fbpx
Wikipedia

Kongerækken

"Danske konger", "Danske monarker" og "Danske regenter" omdirigeres hertil. For danske sagnkonger og andre danske konger før Gorm den Gamle, se Danske sagnkonger.
Kongeriget Danmark

Denne artikel er en del af:
Politik og regering i
Kongeriget Danmark



Andre landePolitik


Kongerækken, forstået som den danske kongerække, er en liste over Danmarks regenter (monarker) gennem tiderne.

Egentlig burde kongerækken nok begynde engang i det 7. eller 8. århundrede, da Danmark i al kendt historisk tid har været et monarki, men da navnene på alle Danmarks konger gennem tiden ikke kendes med sikkerhed, kan en ubetinget korrekt kongerække ikke uden videre opstilles. Dette har ført til, at man gennem årene har set adskillige varierende eksempler på, hvordan Danmarks kongerække skulle opstilles og forstås.

Siden midten af det 19. århundrede har den overvejende mest almindelige præsentation af kongerækken begyndt med Gorm den Gamle, da historikerne har været enige om, at med denne konge og hans efterfølgere, var man på sikker historisk grund både med hensyn til kongernes (og de regerende dronningers) navne, og deres indbyrdes rækkefølge. Dog er det ikke ualmindeligt at anerkende, at også Gorm den Gamles far Hardeknud (også kaldet Knud 1.) var dansk konge, selvom tidspunktet for hans regering og omfanget af hans rige hidtil har stået uklart. Hvis man begynder en dansk kongerække med Hardeknud, betyder det dog ikke dermed, at der ikke godt kan have været én eller flere andre konger i Danmark samtidigt med Hardeknud. Af eksempler på offentligt fremviste eller offentliggjorte udgaver af den danske kongerække, der ikke begynder med kongerne Hardeknud og/eller Gorm, fra det seneste halve århundrede, varieres der en del med hensyn til, hvilken konge disse varianter af kongerækken begynder med. Chlochilaicus, Ivar Vidfadme, Ongendus, Harald Hildetand, Sigfred og Godfred ses som nogle af de konger, som forskellige udgaver af kongerækken vælger at angive som den første konge i rækken, men enkelte udgaver forsøger sig dog også med at lade kongerækken begynde helt tilbage med Skjoldungerne.

Ud over selve Danmark har Danmarks regenter gennem årene dog også i perioder regeret over en række andre områder og riger såsom Gotland, Rügen, Dansk Estland, Hertugdømmerne, Island, Norge og Sverige og i kortere perioder tillige England m.fl..

Kongerækken består, uanset rækkens starttidspunkt, af flere forskellige skiftende slægter, men siden Gorm den Gamle har alle monarkerne dog haft en fælles afstamning, uanset hvad man gennem de efterfølgende tider har kaldt de forskellige danske kongeslægter.

Monarkens rolle er også blevet ændret meget gennem tiden, men monarken har stadig en vigtig funktion som nationalt samlingspunkt i Danmark og kongerækken udfylder en funktion som historisk og kronologisk pejlemærke. At den samme slægt har regeret i Danmark i henved 1100 år (og måske mere) fremhæves også ofte som noget særegent for Danmark sammenlignet med de fleste øvrige af verdens nationer.

Gorm den Gamle, som mange udgaver af kongerækken har som den første konge, selvom frankiske annaler, krønikeskriveren Adam af Bremen og andre værker dog beviser eksistensen af ca. 25 historisk tilforladelige konger før Gorm den Gamle, var konge fra i hvert fald 930'erne og til i det mindste 958 eller måske endda nogle år senere (963 og 964 er to af de nyeste bud for et muligt dødsår for Gorm d. Gamle). Han nævnes på Jellingstenene sammen med hustruen Thyra Dannebod og sønnen Harald Blåtand.

Det danske kongehus oplister selv en version af kongerækken på deres hjemmeside, der begynder med netop Gorm den Gamle og Knud 1./Hardeknud.

Indholdsfortegnelse

Den Lille Jellingsten, rejst af Gorm den Gamle. Han regnes ifølge nyere traditioner ofte for den første konge af Danmark, men det er uklart, om han regerede over et samlet Danmark.
Den Store Jellingsten, rejst af Harald Blåtand. Stenen beretter, at han "vandt sig hele Danmark". Der er delte meninger om, hvad det betyder.
Uddybende artikel: Forhistoriske danske konger

Gorm den Gamles placering som den første i kongerækken kan bygge på ældre tiders historieforskning:[kilde mangler] Før man[hvem?] nærstuderede de frankiske annaler fra 800-tallet, var den første konge af Danmark, man kendte fra hjemlige annaler Knud den Store, der nævnes i den første danske annal fra Lund. Men man kendte også til faderen Svend Tveskæg fra engelske annaler og Svend Tveskægs far Harald Blåtand samt Gorm den Gamle fra Jellingstenene, hvor der nævnes "Gorm konge" og navnet "Danmark". Gorm den Gamle var dermed den første konge af "Danmark", man kendte til (når man så bort fra uhistoriske sagnkonger fra f.eks. Saxos Danmarkshistorie) og muligvis derfor indsatte man ham som den første i kongerækken.[kilde mangler]

Nyere tiders historieforskning[hvem?] i frankiske årbøger samt krønikeskriveren Adam af Bremens værker har vist, at der optræder hele 17 konger før Gorm den Gamle i de frankiske årbøger fra 800-tallet. Adam af Bremens værk medtager 6 andre konger fra 900-tallet.

