fbpx
Wikipedia

Folkekirken

Folkekirken eller Den danske folkekirke er en evangelisk-luthersk kirke, der som det største kirkesamfund i Danmark indtager en grundlovsfæstet særstilling i den danske stat.

Per 1. januar 2020 var 74,3 pct. af befolkningen registreret som medlem af Folkekirken, og andelen har længe været faldende. Endvidere er et ikke opgjort antal danskere bosiddende i udlandet også medlem af folkekirken.

Folkekirken styres lokalt af menighedsråd valgt af medlemmerne i et sogn, underlagt provstier, stifter og kirkeministeriet. Der er 10 stifter i Danmark og ét for Grønland. Stifterne ledes af biskopper. Rammerne er fastlagt af Folketinget via lovene. Forholdet til staten er fastlagt i grundloven, men der er ikke enighed om, hvorvidt folkekirken er en egentlig statskirke. Folkekirken har ingen egne centrale organer, som bestemmer kirkens holdninger, hvorfor mange retninger inden for luthersk kristendom er repræsenteret, men i sidste ende er Folketinget kirkens øverste myndighed. Biskoppen kan dog lave retningslinjer for det enkelte stift. Biskopperne mødes til uformelle bispemøder men udgør ikke et samlet organ.

Altertavle. Kors

Folkekirken bygger på den evangelisk-lutherske lære, som blev indført i kirken i Danmark ved reformationen i 1536. Indtil da var Danmark officielt romersk-katolsk. De lutherske kirker er fremherskende i Norden, Nordtyskland, Estland, Letland, dele af USA og Namibia. Folkekirken indgik i 2010 i Porvoo-fællesskabet sammen med andre lutherske og anglikanske kirker. Luthersk kristendom regnes med til protestantismen.

Indholdsfortegnelse

Roskilde domkirke, alter.

Indtil gennemførelsen af den lutherske reformation i Danmark i 1536 havde den romersk-katolske kirke nydt stor autonomi og været økonomisk privilegeret. Med indførelsen af reformationen blev kirkernes og klostrenes jorde underlagt kongemagten, og der blev oprettet en statskirke med kongen som den øverste myndighed. Kongens magt over kirken blev yderligere styrket i forbindelse med indførelsen af enevælden i 1660. Den lutheranske kirke var dog ikke den eneste tilladte religion i Danmark, eftersom Den Katolske Kirke i Danmark, Det mosaiske trossamfund og Den Reformerte Kirke blev anerkendte trossamfund ved kongelig resolution i 1682. Ved Grundlovens vedtagelse i 1849 blev der indført religionsfrihed, og i den forbindelse valgte man at benytte udtrykket folkekirke for at understrege, at kirken var i overensstemmelse med folkets flertal[kilde mangler].

Begrebet "folkekirke" hævdes at stamme fra den tyske teolog og filosof Friedrich Schleiermacher.

Kirkeforfatning

Ifølge Grundlovens § 66 skal Folkekirkens forfatning ordnes ved lov, en såkaldt løfteparagraf, der er videreført uændret fra Junigrundloven af 1849. Hensigten var, at der skulle vedtages kirkelov, der fastsatte, hvordan folkekirken selv kunne bestemme eller i det mindste være medbestemmende om egne forhold. Der findes forskellige love, som regulerer specifikke forhold inden for folkekirken, men der er aldrig lavet en samlet lov om kirkens styreform og indre forhold. Emnet har til stadighed været diskuteret, idet nogle ønsker centrale organer i folkekirken, f.eks. en central synode eller folkevalgte stiftsråd. Der har fire gange været nedsat kommissioner (1853-54 og 1868-70) eller udvalg (1904-07 og 1928-40) til at løse spørgsmålet, der alle har udarbejdet forslag til en kirkeforfatning, men hver gang har Folketinget afvist gennemførelsen, og der har været intern uenighed i udvalgene. Både internt i Folkekirken og i Folketinget er emnet kontroversielt. Tilhængerne af en reform nævner demokratisering og medlemsindflydelse, kirkens mulighed for at tale med en samlet stemme, og at en kirke ikke bør være underlagt politisk styring. Tilhængerne af status quo hævder, at et kirkeligt selvstyre risikerer at føre til politisering, skade kirkens bredde (der er traditionelt plads til både grundtvigianere og Indre Mission), at den nuværende ordning fungerer udmærket, og at et selvstyre kan føre til total adskillelse af kirke og stat.

Medlemstal og gudstjenestedeltagelse

Folkekirkens medlemsprocent for hele landet har faldet for hvert år siden i hvert fald 1990, hvor der var en medlemsprocent på 89,3 frem til 2020, hvor der var en medlemsprocent på 74,3.

Hvis man alene kigger på den del af den danske befolkning, som har dansk oprindelse, er faldet mindre markant: her er sket et fald i andelen, som er medlemmer af Folkekirken, fra ca. 90 % i 2002 til 85,9 % i 2017. Størrelsen af faldet i Folkekirkens relative medlemsandel af befolkningen må primært tilskrives demografiske ændringer med en større andel af befolkningen med udenlandsk familiebaggrund (indvandring). Blandt indvandrere og efterkommere af indvandrere er andelen af medlemmer af Folkekirken endvidere faldet fra ca. 16,5 % i 2002 over ca. 11 % i 2011 til ca. 8,8 % i 2017. Disse tal fortæller ifølge religionssociolog Peter Lüchau, at Folkekirken har godt styr på sine medlemmer.

I 2009 udgjorde indvandrere ca. 1 % af Folkekirkens samlede medlemsskare., og hvad angår indvandreres aldersfordeling, så viste tal fra 2011, at kun i aldersgruppen af indvandrere over 75 år, var mere end 50 % af aldersgruppen medlemmer af Folkekirken. Blandt indvandrere fra andre nordiske lande, samt indvandrere fra lande med store evangelisk-lutherske kirkesamfund som f.eks. Tyskland og Holland, er der faktisk ifølge tal fra 2009 tale om en ganske pæn medlemsprocent af Folkekirken, når sammenlignes med indvandrere fra andre lande.

Den højeste medlemsandel af befolkningen (1. januar 2016) finder man i Vester Alling Sogn med 97,3% (97,2% i 2015), mens den laveste medlemsandel findes i Tingbjerg Sogn med 14,3% (14,7% i 2015).

Københavns Stift er, med en medlemsprocent på 56,4, det af alle stifter i landet med den mindste medlemsandel, mens Viborg Stift, med en medlemsprocent på 83,9, er det af alle stifter med den højeste medlemsandel.

En undersøgelse i 2008 viste at ca. 2,4 % af danskerne går til gudstjeneste på ugentlig basis.

