fbpx
Wikipedia

Danmark

Denne artikel omhandler landet Danmark. For forholdet mellem Danmark, Færøerne og Grønland, se Kongeriget Danmark og Rigsfællesskabet.
For alternative betydninger, se Danmark (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Danmark)
"DK" omdirigeres hertil. For andre betydninger af DK, se DK (flertydig).

Danmark, officielt Kongeriget Danmark, er et land i Skandinavien og en suveræn stat, der ligger som den sydligste af de skandinaviske nationer, sydvest for Sverige og syd for Norge, og grænser til Tyskland mod syd. Grønland og Færøerne indgår også i den danske stat som rigsdele med selvstyre i indenfor Danmarks Rige (Danmarks forhold til rigsdelende kaldes Rigsfællesskabet). Danmark er omgivet af flere have: Vesterhavet (Nordsøen), Skagerrak og Kattegatvest-, nord- og østsiden af Jylland, Kattegat og Østersøen nord og syd for de danske øer. Danmark består af halvøen Jylland og 443 navngivne øer, småøer og holme, med de største øer Sjælland, Nørrejyske Ø og Fyn. Landet er kendetegnet ved flad, dyrkbar jord og sandkyst, lav højde og tempereret klima. Danmark har et samlet areal på 43.094 km², heraf er vandarealet på 700 km²; det samlede areal inklusive Grønland og Færøerne er 2.210.573 km².

Kongeriget Danmark
Motto: Intet.
(Dronningens valgsprog: Guds hjælp, Folkets kærlighed, Danmarks styrke)
Nationaldag: Ingen (se dog Grundlovsdag)
Kongeriget Danmarks placering (mørkegrøn):
Grønland, Færøerne (i cirkel), og Danmark.
Danmarks placering(mørkegrøn)

– på det europæiske kontinent(lysegrøn og mørkegrå)
– i den Europæiske Union(lysegrøn) – [Forklaring]

Hovedstad
og største by
København1
55°43′N12°34′Ø /55.717°N 12.567°Ø /55.717; 12.567
Officielle sprog Dansk2
Anerkendte regionale sprog Færøsk
Grønlandsk
Tysk3
Etnicitet
(2021)

Oprindelig status:

Minoritetsstatus:

Andre:

Demonym Dansk eller dansker/danskere
Regeringsform Unitær parlamentarisk konstitutionelt monarki
Monark
Dronning Margrethe II
Mette Frederiksen
Henrik Dam Kristensen
Regeringen Mette Frederiksen
Lovgivende forsamling Folketinget
Etableret
17. juni 1397
1536
14. januar 1814
5. juni 1849
1. december 1918 - 17. juni 1944
Optaget i EU 1. januar 1973
Areal
• Danmark
43.094 km2 (nr. 134³)
Vand (%)
1,6
• Færøerne
1.393 km² (nr. 180)
• Grønland
2.166.086 km² (nr. 13)
Geografi
• Kystlinjer
7.314 km
69 km
• Nabolande
Tyskland
Topografi
• Største sø
Arresø,40,72 km2
• Største ø
Sjælland,7.031 km2
Indbyggertal og befolkning
• Anslået
(nr. 116)
• Færøerne
49.884
• Grønland
55.860
• Folketælling 1. januar 2021
5.840.045
Tæthed (Danmark)
136,36/km2 (nr. 88)
• Befolknings-
tilvækst
0,835 % om året(2015-2016)
BNP(KKP) Anslået 2019
• Total
336,3 mia. USD i 2010-priser (nr. 53)
• Pr. indbygger
57.800 USD i 2010-priser (nr. 20)
BNP(nominelt) Anslået 2020
• Total
2.323,7 mia. kroner
• Pr. indbygger
398.600 kroner
Gini(offentliggjort 2019) 27,5 (lav) (nr. ottendelavest i EU)
HDI(2019)0,940 (meget høj) (nr. 10)
Valuta Dansk krone (DKK)
TidszoneUTC+1 (CET4)
• Sommer (DST)
UTC+2 (CEST4)
Kører i højre side af vejen
Kendings-
bogstaver (bil)
DK
Luftfartøjs-
registreringskode
OY
helikoptere OY-H
Internetdomæne .dk5,6
Telefonkode +457
ISO 3166-kode DK, DNK, 208
  1. Nuuk er hovedstaden på Grønland; og Thorshavn er hovedstaden på Færøerne.
  2. I Grønland grønlandsk og dansk; på Færøerne færøsk og dansk.
  3. Tysk er mindretalssprog i Sønderjylland.
  4. Kun Danmark, ikke Færøerne og Grønland.
  5. Internetdomæne for Grønland .gl; og Færøerne .fo.
  6. Internetdomænet .eu er delt med andre EU-lande.
  7. Telefonkode for Grønland +299; og Færøerne +298.

De tidligste sikre tegn på menneskelig tilstedeværelse i dagens Danmark er fra den ældre stenalder for ca. 10.000 år siden. Landets tidlige historie er præget af skiften mellem ekspansionsfaser (i vikingetiden ikke mindst under Knud den Store, senere i middelalderen under Valdemarerne og i Kalmarunionen) og indimellem disse opløsningsperioder og borgerkrige. Den seneste danske borgerkrig var Grevens Fejde i 1534–36, der ledte til reformationen i Danmark 1536. De følgende århundreder blev præget af svenskekrigene, der efterhånden førte til Danmarks tab af Skånelandene. Forfatningsmæssigt blev det hidtidige adelsvælde i 1660 afløst af enevælden. Med underskrivelsen grundlovsdag 1849 af den danske grundlov blev en mere repræsentativ styreform indledt, og ved systemskiftet 1901 slog parlamentarismen igennem. Industrialiseringen i Danmark fra 1800-tallets midte forandrede landet gennemgribende og satte gang i en langvarig økonomisk vækst. Tyskernes besættelse af Danmark under 2. verdenskrig førte til en udenrigspolitisk nyorientering, så Danmark i 1949 blev medlem af NATO. I 1973 blev Danmark medlem af EF (nu EU).

1. januar 2021 var folketallet 5.840.045. Ved den første folketælling i 1735 var der 718.000 danskere. Siden da er befolkningstallet steget stort set uafbrudt, primært fordi den forventede levealder er blevet meget længere. Derudover har der siden 1960'erne i de fleste år været positiv nettoindvandring til Danmark. 1. januar 2021 udgjorde indvandrere og efterkommere som defineret af Danmarks Statistik i alt 817.000 personer, svarende til 14 % af den samlede befolkning.

Dansk er det officielle sprog. Danmark har konstitutionelt monarki, og statsministeren fungerer som regeringschef, mens Folketinget er den lovgivende forsamling. Landet er inddelt i fem regioner og 98 kommuner.

Danmark betragtes med et bruttonationalprodukt på 2.323,7 milliarder kr. i 2020 (398.600 kr. pr. indbygger) som et rigt land. Velstanden skabes hovedsageligt i servicesektoren, hvor 80 % af de beskæftigede arbejder.

Indholdsfortegnelse

Uddybende artikel: Danmarks etymologi
Jellingstenen bliver kaldt Danmarks dåbsattest på grund af dens inskription om at Harald Blåtand "gjorde danerne kristne".

Danmark (Denamearc) nævnes i et manuskript der også indeholder den Angelsaksiske Krønike, nærmere betegnet The Abingdon Chronicle II. I manuskriptet, som menes at være nedskrevet i det 11. århundrede, genfortælles Orosiusangelsaksisk, og i det pågældende afsnit berettes om nordmanden Ottar – den angelsaksiske genfortælling blev i ældre tid traditionelt tilskrevet Alfred den Store (849–899). Den latinske sammenstilling In marca vel regno Danorum forekommer hos den østfrankiske krønikeskriver Regino af Prüm som her skildrer Otto I i år 965 indkalder til bispe-møde.

Ordet Danmark er også nævnt på Jellingstenene, som daterer sig til år ca. 950.

Ordet Danmark består af to led. Forstavelsen "Dan-" henviser til danerne eller, ifølge Saxo, til sagnkongen Dan. Der er utallige referencer til daner forskellige steder i Europa hos både antikkens græske og romerske historikere (som Gregor af Tours, Jordanes og Procopius) og hos middelalderens (som Adam af Bremen, Beowulf, Widsith og Ældre Edda)

norrønt blev folket i flertal kaldt "danir", som kan betyde noget i retning af "fladlandsbeboere". "Daner" er sandsynligvis en afledning af det indoeuropæiske *dhen-, som betyder "flade, fladt bræt".

Ordet Danmark kan altså have betydet "fladlandsbeboernes grænseland" og var muligvis i begyndelsen begrænset til skovene i Slesvig, altså danernes grænseland til tyskerne mod syd.

"Mark" blev på oldhøjtysk og angelsaksisk brugt i betydningen "grænseland", og den politiske tone genfindes også i ordet, og embedet, markgrevskab, ligesom endelsen muligvis også har forbindelse til skovområder som Finnmark eller Telemark.

Mens "Danmark", i almindelig sprogbrug entydigt refererer til konge-riget og nationalstaten Danmark, så dukker identiske eller lignende stednavne også op i den svenske geografi: Danmark (sv), sogn i Uppsala län; Dannemark, en ø i skærgården ved Göteborg, et skovområde i Karlshamn, Blekinge; Dannemarka, Västra Götalands län, vest for Vättern.

Uddybende artikel: Danmarks historie

Forhistorie fra oldtid til vikingetid (10500 f.Kr. – 1047 e.Kr.)

Uddybende artikler: Danmarks forhistorie og Vikingetid
Solvognen fra bronzealderen cirka 1350 f. Kr. er et tydeligt tegn på en religiøs og kulturel udvikling.

Den danske forhistorie før stenalderen er mest geologisk historie, fordi der ikke er sikre tegn på mennesker. Man har spekuleret i, at neandertalere for 100.000 år siden eller mere har opholdt sig i det nuværende Danmark, men der er ikke klare tegn herpå. For cirka 15.000 år siden begyndte indlandsisen at vige nordpå i forbindelse med en klimaændring. Herpå fulgte i de næste årtusinder tre forskellige indvandringsbølger til Danmark: For ca. 10.000 år siden (ca. 8.000 f.Kr.) indvandrede nogle jægere og samlere, som ifølge DNA-analyser var små og meget mørkhudede med grå eller blålige øjne. Derefter fulgte for ca. 6.000 år siden (4.000 år f. Kr.) det folk, der bragte agerbrug til landet, og dermed lod bondestenalderen afløse jægerstenalderen. Og ca. 1.000 år senere (omkring 3.000 f.Kr.) kom endelig et hyrdefolk (kendt som Jamna-kulturen) med oprindelse i Østeuropa, der med stor sandsynlighed medbragte det indoeuropæiske sprog, som dansk nedstammer fra.

Cirka 1700 f.Kr. begyndte bronzealderen i Danmark, og cirka 500 f.Kr. fulgte jernalderen. Sidstnævnte var underinddelt i keltisk jernalder, romersk jernalder og germansk jernalder. Allerede i slutningen af jernalderen, dvs. i 700-tallet, kan der have eksisteret en stærk, dansk centralmagt. Herom vidner det kolossale forsvarsværk Dannevirke og Kanhavekanalen Samsø.

Den danske historie indledes i det 8. århundrede, hvor de skriftlige kilder begynder at omtale forholdene her. Den nordiske regions forhistoriske tid, og såvel den efterfølgende vikingetid, omtales også, selv af historikerne, som oldtid. Her begynder de nordfra-kommende (danske, svenske og norske) vikinger at hærge og handle i det meste af Europa. På den måde er vikingetiden en overgangsfase mellem forhistorien og den danske middelalder. Fra denne tid stammer Jellingstenene og Gorm den Gamle, som er den første konge i den traditionelle danske kongerække. Danske og skandinaviske vikinger spillede i det meste af vikingetiden en stormagtsrolle i Europa, bl.a. på grund af den stærke flåde. Fra slutningen af 800-tallet blev der grundlagt danske bosættelser i England, og i 1013 og igen i 1016 erobrede danske konger hele England. Efter Knud den Store blev vikingeimperiet igen svækket, og England gik tabt. Da Svend Estridsen fik tronen i 1047, var Danmarks tid som vikingemagt forbi.

Middelalder (1047–1536)

Efter ca. 1050 begynder en periode, hvor en mere fredelig kontakt med det øvrige Europa fik stadigt stigende betydning, f.eks. med indførelse af kristendommen, kulturpåvirkninger og nye driftsformer for landbrugene. Andre tre forhold fik også større betydning: kongernes forsøg på at øge deres indenlandske magt, deres forsøg på at udvide det udenrigske magtområde, f.eks. under Valdemarerne, og striden med Hanseforbundet.

Den indenlandske magtkamp stod først mellem stormændene på den ene side og kongemagten og kirken på den anden. Senere blev det til en strid mellem kirken og kongemagten. Udenrigspolitisk forsøgte man at skabe og fastholde et østersørige, kulminerende i Kalmarunionen af 1397. Samarbejde med Hanseforbundet var en handelsmæssig nødvendighed, men også et konstant politisk problem. Dette byforbund fik stor indflydelse på landets forhold og var i perioder den reelle magt i landet.

Reformationen og tabte krige (1536–1660)

Ved freden i Roskilde måtte Danmark-Norge afstå de danske landsdele i Skåneland og de norske len Trondheim og Bohus til Sverige.
Halland var i 1645 afstået til Sverige for en 30-årig periode.
Landsdelene Skåneland og Bohus len.
Landsdele, som gjorde oprør og vendte tilbage til dansk styre i 1660.

I 1534-36 oplevede Danmark sin sidste borgerkrig i form af Grevens Fejde mellem borgere og bønder på den ene side og adelen på den anden. Den førte til reformationen i 1536 med overgang til en luthersk protestantisme og tab af pavens og kirkens indflydelse, der udgjorde et markant skifte i Danmarks historie. Kongerne inddrog kirkegodset og stod på den baggrund stærkt over for adelen, dog blev meget af rigdommen brugt til krigsførelse. Tydeligst er dette eksemplificeret ved renæssancekongen Christian IV, der nok lod opføre smukke bygninger mange steder i landet, men som led alvorlige nederlag ved sin deltagelse i trediveårskrigen i Tyskland. Den fortsatte kamp mod Sverige medførte nederlag på nederlag med stadige tab af territorier, først øerne i Østersøen, men senere også danske kerneprovinser som Skånelandene ved Freden i Roskilde i 1658.

Enevælde, tab af Norge og Guldalder (1660-1848)

Umiddelbart efter Karl Gustav-krigene gennemførte kongen et statskup i 1660, hvor han afskaffede den gamle forfatning og indførte enevælden med støtte fra borgerskabet. En ny embedsadel voksede frem ved kongernes gunst, og byernes borgere fik efterhånden øget indflydelse. Landet var præget af den kulturelle påvirkning fra Frankrig og af kongernes tyskprægede forvaltning. Med stavnsbåndets ophævelse og senere med andre reformer inden for landbruget fik landet økonomisk fremgang. Denne blev afbrudt af Englandskrigene, da englænderne bombarderede København i 1807 og tog den danske flåde. Danmarks sluttede sig til Napoleon, mens Sverige allierede sig med England. Med freden i Wien (1815) blev Danmarks union med Norge opløst. I 1813 oplevede Danmark en statsbankerot, men fra 1830'erne startede den såkaldte kornsalgsperiode, en langvarig højkonjunktur for landets vigtigste erhverv, landbruget. Kulturelt blev perioden en opgangstid for f.eks. dansk filosofi, digtning og billedkunst (guldalderen) med forfattere som f.eks. H.C. Andersen, Søren Kierkegaard og N.F.S. Grundtvig.

Demokrati, industrialisering og besættelse (1849-1945)

Det danske monarki bestod efter freden i Wien af kongeriget og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg samt kolonierne. Fordi Slesvig var et dansk len med både dansk- og tysktalende befolkning, hvorimod Holsten og Lauenborg var med i det Tyske forbund, udbrød der stridigheder mellem tilhængerne af Helstats- og Ejderpolitikken, som hver havde sit nationale synspunkt. Dette førte til et oprør mod Danmark og den 1. Slesvigske Krig, som Danmark med hjælp fra England vandt. I forbindelse med revolutionerne i Europa i 1848 fik Danmark en demokratisk styreform med grundloven i 1849.

De underliggende brudlinjer i det sønderjyske spørgsmål var dog ikke fjernet, og i 1864 brød den 2. Slesvigske Krig ud. Den tidligere støtte fra udlandet var der ikke længere, og hæren led nederlag, især i slaget ved Dybbøl. Resultatet blev tabet af hertugdømmerne, herunder også den dansktalende del af Slesvig.

Omkring 1870 kom industrialiseringen i gang i Danmark, og den blev fremmet ved anlægget af et tætmasket jernbanenet og af talrige færge- og fragtbådsforbindelser mellem landsdelene.

Samtidig betød opsvinget i landbruget (andelsbevægelsen), der begyndte med mælkecentrifugen i 1878, en forøget købekraft hos landbefolkningen og førte til et befolkningsoverskud, hvilket accelererede den tilstrømning fra land til by, som var begyndt allerede ti år før – fra 1870. Dermed fik byerhvervene en kærkommen reserve af billig arbejdskraft.

Husning af disse mange tilflyttere skete meget vilkårligt, hvilket ikke bremsede de epidemier, som hærgede København og de større provinsbyer allerede 16 år før andelsbevægelsen kom i gang. Gennem kloakering, oprettelse af skoler og udbygning af sundhedsvæsnet fik man dog efterhånden sat skik på folkesundheden.

På arbejdsmarkedsfronten lykkedes det at dæmpe uroen, da det danske arbejdsmarked ved storkonflikten i 1899 fik sin grundlov, hvor fagbevægelsen anerkendte arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet, og arbejderne fik ret til at organisere sig. De sidste årtier af 1800-tallet blev præget af en langvarig forfatningskamp. Det godsejerdominerede parti Højre havde regeringsmagten i over 30 år (1870–1901), selvom oppositionspartiet Venstre havde flertal i Folketinget i det meste af perioden. I 1901 kom endelig systemskiftet, hvor Venstreministeriet Regeringen Deuntzer blev dannet. Siden har parlamentarismen været hovedreglen i Danmark.

Danmark holdt sig uden for 1. verdenskrig, og forsyninger til de krigsførende lande gav arbejde og indtjening til mange. Efterhånden fik kvinderne også valgret (1915), og det tyske nederlag i 1918 medførte en folkeafstemning, så Nordslesvig blev genforenet med Danmark 15. juni 1920, men afstemningen efterlod et tysk mindretal i Danmark og et dansk i Tyskland. Den økonomiske krise i 1930'erne betød massearbejdsløshed, men også forbedring af samfundets støtte til dårligt stillede. Bl.a. som følge af genoprustningen af de europæiske stormagter kom der atter gang i produktionen i Danmark. Tyskland holdt Danmark besat under 2. verdenskrig indtil 5. maj 1945, og Bornholm var derefter besat af sovjetiske tropper indtil den 5. april året efter. Den danske regering vedblev under den tyske besættelse at fungere indtil 1943, men der opstod efterhånden en modstandsbevægelse, der var medvirkende til, at landet kunne tælles med blandt de allierede lande, der oprettede FN i 1945. Island, der i 1918 var blevet et selvstændigt land i personalunion med Danmark, forlod i 1944 efter en folkeafstemning unionen og udråbte en republik.

Efterkrigstid (1945–1990)

I årene efter 2. verdenskrig var Europa delt ideologisk og efter landegrænser. Frygten for Sovjetunionen førte til, at Norge og Danmark valgte at deltage i NATO (1949). Det gav dog samtidig landet adgang til Marshall-planen, der var ment som en støtte til genopbygning af de europæiske lande. Det skabte gode tider i landet, og kommunismen mistede efterhånden taget i den brede befolkning. Storpolitisk var situationen fastlåst, og det gav meget få manøvremuligheder i dansk udenrigspolitik, men på det økonomiske område var der dog plads til ændringer. Herunder udbygningen af velfærdssamfundet, som regeringer af forskellig politisk observans var aktivt medvirkende til at forme. I 1960'erne skete en stor tilgang af kvinder til arbejdsmarkedet sideløbende med en stærk udbygning af den offentlige sektor. I løbet af 1960'erne kom der gang i forhandlingerne om dansk deltagelse i EF (det senere EU), og i 1972 bekræftede en folkeafstemning Danmarks optagelse i fællesskabet. Ved flere senere afstemninger blev samarbejdet trinvis udvidet. Med oliekrisen i 1973 startede en økonomisk recession, ligesom jordskredsvalget samme år førte til politisk ustabilitet. Samtidig havde Danmark et kronisk underskud på betalingsbalancen. Fra 1982 førte forskellige regeringer ledet af Poul Schlüter en stram økonomisk politik, der kulminerede med "kartoffelkuren". Årtiet blev på denne baggrund betegnet som "fattig-firserne".

Efter Den Kolde Krig (1990–)

Uddybende artikel: Danmarks historie (1990-)
Demonstranter i Paris protesterer mod de Muhammed-tegninger, som 12 danske tegnere lavede. Mange danskere frygtede efter tegningernes udgivelse, at Danmark skulle blive et mål for terrorister pga. tegningerne.

Med jerntæppets fald i 1989, Tysklands genforening i 1990 og Sovjetunionens opløsning i de følgende år blev der skabt helt nye vilkår for dansk udenrigspolitik, der blev langt mere aktiv: Støtte til de baltiske lande, udvidelsen af NATO, øget integration i EU og militær deltagelse i aktioner på Balkan, i Afghanistan og Irak. I 1990 havde Schlüter-regeringernes stramme økonomiske politik skabt overskud på betalingsbalancen for første gang siden 1962. I løbet af 90'erne lykkedes det under Poul Nyrup Rasmussens regering at nedbringe arbejdsløsheden væsentligt. Den såkaldte kickstart satte gang i en højkonjunktur, og arbejdsmarkedsreformer med vægt på aktiv arbejdsmarkedspolitik formindskede den strukturelle ledighed. I flere bølger fik landet en stærk tilstrømning af udenlandske statsborgere, især fra den tredje verden, der kom hertil dels som flygtninge og dels som familiesammenførte. Efterhånden viste det sig at indvandringen skabte problemer, og diskussionen om hvilken politisk linje der skal lægges, har været og er stadig et aktuelt tema.