Men man lader ofte være med at medtage disse ca. 25 konger i kongerækken, dels fordi man normalt[kilde mangler] anvender kongehusets kongerække, der følger traditionen med Gorm den Gamle; og også fordi der er uklarhed over, hvorvidt disse konger har regeret over et rige, der kan anses for at have været på størrelse med det nuværende Danmark. I de frankiske annaler nævnes kongerne som herskere over Jylland, Fyn, Skåne og Vestfold, men i Adam af Bremens krønike er der ingen beskrivelser af rigets størrelse, og derfor har nogle af kongerne omkring Sigtrygs regeringstid muligvis kun regeret over Jylland eller Sønderjylland, ligesom der stadig ikke er nogen tilfredsstillende forklaring på, at Harald Blåtand ifølge Den Store Jellingsten "vandt sig hele Danmark", som ud af de frankiske årbøger ser ud til at have været samlet næsten 300 år før. Endnu mere forvirring skaber det, at Gorm den Gamle nævner ordet "Danmark" på Den Lille Jellingsten.

De danske kongers kontrol af "Danernes mark"

Mange historikere[hvem?] mener derfor, at det danske rige blev opløst i slutningen af 800-tallet, og at Adam af Bremens konger fra Helge til Gorm den Gamle kun regerede over Jylland. Dette kan forklare Harald Blåtands oplysning om, at han "vandt sig hele Danmark", da Danmark på det tidspunkt betød "det danske grænseområde". (Sætningen kan dog også forklares med Harald erobring af området omkring Hedeby i 970'erne.)

Dette "grænseområde" bliver nævnt i en rejsebeskrivelse, der blev skrevet af englænderen Wulfstan og normanneren Ottar i 880'erne (som tillæg til den engelske konge Alfred den Stores oversættelse af Paulus Orosius’ senromerske verdenshistorie); de omtaler Halland, Sjælland, Skåne, Lolland-Falster og Langeland som "Danmark" (Denemearc), mens de bare omtaler Jylland som "Jylland". Beretningen er dog ikke altid lige pålidelig; f.eks. bliver det nævnt, at Møre, som er et fylke i Vestnorge, ligger mellem Blekinge og Öland. Men beretningen siger altså, at "Danmark" blev brugt som betegnelse for landene øst for Storebælt. (Den kan dog også tolkes[hvem?] som, at forfatterne ikke kendte navnene på andre områder end Jylland, og at Jylland underforstået var en del af "Denemearc").

Teorien om Haralds Blåtands erobring af "Danmark" støttes dog af, at der er fundet spor efter kongsgårde i Lejre (der i overleveringen har været et kongeligt magtcentrum). For dette kan tyde på, at "Danmark" (der i rejsebeskrivelsen svarer til Skåne, Halland og Sjælland m. omkringliggende øer) også har været et selvstændigt rige med egen konge, der havde sæde i Lejre, i modsætning til den jyske konge, der havde sæde i Jelling. Den Lille Jellingsten omtaler Gorm den Gamles kone Thyra som "Danmarks pryd", hvilket kan tyde på, at Thyra har været en kongelig person fra "Danmark", og at Harald Blåtand derfor har kunnet gøre krav på riget øst for Storebælt.

Ingen af de teorier, der angår dette spekulative område, er nogensinde blevet verificeret, og derfor vælger de fleste at starte kongerækken med Gorm den Gamle, da han og hans søn er de første, der bruger ordet "Danmark" om deres riger.

Knud 1.

Et problem, med hensyn til hvilke konger der medregnes i rækken, er, at den første konge med navnet Knud normalt er benævnt som Knud "den anden" den Store. Grunden til det er, at siden Knud den Hellige, i et brev, kaldte sig selv for Knud den fjerde, er det blevet konvention at tælle tilbage fra ham. Enkelte påpeger dog også muligheden, at Knud den Hellige har ment, at han var Svend Estridsens fjerde søn.

Der er flere muligheder for, hvem Knud den 1. var:

Nogle håndskrifter af Adam af Bremens værk nævner en "Hardegon" inden Gorm den Gamle, hvilket af nogle er blevet udlagt som "Hardeknud". Nogle årbøger oversætter navnet på den danske konge Gnupa til Knud. Dette kan være rigtigt, da den samme rune på det tidspunkt stod for både g og k. I slutningen af 900-tallet er der en, som i Danelagen slår mønter med navnet Knud. I Snorre Sturlasons værk Heimskringla omtales en "Gorm Hardeknudsøn" (der normalt identificeres med Gorm den Gamle); denne Hardeknud kan muligvis identificeres som førnævnte "Hardegon". I Óláfs saga Tryggvasonar en mesta (Den større saga om Olav Tryggvason) omtales Gorm d. Gamle eksplicit som søn af Knud (1.)/Hardeknud (der også i islandsk tradition benævnes med variantnavnene Hordeknud, Horda Knud og Knud Haardbo). Ifølge denne tradition var Knud/Hardeknud angiveligt opkaldt efter en Knud den fundne, der dog ikke var konge af Danmark. Kongehuset omtaler i deres kongerække (under beskrivelsen af Gorm den Gamle) Adam af Bremens "Hardeknud" som Knud 1. Hardeknud, hvilket også nævnes i Gyldendals værk "Danmarkshistorien", så på trods af nogle modstridende beviser, anses han ofte for at være Knud 1.