Udmeldelse af Folkekirken

Udmeldelse af Folkekirken (ophør af medlemskab) er reguleret af samme lovgivning. Man kan udmelde sig ved skriftlig henvendelse til bopælssognet, hvilket er gratis. Er den, der ønsker udmeldelse, under 18 år, kræves forældrenes samtykke. 20,2 % af Folkekirkens medlemmer var pr. 1. januar 2013 under 18 år gamle.

Derudover bliver man udmeldt, hvis man tilslutter sig et trossamfund udenfor Folkekirken. Desuden kan man ekskluderes fra folkekirken ved at stille sig uden for folkekirkens bekendelsesgrundlag. Siden indførelsen af medlemsloven i 1991 er ét medlem blevet indstillet til eksklusion af Folkekirken, nemlig kirketjener Steen Ribers fra Skt. Andreas Kirke i Københavns Stift. Sagen er kendt som Ribers-sagen og blev afsluttet ved domsafsigelse i Højesteret i 2005, hvor Steen Ribers fik medhold, idet Højesteret erklærede eksklusionen ugyldig.

Dåbstal og indmeldelsestal

Man bliver medlem af folkekirken ved dåben eller ved senere indmeldelse på baggrund af dåb foretaget i et andet kirkesamfund. Borgere, der for første gang indrejser til Danmark, kan også efter eget ønske lade sig registrere som medlem af Folkekirken. Nærmere bestemmelser omkring medlemskab og ophør af medlemskab af Folkekirken er reguleret efter “Bekendtgørelse om stiftelse og ophør af medlemskab af folkekirken” af 19. juni 2012, i henhold til §4 i medlemskabsloven fra 2012.

Over 40.000 bliver døbt i Folkekirken om året. I 2016 var dåbstallet 42.026, en stigning på 1.951 dåb eller ca, 4,9% i forhold til året før. Stigningen i dåbstallet ser ud til at forsætte, idet der i 2018 blev foretaget 42.335 dåb i folkekirken.

Mens næsten 90 % af de, der dør, er medlemmer af Folkekirken, er dåbsprocenten (procentdelen af en børneårgang, der bliver døbt, inden de fylder 1 år) i 2016 nede på ca. 62 % af en årgang.

Antallet af indmeldelser i Folkekirken steg ifølge de nyeste opgørelser med ca. 2,5% fra 2015 til 2016, svarende til yderligere 932 indmeldelser i 2016 i forhold til 2015.

Blandt de evangelisk-lutherske nationale kirker i Norden har Folkekirken med sine 74,7% medlemmer den højeste relative medlemsandel for tiden. De øvrige nordiske kirkers medlemsandel er Norge: 70,6 % (2018), Finland: 69,8 % (2018), Island: 67,2 % (2018), og Sverige: 59,4 % (2018).

Folkekirken bestyres af Kirkeministeriet og den til enhver tid siddende kirkeminister er den øverste administrative autoritet. Folkekirken har ingen egen synode, men når det er nødvendigt kan Folketinget i stedet fungere som sådan. Administrativt er kirken inddelt i elleve stifter, hver under ledelse af en biskop (heraf en på Grønland. Den færøske kirke er pr. 29. juli 2007 blevet selvstændig og er ikke længere en del af folkekirken). Disse elleve stifter er igen underinddelt i 103 provstier (november 2019), 1340 pastorater og pr. 1. januar 2011, 2163 (november 2019) sogne, hvor findes ca. 2400 kirker. Folkekirken har i alt ca. 2400 sognepræster, og sognene bestyres af 2200 menighedsråd med i alt ca. 18.000 menighedsrådsmedlemmer (i denne tekst er tallene for pastorater, kirker, sognepræster og menighedsråd ikke korrigeret efter den færøske kirkes adskillelse fra folkekirken, men antallet af provstier og sogne er).

Folkekirken finansieres via kirkeskatter, der pålignes medlemmer af folkekirken, og som opkræves af staten via skattemyndighederne. Den blev indført i 1920 efter, at den hidtidige jordtiende var blevet afskaffet med tiendeafløsningen. Derudover modtager folkekirken årligt et bloktilskud fra den danske stat i henhold til Grundloven §4. I den statslige administration varetager folkekirken civilregistrering i Danmark med undtagelse af Sønderjylland.

Folkekirkens indtægter og udgifter er årligt på ca. 6 mia. kroner. I 2004 var det på indtægtssiden sådan, at landskirkeskatten, der går til Folkekirkens Fællesfond, udgjorde 954 mio. kroner, mens lokal kirkeskat udgjorde 3.878 mio. kroner, dvs. at kirkeskatterne udgjorde knap 80% af indtægterne. Dertil kom andre indtægter på 540 mio. kroner (knap 9%) og et bloktilskud på 704 mio. kroner (knap 12%), som primært går til præstelønninger. Præster har siden 1969 været ansat som statslige tjenestemænd i Kirkeministeriet som ansættelsesmyndighed.

De fleste kirkebygninger er selvejende, men i 2003 fandtes der stadig 16, der ikke var selvejende. Før tiendeafløsningen var det ganske normalt, at en privat person ejede kirketienden og dermed også havde ansvaret for kirkebygningen.

Folkekirken varetager dele af civilregistreringen (registrering af fødsel, navneskift, død m.v.) for alle borgere. Det gælder dog ikke i Sønderjylland (de sønderjyske landsdele), hvor dette arbejde udføres af kommunerne. Det skyldes, at civilregistrering blev overført fra kirken til kommunerne i 1873, da området hørte under Prøjsen, og ordningen blev fortsat efter Genforeningen i 1920. Efter folkekirkens overgang til elektronisk personregistrering samt vedtagelse af ny navnelov i 2005, kan sognene i Sønderjylland dog godt gennemføre navneændringer for borgere, der ikke er født i Sønderjylland.

Begravelsesanmodninger behandles i hele landet af den lokale begravelsesmyndighed (den kirkebogsførende sognepræst eller kordegnen) i enten bopælssognet eller i enkelte tilfælde i hændelsessognet.

Kritik fra ikke-medlemmer, der måtte henvende sig til folkekirken for at registrere børnefødsler, medførte, at kirkeminister Bertel Haarder i 2005 indførte en ordning, hvorved man kunne sende fødselsanmeldelser til et enkelt centralt kontor i Lolland-Falsters Stift i stedet for til den lokale folkekirke. Fra 1. oktober 2010 ophørte kravet om, at forældrene selv skulle anmelde deres barns fødsel. Dette foretages nu af jordemoderen (kun hvis der slet ikke har været en jordemoder til stede ved fødslen, skal forældrene selv foretage fødselsanmeldelse).

