fbpx
Wikipedia

Christian Lunding

Niels Christian Lunding (19. februar 1795 i København26. juli 1871Frederiksberg) var en dansk officer, bror til Conrad Matthias og Vilhelm Lunding.

Christian Lunding

Foto: Carl Wilhelm Roikjer
Personlig information
Født 19. februar 1795
Død 26. juli 1871 (76 år)
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Militærperson
Information med symbolet hentes fra Wikidata.Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Lunding begyndte som frikorporal og blev 1810 sekondløjtnant ved Kongens Regiment, 1812 i Ingeniørkorpset. 1815-40 var han ansat ved Korpsets Bygnings- og Fæstningstjeneste, dels i Holsten, dels i København, idet han 1820 forfremmedes til premierløjtnant, 1829 til stabskaptajn, 1834 til virkelig kaptajn og 1841 fik majors karakter.

1842 udnævntes han til chef for 1. ingeniørkompagni, men kom ved udnævnelsen til major 1844 atter tilbage til bygningsvæsnet (2. distrikt), medens han 1848 var fæstningsingeniør for København og som sådan ledede udførelsen af forskellige forsvarsarbejder. Kort efter krigens udbrud blev han dog kommandør for Feltingeniørdetachementet og deltog i slaget ved Slesvig samt i kampene ved Nybøl og Dybbøl, hvorefter han fik oberstløjtnants karakter. 1846 blev han Ridder af Dannebrog og 1848 Dannebrogsmand.

I vinteren 1848-49 overdrogs der ham forskellige projekteringsarbejder vedrørende Jyllands forsvar, hvoraf Fredericias fæstning udgjorde et væsentlig led, og trods mangel på arbejdskraft og pengemidler fik han dog dens forsvarsdygtighed forøget i en sådan grad, at Krigsministeriet efter hans tilskyndelse besluttede at holde den, da krigen udbrød på ny, idet Lunding 8. april udnævntes til kommandant.

Med sit store kendskab til fæstningen, sin sjældne arbejdsdygtighed, snarrådighed og store energi, var han den rette mand dertil. Ikke alene modstod han insurgenternes belejring, men forberedte udfaldet 6. juli ved omsigtsfulde foranstaltninger. Som belønning modtog han Kommandørkorset af Dannebrog, ligesom han kort efter blev virkelig oberst.

1852 ansattes Lunding som dirigerende stabsofficer ved Fæstningstjenesten i 1. Generalkommando og året efter i samme stilling i Holsten. To år senere kom han tilbage som midlertidig kommandant i Kastellet, men afgik 1856 fra Ingeniørkorpset og blev kommandantKronborg, idet der tildeltes ham generalmajors karakter.

Ved de truende krigsudsigter i december 1863 anmodedes han om på ny at overtage pladsen som kommandant i Fredericia, hvortil han straks var rede, skønt fæstningen til trods for de derpå anvendte arbejder endnu dengang var i dårlig stand. Efter at være ankommet dertil rådede han indtrængende til at opgive den, men dette ville ministeriet ikke.

Det beordrede ham til uopholdelig at sætte fæstningen i forsvarsstand, og han tog da fat med den gamle iver og ihærdighed, således at da preusserne og østerrigerne i marts viste sig uden for dens volde var den i stand til at udholde en belejring. Dertil kom det dog ikke; fjenden indskrænkede sig til et bombardement, og Lunding havde da let ved at afslå general Ludwig Karl Wilhelm von Gablenzs derpå følgende opfordring om overgivelse.

Under den nu følgende indeslutning arbejdede Lunding med kraft på fæstningens forstærkning, ligesom han lod foretage flere udfald og strejftog for at forulempe fjenden. Efter Dybbøls fald 18. april besluttede imidlertid regeringen at rømme Fredericia, og Lunding modtog ordren dertil den 26 samme måned, hvilket var et så hårdt slag for ham, at han nedlagde kommandoen og lod en anden lede rømningen.