Kongerækken gælder disse områder:

Jellingdynastiet

Uddybende artikel: Jellingdynastiet

Jellingdynastiet er opkaldt efter byen Jelling, hvor Gorm den Gamle havde et kongesæde. Kilderne og overleveringerne om dynastiets baggrund og grundlæggelse er indbyrdes modstridende, men fra og med Gorm den Gamles far Hardeknud, der nok selv regerede i starten af 900-tallet, er forskere og historikere nogenlunde enige om, at vi er på dynastisk og familiemæssig forholdsvis sikker grund. Hardeknud bliver nævnt af bl.a. krønikeskriverne Adam af Bremen og Snorri Sturluson. Alle danske konger fra og med Gorm den Gamle tilhører dette dynasti med undtagelse af Magnus den Gode.

Den Oldenborgske (og dermed også den Glücksburgske slægt) er således i genealogisk forstand en sidegren af Jellingdynastiet. Der er for så vidt muligt anvendt samtidige portrætter (hvor dette giver mening), men de fleste portrætter i afsnittet om Jellingdynastiet (frem til 1448) er ikke samtidige (pt. er 12 portrætter af Jellingdynastiets konger samtidige, 1 portræt (en buste) er en moderne rekonstruktion på baggrund af afdødes kranium, og 19 portrætter er ikke-samtidige, heraf er en del fra 1600-tallet) og kan ikke forventes at have nogen lighed med regenten.

Navn Billede Født Tiltrådte Fratrådte/Død Begravet
Hardeknud /
(Knud 1.)

ikke-samtidigt
Engang i løbet af 800-tallet.


Søn af ?

Ukendt Engang i løbet af første halvdel af 900-tallet
(før 936)
Ukendt
Gorm den Gamle
ikke-samtidigt
Slutningen af 800-tallet evt. mellem 908 og 918.


Søn af Hardeknud

Ukendt
(Nævnes første gang i 936)
Kan være død 958 eller 963 eller 964 Jelling (?)
--------------------
Måske begravet vinteren 958/59 i Nordhøjen i Jelling, muligvis senere overflyttet til Jelling Kirke
--------------------
eller
Måske begravet i Jelling i 964 - Sydhøjen i Jelling, kaldet "Gorms Høj" synes opført i anledning af dødsfaldet
--------------------
eller
Måske begravet et ganske andet sted end Jelling
Harald Blåtand
ikke-samtidigt
Fødselsår: ?
Søn af Gorm den Gamle
og Thyra Dannebod
Konge 958/964
ved Gorm den Gamles død

fungerede angiveligt som regent (eller medkonge ?) i adskillige år af faderen Gorms alderdom
Død efteråret (evt. 1. november) år 985
Angiveligt (i følge Adam af Bremen) begravet i Roskilde Domkirke
(En sådan grav er aldrig fundet i Roskilde)
--------------------
Egentligt/oprindeligt nok begravet i Wiejkowo i Polen
Svend Tveskæg
ikke-samtidigt
[[17. april] 963
Søn af Harald Blåtand
og Gunhild eller Tove
Konge 986
ved Toke Gormsens død
Død 3. februar 1014
i Lincoln i England
ca. 54 år gammel
Begravet først i York, senere flyttet til Trefoldighedskloster i Danmark
"som han selv havde ladet opføre"
Harald 2.
ikke-samtidigt
Ca. 996/98
Søn af Svend Tveskæg
og Gunhild af Polen
Konge 1014
ved Svend Tveskægs død
Død ca. 1018
ca. 20-22 år gammel
Ukendt
Knud den Store
Ca. 995
Søn af Svend Tveskæg
og Gunhild af Polen
Konge 1019
efter Harald 2.'s død
Død 12. november 1035
i Shaftesbury i Dorset
ca. 40 år gammel
Begravet i domkirken i Winchester.
Hardeknud
ikke-samtidigt
1018 i England
Søn af Knud den Store
og Emma af Normandiet
Konge 1035
ved Knud den Stores død
Død 8. juni 1042
i England
ca. 24 år gammel
Begravet i domkirken i Winchester.
Navn Billede Født Tiltrådte Fratrådte/Død Begravet

Norske kongeslægt (Harald Hårfagers efterslægt)

Da Hardeknud døde i 1042 blev Magnus den Gode, der siden 1035 havde været konge af Norge, tillige konge af Danmark. Han døde fem år senere. Magnus var den eneste danske konge af Hårfagerslægten (se norsk Wikipedia: Hårfageræten), og menes at være den eneste til ikke at nedstamme fra Gorm den Gamle eller dennes far Hardeknud.

