fbpx
Wikipedia

Cypern

For alternative betydninger, se Cypern (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Cypern)

Cypern (græsk:Κύπρος (tr. Kýpros), tyrkisk: Kıbrıs) er en ø i Middelhavet ca. 100 km syd for Tyrkiet.

Republikken Cypern
Κυπριακή Δημοκρατία (græsk)
(tr. Kypriakí Dimokratía)
Kıbrıs Cumhuriyeti (tyrkisk)
Nationalmelodi: Ὕμνος εἰς τὴν Ἐλευθερίαν (græsk-cypriotisk)
"Hymnen til friheden"
Nationaldag: 1. oktober (Uafhængighedsdagen)
Cyperns placering i lysegrønt, som viser Republikken Cypern i mørkere grøn og den selverklærede republik Nordcypern i lysere grøn, mens resten af EU er vist i nedtonet grøn.
Hovedstad
og største by
Nicosia
35°10′N33°22′Ø /35.167°N 33.367°Ø /35.167; 33.367
Officielle sprog
Mindretalssprog
Dialekter
Etnicitet
Demonym cypriot
Regeringsform Unitær bikommunal præsidentiel konstitutionel republik
Nicos Anastasiades
Demetris Syllouris
Lovgivende forsamling Repræsentanternes hus
Uafhængighed
19. februar 1959
• Uafhængighed erklæret
16. august 1960
1. oktober 1960
Optaget i EU 1. maj 2004
Areal
• Total
9.251 km2 (nr. 168)
Vand (%)
9
Geografi
• Kystlinjer
648 km
152 km
• Nabolande
Akrotiri og Dhekelia og Den Tyrkiske Republik Nordcypern
Topografi
• Højeste punkt
Olympus,1.952 m.o.h.
• Største søer
Larnacasaltsøen,15,85 km2
Limassolsaltsøen (i Akrotiri og Dhekelia),10,65 km2
Indbyggertal og befolkning
• Anslået 2013
1.141.166 (nr. 158)
• Folketælling 2011
838.897
123,4/km2 (nr. 82)
BNP(KKP) Anslået 2014
• Total
27,516 mia. USD (nr. 125)
• Pr. indbygger
30.882 USD (nr. 37)
BNP(nominelt) Anslået 2014
• Total
23,263 mia. USD (nr. 105)
• Pr. indbygger
26.109 USD (nr. 31)
Gini(2011)29,1 (lav) (nr. 19)
HDI(2014) 0,850 (meget høj) (nr. 32)
Valuta Euro € (EUR)
TidszoneUTC+2 (EET)
• Sommer (DST)
UTC+3 (EEST)
Kører i venstre side af vejen
Kendings-
bogstaver (bil)
CY
Luftfartøjs-
registreringskode
5B
Internetdomæne .cy
Telefonkode +357
ISO 3166-kode CY, CYP, 196
Foregående stat
til 1960

Internationalt er Republikken Cypern (græsk:Κυπριακή Δημοκρατία (tr. Kypriakí Dimokratía), tyrkisk: Kıbrıs Cumhuriyeti) anerkendt som hele øens retmæssige regering, men den kontrollerer kun de sydlige to tredjedele af øen. I 1974 besatte Tyrkiet den nordlige tredjedel af øen. Siden er Nordcypern (TRNC) blevet oprettet, men den anerkendes kun af Tyrkiet. Omvendt anerkender Tyrkiet ikke den græsk-cypriotiske regering på sydøen, heller ikke som regering over den sydlige del af øen. Før august 1974 var fordelingen af befolkningen på Cypern 80 % græsk og 20 % tyrkisk. Delingen af Cypern består efter august 1974, af en i stor grad etnisk græsk del og en etnisk tyrkisk del. I daglig tale omtales de to områder som "den græske" og "den tyrkiske del" af Cypern.

Den dag i dag er der venstrekørsel på Cypern.

Det juridiske system var i begyndelsen en kopi af det britiske.

Indholdsfortegnelse

I oldtiden kaldte de indfødte Cypern for Alashiya. I Mari, en storby ved Eufrats højre bred i vore dages Syrien, drejede alle lertavler om Alashiya sig om import af metal: Enten kobber (sumerisk uruduakkadisk eru) eller bronze (sumerisk zabar – akkadisk siparru). Romerrigets vigtigste forekomst af kobber lå på Cypern, og det oprindelige latinske ord for "kobber", cyprium, senere forenklet til cuprum, kommer af øens græske navn, Cypern. Cyprioterne begyndte at bearbejde kobber i det tredje årtusinde f.Kr, da de lavede redskaber af lokalt forekommende, rent kobber, som flere steder lå synligt på jordoverfladen.

De ældste beboelser går tilbage til 7.000 f.Kr. Bosættelserne var koncentreret langs nord- og sydkysten. Der er fundet rester af fartøjer af sten og potteskår fra denne periode. Omkring 3000 f.Kr begyndte man at udnytte øens rige kobberressourcer, som har givet navn til øen. Det bragte stor velstand til øen, der begyndte at handle især med Lilleasien, Egypten og de omkringliggende øer. Omkring 1200 f.Kr. kom en bølge af indvandrere fra Grækenland med deres sprog, religion og kultur. De byggede bl.a. byen Paphos. Øens velstand voksede, selv om den blev besat og domineret af Syrien, Egypten og Persien.

Alexander den Store slog perserne, og Cypern blev en del af hans verdensrige. Efter hans død blev Cypern en del af det hellenistiske rige, og hovedstaden var nu Paphos.

Cypern blev også opslugt af det romerske imperium som en provins under Syrien. På en af sine mange rejser kristnede missionæren Paulus øens statholder, Sergius Paulus, og Cypern blev det første land med kristent styre. Hans følgesvend Barnabas vendte senere tilbage til Cypern, hvor han var født, og blev øens første biskop. Han led senere martyrdøden og blev begravet i hemmelighed. Men først i det 4. århundrede sejrede kristendommen på Cypern, som i det øvrige Romerrige.

I år 58 blev Cypern en romersk provins. Det varede til Romerrigets deling i år 395, hvor Cypern blev en del af det østromerske rige styret fra Byzans. Konstantin den Stores moder siges at havde besøgt Cypern på rejse fra Det hellige land med rester af Jesu kors. Hun grundlagde Stavrouni-klostret. Flere jordskælv i det 4. århundrede ødelagde store dele af øens byer. Nye byer og mange kirker blev bygget. Hovedstaden flyttede nu til Konstantinopel. Øen var udsat for angreb både af tyrkere og sørøvere.

Cypern havde en central position for korsridderne i det 12. århundrede og blev et støttepunkt for de korsfarere, der tog til Jerusalem. På vej til Jerusalem strandede Richard Løvehjerte på Cypern, som han indtog 1191. Han giftede sig i Limassol med Berengaria af Navarra, som blev kronet til engelsk dronning. Richard solgte øen til Tempelridderne for 100.000 dinarer, og senere gik den til den franske adelsmand Gur af Lusignan, der havde været konge af Jerusalem.

Også en dansk konge besøgte Cypern: Erik Ejegod (1056-1103) kom hertil på pilgrimsrejse til Det hellige land sammen med sin dronning Bodil. Han døde i Paphos og blev begravet i den byzantinske domkirke. Hans dronning rejste videre til Jerusalem, hvor hun døde på Oliebjerget.

