fbpx
Wikipedia

Catalonien

Catalonien (catalansk: Catalunya, occitansk: Catalonha, spansk: Cataluña) er et område i det nordøstlige Spanien, der i dag udgør et autonomt område. I følge den spanske forfatning betegnes Catalonien som en af flere "historisk nationaliteter" i Spanien. Hovedbyen i Catalonien er Barcelona, som også er Spaniens næststørste by.

Catalonien
Catalunya (catalansk)
Catalonha (occitansk)
Cataluña (spansk)
Flag
Nationalemblem
Nationalmelodi: Els Segadors (catalansk)
"Høstfolkene"
Cataloniens placering i Spanien (rød)
Cataloniens placering(mørkegrøn)

– på det europæiske kontinent(grøn og mørkegrå)
– i Spanien(grøn) – [Forklaring]

Hovedstad
og største by
Barcelona
41°24′N2°10′Ø /41.400°N 2.167°Ø /41.400; 2.167
Officielle sprog Catalansk
Occitansk
Spansk
Demonym catalonier, catalaner, katalaner
Del afSpanien
Regeringsform Autonom regering under konstitutionelt monarki
Pere Aragonès (ERC)
Lovgivende forsamling Parlament
Dannelse
988 (uafhængighed fra Vestfranken)
1283
1359
• Autonomi
1932
1979
2006 (reform af loven)
Areal
• Total
32.114 km2
Indbyggertal og befolkning
• Anslået 2017
7.496.276
234/km2
BNP(nominelt) Anslået 2012
• Total
255 mia. USD
• Pr. indbygger
33.680 USD
HDI(2010) 0,895 (meget høj) (nr. 8 i Spanien)
Valuta Euro (EUR)
TidszoneUTC+1 (CET)
• Sommer (DST)
UTC+2 (CEST)
Kører i højre side af vejen
Kendings-
bogstaver (bil)
E (Spanien)
Luftfartøjs-
registreringskode
EC (Spanien)
Internetdomæne .cat
Telefonkode +34 97
+34 93 (Barcelona)
Skytshelgener Sankt Jørgen (Sant Jordi) og Sorte Madonna af Montserrat
ISO 3166-kode ES-CT

Catalonien er en relativt velhavende del af Spanien med en stor industriproduktion og turisme.[kilde mangler]

Den 27. oktober 2017 erklærede parlamentet i Catalonien regionen for uafhængigt som selvstændig republik. Denne uafhængighedserklæring suspenderedes af den spanske forfatningsdomstol d. 31. oktober 2017.

Indholdsfortegnelse

Catalonien grænser til Frankrig og Andorra i nord, Middelhavet i øst, Valencia-regionen i syd og Aragonien i vest.

Corts Catalanes (catalanske parlament), 15. århundrede.

Området, der i dag kendes som Catalonien, lå i romersk tid i den romerske provins Hispania Tarraconensis. Under Folkevandringstiden blev området besat af alanerne og fra begyndelsen af 5. århundrede af vestgoterne, der skal have givet det sit navn (Gothalonia). I begyndelsen af det 8. århundrede blev hele den iberiske halvø erobret af araberne, men under Karl den Stores delvise generobring kom den nordlige del af det nuværende Catalonien til at danne hovedkernen i det af ham erobrede landskab og blev styret af frankiske grever, som efter Karl den Tykkes død i 888 gjorde sig uafhængige og kaldte sig markgrever af Barcelona eller fyrster af Catalonien.

I 1137 forenedes dette fyrstendømme med Aragonien. I det nye Aragoniens krone udvikledes Catalonien til fyrstendømmet Catalonien med betydende handelsinteresser i hele Middelhavsområdet. Barcelonas voksende betydning understregedes af, at to vigtige institutioner blev dannet i denne tid: Et af de første egentlige parlamenter i Europa (Corts Catalanes), også den Generalitat og byforsamlingen Consell de Cent i byen Barcelona. Krisen i det 14. århundrede, slutningen af Barcelonas hus og en borgerkrig (1462-1472) svækkede fyrstendømmets rolle i kronen og internationale anliggender.

Og ved Ferdinand af Aragoniens ægteskab med Isabella af Kastilien i 1469 blev Catalonien en del af det spanske rige. Under 30-årskrigen udbrød en konflikt mellem Spanien og Catalonien som følge af, at spanske tropper var udstationerede i Catalonien under krigen mellem Spanien og Frankrig. Konflikten udbrød Den pågik 1640–1652 og fik navnet høstfolkskrigen (catalansk: Guerra dels Segadors), efter revolten indledtes af utilfredse landarbejdere. Det var modviljen mod centralmagtens krigspolitik og centraliseringsforsøg, som gav oprindelsen til konflikten. En catalansk republik blev udråbt i Barcelona under beskyttelse af den franske konge Ludvig XIII. Langsomt vandt spaniolerne terræn i Catalonien og gik til angreb på Barcelona i 1652. Freden blev siden indgået i forbindelse med Pyrenæerfreden i 1659. Spanien afstod den nordligste del af fyrstendømmet (kaldet Roussillon) til Frankrig. Catalonien beholdt dog sin egen forfatning og sine egne institutioner og privilegier lige til begyndelsen af 18. århundrede, da Filip 5. ophævede dem, fordi catalonerne under den Spanske Arvefølgekrig (1701-1714) havde været ivrige tilhængere af Østrig.

Proklamation af republikken i Plaça de Sant Jaume, Barcelona, den 14. april 1931.

Trods Napoleon- og carlistkrigene oplevede Catalonien en stærk økonomisk vækst og industrialisering. Under anden halvdel af 1800-tallet oplevede regionen en kulturel renæssance, som udvikledes parallelt med en begyndende catalansk nationalisme. I stedet etablerede de fire catalanske provinser 1914 et "forbund". Efter Primo de Rivera-diktaturets (1923–30) fald oprettedes den Anden spanske republik og Generalitat de Catalunya blev genoprettet, hvilket omfattede et catalansk parlament. I 1930'erne var Francesc Macià og Lluís Companys de catalanske præsidenter (1931-1933 og 1933-1940).

Den spanske revolution 1936–39 havde sit stærkeste fæste i Catalonien, som senere overgik i den spanske borgerkrig. Catalonien forblev trofast til Republikken. Efter tre års krig sejrede imidlertid de spanske fascister i 1939. Dette førte til afskaffelse af catalanske institutioner og et forbud mod officielt at anvende det catalanske sprog.