Udenrigspolitisk var årtiet der startede med årtusindskiftet, præget af terrorangrebet i USA den 11. september 2001, som udløste krigen i Afghanistan og senere i Irak, hvor den amerikansk ledede koalition af villige lande med dansk deltagelse angreb Irak og styrtede Saddam Husseins regering.

I 2005 tegnede 12 danskere hver en satirisk tegning af islams profet Muhammed for at sætte fokus på at ytringsfriheden var truet, hvilket førte til reaktioner fra muslimer i Danmark og udlandet. Efter tegningerne har spekulationer gået på, om Danmark skulle blive et mål for terror.

Indenrigspolitisk førte VK-regeringerne ledet af Anders Fogh Rasmussen en kontraktpolitik med skattestoppet som grundlag for den økonomiske politik. Fogh Rasmussen tilbragte 8 år i statsministeriet, indtil han trak sig tilbage for at overtage posten som generalsekretær i NATO.

Efterfølgeren, Lars Løkke Rasmussen tiltrådte i 2009 under finanskrisen, som bl.a. medførte stigende arbejdsløshed og et stort underskud på statsfinanserne. I 2011 blev han afløst af en S-SF-R-regering under Helle Thorning-Schmidt, der i det store og hele videreførte forgængerens økonomiske politik. I 2015 blev hun igen afløst af Lars Løkke Rasmussen, først i spidsen for en ren Venstre-regering og fra november 2016 i en koalitionsregering sammen med Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.

Et af de store økonomiske spørgsmål i årene lige efter årtusindskiftet var, hvorvidt den danske finanspolitik var holdbar på lang sigt i lyset af de forventede kommende befolkningsændringer med flere ældre. Efter flere økonomiske forlig, der har forbedret de langsigtede offentlige finanser, har såvel regeringen som de økonomiske vismænd siden 2012 vurderet, at finanspolitikken nu er holdbar på lang sigt. Ifølge vismændene vurderes finanspolitikken endda at være overholdbar, sådan at de fremtidige offentlige udgifter bliver mindre end skatteindtægterne.

Uddybende artikel: Danmarks politik
Margrethe 2. er regent, og dermed Danmarks officielle statsoverhoved, men regenten styrer ikke landet
Danmarks statsminister, Mette Frederiksen
Danmark er et monarki, men lovgivningen varetages demokratisk af og i Folketinget

Danmark har konstitutionelt monarki, og det politiske system tager udgangspunkt i Grundloven af 1849. Statsministeren, Mette Frederiksen, er regeringschef. Før Grundloven af 1849 udgjorde Kongeloven fra 1665 det centrale stykke lovgivning i den danske forfatning. Visse dele af loven gælder fortsat. Danmark har repræsentativt demokrati, som i visse tilfælde afholder folkeafstemning ved vigtige beslutninger.

Rigsstyrelse

Monarken, Dronning Margrethe, er statsoverhoved med ceremonielle opgaver. Hun er afskåret fra at udføre politiske opgaver, men har en formel rolle i forhold til udnævnelse af og afskedigelse af regeringer og underskrivelse af vedtagede love. Disse opgaver er der dog fastlagt (i praksis ufravigelige) procedurer for.

Magtens tredeling

Styret er opdelt mellem de tre magter, den udøvende magt, som ligger hos regeringen, den lovgivende magt som ligger hos Folketinget og den dømmende magt, som ligger hos domstolene. Grundloven siger, at både monarken og Folketinget udgør den lovgivende magt, men dette betyder i praksis regeringen og Folketinget. Danmark har den evangelisk-lutherske kirke som statsreligion, men Grundloven sikrer religionsfrihed. Dog skal den danske regent være af evangelisk-luthersk tro.

Det danske parlament, Folketinget

Folketinget er landets parlament og lovgivende magt, som består af 179 medlemmer, hvoraf to vælges fra Færøerne og to fra Grønland. De fire mandater plejer hverken at stemme for eller imod i forbindelse med indenrigspolitiske forhold, men støtter dog som regel i krisesituationer det parti, de føler sig tættest knyttede til. Folketingsmedlemmerne vælges ved forholdstalsmetoden, men kandidaterne opstilles lokalt, hvormed politikerne bevarer en vis afhængighed af de lokale valgkredse. Folketinget har siden 1961 en spærregrænse på 2 %, men et kredsmandat kan give adgang. Valg holdes hvert fjerde år, men statsministeren kan opløse Folketinget når som helst og udskrive et nyt valg. Det seneste folketingsvalg blev afholdt d. 5. juni 2019. Regeringen kan ikke have et flertal imod sig i Folketinget; regeringen behøver således ikke at have et flertal bag sig og kan således bestå af partier, der samlet har mindre end halvdelen af Folketingets pladser. Folketingsmedlemmerne mødes fire gange om ugen til debat.

Traditionelt har de fleste danske regeringer været mindretalsregeringer med støtte fra ikke-regeringspartier, og samarbejde hen over midten har været mest typisk. Socialdemokratiet og Venstre har haft størst indflydelse som regeringsbærende partier siden systemskiftet i 1901. Regeringen Lars Løkke Rasmussen III var en trepartiregering med 22 ministre. Den 27. juni 2019 blev den afløst af regeringen Mette Frederiksen, en socialdemokratisk mindretalsregering med tre støttepartier. Ministrene udpeges af statsministeren og behøver ikke at sidde i Folketinget eller være i noget parti.

Domstolene er uafhængige af regering og folketing. Højesteret er den øverste domstol og har det sidste ord ved tvister og tvivlsspørgsmål ift. loven. Højesteret har dermed en vis politisk betydning, da de i sidste ende kan dømme lovforslag og politiske handlinger ulovlige i forhold til Grundloven. EU-domstolen har efterhånden også form af øverste myndighed på mange områder i landet, ligesom Højesteret også har rettet ind efter Menneskerettighedsdomstolen, jf. Jens Olaf Jersilds Grønjakkesag.

Grundloven af 1953 sikrer – i fællesskab med indarbejdelsen af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i dansk lov i 1992 – danske borgeres menneskerettigheder. I 2017 placerede Transparency International Danmark som det næstmindst korrupte land i verden efter New Zealand. Den amerikanske organisation Freedom House rangerer Danmark som "frit" med hensyn til politiske rettigheder og borgerlige frihedsrettigheder.

Udenrigsforhold og militær

Uddybende artikler: Danmarks udenrigsforhold og Forsvaret

Danmark er medlem af forskellige sammenslutninger som f.eks. EU, FN, NATO og Nordisk Råd. Som medstifter af NATO afbrød Danmark i efterkrigstiden halvandet århundredes neutralitet og forsøgte under koldkrigstiden at knytte de østeuropæiske lande til Vesten, heriblandt de baltiske lande (Estland, Letland og Litauen). Danmark har været medlem af EU (tidligere [[Det Europæiske Fællesskab |EF]]) siden 1973 og hører her til blandt de frihandelsorienterede EU-lande. Opbakningen til medlemskabet er generelt høj i Danmark, samtidig med at befolkningen er skeptisk overfor at afgive yderligere suverænitet til EU. Ved en folkeafstemning i 1992 sagde et flertal nej til Maastricht-traktaten. I en folkeafstemning fra 2000 stemte danskerne nej til at udskifte den danske krone med euroen som valuta, og i 2015 var der i en anden folkeafstemning flertal imod at ophæve det danske retsforbehold indenfor EU. I fem andre folkeafstemninger om EF-/EU-spørgsmål har der omvendt været et flertal for deltagelse: I 1972 (medlemskab af EF), i 1986 (EF-pakken), i 1993 (Edinburgh-aftalen), i 1998 (Amsterdam-traktaten) og i 2014 (Patentdomstolen).

Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen med USA's tidligere præsident George W. Bush, hvis militaristiske udenrigspolitik Danmark støttede aktivt.

Efter krisen om Muhammed-tegningerne boykottede flere muslimske lande danske produkter i protest mod den danske regerings afvisning af at fordømme disse tegninger. En af Danmarks ambassader blev af samme årsag udsat for brandstiftelse. Forholdet til de fleste muslimsk regerede lande er siden blevet forbedret, mens islamister endnu i 2010 fremsatte trusler mod danske interesser.

Eftersom Arktis rummer relativt store mængder af olie og naturgas, som Grønland grænser op til sammen med Canada, USA, Norge og Rusland, er der opstået tvist mellem de enkelte om retten til området.

Danske MP-soldater. Danmark er medlem af Nato og tæt knyttet til USA, og deltog blandt andet i invasionen af Irak og krigen i Afghanistan.

Norden er en vigtig ideologisk samarbejdspartner, som Danmark har tætte kulturelle bånd til. Landene handler meget med hinanden, og deres indbyggere kan rejse frit i hinandens lande. I de seneste par år har de to medlemmer i Rigsfællesskabet, Grønland og Færøerne, fået større medbestemmelse på udenrigspolitiske områder, såsom geopolitiske emner samt søgning efter olie. Danmark har altid givet FN opbakning både politisk og økonomisk, men de danske NGO'er og private organisationer varetager også en væsentlig andel af den bilaterale bistand. Danmark bidrager årligt med 0,75 % af bruttonationalindkomsten i samlet udviklingsbistand. og forsøger at støtte sine 20 primære samarbejdslande i den tredje verden på områder som økonomisk vækst, social- og miljøforhold.

Det danske forsvarsbudget for 2010 var på ca. 23 milliarder kroner, og forsvarsudgifterne udgør dermed 1,06 % af BNP. Det danske forsvar består af de fire grene Hæren, Hjemmeværnet, Søværnet og Flyvevåbnet. Mænd har værnepligt, men langt fra alle skal aftjene den – det afgøres, hvem der skal, ved lodtrækning. Kvinder (og de mænd som ikke blev udtrukket) kan vælge at aftjene frivillig militærtjeneste. Årligt aftjener omtrent 6500 unge danske kvinder og mænd militærtjeneste. Tjenestetiden varer 4-12 måneder afhængig af tjenestested.

Efter 2. verdenskrigs afslutning måtte Danmarks militær næsten bygges op fra grunden. Til dette arbejde blev der bl.a. ydet støtte fra USA og andre allierede i NATO, som Danmark var med til at stifte i 1949. Da der siden den kolde krigs afslutning ikke har været nogen trusler om invasioner af landet, har man i stedet indsat styrkerne i udlandet for at støtte konfliktramte lande i at dæmpe og forebygge konflikter. Siden terrorangrebet 11. september 2001 har Danmark desuden aktivt deltaget i terrorbekæmpelsen. De tre største internationale engagementer har været i Kosovo (KFOR), Afghanistan (ISAF) og Irak (MNF-I).

Rigsfællesskabet, regioner og kommuner

Danmarks Rige består af Danmark, Grønland og Færøerne

Udover det egentlige Danmark, der ligger i Skandinavien, omfatter den danske stat også de to selvstyreområder Grønland og Færøerne. Områderne hører ifølge grundlovens §1 til Kongeriget Danmark og er dermed underlagt Folketinget og regeringen. De to områder har dog begge egen folkevalgt forsamling og et landsstyre ledet af henholdsvis en landsstyreformand (Grønland) og en lagmand (Færøerne). Færøerne opnåede hjemmestyre i 1948 og Grønland i 1979. De to områder er dog ikke fuldt uafhængige, f.eks. skal folkeskolerne udover det lokale sprog undervise i dansk. Staten yder økonomisk bloktilskud til begge områder, ligesom staten yder bloktilskud til regionerne og kommunerne i Danmark. Udenrigsforhold varetages som hovedregel af regeringen i København med inddragelse af både Grønland og Færøerne, når det vedrører disse. Hvert område repræsenteres også ved to pladser i Folketinget.

Danmark er inddelt i fem regioner og 98 kommuner. Regionerne blev oprettet 1. januar 2007 og erstattede de tidligere 13 amter. På samme tid blev kommunerne samlet til større enheder, og deres antal blev reduceret fra 270 til 98. De nye regioners største ansvar er at administrere sundhedssektoren.

Regionerne er Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland.

Ertholmene er ikke del af en kommune, men hører under Forsvarsministeriet.

Uddannelsesvæsen

N.F.S. Grundtvig, en af 1800-tallets største kulturpersonligheder, idemand til folkehøjskolerne.

Uddannelserne i Danmark er tilgængelige for landets borgere. Finansieringen foregår gennem skatter og for privatskolernes vedkommende også via en vis egenbetaling. I 2001 var der 1683 folkeskoler. Antallet var faldet til 1084 i 2019. Antallet af børn i folkeskolen faldt med 4,5 % fra 2007 til 2016, mens børn i fri- og privatskoler blev 3,9 % flere. I Danmark er der i følge grundlovens §76 ikke skolepligt, men undervisningspligt, hvilket betyder, at alle skal have undervisning fra 0-9. klasse. Forældrene kan vælge mellem folkeskolen, private grundskoler og hjemmeundervisning. Derefter – eller evt. efter et frivilligt ekstra skoleår i 10. klasse – er der mulighed for at tage en ungdomsuddannelse i form af enten en erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. Omkring 140 institutioner tilbyder almen studentereksamen, og der var sammenlagt knap 150.000 studerende på stx, htx, hhx og hf i 2018.

Der bliver derefter udbudt en lang række forskellige videregående uddannelser på forskellige niveauer og indenfor diverse erhverv.

Der findes i alt otte universiteter i Danmark, hvoraf det ældste er Københavns Universitet, som blev grundlagt i 1479. København Universitet er ligeledes landets største med lige over 38.000 studerende i 2019. Derudover findes Aarhus Universitet, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Roskilde Universitet som alle er polyfakultære universiteter, samt Danmarks Tekniske Universitet, Copenhagen Business School og IT-Universitetet i København, der er monofakultære. Sammenlagt havde de danske universiteter i 2018 omkring 150.000 studerende.

Professionshøjskoler eller såkaldte university colleges findes spredt ud over hele landet. Desuden findes uddannelsesinstitutioner indenfor musik, kunst og arkitektur.

En specialitet i det danske uddannelsessystem er de danske folkehøjskoler, som især er inspireret af N.F.S. Grundtvigs og Christen Kolds tanker. Det er eksamensfri kostskoler med vægt på livsoplysning og personlig og samfundsmæssig dannelse.

Danmark er med sit samlede areal på 43.094 km² (landareal 42.394 km²) verdens 132. største land og er i både samlet areal og i landareal mindre end Slovakiet og lidt større end Schweiz. Landarealet i Estland (42.388 km²) er på størrelse med Danmarks landareal. Danmark ligger i Skandinavien, beliggende i det nordlige Europa, og grænser kun til Tyskland mod syd. Landet er omgivet af flere have: Vesterhavet mod vest, Skagerrak mod nord, Kattegat og Øresund, og Østersøen mod syd. Mellem disse have findes mange sunde og bælter: Dels Limfjorden (som er et sund) mellem Vesterhavet og Kattegat, dels Lillebælt, Storebælt og Øresund mellem Kattegat og Østersøen og dels en lang række mindre farvande mellem øerne. Den største del af arealet udgør halvøen Jylland (23.872 km²), mens resten fordeler sig på 1419 øer, heraf 443 navngivne. De tre største øer er Sjælland, Den Nørrejyske Ø (Vendsyssel-Thy) (siden 1825, nuværende åbning siden 1862) og Fyn.

Topografi

Sandet kyst på Vendsyssel, Nordjylland

Det lille land har på grund af det store antal mindre øer og fjorde en af Europas længste kystlinjer på 7.314 km. Der er 368 kilometer fra det nordligste punkt på Skagens Nordstrand til det sydligste punkt på Gedser Odde og 452 kilometer fra det østligste punkt på Østerskær til det vestligste punkt på Blåvands Huk. En cirkel med samme samlede areal som Danmark ville have en omkreds på 736 km med en diameter på 234 km (landareal: 730 hhv. 232,33 km). Visse steder findes der mange små søer. Landskabet er generelt fladt med sletter, klinter og klitter og Lammefjord som det laveste punkt på landjorden med -7,5 m. Det højest ikke-menneskeskabte punkt er Møllehøj ved Skanderborg med 170,86 m, næsthøjest Yding Skovhøj med 170,77 m og endelig Ejer Bavnehøj med 170,35 m. Disse punkter er alle beliggende i samme område, kaldet Ejer Bjerge, nogle km sydvest for Skanderborg.

Landskabet varierer på de forskellige landsdele: Østdanmark har et varieret terræn. Heriblandt har Bornholm et specielt landskab med grundfjeld. Vestjyllands landskab består af agermarker, plantager og smalle enge. Nordjylland har sandede kyster med storklitter og lave forsumpede sletter.

Klima og miljø

Bøgetræet (fagus sylvatica) er udbredt over næsten hele Danmark

Danmarks klima er tempereret. Vintrene er milde med en gennemsnitstemperatur på 0 grader celsius i januar og februar og somrene er kølige med en gennemsnitstemperatur 15,7 grader celsius i august. Der er regionale forskelle i temperatur, nedbør og sol. Undertiden kan der forekomme kolde, kontinentalt prægede vintre, kaldet isvintre, ligesom der kan forekomme hede somre. Den højeste temperatur, som siden 1874 er blevet målt i Danmark er 36,4 °C, hvilket blev målt 10. august 1975Holstebro Flyveplads. Den laveste temperatur, som siden 1874 er blevet målt på dansk jord, er -31,2 °C, som blev målt i Hørsted i Thy 8. januar 1982.

Danmarks flora tilhører den tempererede løvskovszone. Sammenlignet med andre lande i Europa er floraen forholdsvis artsfattig. De danske skove er nogenlunde ligeligt fordelt på løv- og nåleskov. Rødgranen er det almindeligste træ, da det dækker 16 % af skovarealet, mens bøgetræer står for 13 %. Træer som eg, ask og elm er sjældne i den danske natur. Dyrelivet ligner dyrelivet i resten af Centraleuropa. Udbygningen af infrastrukturen forhindrer dyrenes genpulje i at blive større, hvilket er årsag til, at mange arter er truede eller uddøde i Danmark. Den samlede bestand af 22 arter af danske agerlandsfugle er faldet med 36 % mellem 1990 og 2008. Dette anses for at være en indikator for faldende biodiversitet i agerlandet.

Verdensarv

7 natur- og kulturelle områder i Danmark og 3 i Grønland vurderes at være så enestående i global sammenhæng, at de er optaget på UNESCO's Verdensarvsliste.

Det drejer sig bl. a. om:

Uddybende artikel: Danmarks økonomi
Modsat tidligere tider er forholdsvis få beskæftiget indenfor landbruget i dag, og det til trods for en øget produktion og generelt set stigende eksport.

Bruttonationalproduktet var i 2020 på 2.323,7 milliarder kr., mens BNP pr. indbygger var 398.600 kr. Da Danmark også modtager betydelige nettorenteindtægter fra udlandet, var bruttonationalindkomsten endnu større, nemlig 2.392,4 mia. kr. Danmark er dermed et relativt rigt land. Landet er samtidig karakteriseret ved en ret høj andel af befolkningen i beskæftigelse, hvilket ikke mindst skyldes kvindernes erhvervsfrekvens. Landet har i europæisk sammenhæng en relativt lav ledighed, stor udlandsformue, ingen nettogæld og en lav, men stigende indkomstulighed.

Erhvervsstruktur

Den danske arbejdsstyrke tæller omkring 3 millioner personer. 79,9 % af de beskæftigede arbejder i serviceerhverv, mens 17,6 % er tilknyttet industrien eller bygge- og anlægssektoren. Landbruget, der engang var landets hovederhverv, er i forhold hertil i vore dage en mindre vigtig økonomisk faktor for beskæftigelsen: Kun godt 2 % (61.000 personer) er beskæftiget i landbrug og gartneri, mens 4.800 personer eller 0,2 % arbejder inden for skovbrug og 2.300 personer (0,1 %) ved fiskeriet (november 2019).

Det dyrkede areal i Danmark udgjorde i 2018 63 % af landets samlede areal, hvilket er den højeste dyrkningsintensitet i verden.

Fiskeri udgør omkring 3 % af den samlede vareeksport, og de største fiskerihavne (målt på værdien af de landede fisk) ligger i Skagen, Hanstholm, Thyborøn, Hirtshals og Hvide Sande.

Danmark var i 2021 verdens sjettestørste søfartnation efter Grækenland, Kina, Singapore, Japan og Hong Kong målt på bruttotonnage. I alt 774 handelsskibe sejlede under dansk flag.

Valutaforhold og udenrigsøkonomi

Den danske valuta er kronen. Gennem den europæiske valutakursmekanisme (ERM II) fører Danmark fastkurspolitik over for euroen, så valutakursen altid ligger på omtrent 7,45 kroner pr. euro. Dette medfører, at Nationalbanken altid må tilpasse den danske pengepolitik i forhold til Den Europæiske Centralbanks politik. Efter at Danmark ved en folkeafstemning i september 2000 valgte at beholde kronen i stedet for at indføre euroen som valuta, er der stor politisk opbakning til at fortsætte fastkurspolitikken på ubestemt tid. Det gør Danmark relativt unikt blandt andre vestlige lande, idet landet dermed i dag er det eneste OECD-land, der fører fastkurspolitik, hvor landets samhandelspartnere typisk enten følger en inflationsmålsætning eller har erstattet deres nationale valuta med euroen.

Danmarks økonomi er meget afhængig af samhandel med udlandet. I 2020 udgjorde importen således 47,9 % og eksporten 54,3 % af BNP. Danmark fører traditionelt en ret frihandelsorienteret politik, blandt andet gennem landets medlemskab af EU, OECD og WTO.

Danmark er nettobidragyder til EU, dvs. den danske stat betaler mere til EU, end landet modtager. I 2019 var det danske nettobidrag til EU på 7,6 mia. kr. eller 0,3 % af Danmarks bruttonationalindkomst.

Offentlige finanser og beskatning

Danmarks økonomi er bygget op om den skandinaviske velfærdsmodel, der garanterer alle borgere sociale ydelser. Den udbyggede velfærdsstat medfører en stor offentlig sektor og et tilsvarende højt skattetryk, der i 2020 var på 47 % af BNP. For de 10 % af skatteyderne, der betalte topskat i 2016, var marginalskatten i gennemsnit 56,4 % inklusive arbejdsmarkedsbidrag. For alle skattepligtige personer tilsammen var den gennemsnitlige marginalskat på arbejdsindkomst i 2016 på 38,9 %.