Navn Billede Født Tiltrådte Fratrådte/Død Begravet
Magnus den Gode
ikke-samtidigt
1024 i Norge
Søn af Olav den hellige og frillen Alvhild.
Magnus var ikke kendt som værende efterkommer af Gorm den Gamle, men var muligvis en efterkommer af Harald Klak (dansk konge mellem 812 & 827)
Konge 1042
ved Hardeknuds død
Død 25. oktober 1047
Sjælland
ca. 23 år gammel
Nidarosdomen i Trondheim; selve graven er ikke blevet påvist ved udgravninger i kirken.
En mindetavle er sat op ved Nidarosdommen for de ni konger, der er begravet i kirken, herunder Magnus den Gode.
Navn Billede Født Tiltrådte Fratrådte/Død Begravet

Jellingdynastiet (igen)

Alle danske monarker siden 1047 nedstammer fra Estrid.

Svend Estridsen var barnebarn af Svend Tveskæg gennem sin mor Estrid Svendsdatter. Da tronen derfor måtte passere gennem en kvinde for at nå til ham regnes Svend Estridsen og hans efterkommere for at være en sidegren af Jellingdynastiet. Svend Estridsens agnatiske efterkommere på den danske trone slutter i 1412 med Margrete 1., men alle senere monarker nedstammer så fra Svend Estridsen gennem forskellige kvindelige led. Det vil altså sige, at der foreligger en udbrudt række af danske monarker siden 1047, der alle nedstammer fra Estrid Svendsdatter, der ved sønnens regeringstiltrædelse i 1047 blev titulær dronning, den eneste gang dette er forekommet i danmarkshistorien.

Svend Estridsens afstamning på fædrene side var, Ulf (far), Thorgils (farfar) og Bjørn (oldefar). Via sin farfar Thorgils var Svend fætter til den engelske konge Harold II og den engelske dronning Edith.

Den eneste person i rækken af 'regenter' i Danmark, der kan være lidt tvivl om, hvorvidt han nedstammer fra Svend Estridsen, er den holstenske greve Gerhard 3., der periodevis i 1320'erne og 1330'erne var rigsforstander og pantelensherre i Danmark. Kilderne om denne greves forfædre er ikke nødvendigvis helt entydige, men en del kunne dog tyde på, at han godt kan have været en efterkommer af Knud Lavard, Svend Estridsens barnebarn. Det kan dog i hvert fald fastslås, at Gerhards hustru og børn var efterkommere af Svend Estridsen.

Et mere komplet billede over, hvem der styrede landet i den tidlige middelalder eller hvem der kæmpede om eller bejlede efter magten i denne periode fordrer dog, at man foruden, hvem der var landets officielle konger, også kigger på, hvem der var med- eller modkonger, regenter og medregenter, rigsforstandere og tronprætendenter. En mere komplet liste over disse sammenvævede magtforhold i denne periode kan man finde her.

Navn Billede Født Tiltrådte Fratrådte/Død Begravet
Svend Estridsen Ca. 1019 el. 1020
Søn af Ulf jarl
og Estrid Svendsdatter
Konge 1047
ved Magnus den Godes død
Død 28. april 1076
på gården Søderup ved Aabenraa
ca. 56-57 år gammel
Begravet i Roskilde Domkirke
Harald Hen

ikke-samtidigt
Ca.1040 el. 1041
Illegitim søn af
Svend Estridsen
Konge 1076
ved Svend Estridsens død
Udråbt til konge i 1076
landstinget på Sjælland
Død 17. april 1080
39-40 år gammel
Begravet i Dalby Kirke i Skåne.
Knud den Hellige
ikke-samtidigt
Ca. 1042 el. 1043