I ca. 100 år var øen underlagt Venedig, som ombyggede og befæstede byerne for at kunne modstå angreb fra osmannerne (tyrkerne). I 1570-1571 blev Cypern erobret og besat af Osmannerriget under sultan Selim 2, som udryddede en stor del af øens befolkning. Ved den græske uafhængighedskrigs udbrud i 1821 blev øens ærkebiskop, tre biskopper og hundredvis af ledere henrettet. I den periode var osmanniske embedsmænd indsat i alle embeder, og et stort antal købmænd og soldater flyttede til øen. Nutidens tyrkisk- cypriotiske indbyggere er deres efterkommere.

I 1777 udgjorde de kristne 44 procent af befolkningen, svarende til 84.000 indbyggere. 100 år efter i 1877 udgjorde den kristne befolkning 75 procent, svarende til 185.000 indbyggere.

Den engelske besættelse

Fra 1878 til 1960 var Cypern under britisk administration som led i en handel, hvor England forpligtede sig til at hjælpe Tyrkiet mod Rusland. Indtil 1914 var Cypern formelt stadig en del af det Osmanniske Rige. Det fik dog ende, da Osmannerne deltog i 1. verdenskrigCentralmagternes side, og i 1925 blev Cypern en engelsk kronkoloni. Det fik politiske aktivister til at kræve et selvstændigt Cypern i union med Grækenland (enosis).

I 1954 fremsatte England et forslag om begrænset selvstyre for Cypern. Forslaget accepteredes af den tyrkiske del af befolkningen, men ikke af den græske, som indledte en befrielseskrig, der varede i næsten fem år. Den græske dels modstandsgruppe blev ledet af oberst Georgios Grivas.

1955 begyndte Cypern-krisen (1955–64):
Den 1. april 1955 begyndte militærkonflikten "The Cyprus Emergency" (dansk: Cypern-nødsituationen) mellem det Britiske Imperium, EOKA og TMT.

I august 1958 blev en våbenhvile aftalt [mellem befolkningsgrupperne der var i kamp med hinanden]; våbenhvilen blev overholdt.

London-Zürich-aftalerne i 1959 var et resultat af "The Cyprus Emergency".

Marts 1959 gik Grivas i eksil, som en del af våbenhvile-aftalen; dennes eksil var et ønske fra Storbritannien.

Det nationale græske kontingent var på 950 mand.

Grundloven til Kypros

Zürich-aftalen, fra 19 februar 1959: Storbritannien, Grækenland, Tyrkiet samt delegationer fra græsk-cyprioterne og tyrk-cyprioterne nåede i februar 1959 til enighed om oprettelsen af republikken Cypern.

Uden deltagelse fra græsk eller tyrkisk side leverede Storbritannien omridset af en grundlov, der blev accepteret af begge sider. Zürich-aftalen siger blandt andet, at

  • Både taksim og enosis skal forbydes.
  • Storbritannien, Grækenland og Tyrkiet forpligtigede sig til at garantere republikken Cyperns eksistens som en fri og selvstændig stat.
  • Aftalen gav det tyrkisk-cypriotiske mindretal omfattende garantier.
  • Som en del af aftalen beholdt Storbritannien to baser på øen - Sovereign Base Areas: Akrotiri og Dhekelia.

Efter erklæringen af uafhængighed

Uafhængigheden blev erklæret den 16. august 1960, og den 1. oktober 1960 fik Cypern selvstyre. Dagen blev Cyperns uafhængighedsdag. Cyperns første præsident blev ærkebiskop Makarios, som havde været den politiske leder af den græsk-cypriotiske befrielsesbevægelse. Den militære leder af den græsk-cypriotiske befrielsesbevægelse, oberst Grivas, erklærede at han ville fortsætte kampen for at skabe en stat med tæt tilslutning til Grækenland (enosis). Denne erklæring gjorde, at det tyrkisk-cypriotiske mindretal begyndte at bevæbne sig, og at forholdet mellem de to befolkningsgrupper forblev anspændt.

De omfattende garantier til det tyrkisk-cypriotiske mindretal i Cyperns forfatning, gjorde at statsapparatet ikke kunne fungere, da alle forslag skulle godkendes af begge parter. Som en følge heraf, ønskede en stadig større del af det græske flertal en tættere tilknytning til Grækenland (enosis). De græsk-cypriotiske ledere overvejede at lade forfatningen sætte ud af kraft evt. med magt, medens de tyrkisk-cypriotiske ledere truede med væbnet modstand under det tidligere motto ”deling eller døden”. Mistilliden mellem de to befolkningsgrupper fortsatte med at vokse.

November 1963: Et lovforslag fra præsident Makarios søgte at ændre grundloven på 13 punkter. Den 16. december blev forslaget forkastet af tyrkisk-cyprioternes ledelse. 13-punkts lovforslaget var angivelig en del af Akritas-planen.

Krisen i 1963-64 og dens etniske vold

Krisen i 1963-64 resulterede i dødsfald: 364 tyrkisk-cyprioter og 174 græsk-cyprioter, ifølge Pierre Oberling. Den 21. december 1963 blev en væbnet konflikt, Bloody Christmas (dansk: Blodige Jul), udløst. Paramilitære styrker fik udfolde sig. Kamphandlinger brød ud mellem befolkningsgrupper flere steder på øen.

Det tyrkisk-cypriotiske kvarter i Nicosia blev omringet og angrebet; Tyrkiet truede med at besætte Cypern.

Gadekampe i Nicosia varede i en uge.

Den 23. december i Larnaca brød skydning ud og fortsatte sporadisk indtil britiske styrker begyndte at patruljere den 28. december langs en våbenhvile-linje.

Den 26. december skete en større træfning i Kyrenia-passet; hovedvejen fra nordkysten til Nicosia gik via passet; en styrke af græsk-kyprioter blev slået tilbage af tyrkisk-cyprioter.

Akritas-planen blev sat i værk, og tyrkisk-cypriotisk deltagelse i den fælles administration ophørte den 23. december 1963; tyrkisk-cypriotiske statsansatte fra laveste niveau op til og med vicepræsident Fazıl Küçük forsvandt fra statsapparatet.

Storbritannien greb ind politisk og fik under drøftelser med lederne af de stridende parter, forhandlet sig frem til en våbenhvile, som indebar etablering af en neutral zone, Den grønne Linje, i Nicosia. Græsk-cypriotiske og tyrkisk-cypriotiske enheder skulle trækkes tilbage til fastlagte våbenstilstandslinjer.

Den 25. december accepterede præsident Makarios våbenhvilen. På Den grønne Linje indsatte Storbritannien to bataljoner (ca. 1.500 mand) for at sikre at kampene ikke brød ud igen. Briterne sendte endvidere forstærkninger til øen, som blev indsat til at holde parterne adskilt i andre ”hot spots” rundt på øen.

FN's sikkerhedsråd behandlede Cypern-problemet den 15. februar, i et møde sammenkaldt af Storbritannien; kontrollen over "begge cypriotiske samfunds" militser, gjorde at [synspunkterne til] begges repræsentanter ikke blev undermineret i sikkerhedsrådet. Volden i Agios Theodoros førte til flere dødsfald.

Efter beslutningen om FN-styrken

Beslutningen om at opstille en FN-styrke, blev vedtaget af sikkerhedsrådet den 4. marts. FN-styrken skulle i samarbejde med de britiske styrker overvåge våbenhvilen. Forende Nationer's Fredsbevarende Styrker på Cypern (UNFICYP) blev udstationeret.