Lunding, som i marts var blevet karakteriseret generalløjtnant, vendte, efter at krigen var endt, tilbage til Kronborg og benådedes 1867 med Storkorset af Dannebrog. Samme år afgik han som kommandant og sattes à la suite i hæren, medens Rigsdagen samme vinter bevilgede ham en særlig pension som anerkendelse af hans fortjenester af fædrelandet.

Han var en helstøbt personlighed, der med strenghed gennemførte, hvad han anså for ret og pligt, så at han var mere frygtet end elsket af sine underordnede; men netop disse egenskaber udkræves af en fæstningskommandant, og derfor vandt han sig et anset navn både 1849 og 1864.

Lunding var af udseende en høj, firskåren, kraftig mand, som var alt andet end smuk, og hans jævnligt snerrende, spydige udtalelser blev ikke bedre af et højst ubehageligt irriterende ansigtsudtryk, som han dog næppe var herre over.

Et mindesmærke for Lunding på Danmarks bastion i Fredericia afsløredes 6. juli 1899 med en buste af Andreas Paulsen.

Der findes to farvelagte tegninger ca. 1815 og 1820. Portrætmaleri af F.C. Lund. Posthumt maleri af August Jerndorff 1892Frederiksborgmuseet, gengivet i xylografi af H.P. Hansen samme år. Xylografi af samme 1871 efter fotografi af C.W. Roikjer.

Wikimedia Commons har medier relateret til:


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved atajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.