Med fremkomsten af digital signatur (i 2007-2008) og NemID (i 2010) er spørgsmålet om henvendelse til et bestemt kirkekontor dog i vid udstrækning blevet afløst af digitale selvbetjeningsløsninger for borgerne. 1. december 2013 trådte anden bølge af bestemmelserne om obligatorisk digital selvbetjening i kraft for folkekirkens vedkommende, hvilket betyder, at det efter denne dato er blevet obligatorisk for borgerne at anvende en række digitale selvbetjeningsløsninger i forhold til civilregistrering (faderskab, anmeldelse om navngivning (uden dåb), navneændring og begravelsesanmodning) - enkelte undtagelser fra kravet om brug af obligatoriske digitale selvbetjeningsløsninger forekommer dog, især i spørgsmålet om begravelsesanmodning.

Efter reformationen og indtil 1849 var kirken en del af staten. I Kongeloven fra 1665 krævedes det af kongen, at han skulle opretholde den augsburgske bekendelse i rigerne og skærme rigerne mod kættere. Kongen proklameredes som kirkens og gejstlighedens øverste styrer, med myndighed over alt hvad der vedkom gudstjenester og kirkelige sammenkomster.:146 Religionen og kirkestyrelsen var et statsanliggende, og det var ikke muligt at træde ud af kirken.:239

I løbet af 1700-tallet fremkom krav om åndelig frihed, og i praksis svækkedes statskirkens krav om f.eks. tvungen kirkegang. Med Junigrundloven i 1849 blev den lovgivningsmæssige konsekvens taget.:239 Grundloven gav frihed til at udøve gudsdyrkelse efter eget valg (oprindelig § 81, nuværende § 67), uden at valget har indflydelse på de borgerlige rettigheder og pligter (opr. § 84, nu § 70). Staten understøtter folkekirken (§ 4), men staten er i retslig henseende religionsløs, f.eks. er der intet krav om at kirkeministeren eller andre regeringsmedlemmer eller indbyggere skal være medlem af folkekirken.:240

Folkekirkens lovgivningsmæssige forhold er dog fortsat afgjort af staten. Junigrundloven 'lovede' at Folkekirkens forfatning ordnes ved lov (opr. § 80, nu § 66), en såkaldt løfteparagraf. Der er imidlertid stadig ikke udarbejdet en sådan forfatning, og i praksis er denne paragraf i Grundloven blevet fortolket som ordnes ved lovgivning.:242 Denne lovgivning har inkluderet emner som af mange er blevet betragtet som tilhørende folkekirkens indre (og ikke blot ydre) forhold, såsom muligheden for kvindelige præster vedtaget ved lov i 1947 trods modstand fra flere biskopper.:294 Efter at ligestillings- og kirkeminister Manu Sareen i 2012 ved forordning indførte mulighed for folkekirkelig vielse af personer af samme køn (uden fuld accept fra alle biskopper, men også uden at nogen biskopper direkte sagde nej), anlagde en persongruppe sag som endte ved Højesteret. Højesteret afviste at ministeren havde handlet grundlovsstridigt, og angav som del af begrundelsen for afgørelsen:

Lovgivningsmagten og regeringen har ikke pligt til forud for regulering af folkekirkens forhold at høre nogen kirkelig instans. Uanset dette skete der forud for den gennemførte ordning bl.a. inddragelse af landets biskopper.

Gør dette folkekirken til en statskirke? Nogle mener ja, eller i praksis ja. Andre mener nej. Tidligere kirkeminister Mette Bock fastholdt i et interview mod slutningen af sin embedsperiode, at der er forskel på statskirke og folkekirke:

”Det har været min opgave at sørge for, at de to ikke støder sammen. For i Danmark har vi ikke en statskirke, men en folkekirke. Men der har været et eksempel undervejs i min periode, hvor de to er stødt sammen,” erkender hun.

Kirkehistorier og professor Martin Schwarz Lausten fastholder også forskellen, men påpeger samtidig det indviklede forhold:

Har vi da en folkekirke eller en statskirke? Grundloven afviser selv gennem sit ordvalg, at vi har en statskirke. Endvidere gælder, at statskirke har man der, hvor alle, som fødes i det pågældende land, automatisk bliver medlemmer af landets kirke, og hvor samtlige beslutninger af både åndelig, indrekirkelig og verdslig art træffes af statslige organer. Sådan forholder det sig ikke i Danmark, hvor man frivilligt skal indmeldes, dersom man ønsker medlemsskab. På den anden side er der statskirkelige træk, idet regenten iflg. Grundloven skal være medlem af den evangelisk-lutherske folkekirke, og staten skal iflg. Grundloven støtte netop denne kirke frem for andre. Lovgivning og administration af den udføres af folketing og kirkeministerium med den rent politisk udnævnte minister i spidsen, statsoverhovedet udnævner efter indstilling biskopper, det offentlige opkræver kirkeskatten på kirkens vegne og lader folkekirken foretage personregistreringen. Sammenfattende kan man sige, at vi har en folkekirke med stærke statskirkelige træk.

(fremhævelse i originalen)

I Danske Lov 2-1-1 hedder det:
"Den Religion skal i Kongens Riger og Lande alleene tilstædis, som overeens kommer med den Hellige Bibelske Skrift, det Apostoliske, Nicæniske og Athanasii Symbolis, og den Uforandrede Aar et tusind fem hundrede og tredive overgiven Augsburgiske Bekiendelse, og Lutheri liden Catechismo."
Folkekirkens bekendelsesskrifter er således:

Det bedst kendte ritual i Folkekirken er givetvis søndagens gudstjeneste med nadver (formelt kaldet højmesse), men herudover udfører folkekirken også en række andre ritualer, hvoraf de vigtigste er dåb, vielser og begravelser. Ritualerne udføres på grundlag af de forskrifter, som er fastsat i den til enhver tid gældende ritualbog, aktuelt i "Ritualbog (Gudstjenesteordning for Den Danske Folkekirke)" autoriseret ved kongelig resolution af 12. juni 1992. Når en ny gudstjenesteordning sættes i kraft, forbliver tidligere ordninger dog stadig gyldige, så derfor kan man også i Folkekirken anvende ritualer som foreskrevet i tidligere ordninger. De væsentligste ordninger siden reformationen har været Kirkeordinansen fra 1537 – udgivet umiddelbart efter reformationen – og Kirkeritualet fra 1685, der i lange tider udgjorde en slags "grundlov" for Folkekirken. Hertil kom visse mere generelle bestemmelser "om religionen og gejstligheden" i anden bog af Christian V's Danske Lov fra 1683. Senere betydende ritualbøger har været ritualbøgerne fra 1895 og 1912.

Ud over de normale gudstjenestersøn- og helligdage er der særligt fire begivenheder i livsforløbet, hvor folk søger folkekirkens rituelle rammer, nemlig dåb, konfirmation, bryllup og begravelse.