Økonomiske udfordringer

Ved indgangen til 1980'erne havde den danske økonomi betydelige balanceproblemer i form af høj og stigende ledighed, høj inflation og vedvarende underskud på betalingsbalancen. Samtidig var den offentlige gæld stigende. Inflationen er siden blevet lav og stabil, ikke mindst på grund af Danmarks troværdige fastkurspolitik. Betalingsbalanceunderskuddet satte rekord i 1986, men er siden 1990 vendt til et vedvarende betalingsbalanceoverskud, dog med undtagelse af 1998). Ændringen skyldtes dels den langvarige lavkonjunktur 1997–2003, hvor investeringerne var lave, og dels en stigende national opsparing, blandt andet på grund af udbredelsen af tvungne arbejdsmarkedspensioner samt en række skattereformer, der har reduceret rentefradraget. I 2020 havde Danmark et overskud på betalingsbalancen på knap 192 mia. kr. og en udlandsformue på 1.428 mia. kr. eller 61 % af BNP.

Ledigheden nåede i 1993 sit rekordniveau i efterkrigstiden på 12 % af arbejdsstyrken. Det skyldtes både, at der på det tidspunkt var en kraftig lavkonjunktur, og at den strukturelle ledighed var høj. Såvel bedre konjunkturer som en række reformer, der har skabt den danske ”flexicurity”-model og dermed begrænset strukturledigheden, har siden skabt et stort fald i ledigheden. I 2008 nåede bruttoledigheden et lavpunkt på 2,7 %. På grund af finanskrisen steg ledigheden igen og var i 2012 på 6,1 %, hvorefter den igen var faldende i nogle år. Den registrerede bruttoledighed var 4,6 % i 2020.

Også den danske offentlige nettogæld nåede at blive betalt under de gode tider i 1990'erne og 2000'erne, så den offentlige sektor i 2008 havde en nettoformue på knap 108 mia. kr. Under finanskrisen blev denne formue igen vendt til en, omend ret beskeden, offentlig nettogæld. Ved udgangen af 2020 havde den offentlige sektor imidlertid igen oparbejdet en finansiel nettoformue på 253 mia. kr. eller 11 % af BNP. Et mere alvorligt strukturelt problem for de offentlige finanser har dog været den fremtidige befolkningsudvikling med flere ældre. Det har været baggrunden for en række tiltag siden 2005, der skal fremtidssikre de offentlige finanser, startende med velfærdsforliget i 2006. Det vurderes i dag, at disse tiltag har været mere end tilstrækkelige til at sikre, at finanspolitikken er holdbar på lang sigt.

Dansk økonomi præges ifølge de økonomiske vismænd i dag af tre andre udfordringer, nemlig konjunktursituationen, en lav produktivitetsvækst i serviceerhvervene og udsigt til stigende sociale forskelle. Efter at have været i en lavkonjunktur i en årrække siden finanskrisen kom den danske økonomi op på sit strukturelle (eller konjunkturneutrale) niveau i 2017, og for en tid kom risikoen for en overophedning af økonomien på dagsordenen, inden meldingerne igen blev mere afdæmpede. I 2020-21 oplevede landet en ny lavkonjunktur som følge af Coronaviruspandemien.

Endelig er indkomstfordelingen blevet mere ulige i de seneste årtier. Ifølge Danmarks Statistiks opgørelser er Gini-koefficienten steget fra 22,1 i 1987 til 29,8 i 2019, en stigning på ca. 35 pct. Ifølge en opgørelse fra Eurostat i 2019 ligger Danmark på en ottendeplads, hvad angår lighed i indkomstfordelingen.

Uddybende artikel: Danmarks infrastruktur

Danmarks infrastruktur er veludbygget og generelt i god stand og består hovedsageligt af almindelige landeveje, motorveje og et jernbanenet med to primære togselskaber, Arriva og DSB. Danmark var i 2000 nr. 29 i verden blandt lande med flest kilometer motorvej pr. indbygger. Lastbiler er oftest den del af transportkæden, der leverer godset til den endelige destination, og dominerer derfor den danske godstransport. Den står også for ca. 80 % af den samlede godstransport, skibe og færger udgør ca. 19 %, mens jernbanen står for kun ca. 1 % af den indenlandske godstransport. Cirka 196 millioner passagerer rejste 2013–2014 årligt på jernbanenettet. Der findes fem internationale lufthavne i Danmark, hvor Kastrup Lufthavn med sine knap 21 millioner passagerer årligt er Skandinaviens største lufthavn. Den fungerer som lufthavn ikke bare for danskere, men også for store dele af den sydsvenske befolkning. Andre store lufthavne er Billund i Jylland og Aalborg, Esbjerg og Aarhus.

Danmark har et omfattende færgenetverk i både ind- og udland. Færgerne spillede tidligere en vital rolle mellem landsdelene, men efter at faste forbindelser etableredes over Lillebælt (1935) og Storebælt (1997–98), spiller færgerne primært en rolle for småøerne. I 2017 udgjordes det danske færgenetværk af i alt 71 ruter - 52 indenrigsruter og 19, der gik til udlandet.

DR er Danmarks offentlige broadcaster, og landet har 26 tv-stationer plus 51 repeatere. Internet og mobiltelefon er meget udbredt, og der findes mere end dobbelt så mange mobil- som fastnettelefoner.

Energiforsyning

Det danske endelige energiforbrug var i 2018 på 104 gigajoule pr. indbygger, hvilket var ca. 6 % mere end EU-gennemsnittet på 98 gigajoule. Energien anvendtes til transport, produktionsprocesser samt opvarmning og elforbrug i husholdningerne. Olie (39 %), naturgas (15 %), kul (9 %) og vedvarende energi (32 %) er de væsentligste energikilder i Danmark.

Den danske udvinding af olie og naturgas fra Nordsøen har spillet en betydelig rolle i Danmarks energiregnskab siden 1980'erne. Siden 2004 har Nordsø-produktionen dog været for nedadgående. Danmark var nettoeksportør af olie i perioden 1993-2017. Hvad den samlede energibalance angår, har aktiviteterne i Nordsøen og en stigende produktion af indenlandsk energi betydet, at Danmark blev selvforsynende med energi i 1997 og bevarede en selvforsyningsgrad på over 100 % (dvs. landet var netto-eksportør af energi) til og med 2012. I 2013 blev landet igen netto-importør, da selvforsyningsgraden faldt til 93 %. I 2019 var selvforsyningsgraden 70 %. I 2013 var Danmark målt på produktionens størrelse nr. 39 blandt verdens 125 olieproducerende lande.

Vedvarende energi spiller en stigende rolle i energiforsyningen. Mens det samlede energiforbrug har været nogenlunde konstant siden 1990, er produktionen af vedvarende energi steget 288 % fra 1990 til 2019. Blandt EU-landene havde Danmark i 2018 den fjerdehøjeste andel af vedvarende energi i energiforbruget, nemlig 32 % mod EU-gennemsnittet på 15 %. Sverige, Letland og Finland havde en højere andel. I 2018 udgjorde energi fra vindkraft ca. 20 % af den samlede vedvarende energiproduktion, mens produktionen af halm, træ og bionedbrydeligt affald stod for ca. 69 %. Betragter man alene elektricitetsproduktionen, udgjorde vindkraften 40 % af den samlede elkapacitet i 2019.

En betydelig del af landets varmeenergi kommer fra kraftvarmeværker, hvor overskydende varme fra elproduktionen bruges i fjernvarmenettet. Denne produktionsmetode er betydelig mere udbredt i Danmark end i resten af verden på grund af det relativt store varmebehov i Danmark, den tilstrækkelige befolkningstæthed og en bevidst politisk linje med bl.a. tilslutningspligt til kraftvarmeværker. Udnyttelsen af overskudsvarmen fra elproduktionen forøger kraftværkernes virkningsgrad og dermed den samlede energieffektivitet betydeligt.

Uddybende artikel: Danmarks demografi
København er den største by i Danmark med over 1 million indbyggere

Ifølge Danmarks Statistik havde Danmark 1. januar 2021 en befolkning på 5.840.045 indbyggere, hvoraf personer med dansk oprindelse (inklusive færøsk og grønlandsk) udgjorde 86,0 % (5.023.000 personer), indvandrere 10,6 % (618.000 personer) og efterkommere som defineret af Danmarks Statistik 3,4 % (200.000 personer). Af de 817.000 indvandrere og efterkommere har ca. en tredjedel en vestlig baggrund og to tredjedele en ikkevestlig baggrund.

I Danmark bor ca. 16.700 personer født i Grønland og ca. 10.600 personer født på Færøerne. Der findes ikke en egentlig statistik over antallet af grønlændere og færinger og deres efterkommere i Danmark. En undersøgelse fra 2006 viste dog, at der boede knap 22.000 færingeri Danmark. I 2007 blev antallet af grønlændere i Danmark opgjort til knap 19.000.

Fordeling

Befolkningen er geografisk set ujævnt fordelt: I Østdanmark bor ca. 250 personer pr. km², mens der vest for Storebælt bor omkring 100 personer pr. km². I hovedstaden København bor lidt over 1 million eller ca. en femtedel af hele landets befolkning. 85% af befolkningen bor i byer. Der findes et tysk-sindet mindretal i Sønderjylland.

17,5 % af befolkningen er 15 år eller yngre, mens knap 20 % er 65 år eller ældre.

Indvandring

Uddybende artikel: Indvandring til Danmark

Der er indbyggere fra over 200 forskellige oprindelseslande i Danmark. I 2020 er de 10 største grupper fordelt på oprindelsesland tyrkere, polakker, syrere, rumænere, tyskere, irakere, folk fra Libanon, Pakistan, Bosnien-Hercegovina og Iran.

Indvandringen til Danmark var ret beskeden indtil 1960'erne, men tog så et opsving omkring 1970 og efter midten af 1980'erne. Ændringen skyldes især indvandring af gæstearbejdere og flygtninge og i anden omgang mulighederne for familiesammenføring. Desuden foregår der efterhånden en væsentlig indvandring på grundlag af studieopholdstilladelser. Stramninger af reglerne for flygtninge og familiesammenføring har siden medført et fald i disse kategorier, mens etableringen af et frit arbejdsmarked mellem Danmark og resten af EU efterhånden har medført en væsentlig indvandring fra andre EU-lande, især Tyskland og Polen.

Befolkningsudvikling

Ifølge nogle beregninger var der ca. 1 million danskere i 1200-tallet, men landbrugskrise i 1300-tallet, den sorte død og andre epidemier reducerede siden befolkningen, så tallet 1 milliion først blev nået igen i 1800-tallet. Den første folketælling af Danmarks indbyggere går helt tilbage til 1735, hvor folketallet udgjorde ca. 718.000. Fra 1769 til 1900 mere end tredobledes indbyggertallet.

Ifølge Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning vil der i 2060 være ca. 6.397.000 indbyggere i Danmark – knap 10 % flere end i dag. Heraf vil personer af dansk oprindelse udgøre 79,8 %, indvandrerne 12,4 % og efterkommerne 7,8 %. Knap 57 % af indvandrerne og efterkommerne vil komme fra ikkevestlige lande.

Sprog

Dansk, som er det officielle sprog, tales overalt i landet. Dansk består af mange dialekter og kan deles ind i tre hovedgrupper: Østdansk, ødansk og jysk. Tysk er som det eneste andet sprog officielt anerkendt som minoritetssprog i Danmark (i Sønderjylland). Engelsk er et meget udbredt fremmedsprog.

Religion

Landsbykirke i Tjørring. Kristendommen er den mest udbredte religion i Danmark

Danmark har grundlovssikret religionsfrihed. I en meningsmåling fra 2016 anførte 17 % af danskerne, at religion var meget vigtig i deres liv. Ifølge en anden meningsmåling i 2017 betegnede 48 % af danskerne sig som ikke-troende.

73,8 % af den danske befolkning var i januar 2021 medlem af den evangelisk-lutherske danske folkekirke. 37 år tidligere, i 1984, var tallet 91,6 %. Derudover er der ca. 150.000 medlemmer af de øvrige anerkendte kristne trossamfund, hvoraf den Katolske Kirke i Danmark er den største med ca. 45.000 tilknyttede. Dernæst kommer Jehovas Vidner med 14.000 tilknyttede, ca. 5.000 medlemmer af henholdsvis Baptistkirken i Danmark, pinsekirkerne og Metodistkirken i Danmark, og 4.300 mormoner.

Med nettoindvandring fra bl.a. en række muslimske lande i de sidste 50 år er islam i Danmark blevet landets næststørste religion med ca. 4,4 % af befolkningen i 2020 (256.000 mennesker). Der er omkring 170 moskeer i Danmark. Ifølge Center for Samtidsreligion ved Aarhus Universitet var der i 2020 op imod 35.000 buddhister i Danmark, 23-25.000 hinduer og 2.000 sikher. Ifølge Det Jødiske Samfund i Danmark er der ca. 6.000 danske jøder – de fleste dog sekulære.

Uddybende artikel: Danmarks kultur

Det danske folk rangeres ofte som et af de mest tilfredse folk i hele verden. I OECD's indeks 2017 over befolkningernes selvrapporterede tilfredshed er danskerne den befolkning, hvor livstilfredsheden er næsthøjest, kun overgået af nordmændene.

Værdier

Dansk kultur forstået som de værdier, holdninger, vaner, skikke og særlige forhold, der udgør den nationale identitet, kan næppe afgrænses præcist. Den officielle Danmarkskanon fra 2016 giver dog et bud i form af de 10 værdier, som fik størst tilslutning blandt de godt 300.000 danskere, der deltog i kanon-afstemningen:

  1. Velfærdssamfundet
  2. Frihed
  3. Tillid
  4. Lighed for loven
  5. Kønsligestilling
  6. Det danske sprog
  7. Foreningsliv og frivillighed
  8. Frisind
  9. Hygge
  10. Den kristne kulturarv

De 10 øvrige værdier, der deltog i afstemningen, var andelstanken, det deltagende folkestyre, folkelige bevægelser, folkeoplysning, håndværk, begrænset magtdistance, landskaber og bygningskultur, medmenneskelighed, plads til forskellighed og Danmark i verden.

Mad og drikke

Uddybende artikel: Det danske køkken
Rugbrød med leverpostej og evt. med noget rødbede er en typisk dansk mellemmad

Traditionelt bygger det danske køkken på de planter og dyr, som er blevet dyrket, avlet eller fanget i landet. I bondekøkkenet i hele middelalderen og frem til midt i 1800-tallet var hovedbestanddelene således rugbrød og øl. I nyere tid er de gamle danske madtraditioner blevet suppleret med mange former for importerede fødevarer og madretter: Rugbrød og frikadeller har fået konkurrence af pizza, burger og kebab. Danskerne har på verdensplan det største eller et af de største forbrug af kød pr. indbygger på over 100 kg årligt.

Det mest almindelige måltidsmønster består af tre hovedmåltider (morgenmad, frokost og aftensmad), hvoraf aftensmaden for de fleste er det største og vigtigste måltid. Det er karakteristisk, at frokosten, måltidet midt på dagen, meget ofte er et koldt måltid, ofte en medbragt madpakke med smørrebrød. Festudgaven af dette hverdagsmåltid, det store kolde bord, er en sammensætning af kolde og lune retter med brød, der ofte serveres ved højtider som jul og påske.

Stegt flæsk med persillesovs blev i 2014 i en mediedækket afstemning med 63.000 deltagere kåret til at være Danmarks nationalret. Retten fik 27.893 stemmer og vandt dermed stort over de øvrige retter. Smørrebrød og hakkebøf fulgte på de næste pladser.

Musik

Eksempel på Carl Nielsens musik, blæserkvintetten med temaet fra Min Jesus, lad mit hjerte få, spillet af James Galway og Carion quintet.

De første kendte komponister fra Danmark var tyskerne C.E.F. Weyse og Friedrich Kuhlau fra slutningen af 1700-tallet. Sammen med J.P.E. Hartmann blev Niels W. Gade toneangivende i dansk musik i 1800-tallet. Carl Nielsen fra starten af 1900-tallet er den eneste internationalt kendte danske, klassiske komponist.

Pop/rockgruppen Shu-bi-dua er med seks millioner solgte albums det bedst sælgende navn i Danmark nogensinde. Popgrupper som Aqua og Cartoons synger både i og uden for Danmark, og flere danske rockmusikere synger på engelsk. Af andre genrer har hiphop-gruppen Den Gale Pose gjort sig bemærket internationalt, ligesom heavy metalgruppen Volbeat har haft stor succes i USA, og er blevet nomineret til en Grammy. De har solgt over 3 millioner albums på verdensplan. Ligeledes har popgruppen Lukas Graham modtaget flere internationale nomineringer.

Den verdenskendte danske digter, H. C. Andersen.

Film

I begyndelsen af 1900-tallet, i stumfilmens æra, var Danmark en stor filmnation. Nordisk Films Kompagni, det senere Nordisk Film, blev grundlagt i 1906. Omkring 1910 startede landets guldalder inden for stumfilm, der varede frem til omkring 1920, hvor Danmark førende på verdensplan inden for filmproduktion.

I moderne tid har dansk film fået international anerkendelse, ikke mindst for sin vilje til at eksperimentere. I 1995 udviklede danske filminstruktører en helt ny filmart, "Dogme 95", der udfordrede filmreglerne og skabte stor international opmærksomhed. Biograffilmproduktionen var på 18 biograffilm i 1975. I 2017 fik 36 danske film biografpremiere (inklusive 10 dokumentarfilm). De danske films markedsandel er normalt mellem 20 og 30 % af alle biografbesøg i Danmark. Blandt berømte filminstruktører er Carl Th. Dreyer, Lars von Trier, Bille August, Thomas Vinterberg og Susanne Bier.

Der er også lavet flere dokumentarfilm om Danmark, blandt andre Danmarksfilmen fra 1935, Danmark 1960 og turistfilmen Danske billeder fra 1971, skrevet af henholdsvis Poul Henningsen, Tørk Haxthausen og Klaus Rifbjerg.

Litteratur

Den første danske litteratur stammer helt tilbage fra 400 f.Kr. Den ældste runesten, Kallerupstnen, er fra 700-tallet. Senere kom nedskrivninger af sagn og folkeeventyr man kender fra 1100- og 1200-tallet. En del af den første danske litteratur er derfor også de islandske sagaer og Snorre Sturlasson, som tilhørte den fælles nordiske litteratur dengang. Saxo Grammaticus fra 1100-tallet er den første store danske forfatter, selvom han skrev på latin. Lidt dansk litteratur kendes fra middelalderen i øvrigt, men først i løbet af den spirende oplysningstid begyndte den danske litteratur for alvor med Ludvig Holbergs stadig aktuelle komedier. Som forløber for romantikken kan nævnes Johannes Ewald og Jens Baggesen. Det Moderne Gennembrud i perioden 1870-90 knæsatte en mere realistisk stil og gjorde strømningens hovedpersoner som Georg Brandes, Henrik Pontoppidan og Herman Bang kendte langt ud over landets grænser. Den bedst kendte dansker er dog forfatteren H.C. Andersen, der er kendt for sine mange eventyr, for eksempel "Den Lille Havfrue" og "Den grimme ælling".

Tre danskere har modtaget nobelprisen i litteratur; Karl Adolph Gjellerup og Henrik Pontoppidan (begge i 1917) og Johannes V. Jensen (i 1944).

Arkitektur

Den danske arkitektur har sin tid helt tilbage hos vikingerne. Den blev mere betydelig i middelalderen, da de første kirker i romansk og gotisk stil blev bygget rundt om i hele landet. Frederik 3. og Christian 4. fik hollandske og flamske designere til at bygge storslåede kongeslotte og paladser i nederlandsk renæssancestil. I sin sene regeringstid kunne Christian 4. også indføre barokstilen, som var populær i en vis periode. Den neoklassiske arkitektur kom oprindeligt fra Frankrig, men blev langsomt indført af danskere, som i stigende grad udtrykte stilen. En produktiv periode med historicisme endte med at udvikle sig til den nationalromantiske stil. Fra 1930'erne vandt den moderne stilart funktionalisme frem. Moderne værker af danske arkitekter er Sydney Opera House og Storebæltsbroen.

Danmark har fem kultursteder på UNESCO's Verdensarvsliste: Jellingstenene, Kronborg Slot, Roskilde Domkirke, Brødremenigheden i Christiansfeld og parforcejagtlandskabet i Nordsjælland. Desuden optræder landbrugsområdet Kujataa i Grønland på verdensarvslisten.

Sport

Danmark har flere populære sportsgrene. Fodbold er landets mest populære sport, med en rig historie fra den internationale konkurrence. Danmarks strande og vandløb er populære steder for fiskeri, kano, kajak og en bred vifte af andre vand-tema sportsgrene. Andre populære sportsgrene er golf, tennis, cykling og indendørs sportsgrene som badminton, håndbold og forskellige former for gymnastik. I speedway-racing har Danmark vundet flere verdensmesterskaber, herunder VM i Speedway og Speedway World Cup i 2006 og 2008.

I 1992 vandt fodboldlandsholdet EM.

De nationale håndboldhold har vundet en række medaljer i tidens løb. I EM-historien på mændenes side er det blevet til i alt seks medaljer, nemlig to guldmedaljer (2008, 2012), en sølvmedalje (2014) og tre bronzemedaljer (2002, 2004 og 2006). De største triumfer for herrelandsholdet var dog, da man blev verdensmestre i 2019 og 2021.