Efter Francos død i 1975 og den spanske overgang til demokrati i perioden frem til 1982 fik Catalonien genoprettet sin politiske og kulturelle autonomi, og området blev et af de mest økonomisk udviklede regioner på den iberiske halvø.

I 2006 vedtoges under den spanske socialdemokratiske regering en lov, der gav de catalanske myndigheder udvidet regionalt selvstyre. I 2010, da Spanien havde en konservativ regering, blev dele af denne lov underkendt af forfatningsdomstolen, og det gav vind i sejlene til en selvstændighedsbevægelse, der nu havde støtte blandt et flertal af parlamentsmedlemmerne i det catalonske selvstyre. I 2014 og igen i 2017 gennemførte man derfor folkeafstemninger om Cataloniens løsrivelse fra Spanien, der begge viste flertal for uafhængighed, men med valgdeltagelse på kun lidt over 40 %. Ved afstemningen i oktober 2017 stemte ca. 92% af de deltagende vælgere stemmer for Catalonien som en selvstændig republik.

Kort over Cataloniens geomorfologi:
Pyrenæerne Forpyrenæerne Centralkatalanske lavning
Massivet Serralada Transversal
Forkystbjergene Kystbjergene For-/kystbjergene
Kysten ved Tossa de Mar.

Catalonien omfatter det nordøstlige hjørne af den Iberiske halvø og har nærmest form af en triangel, som med sin base hviler på Pyrenæerne i nord langs grænsen til Frankrig, og i syd kiler sig ind mellen Aragonien og Middelhavet, til dets spids berører Valencia. Det samlede areal er omkring 32.197 km2, hvortil kan føjes en mindre enklave på 14 km2 i det franske departement Pyrénées-Orientales.

Størstedelen af Catalonien optages af terrasser, udgående såvel fra Pyrenæerne som fra de langs kysten løbende catalonske bjerge. Lavland forekommer kun i form af mindre kystpartier ved Figueres, Tarragona og Ebro-deltaet samt Lleida-sletten i det indre af landet.

Vandløb

De mest fremtrædende vandløb er Ebro (catalansk: Ebre), som på en kort strækning gennemstrømmer det sydlige Catalonien, samt dennes biflod Segre med tilløbene Noguera Ribagorçana, grænseflod mod Aragonien, Noguera Pallaresa, Cervera med flere. Af kystfloderne Fluvià, Ter, Tordera, Llobregat er den sidst nævnte størst. Den lille flod Sènia danner grænsen i syd.

Plantevækst

Ved kysten og i de lavere dale forekommer både oliven- og orangetræer, ris og daddelpalmer. I det indre af landet er plantevæksten langt mere afvekslende, og der forekommer næsten alle det tempererede plantebæltes træer og frugter. Kork-eg vokser frodigt. Jorden er i temmelig frugtbar og vel opdyrket, og den egner sig godt for dyrkning af alle de almindelige kornsorter. Kunstvanding er bragt til et veludviklet stade. Påfaldende er fraværet af betydelige skovområder.

Råstoffer

Blandt de minerale råstoffer kan nævnes jern, kobber, bly, stenkul og bjergsalt.

Catalonien har et typisk middelhavsklima, men med store forskelle i temperaturen mellem kystområderne med et mildt klima om vinteren og stærk varme om sommeren, indlandet med et kontinentalt middelhavsklima med kolde vintre og meget varme somre, og bjergområderne nær Pyrenæerne, som har et bjergklima med en minimumstemperatur på under nul grader og sne om vinteren, en årlig nedbør på over 1.000 mm året og somre, som er mindre varme.

Regionen har 7,4 millioner indbyggere, og hovedbyen er Barcelona.

Indbyggertal Antal
1877 1.749.710
1908 2.057.597
1924 2.401.910
1960 3.925.779
2017 7.496.276

Sprog

catalansk-talende områder i Europa.

Catalansk er Catalonias officielle sprog sammen med castiliansk (eller spansk), som er officielt i hele Spanien. Aranesisk, som er en variant af sproget occitansk, er også officielt i området Val d'Aran. La Generalitat arbejder for at fremhæve og beskytte den sociale brug af catalansk, hvilket betyder, at det er førstesprog i undervisningssystemet, selvom der tales både spansk og catalansk i området.


Sprog som folk identificerer sig med i Catalonien

Sprog som catalanerne identificerer sig med (2003)
Modersmål Eget sprog Brugssprog
Catalansk 40,4 % 48,8 % 50,1 %
Castiliansk 53,5 % 44,3 % 44,1 %
Begge sprog (catalansk og castiliansk) 2,8 % 5,2 % 4,7 %
Aranés 0,1 % 0,0 % 0,0 %
Andre sprog 3,2 % 1,7 % 1,1 %



Kundskab om catalansk i Catalonien

Kundskab om catalansk i Catalonien (2001)
Grad af kundskab Indbyggere Andel
Kan forstå det 5 872 202 94,5%
Kan tale det 4 630 640 74,5%
Kan læse det 4 621 404 74,4%
Kan skrive det 3 093 223 49,8%
Antal indbyggere over to år 6 215 281

Generalitat er selvstyreinstitutionen i Catalonien. Den består af et parlament, en præsident og et udøvende råd. Størsteparten af den juridiske magt er alligevel underlagt Spanien. Da Franco i 1975 døde, fik Spanien en demokratisk forfatning, som Catalonien tilsluttede sig ved en folkeafstemning i 1978. Særligt i nyere tid har Catalonien kæmpet for en højere grad af selvstyre, til trods for at den har det tredje højeste niveau af selvstyre af alle de autonome enheder i Spanien, efter Navarra og Baskerlandet. La Generalitat bestemmer selv i sager som gælder kultur, miljø, kommunikation, transport og offentlig sikkerhed, men når det gælder ting som uddannelse, socialvæsen og retsvæsen, må Catalonien underordne sig resten af Spanien.

Demonstration for catalansk selvstændighed.