Illegitim søn af
Svend Estridsen

Konge 17. april 1080
ved Harald Hens død
Myrdet 10. juli 1086
i Odense
43-44 år gammel
Begravet i Sankt Knuds Kirke i Odense
Oluf Hunger
ikke-samtidigt
Ca. 1050
Illegitim søn af
Svend Estridsen
Konge 10. juli 1086
ved Knud den Helliges død
Død 1095
ca. 45 år gammel
Erik Ejegod
ikke-samtidigt
Mellem 1055 og 1060
i Slangerup
Illegitim søn af
Svend Estridsen
Konge 18. august 1095
ved Oluf Hungers død
Død 10. juli 1103
Cypern
43-48 år gammel
Begravet på Cypern. (Mindetavle)
Niels
ikke-samtidigt
Ca. 1065
Illegitim søn af
Svend Estridsen
Konge 1104
ved buddet om
Erik Ejegods død
Død 25. juni 1134
i Slesvig
ca. 69 år gammel
Begravelsessted er ukendt, men det antages at kunne være Slesvig Domkirke
Erik Emune
ikke-samtidigt
Ca. 1090
Illegitim søn af Erik Ejegod
Konge 25. juni 1134
ved kong Niels død
Dræbt 18. september 1137
på tingmøde
i Urnhoved ved Ribe
ca. 47 år gammel
Begravet i Ribe Domkirke
Erik Lam
ikke-samtidigt
Mellem ca. 1110 og 1120
Søn af Hakon Jyde (oldebarn af Magnus d. Gode) og Ragnhild (datter af Erik Ejegod)
Konge 1137
ved Erik Emunes død
1146
Abdicerede på
grund af sygdom.
Død 27. august 1146
i Odense
mellem ca. 36 og 46 år gammel
Begravet i Sankt Knuds Kirke i Odense
Svend Grathe
ikke-samtidigt
Ca. 1125
Illegitim søn af
Erik Emune
Medkonge med Knud 5. og Valdemar den Store
Konge på Sjælland 1146
ved Erik Lams død i
opposition mod Knud 5.
Dræbt 23. oktober 1157
af en bonde i en mose tæt ved
Slaget på Grathe Hede
mod Valdemar den Store
ca. 32 år gammel
Begravet ved Grathe Kapel
Knud 5. Ca. 1125 el. 1129
Søn af Magnus den Stærke
og Rikissa af Polen
Medkonge med Svend Grathe og Valdemar den Store
Konge i Jylland 1146
ved Erik Lams død i
opposition mod Svend Grathe.
Dræbt 9. august 1157
af Svend Grathe
i Roskilde
ca. 28-32 år gammel
Valdemar den Store
ikke-samtidigt
14. januar 1131
Søn af Knud Lavard
og Ingeborg af Novgorod
Medkonge med Knud 5. og Svend Grathe
Medkonge fra 1154
I opposition til især
Svend Grathe
Konge over hele Danmark
23. oktober 1157
ved Svend Grathes død
Død 12. maj 1182
i Vordingborg
51 år gammel
Begravet i Sankt Bendts Kirke i Ringsted
Knud 6. 1162 el. 1163
Søn af Valdemar den Store
og Sofia af Minsk
Konge 12. maj 1182
ved Valdemar den Stores død
Død 1202
39-40 år gammel
Begravet i Sankt Bendts Kirke i Ringsted
Valdemar Sejr 9. maj, 21. juni eller 28. juni 1170
Søn af Valdemar den Store
og Sofia af Minsk
Konge 12. november 1202
ved Knud 6.'s død
Død 27. eller 28. marts 1241 i Vordingborg
70 år gammel
Begravet i Sankt Bendts Kirke i Ringsted
Erik Plovpenning 1216
Søn af Valdemar Sejr
og Berengária af Portugal
Medkonge fra 1232 og enekonge fra 28. marts 1241
ved Valdemar Sejrs død
Dræbt 9. eller 10. august 1250
af Abel i Slesvig
ca. 34 år gammel
Begravet i Sankt Bendts Kirke i Ringsted
Abel
ikke-samtidigt
Ca. 1218
Søn af Valdemar Sejr
og Berengária af Portugal
Konge 10. august 1250
ved Erik Plovpennings død
Dræbt 29. juni 1252
Ejderstedt
ca. 34 år gammel
Begravet i Slesvig Domkirke
Christoffer 1.
ikke-samtidigt
1219
Søn af Valdemar Sejr
og Berengária af Portugal
Konge 29. juni 1252
ved Abels død
Død 29. maj 1259
ca. 40 år gammel
Begravet i Ribe Domkirke
Erik Klipping 1249 på Lolland
Søn af Christoffer 1.
og Margrete Sambiria
Konge 29. maj 1259
ved Christoffer 1.'s død
Dræbt 22. november 1286
i Finderup i Jylland
ca. 37 år gammel
Begravet i Viborg Domkirke
Erik Menved 1274
Søn af Erik Klipping
og Agnes af Brandenburg
Konge 22. november 1286
ved Erik Klippings død
Død 13. november 1319
ca. 45 år gammel
Begravet i Sankt Bendts Kirke i Ringsted
Christoffer 2. 29. september 1276
Søn af Erik Klipping
og Agnes af Brandenburg
Konge 1. periode 25. januar 1320
hyldet på landstinget i Viborg efter at Erik Menved var død
Afsat 1326
Valdemar 3.

ikke-samtidigt
1314 eller 1315


Søn af Erik 2. af Sønderjylland
og Adelheid af Holsten-Rendsburg

Konge 7. juni 1326
Hyldet på landstinget i Viborg
som marionetkonge efter
Christoffer 2.'s afsættelse
Abdicerede, 1329
som 15-16 årig
Død ca. 1364
49-50 år gammel
Ukendt
Christoffer 2. Konge 2. periode 1329
efter Valdemar 3.s abdikation
Død 2. august 1332
i Nykøbing Falster
55 år gammel
Begravet i Sorø Klosterkirke
Den kongeløse tid - Danmark er pantsat til de Holstenske grever (Gerhard 3. & Johan "den Milde") m.fl. i perioden 1332–1340.
Valdemar Atterdag Ca. 1320 el. 1321