En række folkekirker afholder gudstjenester og aktiviteter målrettet børn og deres forældre, såsom familiegudstjenester, babysalmesang og pastagudstjeneste/spaghettigudstjeneste. Af disse kan familiegudstjenester ligge på højmessens plads, mens de øvrige arrangementer normalt foregår på andre tidspunkter.

Forud for konfirmation er et forløb med konfirmationsforberedelse gennem 7. eller 8. klassetrin. Mange kirker har desuden minikonfirmander nogle år tidligere, hvilket kan sammenlignes med konfirmationsforberedelse uden konfirmation (men måske en markering i kirken af forløbets afslutning).

En række foreninger med forskellige teologiske standpunkter arbejder inden for folkekirkens bekendelse. Efter vækkelserne i 1800-tallet opstod missionsbevægelserne, Indre Mission, Luthersk Mission og Evangelisk Luthersk Mission, Tidehverv, Grundtvigianisme, og i kølvandet blev der oprettet en række ydremissionsselskaber: Dansk Ethioper Mission, Sudan Missionen, Den Danske Israelsmission, Danmission og Folkekirkens Nødhjælp.

Inden for ungdomsarbejde findes der bl.a. Økumenisk ungdom, Kristeligt Forbund for Studerende, KFUM og KFUK, Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF, Danmarks Kristelige Gymnasiastbevægelse, Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler, Børne- og UngdomsOase, Luthersk Missions Ungdom og Indre Missions Unge.