Catalonien har, som alle Spaniens regioner, en relativt vidtgående autonomi. De catalanske krav om selvbestemmelse er imidlertid mere højlydte end mange andre steder og kan kun sammenlignes med kravene i Baskerlandet. I begge regioner har den regionale kultur dybe rødder, og både baskisk og catalansk er del af regionernes respektive særpræg. Den catalanske regionsregering – Generalitat de Catalunya – anser sig som en efterfølger til hertugdømmet Cataloniens styre, hvilket afskaffedes i 1714. Regionsregeringens leder – undertiden kaldet Cataloniens præsident – hedder siden 2010 Artur Mas). Artur Mas repræsenterer partiet Convergència i Unió. Partiet har siden sin dannelse i 1978 været en ledende politisk kraft i Catalonien, først som en koalition mellem to separate partier (Convergència Democràtica de Catalunya og Unió Democràtica de Catalunya) og fra 2001 som en fastere føderation.

Selvstændighed fra Spanien

Den 11. september 2013 – på Cataloniens nationaldag – gennemførtes en stor politisk manifestation, da en 48 mil lang menneskekæde, Via Catalana, dannedes gennem regionen til støtte for selvstændighed fra Spanien. Kæden af mennesker, som var inspireret af den baltiske kæde strakte sig fra Cataloniens sydlige grænse (til Valenciaregionen) til Cataloniens nordlige grænse (til franske Pyrénées-Orientales). Tidlige rapporter angav antallet af mennesker i kæden til 1,6 mio., men en senere omregning justerede tallet til cirka 800.000 personer – hvoraf omkring 130.000 mindreårige.

I 2014 deltog ifølge oplysninger 1,8 mio. personer i markeringen af nationaldagen i Barcelona. Cirka en halv million demonstranter for Cataloniens selvstændighed formerede ved 19-tiden om aftenen – ved at fylde to krydsende gader – et sammenlagt 11 km langt rød-gul-stribet V (som i votar, 'stemme', eller victoria, 'sejr').

Cataloniens regionale regering, bestående af CiU og ERC og ledet af Artur Mas tilkendegav, at en folkeafstemning om regionens selvstændighed skulle afholdes den 9. november 2014. Udfaldet var, at mere end 80% af deltagerne støttede et selvstændigt Catalonien. Centralregeringen i Madrid, bestående af PP og ledet af Mariano Rajoy, mente, at afstemningen strider imod Spaniens grundlov, og at den derfor ikke burde afholdes.

Den 9. november 2015 stemte et flertal, 72, af parlamentets medlemmer for, at Catalonien skal blive selvstændigt i løbet af 2 år, det vil sige fra 2017. Det skulle ske ved først et etablere et selvstændigt socialt bistandssystem og et finansministerium.

Den 27. oktober 2017 gennemførte det catalanske parlament en ensidig afstemning om uafhængighed for Catalonien, hvor de vedtog, at regionen fremover skulle være en selvstændig republik under navnet Den Catalanske Republik. Denne selvstændighedserklæring underkendtes dog 4 dage efter, d. 31. oktober 2017, af den spanske forfatningsdomstol.

Den spanske regering udskrev i slutningen af oktober 2017 nyvalg i Catalonien til afholdelse den 21. december 2017. Ved valget stemte 4.360.834 vælgere svarende til knap 82% af vælgerne. Den catalanske løsrivelsesblok, der består af tre partier, vandt absolut flertal. Den tidligere catalanske præsident Carles Puigdemonts løsrivelsesparti, Junts per Catalunya, blev næststørst af alle partier og vandt 34 pladser. Løsrivelsespartierne Esquerra Republicana de Catalunya (32 pladser) og Candidatura d'Unitat Popular (fire pladser) sikrede flertallet i parlamentet. De pro-spanske partier formåede tilsammen at vinde 65 pladser. Det EU-venlige parti Ciudadanos, der bekæmper catalansk nationalisme, blev valgets største parti med 25 procent af stemmerne og 37 pladser. De tre pro-spanske partier Partido Socialista Obrero Español (17 pladser), En Comú Podem (otte pladser) og Partit Popular de Catalunya (tre pladser) tog de resterende pladser i det catalanske parlament.

Et vigtigt symbol for Catalonien er det gul- og rødstribede flag, Senyera. Af dem som kæmper for catalansk selvstyre bruges ofte en variant af flaget, som har en blå trekant med en hvid stjerne inderst ved stangen.

Flaget med stjernen
Mennesketårn i Catalonien.

En særlig folkesport i Catalonien er bygningen af mennesketårne også kendt som Castellers.

Helligdage og højtider

Catalonien har bevaret traditioner og højtider under lang tid, som er meget populære endnu i dag. Nogle er knyttede alene til Barcelona, mens andre gælder hele Catalonien eller hele Spanien.

Plakat om den catalanske nationaldag.

En liste over vigtige helligdage og højtider:

  • 1. januar Nytårsdag – Cap d'any
  • 6. januar Helligtrekonger – Epifania, kaldes i Catalonien også De tre kongers dag.
  • Påsken – Langfredag og Anden Påskedag
  • 23. april Sankt Jørgen-dagen, hvor Cataloniens beskytter, Sant Jordi (Sankt Jørgen), fejres.
  • 1. maj Arbejdernes internationale kampdag – Dia Internacional dels Treballadors
  • Pinse
  • Sankt Hans Aften – den korteste nat i året fejres under navnet Sant Joan-natten.
  • 24. juni Den hellige Johannes Døbers dag – Naixement de Joan Baptista, i Catalonien tillige kaldet Sant Joan-dagen. I Spanien er det kun Catalonien, som højtideligholder dagen.
  • 15. august Jomfru Marias himmelsfærd – Assumpció de Maria
  • 11. september Cataloniens nationaldag – Diada Nacional de Catalunya, en festhøjtid hvor catalanerne tillige mindes det alvorlige nederlag ved Barcelona i den Spanske Arvefølgekrig
  • 24. september La Mercè – Barcelonas skytshelgen La Mercè fejres i en hel uge. Fejres årligt siden 1871. En af hovedaktiviterne er bygningen af mennesketårne.
  • 12. oktober Columbusdagen – Spaniens nationaldag, som indstiftedes til minde om dagen, da Christofer Columbus nåede den nye verden
  • Allehelgensdag – Tots Sants
  • 6. december Forfatningens dag – Constitució Espanyola, markerer den nye grundlov, som indførtes den 6. december 1978 efter mange års diktatur
  • 8. december Jomfru Marias ubesmittede undfangelse – Immaculada Concepció
  • 13. december Luciadag – Santa Llúcia dag fejres både kirkeligt og med julemarkeder.
  • Jul – Juledag og Anden juledag er helligdage i Catalonien – Nadal og Sant Esteve. Anden juledag er ikke helligdag i det øvrige Spanien.