27. marts til 13. juni 1964 var en voldsperiode. UNFICYP er ikke i stand til at at standse en af milepælene i volden - volden i Famagusta.

I 1964 forsøgte Tyrkiet at besætte Cypern på grund af den fortsatte vold mellem befolkningsgrupper. Tyrkiet blev standset af et telegram (dateret d. 5. juni) fra USA's præsident Lyndon B. Johnson; telegrammet advarede om at USA ikke ville stå på Tyrkiets side, hvis en tyrkisk besættelse af Cypern blev efterfulgt af en sovjetisk besættelse af tyrkisk territorium.

I juni 1964 blev den cypriotiske nationalgarde grundlagt; vetoet fra vicepræsident Fazıl Küçük blev ignoreret. Værnepligt blev indført den samme måned, som følge af truslen om en tyrkisk besættelse.

Regeringen i Grækenland var fortvivlet over den "uorden og anarki", der var fremherskende på øen, på grund af det store antal våben i hænderne på udisciplinerede bander, så regeringen i Grækenland sendte general Grivas tilbage til Cypern, ifølge historiker Keith Kyle.

Den 14. juni 1964 kom general Grivas tilbage til Cypern. Volden begrænses i en periode "etter general Grivas tilbagekomst, og begge ... [etniske grupper] koncentrerer sig om at reorganisere sine bevæbnede styrker". Bortføringer af tyrkisk-cyprioter, langs vejer, bliver det sludt på; i stor grad drejer den genværende volden seg om vendetta-drab, skydning mellem gjetere fra forskjellige landsbyer, og skydning på tvers af barrikaderne langs Den grønne Linjen i Nicosia.

Styrkeopbygning i Tylliria og kamp i Kokkina

I Tylliria-regionen fandtes tyrkisk-cypriotiske vejspærringer på rigsvejen langs kysten. Cyperns regering var overbevist om, at væsentlige mængder af våben og mandskap blev smuglet ind på øen via Kokkinas strande. 500 tyrkisk-cypriotiske studerende, der havde studeret i Tyrkiet, havde modtaget militær træning, og havde allerede landet i Kokkina; disse forstærkninger blev hindret i at forlade området af græsk-cypriotiske vejspærringer. Tyrkisk-cypriotiske landsbyer omkring Kokkina blev angrebet den 6. august af den cypriotiske nationalgarde og af styrker fra den græske hær; tyrkisk-cypriotiske civile og kombattanter trak sig tilbage til et begrænset strandområde, hvor de blev udsat for artilleribeskydning. Den 7. august blev slagmarken overfløjet af tyrkiske fly som affyrede våben mod havet, for at sætte magt bag ultimatummet for at standse angebet mod landsbyerne. Den 8. august angreb tyrkiske kampfly den cypriotiske nationalgarde og styrker fra den græske hær.

Cyperns regering besluttede den 9. august at overholde FN-sikkerhedsråds våbenhvile-resolution.

Kamphandlingerne i Tylliria førte til en afbrydelse i overvejelserne af Acheson-planen.

Efter FN-sikkerhedsråds våbenhvile-resolution i trådte i kraft

Den 10. august 1964 trådte våbenhvilen i kraft og UNFICYP etablerede observationsposter omkring Kokkina og Limnitis. Under juntastyret i Grækenland, 21. april 1967 til 1974, var der overvejende roligt på Cypern, dog blev der fra begge parters side gennemført væbnede operationer med tab af menneskeliv på begge sider. Den 15. november 1967 blev Agios Theodoros angrebet af den cypriotiske nationalgarde.Fazıl Küçük var chef for den provisoriske regering (i den tyrkisk-kontrollerede zone).

Efter statskuppet

I 1974 gennemførtes et militærkup mod præsident Makarios af græsk-cypriotiske militærenheder støttet af det græske militærdiktatur. Makarios søgte beskyttelse på den britiske base i Akrotiri, hvorfra han via England kom til New York. Her anmodede han FN om hjælp. Efter kuppet blev der gennemført flere etniske udrensninger af det tyrkiske mindretal. Tyrkiet, som var en af garantimagterne bag dannelse af et selvstændigt og frit Cypern, følte sig tvunget til at intervenere og beskytte den tyrkiske befolkningsgruppe.

Efter Tyrkiets invasion

Tyrkiet besatte i løbet af kort tid 40 procent af øen i sommeren 1974. Den tyrkisk-cypriotiske lokalbefolkning flygtede til den af Tyrkiet besatte del, mens den græsk-cypriotiske lokalbefolkning flygtede, eller blev tvunget til at flygte, til den resterende del af Cypern, som stadig var under græsk-cypriotisk kontrol.

Den 16. august 1974 blev de besatte områder under tyrkisk kontrol erklæret for Den tyrkisk-cypriotiske Forbundsstat med Rauf Denktaş som leder.

Den 15. november 1983 kaldte Tyrkiet Nordcypern for Den tyrkiske republik Nordcypern, der dog kun blev anerkendt af Tyrkiet.

Møder i 1997

I forsøget på at få Cypern optaget i EU mødtes Klerides og Rauf Denktash gentagne gange i løbet af 1997. Disse møder, der havde deltagelse fra FN, havde til formål at genforene øen som optakt til optagelse i EU. Men forhandlinger mellem EU og de græsk-cypriotiske ledere bremsede den interne dialog i Cypern, og genforeningen trak ud. Uenigheden mellem Grækenland og Tyrkiet på dette punkt bidrog til, at forhandlingerne blev vanskelige. EU besluttede, at den græske del af øen kunne optages som selvstændigt medlem på grund af vanskelighederne mellem Tyrkiet og Cypern.

Missil-krisen på Cypern

Fra tidlig 1997 fortalte medierne om den politiske konflikt mellem republikken Cypern og Tyrkiet, der blev udløst af cypriotiske planer om at installere to russisk-producerede S-300 jord til luft-missiler forskellige steder på den græsk-cypriotiske side. Krisen endte i december 1998.

Topmødet i København og signering af traktat med EU

Den 12.-13. december 2002 holdt Det Europæiske Råd, og Tyrkiet, et topmøde i København. (Siden 1977 har der været forhandlinger om at genforene øen, men uden held. Der var internationale forhåbninger om, at der ville komme et gennembrud på topmødet i København, der banede vejen for EU's udvidelse mod øst, men det blev en fiasko.) Op til Cyperns optagelse i EU prøvede FN's generalsekretær Kofi Annan at få tilslutning til en ny fredsplan, "Annanplanen". I en folkeafstemning på begge dele af øen fik planen tilslutning på den tyrkiske side (64,9 % stemte "ja"), mens et stort flertal af den græske befolkning afviste planen som utilstrækkelig og stemte "nej" (75,8 %). Grækernes vigtigste indvending mod planen var, at den ville give for få af flygtningene fra 1974 retten til at vende hjem (ca. halvdelen.))

Tiltrædelsestraktaten 2003 blev underskrevet med EU, den 16. april.

Åbning af grænse og afvisning af Annan-planen

Grænsen som deler Cypern, blev åbnet for trafik den 23. april 2003.

Folkeafstemning om Annan-planen blev holdt den 24. april 2004 i Republikken Cypern og i Nordcypern (TRNC). Forslaget fik ikke flertal i Republikken Cypern, men i TRNC fik forslaget flertal.

