandindhold og meget mere.

Cæsiums spektrum med de klare blå og grønne linjer, der har givet dette grundstof dets navn.

Cæsium er det første grundstof der blev opdaget ved hjælp af spektroskopi: I 1860 påviste Robert Bunsen og Gustav Kirchhoff et nyt grundstof i mineralvand fra Dürkheim i Tyskland, som gav sig til kende ved nogle klare blå spektrallinjer. Stoffet blev isoleret i 1881.

Som andre alkalimetaller findes cæsium blandt andet i mineralerne lepidolit og pollucit. En af de største og vigtigste forekomster af cæsiumholdige mineraler ligger ved Bernic Lake i Manitoba i Canada; her findes anslået 300.000 tons pollucit med i gennemsnit 20% cæsium.

Det rene cæsium kan udvindes på flere forskellige måder, blandt andet ved elektrolyse af smeltet cæsiumcyanid.

I 1997 var prisen på rent cæsium ca. 30 amerikanske dollar per gram, men cæsium i forbindelser som f.eks. cæsiumklorid og cæsiumnitrat var meget billigere.

Med 39 isotoper er cæsium det stof man kender næst-flest isotoper af, kun overgået af francium. Alligevel findes der kun én naturligt forekommende stabil cæsium-isotop; Cs-133.

Isotoperne Cs-134 og Cs-137 fandtes ikke oprindeligt i naturen, men er blevet introduceret som et biprodukt fra kernekraftværker og atomvåben-eksplosioner. Specielt blev der ved Tjernobylulykken frigivet store mængder cæsium-137.