Sport

I Catalonien findes der to fodboldhold der spiller i den spanske La Liga. Det er: FC Barcelona og RCD Espanyol. Udover det har Catalonien også et uofficielt landshold, dvs. de ikke er optaget i FIFA. Det er det Cataloniens fodboldlandshold som spiller en række uofficielle kampe. Bartra og Fàbregas er blandt de optrædende på dette landshold.

FC Barcelona og Real Madrid spiller hvert år kampe, som kaldes El Clásico (catalansk: El Clàssic). Det er ikke bare en kamp mellen de 2 hold, men en kamp mellem hele Catalonien og Spanien.

Europamesterskabet i atletik 2010 blev afholdt i Barcelona.

Flyvepladser

Barcelona internationale lufthavn.

Havne

Veje

Autovia C-16 (Eix del Llobregat).

Det er omkring 12.000 km veje gennem Catalonien.

Hovedmotorvejen er AP-7, også kendt som Autopista del Mediterrani. Den følger kysten fra den franske grænse til Valencia syd for Tarragona. De fleste hovedveje udgår fra Barcelona. A-2 og AP-2 forbinder indlandet og fortsætter videre til Madrid.

Andre hovedveje:

Jernbane

Catalonien fik sin første jernbaneden iberiske halvø i 1848 mellem Barcelona og Mataró. Som følge af topografien udgår de fleste spor fra Barcelona. Byen har både forstads- og intercitybaner. Østkystlinjen går gennem provinsen og forbindes med den franske jernbane ved Portbou på kysten.

Jernbaneselskaberne, som opererer i Catalonien, er FGC og RENFE.

Højhastighedsjernbaner (AVE) fra Madrid går i dag til Tarragona men forlængelse er næsten færdig til Barcelona (og flyvepladsen). Denne bane skal også forlænges til den franske højhastighedsjernbane ved at bygge en ny linje og jernbanetunnel gennem Pyrenæerne.

Administrativ inddeling af Catalonien.
Luftfotografi af Barcelona.
Byen Girona.
Byen Lleida.
Byen Tarragona.

Catalonien er indelt i fire provinser:

Inddelingen i provinser har sin baggrund i den franske besættelse under Napoleon-krigene i begyndelsen af 1800-tallet. Tidligere havde Catalonien været inddelt i vegueries ("veguerior"; ental: "vegueria"), nærmest modsvarende herreder eller grevskab. Vegueriorna fandtes allerede i det middelalderlige Catalonien og eksisterede frem til, at de i 1716 erstattedes af corregimientos, en kastiliansk administrativ inddeling som indførtes i forbindelse med, at det catalanske selvstyre blev afskaffet.

Det atter selvstyrende Catalonien har siden 2001 forsøgt at erstatte inddelingen i fire provinser med en med seks eller syv veguerior, senest i 2010 med omtalen af dem i den regionale lovgivning. Endnu i 2014 er systemet dog ikke blevet gennemført i praksis, til dels på grund af at det spanske juridiske system forudsætter provinsinddeling af de autonome regioner.

Det er flere lokaliteter, som står på UNESCOs verdensarvliste i Catalonien:

  1. Cataloniens statistiske institut
  2. . idescat.cat. Hentet 30. april 2018.
  3. President.cat. Læst 19 september 2014.(catalansk)
  4. 22. juli 2015 hos Wayback Machine Historiaelectoral.com. Læst 19 september 2014.(spansk)
  5. Viusà, Joana (2013-09-12): Lindependant.fr. Læst 18 september 2014.(fransk)
  6. Ferrer, Bernat (2014-07-24): Naciodigital.cat. Læst 18 september 2014.(catalansk)
  7. 20minutos.es. Læst 18 september 2014.(engelsk)
  8. 6. oktober 2014 hos Wayback Machine Affarsvarlden.se. Læst 18 september 2014.(svensk)
  9. "Catalansk parlament har stemt for uafhængighed" (Jyllandsposten, 27. oktober 2017)
  10. (svensk)
  11. (engelsk)
  12. Vegueries.com. Læst 27 oktober 2014.(catalansk)
  13. Laxarxa.com. Læst 27 oktober 2014.(catalansk)
  14. Elmundo.es, 2010-07-09. Læst 27 oktober 2014.(spansk)
  15. 4. oktober 2014 hos Wayback Machine Elclauer.cat. Læst 27 oktober 2014.(catalansk)
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Koordinater:41°49′N1°28′Ø /41.81°N 1.47°Ø /41.81; 1.47