Efter optagelsen i EU

Den 1. maj 2004 blev Cypern officielt optaget i EU. Officielt er hele øen nu medlem af EU, da verdenssamfundet anerkender Republikken Cyperns suverænitet over hele øen. Reelt er det kun den græske del, der er optaget, og EU-lovgivningen, acquis communautaire, bliver først indført på Nordøen, når der er indgået en politisk aftale om hele øens fremtid. Den manglende løsning på cypernkonflikten anses for en af de vigtigste forhindringer for tyrkisk medlemskab af EU.

Republikken Cypern vedtog 1.januar 2008 at bruge euroen som valuta. Den erstattede cypriotiske pund, mens Nordcypern beholdt den tyrkiske lira.

I dag er opdelingen fortsat, at den nordlige del af Cypern er næsten udelukkende befolket af etniske tyrkere og den sydlige del af etniske grækere.

Et Airbus A320 fra Cyprus Airways.

Det statsejede flyselskab Cyprus Airways havde sin hovedhubLarnaca Internationale Lufthavn, hvor de indtil 2015 fløj til omkring 20 destinationer. I sommerperioden havde selskabet også ruter fra Paphos Internationale Lufthavn, som er beliggende på øens vestlige side.

Både i Limassol og Larnaca findes der store havne, hvorfra der er færgeruter og krydstogtskibe ligger til kaj.

Råstoffer

Olieudvinding

Cypern indgik i 2017 aftaler med olieselskaberne ExxonMobil og Qatar Petroleum om prøveboringer ud for øens sydkyst.

  1. Den græske nationalsang blev vedtaget i 1966 ved beslutning truffet af Ministerrådet.
  2. Inklusiv Nordcypern, FN's bufferzone og Akrotiri og Dhekelia.
  3. Eksklusiv Nordcypern.
  4. .eu-domæne er også brugt, og er delt med andre EU-medlemsstater.
  1. (engelsk). Hentet 3. juni 2015.
  2. . The World Factbook (engelsk). CIA. Hentet 15. januar 2016.
  3. United Nations, Department of Economic and Social Affairs, Population Division (2013). (PDF) (engelsk). New York: 52. CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  4. (græsk). Statistical Service of the Ministry of Finance of the Republic of Cyprus. 29. december 2011. Hentet 29. januar 2012.
  5. United Nations, Department of Economic and Social Affairs, Population Division (2013). (engelsk). New York. CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  6. . World Economic Outlook Database, October 2015 (engelsk). Washington, D.C.: International Monetary Fund. 6. oktober 2015. Hentet 12. oktober 2015.
  7. (engelsk). Eurostat Data Explorer. Hentet 13. august 2013.
  8. (PDF) (engelsk). United Nations Publications. 14. december 2015. Hentet 14. december 2015.
  9. Kyle, Keith. "The Cyprus Conflict" [kapitel] "British attempts at a solution". . "But in August an intercommunal cease-fire was proclaimed and held."
  10. Patrick, Richard A. Political Geography and the Cyprus Conflict: 1963-1971. . (Department of Geography, University of Waterloo, 1976), pp. 45-88 . "The 950 men of the Greek National Contingent, whose status was based on the 1960 Treaty of Alliance, ostensibly remained a separate organization.
  11. Dubin, Marc; Morris, Damien. . Rough Guides. s. 421. ISBN 9781858288635.
  12. Pierre Oberling (1982). . Social Science Monographs. s. 120.
  13. Ali Carkoglu (1. april 2003). . Taylor & Francis. s. 67. ISBN 978-0-7146-8335-5. Hentet 17. august 2012.
  14. Salomon Ruysdael (1. september 2002). . iUniverse. s. 299-. ISBN 978-0-595-24494-2. Hentet 17. august 2012.
  15. Patrick, Richard A. Political Geography and the Cyprus Conflict: 1963-1971. . (Department of Geography, University of Waterloo, 1976), pp. 45-88 . "This incident marked a major crisis in the Cypriot inter-communal conflict. The struggle developed into one of overt violence.The initiative fell from the hands of the politicians and was taken up by the communal paramilitary forces."
  16. Patrick, Richard A. Political Geography and the Cyprus Conflict: 1963-1971. . (Department of Geography, University of Waterloo, 1976), pp. 45-88
  17. Patrick, Richard A. Political Geography and the Cyprus Conflict: 1963-1971. . (Department of Geography, University of Waterloo, 1976), pp. 45-88 . "The fourth major clash outside Nicosia occurred in the Kyrenia Pass on 26 December. The main road from the north coast to Nicosia crossed through this pass. It was obviously strategically important, especially in view of a threatened Turkish invasion along the North coast. A force of Greek-Cypriots, directed by mainland Greek army officers from a headquarters in Kyrenia town, attempted to control the pass, but was beaten back by Turk-Cypriots from Aghira. One Turk-Cypriot was killed."
  18. . BBC News. 24. april 2004. Hentet 25. oktober 2009.
  19. Jacob M. Landau (1979). Johnson's 1964 letter to Inonu and Greek lobbying of the White House. Hebrew University of Jerusalem, Leonard Davis Institute for International Relations.
  20. Kyle, Keith. "The Cyprus Conflict" [kapitel] "The crisis of 1967".
  21. Kyle, Keith. "The Cyprus Conflict" [kapitel] "The crisis of 1967". . "Meanwhile, despairing of the disorder and anarchy prevailing on the island because of the large number of weapons in the hands of undisciplined gangs, the Greek Government sent Grivas back to Cyprus"
  22. Patrick, Richard A. Political Geography and the Cyprus Conflict: 1963-1971. . (Department of Geography, University of Waterloo, 1976), pp. 45-88. "General Grivas did manage to exert a restraining influence on the activities of Greek-Cypriot irregulars. The abduction of Turk-Cypriots on the roads ended and no major inter-communal incidents occurred involving dissident Greek-Cypriot gangs. Violence, for the most part, was confined to vendetta murders, shootings between shepherds of neighbouring villages, and to sentries occasional firing across the Green-Line barricades in Nicosia."
  23. (engelsk). independent.
  24. Hentet 15. januar 2017