Christian Lunding
christian, lunding, dansk, officer, 1795, 1871, sprog, overvåg, rediger, niels, februar, 1795, københavn, juli, 1871, frederiksberg, dansk, officer, bror, conrad, matthias, vilhelm, lunding, foto, carl, wilhelm, roikjerpersonlig, informationfødt19, februar1795. Christian Lunding dansk officer 1795 1871 Sprog Overvag Rediger Niels Christian Lunding 19 februar 1795 i Kobenhavn 26 juli 1871 pa Frederiksberg var en dansk officer bror til Conrad Matthias og Vilhelm Lunding Christian LundingFoto Carl Wilhelm RoikjerPersonlig informationFodt19 februar1795Dod26 juli1871 76 ar Uddannelse og virkeBeskaeftigelseMilitaerpersonInformation med symbolet hentes fra Wikidata Kildehenvisninger foreligger sammesteds rediger pa Wikidata Karriere RedigerLunding begyndte som frikorporal og blev 1810 sekondlojtnant ved Kongens Regiment 1812 i Ingeniorkorpset 1815 40 var han ansat ved Korpsets Bygnings og Faestningstjeneste dels i Holsten dels i Kobenhavn idet han 1820 forfremmedes til premierlojtnant 1829 til stabskaptajn 1834 til virkelig kaptajn og 1841 fik majors karakter 1842 udnaevntes han til chef for 1 ingeniorkompagni men kom ved udnaevnelsen til major 1844 atter tilbage til bygningsvaesnet 2 distrikt medens han 1848 var faestningsingenior for Kobenhavn og som sadan ledede udforelsen af forskellige forsvarsarbejder Kort efter krigens udbrud blev han dog kommandor for Feltingeniordetachementet og deltog i slaget ved Slesvig samt i kampene ved Nybol og Dybbol hvorefter han fik oberstlojtnants karakter 1846 blev han Ridder af Dannebrog og 1848 Dannebrogsmand I vinteren 1848 49 overdrogs der ham forskellige projekteringsarbejder vedrorende Jyllands forsvar hvoraf Fredericias faestning udgjorde et vaesentlig led og trods mangel pa arbejdskraft og pengemidler fik han dog dens forsvarsdygtighed foroget i en sadan grad at Krigsministeriet efter hans tilskyndelse besluttede at holde den da krigen udbrod pa ny idet Lunding 8 april udnaevntes til kommandant Med sit store kendskab til faestningen sin sjaeldne arbejdsdygtighed snarradighed og store energi var han den rette mand dertil Ikke alene modstod han insurgenternes belejring men forberedte udfaldet 6 juli ved omsigtsfulde foranstaltninger Som belonning modtog han Kommandorkorset af Dannebrog ligesom han kort efter blev virkelig oberst 1852 ansattes Lunding som dirigerende stabsofficer ved Faestningstjenesten i 1 Generalkommando og aret efter i samme stilling i Holsten To ar senere kom han tilbage som midlertidig kommandant i Kastellet men afgik 1856 fra Ingeniorkorpset og blev kommandant pa Kronborg idet der tildeltes ham generalmajors karakter Ved de truende krigsudsigter i december 1863 anmodedes han om pa ny at overtage pladsen som kommandant i Fredericia hvortil han straks var rede skont faestningen til trods for de derpa anvendte arbejder endnu dengang var i darlig stand Efter at vaere ankommet dertil radede han indtraengende til at opgive den men dette ville ministeriet ikke Det beordrede ham til uopholdelig at saette faestningen i forsvarsstand og han tog da fat med den gamle iver og ihaerdighed saledes at da preusserne og osterrigerne i marts viste sig uden for dens volde var den i stand til at udholde en belejring Dertil kom det dog ikke fjenden indskraenkede sig til et bombardement og Lunding havde da let ved at afsla general Ludwig Karl Wilhelm von Gablenzs derpa folgende opfordring om overgivelse Under den nu folgende indeslutning arbejdede Lunding med kraft pa faestningens forstaerkning ligesom han lod foretage flere udfald og strejftog for at forulempe fjenden Efter Dybbols fald 18 april besluttede imidlertid regeringen at romme Fredericia og Lunding modtog ordren dertil den 26 samme maned hvilket var et sa hardt slag for ham at han nedlagde kommandoen og lod en anden lede romningen Lunding som i marts var blevet karakteriseret generallojtnant vendte efter at krigen var endt tilbage til Kronborg og benadedes 1867 med Storkorset af Dannebrog Samme ar afgik han som kommandant og sattes a la suite i haeren medens Rigsdagen samme vinter bevilgede ham en saerlig pension som anerkendelse af hans fortjenester af faedrelandet Han var en helstobt personlighed der med strenghed gennemforte hvad han ansa for ret og pligt sa at han var mere frygtet end elsket af sine underordnede men netop disse egenskaber udkraeves af en faestningskommandant og derfor vandt han sig et anset navn bade 1849 og 1864 Lunding var af udseende en hoj firskaren kraftig mand som var alt andet end smuk og hans jaevnligt snerrende spydige udtalelser blev ikke bedre af et hojst ubehageligt irriterende ansigtsudtryk som han dog naeppe var herre over Mindesmaerker og gengivelser RedigerEt mindesmaerke for Lunding pa Danmarks bastion i Fredericia afsloredes 6 juli 1899 med en buste af Andreas Paulsen Der findes to farvelagte tegninger ca 1815 og 1820 Portraetmaleri af F C Lund Posthumt maleri af August Jerndorff 1892 pa Frederiksborgmuseet gengivet i xylografi af H P Hansen samme ar Xylografi af samme 1871 efter fotografi af C W Roikjer Wikimedia Commons har medier relateret til Christian LundingEksterne henvisninger RedigerBiografi i Dansk biografisk Lexikon Christian Lunding pa gravsted dk Denne artikel stammer hovedsagelig fraSalmonsens Konversationsleksikon 2 udgave 1915 1930 Du kan hjaelpe Wikipedia ved at ajourfore sproget og indholdet af denne artikel Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst eller redigeret saledes at den er pa nutidssprog og tillige wikificeret fjern da venligst skabelonen og erstat den med etdybtlink tilSalmonsens Konversationsleksikon 2 udgave 1915 1930 som kilde og indsaet Kategori Salmonsens i stedet for Salmonsens skabelonen Hentet fra https da wikipedia org w index php title Christian Lunding amp oldid 10709146, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.