Catalonien
catalonien, sprog, overvåg, rediger, catalansk, catalunya, occitansk, catalonha, spansk, cataluña, område, nordøstlige, spanien, udgør, autonomt, område, følge, spanske, forfatning, betegnes, flere, historisk, nationaliteter, spanien, hovedbyen, barcelona, ogs. Catalonien Sprog Overvag Rediger Catalonien catalansk Catalunya occitansk Catalonha spansk Cataluna er et omrade i det nordostlige Spanien der i dag udgor et autonomt omrade I folge den spanske forfatning betegnes Catalonien som en af flere historisk nationaliteter i Spanien Hovedbyen i Catalonien er Barcelona som ogsa er Spaniens naeststorste by Catalonien Catalunya catalansk Catalonha occitansk Cataluna spansk Flag NationalemblemNationalmelodi Els Segadors catalansk Hostfolkene source source track track track track track track track track track track Nationaldag 11 september Cataloniens nationaldag Cataloniens placering i Spanien rod Cataloniens placering morkegron pa det europaeiske kontinent gron og morkegra i Spanien gron Forklaring Hovedstad og storste byBarcelona 41 24 N 2 10 O 41 400 N 2 167 O 41 400 2 167Officielle sprogCatalansk Occitansk SpanskDemonymcatalonier catalaner katalaner 1 Del af SpanienRegeringsformAutonom regering under konstitutionelt monarki PraesidentPere Aragones ERC Lovgivende forsamlingParlamentDannelse Catalanske grevskaber988 uafhaengighed fra Vestfranken Forfatninger1283 Generalitat1359 Autonomi1932 1979 2006 reform af loven Areal Total32 114 km2 Indbyggertal og befolkning Anslaet 20177 496 276 Taethed234 km2 BNP nominelt Anslaet 2012 Total255 mia USD Pr indbygger33 680 USDHDI 2010 0 895 meget hoj nr 8 i Spanien ValutaEuro a href wiki ISO 4217 title ISO 4217 EUR a TidszoneUTC 1 CET Sommer DST UTC 2 CEST Korer ihojre side af vejenKendings bogstaver bil E Spanien Luftfartojs registreringskodeEC Spanien Internetdomaene catTelefonkode 34 97 34 93 Barcelona SkytshelgenerSankt Jorgen Sant Jordi og Sorte Madonna af MontserratISO 3166 kodeES CT Catalonien er en relativt velhavende del af Spanien med en stor industriproduktion og turisme kilde mangler Den 27 oktober 2017 erklaerede parlamentet i Catalonien regionen for uafhaengigt som selvstaendig republik Denne uafhaengighedserklaering suspenderedes af den spanske forfatningsdomstol d 31 oktober 2017 Indholdsfortegnelse 1 Graenser 2 Historie 3 Terraen 3 1 Vandlob 3 2 Plantevaekst 3 3 Rastoffer 4 Klima 5 Befolkning 5 1 Sprog 6 Forfatningsforhold 7 Politik 7 1 Selvstaendighed fra Spanien 8 Flag 9 Kultur 9 1 Helligdage og hojtider 9 2 Sport 10 Transport 10 1 Flyvepladser 10 2 Havne 10 3 Veje 10 4 Jernbane 11 Provinser 12 Verdensarv i Catalonien 13 Billedgalleri 14 NoterGraenser RedigerCatalonien graenser til Frankrig og Andorra i nord Middelhavet i ost Valencia regionen i syd og Aragonien i vest Historie Rediger Uddybende artikler Cataloniens historie og Fyrstendommet Catalonien Corts Catalanes catalanske parlament 15 arhundrede Omradet der i dag kendes som Catalonien la i romersk tid i den romerske provins Hispania Tarraconensis Under Folkevandringstiden blev omradet besat af alanerne og fra begyndelsen af 5 arhundrede af vestgoterne der skal have givet det sit navn Gothalonia I begyndelsen af det 8 arhundrede blev hele den iberiske halvo erobret af araberne men under Karl den Stores delvise generobring kom den nordlige del af det nuvaerende Catalonien til at danne hovedkernen i det af ham erobrede landskab og blev styret af frankiske grever som efter Karl den Tykkes dod i 888 gjorde sig uafhaengige og kaldte sig markgrever af Barcelona eller fyrster af Catalonien I 1137 forenedes dette fyrstendomme med Aragonien I det nye Aragoniens krone udvikledes Catalonien til fyrstendommet Catalonien med betydende handelsinteresser i hele Middelhavsomradet Barcelonas voksende betydning understregedes af at to vigtige institutioner blev dannet i denne tid Et af de forste egentlige parlamenter i Europa Corts Catalanes ogsa den Generalitat og byforsamlingen Consell de Cent i byen Barcelona Krisen i det 14 arhundrede slutningen af Barcelonas hus og en borgerkrig 1462 1472 svaekkede fyrstendommets rolle i kronen og internationale anliggender Og ved Ferdinand af Aragoniens aegteskab med Isabella af Kastilien i 1469 blev Catalonien en del af det spanske rige Under 30 arskrigen udbrod en konflikt mellem Spanien og Catalonien som folge af at spanske tropper var udstationerede i Catalonien under krigen mellem Spanien og Frankrig Konflikten udbrod Den pagik 1640 1652 og fik navnet hostfolkskrigen catalansk Guerra dels Segadors efter revolten indledtes af utilfredse landarbejdere Det var modviljen mod centralmagtens krigspolitik og centraliseringsforsog som gav oprindelsen til konflikten En catalansk republik blev udrabt i Barcelona under beskyttelse af den franske konge Ludvig XIII Langsomt vandt spaniolerne terraen i Catalonien og gik til angreb pa Barcelona i 1652 Freden blev siden indgaet i forbindelse med Pyrenaeerfreden i 1659 Spanien afstod den nordligste del af fyrstendommet kaldet Roussillon til Frankrig Catalonien beholdt dog sin egen forfatning og sine egne institutioner og privilegier lige til begyndelsen af 18 arhundrede da Filip 5 ophaevede dem fordi catalonerne under den Spanske Arvefolgekrig 1701 1714 havde vaeret ivrige tilhaengere af Ostrig Proklamation af republikken i Placa de Sant Jaume Barcelona den 14 april 1931 Trods Napoleon og carlistkrigene oplevede Catalonien en staerk okonomisk vaekst og industrialisering Under anden halvdel af 1800 tallet oplevede regionen en kulturel renaessance som udvikledes parallelt med en begyndende catalansk nationalisme I stedet etablerede de fire catalanske provinser 1914 et forbund Efter Primo de Rivera diktaturets 1923 30 fald oprettedes den Anden spanske republik og Generalitat de Catalunya blev genoprettet hvilket omfattede et catalansk parlament I 1930 erne var Francesc Macia og Lluis Companys de catalanske praesidenter 1931 1933 og 