Koordinater:35°N33°Ø /35°N 33°Ø /35; 33

Cypern
cypern, land, sydlige, europa, sprog, overvåg, rediger, alternative, betydninger, flertydig, også, artikler, begynder, græsk, Κύπρος, kýpros, tyrkisk, kıbrıs, middelhavet, tyrkiet, republikken, Κυπριακή, Δημοκρατία, græsk, kypriakí, dimokratía, kıbrıs, cumhuri. Cypern land i det sydlige europa Sprog Overvag Rediger For alternative betydninger se Cypern flertydig Se ogsa artikler som begynder med Cypern Cypern graesk Kypros tr Kypros tyrkisk Kibris er en o i Middelhavet ca 100 km syd for Tyrkiet Republikken Cypern Kypriakh Dhmokratia graesk tr Kypriaki Dimokratia Kibris Cumhuriyeti tyrkisk Flag NationalvabenNationalmelodi Ὕmnos eἰs tὴn Ἐley8erian a graesk cypriotisk Hymnen til friheden source source track track track track track track track track Nationaldag 1 oktober Uafhaengighedsdagen Cyperns placering i lysegront som viser Republikken Cypern i morkere gron og den selverklaerede republik Nordcypern i lysere gron mens resten af EU er vist i nedtonet gron Hovedstad og storste byNicosia 35 10 N 33 22 O 35 167 N 33 367 O 35 167 33 367Officielle sprogGraeskTyrkisk 2 MindretalssprogArmenskCypriotisk arabiskDialekterCypriotisk graeskCypriotisk tyrkiskEtnicitetGraesk cyprioterTyrkisk cyprioterArmeniereMaronitterDemonymcypriotRegeringsformUnitaer bikommunal praesidentiel konstitutionel republik PraesidentNicos Anastasiades Formand for parlamentetDemetris SyllourisLovgivende forsamlingRepraesentanternes husUafhaengighed fra Storbritannien London Zurich aftalerne19 februar 1959 Uafhaengighed erklaeret16 august 1960 Uafhaengighedsdag1 oktober 1960Optaget i EU1 maj 2004Areal Total b 9 251 km2 nr 168 Vand 9Geografi Kystlinjer648 km Graenser152 km NabolandeAkrotiri og Dhekelia og Den Tyrkiske Republik NordcypernTopografi Hojeste punktOlympus 1 952 m o h Storste soerLarnacasaltsoen 15 85 km2 Limassolsaltsoen i Akrotiri og Dhekelia 10 65 km2Indbyggertal og befolkning Anslaet 20131 141 166 b 3 nr 158 Folketaelling 2011838 897 c 4 Taethed123 4 b 5 km2 nr 82 BNP KKP Anslaet 2014 Total27 516 mia USD 6 nr 125 Pr indbygger30 882 USD 6 nr 37 BNP nominelt Anslaet 2014 Total23 263 mia USD 6 nr 105 Pr indbygger26 109 USD 6 nr 31 Gini 2011 29 1 7 lav nr 19 HDI 2014 0 850 8 meget hoj nr 32 ValutaEuro a href wiki ISO 4217 title ISO 4217 EUR a TidszoneUTC 2 EET Sommer DST UTC 3 EEST Korer ivenstre side af vejenKendings bogstaver bil CYLuftfartojs registreringskode5BInternetdomaene cy d Telefonkode 357ISO 3166 kodeCY CYP 196Foregaende stat Britisk Cyperntil 1960 Internationalt er Republikken Cypern graesk Kypriakh Dhmokratia tr Kypriaki Dimokratia tyrkisk Kibris Cumhuriyeti anerkendt som hele oens retmaessige regering men den kontrollerer kun de sydlige to tredjedele af oen I 1974 besatte Tyrkiet den nordlige tredjedel af oen Siden er Nordcypern TRNC blevet oprettet men den anerkendes kun af Tyrkiet Omvendt anerkender Tyrkiet ikke den graesk cypriotiske regering pa sydoen heller ikke som regering over den sydlige del af oen For august 1974 var fordelingen af befolkningen pa Cypern 80 graesk og 20 tyrkisk Delingen af Cypern bestar efter august 1974 af en i stor grad etnisk graesk del og en etnisk tyrkisk del I daglig tale omtales de to omrader som den graeske og den tyrkiske del af Cypern Den dag i dag er der venstrekorsel pa Cypern Det juridiske system var i begyndelsen en kopi af det britiske Indholdsfortegnelse 1 Etymologi 2 Historie 2 1 Den engelske besaettelse 2 1 1 Grundloven til Kypros 2 2 Efter erklaeringen af uafhaengighed 2 3 Krisen i 1963 64 og dens etniske vold 2 3 1 Efter beslutningen om FN styrken 2 3 2 Styrkeopbygning i Tylliria og kamp i Kokkina 2 4 Efter FN sikkerhedsrads vabenhvile resolution i tradte i kraft 2 5 Efter statskuppet 2 6 Efter Tyrkiets invasion 2 6 1 Moder i 1997 2 6 2 Missil krisen pa Cypern 2 6 3 Topmodet i Kobenhavn og signering af traktat med EU 2 6 4 Abning af graense og afvisning af Annan planen 2 7 Efter optagelsen i EU 3 Transport 4 Erhvervsliv 4 1 Rastoffer 4 1 1 Olieudvinding 5 Praesidenter i Republikken Cypern 6 Galleri 7 Se ogsa 8 Noter 9 Referencer 10 Eksterne henvisningerEtymologi RedigerI oldtiden kaldte de indfodte Cypern for Alashiya I Mari en storby ved Eufrats hojre bred i vore dages Syrien drejede alle lertavler om Alashiya sig om import af metal Enten kobber sumerisk urudu akkadisk eru eller bronze sumerisk zabar akkadisk siparru 9 Romerrigets vigtigste forekomst af kobber la pa Cypern og det oprindelige latinske ord for kobber cyprium senere forenklet til cuprum kommer af oens graeske navn Cypern Cyprioterne begyndte at bearbejde kobber i det tredje artusinde f Kr da de lavede redskaber af lokalt forekommende rent kobber som flere steder la synligt pa jordoverfladen 10 Historie RedigerDe aeldste beboelser gar tilbage til 7 000 f Kr Bosaettelserne var koncentreret langs nord og sydkysten Der er fundet rester af fartojer af sten og potteskar fra denne periode Omkring 3000 f Kr begyndte man at udnytte oens rige kobberressourcer som har givet navn til oen Det bragte stor velstand til oen der begyndte at handle isaer med Lilleasien Egypten og de omkringliggende oer Omkring 1200 f Kr kom en bolge af indvandrere fra Graekenland med deres sprog religion og kultur De byggede bl a byen Paphos Oens velstand voksede selv om den blev besat og domineret af Syrien Egypten og Persien Alexander den Store slog perserne og Cypern blev en del af hans verdensrige Efter hans dod blev Cypern en del af det hellenistiske rige og hovedstaden var nu Paphos Cypern blev ogsa opslugt af det romerske imperium som en provins under Syrien Pa en af sine mange rejser kristnede missionaeren Paulus oens statholder Sergius Paulus og Cypern blev det forste land med kristent styre Hans folgesvend Barnabas vendte senere tilbage til Cypern hvor han var fodt og blev oens forste biskop Han led senere martyrdoden og blev begravet i hemmelighed Men forst i det 4 arhundrede sejrede kristendommen pa Cypern som i det ovrige Romerrige I ar 58 blev Cypern en romersk provins Det varede til Romerrigets deling i ar 395 hvor Cypern blev en del af det ostromerske rige styret fra Byzans Konstantin den Stores moder siges at havde besogt Cypern pa rejse fra Det hellige land med rester af Jesu kors Hun grundlagde Stavrouni klostret Flere jordskaelv i det 4 arhundrede odelagde store dele af oens byer Nye byer og mange kirker blev bygget Hovedstaden flyttede nu til Konstantinopel Oen var udsat for angreb bade af tyrkere og sorovere Cypern havde en central position for korsridderne i det 12 arhundrede og blev et stottepunkt for de korsfarere der tog til Jerusalem Pa vej til Jerusalem strandede Richard Lovehjerte pa Cypern som han indtog 1191 Han giftede sig i Limassol med Berengaria af Navarra som blev kronet til engelsk dronning Richard solgte oen til Tempelridderne for 100 000 dinarer og senere gik den til den franske adelsmand Gur af Lusignan der havde vaeret konge af Jerusalem Ogsa en dansk konge besogte