Søn af Christoffer 2.
og Eufemia af Pommern

Udråbt til konge 23. juni 1340
på Viborg landsting
Død 24. oktober 1375
Gurre Slot ved Helsingør
54-55 år gammel
Begravet i Sorø Klosterkirke
Oluf 2.
ikke-samtidigt
December 1370
Søn af Valdemar Atterdags datter Margrete 1. og Håkon 6.
Konge 3. maj 1376
efter Valdemar Atterdags død
Død 3. august 1387
Falsterbohus
16 år gammel
Begravet i Sorø Klosterkirke
Margrete 1.
Forår 1353Søborg Slot.
Datter af Valdemar Atterdag
og Helvig af Slesvig
Formynder for Olav Håkonsson fra 3. maj 1376.
Regent 10. august 1387 efter Olavs død.
Fra 24. januar 1396 samregent med Erik af Pommern
Død 28. oktober 1412
(af pest ?) på sit skib
i havnen i Flensborg
59 år gammel
Begravet i Roskilde Domkirke
Erik af Pommern
1382
Søn af hertug
Vartislav 7. af Pommern
og Maria af Mecklenburg
Konge fra 24. januar 1396 (samregent med Margrete). Regent alene fra 28. oktober 1412 efter hendes død
Afsat og forvist 23. juni 1439
Død 3. maj 1459
i Pommern
ca. 77 år gammel
Begravet i Vor Frue Kirke i Darłowo, Polen
Christoffer af Bayern 26. februar 1416 eller 1418
Søn af hertug Johan af Pfalz
og Erik af Pommerns
søster Katarina af Pommern
Konge 9. april 1440
valgt efter kong Eriks afsættelse
Død 6. januar 1448
i Helsingborg i Skåne
31-32 år gammel
Begravet i Roskilde Domkirke
Navn Billede Født Tiltrådte Fratrådte/Død Begravet

Huset Oldenborg

Uddybende artikel: Oldenborgske slægt

I løbet af 1300-tallet smeltede de danske, norske og svenske kongelinjer sammen i Erik af Pommern, der i 1397 blev kronet som konge af Kalmarunionen (Danmark, Norge og Sverige). Men da hans efterfølger, Christoffer af Bayern døde barnløs i 1448 var der ingen nærtbeslægtede arvinger, og Kalmarunionens fremtid var ustabil. Det danske rigsråd besluttede sig for at tilbyde grev Adolf 8. af Holsten kronen, for da han både var efterkommer af Erik Klipping (af Danmark), Håkon 5. Magnusson (af Norge) og Magnus Ladelås (af Sverige) kunne han blive konge i alle tre riger.

Adolf sagde dog nej til tronen, og tilbød i stedet sin søstersøn Christian som konge. Herefter besteg Christian den danske trone som Christian 1. Svenskerne havde dog i mellemtiden valgt Karl Knutsson som konge, og fik Karl indsat som konge i Norge. Efter en del diplomatiske forhandlinger og krigstogter lykkedes det dog Christian at blive konge i Norge og senere i Sverige. Men forholdet til Sverige var spændt, og i 1523 brød unionen sammen.

Navn Billede Født Tiltrådte Fratrådte/Død Begravet
Christian 1. 1426
Søn af grev Didrik den Lykkelige af Oldenburg
og Hedevig af Holsten
Konge 1. september 1448
valgt efter kong Christoffer af Bayerns død
Død 21. maj 1481Københavns Slot
55 år gammel
Begravet i Christian 1.'s kapel i Roskilde Domkirke
Hans 2. februar 1455
Aalborghus Slot i Ålborg
Søn af Christian 1.
og Dorothea af Brandenburg
Konge 21. maj 1481
ved Christian 1.'s død
Død 20. februar 1513
på Aalborghus Slot
58 år gammel
Begravet i Graabrødre Klosterkirke, senere overført til Sankt Knuds Kirke, begge i Odense
Christian 2. 1. juli 1481
Nyborg Slot i Nyborg
Søn af kong Hans
og Christine af Sachsen
Konge 20. februar 1513
ved kong Hans' død
Afsat og forvist
13. april 1523
Død 25. januar 1559
77 år gammel
i fængsel på
Kalundborg SlotSjælland
Begravet i Sankt Knuds Kirke i Odense
Frederik 1. 7. oktober 1471
Haderslevhus
Søn af Christian 1.
og Dorothea af Brandenburg
Konge 13. april 1523
ved Christian 2.'s afsættelse
Død 10. april 1533
Gottorp Slot
61 år gammel
Begravet i Slesvig Domkirke
Christian 3. 12. august 1503
Gottorp Slot
Søn af Frederik 1.
og Anna af Brandenburg
Valgt til konge 4. juli 1534
året efter Frederik 1.'s død
Død 1. januar 1559
Koldinghus
i Kolding
55 år gammel
Begravet i Christian 1.'s kapel i Roskilde Domkirke
Frederik 2. 1. juli 1534
Haderslevhus
Søn af Christian 3.
og Dorothea af
Sachsen-Lauenburg
Konge 1. januar 1559
ved Christian 3.'s død
Død 4. april 1588
i Antvorskov Kloster
53 år gammel
Begravet i Christian 1.'s kapel i Roskilde Domkirke
Christian 4. 12. april 1577
Frederiksborg Slot
Søn af Frederik 2.
og Sophie af Mecklenburg
Konge 4. april 1588
ved Frederik 2.'s død
Død 28. februar 1648
Rosenborg Slot
70 år gammel
Begravet i Christian 4.'s kapel i Roskilde Domkirke
Frederik 3. 18. marts 1609
Haderslevhus
Søn af Christian 4.
og Anna Cathrine af Brandenburg
Konge 6. juli 1648
ved Christian 4.'s død
Død 9. februar 1670
Københavns Slot
60 år gammel
Begravet i Christian 4.'s kapel i Roskilde Domkirke
Christian 5. 15. april 1646
Duborg Slot i Flensborg
Søn af Frederik 3.
og Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg
Konge 9. februar 1670
ved Fredrik 3.'s død
Død 25. august 1699
Københavns Slot
53 år gammel
som følge
af en jagtulykke året forinden
Begravet i højkoret i Roskilde Domkirke
Frederik 4. 11. oktober 1671
Københavns Slot
Søn af Christian 5.
og Charlotte Amalie af Hessen-Kassel
Konge 25. august 1699
ved Christian 5.'s død
Død 12. oktober 1730
Odense Slot
59 år gammel
Begravet i højkoret i Roskilde Domkirke
Christian 6. 30. november 1699
Københavns Slot
Søn af Frederik 4.
og Louise af
Mecklenburg-Güstrow
Konge 12. oktober 1730
ved Frederik 4.'s død
Død 6. august 1746
Hirschholm Slot
46 år gammel
Begravet i Frederik 5.'s kapel i Roskilde Domkirke
Frederik 5. 31. marts 1723
Københavns Slot
Søn af Christian 6.
og Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach
Konge 6. august 1746
ved Christian 6.'s død
Død 14. januar 1766
Christiansborg Slot i København
42 år gammel
Begravet i Frederik 5.'s kapel i Roskilde Domkirke
Christian 7. 29. januar 1749
Christiansborg Slot
Søn af Frederik 5.
og Louise af Storbritannien
Konge 14. januar 1766
ved Fredrik 5.'s død
Død 13. marts 1808
i Rendsborg
59 år gammel
Begravet i Frederik 5.'s kapel i Roskilde Domkirke
Frederik 6. 28. januar 1768
Christiansborg Slot
Søn af Christian 7.
og Caroline Mathilde af Storbritannien
Regent 14. april 1784
ved Christian 7.'s sygdom
Konge 13. marts 1808
ved dennes død
Død 3. december 1839
Amalienborg
i København
71 år gammel
Begravet i Frederik 5.'s kapel i Roskilde Domkirke
Christian 8. 18. september 1786
Christiansborg Slot
Søn af Arveprins Frederik
og Sophie Frederikke af Mecklenburg-Schwerin
Konge 3. december 1839
ved Frederik 6.'s død
Død 20. januar 1848
på Amalienborg
61 år gammel
Begravet i Frederik 5.'s kapel i Roskilde Domkirke
Frederik 7. 6. oktober 1808
Amalienborg
Søn af Christian 8.
og Charlotte Frederikke af Mecklenburg-Schwerin
Konge 20. januar 1848
ved Christian 8.'s død
Død 15. november 1863
i Glücksborg
55 år gammel
Begravet i Frederik 5.'s kapel i Roskilde Domkirke
Navn Billede Født Tiltrådte Fratrådte/Død Begravet