  1. . Retsinformation.dk. 9. oktober 1997.
  2. . UM.dk.
  3. . SAGA. 27. oktober 2018. Hentet 27. oktober 2018.
  4. . CIA. Hentet 15. februar 2017.
  5. . Hentet 23. december 2017.
  6. . CIA. 8. juni 2021. Hentet 15. juni 2021.
  7. . United Nations Development Programme. 2019. Hentet 15. juni 2021.
  8. Paulus Orosius (editor Henry Sweet, M.A.): , Oxford Clarendon Press, London, september 1885, bind 2, side 16
  9. Christiansen, side 119
  10. Niels Refskou,: In marca vel regno Danorum. En diplomatarisk analyse af forholdet mellem Danmark og Tyskland under Harald Blåtand, Kirkehistoriske Samlinger, 1985, side 19-33
  11. Niels Refskou: Det retlige indhold af de ottonske diplomer til de danske bispedømmer, Scandia 52, 1986, side 173
  12. Hoops ed. RGB 5 (Walter de Gruyter, 1984)
  13. in Geir T. Zoëga (1910) , Oxford: Clarendon Press
  14. , side 249, Linguistics Research Center, College of Liberal Arts, The University of Texas at Austin, hentet fra Julius Pokorny: Indogermanisches etymologisches Wörterbuch, Bern: Francke, 1959, 1989.
  15. Nielsen, Niels Åge (1969). "Daner", i Dansk etymologisk ordbog. Gyldendal, København.
  16. Asernes æt
  17. vastsverige.com
  18. (PDF). (PDF) fra originalen 14. august 2017. Hentet 22. februar 2018.
  19. Encyclopædia Britannica Eleventh Edition, s. 24.
  20. . Interview med DNA-forskeren Eske Willerslev i "Politiken" den 29. oktober 2016.
  21. Danskernes forfædre - mørkhuderne. Artikel i Berlingske af Lars Henrik Aagaard 4. april 2017.
  22. Kjersgaard 1993, s. 24.
  23. Ebbesen 1993, s. 6-7.
  24. Ebbesen 1993, s. 18.
  25. . fra originalen 19. juli 2011. Hentet 1. marts 2010.
  26. Christensen 1996, s. 11., og Ebbesen 1993, s. 15-6+65+92.
  27. Poul Bo Christensen: Danmarks historie 1996. LM. s. 12 ISBN 87-7476-252-4.
  28. Deurs 1996, s. 60.
  29. Simonsen 2000, s. 14+31.
  30. aerenlund.dk. Besøgt 13. januar 2010.
  31. Kjersgaard 1993, s. 92.
  32. Brinckmann & Poulsen 1998, s. 10+12.
  33. Ingvorsen 1981, s. 31.
  34. Ingvorsen 1981, s. 39.
  35. Scocozza 1997, s. 141.
  36. på roskildefreden.dk. Besøgt 17. februar 2010.
  37. Ingvorsen 1981, s. 44.
  38. Ingvorsen 1981, s. 60+67.
  39. Scocozza 1997, s. 166-7.
  40. danmarkskonger.dk. Besøgt 12. januar 2010.
  41. Den Store Danske Besøgt 12. januar 2010.
  42. Den Store Danske. Besøgt 12. januar 2010.
  43. Brinckmann & Poulsen 1999, s. 130.
  44. Brinckmann & Poulsen 1999, s. 131+133.
  45. Brinckmann & Poulsen 1981, s. 136.
  46. Skovmand 1980, s. 71-76+81.
  47. Staun 2001, s. 4.
  48. Kjersgaard 1993, s. 250.
  49. 2002. Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek. Besøgt 19. januar 2010.
  50. Skovmand 1980, s. 103.
  51. . på det socialistiske leksikon.org. Besøgt 19. januar 2010.
  52. Lars K. Christensen. Besøgt 12. januar 2010.
  53. Først som sædvane, men fra 1953 grundlovssikret.
  54. Kjersgaard 1993, s. 266.
  55. danmarkshistorien.dk. Besøgt 12. januar 2010.
  56. Kjersgaard 1993, s. 271.
  57. Kjersgaard 1993, s. 285-6.
  58. danmarkshistorien.dk. Besøgt 12. januar 2010.
  59. Tage Kaarsted (2004): Krise og krig. 1925-1950. Bind 13 af Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie. S. 253.
  60. Holm-Svendsen 1999, s. 50.
  61. Holm-Svendsen 1993, s. 9.
  62. eu-oplysningen.dk. 11. august 2005. Besøgt 12. januar 2010.
  63. Clasen & Fibiger 2003, s. 22.: "Denne gang stemte danskerne ja til Maastricht-traktaten"
  64. 10. oktober 2009. Besøgt 12. januar 2010.
  65. Rasmussen 2004, s. 15.
  66. Villaume 2005, s. 306.
  67. danskhistorie.dk. Besøgt 13. januar 2010.
  68. tidsskrift.dk. Besøgt 13. januar 2010.
  69. . Charlotte Aagaard. 3. april 2009. Besøgt 13. januar 2010.
  70. Torben M. Andersen (2008): Udviklingslinjer i dansk økonomi. S. 1-34 i: T. M. Andersen, H. Linderoth, V. Smith og N. Westergård-Nielsen: Beskrivende dansk økonomi. 3. udgave, Bogforlaget Handelsvidenskab, 2008. S. 28
  71. Den Store Danske. Besøgt 13. januar 2010.
  72. 19. juli 2011 hos Wayback Machine solidaritet.dk. Ågot Berger. Besøgt 13. januar 2010.
  73. Den Store Danske. Besøgt 13. januar 2010.
  74. Philip Egea Flores og Bjarne Steensbeck. 13. september 2007. Besøgt 13. januar 2010.
  75. Anna Lyttiger. 26. januar 2008. Besøgt 13. januar 2010.
  76. , ,
  77. 16. februar 2006. Besøgt 13. februar 2010.
  78. 29. februar 2009. Besøgt 13. februar 2010.
  79. Munksgaard 2000, s. 48-9.
  80. dr.dk.
  81. Gammelgaard & Sørensen 1998, s. 36.
  82. Jørgensen 1995, s. 10-22.
  83. Gammelgaard & Sørensen 1998, s. 18. (billedet på siden)
  84. Besøgt 20. januar 2010.
  85. Jørgensen 1995, s. 16.
  86. borger.dk. Besøgt 6. oktober 2017.
  87. Gammelgaard & Sørensen 1998, s. 45.
  88. Gammelgaard & Sørensen 1998, s. 25.
  89. . Berlingske Tidende. 2007-06-17. Hentet2007-08-17.
  90. Svendsen, Palle: fra Politica, bind 26 (1994). Besøgt 13. februar 2010
  91. Besøgt 12. januar 2010.
  92. Munksgaard 2000, s. 71-2.
  93. 16. juni 2009 hos Wayback Machine. 19. december 2006. Besøgt 11. januar 2010.
  94. euoplysningen.dk. Besøgt 15. januar 2010.
  95. 16. marts 2010 hos Wayback Machine Besøgt 12. januar 2010.
  96. Danmark rangeres som nr. 1 i begge kategorier på en skala fra et til syv, hvor et er "mest fri" og syv "mindst fri". Besøgt 8. februar 2018.
  97. Munksgaard 2000, s. 78-81+83
  98. Se også om angrebet på Kurt Westergaard
  99. Uffe-Ellemann Jensen: 14. juli 2010 hos Wayback Machineberlingsketidende.dk. 1. april 2009. Besøgt 7. februar 2010.
  100. Abildgaard et. al 2001, s. 50
  101. Abilgaard et. al 2001, s. 51
  102. Finansloven for 2001 – § 12 Forsvarsministeriet
  103. Emil Rottbøll (3. februar 2009), , Information, hentet 5. marts 2018.
  104. , Forsvarsministeriet, hentet 5. marts 2018.
  105. , borger.dk, hentet 5. marts 2018.
  106. Besøgt 12. januar 2010.
  107. Abildgaard et. al 2001, s. 52
  108. Det amerikanske udenrigsministerium. Maj 2008.
  109. Udenrigsministeriets hjemmeside. 8. juli 2008. Besøgt 12. januar 2010.
  110. Den Store Danske. Besøgt 12. januar 2010.
  111. conmoto.dk. Besøgt 12. januar 2010.
  112. Michael Kjær, Jonas (15. november 2006). . dr.dk. Hentet 12. august 2007.
  113. . Undervisningsministeriet. Hentet 14/1-2020
  114. Hentet 10. marts 2017.
  115. . retsinformation.dk. 1953-06-05. Hentet2014-02-25.
  116. 6. december 2013 hos Wayback Machine Besøgt 25. maj 2013.
  117. . Danske gymnasier. Hentet 14/1-2002
  118. . Danmarks Statistik. Hentet 14/1-2020
  119. . Københavns Universitet. Hentet 14/1-2020
  120. fra universitets hjemmeside.
  121. . Danske Universiteter. Hentet 14/1-2020
  122. CIA. 9. oktober 2008. Besøgt 20. oktober 2008.
  123. hos Lexopen. Besøgt Besøgt 1. februar 2010.
  124. Politikens oplysning på politiken.dk. 8. februar 2008. Besøgt 7. februar 2010.
  125. , kort i størrelsesforhold 1:100.000.
  126. tgt.dk. Besøgt 20. oktober 2008.
  127. , Kort- og Matrikelstyrelsen.
  128. Abildgaard et.al 2001, s. 148-52
  129. , DMI, fra originalen 4. august 2013, hentet 5. marts 2018.
  130. . Ingeniøren. 28. oktober 2016. Hentet 28. oktober 2016.
  131. Sidst opdateret 29. oktober 2013. Besøgt 25. februar 2014
  132. Se
  133. . Hentet 15. juni 2021.
  134. . fra originalen 10. februar 2018. Hentet 9. februar 2018.
  135. (PDF). (PDF) fra originalen 6. december 2013. Hentet 20. november 2013.
  136. 17. september 2007 hos Wayback Machineoen.dk. Besøgt 7. februar 2010.
  137. Transportminiteriet, april – 15. maj 2011 hos Wayback Machine, s 1-2
  138. . fra originalen 17. maj 2019. Hentet 2. juli 2019.
  139. Børsen.dk 7. februar 2008. Besøgt 18. oktober 2008.
  140. BBC News. Sidst opdateret 8. juli 2008. Besøgt 18. oktober 2008.
  141. 23. oktober 2008.
  142. (PDF). Hentet 18. juni 2021.
  143. (PDF). (PDF) fra originalen 21. juli 2015. Hentet 17. juli 2015.
  144. . CIA World Factbook. Hentet 17. juli 2015.
  145. . 30. august 2006.
  146. (PDF). 6. juni 2007.
  147. Besøgt 2. februar 2010.
  148. 6. februar 2010 hos Wayback Machine. 1. februar 2010.
  149. P.C. Mathiessen (2012): Befolkning og samfund. Handelshøjskolens forlag.
  150. H.C. Johansen (2005): Danmark i tal. Bind 17 af Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie.
  151. Abildgaard et.al 2002, s. 91.
  152. vimu.info.. Besøgt 2. februar 2010.
  153. Preben Etwil . 15. april 2008. Besøgt 2. februar 2010.
  154. Besøgt 17. oktober 2008.
  155. Cramer & Kirkegaard 1993, s. 29-37.
  156. Munk-Petersen, Trine (12. december 2016). . b.dk. Hentet 23. februar 2018.
  157. Undersøgelser i Tænk og Råd og Resultater – se Petersen 1997 s. 119 - Petersen, Halvor (1997), Et stykke med leverpostej - Danmarks nationalpålæg, Roskilde Museums Forlag, ISBN 87-88563-34-0
  158. Meyer & Boyhus 2002
  159. Holm 1997, s. 9.
  160. Tal for kødforbruget per dansker fra Food and Agricultural Organisation of the United Nations (FAO) hentet fra 27. august 2009 hos Wayback Machine angiver 145,9 kg for 2002, mens indenlandske tal fra angiver noget lavere 109,8 kg for 2002 og 98,8 kg for 2005.
  161. Tal fra Danmarks Fødevareforskning: 3. august 2012 hos Archive.is
  162. Mads Kolby (15. maj 2010). . Berlingske. Hentet 21. maj 2019.
  163. Stefan Hansen (4. april 2010). . Gaffa. Hentet 6. januar 2012.
  164. Abildgaard et.al 2001, s. 271.
  165. .
  166. . GAFFA. Hentet 3/12-2014
  167. Brown, August (6. december 2016). . Los Angeles Times. Hentet 19. december 2016.
  168. Wilson, Samantha (12. december 2016). . Hollywood Life. Hentet 19. december 2016.
  169. Blake, Liza (12. december 2016). . Billboard. Hentet 19. december 2016.
  170. Nikoline Vestergaard (13. november 2010). . Søndagsavisen. Hentet 6. januar 2012.
  171. . TV 2 Lorry. Hentet 14/1-2020
  172. . Det Danske Filminstitut. Hentet 14/1-2020
  173. news.bbc.co.uk. Besøgt 3. februar 2010.
  174. Abildgaard et.al 2001, s. 282.
  175. 27. september 2007 hos Wayback Machine, Screen Digest, Juni 2006, s. 205–207 (besøgt 15. juni 2007)(tysk)
  176. . fra originalen 28. december 2017. Hentet 23. februar 2018.
  177. Abildgaard et.al 2001, s. 235.
  178. Else Roesdahl: Vikingerners verden, s. 16-18. Gyldendal. 4. udgave. 1993. ISBN 87-00-15666-3.
  179. Lars Bo Jensen: Februar 2004. Besøgt 25. januar 2010.
  180. . Nobel Foundation. fra originalen 2008-10-21. Hentet2008-10-17.
  181. . Nobel Foundation. fra originalen 2008-10-21. Hentet2008-10-17.
  182. . Hentet 14. november 2009.
  183. 24. november 2009 hos Wayback Machine. Retrieved 11 November 2009.
  184. 17. juli 2011 hos Wayback Machine. Retrieved 5 December 2009.
  185. . Retrieved 11 November 2009.
  186. Retrieved 7 December 2009.
  187. Kathy Marks (27. juni 2007). . The Independent. Independent News & Media. Arkiveret fra 2010-01-08. Hentet 14. september 2009.
  • Abildgaard et.al, Hanne (2001), Bogen om Danmark, Nordisk Bog Center A/S, ISBN 87-7789-096-5.
  • Brinckmann, Henning; Poulsen, Jens Aage (1999), Da Danmark blev mindre og verden større, Gyldendal, ISBN 87-00-32578-3.
  • Clasen, Gry; Fibiger, Helle (2003), Demokratiske øjebliksbilleder, CDR-forlag, ISBN 87-7841-339-7.
  • Cramer, Jens; Kirkegaard, Peter (1993), Dansk sproglære for nordmænd, Gyldendal, ISBN 82-417-0675-8.
  • Deurs, Piet van (1996), Spillet om magten - myte og virkelighed ■ 1, København: DR Multimedie, ISBN 87-7047-545-8.
  • Ebbesen, Klaus (1993), Danske regenter og deres tid, Munksgaard, ISBN 87-16-10401-3.
  • Gammelgaard, Frederik; Sørensen, Niels (1998), Danmark - en demokratisk stat, Alinea, ISBN 87-23-00280-8.
  • Holm, Lotte (1996), , i Overgaard, Tina; Hansen, Martin Winther, , Kulturprofilen, Kulturministeriet, ISBN 87-87361-47-7.
  • Holm-Svendsen, Niels (1999), Rock'n roll og nylon, Gyldendal, ISBN 87-00-33780-3.
  • Ingvorsen, Leif (1981), Danmarks i syv århundrede 1100-1800, Gad, ISBN 87-12-52460-3.
  • Jensen, Ole Helmer (1990), Modstand og befrielse, Munksgaard, ISBN 87-16-10540-0.
  • Jørgensen, Gitte (1995), Sådan styres Danmark, Flachs, ISBN 87-7826-031-0.
  • Kjersgaard, Erik (1993), Danmarks historie, Aschehoug, ISBN 87-11-12195-5.
  • Meyer, Claus; Boyhus, Else-Marie (2002), , arkiveret fra 2008-09-28, hentet2018-02-23.
  • Munksgaard, Knud (2000), Demokratiet i arbejde, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, ISBN 87-17-06963-7.
  • Scocozza, Benito (1997), Politikens bog om danske monarkier, Politikens forlag, ISBN 87-567-5772-7.
  • Scocozza, Benito; Jensen, Grethe (1999), Danmarkshistoriens Hvem, Hvad og Hvornår, København: Politikens Forlag, ISBN 87-567-6094-9.
  • Simonsen, Kjartan (2000), Danske regenter og deres tid, Alinea, ISBN 87-23-00641-2.
  • Skovmand, Sven (1980), Historie 3, Munksgaard, ISBN 87-16-08135-8.
  • redaktionen för vastsverige.com; Öckerö turistinformation (red.), , Göteborgs skärgård, vastsverige.com: Turistrådet Västsverige.
Søsterprojekter med yderligere information:

På dansk

På engelsk

LA-ikon


Koordinater:56°N10°Ø /56°N 10°Ø /56; 10

Danmark
danmark, nordeuropæisk, land, sprog, overvåg, rediger, denne, artikel, omhandler, landet, forholdet, mellem, færøerne, grønland, kongeriget, rigsfællesskabet, alternative, betydninger, flertydig, også, artikler, begynder, omdirigeres, hertil, andre, betydninge. Danmark nordeuropaeisk land Sprog Overvag Rediger Denne artikel omhandler landet Danmark For forholdet mellem Danmark Faeroerne og Gronland se Kongeriget Danmark og Rigsfaellesskabet For alternative betydninger se Danmark flertydig Se ogsa artikler som begynder med Danmark DK omdirigeres hertil For andre betydninger af DK se DK flertydig Danmark officielt Kongeriget Danmark er et land i Skandinavien og en suveraen stat der ligger som den sydligste af de skandinaviske nationer sydvest for Sverige og syd for Norge og graenser til Tyskland mod syd Gronland og Faeroerne indgar ogsa i den danske stat som rigsdele med selvstyre i indenfor Danmarks Rige Danmarks forhold til rigsdelende kaldes Rigsfaellesskabet Danmark er omgivet af flere have Vesterhavet Nordsoen Skagerrak og Kattegat pa vest nord og ostsiden af Jylland Kattegat og Ostersoen nord og syd for de danske oer Danmark bestar af halvoen Jylland og 443 navngivne oer smaoer og holme med de storste oer Sjaelland Norrejyske O og Fyn Landet er kendetegnet ved flad dyrkbar jord og sandkyst lav hojde og tempereret klima Danmark har et samlet areal pa 43 094 km heraf er vandarealet pa 700 km det samlede areal inklusive Gronland og Faeroerne er 2 210 573 km Kongeriget DanmarkFlag RigsvabenMotto Intet Dronningens valgsprog Guds hjaelp Folkets kaerlighed Danmarks styrke Nationalmelodi Der er et yndigt land source source track track track track track track track track track Kongesang Kong Christian stod ved hojen Mast source source track track track Nationaldag Ingen se dog Grundlovsdag Kongeriget Danmark s placering morkegron Gronland Faeroerne i cirkel og Danmark Danmarks placering morkegron pa det europaeiske kontinent lysegron og morkegra i den Europaeiske Union lysegron Forklaring Hovedstad og storste byKobenhavn1 55 43 N 12 34 O 55 717 N 12 567 O 55 717 12 567Officielle sprogDansk2Anerkendte regionale sprogFaerosk Gronlandsk Tysk3Etnicitet 2021 1 86 0 Dansk oprindelse Faeringer Oprindelig status Inuit 2 Minoritetsstatus Tyskere 3 Andre 10 6 Indvandrere 3 4 EfterkommereDemonymDansk eller dansker danskereRegeringsformUnitaer parlamentarisk konstitutionelt monarki MonarkDronning Margrethe II StatsministerMette Frederiksen Folketingets formandHenrik Dam Kristensen Nuvaerende regeringRegeringen Mette FrederiksenLovgivende forsamlingFolketingetEtableret 7 eller 8 arhundrede Kalmarunionen17 juni 1397 Danmark Norge1536 Helstaten14 januar 1814 Danmarks Riges Grundlov5 juni 1849 Danmark Island1 december 1918 17 juni 1944Optaget i EU1 januar 1973Areal Danmark43 094 km2 nr 134 Vand 1 6 Faeroerne1 393 km nr 180 Gronland2 166 086 km nr 13 Geografi Kystlinjer7 314 5 km Graenser69 4 km NabolandeTysklandTopografi Storste soArreso 40 72 km2 Storste oSjaelland 7 031 km2Indbyggertal og befolkning Anslaet nr 116 6 Faeroerne49 884 Gronland55 860 Folketaelling 1 januar 20215 840 045 1 Taethed Danmark 136 36 km2 nr 88 Befolknings tilvaekst0 835 om aret 2015 2016 7 BNP KKP Anslaet 2019 Total336 3 mia USD i 2010 priser 8 nr 53 Pr indbygger57 800 USD i 2010 priser 8 nr 20 BNP nominelt Anslaet 2020 Total2 323 7 mia kroner 9 Pr indbygger398 600 kronerGini offentliggjort 2019 27 5 10 lav nr ottendelavest i EU HDI 2019 0 940 11 meget hoj nr 10 ValutaDansk krone a href wiki ISO 4217 title ISO 4217 DKK a TidszoneUTC 1 CET4 Sommer DST UTC 2 CEST4 Korer ihojre side af vejenKendings bogstaver bil DKLuftfartojs registreringskodeOY helikoptere OY HInternetdomaene dk5 6Telefonkode 45 sup 7 sup ISO 3166 kodeDK DNK 208Nuuk er hovedstaden pa Gronland og Thorshavn er hovedstaden pa Faeroerne I Gronland gronlandsk og dansk pa Faeroerne faerosk og dansk Tysk er mindretalssprog i Sonderjylland Kun Danmark ikke Faeroerne og Gronland Internetdomaene for Gronland gl og Faeroerne fo Internetdomaenet eu er delt med andre EU lande Telefonkode for Gronland 299 og Faeroerne 298 De tidligste sikre tegn pa menneskelig tilstedevaerelse i dagens Danmark er fra den aeldre stenalder for ca 10 000 ar siden Landets tidlige historie er praeget af skiften mellem ekspansionsfaser i vikingetiden ikke mindst under Knud den Store senere i middelalderen under Valdemarerne og i Kalmarunionen og indimellem disse oplosningsperioder og borgerkrige Den seneste danske borgerkrig var Grevens Fejde i 1534 36 der ledte til reformationen i Danmark 1536 De folgende arhundreder blev praeget af svenskekrigene der efterhanden forte til Danmarks tab af Skanelandene Forfatningsmaessigt blev det hidtidige adelsvaelde i 1660 aflost af enevaelden Med underskrivelsen grundlovsdag 1849 af den danske grundlov blev en mere repraesentativ styreform indledt og ved systemskiftet 1901 slog parlamentarismen igennem Industrialiseringen i Danmark fra 1800 tallets midte forandrede landet gennemgribende og satte gang i en langvarig okonomisk vaekst Tyskernes besaettelse af Danmark under 2 verdenskrig forte til en udenrigspolitisk nyorientering sa Danmark i 1949 blev medlem af NATO I 1973 blev Danmark medlem af EF nu EU 1 januar 2021 var folketallet 5 840 045 Ved den forste folketaelling i 1735 var der 718 000 danskere Siden da er befolkningstallet steget stort set uafbrudt primaert fordi den forventede levealder er blevet meget laengere Derudover har der siden 1960 erne i de fleste ar vaeret positiv nettoindvandring til Danmark 1 januar 2021 udgjorde indvandrere og efterkommere som defineret af Danmarks Statistik i alt 817 000 personer svarende til 14 af den samlede befolkning Dansk er det officielle sprog Danmark har konstitutionelt monarki og statsministeren fungerer som regeringschef mens Folketinget er den lovgivende forsamling Landet er inddelt i fem regioner og 98 kommuner Danmark betragtes med et bruttonationalprodukt pa 2 323 7 milliarder kr i 2020 398 600 kr pr indbygger som et rigt land Velstanden skabes hovedsageligt i servicesektoren hvor 80 af de beskaeftigede arbejder Indholdsfortegnelse 1 Etymologi 2 Historie 2 1 Forhistorie fra oldtid til vikingetid 10500 f Kr 1047 e Kr 2 2 Middelalder 1047 1536 2 3 Reformationen og tabte krige 1536 1660 2 4 Enevaelde tab af Norge og Guldalder 1660 1848 2 5 Demokrati industrialisering og besaettelse 1849 1945 2 6 Efterkrigstid 1945 1990 2 7 Efter Den Kolde Krig 1990 3 Politik og regering 3 1 Rigsstyrelse 3 2 Magtens tredeling 3 3 Udenrigsforhold og militaer 3 4 Rigsfaellesskabet regioner og kommuner 3 5 Uddannelsesvaesen 4 Geografi 4 1 Topografi 4 2 Klima og miljo 4 3 Verdensarv 5 Okonomi 5 1 Erhvervsstruktur 5 2 Valutaforhold og udenrigsokonomi 5 3 Offentlige finanser og beskatning 5 4 Okonomiske udfordringer 6 Infrastruktur 6 1 Energiforsyning 7 Demografi 7 1 Fordeling 7 2 Indvandring 7 3 Befolkningsudvikling 7 4 Sprog 7 5 Religion 8 Kultur 8 1 Vaerdier 8 2 Mad og drikke 8 3 Musik 8 4 Film 8 5 Litteratur 8 6 Arkitektur 8 7 Sport 9 Referencer 10 Bibliografi 11 Eksterne henvisninger 11 1 Pa dansk 11 2 Pa engelskEtymologi Uddybende artikel Danmarks etymologi Jellingstenen bliver kaldt Danmarks dabsattest pa grund af dens inskription om at Harald Blatand gjorde danerne kristne Danmark Denamearc naevnes i et manuskript der ogsa indeholder den Angelsaksiske Kronike naermere betegnet The Abingdon Chronicle II I manuskriptet som menes at vaere nedskrevet i det 11 arhundrede 12 genfortaelles Orosius pa angelsaksisk og i det pagaeldende afsnit berettes om nordmanden Ottar den angelsaksiske genfortaelling blev i aeldre tid traditionelt tilskrevet Alfred den Store 849 899 13 Den latinske sammenstilling In marca vel regno Danorum forekommer hos den ostfrankiske kronikeskriver Regino af Prum 14 som her skildrer Otto I i ar 965 indkalder til bispe mode 14 15 16 17 Ordet Danmark er ogsa naevnt pa Jellingstenene som daterer sig til ar ca 950 Ordet Danmark bestar af to led Forstavelsen Dan henviser til danerne eller ifolge Saxo til sagnkongen Dan 18 Der er utallige referencer til daner forskellige steder i Europa hos bade antikkens graeske og romerske historikere som Gregor af Tours Jordanes og Procopius og hos middelalderens som Adam af Bremen Beowulf Widsith og AEldre Edda Pa norront blev folket i flertal kaldt danir 19 som kan betyde noget i retning af fladlandsbeboere Daner er sandsynligvis en afledning af det indoeuropaeiske dhen som betyder flade fladt braet 20 Ordet Danmark kan altsa have betydet fladlandsbeboernes graenseland og var muligvis i begyndelsen begraenset til skovene i Slesvig altsa danernes graenseland til tyskerne mod syd 21 Mark blev pa oldhojtysk og angelsaksisk brugt i betydningen graenseland og den politiske tone genfindes ogsa i ordet og embedet markgrevskab ligesom endelsen muligvis ogsa har forbindelse til skovomrader som Finnmark eller Telemark 22 Mens Danmark i almindelig sprogbrug entydigt refererer til konge riget og nationalstaten Danmark sa dukker identiske eller lignende stednavne ogsa op i den svenske geografi Danmark sv sogn i Uppsala lan Dannemark en o i skaergarden ved Goteborg 23 et skovomrade i Karlshamn Blekinge 24 Dannemarka Vastra Gotalands lan vest for Vattern 25 Historie Uddybende artikel Danmarks historie Se ogsa Danmarks okonomiske historie Danske besiddelser og Tidslinje for Danmarks historie Forhistorie fra oldtid til vikingetid 10500 f Kr 1047 e Kr Uddybende artikler Danmarks forhistorie og Vikingetid Solvognen fra bronzealderen cirka 1350 f Kr er et tydeligt tegn pa en religios og kulturel udvikling Den danske forhistorie for stenalderen er mest geologisk historie fordi der ikke er sikre tegn pa mennesker Man har spekuleret i at neandertalere for 100 000 ar siden eller mere har opholdt sig i det nuvaerende Danmark men der er ikke klare tegn herpa 26 For cirka 15 000 ar siden begyndte indlandsisen at vige nordpa i forbindelse med en klimaaendring 27 Herpa fulgte i de naeste artusinder tre forskellige indvandringsbolger til Danmark For ca 10 000 ar siden ca 8 000 f Kr indvandrede nogle jaegere og samlere som ifolge DNA analyser var sma og meget morkhudede med gra eller blalige ojne Derefter fulgte for ca 6 000 ar siden 4 000 ar f Kr det folk der bragte agerbrug til landet og dermed lod bondestenalderen aflose jaegerstenalderen Og ca 1 000 ar senere omkring 3 000 f Kr kom endelig et hyrdefolk kendt som Jamna kulturen med oprindelse i Osteuropa der med stor sandsynlighed medbragte det indoeuropaeiske sprog som dansk nedstammer fra 28 29 Cirka 1700 f Kr begyndte bronzealderen i Danmark og cirka 500 f Kr fulgte jernalderen 30 31 Sidstnaevnte var underinddelt i keltisk jernalder romersk jernalder og germansk jernalder Allerede i slutningen af jernalderen dvs i 700 tallet kan der have eksisteret en staerk dansk centralmagt Herom vidner det kolossale forsvarsvaerk Dannevirke og Kanhavekanalen Samso 32 33 Den danske historie indledes i det 8 arhundrede hvor de skriftlige kilder begynder at omtale forholdene her Den nordiske regions forhistoriske tid og savel den efterfolgende vikingetid omtales ogsa selv af historikerne som oldtid Her begynder de nordfra kommende danske svenske og norske vikinger at haerge og handle i det meste af Europa 34 Pa den made er vikingetiden en overgangsfase mellem forhistorien og den danske middelalder Fra denne tid stammer Jellingstenene og Gorm den Gamle som er den forste konge i den traditionelle danske kongeraekke Danske og skandinaviske vikinger spillede i det meste af vikingetiden en stormagtsrolle i Europa bl a pa grund af den staerke flade 35 Fra slutningen af 800 tallet blev der grundlagt danske bosaettelser i England og i 1013 og igen i 1016 erobrede danske konger hele England 36 Efter Knud den Store blev vikingeimperiet igen svaekket og England gik tabt Da Svend Estridsen fik tronen i 1047 var Danmarks tid som vikingemagt forbi 37 Middelalder 1047 1536 Uddybende artikler Danmarks historie 1047 1397 og Danmarks historie 1397 1536 Efter ca 1050 begynder en periode hvor en mere fredelig kontakt med det ovrige Europa fik stadigt stigende betydning f eks med indforelse af kristendommen kulturpavirkninger og nye driftsformer for landbrugene Andre tre forhold fik ogsa storre betydning kongernes forsog pa at oge deres indenlandske magt deres forsog pa at udvide det udenrigske magtomrade f eks under Valdemarerne og striden med Hanseforbundet 38 39 Den indenlandske magtkamp stod forst mellem stormaendene pa den ene side og kongemagten og kirken pa den anden Senere blev det til en strid mellem kirken og kongemagten Udenrigspolitisk forsogte man at skabe og fastholde et ostersorige kulminerende i Kalmarunionen af 1397 40 Samarbejde med Hanseforbundet var en handelsmaessig nodvendighed men ogsa et konstant politisk problem Dette byforbund fik stor indflydelse pa landets forhold og var i perioder den reelle magt i landet 41 Reformationen og tabte krige 1536 1660 Uddybende artikel Danmarks historie 1536 1660 Ved freden i Roskilde matte Danmark Norge afsta de danske landsdele i Skaneland og de norske len Trondheim og Bohus til Sverige Halland var i 1645 afstaet til Sverige for en 30 arig periode Landsdelene Skaneland og Bohus len Landsdele som gjorde opror og vendte tilbage til dansk styre i 1660 I 1534 36 oplevede Danmark sin sidste borgerkrig i form af Grevens Fejde mellem borgere og bonder pa den ene side og adelen pa den anden 42 Den forte til reformationen i 1536 med overgang til en luthersk protestantisme og tab af pavens og kirkens indflydelse der udgjorde et markant skifte i Danmarks historie Kongerne inddrog kirkegodset og stod pa den baggrund staerkt over for adelen 43 dog blev meget af rigdommen brugt til krigsforelse Tydeligst er dette eksemplificeret ved renaessancekongen Christian IV der nok lod opfore smukke bygninger mange steder i landet men som led alvorlige nederlag ved sin deltagelse i tredivearskrigen i Tyskland 44 Den fortsatte kamp mod Sverige medforte nederlag pa nederlag med stadige tab af territorier forst oerne i Ostersoen men senere ogsa danske kerneprovinser som Skanelandene ved Freden i Roskilde i 1658 45 46 Enevaelde tab af Norge og Guldalder 1660 1848 Uddybende artikler Danmarks historie 1660 1814 og Danmarks historie 1814 1848 Umiddelbart efter Karl Gustav krigene gennemforte kongen et statskup i 1660 hvor han afskaffede den gamle forfatning og indforte enevaelden med stotte fra borgerskabet 47 En ny embedsadel voksede frem ved kongernes gunst og byernes borgere fik efterhanden oget indflydelse Landet var praeget af den kulturelle pavirkning fra Frankrig og af kongernes tyskpraegede forvaltning Med stavnsbandets ophaevelse og senere med andre reformer inden for landbruget fik landet okonomisk fremgang Denne blev afbrudt af Englandskrigene da englaenderne bombarderede Kobenhavn i 1807 og tog den danske flade 48 Danmarks sluttede sig til Napoleon mens Sverige allierede sig med England Med freden i Wien 1815 blev Danmarks union med Norge oplost 49 I 1813 oplevede Danmark en statsbankerot men fra 1830 erne startede den sakaldte kornsalgsperiode en langvarig hojkonjunktur for landets vigtigste erhverv landbruget 50 Kulturelt blev perioden en opgangstid for f eks dansk filosofi digtning og billedkunst guldalderen med forfattere som f eks H C Andersen Soren Kierkegaard og N F S Grundtvig 51 52 Demokrati industrialisering og besaettelse 1849 1945 Uddybende artikler Danmarks historie 1848 1901 og Danmarks historie 1901 1945 Det danske monarki bestod efter freden i Wien af kongeriget og hertugdommerne Slesvig Holsten og Lauenborg samt kolonierne Fordi Slesvig var et dansk len med bade dansk og tysktalende befolkning hvorimod Holsten og Lauenborg var med i det Tyske forbund udbrod der stridigheder mellem tilhaengerne af Helstats og Ejderpolitikken som hver havde sit nationale synspunkt 53 54 Dette forte til et opror mod Danmark og den 1 Slesvigske Krig som Danmark med hjaelp fra England vandt I forbindelse med revolutionerne i Europa i 1848 fik Danmark en demokratisk styreform med grundloven i 1849 55 Den grundlovsgivende forsamling den 23 oktober 1848 Maleri af Constantin Hansen De underliggende brudlinjer i det sonderjyske sporgsmal var dog ikke fjernet og i 1864 brod den 2 Slesvigske Krig ud Den tidligere stotte fra udlandet var der ikke laengere og haeren led nederlag isaer i slaget ved Dybbol Resultatet blev tabet af hertugdommerne herunder ogsa den dansktalende del af Slesvig 56 57 Omkring 1870 kom industrialiseringen i gang i Danmark og den blev fremmet ved anlaegget af et taetmasket jernbanenet og af talrige faerge og fragtbadsforbindelser mellem landsdelene 58 59 Samtidig betod opsvinget i landbruget andelsbevaegelsen der begyndte med maelkecentrifugen i 1878 en foroget kobekraft hos landbefolkningen og forte til et befolkningsoverskud hvilket accelererede den tilstromning fra land til by som var begyndt allerede ti ar for fra 1870 Dermed fik byerhvervene en kaerkommen reserve af billig arbejdskraft Husning af disse mange tilflyttere skete meget vilkarligt hvilket ikke bremsede de epidemier som haergede Kobenhavn og de storre provinsbyer allerede 16 ar for andelsbevaegelsen kom i gang 60 61 Gennem kloakering oprettelse af skoler og udbygning af sundhedsvaesnet fik man dog efterhanden sat skik pa folkesundheden 62 Pa arbejdsmarkedsfronten lykkedes det at daempe uroen da det danske arbejdsmarked ved storkonflikten i 1899 fik sin grundlov hvor fagbevaegelsen anerkendte arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet og arbejderne fik ret til at organisere sig 63 De sidste artier af 1800 tallet blev praeget af en langvarig forfatningskamp Det godsejerdominerede parti Hojre havde regeringsmagten i over 30 ar 1870 1901 selvom oppositionspartiet Venstre havde flertal i Folketinget i det meste af perioden I 1901 kom endelig systemskiftet hvor Venstreministeriet Regeringen Deuntzer blev dannet Siden har parlamentarismen vaeret hovedreglen i Danmark 64 Danmark holdt sig uden for 1 verdenskrig og forsyninger til de krigsforende lande gav arbejde og indtjening til mange 65 Efterhanden fik kvinderne ogsa valgret 1915 66 og det tyske nederlag i 1918 medforte en folkeafstemning sa Nordslesvig blev genforenet med Danmark 15 juni 1920 men afstemningen efterlod et tysk mindretal i Danmark og et dansk i Tyskland 67 Den okonomiske krise i 1930 erne betod massearbejdsloshed men ogsa forbedring af samfundets stotte til darligt stillede 68 Bl a som folge af genoprustningen af de europaeiske stormagter kom der atter gang i produktionen i Danmark Tyskland holdt Danmark besat under 2 verdenskrig indtil 5 maj 1945 og Bornholm var derefter besat af sovjetiske tropper indtil den 5 april aret efter Den danske regering vedblev under den tyske besaettelse at fungere indtil 1943 men der opstod efterhanden en modstandsbevaegelse der var medvirkende til at landet kunne taelles med blandt de allierede lande der oprettede FN i 1945 69 Island der i 1918 var blevet et selvstaendigt land i personalunion med Danmark forlod i 1944 efter en folkeafstemning unionen og udrabte en republik 70 Efterkrigstid 1945 1990 Uddybende artikel Danmarks historie 1945 1990 I arene efter 2 verdenskrig var Europa delt ideologisk og efter landegraenser Frygten for Sovjetunionen forte til at Norge og Danmark valgte at deltage i NATO 1949 71 Det gav dog samtidig landet adgang til Marshall planen der var ment som en stotte til genopbygning af de europaeiske lande 72 Det skabte gode tider i landet og kommunismen mistede efterhanden taget i den brede befolkning Storpolitisk var situationen fastlast og det gav meget fa manovremuligheder i dansk udenrigspolitik men pa det okonomiske omrade var der dog plads til aendringer Herunder udbygningen af velfaerdssamfundet som regeringer af forskellig politisk observans var aktivt medvirkende til at forme I 1960 erne skete en stor tilgang af kvinder til arbejdsmarkedet sidelobende med en staerk udbygning af den offentlige sektor I lobet af 1960 erne kom der gang i forhandlingerne om dansk deltagelse i EF det senere EU og i 1972 bekraeftede en folkeafstemning Danmarks optagelse i faellesskabet 73 Ved flere senere afstemninger blev samarbejdet trinvis udvidet 74 75 Med oliekrisen i 1973 startede en okonomisk recession ligesomjordskredsvalget samme ar forte til politisk ustabilitet Samtidig havde Danmark et kronisk underskud pa betalingsbalancen Fra 1982 forte forskellige regeringer ledet af Poul Schluter en stram okonomisk politik der kulminerede med kartoffelkuren Artiet blev pa denne baggrund betegnet som fattig firserne 76 77 Efter Den Kolde Krig 1990 Uddybende artikel Danmarks historie 1990 Demonstranter i Paris protesterer mod de Muhammed tegninger som 12 danske tegnere lavede Mange danskere frygtede efter tegningernes udgivelse at Danmark skulle blive et mal for terrorister pga tegningerne Med jerntaeppets fald i 1989 Tysklands genforening i 1990 og Sovjetunionens oplosning i de folgende ar blev der skabt helt nye vilkar for dansk udenrigspolitik der blev langt mere