  1. Undtagelsen er kongen/regenten, som skal tilhøre den evangelisk-lutherske kirke (§ 6), som er den danske folkekirke (§ 4).
  2. Eksemplet gjaldt et forslag om lovmæssigt at tillade ikke-teologer under visse omstændigheder at blive præster. Forslaget var kommet fra kirkelig side, men blev afvist fra politisk side i folketingets kirkeudvalg.
  1. . fra originalen 24. februar 2017. Hentet 24. februar 2017.
  2. . fra originalen 10. april 2020. Hentet 10. oktober 2020.
  3. 27. august 2019 hos Wayback Machine (Danmarks Statistik, tilgået 2019-08-27)
  4. . fra originalen 23. august 2011. Hentet 3. august 2011.
  5. . fra originalen 1. september 2019. Hentet 16. september 2019.
  6. (PDF). (PDF) fra originalen 26. september 2020. Hentet 16. september 2019.
  7. . fra originalen 14. marts 2017. Hentet 13. marts 2017.
  8. . fra originalen 15. marts 2017. Hentet 14. marts 2017.
  9. . fra originalen 15. marts 2017. Hentet 14. marts 2017.
  10. (PDF). (PDF) fra originalen 15. marts 2017. Hentet 14. marts 2017.
  11. . fra originalen 14. marts 2017. Hentet 13. marts 2017.
  12. . fra originalen 15. marts 2017. Hentet 14. marts 2017.
  13. (PDF). (PDF) fra originalen 16. februar 2015. Hentet 14. marts 2017.
  14. Tjek |url= (hjælp). Kristeligt Dagblad. 10. juni 2008. fra originalen 22. februar 2014. Hentet 14. marts 2017.
  15. . fra originalen 4. marts 2016. Hentet 11. august 2013.
  16. . fra originalen 13. oktober 2018. Hentet 28. december 2019.
  17. . fra originalen 21. oktober 2019. Hentet 28. december 2019.
  18. . fra originalen 15. marts 2017. Hentet 14. marts 2017.
  19. . fra originalen 20. februar 2019. Hentet 20. februar 2019.
  20. . fra originalen 15. marts 2017. Hentet 14. marts 2017.
  21. . fra originalen 15. marts 2017. Hentet 14. marts 2017.
  22. . fra originalen 18. oktober 2017. Hentet2019-04-30.
  23. . fra originalen 17. juni 2018. Hentet 12. juli 2018.
  24. . fra originalen 9. maj 2019. Hentet 20. februar 2019.
  25. . fra originalen 28. september 2007. Hentet 15. juni 2011.
  26. Schwarz Lausten, Martin (2004). Danmarks kirkehistorie (3. udgave). Gyldendal. ISBN 87-02-02701-1.
  27. (PDF). (PDF) fra originalen 23. marts 2017. Hentet 14. januar 2020.
  28. 29. december 2019 hos Wayback Machine, Kristeligt Dagblad 23. februar 2019
  29. . fra originalen 29. december 2019. Hentet 14. januar 2020.
  30. Schwarz Lausten, Martin (2018). Kirkens historie i Danmark. Pavekirke - Kongekirke - Folkekirke (3. udgave). Eksistensen. s. 118. ISBN 978-87-410-0397-9.
  31. 18. maj 2016 hos Wayback Machine på hjemmesiden "Nordisk liturgi"
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Folkekirken
folkekirken, evangelisk, luthersk, kirke, danmark, største, kirkesamfund, grundlovsfæstet, særstilling, sprog, overvåg, rediger, omdirigeret, danske, folkekirke, eller, danske, folkekirke, evangelisk, luthersk, kirke, største, kirkesamfund, danmark, indtager, . Folkekirken evangelisk luthersk kirke i Danmark det storste kirkesamfund med grundlovsfaestet saerstilling Sprog Overvag Rediger Omdirigeret fra Danske folkekirke Folkekirken eller Den danske folkekirke er en evangelisk luthersk kirke der som det storste kirkesamfund i Danmark indtager en grundlovsfaestet saerstilling i den danske stat Per 1 januar 2020 var 74 3 pct af befolkningen registreret som medlem af Folkekirken og andelen har laenge vaeret faldende 1 2 3 Endvidere er et ikke opgjort antal danskere bosiddende i udlandet ogsa medlem af folkekirken 2 Folkekirken styres lokalt af menighedsrad valgt af medlemmerne i et sogn underlagt provstier stifter og kirkeministeriet Der er 10 stifter i Danmark og et for Gronland Stifterne ledes af biskopper Rammerne er fastlagt af Folketinget via lovene Forholdet til staten er fastlagt i grundloven men der er ikke enighed om hvorvidt folkekirken er en egentlig statskirke Folkekirken har ingen egne centrale organer som bestemmer kirkens holdninger hvorfor mange retninger inden for luthersk kristendom er repraesenteret men i sidste ende er Folketinget kirkens overste myndighed Biskoppen kan dog lave retningslinjer for det enkelte stift Biskopperne modes til uformelle bispemoder men udgor ikke et samlet organ Altertavle Kors Folkekirken bygger pa den evangelisk lutherske laere som blev indfort i kirken i Danmark ved reformationen i 1536 Indtil da var Danmark officielt romersk katolsk De lutherske kirker er fremherskende i Norden Nordtyskland Estland Letland dele af USA og Namibia Folkekirken indgik i 2010 i Porvoo faellesskabet sammen med andre lutherske og anglikanske kirker Luthersk kristendom regnes med til protestantismen Indholdsfortegnelse 1 Historie 1 1 Kirkeforfatning 2 Medlemstal udmeldelse og dab 2 1 Medlemstal og gudstjenestedeltagelse 2 2 Udmeldelse af Folkekirken 2 3 Dabstal og indmeldelsestal 3 Organisation og okonomi 4 Civilregistrering 5 Statskirke og eller folkekirke 6 Bekendelsesskrifter 7 Ritualer og liturgi 8 Folkekirkens aktiviteter 9 Kirkelige foreninger i folkekirken 10 Se ogsa 11 Eksterne henvisninger 12 Noter 13 ReferencerHistorie Rediger Roskilde domkirke alter Indtil gennemforelsen af den lutherske reformation i Danmark i 1536 havde den romersk katolske kirke nydt stor autonomi og vaeret okonomisk privilegeret Med indforelsen af reformationen blev kirkernes og klostrenes jorde underlagt kongemagten og der blev oprettet en statskirke med kongen som den overste myndighed Kongens magt over kirken blev yderligere styrket i forbindelse med indforelsen af enevaelden i 1660 Den lutheranske kirke var dog ikke den eneste tilladte religion i Danmark eftersom Den Katolske Kirke i Danmark Det mosaiske trossamfund og Den Reformerte Kirke blev anerkendte trossamfund ved kongelig resolution i 1682 4 Ved Grundlovens vedtagelse i 1849 blev der indfort religionsfrihed og i den forbindelse valgte man at benytte udtrykket folkekirke for at understrege at kirken var i overensstemmelse med folkets flertal kilde mangler Begrebet folkekirke haevdes at stamme fra den tyske teolog og filosof Friedrich Schleiermacher 5 Kirkeforfatning Rediger Ifolge Grundlovens 66 skal Folkekirkens forfatning ordnes ved lov en sakaldt lofteparagraf der er viderefort uaendret fra Junigrundloven af 1849 Hensigten var at der skulle vedtages kirkelov der fastsatte hvordan folkekirken selv kunne bestemme eller i det mindste vaere medbestemmende om egne forhold 6 Der findes forskellige love som regulerer specifikke forhold inden for folkekirken men der er aldrig lavet en samlet lov om kirkens styreform og indre forhold Emnet har til stadighed vaeret diskuteret idet nogle onsker centrale organer i folkekirken f eks en central synode eller folkevalgte stiftsrad Der har fire gange vaeret nedsat kommissioner 1853 54 og 1868 70 eller udvalg 1904 07 og 1928 40 til at lose sporgsmalet der alle har udarbejdet forslag til en kirkeforfatning men hver gang har Folketinget afvist gennemforelsen og der har vaeret intern uenighed i udvalgene 6 Bade internt i Folkekirken og i Folketinget er emnet kontroversielt Tilhaengerne af en reform naevner