Huset Glücksborg

Uddybende artikel: Glücksburgske slægt

I midten af 1800-tallet var der krise i den danske tronfølge. Kongen, Frederik 7. havde ingen børn, og Arveprins Ferdinand havde heller ingen børn (født indenfor ægteskabet). Man tilbød derefter tronfølgerembedet til kongens faster Louise Charlotte af Danmarks' søn Frederik af Hessen, der var oldebarn af Frederik 5., men han sagde nej, til fordel for sin søster, Louise af Hessen-Kassel. Louise gav dog også afkald på sit krav og henviste i stedet til sin mand, Christian af Glücksburg, der var oldebarn af Frederik 5. og nedstammede i direkte mandlig linje fra Christian 3.

I 1845 døde Frederik af Hessen, og i 1863 døde arveprins Ferdinand. Da Frederik 7. døde et halvt års tid senere, kunne Christian derefter bestige tronen som Christian 9.

Navn Billede Født Tiltrådte Død Begravet
Christian 9. 8. april 1818
Gottorp Slot
Søn af hertug
Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg
og Louise Karoline af Hessen-Kassel
Konge 15. november 1863
efter Frederik 7.'s død
Død 29. januar 1906
på Amalienborg slot
87 år gammel
Begravet i Christian 9.'s kapel i Roskilde Domkirke
Frederik 8. 3. juni 1843
i Det Gule Palæ i København
Søn af Christian 9.
og Louise af Hessen-Kassel
Konge 29. januar 1906
ved Christian 9.'s død
Død 14. maj 1912
i Hamborg
68 år gammel
Begravet i Christian 9.'s kapel i Roskilde Domkirke
Christian 10. 26. september 1870
Charlottenlund Slot
Søn af Frederik 8.
og Louise af Sverige-Norge
Konge 14. maj 1912
ved Frederik 8.'s død
Død 20. april 1947
på Amalienborg slot
76 år gammel
Begravet i Christian 9.'s kapel i Roskilde Domkirke
Frederik 9. 11. marts 1899
Sorgenfri Slot
Søn af Christian 10.
og Dronning Alexandrine
Konge 20. april 1947
ved Christian 10.'s død
Død 14. januar 1972
i København
72 år gammel
Begravet på Frederik 9.'s begravelsesplads ved Roskilde Domkirke
Margrethe 2. 16. april 1940
Amalienborg
Datter af Frederik 9.
og Dronning Ingrid
Regerende dronning 14. januar 1972
ved Frederik 9.'s død
Navn Billede Født Tiltrådte Død Begravet