aktiv 78 Stotte til de baltiske lande udvidelsen af NATO oget integration i EU og militaer deltagelse i aktioner pa Balkan i Afghanistan og Irak 79 80 I 1990 havde Schluter regeringernes stramme okonomiske politik skabt overskud pa betalingsbalancen for forste gang siden 1962 I lobet af 90 erne lykkedes det under Poul Nyrup Rasmussens regering at nedbringe arbejdslosheden vaesentligt Den sakaldte kickstart satte gang i en hojkonjunktur og arbejdsmarkedsreformer med vaegt pa aktiv arbejdsmarkedspolitik formindskede den strukturelle ledighed 81 I flere bolger fik landet en staerk tilstromning af udenlandske statsborgere isaer fra den tredje verden der kom hertil dels som flygtninge og dels som familiesammenforte 82 83 Efterhanden viste det sig at indvandringen skabte problemer og diskussionen om hvilken politisk linje der skal laegges har vaeret og er stadig et aktuelt tema 84 85 86 Udenrigspolitisk var artiet der startede med artusindskiftet praeget af terrorangrebet i USA den 11 september 2001 som udloste krigen i Afghanistan 87 og senere i Irak hvor den amerikansk ledede koalition af villige lande med dansk deltagelse angreb Irak og styrtede Saddam Husseins regering I 2005 tegnede 12 danskere hver en satirisk tegning af islams profet Muhammed for at saette fokus pa at ytringsfriheden var truet hvilket forte til reaktioner fra muslimer i Danmark og udlandet Efter tegningerne har spekulationer gaet pa om Danmark skulle blive et mal for terror 88 89 Indenrigspolitisk forte VK regeringerne ledet af Anders Fogh Rasmussen en kontraktpolitik med skattestoppet som grundlag for den okonomiske politik Fogh Rasmussen tilbragte 8 ar i statsministeriet indtil han trak sig tilbage for at overtage posten som generalsekretaer i NATO Efterfolgeren Lars Lokke Rasmussen tiltradte i 2009 under finanskrisen som bl a medforte stigende arbejdsloshed og et stort underskud pa statsfinanserne I 2011 blev han aflost af en S SF R regering under Helle Thorning Schmidt der i det store og hele videreforte forgaengerens okonomiske politik I 2015 blev hun igen aflost af Lars Lokke Rasmussen forst i spidsen for en ren Venstre regering og fra november 2016 i en koalitionsregering sammen med Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Et af de store okonomiske sporgsmal i arene lige efter artusindskiftet var hvorvidt den danske finanspolitik var holdbar pa lang sigt i lyset af de forventede kommende befolkningsaendringer med flere aeldre Efter flere okonomiske forlig der har forbedret de langsigtede offentlige finanser har savel regeringen som de okonomiske vismaend siden 2012 vurderet at finanspolitikken nu er holdbar pa lang sigt Ifolge vismaendene vurderes finanspolitikken endda at vaere overholdbar sadan at de fremtidige offentlige udgifter bliver mindre end skatteindtaegterne 90 Politik og regering Uddybende artikel Danmarks politik Se ogsa Regeringen Mette Frederiksen Margrethe 2 er regent og dermed Danmarks officielle statsoverhoved men regenten styrer ikke landet Danmarks statsminister Mette FrederiksenDanmark er et monarki men lovgivningen varetages demokratisk af og i Folketinget Danmark har konstitutionelt monarki og det politiske system tager udgangspunkt i Grundloven af 1849 Statsministeren Mette Frederiksen er regeringschef For Grundloven af 1849 udgjorde Kongeloven fra 1665 det centrale stykke lovgivning i den danske forfatning Visse dele af loven gaelder fortsat Danmark har repraesentativt demokrati som i visse tilfaelde afholder folkeafstemning ved vigtige beslutninger 91 92 Rigsstyrelse Monarken Dronning Margrethe er statsoverhoved med ceremonielle opgaver 93 Hun er afskaret fra at udfore politiske opgaver men har en formel rolle i forhold til udnaevnelse af og afskedigelse af regeringer og underskrivelse af vedtagede love 94 Disse opgaver er der dog fastlagt i praksis ufravigelige procedurer for Magtens tredeling Styret er opdelt mellem de tre magter den udovende magt som ligger hos regeringen den lovgivende magt som ligger hos Folketinget og den dommende magt som ligger hos domstolene Grundloven siger at bade monarken og Folketinget udgor den lovgivende magt men dette betyder i praksis regeringen og Folketinget 95 Danmark har den evangelisk lutherske kirke som statsreligion men Grundloven sikrer religionsfrihed Dog skal den danske regent vaere af evangelisk luthersk tro 96 Det danske parlament Folketinget Folketinget er landets parlament og lovgivende magt som bestar af 179 medlemmer hvoraf to vaelges fra Faeroerne og to fra Gronland 97 De fire mandater plejer hverken at stemme for eller imod i forbindelse med indenrigspolitiske forhold men stotter dog som regel i krisesituationer det parti de foler sig taettest knyttede til Folketingsmedlemmerne vaelges ved forholdstalsmetoden men kandidaterne opstilles lokalt hvormed politikerne bevarer en vis afhaengighed af de lokale valgkredse Folketinget har siden 1961 en spaerregraense pa 2 men et kredsmandat kan give adgang 98 Valg holdes hvert fjerde ar men statsministeren kan oplose Folketinget nar som helst og udskrive et nyt valg Det seneste folketingsvalg blev afholdt d 5 juni 2019 Regeringen kan ikke have et flertal imod sig i Folketinget regeringen behover saledes ikke at have et flertal bag sig og kan saledes besta af partier der samlet har mindre end halvdelen af Folketingets pladser 99 Folketingsmedlemmerne modes fire gange om ugen til debat 100 Traditionelt har de fleste danske regeringer vaeret mindretalsregeringer med stotte fra ikke regeringspartier og samarbejde hen over midten har vaeret mest typisk 101 102 Socialdemokratiet og Venstre har haft storst indflydelse som regeringsbaerende partier siden systemskiftet i 1901 103 Regeringen Lars Lokke Rasmussen III var en trepartiregering med 22 ministre Den 27 juni 2019 blev den aflost af regeringen Mette Frederiksen en socialdemokratisk mindretalsregering med tre stottepartier Ministrene udpeges af statsministeren og behover ikke at sidde i Folketinget eller vaere i noget parti 104 Domstolene er uafhaengige af regering og folketing Hojesteret er den overste domstol og har det sidste ord ved tvister og tvivlssporgsmal ift loven Hojesteret har dermed en vis politisk betydning da de i sidste ende kan domme lovforslag og politiske handlinger ulovlige i forhold til Grundloven 105 EU domstolen har efterhanden ogsa form af overste myndighed pa mange omrader i landet 106 ligesom Hojesteret ogsa har rettet ind efter Menneskerettighedsdomstolen jf Jens Olaf Jersilds Gronjakkesag Grundloven af 1953 sikrer i faellesskab med indarbejdelsen af Den Europaeiske Menneskerettighedskonvention i dansk lov i 1992 danske borgeres menneskerettigheder 107 I 2017 placerede Transparency International Danmark som det naestmindst korrupte land i verden efter New Zealand 108 Den amerikanske organisation Freedom House rangerer Danmark som frit med hensyn til politiske rettigheder og borgerlige frihedsrettigheder 109 Udenrigsforhold og militaer Uddybende artikler Danmarks udenrigsforhold og Forsvaret Danmark er medlem af forskellige sammenslutninger som f eks EU FN NATO og Nordisk Rad 110 Som medstifter af NATO afbrod Danmark i efterkrigstiden halvandet arhundredes neutralitet og forsogte under koldkrigstiden at knytte de osteuropaeiske lande til Vesten heriblandt de baltiske lande Estland Letland og Litauen Danmark har vaeret medlem af EU tidligere Det Europaeiske Faellesskab EF siden 1973 og horer her til blandt de frihandelsorienterede EU lande Opbakningen til medlemskabet er generelt hoj i Danmark samtidig med at befolkningen er skeptisk overfor at afgive yderligere suveraenitet til EU 111 Ved en folkeafstemning i 1992 sagde et flertal nej til Maastricht traktaten I en folkeafstemning fra 2000 stemte danskerne nej til at udskifte den danske krone med euroen som valuta og i 2015 var der i en anden folkeafstemning flertal imod at ophaeve det danske retsforbehold indenfor EU I fem andre folkeafstemninger om EF EU sporgsmal har der omvendt vaeret et flertal for deltagelse I 1972 medlemskab af EF i 1986 EF pakken i 1993 Edinburgh aftalen i 1998 Amsterdam traktaten og i 2014 Patentdomstolen Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen med USA s tidligere praesident George W Bush hvis militaristiske udenrigspolitik Danmark stottede aktivt Efter krisen om Muhammed tegningerne boykottede flere muslimske lande danske produkter i protest mod den danske regerings afvisning af at fordomme disse tegninger En af Danmarks ambassader blev af samme arsag udsat for brandstiftelse Forholdet til de fleste muslimsk regerede lande er siden blevet forbedret mens islamister endnu i 2010 fremsatte trusler mod danske interesser 112 Eftersom Arktis rummer relativt store maengder af olie og naturgas som Gronland graenser op til sammen med Canada USA Norge og Rusland er der opstaet tvist mellem de enkelte om retten til omradet 113 Danske MP soldater Danmark er medlem af Nato og taet knyttet til USA og deltog blandt andet i invasionen af Irak og krigen i Afghanistan Norden er en vigtig ideologisk samarbejdspartner som Danmark har taette kulturelle band til Landene handler meget med hinanden og deres indbyggere kan rejse frit i hinandens lande 114 I de seneste par ar har de to medlemmer i Rigsfaellesskabet Gronland og Faeroerne faet storre medbestemmelse pa udenrigspolitiske omrader sasom geopolitiske emner samt sogning efter olie Danmark har altid givet FN opbakning bade politisk og okonomisk 114 men de danske NGO er og private organisationer varetager ogsa en vaesentlig andel af den bilaterale bistand Danmark bidrager arligt med 0 75 af bruttonationalindkomsten i samlet udviklingsbistand 115 og forsoger at stotte sine 20 primaere samarbejdslande i den tredje verden pa omrader som okonomisk vaekst social og miljoforhold 116 Det danske forsvarsbudget for 2010 var pa ca 23 milliarder kroner 117 og forsvarsudgifterne udgor dermed 1 06 af BNP 118 Det danske forsvar bestar af de fire grene Haeren Hjemmevaernet Sovaernet og Flyvevabnet Maend har vaernepligt men langt fra alle skal aftjene den det afgores hvem der skal ved lodtraekning Kvinder og de maend som ikke blev udtrukket kan vaelge at aftjene frivillig militaertjeneste 119 Arligt aftjener omtrent 6500 unge danske kvinder og maend militaertjeneste Tjenestetiden varer 4 12 maneder afhaengig af tjenestested 120 Efter 2 verdenskrigs afslutning matte Danmarks militaer naesten bygges op fra grunden Til dette arbejde blev der bl a ydet stotte fra USA og andre allierede i NATO 121 som Danmark var med til at stifte i 1949 Da der siden den kolde krigs afslutning ikke har vaeret nogen trusler om invasioner af landet har man i stedet indsat styrkerne i udlandet for at stotte konfliktramte lande i at daempe og forebygge konflikter 122 Siden terrorangrebet 11 september 2001 har Danmark desuden aktivt deltaget i terrorbekaempelsen 123 De tre storste internationale engagementer har vaeret i Kosovo KFOR Afghanistan ISAF og Irak MNF I Rigsfaellesskabet regioner og kommuner Uddybende artikler Rigsfaellesskabet Danmarks kommuner og Regioner i Danmark Danmarks Rige bestar af Danmark Gronland og Faeroerne Udover det egentlige Danmark der ligger i Skandinavien omfatter den danske stat ogsa de to selvstyreomrader Gronland og Faeroerne Omraderne horer ifolge grundlovens 1 til Kongeriget Danmark og er dermed underlagt Folketinget og regeringen De to omrader har dog begge egen folkevalgt forsamling og et landsstyre ledet af henholdsvis en landsstyreformand Gronland og en lagmand Faeroerne Faeroerne opnaede hjemmestyre i 1948 og Gronland i 1979 De to omrader er dog ikke fuldt uafhaengige 124 f eks skal folkeskolerne udover det lokale sprog undervise i dansk Staten yder okonomisk bloktilskud til begge omrader ligesom staten yder bloktilskud til regionerne og kommunerne i Danmark Udenrigsforhold varetages som hovedregel af regeringen i Kobenhavn med inddragelse af bade Gronland og Faeroerne nar det vedrorer disse Hvert omrade repraesenteres ogsa ved to pladser i Folketinget 97 Danmark er inddelt i fem regioner og 98 kommuner Regionerne blev oprettet 1 januar 2007 og erstattede de tidligere 13 amter Pa samme tid blev kommunerne samlet til storre enheder og deres antal blev reduceret fra 270 til 98 125 De nye regioners storste ansvar er at administrere sundhedssektoren 126 Regionerne er Region Hovedstaden Region Sjaelland Region Syddanmark Region Midtjylland og Region Nordjylland Ertholmene er ikke del af en kommune men horer under Forsvarsministeriet 127 Uddannelsesvaesen N F S Grundtvig en af 1800 tallets storste kulturpersonligheder idemand til folkehojskolerne Uddybende artikler Gymnasiale uddannelser i Danmark og Videregaende uddannelser i Danmark Uddannelserne i Danmark er tilgaengelige for landets borgere Finansieringen foregar gennem skatter og for privatskolernes vedkommende ogsa via en vis egenbetaling I 2001 var der 1683 folkeskoler Antallet var faldet til 1084 i 2019 128 Antallet af born i folkeskolen faldt med 4 5 fra 2007 til 2016 mens born i fri og privatskoler blev 3 9 flere 129 I Danmark er der i folge grundlovens 76 ikke skolepligt men undervisningspligt 130 hvilket betyder at alle skal have undervisning fra 0 9 klasse Foraeldrene kan vaelge mellem folkeskolen private grundskoler og hjemmeundervisning 131 Derefter eller evt efter et frivilligt ekstra skolear i 10 klasse er der mulighed for at tage en ungdomsuddannelse i form af enten en erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller en gymnasial uddannelse Omkring 140 institutioner tilbyder almen studentereksamen 132 og der var sammenlagt knap 150 000 studerende pa stx htx hhx og hf i 2018 133 Der bliver derefter udbudt en lang raekke forskellige videregaende uddannelser pa forskellige niveauer og indenfor diverse erhverv Der findes i alt otte universiteter i Danmark hvoraf det aeldste er Kobenhavns Universitet som blev grundlagt i 1479 134 Kobenhavn Universitet er ligeledes landets storste med lige over 38 000 studerende i 2019 135 Derudover findes Aarhus Universitet Syddansk Universitet Aalborg Universitet og Roskilde Universitet som alle er polyfakultaere universiteter samt Danmarks Tekniske Universitet Copenhagen Business School og IT Universitetet i Kobenhavn der er monofakultaere Sammenlagt havde de danske universiteter i 2018 omkring 150 000 studerende 136 Professionshojskoler eller sakaldte university colleges findes spredt ud over hele landet Desuden findes uddannelsesinstitutioner indenfor musik kunst og arkitektur En specialitet i det danske uddannelsessystem er de danske folkehojskoler som isaer er inspireret af N F S Grundtvigs og Christen Kolds tanker Det er eksamensfri kostskoler med vaegt pa livsoplysning og personlig og samfundsmaessig dannelse Geografi Uddybende artikler Danmarks geografi Soer i Danmark og Danmarks flora og fauna Danmark er med sit samlede areal pa 43 094 km landareal 42 394 km verdens 132 storste land og er i bade samlet areal og i landareal mindre end Slovakiet og lidt storre end Schweiz Landarealet i Estland 42 388 km er pa storrelse med Danmarks landareal 137 Danmark ligger i Skandinavien beliggende i det nordlige Europa og graenser kun til Tyskland mod syd Landet er omgivet af flere have Vesterhavet mod vest Skagerrak mod nord Kattegat og Oresund og Ostersoen mod syd 138 Mellem disse have findes mange sunde og baelter Dels Limfjorden som er et sund mellem Vesterhavet og Kattegat dels Lillebaelt Storebaelt og Oresund mellem Kattegat og Ostersoen og dels en lang raekke mindre farvande mellem oerne Den storste del af arealet udgor halvoen Jylland 23 872 km mens resten fordeler sig pa 1419 oer heraf 443 navngivne 139 De tre storste oer er Sjaelland Den Norrejyske O Vendsyssel Thy siden 1825 nuvaerende abning siden 1862 og Fyn 140 Topografi Sandet kyst pa Vendsyssel Nordjylland Det lille land har pa grund af det store antal mindre oer og fjorde en af Europas laengste kystlinjer pa 7 314 km 141 Der er 368 kilometer fra det nordligste punkt pa Skagens Nordstrand til det sydligste punkt pa Gedser Odde og 452 kilometer fra det ostligste punkt pa Osterskaer til det vestligste punkt pa Blavands Huk En cirkel med samme samlede areal som Danmark ville have en omkreds pa 736 km med en diameter pa 234 km landareal 730 hhv 232 33 km Visse steder findes der mange sma soer Landskabet er generelt fladt med sletter klinter og klitter og Lammefjord som det laveste punkt pa landjorden med 7 5 m 142 138 Det hojest ikke menneskeskabte punkt er Mollehoj 143 ved Skanderborg med 170 86 m naesthojest Yding Skovhoj med 170 77 m og endelig Ejer Bavnehoj med 170 35 m Disse punkter er alle beliggende i samme omrade kaldet Ejer Bjerge nogle km sydvest for Skanderborg 144 Landskabet varierer pa de forskellige landsdele Ostdanmark har et varieret terraen Heriblandt har Bornholm et specielt landskab med grundfjeld Vestjyllands landskab bestar af agermarker plantager og smalle enge Nordjylland har sandede kyster med storklitter og lave forsumpede sletter 145 Klima og miljo Bogetraeet fagus sylvatica er udbredt over naesten hele Danmark Danmarks klima er tempereret Vintrene er milde med en gennemsnitstemperatur pa 0 grader celsius i januar og februar og somrene er kolige med en gennemsnitstemperatur 15 7 grader celsius i august 146 Der er regionale forskelle i temperatur nedbor og sol 147 Undertiden kan der forekomme kolde kontinentalt praegede vintre kaldet isvintre ligesom der kan forekomme hede somre Den hojeste temperatur som siden 1874 er blevet malt i Danmark er 36 4 C hvilket blev malt 10 august 1975 pa Holstebro Flyveplads 148 Den laveste temperatur som siden 1874 er blevet malt pa dansk jord er 31 2 C som blev malt i Horsted i Thy 8 januar 1982 148 Danmarks flora tilhorer den tempererede lovskovszone Sammenlignet med andre lande i Europa er floraen forholdsvis artsfattig 149 De danske skove er nogenlunde ligeligt fordelt pa lov og naleskov Rodgranen er det almindeligste trae da det daekker 16 af skovarealet mens bogetraeer star for 13 150 Traeer som eg ask og elm er sjaeldne i den danske natur Dyrelivet ligner dyrelivet i resten af Centraleuropa Udbygningen af infrastrukturen forhindrer dyrenes genpulje i at blive storre hvilket er arsag til at mange arter er truede eller uddode i Danmark 151 Den samlede bestand af 22 arter af danske agerlandsfugle er faldet med 36 mellem 1990 og 2008 Dette anses for at vaere en indikator for faldende biodiversitet i agerlandet 152 Verdensarv 7 natur og kulturelle omrader i Danmark og 3 i Gronland vurderes at vaere sa enestaende i global sammenhaeng at de er optaget pa UNESCO s Verdensarvsliste 153 Det drejer sig bl a om Stevns Klint Vadehavet der straekker sig langs bade den danske tyske og nederlandske kyst Ilulissat Isfjord Aasivissuit Nipisat Kujataa GreenlandOkonomi Uddybende artikel Danmarks okonomi Modsat tidligere tider er forholdsvis fa beskaeftiget indenfor landbruget i dag og det til trods for en oget produktion og generelt set stigende eksport Bruttonationalproduktet var i 2020 pa 2 323 7 milliarder kr mens BNP pr indbygger var 398 600 kr 9 Da Danmark ogsa modtager betydelige nettorenteindtaegter fra udlandet var bruttonationalindkomsten endnu storre nemlig 2 392 4 mia kr 154 Danmark er dermed et relativt rigt land Landet er samtidig karakteriseret ved en ret hoj andel af befolkningen i beskaeftigelse hvilket ikke mindst skyldes kvindernes erhvervsfrekvens Landet har i europaeisk sammenhaeng en relativt lav ledighed stor udlandsformue ingen nettogaeld og en lav men stigende indkomstulighed Erhvervsstruktur Den danske arbejdsstyrke taeller omkring 3 millioner personer 79 9 af de beskaeftigede arbejder i serviceerhverv mens 17 6 er tilknyttet industrien eller bygge og anlaegssektoren Landbruget der engang var landets hovederhverv er i forhold hertil i vore dage en mindre vigtig okonomisk faktor for beskaeftigelsen Kun godt 2 61 000 personer er beskaeftiget i landbrug og gartneri mens 4 800 personer eller 0 2 arbejder inden for skovbrug og 2 300 personer 0 1 ved fiskeriet november 2019 155 Det dyrkede areal i Danmark udgjorde i 2018 63 af landets samlede areal hvilket er den hojeste dyrkningsintensitet i verden 152 Fiskeri udgor omkring 3 af den samlede vareeksport og de storste fiskerihavne malt pa vaerdien af de landede fisk ligger i Skagen Hanstholm Thyboron Hirtshals og Hvide Sande 156 Danmark var i 2021 verdens sjettestorste sofartnation efter Graekenland Kina Singapore Japan og Hong Kong malt pa bruttotonnage I alt 774 handelsskibe sejlede under dansk flag 157 Valutaforhold og udenrigsokonomi Den danske valuta er kronen Gennem den europaeiske valutakursmekanisme ERM II forer Danmark fastkurspolitik over for euroen sa valutakursen altid ligger pa omtrent 7 45 kroner pr euro Dette medforer at Nationalbanken altid ma tilpasse den danske pengepolitik i forhold til Den Europaeiske Centralbanks politik 158 Efter at Danmark ved en folkeafstemning i september 2000 valgte at beholde kronen i stedet for at indfore euroen som valuta er der stor politisk opbakning til at fortsaette fastkurspolitikken pa ubestemt tid Det gor Danmark relativt unikt blandt andre vestlige