1933 1940 Den spanske revolution 1936 39 havde sit staerkeste faeste i Catalonien som senere overgik i den spanske borgerkrig Catalonien forblev trofast til Republikken Efter tre ars krig sejrede imidlertid de spanske fascister i 1939 Dette forte til afskaffelse af catalanske institutioner og et forbud mod officielt at anvende det catalanske sprog Efter Francos dod i 1975 og den spanske overgang til demokrati i perioden frem til 1982 fik Catalonien genoprettet sin politiske og kulturelle autonomi og omradet blev et af de mest okonomisk udviklede regioner pa den iberiske halvo I 2006 vedtoges under den spanske socialdemokratiske regering en lov der gav de catalanske myndigheder udvidet regionalt selvstyre I 2010 da Spanien havde en konservativ regering blev dele af denne lov underkendt af forfatningsdomstolen og det gav vind i sejlene til en selvstaendighedsbevaegelse der nu havde stotte blandt et flertal af parlamentsmedlemmerne i det catalonske selvstyre I 2014 og igen i 2017 gennemforte man derfor folkeafstemninger om Cataloniens losrivelse fra Spanien der begge viste flertal for uafhaengighed men med valgdeltagelse pa kun lidt over 40 Ved afstemningen i oktober 2017 stemte ca 92 af de deltagende vaelgere stemmer for Catalonien som en selvstaendig republik Terraen Rediger Kort over Cataloniens geomorfologi Pyrenaeerne Forpyrenaeerne Centralkatalanske lavning Massivet Serralada Transversal Forkystbjergene Kystbjergene For kystbjergene Kysten ved Tossa de Mar Catalonien omfatter det nordostlige hjorne af den Iberiske halvo og har naermest form af en triangel som med sin base hviler pa Pyrenaeerne i nord langs graensen til Frankrig og i syd kiler sig ind mellen Aragonien og Middelhavet til dets spids berorer Valencia Det samlede areal er omkring 32 197 km2 hvortil kan fojes en mindre enklave pa 14 km2 i det franske departement Pyrenees Orientales Storstedelen af Catalonien optages af terrasser udgaende savel fra Pyrenaeerne som fra de langs kysten lobende catalonske bjerge Lavland forekommer kun i form af mindre kystpartier ved Figueres Tarragona og Ebro deltaet samt Lleida sletten i det indre af landet Vandlob Rediger De mest fremtraedende vandlob er Ebro catalansk Ebre som pa en kort straekning gennemstrommer det sydlige Catalonien samt dennes biflod Segre med tillobene Noguera Ribagorcana graenseflod mod Aragonien Noguera Pallaresa Cervera med flere Af kystfloderne Fluvia Ter Tordera Llobregat er den sidst naevnte storst Den lille flod Senia danner graensen i syd Plantevaekst Rediger Ved kysten og i de lavere dale forekommer bade oliven og orangetraeer ris og daddelpalmer I det indre af landet er plantevaeksten langt mere afvekslende og der forekommer naesten alle det tempererede plantebaeltes traeer og frugter Kork eg vokser frodigt Jorden er i temmelig frugtbar og vel opdyrket og den egner sig godt for dyrkning af alle de almindelige kornsorter Kunstvanding er bragt til et veludviklet stade Pafaldende er fravaeret af betydelige skovomrader Rastoffer Rediger Blandt de minerale rastoffer kan naevnes jern kobber bly stenkul og bjergsalt Klima RedigerCatalonien har et typisk middelhavsklima men med store forskelle i temperaturen mellem kystomraderne med et mildt klima om vinteren og staerk varme om sommeren indlandet med et kontinentalt middelhavsklima med kolde vintre og meget varme somre og bjergomraderne naer Pyrenaeerne som har et bjergklima med en minimumstemperatur pa under nul grader og sne om vinteren en arlig nedbor pa over 1 000 mm aret og somre som er mindre varme Befolkning RedigerRegionen har 7 4 millioner indbyggere 2 og hovedbyen er Barcelona Indbyggertal Antal1877 1 749 710 3 1908 2 057 597 4 1924 2 401 910 5 1960 3 925 7792017 7 496 276 6 Sprog Rediger catalansk talende omrader i Europa Catalansk er Catalonias officielle sprog sammen med castiliansk eller spansk som er officielt i hele Spanien Aranesisk som er en variant af sproget occitansk er ogsa officielt i omradet Val d Aran La Generalitat arbejder for at fremhaeve og beskytte den sociale brug af catalansk hvilket betyder at det er forstesprog i undervisningssystemet selvom der tales bade spansk og catalansk i omradet Sprog som folk identificerer sig med i Catalonien Sprog som catalanerne identificerer sig med 2003 Modersmal Eget sprog BrugssprogCatalansk 40 4 48 8 50 1 Castiliansk 53 5 44 3 44 1 Begge sprog catalansk og castiliansk 2 8 5 2 4 7 Aranes 0 1 0 0 0 0 Andre sprog 3 2 1 7 1 1 Kundskab om catalansk i Catalonien Kundskab om catalansk i Catalonien 2001 Grad af kundskab Indbyggere AndelKan forsta det 5 872 202 94 5 Kan tale det 4 630 640 74 5 Kan laese det 4 621 404 74 4 Kan skrive det 3 093 223 49 8 Antal indbyggere over to ar 6 215 281Forfatningsforhold RedigerGeneralitat er selvstyreinstitutionen i Catalonien Den bestar af et parlament en praesident og et udovende rad Storsteparten af den juridiske magt er alligevel underlagt Spanien Da Franco i 1975 dode fik Spanien en demokratisk forfatning som Catalonien tilsluttede sig ved en folkeafstemning i 1978 Saerligt i nyere tid har Catalonien kaempet for en hojere grad af selvstyre til trods for at den har det tredje hojeste niveau af selvstyre af alle de autonome enheder i Spanien efter Navarra og Baskerlandet La Generalitat bestemmer selv i sager som gaelder kultur miljo kommunikation transport og offentlig sikkerhed men nar det gaelder ting som uddannelse socialvaesen og retsvaesen ma Catalonien underordne sig resten af Spanien Politik Rediger Demonstration for catalansk selvstaendighed Catalonien har som alle Spaniens regioner en relativt vidtgaende autonomi De catalanske krav om selvbestemmelse er imidlertid mere hojlydte end mange andre steder og kan kun sammenlignes med kravene i Baskerlandet I begge regioner har den regionale kultur dybe rodder og bade baskisk og catalansk er del af regionernes respektive saerpraeg Den catalanske regionsregering Generalitat de Catalunya anser