demokratisering og medlemsindflydelse kirkens mulighed for at tale med en samlet stemme og at en kirke ikke bor vaere underlagt politisk styring Tilhaengerne af status quo haevder at et kirkeligt selvstyre risikerer at fore til politisering skade kirkens bredde der er traditionelt plads til bade grundtvigianere og Indre Mission at den nuvaerende ordning fungerer udmaerket og at et selvstyre kan fore til total adskillelse af kirke og stat Medlemstal udmeldelse og dab RedigerMedlemstal og gudstjenestedeltagelse Rediger Folkekirkens medlemsprocent for hele landet har faldet for hvert ar siden i hvert fald 1990 hvor der var en medlemsprocent pa 89 3 frem til 2020 hvor der var en medlemsprocent pa 74 3 2 Hvis man alene kigger pa den del af den danske befolkning som har dansk oprindelse er faldet mindre markant her er sket et fald i andelen som er medlemmer af Folkekirken fra ca 90 i 2002 til 85 9 i 2017 7 Storrelsen af faldet i Folkekirkens relative medlemsandel af befolkningen ma primaert tilskrives demografiske aendringer med en storre andel af befolkningen med udenlandsk familiebaggrund indvandring 8 9 10 7 Blandt indvandrere og efterkommere af indvandrere er andelen af medlemmer af Folkekirken endvidere faldet fra ca 16 5 i 2002 over ca 11 i 2011 8 til ca 8 8 i 2017 7 11 Disse tal fortaeller ifolge religionssociolog Peter Luchau at Folkekirken har godt styr pa sine medlemmer 7 I 2009 udgjorde indvandrere ca 1 af Folkekirkens samlede medlemsskare 12 og hvad angar indvandreres aldersfordeling sa viste tal fra 2011 at kun i aldersgruppen af indvandrere over 75 ar var mere end 50 af aldersgruppen medlemmer af Folkekirken 13 Blandt indvandrere fra andre nordiske lande samt indvandrere fra lande med store evangelisk lutherske kirkesamfund som f eks Tyskland og Holland er der faktisk ifolge tal fra 2009 tale om en ganske paen medlemsprocent af Folkekirken nar sammenlignes med indvandrere fra andre lande 12 Den hojeste medlemsandel af befolkningen 1 januar 2016 finder man i Vester Alling Sogn med 97 3 97 2 i 2015 mens den laveste medlemsandel findes i Tingbjerg Sogn med 14 3 14 7 i 2015 Kobenhavns Stift er med en medlemsprocent pa 56 4 det af alle stifter i landet med den mindste medlemsandel mens Viborg Stift med en medlemsprocent pa 83 9 er det af alle stifter med den hojeste medlemsandel 2 En undersogelse i 2008 viste at ca 2 4 af danskerne gar til gudstjeneste pa ugentlig basis 14 Udmeldelse af Folkekirken Rediger Udmeldelse af Folkekirken ophor af medlemskab er reguleret af samme lovgivning Man kan udmelde sig ved skriftlig henvendelse til bopaelssognet hvilket er gratis Er den der onsker udmeldelse under 18 ar kraeves foraeldrenes samtykke 20 2 af Folkekirkens medlemmer var pr 1 januar 2013 under 18 ar gamle 15 Derudover bliver man udmeldt hvis man tilslutter sig et trossamfund udenfor Folkekirken Desuden kan man ekskluderes fra folkekirken ved at stille sig uden for folkekirkens bekendelsesgrundlag Siden indforelsen af medlemsloven i 1991 er et medlem blevet indstillet til eksklusion af Folkekirken nemlig kirketjener Steen Ribers fra Skt Andreas Kirke i Kobenhavns Stift Sagen er kendt som Ribers sagen og blev afsluttet ved domsafsigelse i Hojesteret i 2005 hvor Steen Ribers fik medhold idet Hojesteret erklaerede eksklusionen ugyldig Dabstal og indmeldelsestal Rediger Man bliver medlem af folkekirken ved daben eller ved senere indmeldelse pa baggrund af dab foretaget i et andet kirkesamfund Borgere der for forste gang indrejser til Danmark kan ogsa efter eget onske lade sig registrere som medlem af Folkekirken Naermere bestemmelser omkring medlemskab og ophor af medlemskab af Folkekirken er reguleret efter Bekendtgorelse om stiftelse og ophor af medlemskab af folkekirken af 19 juni 2012 16 i henhold til 4 i medlemskabsloven fra 2012 17 Over 40 000 bliver dobt i Folkekirken om aret I 2016 var dabstallet 42 026 en stigning pa 1 951 dab eller ca 4 9 i forhold til aret for 18 Stigningen i dabstallet ser ud til at forsaette idet der i 2018 blev foretaget 42 335 dab i folkekirken 19 Mens naesten 90 af de der dor er medlemmer af Folkekirken er dabsprocenten procentdelen af en borneargang der bliver dobt inden de fylder 1 ar i 2016 nede pa ca 62 af en argang 2 Antallet af indmeldelser i Folkekirken steg ifolge de nyeste opgorelser med ca 2 5 fra 2015 til 2016 svarende til yderligere 932 indmeldelser i 2016 i forhold til 2015 20 Blandt de evangelisk lutherske nationale kirker i Norden har Folkekirken med sine 74 7 medlemmer den hojeste relative medlemsandel for tiden De ovrige nordiske kirkers medlemsandel er Norge 70 6 2018 21 Finland 69 8 2018 22 Island 67 2 2018 23 og Sverige 59 4 2018 24 Organisation og okonomi RedigerFolkekirken bestyres af Kirkeministeriet og den til enhver tid siddende kirkeminister er den overste administrative autoritet Folkekirken har ingen egen synode men nar det er nodvendigt kan Folketinget i stedet fungere som sadan Administrativt er kirken inddelt i elleve stifter hver under ledelse af en biskop heraf en pa Gronland Den faeroske kirke er pr 29 juli 2007 blevet selvstaendig og er ikke laengere en del af folkekirken Disse elleve stifter er igen underinddelt i 103 provstier november 2019 1340 pastorater og pr 1 januar 2011 2163 november 2019 sogne 25 hvor findes ca 2400 kirker Folkekirken har i alt ca 2400 sognepraester og sognene bestyres af 2200 menighedsrad med i alt ca 18 000 menighedsradsmedlemmer i denne tekst er tallene for pastorater kirker sognepraester og menighedsrad ikke korrigeret efter den faeroske kirkes adskillelse fra folkekirken men antallet af provstier og sogne er Folkekirken finansieres via kirkeskatter der palignes medlemmer af folkekirken og som opkraeves af staten via skattemyndighederne Den blev indfort i 1920 efter at den hidtidige jordtiende var blevet afskaffet med tiendeaflosningen Derudover modtager folkekirken arligt et bloktilskud fra den danske stat i henhold til Grundloven 4 26 I den statslige administration varetager folkekirken civilregistrering i Danmark med undtagelse af Sonderjylland Folkekirkens indtaegter og udgifter er arligt pa ca 6 mia kroner I 2004 var det pa indtaegtssiden sadan at landskirkeskatten der gar til Folkekirkens Faellesfond udgjorde 954 mio kroner mens lokal kirkeskat udgjorde 3 878 mio kroner dvs at kirkeskatterne udgjorde knap 80 af indtaegterne Dertil kom andre indtaegter pa 540 mio kroner knap 9 og et bloktilskud pa 704 mio kroner knap 12 som primaert gar til praestelonninger Praester har siden 1969 vaeret ansat som statslige tjenestemaend i Kirkeministeriet som ansaettelsesmyndighed De fleste kirkebygninger er selvejende men i 2003 fandtes der stadig 16 der ikke var selvejende For tiendeaflosningen var det ganske normalt at en privat person ejede kirketienden og dermed ogsa havde ansvaret for kirkebygningen Civilregistrering RedigerFolkekirken varetager dele af civilregistreringen registrering af fodsel navneskift dod m v for alle borgere Det gaelder dog ikke i Sonderjylland de sonderjyske landsdele hvor dette arbejde udfores af kommunerne