lande idet landet dermed i dag er det eneste OECD land der forer fastkurspolitik hvor landets samhandelspartnere typisk enten folger en inflationsmalsaetning eller har erstattet deres nationale valuta med euroen Danmarks okonomi er meget afhaengig af samhandel med udlandet I 2020 udgjorde importen saledes 47 9 og eksporten 54 3 af BNP 9 Danmark forer traditionelt en ret frihandelsorienteret politik blandt andet gennem landets medlemskab af EU OECD og WTO Danmark er nettobidragyder til EU dvs den danske stat betaler mere til EU end landet modtager I 2019 var det danske nettobidrag til EU pa 7 6 mia kr eller 0 3 af Danmarks bruttonationalindkomst 159 Offentlige finanser og beskatning Danmarks okonomi er bygget op om den skandinaviske velfaerdsmodel der garanterer alle borgere sociale ydelser Den udbyggede velfaerdsstat medforer en stor offentlig sektor og et tilsvarende hojt skattetryk der i 2020 var pa 47 af BNP 160 For de 10 af skatteyderne der betalte topskat i 2016 var marginalskatten i gennemsnit 56 4 inklusive arbejdsmarkedsbidrag For alle skattepligtige personer tilsammen var den gennemsnitlige marginalskat pa arbejdsindkomst i 2016 pa 38 9 161 Okonomiske udfordringer Ved indgangen til 1980 erne havde den danske okonomi betydelige balanceproblemer i form af hoj og stigende ledighed hoj inflation og vedvarende underskud pa betalingsbalancen Samtidig var den offentlige gaeld stigende Inflationen er siden blevet lav og stabil ikke mindst pa grund af Danmarks trovaerdige fastkurspolitik Betalingsbalanceunderskuddet satte rekord i 1986 men er siden 1990 vendt til et vedvarende betalingsbalanceoverskud dog med undtagelse af 1998 AEndringen skyldtes dels den langvarige lavkonjunktur 1997 2003 hvor investeringerne var lave og dels en stigende national opsparing blandt andet pa grund af udbredelsen af tvungne arbejdsmarkedspensioner samt en raekke skattereformer der har reduceret rentefradraget I 2020 havde Danmark et overskud pa betalingsbalancen pa knap 192 mia kr 162 og en udlandsformue pa 1 428 mia kr eller 61 af BNP 163 Ledigheden naede i 1993 sit rekordniveau i efterkrigstiden pa 12 af arbejdsstyrken Det skyldtes bade at der pa det tidspunkt var en kraftig lavkonjunktur og at den strukturelle ledighed var hoj Savel bedre konjunkturer som en raekke reformer der har skabt den danske flexicurity model og dermed begraenset strukturledigheden har siden skabt et stort fald i ledigheden 164 I 2008 naede bruttoledigheden et lavpunkt pa 2 7 Pa grund af finanskrisen steg ledigheden igen og var i 2012 pa 6 1 hvorefter den igen var faldende i nogle ar Den registrerede bruttoledighed var 4 6 i 2020 165 Ogsa den danske offentlige nettogaeld naede at blive betalt under de gode tider i 1990 erne og 2000 erne sa den offentlige sektor i 2008 havde en nettoformue pa knap 108 mia kr 166 Under finanskrisen blev denne formue igen vendt til en omend ret beskeden offentlig nettogaeld 167 Ved udgangen af 2020 havde den offentlige sektor imidlertid igen oparbejdet en finansiel nettoformue pa 253 mia kr 168 eller 11 af BNP Et mere alvorligt strukturelt problem for de offentlige finanser har dog vaeret den fremtidige befolkningsudvikling med flere aeldre Det har vaeret baggrunden for en raekke tiltag siden 2005 der skal fremtidssikre de offentlige finanser startende med velfaerdsforliget i 2006 Det vurderes i dag at disse tiltag har vaeret mere end tilstraekkelige til at sikre at finanspolitikken er holdbar pa lang sigt 90 Dansk okonomi praeges ifolge de okonomiske vismaend i dag af tre andre udfordringer nemlig konjunktursituationen en lav produktivitetsvaekst i serviceerhvervene og udsigt til stigende sociale forskelle 169 Efter at have vaeret i en lavkonjunktur i en arraekke siden finanskrisen kom den danske okonomi op pa sit strukturelle eller konjunkturneutrale niveau i 2017 og for en tid kom risikoen for en overophedning af okonomien pa dagsordenen inden meldingerne igen blev mere afdaempede I 2020 21 oplevede landet en ny lavkonjunktur som folge af Coronaviruspandemien 170 Endelig er indkomstfordelingen blevet mere ulige i de seneste artier Ifolge Danmarks Statistiks opgorelser er Gini koefficienten steget fra 22 1 i 1987 til 29 8 i 2019 en stigning pa ca 35 pct 171 Ifolge en opgorelse fra Eurostat i 2019 ligger Danmark pa en ottendeplads hvad angar lighed i indkomstfordelingen 10 Infrastruktur Uddybende artikel Danmarks infrastruktur Storebaeltsbroen forbinder Fyn og Sjaelland Danmarks infrastruktur er veludbygget og generelt i god stand 172 og bestar hovedsageligt af almindelige landeveje motorveje og et jernbanenet med to primaere togselskaber Arriva og DSB Danmark var i 2000 nr 29 i verden blandt lande med flest kilometer motorvej pr indbygger 173 Lastbiler er oftest den del af transportkaeden der leverer godset til den endelige destination og dominerer derfor den danske godstransport Den star ogsa for ca 80 af den samlede godstransport skibe og faerger udgor ca 19 mens jernbanen star for kun ca 1 af den indenlandske godstransport 174 Cirka 196 millioner passagerer rejste 2013 2014 arligt pa jernbanenettet 175 Der findes fem internationale lufthavne i Danmark hvor Kastrup Lufthavn med sine knap 21 millioner passagerer arligt er Skandinaviens storste lufthavn 176 Den fungerer som lufthavn ikke bare for danskere men ogsa for store dele af den sydsvenske befolkning Andre store lufthavne er Billund i Jylland og Aalborg Esbjerg og Aarhus Danmark har et omfattende faergenetverk i bade ind og udland Faergerne spillede tidligere en vital rolle mellem landsdelene men efter at faste forbindelser etableredes over Lillebaelt 1935 og Storebaelt 1997 98 spiller faergerne primaert en rolle for smaoerne I 2017 udgjordes det danske faergenetvaerk af i alt 71 ruter 52 indenrigsruter og 19 der gik til udlandet 177 DR er Danmarks offentlige broadcaster 178 og landet har 26 tv stationer plus 51 repeatere 179 Internet og mobiltelefon er meget udbredt og der findes mere end dobbelt sa mange mobil som fastnettelefoner 179 Energiforsyning Det danske endelige energiforbrug var i 2018 pa 104 gigajoule pr indbygger hvilket var ca 6 mere end EU gennemsnittet pa 98 gigajoule 180 Energien anvendtes til transport produktionsprocesser samt opvarmning og elforbrug i husholdningerne Olie 39 naturgas 15 kul 9 og vedvarende energi 32 er de vaesentligste energikilder i Danmark 180 Den danske udvinding af olie og naturgas fra Nordsoen har spillet en betydelig rolle i Danmarks energiregnskab siden 1980 erne Siden 2004 har Nordso produktionen dog vaeret for nedadgaende Danmark var nettoeksportor af olie i perioden 1993 2017 180 Hvad den samlede energibalance angar har aktiviteterne i Nordsoen og en stigende produktion af indenlandsk energi betydet at Danmark blev selvforsynende med energi i 1997 og bevarede en selvforsyningsgrad pa over 100 dvs landet var netto eksportor af energi til og med 2012 I 2013 blev landet igen netto importor da selvforsyningsgraden faldt til 93 181 I 2019 var selvforsyningsgraden 70 180 I 2013 var Danmark malt pa produktionens storrelse nr 39 blandt verdens 125 olieproducerende lande 182 Vedvarende energi spiller en stigende rolle i energiforsyningen Mens det samlede energiforbrug har vaeret nogenlunde konstant siden 1990 er produktionen af vedvarende energi steget 288 fra 1990 til 2019 Blandt EU landene havde Danmark i 2018 den fjerdehojeste andel af vedvarende energi i energiforbruget nemlig 32 mod EU gennemsnittet pa 15 Sverige Letland og Finland havde en hojere andel 180 I 2018 udgjorde energi fra vindkraft ca 20 af den samlede vedvarende energiproduktion mens produktionen af halm trae og bionedbrydeligt affald stod for ca 69 180 Betragter man alene elektricitetsproduktionen udgjorde vindkraften 40 af den samlede elkapacitet i 2019 180 En betydelig del af landets varmeenergi kommer fra kraftvarmevaerker hvor overskydende varme fra elproduktionen bruges i fjernvarmenettet Denne produktionsmetode er betydelig mere udbredt i Danmark end i resten af verden pa grund af det relativt store varmebehov i Danmark den tilstraekkelige befolkningstaethed og en bevidst politisk linje med bl a tilslutningspligt til kraftvarmevaerker Udnyttelsen af overskudsvarmen fra elproduktionen foroger kraftvaerkernes virkningsgrad og dermed den samlede energieffektivitet betydeligt Demografi Uddybende artikel Danmarks demografi Se ogsa Danmarks storste byer Kobenhavn er den storste by i Danmark med over 1 million indbyggere Ifolge Danmarks Statistik havde Danmark 1 januar 2021 en befolkning pa 5 840 045 indbyggere hvoraf personer med dansk oprindelse inklusive faerosk og gronlandsk udgjorde 86 0 5 023 000 personer indvandrere 10 6 618 000 personer og efterkommere som defineret af Danmarks Statistik 3 4 200 000 personer 1 Af de 817 000 indvandrere og efterkommere har ca en tredjedel en vestlig baggrund og to tredjedele en ikkevestlig baggrund I Danmark bor ca 16 700 personer fodt i Gronland og ca 10 600 personer fodt pa Faeroerne 183 184 Der findes ikke en egentlig statistik over antallet af gronlaendere og faeringer og deres efterkommere i Danmark En undersogelse fra 2006 viste dog at der boede knap 22 000 185 faeringeri Danmark I 2007 blev antallet af gronlaendere i Danmark opgjort til knap 19 000 186 Fordeling Befolkningen er geografisk set ujaevnt fordelt I Ostdanmark bor ca 250 personer pr km mens der vest for Storebaelt bor omkring 100 personer pr km 187 I hovedstaden Kobenhavn bor lidt over 1 million eller ca en femtedel af hele landets befolkning 188 85 af befolkningen bor i byer 189 Der findes et tysk sindet mindretal i Sonderjylland 17 5 af befolkningen er 15 ar eller yngre mens knap 20 er 65 ar eller aeldre 1 Indvandring Uddybende artikel Indvandring til Danmark Der er indbyggere fra over 200 forskellige oprindelseslande i Danmark I 2020 er de 10 storste grupper fordelt pa oprindelsesland tyrkere polakker syrere rumaenere tyskere irakere folk fra Libanon Pakistan Bosnien Hercegovina og Iran 1 Indvandringen til Danmark var ret beskeden indtil 1960 erne men tog sa et opsving omkring 1970 og efter midten af 1980 erne AEndringen skyldes isaer indvandring af gaestearbejdere og flygtninge og i anden omgang mulighederne for familiesammenforing Desuden foregar der efterhanden en vaesentlig indvandring pa grundlag af studieopholdstilladelser Stramninger af reglerne for flygtninge og familiesammenforing har siden medfort et fald i disse kategorier mens etableringen af et frit arbejdsmarked mellem Danmark og resten af EU efterhanden har medfort en vaesentlig indvandring fra andre EU lande isaer Tyskland og Polen 190 Befolkningsudvikling Ifolge nogle beregninger var der ca 1 million danskere i 1200 tallet men landbrugskrise i 1300 tallet den sorte dod og andre epidemier reducerede siden befolkningen sa tallet 1 milliion forst blev naet igen i 1800 tallet 191 Den forste folketaelling af Danmarks indbyggere gar helt tilbage til 1735 192 hvor folketallet udgjorde ca 718 000 193 Fra 1769 til 1900 mere end tredobledes indbyggertallet 194 Ifolge Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning vil der i 2060 vaere ca 6 397 000 indbyggere i Danmark knap 10 flere end i dag Heraf vil personer af dansk oprindelse udgore 79 8 indvandrerne 12 4 og efterkommerne 7 8 Knap 57 af indvandrerne og efterkommerne vil komme fra ikkevestlige lande 195 Sprog Dansk som er det officielle sprog tales overalt i landet 196 Dansk bestar af mange dialekter og kan deles ind i tre hovedgrupper Ostdansk odansk og jysk 197 Tysk er som det eneste andet sprog officielt anerkendt som minoritetssprog i Danmark i Sonderjylland 198 Engelsk er et meget udbredt fremmedsprog 179 Religion Landsbykirke i Tjorring Kristendommen er den mest udbredte religion i Danmark Danmark har grundlovssikret religionsfrihed I en meningsmaling fra 2016 anforte 17 af danskerne at religion var meget vigtig i deres liv 199 Ifolge en anden meningsmaling i 2017 betegnede 48 af danskerne sig som ikke troende 200 73 8 af den danske befolkning var i januar 2021 medlem af den evangelisk lutherske danske folkekirke 201 37 ar tidligere i 1984 var tallet 91 6 202 Derudover er der ca 150 000 medlemmer af de ovrige anerkendte kristne trossamfund hvoraf den Katolske Kirke i Danmark er den storste med ca 45 000 tilknyttede 203 Dernaest kommer Jehovas Vidner med 14 000 tilknyttede ca 5 000 medlemmer af henholdsvis Baptistkirken i Danmark pinsekirkerne og Metodistkirken i Danmark og 4 300 mormoner 204 Med nettoindvandring fra bl a en raekke muslimske lande i de sidste 50 ar er islam i Danmark blevet landets naeststorste religion med ca 4 4 af befolkningen i 2020 256 000 mennesker 205 Der er omkring 170 moskeer i Danmark 206 Ifolge Center for Samtidsreligion ved Aarhus Universitet var der i 2020 op imod 35 000 buddhister i Danmark 23 25 000 hinduer og 2 000 sikher 203 Ifolge Det Jodiske Samfund i Danmark er der ca 6 000 danske joder de fleste dog sekulaere 207 Kultur Uddybende artikel Danmarks kultur Det danske folk rangeres ofte som et af de mest tilfredse folk i hele verden I OECD s indeks 2017 over befolkningernes selvrapporterede tilfredshed er danskerne den befolkning hvor livstilfredsheden er naesthojest kun overgaet af nordmaendene 208 Vaerdier Dansk kultur forstaet som de vaerdier holdninger vaner skikke og saerlige forhold der udgor den nationale identitet 209 kan naeppe afgraenses praecist 210 Den officielle Danmarkskanon fra 2016 giver dog et bud i form af de 10 vaerdier som fik storst tilslutning blandt de godt 300 000 danskere der deltog i kanon afstemningen Velfaerdssamfundet Frihed Tillid Lighed for loven Konsligestilling Det danske sprog Foreningsliv og frivillighed Frisind Hygge Den kristne kulturarv De 10 ovrige vaerdier der deltog i afstemningen var andelstanken det deltagende folkestyre folkelige bevaegelser folkeoplysning handvaerk begraenset magtdistance landskaber og bygningskultur medmenneskelighed plads til forskellighed og Danmark i verden 211 Mad og drikke Uddybende artikel Det danske kokken Rugbrod med leverpostej og evt med noget rodbede er en typisk dansk mellemmad 212 Traditionelt bygger det danske kokken pa de planter og dyr som er blevet dyrket avlet eller fanget i landet I bondekokkenet i hele middelalderen og frem til midt i 1800 tallet var hovedbestanddelene saledes rugbrod og ol 213 I nyere tid er de gamle danske madtraditioner blevet suppleret med mange former for importerede fodevarer og madretter Rugbrod og frikadeller har faet konkurrence af pizza burger og kebab 214 Danskerne har pa verdensplan det storste eller et af de storste forbrug af kod pr indbygger pa over 100 kg arligt 215 Det mest almindelige maltidsmonster bestar af tre hovedmaltider morgenmad frokost og aftensmad 216 hvoraf aftensmaden for de fleste er det storste og vigtigste maltid Det er karakteristisk at frokosten maltidet midt pa dagen meget ofte er et koldt maltid ofte en medbragt madpakke med smorrebrod Festudgaven af dette hverdagsmaltid det store kolde bord er en sammensaetning af kolde og lune retter med brod der ofte serveres ved hojtider som jul og paske Stegt flaesk med persillesovs blev i 2014 i en mediedaekket afstemning med 63 000 deltagere karet til at vaere Danmarks nationalret Retten fik 27 893 stemmer og vandt dermed stort over de ovrige retter Smorrebrod og hakkebof fulgte pa de naeste pladser 217 Musik source source Eksempel pa Carl Nielsens musik blaeserkvintetten med temaet fra Min Jesus lad mit hjerte fa spillet af James Galway og Carion quintet De forste kendte komponister fra Danmark var tyskerne C E F Weyse og Friedrich Kuhlau fra slutningen af 1700 tallet Sammen med J P E Hartmann blev Niels W Gade toneangivende i dansk musik i 1800 tallet Carl Nielsen fra starten af 1900 tallet er den eneste internationalt kendte danske klassiske komponist Pop rockgruppen Shu bi dua er med seks millioner solgte albums det bedst saelgende navn i Danmark nogensinde 218 219 Popgrupper som Aqua og Cartoons synger bade i og uden for Danmark og flere danske rockmusikere synger pa engelsk Af andre genrer har hiphop gruppen Den Gale Pose gjort sig bemaerket internationalt 220 ligesom heavy metalgruppen Volbeat har haft stor succes i USA og er blevet nomineret til en Grammy 221 De har solgt over 3 millioner albums pa verdensplan 222 Ligeledes har popgruppen Lukas Graham modtaget flere internationale nomineringer 223 224 225 226 Den verdenskendte danske digter H C Andersen Film I begyndelsen af 1900 tallet i stumfilmens aera var Danmark en stor filmnation Nordisk Films Kompagni det senere Nordisk Film blev grundlagt i 1906 Omkring 1910 startede landets guldalder inden for stumfilm der varede frem til omkring 1920 hvor Danmark forende pa verdensplan inden for filmproduktion 227 228 I moderne tid har dansk film faet international anerkendelse ikke mindst for sin vilje til at eksperimentere 229 I 1995 udviklede danske filminstruktorer en helt ny filmart Dogme 95 der udfordrede filmreglerne og skabte stor international opmaerksomhed 230 Biograffilmproduktionen var pa 18 biograffilm i 1975 231 I 2017 fik 36 danske film biografpremiere inklusive 10 dokumentarfilm De danske films markedsandel er normalt mellem 20 og 30 af alle biografbesog i Danmark 232 Blandt beromte filminstruktorer er Carl Th Dreyer Lars von Trier Bille August Thomas Vinterberg og Susanne Bier Der er ogsa lavet flere dokumentarfilm om Danmark blandt andre Danmarksfilmen fra 1935 Danmark 1960 og turistfilmen Danske billeder fra 1971 skrevet af henholdsvis Poul Henningsen Tork Haxthausen og Klaus Rifbjerg Litteratur Den forste danske litteratur stammer helt tilbage fra 400 f Kr 233 Den aeldste runesten Kallerupstnen er fra 700 tallet 234 Senere kom nedskrivninger af sagn og folkeeventyr man kender fra 1100 og 1200 tallet En del af den forste danske litteratur er derfor ogsa de islandske sagaer og Snorre Sturlasson som tilhorte den faelles nordiske litteratur dengang 235 Saxo Grammaticus fra 1100 tallet er den forste store danske forfatter selvom han skrev pa latin 233 Lidt dansk litteratur kendes fra middelalderen i ovrigt men forst i lobet af den spirende oplysningstid begyndte den danske litteratur for alvor med Ludvig Holbergs stadig aktuelle komedier Som forlober for romantikken kan naevnes Johannes Ewald og Jens Baggesen Det Moderne Gennembrud i perioden 1870 90 knaesatte en mere realistisk stil og gjorde stromningens hovedpersoner som Georg Brandes Henrik Pontoppidan og Herman Bang kendte langt ud over landets graenser Den bedst kendte dansker er dog forfatteren H C Andersen der er kendt for sine mange eventyr for eksempel Den Lille Havfrue og Den grimme aelling 236 Tre danskere har modtaget nobelprisen i litteratur Karl Adolph Gjellerup og Henrik Pontoppidan begge i 1917 237 og Johannes V Jensen i 1944 238 Arkitektur Frederiksborg Slot der er i nederlandsk renaessancestil Den danske arkitektur har sin tid helt tilbage hos vikingerne 239 Den blev mere betydelig i middelalderen da de forste kirker i romansk og gotisk stil blev bygget rundt om i hele landet 240 241 Frederik 3 og Christian 4 fik hollandske og flamske designere til at bygge storslaede kongeslotte og paladser i nederlandsk renaessancestil 242 243 I sin sene regeringstid kunne Christian 4 ogsa indfore barokstilen som var populaer i en vis periode Den neoklassiske arkitektur kom oprindeligt fra Frankrig men blev langsomt indfort af danskere som i stigende grad udtrykte stilen En produktiv periode med historicisme endte med at udvikle sig til den nationalromantiske stil Fra 1930 erne vandt den moderne stilart funktionalisme frem Moderne vaerker af danske arkitekter er Sydney Opera House og Storebaeltsbroen 244 Danmark har fem kultursteder pa UNESCO s Verdensarvsliste Jellingstenene Kronborg Slot Roskilde Domkirke Brodremenigheden i Christiansfeld og parforcejagtlandskabet i Nordsjaelland Desuden optraeder landbrugsomradet Kujataa i Gronland pa verdensarvslisten 153 Sport Danmark har flere populaere sportsgrene Fodbold er landets mest populaere sport med en rig historie fra den internationale konkurrence Danmarks strande og vandlob er populaere steder for fiskeri kano kajak og en bred vifte af andre vand tema sportsgrene Andre populaere sportsgrene er golf tennis cykling og indendors sportsgrene som badminton handbold og forskellige former for gymnastik I speedway racing har Danmark vundet flere verdensmesterskaber herunder VM i Speedway og Speedway World Cup i 2006 og 2008 I 1992 vandt fodboldlandsholdet EM De nationale handboldhold har vundet en raekke medaljer i tidens lob I EM historien pa maendenes side er det blevet til i alt seks medaljer nemlig to guldmedaljer 2008 2012 en solvmedalje 2014 og tre bronzemedaljer 2002 2004 og 2006 De storste triumfer for herrelandsholdet var dog da man blev verdensmestre i 2019 og 2021 Referencer a b c d e Statistikbanken tabel FOLK2 Folketal 1 januar efter kon alder herkomst oprindelsesland og statsborgerskab Danmarks Statistik Hentet 18 juni 2021 Bekendtgorelse af ILO konvention nr 169 af 28 juni 1989 vedrorende oprindelige folk og stammefolk i selvstaendige stater Retsinformation dk 9 oktober 1997 Den dansk tyske