sig som en efterfolger til hertugdommet Cataloniens styre hvilket afskaffedes i 1714 Regionsregeringens leder undertiden kaldet Cataloniens praesident hedder siden 2010 Artur Mas 7 Artur Mas repraesenterer partiet Convergencia i Unio Partiet har siden sin dannelse i 1978 vaeret en ledende politisk kraft i Catalonien forst som en koalition mellem to separate partier Convergencia Democratica de Catalunya og Unio Democratica de Catalunya og fra 2001 som en fastere foderation 8 Selvstaendighed fra Spanien Rediger Den 11 september 2013 pa Cataloniens nationaldag gennemfortes en stor politisk manifestation da en 48 mil lang menneskekaede Via Catalana dannedes gennem regionen til stotte for selvstaendighed fra Spanien Kaeden af mennesker som var inspireret af den baltiske kaede strakte sig fra Cataloniens sydlige graense til Valenciaregionen til Cataloniens nordlige graense til franske Pyrenees Orientales 9 Tidlige rapporter angav antallet af mennesker i kaeden til 1 6 mio men en senere omregning justerede tallet til cirka 800 000 personer hvoraf omkring 130 000 mindrearige 10 I 2014 deltog ifolge oplysninger 1 8 mio personer i markeringen af nationaldagen i Barcelona Cirka en halv million demonstranter for Cataloniens selvstaendighed formerede ved 19 tiden om aftenen ved at fylde to krydsende gader et sammenlagt 11 km langt rod gul stribet V som i votar stemme eller victoria sejr 11 Cataloniens regionale regering bestaende af CiU og ERC og ledet af Artur Mas tilkendegav at en folkeafstemning om regionens selvstaendighed skulle afholdes den 9 november 2014 Udfaldet var at mere end 80 af deltagerne stottede et selvstaendigt Catalonien Centralregeringen i Madrid bestaende af PP og ledet af Mariano Rajoy mente at afstemningen strider imod Spaniens grundlov og at den derfor ikke burde afholdes 12 Den 9 november 2015 stemte et flertal 72 af parlamentets medlemmer for at Catalonien skal blive selvstaendigt i lobet af 2 ar det vil sige fra 2017 Det skulle ske ved forst et etablere et selvstaendigt socialt bistandssystem og et finansministerium 13 Den 27 oktober 2017 gennemforte det catalanske parlament en ensidig afstemning om uafhaengighed for Catalonien hvor de vedtog at regionen fremover skulle vaere en selvstaendig republik under navnet Den Catalanske Republik 14 Denne selvstaendighedserklaering underkendtes dog 4 dage efter d 31 oktober 2017 af den spanske forfatningsdomstol 15 Den spanske regering udskrev i slutningen af oktober 2017 nyvalg i Catalonien til afholdelse den 21 december 2017 Ved valget stemte 4 360 834 vaelgere svarende til knap 82 af vaelgerne Den catalanske losrivelsesblok der bestar af tre partier vandt absolut flertal Den tidligere catalanske praesident Carles Puigdemonts losrivelsesparti Junts per Catalunya blev naeststorst af alle partier og vandt 34 pladser Losrivelsespartierne Esquerra Republicana de Catalunya 32 pladser og Candidatura d Unitat Popular fire pladser sikrede flertallet i parlamentet De pro spanske partier formaede tilsammen at vinde 65 pladser Det EU venlige parti Ciudadanos der bekaemper catalansk nationalisme blev valgets storste parti med 25 procent af stemmerne og 37 pladser De tre pro spanske partier Partido Socialista Obrero Espanol 17 pladser En Comu Podem otte pladser og Partit Popular de Catalunya tre pladser tog de resterende pladser i det catalanske parlament 16 Flag RedigerEt vigtigt symbol for Catalonien er det gul og rodstribede flag Senyera Af dem som kaemper for catalansk selvstyre bruges ofte en variant af flaget som har en bla trekant med en hvid stjerne inderst ved stangen Flaget med stjernenKultur Rediger Mennesketarn i Catalonien En saerlig folkesport i Catalonien er bygningen af mennesketarne ogsa kendt som Castellers Helligdage og hojtider Rediger Catalonien har bevaret traditioner og hojtider under lang tid som er meget populaere endnu i dag Nogle er knyttede alene til Barcelona mens andre gaelder hele Catalonien eller hele Spanien 17 18 Plakat om den catalanske nationaldag En liste over vigtige helligdage og hojtider 1 januar Nytarsdag Cap d any 6 januar Helligtrekonger Epifania kaldes i Catalonien ogsa De tre kongers dag Pasken Langfredag og Anden Paskedag 23 april Sankt Jorgen dagen hvor Cataloniens beskytter Sant Jordi Sankt Jorgen fejres 1 maj Arbejdernes internationale kampdag Dia Internacional dels Treballadors Pinse Sankt Hans Aften den korteste nat i aret fejres under navnet Sant Joan natten 24 juni Den hellige Johannes Dobers dag Naixement de Joan Baptista i Catalonien tillige kaldet Sant Joan dagen I Spanien er det kun Catalonien som hojtideligholder dagen 15 august Jomfru Marias himmelsfaerd Assumpcio de Maria 11 september Cataloniens nationaldag Diada Nacional de Catalunya en festhojtid hvor catalanerne tillige mindes det alvorlige nederlag ved Barcelona i den Spanske Arvefolgekrig 24 september La Merce Barcelonas skytshelgen La Merce fejres i en hel uge 17 Fejres arligt siden 1871 En af hovedaktiviterne er bygningen af mennesketarne 19 12 oktober Columbusdagen Spaniens nationaldag som indstiftedes til minde om dagen da Christofer Columbus naede den nye verden Allehelgensdag Tots Sants 6 december Forfatningens dag Constitucio Espanyola markerer den nye grundlov som indfortes den 6 december 1978 efter mange ars diktatur 8 december Jomfru Marias ubesmittede undfangelse Immaculada Concepcio 13 december Luciadag Santa Llucia dag fejres bade kirkeligt og med julemarkeder Jul Juledag og Anden juledag er helligdage i Catalonien Nadal og Sant Esteve Anden juledag er ikke helligdag i det ovrige Spanien Sport Rediger I Catalonien findes der to fodboldhold der spiller i den spanske La Liga Det er FC Barcelona og RCD Espanyol Udover det har Catalonien ogsa et uofficielt landshold dvs de ikke er optaget i FIFA Det er det Cataloniens fodboldlandshold som spiller en raekke uofficielle kampe Bartra og Fabregas er blandt de optraedende pa dette landshold FC