Cypern Erik Ejegod 1056 1103 kom hertil pa pilgrimsrejse til Det hellige land sammen med sin dronning Bodil Han dode i Paphos og blev begravet i den byzantinske domkirke Hans dronning rejste videre til Jerusalem hvor hun dode pa Oliebjerget I ca 100 ar var oen underlagt Venedig som ombyggede og befaestede byerne for at kunne modsta angreb fra osmannerne tyrkerne I 1570 1571 blev Cypern erobret og besat af Osmannerriget under sultan Selim 2 som udryddede en stor del af oens befolkning Ved den graeske uafhaengighedskrigs udbrud i 1821 blev oens aerkebiskop tre biskopper og hundredvis af ledere henrettet I den periode var osmanniske embedsmaend indsat i alle embeder og et stort antal kobmaend og soldater flyttede til oen Nutidens tyrkisk cypriotiske indbyggere er deres efterkommere I 1777 udgjorde de kristne 44 procent af befolkningen svarende til 84 000 indbyggere 100 ar efter i 1877 udgjorde den kristne befolkning 75 procent svarende til 185 000 indbyggere Den engelske besaettelse Rediger Fra 1878 til 1960 var Cypern under britisk administration som led i en handel hvor England forpligtede sig til at hjaelpe Tyrkiet mod Rusland Indtil 1914 var Cypern formelt stadig en del af det Osmanniske Rige Det fik dog ende da Osmannerne deltog i 1 verdenskrig pa Centralmagternes side og i 1925 blev Cypern en engelsk kronkoloni Det fik politiske aktivister til at kraeve et selvstaendigt Cypern i union med Graekenland enosis I 1954 fremsatte England et forslag om begraenset selvstyre for Cypern Forslaget accepteredes af den tyrkiske del af befolkningen men ikke af den graeske som indledte en befrielseskrig der varede i naesten fem ar Den graeske dels modstandsgruppe blev ledet af oberst Georgios Grivas 1955 begyndte Cypern krisen 1955 64 Den 1 april 1955 begyndte militaerkonflikten The Cyprus Emergency dansk Cypern nodsituationen mellem det Britiske Imperium EOKA og TMT I august 1958 blev en vabenhvile aftalt mellem befolkningsgrupperne der var i kamp med hinanden vabenhvilen blev overholdt 11 London Zurich aftalerne i 1959 var et resultat af The Cyprus Emergency Marts 1959 gik Grivas i eksil som en del af vabenhvile aftalen dennes eksil var et onske fra Storbritannien Det nationale graeske kontingent var pa 950 mand 12 Grundloven til Kypros Rediger Zurich aftalen fra 19 februar 1959 Storbritannien Graekenland Tyrkiet samt delegationer fra graesk cyprioterne og tyrk cyprioterne naede i februar 1959 til enighed om oprettelsen af republikken Cypern Uden deltagelse fra graesk eller tyrkisk side leverede Storbritannien omridset af en grundlov der blev accepteret af begge sider Zurich aftalen siger blandt andet at Bade taksim og enosis skal forbydes Storbritannien Graekenland og Tyrkiet forpligtigede sig til at garantere republikken Cyperns eksistens som en fri og selvstaendig stat Aftalen gav det tyrkisk cypriotiske mindretal omfattende garantier Som en del af aftalen beholdt Storbritannien to baser pa oen Sovereign Base Areas Akrotiri og Dhekelia Efter erklaeringen af uafhaengighed Rediger Uafhaengigheden blev erklaeret den 16 august 1960 og den 1 oktober 1960 fik Cypern selvstyre Dagen blev Cyperns uafhaengighedsdag Cyperns forste praesident blev aerkebiskop Makarios som havde vaeret den politiske leder af den graesk cypriotiske befrielsesbevaegelse Den militaere leder af den graesk cypriotiske befrielsesbevaegelse oberst Grivas erklaerede at han ville fortsaette kampen for at skabe en stat med taet tilslutning til Graekenland enosis Denne erklaering gjorde at det tyrkisk cypriotiske mindretal begyndte at bevaebne sig og at forholdet mellem de to befolkningsgrupper forblev anspaendt De omfattende garantier til det tyrkisk cypriotiske mindretal i Cyperns forfatning gjorde at statsapparatet ikke kunne fungere da alle forslag skulle godkendes af begge parter Som en folge heraf onskede en stadig storre del af det graeske flertal en taettere tilknytning til Graekenland enosis De graesk cypriotiske ledere overvejede at lade forfatningen saette ud af kraft evt med magt medens de tyrkisk cypriotiske ledere truede med vaebnet modstand under det tidligere motto deling eller doden Mistilliden mellem de to befolkningsgrupper fortsatte med at vokse November 1963 Et lovforslag fra praesident Makarios sogte at aendre grundloven pa 13 punkter Den 16 december blev forslaget forkastet af tyrkisk cyprioternes ledelse 13 punkts lovforslaget var angivelig en del af Akritas planen 13 Krisen i 1963 64 og dens etniske vold Rediger Krisen i 1963 64 resulterede i dodsfald 364 tyrkisk cyprioter og 174 graesk cyprioter ifolge Pierre Oberling 14 Den 21 december 1963 blev en vaebnet konflikt Bloody Christmas dansk Blodige Jul udlost 15 16 Paramilitaere styrker fik udfolde sig 17 Kamphandlinger brod ud mellem befolkningsgrupper flere steder pa oen Det tyrkisk cypriotiske kvarter i Nicosia blev omringet og angrebet Tyrkiet truede med at besaette Cypern 18 Gadekampe i Nicosia varede i en uge 18 Den 23 december i Larnaca brod skydning ud og fortsatte sporadisk indtil britiske styrker begyndte at patruljere den 28 december langs en vabenhvile linje 18 Den 26 december skete en storre traefning i Kyrenia passet hovedvejen fra nordkysten til Nicosia gik via passet en styrke af graesk kyprioter blev slaet tilbage af tyrkisk cyprioter 19 Akritas planen blev sat i vaerk og tyrkisk cypriotisk deltagelse i den faelles administration ophorte den 23 december 1963 tyrkisk cypriotiske statsansatte fra laveste niveau op til og med vicepraesident Fazil Kucuk forsvandt fra statsapparatet Storbritannien greb ind politisk og fik under droftelser med lederne af de stridende parter forhandlet sig frem til en vabenhvile som indebar etablering af en neutral zone Den gronne Linje i Nicosia Graesk cypriotiske og tyrkisk cypriotiske enheder skulle traekkes tilbage til fastlagte vabenstilstandslinjer Den 25 december accepterede praesident Makarios vabenhvilen 18 Pa Den gronne Linje indsatte Storbritannien to bataljoner ca 1 500 mand for at sikre at kampene ikke brod ud igen Briterne sendte endvidere forstaerkninger til oen som blev indsat til at holde parterne adskilt i andre hot spots rundt pa oen FN s sikkerhedsrad behandlede Cypern problemet den 15 februar i et mode sammenkaldt af Storbritannien 18 kontrollen over begge cypriotiske samfunds militser gjorde at synspunkterne til begges repraesentanter ikke blev undermineret i sikkerhedsradet 18 Volden i Agios Theodoros forte til flere dodsfald 18 Efter beslutningen om FN styrken Rediger Beslutningen om at opstille en FN styrke blev vedtaget af sikkerhedsradet den 4 marts 18 FN styrken skulle i samarbejde med de britiske styrker overvage vabenhvilen Forende Nationer s Fredsbevarende Styrker pa Cypern UNFICYP blev udstationeret 27 marts til 13 juni 1964 var en voldsperiode 18 UNFICYP er ikke i stand til at at standse en af milepaelene i volden volden i Famagusta 18 I 1964 forsogte Tyrkiet at besaette Cypern 20 pa grund af den fortsatte vold mellem