mindretalsordning UM dk BEV22 Sydslesvig pa kryds og tvaers SAGA 27 oktober 2018 Hentet 27 oktober 2018 Dinamarca Geografia Libro Mundial de Hechos CIA Hentet 15 februar 2017 Country Comparison Population CIA s World Factbook Data fra juli 2017 Besogt 9 februar 2018 Population growth annual Hentet 23 december 2017 a b The World Factbook CIA s World Factbook om Danmark CIA 8 juni 2021 Hentet 15 juni 2021 a b c Danmarks Statistik Statistikbanken Tabel NAN1 Forsyningsbalance Bruttonationalprodukt BNP beskaeftigelse mv efter transaktion og prisenhed Hentet 15 juni 2021 a b Eurostats hjemmeside Gini coefficient of equivalised disposable income EU SILC survey Data hentet 15 juni 2021 Human Development Index HDI United Nations Development Programme 2019 Hentet 15 juni 2021 digitaliseret version Paulus Orosius editor Henry Sweet M A Extracts from Alfred s Orosius Oxford Clarendon Press London september 1885 bind 2 side 16 a b Christiansen side 119 Niels Refskou In marca vel regno Danorum En diplomatarisk analyse af forholdet mellem Danmark og Tyskland under Harald Blatand Kirkehistoriske Samlinger 1985 side 19 33 Niels Refskou Det retlige indhold af de ottonske diplomer til de danske bispedommer Scandia 52 1986 side 173 Hoops ed Danemark RGB 5 Walter de Gruyter 1984 Daner og Jyder Dan og Juda Dan af Mikkel Stjernholm Kragh danir in Geir T Zoega 1910 Oxford Clarendon Press Indo European Lexicon Pokorny Master PIE Etyma side 249 Linguistics Research Center College of Liberal Arts The University of Texas at Austin hentet fra Julius Pokorny Indogermanisches etymologisches Worterbuch Bern Francke 1959 1989 Nielsen Niels Age 1969 Daner i Dansk etymologisk ordbog Gyldendal Kobenhavn Asernes aet Daner Danir Vandfolket vastsverige com Dannemark Dannemarka Trine Kellberg Nielsen Har der vaeret neandertalere i Danmark Formidlingstekst fra Ph D cup 2017 PDF Arkiveret PDF fra originalen 14 august 2017 Hentet 22 februar 2018 Denmark pa Encyclopaedia Britannica Eleventh Edition s 24 Danskerne vil uddo med lukkede graenser Interview med DNA forskeren Eske Willerslev i Politiken den 29 oktober 2016 Danskernes forfaedre morkhuderne Artikel i Berlingske af Lars Henrik Aagaard 4 april 2017 Kjersgaard 1993 s 24 Ebbesen 1993 s 6 7 Ebbesen 1993 s 18 Kanhave vikingetidskanal over Samso Arkiveret fra originalen 19 juli 2011 Hentet 1 marts 2010 Christensen 1996 s 11 og Ebbesen 1993 s 15 6 65 92 Poul Bo Christensen Danmarks historie 1996 LM s 12 ISBN 87 7476 252 4 Vikingetiden ca 800 1050 Danmarkshistorien dk Aarhus Universitet Besogt 22 februar 2018 Deurs 1996 s 60 Simonsen 2000 s 14 31 Lubeck aerenlund dk Besogt 13 januar 2010 Kjersgaard 1993 s 92 Brinckmann amp Poulsen 1998 s 10 12 Grevens Fejde 1534 36 Websiden danmarkshistorien dk Aarhus Universitet Dateret 6 juli 2012 Ingvorsen 1981 s 31 Ingvorsen 1981 s 39 Scocozza 1997 s 141 Roskildefreden pa roskildefreden dk Besogt 17 februar 2010 Ingvorsen 1981 s 44 Ingvorsen 1981 s 60 67 Scocozza 1997 s 166 7 Steen Busck Udenrigshandel for 1848 Fra danmarkshistorien dk Aarhus Universitet Dateret 6 juli 2012 Statsbankerotten 1813 danmarkskonger dk Besogt 12 januar 2010 Guldalder Den Store Danske Besogt 12 januar 2010 Danmark historie 1814 1900 Den Store Danske Besogt 12 januar 2010 Brinckmann amp Poulsen 1999 s 130 Brinckmann amp Poulsen 1999 s 131 133 Brinckmann amp Poulsen 1981 s 136 Skovmand 1980 s 71 76 81 Staun 2001 s 4 Kjersgaard 1993 s 250 Epidemien i Kobenhavn 2002 Danmarks Natur og Laegevidenskabelige Bibliotek Besogt 19 januar 2010 Skovmand 1980 s 103 Sundhedsvaesen Signild Vallgarda pa det socialistiske leksikon org Besogt 19 januar 2010 Fagbevaegelsen og fleksibiliteten Lars K Christensen Besogt 12 januar 2010 Forst som saedvane men fra 1953 grundlovssikret Kjersgaard 1993 s 266 Danske kvinders adresse til regering og rigsdag den 5 juni 1915 danmarkshistorien dk Besogt 12 januar 2010 Kjersgaard 1993 s 271 Kjersgaard 1993 s 285 6 Hartvig Frisch S om FN medlemskab i Rigsdagen 6 september 1945 danmarkshistorien dk Besogt 12 januar 2010 Tage Kaarsted 2004 Krise og krig 1925 1950 Bind 13 af Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie S 253 Holm Svendsen 1999 s 50 Holm Svendsen 1993 s 9 Hvordan kom Danmark med i EF eu oplysningen dk 11 august 2005 Besogt 12 januar 2010 Clasen amp Fibiger 2003 s 22 Denne gang stemte danskerne ja til Maastricht traktaten Folkeafstemning i Irland Ja til Lissabontraktaten 10 oktober 2009 Besogt 12 januar 2010 Rasmussen 2004 s 15 Villaume 2005 s 306 Udenrigspolitik i 1990 erne danskhistorie dk Besogt 13 januar 2010 Dansk udenrigspolitik efter Kosovo tidsskrift dk Besogt 13 januar 2010 Afghanistan og Irak har gavnet Foghs kandidatur Charlotte Aagaard 3 april 2009 Besogt 13 januar 2010 Torben M Andersen 2008 Udviklingslinjer i dansk okonomi S 1 34 i T M Andersen H Linderoth V Smith og N Westergard Nielsen Beskrivende dansk okonomi 3 udgave Bogforlaget Handelsvidenskab 2008 S 28 indvandrere Indvandring til Danmark Den Store Danske Besogt 13 januar 2010 Indvandringens danmarkshistorie Arkiveret 19 juli 2011 hos Wayback Machine solidaritet dk Agot Berger Besogt 13 januar 2010 indvandrere Indvandring til Danmark Indvandrerpolitik og indvandrerdebat i Danmark Den Store Danske Besogt 13 januar 2010 DF Indvandrere skal dele danske vaerdier Philip Egea Flores og Bjarne Steensbeck 13 september 2007 Besogt 13 januar 2010 SF vil have oget indvandring Anna Lyttiger 26 januar 2008 Besogt 13 januar 2010 Op Herrick casualty and fatality tables Publications Inside Government GOV UK www mod uk www mod uk Tegninger var meningslose men muslimer overreagerer 16 februar 2006 Besogt 13 februar 2010 De fleste frygter ikke terror 29 februar 2009 Besogt 13 februar 2010 a b Danmarks okonomiske luksusproblem Kronik af De Okonomiske Rads formandskab i Berlingske 24 august 2017 Munksgaard 2000 s 48 9 Handbog i politik dr dk Gammelgaard amp Sorensen 1998 s 36 Jorgensen 1995 s 10 22 Gammelgaard amp Sorensen 1998 s 18 billedet pa siden Grundloven nr 169 5 juli 1953 Besogt 20 januar 2010 a b Jorgensen 1995 s 16 Om folketingsvalg borger dk Besogt 6 oktober 2017 Gammelgaard amp Sorensen 1998 s 45 Gammelgaard amp Sorensen 1998 s 25 Radikale ved historisk skillevej Berlingske Tidende 2007 06 17 Hentet 2007 08 17 Svendsen Palle Brud eller kontinuitet i nyere dansk parlamentarisme fra Politica bind 26 1994 Besogt 13 februar 2010 Partiernes arhundrede Besogt 12 januar 2010 Munksgaard 2000 s 71 2 Hojesterets virksomhed Arkiveret 16 juni 2009 hos Wayback Machine 19 december 2006 Besogt 11 januar 2010 EU domstolen euoplysningen dk Besogt 15 januar 2010 International Arkiveret 16 marts 2010 hos Wayback Machine Besogt 12 januar 2010 Corruption Perceptions Index 2017 Transparency International offentliggjort 21 februar 2018 Denmark 2016 Freedom House Danmark rangeres som nr 1 i begge kategorier pa en skala fra et til syv hvor et er mest fri og syv mindst fri Besogt 8 februar 2018 Munksgaard 2000 s 78 81 83 Hvad mener danskerne om EU Taenketanken Europas hjemmeside dateret 26 september 2019 besogt 19 juni 2021 Se ogsa om angrebet pa Kurt Westergaard Uffe Ellemann Jensen Kold krig i Arktis Arkiveret 14 juli 2010 hos Wayback Machine pa berlingsketidende dk 1 april 2009 Besogt 7 februar 2010 a b Abildgaard et al 2001 s 50 2016 Danmarks officielle bistand til udviklingslandene fordelt pa hovedkategorier DANIDAs hjemmeside besogt 8 februar 2018 Abilgaard et al 2001 s 51 Finansloven for 2001 12 Forsvarsministeriet Emil Rottboll 3 februar 2009 Danske soldater er billigst i drift Information hentet 5 marts 2018 Forsvarets dag og vaernepligt Forsvarsministeriet hentet 5 marts 2018 Vaernepligt borger dk hentet 5 marts 2018 Forsvar Besogt 12 januar 2010 Abildgaard et al 2001 s 52 Background Notes Denmark Det amerikanske udenrigsministerium Maj 2008 Rigsfaellesskabet Udenrigsministeriets hjemmeside 8 juli 2008 Besogt 12 januar 2010 Strukturreformen Den Store Danske Besogt 12 januar 2010 Fra helhed til sundhed conmoto dk Besogt 12 januar 2010 Michael Kjaer Jonas 15 november 2006 Christianso betaler ikke sundhedsbidrag dr dk Hentet 12 august 2007 Antal grundskoler Undervisningsministeriet Hentet 14 1 2020 Antallet af folkeskoler er faldet med 23 procent 24 februar 2017 Hentet 10 marts 2017 Danmarks Riges Grundlov retsinformation dk 1953 06 05 Hentet 2014 02 25 Undervisningspligt Arkiveret 6 december 2013 hos Wayback Machine Besogt 25 maj 2013 Antal skoler Danske gymnasier Hentet 14 1 2002 Gymnasiale uddannelser Danmarks Statistik Hentet 14 1 2020 Universitetshistorie Kobenhavns Universitet Hentet 14 1 2020 Fordeling af studerende fra universitets hjemmeside Tal om danske universiteter 2018 Danske Universiteter Hentet 14 1 2020 Rank Order Area CIA 9 oktober 2008 Besogt 20 oktober 2008 a b Danmarks geografi hos Lexopen Besogt Besogt 1 februar 2010 Danmarks oer Politikens oplysning Hvilke oer er de 10 storste i Danmark efter areal og befolkning pa politiken dk 8 februar 2008 Besogt 7 februar 2010 Oversigt over verdens kystlinjer kort i storrelsesforhold 1 100 000 Sjaelland Blode bakker og stor slotte tgt dk Besogt 20 oktober 2008 Nyt hojeste punkt i Danmark Kort og Matrikelstyrelsen Se Google kort med de hojeste punkter markeret Abildgaard et al 2001 s 148 52 Klimanormaler DK DMI arkiveret fra originalen 4 august 2013 hentet 5 marts 2018 Grafik beviser det Jylland ER morkest samt koldest og vadest Ingenioren 28 oktober 2016 Hentet 28 oktober 2016 a b Meteorologiske ekstremer i Danmark Sidst opdateret 29 oktober 2013 Besogt 25 februar 2014 Danmarks arter arternes Danmark oversigt Gejrfuglen Ostjysk Biologisk Forening besogt 21 februar 2019 Fakta om Danmarks skove Fra Skovforeningens hjemmeside Hentet 5 juli 2014 Se Skov og naturstyrelsens rodliste for planter og dyr a b Udviklingen af landbrugslandet gennem seks artier fra 1954 til 2025 Miljo og Fodevareudvalget 2016 17 MOF Alm del Bilag 230 Folketinget dk 2017 a b World Heritage List UNESCO s hjemmeside besogt 8 februar 2018 Danmarks Statistik Statistikbanken Tabel NAN2 Real disponibel bruttonationalindkomst mv efter transaktion og prisenhed Hentet 15 juni 2021 Statistikbanken tabel RAS300 Beskaeftigede ultimo november efter branche DB07 sociookonomisk status alder og kon Hentet 15 juni 2021 Fiskeristatistisk Arbog 2016 Udgivet af Landbrugs og Fiskeristyrelsen december 2017 Landbrugsstyrelsens hjemmeside besogt 8 februar 2018 Dansk skibsfart rykker plads ned Nyhed pa Danske Rederiers hjemmeside 1 juli 2021 Pengepolitik i Danmark 3 udgave 2009 Danmarks Nationalbank EU s budget Hvor meget betaler og modtager Danmark EU Oplysningens hjemmeside Dateret 28 maj 2021 Hentet 15 juni 2021 Statistikbanken tabel SKTRYK Skattetryk efter tid og nationalregnskabsgrupper Hentet 14 juni 2021 Skatteministeriets hjemmeside Marginalskatten for samtlige skattepligtige i 2016 Dateret 1 marts 2016 Arkiveret fra originalen 10 februar 2018 Hentet 9 februar 2018 Statistikbanken tabel BB3 Betalingsbalance arlig efter land indtaegt udgift poster og tid Hentet 14 juni 2021 Danmarks udlandsformue Nationalbankens hjemmeside besogt 14 juni 2021 Det Okonomiske Rad Ledighed og londannelse Kapitel IIi i Dansk Okonomi efterar 2002 PDF Arkiveret PDF fra originalen 6 december 2013 Hentet 20 november 2013 Statistikbanken tabel AULP01 Fuldtidsledige i pct af arbejdsstyrken efter omrade alder og kon Danmarks Statistik Data hentet 18 juni 2021 Statistikbanken OFF13 Finansielle konti efter sektor konto konsolideret ukonsolideret aktiv passiv og finansielt instrument Hentet 20 november 2013 Nyt fra Danmarks Statistik nr 5022 20 december 2017 Offentligt kvartalsregnskab 3 kvt 2017 Kursstigninger mindsker offentlig nettogaeld Rekordstor stigning i den finansielle nettoformue Nyt fra Danmarks Statistik 29 marts 2021 nr 111 Vismaendene Her er de tre storste udfordringer for dansk okonomi Kronik af De Okonomiske Rads formandskab i JP Finans 10 januar 2018 Schou Poul artiklen Danmarks okonomi i Den Store Danske pa lex dk Hentet 18 juni 2021 Statistikbanken tabel IFOR41 Ulighedsmal malt pa aekvivaleret disponibel indkomst efter ulighedsmal og kommune Hentet 15 juni 2021 Vaekstvilkar i Danmark Arkiveret 17 september 2007 hos Wayback Machine pa oen dk Besogt 7 februar 2010 Nationmaster com besogt 21 februar 2019 Transportminiteriet april Redegorelse om Fremtidens godstransport Arkiveret 15 maj 2011 hos Wayback Machine s 1 2 Banedanmark Jernbanen i tal Arkiveret fra originalen 17 maj 2019 Hentet 2 juli 2019 Kastrup styrkes som Nordens storste lufthavn Borsen dk 7 februar 2008 Besogt 18 oktober 2008 FaergeAnalyse 2019 udgivet af Danske Rederier 11 april 2019 Country Profile Denmark BBC News Sidst opdateret 8 juli 2008 Besogt 18 oktober 2008 a b c Denmark The World Factbook 23 oktober 2008 a b c d e f g Energistatistik 2019 s 52 Energistyrelsen december 2020 PDF Hentet 18 juni 2021 Energistatistik 2013 s 4 Energistyrelsen december 2014 PDF Arkiveret PDF fra originalen 21 juli 2015 Hentet 17 juli 2015 Crude Oil Comparison CIA World Factbook Hentet 17 juli 2015 BEF5F Personer fodt pa Faeroerne og bosat i Danmark 1 januar efter kon alder og foraeldrenes fodested Hentet 14 juni 2021 BEF5G Personer fodt i Gronland og bosat i Danmark 1 januar efter kon alder og foraeldrenes fodested Hentet 18 juni 2021 Faeroske unge flygter til Danmark 30 august 2006 Gronlaendere bosiddende i Danmark PDF 6 juni 2007 Statistikbanken BEF1A07 Besogt 2 februar 2010 Nyt fra Danmarks Statistik tabel 2 1 Geografi og befolkning Arkiveret 6 februar 2010 hos Wayback Machine 1 februar 2010 P C Mathiessen 2012 Befolkning og samfund Handelshojskolens forlag H C Johansen 2005 Danmark i tal Bind 17 af Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie Abildgaard et al 2002 s 91 Befolkningsudvikling pa vimu info Besogt 2 februar 2010 Preben Etwil Den danske stamme 15 april 2008 Besogt 2 februar 2010 Statistikbanken tabel FRDK121 FRDK121 Befolkningsfremskrivning 2021 for hele landet efter herkomst kon og alder Danmarks Statistik Hentet 18 juni 2021 Languages across Europe Denmark Besogt 17 oktober 2008 Cramer amp Kirkegaard 1993 s 29 37 Sprog og dialekter syd for graensen Region Sonderjylland Schleswigs hjemmeside Besogt 8 februar 2018 Flertal af danskerne Religion er ikke meget vigtig i mit liv Artikel pa dr dk 7 november 2016 Danskerne dropper religion antallet af ikke troende i staerk vaekst Nyhed pa 31 oktober 2017 Statistikbanken tabel KM6 Folketal 1 januar efter kommune kon alder og folkekirkemedlemsskab Danmarks Statistik Hentet 18 juni 2021 Nyt fra Danmarks Statistik nr 226 6 juni 2002 Fortsat fald i folkekirkens medlemstal a b Religion i Danmark 2020 Center for Samtidsreligion Aarhus Universitet Udgivet 2021 Hvor mange af Danmarks kristne er ikke medlemmer af folkekirken Artikel pa religion dk 17 januar 2019 Hvor mange muslimer er der i Danmark Artikel pa Mandag Morgens hjemmeside 24 april 2020 Kuhle L og M Larsen 2017 Moskeer i Danmark II En ny kortlaegning af danske moskeer og muslimske bedesteder Center for Samtidsreligion Aarhus Universitet Dansk jodisk historie Det jodiske samfund i Danmark besogt 21 februar 2019 Life Satisfaction OECD Better Life Index Besogt 8 februar 2018 Jon Faber Den saerlige danske nationale identitet Information 22 marts 2013 Soren Christian Sorensen Hvad er dansk kultur Dagbladet Information 7 december 1999 Munk Petersen Trine 12 december 2016 Her er Bertel Haarders Danmarkskanon b dk Hentet 23 februar 2018 Undersogelser i Taenk og Rad og Resultater se Petersen 1997 s 119 Petersen Halvor 1997 Et stykke med leverpostej Danmarks nationalpalaeg Roskilde Museums Forlag ISBN 87 88563 34 0 Meyer amp Boyhus 2002 Holm 1997 s 9 Tal for kodforbruget per dansker fra Food and Agricultural Organisation of the United Nations FAO hentet fra Earthtrends org Arkiveret 27 august 2009 hos Wayback Machine angiver 145 9 kg for 2002 mens indenlandske tal fra Statistikbanen angiver noget lavere 109 8 kg for 2002 og 98 8 kg for 2005 Tal fra Danmarks Fodevareforskning Danskerne holder fast ved familiemaltidet Arkiveret 3 august 2012 hos Archive is Flaesk er hele Danmarks nationalret Politiken dk Mads Kolby 15 maj 2010 De eneste Shubi der dur Berlingske Hentet 21 maj 2019 Stefan Hansen 4 april 2010 2010 bliver Shu bi duas ar Gaffa Hentet 6 januar 2012 Abildgaard et al 2001 s 271 56th Annual GRAMMY Awards Nominees Volbeat giver en koncert i Danmark i 2015 et smukt sted GAFFA Hentet 3 12 2014 Brown August 6 december 2016 Lukas Graham grows up and finds Grammy acclaim with 7 Years Los Angeles Times Hentet 19 december 2016 Wilson Samantha 12 december 2016 Lukas Graham Kills It at 2016 BBC Music Awards With 7 Years Hollywood Life Hentet 19 december 2016 Blake Liza 12 december 2016 BBC Music Awards Adele Coldplay The 1975 Win Top Honors Billboard Hentet 19 december 2016 Nikoline Vestergaard 13 november 2010 Succes smadrede vores aegteskaber Sondagsavisen Hentet 6 januar 2012 Engang var Danmark verdens Hollywood snart kan du se alle filmene gratis TV 2 Lorry Hentet 14 1 2020 Dansk filmhistorie 1896 2009 Det Danske Filminstitut Hentet 14 1 2020 Country profile Denmark pa news bbc co uk Besogt 3 februar 2010 Abildgaard et al 2001 s 282 Weltfilmproduktionsbericht Auszug Arkiveret 27 september 2007 hos Wayback Machine Screen Digest Juni 2006 s 205 207 besogt 15 juni 2007 tysk Nogletal Det danske filminstitut Besogt 23 februar 2018 Arkiveret fra originalen 28 december 2017 Hentet 23 februar 2018 a b Abildgaard et al 2001 s 235 Kallerupstenen Ansgarkirken Kulturarv dk Besogt 23 februar 2018 Else Roesdahl Vikingerners verden s 16 18 Gyldendal 4 udgave 1993 ISBN 87 00 15666 3 Lars Bo Jensen H C Andersen den storste forfatter nogensinde Februar 2004 Besogt 25 januar 2010 Nobel Prize in Literature 1917 Nobel Foundation Arkiveret fra originalen 2008 10 21 Hentet 2008 10 17 Nobel Prize in Literature 1944 Nobel Foundation Arkiveret fra originalen 2008 10 21 Hentet 2008 10 17 Viking Houses from Viking Denmark Hentet 14 november 2009 Introduction to the Restoration of Danish Wall Paintings From the National Museum of Denmark Arkiveret 24 november 2009 hos Wayback Machine Retrieved 11 November 2009 Churches and cathedrals From VisitDenmark Arkiveret 17 juli 2011 hos Wayback Machine Retrieved 5 December 2009 Kronborg UNESCO World Heritage Site Retrieved 11 November 2009 The History of Rosenborg Castle Retrieved 7 December 2009 Kathy Marks 27 juni 2007 World Heritage honour for daring Sydney Opera House The Independent Independent News amp Media Arkiveret fra originalen 2010 01 08 Hentet 14 september 2009 BibliografiAbildgaard et al Hanne 2001 Bogen om Danmark Nordisk Bog Center A S ISBN 87 7789 096 5 Brinckmann Henning Poulsen Jens Aage 1999 Da Danmark blev mindre og verden storre Gyldendal ISBN 87 00 32578 3 Clasen Gry Fibiger Helle 2003 Demokratiske ojebliksbilleder CDR forlag ISBN 87 7841 339 7 Cramer Jens Kirkegaard Peter 1993 Dansk sproglaere for nordmaend Gyldendal ISBN 82 417 0675 8 Deurs Piet van 1996 Spillet om magten myte og virkelighed 1 Kobenhavn DR Multimedie ISBN 87 7047 545 8 Ebbesen Klaus 1993 Danske regenter og deres tid Munksgaard ISBN 87 16 10401 3 Gammelgaard Frederik Sorensen Niels 1998 Danmark en demokratisk stat Alinea ISBN 87 23 00280 8 Holm Lotte 1996 Den danske madkultur i Overgaard Tina Hansen Martin Winther Den danske madkultur Kulturprofilen Kulturministeriet ISBN 87 87361 47 7 Holm Svendsen Niels 1999 Rock n roll og nylon Gyldendal ISBN 87 00 33780 3 Ingvorsen Leif 1981 Danmarks i syv arhundrede 1100 1800 Gad ISBN 87 12 52460 3 Jensen Ole Helmer 1990 Modstand og befrielse Munksgaard ISBN 87 16 10540 0 Jorgensen Gitte 1995 Sadan styres Danmark Flachs ISBN 87 7826 031 0 Kjersgaard Erik 1993 Danmarks historie Aschehoug ISBN 87 11 12195 5 Meyer Claus Boyhus Else Marie 2002 Dansk mad og madkultur arkiveret fra originalen 2008 09 28 hentet 2018 02 23 Munksgaard Knud 2000 Demokratiet i arbejde Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck ISBN 87 17 06963 7 Scocozza Benito 1997 Politikens bog om danske monarkier Politikens forlag ISBN 87 567 5772 7 Scocozza Benito Jensen Grethe 1999 Danmarkshistoriens Hvem Hvad og Hvornar Kobenhavn Politikens Forlag ISBN 87 567 6094 9 Simonsen Kjartan 2000 Danske regenter og deres tid Alinea ISBN 87 23 00641 2 Skovmand Sven 1980 Historie 3 Munksgaard ISBN 87 16 08135 8 redaktionen for vastsverige com Ockero turistinformation red Ulon Dannemark Naturreservat Goteborgs skargard vastsverige com Turistradet Vastsverige Eksterne henvisninger Sosterprojekter med yderligere information Billeder og medier fra Wikimedia Commons Citater fra Wikiquote Opslag i Wikiordbogen Rejseguide fra Wikivoyage nyt projekt Portal Danmark Pa dansk Statsministeriets hjemmeside Folketingets officielle hjemmeside Danmarks Statistik DMI vejr klima og hav Turistinformation om DanmarkPa engelsk The World Factbook om Danmark Danmark pa det nu frie Encyclopaedia Britannica Eleventh Edition kan findes pa s 23 43 Portal Danmark LA ikon Koordinater 56 N 10 O 56 N 10 O 56 10Hentet fra https da wikipedia org w index php title Danmark amp oldid 10806815, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.