Barcelona og Real Madrid spiller hvert ar kampe som kaldes El Clasico catalansk El Classic Det er ikke bare en kamp mellen de 2 hold men en kamp mellem hele Catalonien og Spanien Europamesterskabet i atletik 2010 blev afholdt i Barcelona Transport RedigerFlyvepladser Rediger Barcelona internationale lufthavn Barcelona internationale lufthavn Girona Costa Brava flyveplads Reus flyveplads Sabadell flyvepladsHavne Rediger Barcelona havn Tarragona havn Palamos havnVeje Rediger Autovia C 16 Eix del Llobregat Det er omkring 12 000 km veje gennem Catalonien Hovedmotorvejen er AP 7 ogsa kendt som Autopista del Mediterrani Den folger kysten fra den franske graense til Valencia syd for Tarragona De fleste hovedveje udgar fra Barcelona A 2 og AP 2 forbinder indlandet og fortsaetter videre til Madrid Andre hovedveje AP 2 A 2 N II C 12 A 16 C 16 C 17 C 25 A 26 C 32 C 60Jernbane Rediger Catalonien fik sin forste jernbane pa den iberiske halvo i 1848 mellem Barcelona og Mataro Som folge af topografien udgar de fleste spor fra Barcelona Byen har bade forstads og intercitybaner Ostkystlinjen gar gennem provinsen og forbindes med den franske jernbane ved Portbou pa kysten Jernbaneselskaberne som opererer i Catalonien er FGC og RENFE Hojhastighedsjernbaner AVE fra Madrid gar i dag til Tarragona men forlaengelse er naesten faerdig til Barcelona og flyvepladsen Denne bane skal ogsa forlaenges til den franske hojhastighedsjernbane ved at bygge en ny linje og jernbanetunnel gennem Pyrenaeerne Provinser Rediger Administrativ inddeling af Catalonien Luftfotografi af Barcelona Byen Girona Byen Lleida Byen Tarragona Catalonien er indelt i fire provinser Barcelona Girona Gerona pa spansk Lleida Lerida pa spansk Tarragona Inddelingen i provinser har sin baggrund i den franske besaettelse under Napoleon krigene i begyndelsen af 1800 tallet Tidligere havde Catalonien vaeret inddelt i vegueries veguerior ental vegueria naermest modsvarende herreder eller grevskab Vegueriorna fandtes allerede i det middelalderlige Catalonien og eksisterede frem til at de i 1716 erstattedes af corregimientos 20 en kastiliansk administrativ inddeling som indfortes i forbindelse med at det catalanske selvstyre blev afskaffet Det atter selvstyrende Catalonien har siden 2001 forsogt at erstatte inddelingen i fire provinser med en med seks 21 eller syv veguerior senest i 2010 med omtalen af dem i den regionale lovgivning 22 23 Endnu i 2014 er systemet dog ikke blevet gennemfort i praksis til dels pa grund af at det spanske juridiske system forudsaetter provinsinddeling af de autonome regioner Verdensarv i Catalonien RedigerDet er flere lokaliteter som star pa UNESCOs verdensarvliste i Catalonien Arkaeologisk samling i Tarraco Tarragona Kirker i Vall de Boi Poblet klosteret Poblet Tarragona provins Palau de la Musica Catalana og Hospital de Sant Pau Barcelona Arbejder af Antoni Gaudi Sagrada Familia Barcelona Parc Guell Barcelona Palau Guell Barcelona Casa Mila BarcelonaBilledgalleri Rediger Satellitbillede af Catalonien Eksklaven Llivia Val de Ruda i Arandalen Estany de Banyoles i Pla de l Estany Girona provinsen Aigua Blava ved Costa Brava kysten Montserrat Cruilles Monells i Sant Sadurni de l Heura i Girona provinsen Tortosa i Tarragona provinsen Museu Nacional d Art de Catalunya i Barcelona Verdensarvsparken Parc Guell i Barcelona Katedralen i Barcelona Almindelig Hjulkrone fotograferet ved El Perello Noter Rediger catalaner Den Danske Ordborg Cataloniens statistiske institut http www idescat cat territ BasicTerr TC 8 amp V3 863 amp V4 435 amp ALLINFO TRUE amp PARENT 1 amp V0 3 amp V1 0 amp CTX B amp VN 3 amp VOK Confirmar Nordisk familjebok 1800 talsutgavan bind 8 1884 sp 483 opslag Katalonien Nordisk familjebok Uggleupplagan bind 13 1910 sp 1259 opslag Katalonien Salmonsens Konversationsleksikon 2 udgave bind XXVI 1930 s 585 opslag Katalonien Population on 1 January Provinces idescat cat Hentet 30 april 2018 Biografia President cat Laest 19 september 2014 catalansk Convergencia i Unio Arkiveret 22 juli 2015 hos Wayback Machine Historiaelectoral com Laest 19 september 2014 spansk Viusa Joana 2013 09 12 Catalogne l independance a portee de mains VIDEO Lindependant fr Laest 18 september 2014 fransk Ferrer Bernat 2014 07 24 El recompte unionista xifra en 800 000 els participants a la Via Catalana Naciodigital cat Laest 18 september 2014 catalansk Miles de catalanes forman la V de la Diada para pedir la consulta 20minutos es Laest 18 september 2014 engelsk Katalonien gar vidare med planer pa folkomrostning Arkiveret 6 oktober 2014 hos Wayback Machine Affarsvarlden se Laest 18 september 2014 svensk Catalonien stemmer ja til losrivelse fra Spanien Jyllandsposten 09 11 2015 http jyllands posten dk international europa ECE9983446 catalansk parlament har stemt for uafhaengighed Catalansk parlament har stemt for uafhaengighed Jyllandsposten 27 oktober 2017 Hurriyet Daily News 31 oktober 2017 Spain court suspends Catalan independence declaration Overblik Sadan stemte vaelgerne ved valget i Catalonien Jyllandsposten 22 12 2017 a b Hogtider och traditioner Barcelona4seasons svensk Spanish Holidays www SpainExpat com engelsk La Merce Barcelona de La divisio en prefectures de 1 810 Vegueries com Laest 27 oktober 2014 catalansk 6 noves comarques per una Catalunya dividida en 6 vegueries Laxarxa com Laest 27 oktober 2014 catalansk Se impide crear veguerias alterando los limites provinciales Elmundo es 2010 07 09 Laest 27 oktober 2014 spansk Les vegueries farien desapareixer els consells comarcals en el nou model territorial d una Catalunya independent Arkiveret 4 oktober 2014 hos Wayback Machine Elclauer cat Laest 27 oktober 2014 catalansk Wikimedia Commons har medier relateret til Catalonien Koordinater 41 49 N 1 28 O 41 81 N 1 47 O 41 81 1 47Hentet fra https da wikipedia org w index php title Catalonien amp oldid 10773792, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.