befolkningsgrupper Tyrkiet blev standset af et telegram dateret d 5 juni fra USA s praesident Lyndon B Johnson telegrammet advarede om at USA ikke ville sta pa Tyrkiets side hvis en tyrkisk besaettelse af Cypern blev efterfulgt af en sovjetisk besaettelse af tyrkisk territorium 21 I juni 1964 blev den cypriotiske nationalgarde grundlagt 22 vetoet fra vicepraesident Fazil Kucuk blev ignoreret 22 Vaernepligt blev indfort den samme maned som folge af truslen om en tyrkisk besaettelse 18 Regeringen i Graekenland var fortvivlet over den uorden og anarki der var fremherskende pa oen pa grund af det store antal vaben i haenderne pa udisciplinerede bander sa regeringen i Graekenland sendte general Grivas tilbage til Cypern ifolge historiker Keith Kyle 23 Den 14 juni 1964 kom general Grivas tilbage til Cypern 18 Volden begraenses i en periode etter general Grivas tilbagekomst og begge etniske grupper koncentrerer sig om at reorganisere sine bevaebnede styrker 18 Bortforinger af tyrkisk cyprioter langs vejer bliver det sludt pa i stor grad drejer den genvaerende volden seg om vendetta drab skydning mellem gjetere fra forskjellige landsbyer og skydning pa tvers af barrikaderne langs Den gronne Linjen i Nicosia 24 Styrkeopbygning i Tylliria og kamp i Kokkina Rediger I Tylliria regionen fandtes tyrkisk cypriotiske vejspaerringer pa rigsvejen langs kysten 18 Cyperns regering var overbevist om at vaesentlige maengder af vaben og mandskap blev smuglet ind pa oen via Kokkinas strande 18 500 tyrkisk cypriotiske studerende der havde studeret i Tyrkiet havde modtaget militaer traening og havde allerede landet i Kokkina disse forstaerkninger blev hindret i at forlade omradet af graesk cypriotiske vejspaerringer 18 Tyrkisk cypriotiske landsbyer omkring Kokkina blev angrebet den 6 august af den cypriotiske nationalgarde og af styrker fra den graeske haer tyrkisk cypriotiske civile og kombattanter trak sig tilbage til et begraenset strandomrade hvor de blev udsat for artilleribeskydning Den 7 august blev slagmarken overflojet af tyrkiske fly som affyrede vaben mod havet for at saette magt bag ultimatummet for at standse angebet mod landsbyerne 18 Den 8 august angreb tyrkiske kampfly den cypriotiske nationalgarde og styrker fra den graeske haer 18 Cyperns regering besluttede den 9 august at overholde FN sikkerhedsrads vabenhvile resolution 18 Kamphandlingerne i Tylliria forte til en afbrydelse i overvejelserne af Acheson planen 18 Efter FN sikkerhedsrads vabenhvile resolution i tradte i kraft Rediger Den 10 august 1964 tradte vabenhvilen i kraft og UNFICYP etablerede observationsposter omkring Kokkina og Limnitis 18 Under juntastyret i Graekenland 21 april 1967 til 1974 22 var der overvejende roligt pa Cypern dog blev der fra begge parters side gennemfort vaebnede operationer med tab af menneskeliv pa begge sider Den 15 november 1967 blev Agios Theodoros angrebet af den cypriotiske nationalgarde 18 Fazil Kucuk var chef for den provisoriske regering i den tyrkisk kontrollerede zone 22 Efter statskuppet Rediger I 1974 gennemfortes et militaerkup mod praesident Makarios af graesk cypriotiske militaerenheder stottet af det graeske militaerdiktatur Makarios sogte beskyttelse pa den britiske base i Akrotiri hvorfra han via England kom til New York Her anmodede han FN om hjaelp Efter kuppet blev der gennemfort flere etniske udrensninger af det tyrkiske mindretal Tyrkiet som var en af garantimagterne bag dannelse af et selvstaendigt og frit Cypern folte sig tvunget til at intervenere og beskytte den tyrkiske befolkningsgruppe Efter Tyrkiets invasion Rediger Tyrkiet besatte i lobet af kort tid 40 procent af oen i sommeren 1974 Den tyrkisk cypriotiske lokalbefolkning flygtede til den af Tyrkiet besatte del mens den graesk cypriotiske lokalbefolkning flygtede eller blev tvunget til at flygte til den resterende del af Cypern som stadig var under graesk cypriotisk kontrol Den 16 august 1974 blev de besatte omrader under tyrkisk kontrol erklaeret for Den tyrkisk cypriotiske Forbundsstat med Rauf Denktas som leder Den 15 november 1983 kaldte Tyrkiet Nordcypern for Den tyrkiske republik Nordcypern der dog kun blev anerkendt af Tyrkiet Moder i 1997 Rediger I forsoget pa at fa Cypern optaget i EU modtes Klerides og Rauf Denktash gentagne gange i lobet af 1997 Disse moder der havde deltagelse fra FN havde til formal at genforene oen som optakt til optagelse i EU Men forhandlinger mellem EU og de graesk cypriotiske ledere bremsede den interne dialog i Cypern og genforeningen trak ud Uenigheden mellem Graekenland og Tyrkiet pa dette punkt bidrog til at forhandlingerne blev vanskelige EU besluttede at den graeske del af oen kunne optages som selvstaendigt medlem pa grund af vanskelighederne mellem Tyrkiet og Cypern Missil krisen pa Cypern Rediger Fra tidlig 1997 fortalte medierne om den politiske konflikt mellem republikken Cypern og Tyrkiet der blev udlost af cypriotiske planer om at installere to russisk producerede S 300 jord til luft missiler forskellige steder pa den graesk cypriotiske side 25 Krisen endte i december 1998 26 Topmodet i Kobenhavn og signering af traktat med EU Rediger Den 12 13 december 2002 holdt Det Europaeiske Rad og Tyrkiet et topmode i Kobenhavn 27 Siden 1977 har der vaeret forhandlinger om at genforene oen men uden held Der var internationale forhabninger om at der ville komme et gennembrud pa topmodet i Kobenhavn der banede vejen for EU s udvidelse mod ost men det blev en fiasko Op til Cyperns optagelse i EU provede FN s generalsekretaer Kofi Annan at fa tilslutning til en ny fredsplan Annanplanen I en folkeafstemning pa begge dele af oen fik planen tilslutning pa den tyrkiske side 64 9 stemte ja mens et stort flertal af den graeske befolkning afviste planen som utilstraekkelig og stemte nej 75 8 Graekernes vigtigste indvending mod planen var at den ville give for fa af flygtningene fra 1974 retten til at vende hjem ca halvdelen Tiltraedelsestraktaten 2003 blev underskrevet med EU den 16 april Abning af graense og afvisning af Annan planen Rediger Graensen som deler Cypern blev abnet for trafik den 23 april 2003 28 Folkeafstemning om Annan planen blev holdt den 24 april 2004 i Republikken Cypern og i Nordcypern TRNC Forslaget fik ikke flertal i Republikken Cypern men i TRNC fik forslaget flertal Efter optagelsen i EU Rediger Den 1 maj 2004 blev Cypern officielt optaget i EU Officielt er hele oen nu medlem af EU da verdenssamfundet anerkender Republikken Cyperns suveraenitet over hele oen Reelt er det kun den graeske del der er optaget og EU lovgivningen acquis communautaire bliver forst indfort pa Nordoen nar der er indgaet en politisk aftale om hele oens fremtid Den manglende losning pa cypernkonflikten anses for en af de vigtigste forhindringer for tyrkisk medlemskab af EU Republikken Cypern vedtog 1 januar 2008 at bruge euroen som valuta Den erstattede cypriotiske pund mens Nordcypern beholdt den tyrkiske lira I dag er opdelingen