  1. Citat: "...Mean solar time -- a measurement of the Earth's rotation with respect to the 'fictitious' mean sun...second -- One second (1 s or 1 sec.) is the duration of 9,192,631,770 periods of radiation corresponding to the transition between the two hyperfine levels of the ground state of the cesium 133 atom (Cs)...UT1 -- UT0 corrected for polar motion (widely used)...UTC -- civil atomic time scale on or about the Greenwich meridian kept within 0.9 seconds of UT1...",
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Cæsium
cæsium, grundstof, atomnummer, sprog, overvåg, rediger, latin, caesius, betyder, himmelblå, eller, lyseblå, efter, markante, linjer, stoffets, spektrum, grundstof, periodiske, system, kemiske, symbol, under, normale, temperatur, trykforhold, optræder, skinnend. Caesium grundstof med atomnummer 55 Sprog Overvag Rediger Caesium af latin caesius der betyder himmelbla eller lysebla efter markante linjer i stoffets spektrum er det 55 grundstof i det periodiske system Det har det kemiske symbol Cs og under normale temperatur og trykforhold optraeder det som et skinnende let gulligt og forholdsvis blodt metal Caesium anvendes primaert i atomure CaesiumSkinnende let gyldent metalPeriodiske system GenereltAtomtegnCsAtomnummer55Elektronkonfiguration2 8 18 18 8 1Gruppe1 Alkalimetal Periode6BloksAtomare egenskaberAtommasse132 9054519 2 Kovalent radius225 pmElektronkonfiguration Xe 6s1Elektroner i hver skal2 8 18 18 8 1Kemiske egenskaberOxidationstrin1Elektronegativitet0 79 Paulings skala Fysiske egenskaberTilstandsformFastKrystalstrukturKubisk rumcentreretMassefylde fast stof 1 93 g cm3Massefylde vaeske 1 843 g cm3Smeltepunkt28 44 CKogepunkt671 CKritisk punkt1665 C 9 4 MPaSmeltevarme2 09 kJ molFordampningsvarme63 9 kJ molVarmefylde32 210 J mol 1K 1Varmeledningsevne35 9 W m 1K 1Varmeudvidelseskoeff 97 mm m K 25 C Elektrisk resistivitet205 nW mMagnetiske egenskaberIkke oplystMekaniske egenskaberYoungs modul1 7 GPaKompressibilitetsmodul1 6 GPaHardhed Mohs skala 0 2Hardhed Brinell 0 14 MPavdr Indholdsfortegnelse 1 Kemiske egenskaber 2 Tekniske anvendelser 3 Historie 4 Forekomst og udvinding 5 Isotoper af caesium 6 ReferencerKemiske egenskaber Rediger Caesium smelter naer stue temperatur Som de ovrige alkalimetaller er caesium ganske reaktionsvilligt fordi det har en enkelt elektron i atomets yderste elektronskal Atomer foretraekker at have deres yderste skal fyldt op med elektroner ligesom aedelgasserne sa caesiumatomet er ivrigt efter at slippe af med den enlige elektron i sin yderste skal sa den fyldte naest yderste skal kommer til at fremsta som atomets nye yderste skal Caesium er desuden det naestmindst elektronegative alkalimetal hvilket betyder at caesiumatomet har let ved at give slip pa elektroner Det gor caesium ekstremt reaktionsvilligt det iltes ruster lynhurtigt i atmosfaerisk luft og kan bryde i brand ved kontakt med luften Som de ovrige alkalimetaller reagerer caesium med vand og sagar med is med temperaturer ned til 116 C under dannelse af gasformig brint samt caesiumhydroxid et af de mest basiske stoffer man kender Tekniske anvendelser RedigerEn af de vigtigste anvendelser af caesium er i atomure hvor egenskaber ved caesiumatomet meget noje regulerer den takt som urets elektroniske pendul svinger med Sadanne ure taber eller vinder hojst nogle fa sekunder i lobet af adskillige artusinder og siden 1967 har SI systemet defineret 1 sekund som 9 192 631 770 periodetider af den straling der svarer til skiftet mellem to energiniveauer i elektronernes spin i et caesium 133 atom i dets grundtilstand 1 Visse radioaktive isotoper af caesium bruges som stralingskilde til mange forskellige formal fra behandling af visse former for kraeft til industrielle maleapparater for godstykkelse vaeskestand vandindhold og meget mere Historie Rediger Caesiums spektrum med de klare bla og gronne linjer der har givet dette grundstof dets navn Caesium er det forste grundstof der blev opdaget ved hjaelp af spektroskopi I 1860 paviste Robert Bunsen og Gustav Kirchhoff et nyt grundstof i mineralvand fra Durkheim i Tyskland som gav sig til kende ved nogle klare bla spektrallinjer Stoffet blev isoleret i 1881 Forekomst og udvinding RedigerSom andre alkalimetaller findes caesium blandt andet i mineralerne lepidolit og pollucit En af de storste og vigtigste forekomster af caesiumholdige mineraler ligger ved Bernic Lake i Manitoba i Canada her findes anslaet 300 000 tons pollucit med i gennemsnit 20 caesium Det rene caesium kan udvindes pa flere forskellige mader blandt andet ved elektrolyse af smeltet caesiumcyanid I 1997 var prisen pa rent caesium ca 30 amerikanske dollar per gram men caesium i forbindelser som f eks caesiumklorid og caesiumnitrat var meget billigere Isotoper af caesium RedigerMed 39 isotoper er caesium det stof man kender naest flest isotoper af kun overgaet af francium Alligevel findes der kun en naturligt forekommende stabil caesium isotop Cs 133 Isotoperne Cs 134 og Cs 137 fandtes ikke oprindeligt i naturen men er blevet introduceret som et biprodukt fra kernekraftvaerker og atomvaben eksplosioner Specielt blev der ved Tjernobylulykken frigivet store maengder caesium 137 Referencer Rediger copradar com Coordinated Universal Time Citat Mean solar time a measurement of the Earth s rotation with respect to the fictitious mean sun second One second 1 s or 1 sec is the duration of 9 192 631 770 periods of radiation corresponding to the transition between the two hyperfine levels of the ground state of the cesium 133 atom Cs UT1 UT0 corrected for polar motion widely used UTC civil atomic time scale on or about the Greenwich meridian kept within 0 9 seconds of UT1 backup Wikimedia Commons har medier relateret til CaesiumHentet fra https da wikipedia org w index php title Caesium amp oldid 10482977, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.