Det skyldes at civilregistrering blev overfort fra kirken til kommunerne i 1873 da omradet horte under Projsen og ordningen blev fortsat efter Genforeningen i 1920 Efter folkekirkens overgang til elektronisk personregistrering samt vedtagelse af ny navnelov i 2005 kan sognene i Sonderjylland dog godt gennemfore navneaendringer for borgere der ikke er fodt i Sonderjylland Begravelsesanmodninger behandles i hele landet af den lokale begravelsesmyndighed den kirkebogsforende sognepraest eller kordegnen i enten bopaelssognet eller i enkelte tilfaelde i haendelsessognet Kritik fra ikke medlemmer der matte henvende sig til folkekirken for at registrere bornefodsler medforte at kirkeminister Bertel Haarder i 2005 indforte en ordning hvorved man kunne sende fodselsanmeldelser til et enkelt centralt kontor i Lolland Falsters Stift i stedet for til den lokale folkekirke Fra 1 oktober 2010 ophorte kravet om at foraeldrene selv skulle anmelde deres barns fodsel Dette foretages nu af jordemoderen kun hvis der slet ikke har vaeret en jordemoder til stede ved fodslen skal foraeldrene selv foretage fodselsanmeldelse Med fremkomsten af digital signatur i 2007 2008 og NemID i 2010 er sporgsmalet om henvendelse til et bestemt kirkekontor dog i vid udstraekning blevet aflost af digitale selvbetjeningslosninger for borgerne 1 december 2013 tradte anden bolge af bestemmelserne om obligatorisk digital selvbetjening i kraft for folkekirkens vedkommende hvilket betyder at det efter denne dato er blevet obligatorisk for borgerne at anvende en raekke digitale selvbetjeningslosninger i forhold til civilregistrering faderskab anmeldelse om navngivning uden dab navneaendring og begravelsesanmodning enkelte undtagelser fra kravet om brug af obligatoriske digitale selvbetjeningslosninger forekommer dog isaer i sporgsmalet om begravelsesanmodning Statskirke og eller folkekirke RedigerEfter reformationen og indtil 1849 var kirken en del af staten I Kongeloven fra 1665 kraevedes det af kongen at han skulle opretholde den augsburgske bekendelse i rigerne og skaerme rigerne mod kaettere Kongen proklameredes som kirkens og gejstlighedens overste styrer med myndighed over alt hvad der vedkom gudstjenester og kirkelige sammenkomster 27 146 Religionen og kirkestyrelsen var et statsanliggende og det var ikke muligt at traede ud af kirken 27 239 I lobet af 1700 tallet fremkom krav om andelig frihed og i praksis svaekkedes statskirkens krav om f eks tvungen kirkegang Med Junigrundloven i 1849 blev den lovgivningsmaessige konsekvens taget 27 239 Grundloven gav frihed til at udove gudsdyrkelse efter eget valg oprindelig 81 nuvaerende 67 uden at valget har indflydelse pa de borgerlige rettigheder og pligter opr 84 nu 70 Staten understotter folkekirken 4 men staten er i retslig henseende religionslos f eks er der intet krav om at kirkeministeren eller andre regeringsmedlemmer eller indbyggere skal vaere medlem af folkekirken Note 1 27 240 Folkekirkens lovgivningsmaessige forhold er dog fortsat afgjort af staten Junigrundloven lovede at Folkekirkens forfatning ordnes ved lov opr 80 nu 66 en sakaldt lofteparagraf Der er imidlertid stadig ikke udarbejdet en sadan forfatning og i praksis er denne paragraf i Grundloven blevet fortolket som ordnes ved lovgivning 27 242 Denne lovgivning har inkluderet emner som af mange er blevet betragtet som tilhorende folkekirkens indre og ikke blot ydre forhold sasom muligheden for kvindelige praester vedtaget ved lov i 1947 trods modstand fra flere biskopper 27 294 Efter at ligestillings og kirkeminister Manu Sareen i 2012 ved forordning indforte mulighed for folkekirkelig vielse af personer af samme kon uden fuld accept fra alle biskopper men ogsa uden at nogen biskopper direkte sagde nej anlagde en persongruppe sag som endte ved Hojesteret Hojesteret afviste at ministeren havde handlet grundlovsstridigt og angav som del af begrundelsen for afgorelsen Lovgivningsmagten og regeringen har ikke pligt til forud for regulering af folkekirkens forhold at hore nogen kirkelig instans Uanset dette skete der forud for den gennemforte ordning bl a inddragelse af landets biskopper 28 dd Gor dette folkekirken til en statskirke Nogle mener ja eller i praksis ja 29 Andre mener nej Tidligere kirkeminister Mette Bock fastholdt i et interview mod slutningen af sin embedsperiode at der er forskel pa statskirke og folkekirke Det har vaeret min opgave at sorge for at de to ikke stoder sammen For i Danmark har vi ikke en statskirke men en folkekirke Men der har vaeret et eksempel undervejs i min periode hvor de to er stodt sammen erkender hun Note 2 30 dd Kirkehistorier og professor Martin Schwarz Lausten fastholder ogsa forskellen men papeger samtidig det indviklede forhold Har vi da en folkekirke eller en statskirke Grundloven afviser selv gennem sit ordvalg at vi har en statskirke Endvidere gaelder at statskirke har man der hvor alle som fodes i det pagaeldende land automatisk bliver medlemmer af landets kirke og hvor samtlige beslutninger af bade andelig indrekirkelig og verdslig art traeffes af statslige organer Sadan forholder det sig ikke i Danmark hvor man frivilligt skal indmeldes dersom man onsker medlemsskab Pa den anden side er der statskirkelige traek idet regenten iflg Grundloven skal vaere medlem af den evangelisk lutherske folkekirke og staten skal iflg Grundloven stotte netop denne kirke frem for andre Lovgivning og administration af den udfores af folketing og kirkeministerium med den rent politisk udnaevnte minister i spidsen statsoverhovedet udnaevner efter indstilling biskopper det offentlige opkraever kirkeskatten pa kirkens vegne og lader folkekirken foretage personregistreringen Sammenfattende kan man sige at vi har en folkekirke med staerke statskirkelige traek 31 dd fremhaevelse i originalen Bekendelsesskrifter RedigerI Danske Lov 2 1 1 hedder det Den Religion skal i Kongens Riger og Lande alleene tilstaedis som overeens kommer med den Hellige Bibelske Skrift det Apostoliske Nicaeniske og Athanasii Symbolis og den Uforandrede Aar et tusind fem hundrede og tredive overgiven Augsburgiske Bekiendelse og Lutheri liden Catechismo Folkekirkens bekendelsesskrifter er saledes Den apostolske trosbekendelse Den nikaeno konstantinopolitanske trosbekendelse Den athanasianske trosbekendelse Den augsburgske bekendelse Luthers lille KatekismusRitualer og liturgi RedigerDet bedst kendte ritual i Folkekirken er givetvis sondagens gudstjeneste med nadver formelt kaldet hojmesse men herudover udforer folkekirken ogsa en raekke andre ritualer hvoraf de vigtigste er dab vielser og begravelser Ritualerne udfores pa grundlag af de forskrifter som er fastsat i den til enhver tid gaeldende ritualbog aktuelt i Ritualbog Gudstjenesteordning for Den Danske Folkekirke autoriseret ved kongelig resolution af 12 juni 1992 32 Nar en ny gudstjenesteordning saettes i kraft forbliver tidligere ordninger dog stadig gyldige sa derfor kan man ogsa i Folkekirken anvende ritualer som foreskrevet i tidligere ordninger De vaesentligste ordninger siden reformationen