fortsat at den nordlige del af Cypern er naesten udelukkende befolket af etniske tyrkere og den sydlige del af etniske graekere Transport Rediger Et Airbus A320 fra Cyprus Airways Det statsejede flyselskab Cyprus Airways havde sin hovedhub pa Larnaca Internationale Lufthavn hvor de indtil 2015 floj til omkring 20 destinationer I sommerperioden havde selskabet ogsa ruter fra Paphos Internationale Lufthavn som er beliggende pa oens vestlige side Bade i Limassol og Larnaca findes der store havne hvorfra der er faergeruter og krydstogtskibe ligger til kaj Erhvervsliv RedigerRastoffer Rediger Olieudvinding Rediger Cypern indgik i 2017 aftaler med olieselskaberne ExxonMobil og Qatar Petroleum om proveboringer ud for oens sydkyst 29 Praesidenter i Republikken Cypern Rediger1960 74 Makarios 3 1974 Nicos Sampson 1974 77 Makarios 3 1977 88 Spyros Kyprianou 1988 93 Georgios Vassiliou 1993 2003 Glafkos Klerides 2003 08 Tassos Papadopoulos 2008 2013 Dimitris Christofias 2013 Nicos AnastasiadesGalleri Rediger Cypern er det mytologiske fodested for Afrodite Satellitbillede af Cypern Se ogsa RedigerCyprusNoter Rediger Den graeske nationalsang blev vedtaget i 1966 ved beslutning truffet af Ministerradet 1 a b c Inklusiv Nordcypern FN s bufferzone og Akrotiri og Dhekelia Eksklusiv Nordcypern eu domaene er ogsa brugt og er delt med andre EU medlemsstater Referencer Rediger National Anthem engelsk Hentet 3 juni 2015 Cyprus The World Factbook engelsk CIA Hentet 15 januar 2016 United Nations Department of Economic and Social Affairs Population Division 2013 World Population Prospects The 2012 Revision Highlights and Advance Tables ESA P WP 220 PDF engelsk New York 52 CS1 vedligeholdelse Flere navne authors list link Statistical Service Population and Social Conditions Population Census Announcements Preliminary Results of the Census of Population 2011 graesk Statistical Service of the Ministry of Finance of the Republic of Cyprus 29 december 2011 Hentet 29 januar 2012 United Nations Department of Economic and Social Affairs Population Division 2013 World Population Prospects The 2012 Revision DB02 Stock Indicators engelsk New York CS1 vedligeholdelse Flere navne authors list link a b c d Report for Selected Countries and Subjects World Economic Outlook Database October 2015 engelsk Washington D C International Monetary Fund 6 oktober 2015 Hentet 12 oktober 2015 Gini coefficient of equivalised disposable income source SILC engelsk Eurostat Data Explorer Hentet 13 august 2013 2015 Human Development Report PDF engelsk United Nations Publications 14 december 2015 Hentet 14 december 2015 Prehistoric and Protohistoric Cyprus Identity Insularity and Connectivity A Bernard Knapp Google Boker Cyprus Island of Copper Thematic Essay Heilbrunn Timeline of Art History The Metropolitan Museum of Art Kyle Keith The Cyprus Conflict kapitel British attempts at a solution Arkiverede udgave But in August an intercommunal cease fire was proclaimed and held Patrick Richard A Political Geography and the Cyprus Conflict 1963 1971 Arkiverede udgave side 1 Department of Geography University of Waterloo 1976 pp 45 88 The 950 men of the Greek National Contingent whose status was based on the 1960 Treaty of Alliance ostensibly remained a separate organization Dubin Marc Morris Damien Cyprus Rough Guides s 421 ISBN 9781858288635 Pierre Oberling 1982 The road to Bellapais the Turkish Cypriot exodus to northern Cyprus Social Science Monographs s 120 Ali Carkoglu 1 april 2003 Turkey and the European Union Domestic Politics Economic Integration and International Dynamics Taylor amp Francis s 67 ISBN 978 0 7146 8335 5 Hentet 17 august 2012 Salomon Ruysdael 1 september 2002 New Trends in Turkish Foreign Affairs Bridges and Boundaries iUniverse s 299 ISBN 978 0 595 24494 2 Hentet 17 august 2012 Patrick Richard A Political Geography and the Cyprus Conflict 1963 1971 Arkiverede udgave side 1 Department of Geography University of Waterloo 1976 pp 45 88 This incident marked a major crisis in the Cypriot inter communal conflict The struggle developed into one of overt violence The initiative fell from the hands of the politicians and was taken up by the communal paramilitary forces a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v Patrick Richard A Political Geography and the Cyprus Conflict 1963 1971 Arkiverede udgave side 1 Department of Geography University of Waterloo 1976 pp 45 88 Patrick Richard A Political Geography and the Cyprus Conflict 1963 1971 Arkiverede udgave side 1 Department of Geography University of Waterloo 1976 pp 45 88 The fourth major clash outside Nicosia occurred in the Kyrenia Pass on 26 December The main road from the north coast to Nicosia crossed through this pass It was obviously strategically important especially in view of a threatened Turkish invasion along the North coast A force of Greek Cypriots directed by mainland Greek army officers from a headquarters in Kyrenia town attempted to control the pass but was beaten back by Turk Cypriots from Aghira One Turk Cypriot was killed 1964 Guns fall silent in Cyprus BBC News 24 april 2004 Hentet 25 oktober 2009 Jacob M Landau 1979 Johnson s 1964 letter to Inonu and Greek lobbying of the White House Hebrew University of Jerusalem Leonard Davis Institute for International Relations a b c d Kyle Keith The Cyprus Conflict kapitel The crisis of 1967 Arkiverede udgave Kyle Keith The Cyprus Conflict kapitel The crisis of 1967 Arkiverede udgave Meanwhile despairing of the disorder and anarchy prevailing on the island because of the large number of weapons in the hands of undisciplined gangs the Greek Government sent Grivas back to Cyprus Patrick Richard A Political Geography and the Cyprus Conflict 1963 1971 Arkiverede udgave side 1 Department of Geography University of Waterloo 1976 pp 45 88 General Grivas did manage to exert a restraining influence on the activities of Greek Cypriot irregulars The abduction of Turk Cypriots on the roads ended and no major inter communal incidents occurred involving dissident Greek Cypriot gangs Violence for the most part was confined to vendetta murders shootings between shepherds of neighbouring villages and to sentries occasional firing across the Green Line barricades in Nicosia Turkey hints at strike on Cypriot missiles engelsk independent Cyprus transfers controversial S300 missiles to Greece https www euractiv com section enlargement opinion 12 13 december 2002 copenhagen summit of the european council and turkey Hentet 15 januar 2017 BBC NEWS Europe Emotion as Cyprus border opens Kathimerini 5 6 2017 ExxonMobil Qatar Petroleum sign drilling deal with Cyprus hentet 2017 04 05 Eksterne henvisninger Rediger Wikimedia Commons har flere filer relateret til Cypern Cypern i tal The World Factbook om Cypern Koordinater 35 N 33 O 35 N 33 O 35 33Hentet fra https da wikipedia org w index php title Cypern amp oldid 10503120, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.