har vaeret Kirkeordinansen fra 1537 udgivet umiddelbart efter reformationen og Kirkeritualet fra 1685 der i lange tider udgjorde en slags grundlov for Folkekirken Hertil kom visse mere generelle bestemmelser om religionen og gejstligheden i anden bog af Christian V s Danske Lov fra 1683 Senere betydende ritualboger har vaeret ritualbogerne fra 1895 og 1912 Folkekirkens aktiviteter RedigerUd over de normale gudstjenester pa son og helligdage er der saerligt fire begivenheder i livsforlobet hvor folk soger folkekirkens rituelle rammer nemlig dab konfirmation bryllup og begravelse En raekke folkekirker afholder gudstjenester og aktiviteter malrettet born og deres foraeldre sasom familiegudstjenester babysalmesang og pastagudstjeneste spaghettigudstjeneste Af disse kan familiegudstjenester ligge pa hojmessens plads mens de ovrige arrangementer normalt foregar pa andre tidspunkter Forud for konfirmation er et forlob med konfirmationsforberedelse gennem 7 eller 8 klassetrin Mange kirker har desuden minikonfirmander nogle ar tidligere hvilket kan sammenlignes med konfirmationsforberedelse uden konfirmation men maske en markering i kirken af forlobets afslutning Kirkelige foreninger i folkekirken RedigerEn raekke foreninger med forskellige teologiske standpunkter arbejder inden for folkekirkens bekendelse Efter vaekkelserne i 1800 tallet opstod missionsbevaegelserne Indre Mission Luthersk Mission og Evangelisk Luthersk Mission Tidehverv Grundtvigianisme og i kolvandet blev der oprettet en raekke ydremissionsselskaber Dansk Ethioper Mission Sudan Missionen Den Danske Israelsmission Danmission og Folkekirkens Nodhjaelp Inden for ungdomsarbejde findes der bl a Okumenisk ungdom Kristeligt Forbund for Studerende KFUM og KFUK Frivilligt Drenge og Pige Forbund FDF Danmarks Kristelige Gymnasiastbevaegelse Danmarks Folkekirkelige Sondagsskoler Borne og UngdomsOase Luthersk Missions Ungdom og Indre Missions Unge Se ogsa RedigerDen danske Folkekirkes mellemkirkelige Rad Danske Somands og Udlandskirker Dansk Kirke i Sydslesvig Kirken i Gronland Faeroernes folkekirkeEksterne henvisninger RedigerFolkekirken Arkiveret 13 december 2020 hos Wayback Machine Kirkeministeriet Arkiveret 13 oktober 2020 hos Wayback Machine Sogneportalen Arkiveret 21 oktober 2020 hos Wayback MachineNoter Rediger Undtagelsen er kongen regenten som skal tilhore den evangelisk lutherske kirke 6 som er den danske folkekirke 4 Eksemplet gjaldt et forslag om lovmaessigt at tillade ikke teologer under visse omstaendigheder at blive praester Forslaget var kommet fra kirkelig side men blev afvist fra politisk side i folketingets kirkeudvalg Referencer Rediger Naesten 25 000 meldte sig ud af folkekirken i 2016 Danmarks Statistik Arkiveret fra originalen 24 februar 2017 Hentet 24 februar 2017 a b c d e Kirkeministeriet Folkekirkens medlemstal Arkiveret fra originalen 10 april 2020 Hentet 10 oktober 2020 Medlemmer af Folkekirken Arkiveret 27 august 2019 hos Wayback Machine Danmarks Statistik tilgaet 2019 08 27 Familiestyrelsen Anerkendte og godkendte trossamfund og menigheder Arkiveret fra originalen 23 august 2011 Hentet 3 august 2011 Danmark hentede ideen om Folkekirken fra Tyskland Arkiveret fra originalen 1 september 2019 Hentet 16 september 2019 a b Henrik Nepper Christensen Den gaeldende ordning for folkekirkens styre Kirkeministeriet 2012 PDF Arkiveret PDF fra originalen 26 september 2020 Hentet 16 september 2019 a b c d Kristeligt Dagblad 3 marts 2017 Christian Birk Nye tal Folkekirkens medlemstab skyldes indvandring 1 sektion side 5 Arkiveret fra originalen 14 marts 2017 Hentet 13 marts 2017 a b Berlingske BLOG Tom Jensen 1 marts 2016 Skal Grundloven aendres pa grund af indvandringen Arkiveret fra originalen 15 marts 2017 Hentet 14 marts 2017 Fyens dk 10 marts 2017 Indvandring skubber til folkekirkens medlemstal Arkiveret fra originalen 15 marts 2017 Hentet 14 marts 2017 Udlaendingeservice Tal og fakta Befolkningsstatistik om indvandrere og efterkommere Juli 2009 f eks ss 16 17 amp 21 PDF Arkiveret PDF fra originalen 15 marts 2017 Hentet 14 marts 2017 Skriften Nye tal Folkekirkens medlemstab skyldes indvandring Arkiveret fra originalen 14 marts 2017 Hentet 13 marts 2017 a b Center for Samtidsreligion Den Danske Folkekirke Statistik og kommentar til statistiske oplysninger Arkiveret fra originalen 15 marts 2017 Hentet 14 marts 2017 Kirkefondet Demografisk Analyse med kirkeligt perspektiv af Danmark 2014 side 18 PDF Arkiveret PDF fra originalen 16 februar 2015 Hentet 14 marts 2017 Kristeligt Dagblad Kun 2 4 procent gar i kirke hver uge Tjek url hjaelp Kristeligt Dagblad 10 juni 2008 Arkiveret fra originalen 22 februar 2014 Hentet 14 marts 2017 Danmarks Statistik Arkiveret fra originalen 4 marts 2016 Hentet 11 august 2013 Bekendtgorelse om stiftelse og ophor af medlemskab af folkekirken retsinformation dk Arkiveret fra originalen 13 oktober 2018 Hentet 28 december 2019 Bekendtgorelse af lov om medlemskab af folkekirken kirkelig betjening og sognebandslosning Arkiveret fra originalen 21 oktober 2019 Hentet 28 december 2019 KM44 KIRKELIGE HANDLINGER EFTER PROVSTI STIFT Arkiveret fra originalen 15 marts 2017 Hentet 14 marts 2017 Kristeligt Dagblad 20 februar 2019 s 1 Nikolaj Krak Mange ars tendens brudt Flere bliver dobt Arkiveret fra originalen 20 februar 2019 Hentet 20 februar 2019 KM22 IND OG UDMELDELSER AF FOLKEKIRKEN EFTER PROVSTI STIFT OG ALDER Arkiveret fra originalen 15 marts 2017 Hentet 14 marts 2017 STATISTISK SENTRALBYRA Den norske kirke 2015 Arkiveret fra originalen 15 marts 2017 Hentet 14 marts 2017 Statistics Finland with adherence of the Finnish population by religious communities Arkiveret fra originalen 18 oktober 2017 Hentet 2019 04 30 STATISTICS ICELAND Populations by religious and life stance organizations 1998 2018 Arkiveret fra originalen 17 juni 2018 Hentet 12 juli 2018 Svenska kyrkan i siffror Svenska kyrkan Arkiveret fra originalen 9 maj 2019 Hentet 20 februar 2019 Statistik om indbyggertal Danmarks Statistik Danmarks Riges Grundlov Arkiveret fra originalen 28 september 2007 Hentet 15 juni 2011 a b c d e f Schwarz Lausten Martin 2004 Danmarks kirkehistorie 3 udgave Gyldendal ISBN 87 02 02701 1 Hojesterets dom i sag 159 2016 afsagt torsdag den 23 marts 2017 PDF Arkiveret PDF fra originalen 23 marts 2017 Hentet 14 januar 2020 Teologer Folkekirken er reelt en statskirke Arkiveret 29 december 2019 hos Wayback Machine Kristeligt Dagblad 23 februar 2019 Kirkeminister Det var ikke altid lige let at holde Folketinget pa afstand af folkekirken Kristeligt Dagblad 18 maj 2019 Arkiveret fra originalen 29 december 2019 Hentet 14 januar 2020 Schwarz Lausten Martin 2018 Kirkens historie i Danmark Pavekirke Kongekirke Folkekirke 3 udgave Eksistensen s 118 ISBN 978 87 410 0397 9 DEN DANSKE FOLKEKIRKE Arkiveret 18 maj 2016 hos Wayback Machine pa hjemmesiden Nordisk liturgi Wikimedia Commons har medier relateret til FolkekirkenHentet fra https da wikipedia org w index php title Folkekirken amp oldid 10614350, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.