Tronfølger

Navn Billede Født Tronfølger siden Myndig
Kronprins Frederik 26. maj 1968
Rigshospitalet
Søn af Margrethe 2.
og Prins Henrik
14. januar 1972 26.05.1986 Ægtefælle:
Kronprinsesse Mary
(gift 14. maj 2004)
Navn Billede Født Tronfølger siden Myndig

Tronfølgen (udover tronfølgeren)

Navn Billede Født Myndig Fulde navn
Prins Christian 15. oktober 2005

på Rigshospitalet

søn af kronprins Frederik

og kronprinsesse Mary

Christian Valdemar Henri John
Prinsesse Isabella 21. april 2007

på Rigshospitalet

datter af kronprins Frederik

og kronprinsesse Mary

Isabella Henrietta Ingrid Margrethe
Prins Vincent 8. januar 2011

på Rigshospitalet

søn af kronprins Frederik

og kronprinsesse Mary

Vincent Frederik Minik Alexander
Prinsesse Josephine 8. januar 2011

på Rigshospitalet

datter af kronprins Frederik

og kronprinsesse Mary

Josephine Sophia Ivalo Mathilda
Prins Joachim 7. juni 1969

på Rigshospitalet

søn af Margrethe 2.

og Prins Henrik

07.06.1987 Joachim Holger Waldemar Christian
Prins Nikolai 28. august 1999

på Rigshospitalet

søn af Prins Joachim

og Grevinde Alexandra

28.08.2017 Nikolai William Alexander Frederik
Prins Felix 22. juli 2002

på Rigshospitalet

søn af Prins Joachim

og Grevinde Alexandra

22.07.2020 Felix Henrik Valdemar Christian
Prins Henrik 4. maj 2009

på Rigshospitalet

søn af Prins Joachim

og Prinsesse Marie

Henrik Carl Joachim Alain
Prinsesse Athena 24. januar 2012

på Rigshospitalet

datter af Prins Joachim

og Prinsesse Marie

Athena Marguerite Françoise Marie
Prinsesse Benedikte 29. april 1944

på Amalienborg Slot

datter af Frederik 9.

og dronning Ingrid

29.04.1962 Benedikte Astrid Ingeborg Ingrid
Den ældre Christian 4. Danmarks hidtidigt længst regerende monark. Malet af Karel van Mander III.
Portrætsamlingen på Frederiksborg Slot.
Frederik 6. var Danmarks næstlængst regerende monark, hvis man tæller hans regeringstid som kronprinsregent med.
Christian 9. var Den Glücksburgske slægts længst regerende mandlige monark og den fjerdelængst regerende danske monark.
Erik af Pommern var Den længst regerende monark før den oldenborgske slægt kom på tronen. Han var konge af Danmark, Norge og Sverige.
Christian 7. var en af Danmarks længst regerende monarker, men i slutningen af perioden regerede hans søn Frederik 6. på hans vegne.
Den nuværende monark, Margrethe 2., ligger som nr. 3 på listen og har regeret tæt ved 50 år
Valdemar Sejr regerede meget længe, selvom han blev konge efter sin ældre bror Knud 6.
Christian 10. kom til at regere mere end 30 år, da hans far døde efter kun få år som konge.
Valdemar Atterdag blev konge som meget ung og kom til at regere i lidt over 35 år
Margrete 1., Danmarks første kvindelige monark regerede i mere end 35 år, heraf nogle år som regent for sin søn.
Oluf 2. besad kongeværdigheden i godt 11 år og er dermed måske den længst regerende af de konger, der døde før de fyldte 30 år
Anulo (eller Ring) var kun konge ganske kort tid i året 812 og faldt i et slag dette år mod en anden udfordrer til tronen.

Dette er en liste over de danske monarkers regeringstider. Der har været mange borgerkrige i den danske kongerækkes historie og flere kongemord, hvilket, nogen steder, har ført til en del temmelig lave regeringlængder; de nederste på listen regerede mindre end et år, mens Christian 4. regerede næsten 60 år. Den gennemsnitlige regeringstid ligger på ca. 20 år.

Listen kan sorteres efter navn, regeringstid og regeringsperiode.

Navn Regeringstid Regeringsperiode
Christian 4. 59 år og 330 dage 1588-04-044. april 15881648-02-2828. februar 1648
Frederik 6. *) 55 år og 233 dage
(31 år og 265 dage)
1784-04-1414. april 17841839-12-033. december 1839
(1808-03-1313. marts 18081839-12-033. december 1839)
Margrethe 2. 49 år og 205 dage 1972-01-1414. januar 1972
Erik af Pommern 43 år og 180 dage 1396-01-2424. januar 13961439-06-2323. juni 1439
Christian 9. 42 år og 75 dage 1863-11-1515. november 18631906-01-2929. januar 1906
Christian 7. 42 år og 59 dage 1766-01-1414. januar 17661808-03-1313. marts 1808
Horik 1. (Erik 1.) 40 ca. 40 år 0814813/814854
Valdemar Sejr 38 år og 201 dage 1202-10-2323. oktober 12021241-05-1212. maj 1241
Margrete 1. **) 36 år og 178 dage
(25 år og 79 dage)
1376-05-033. maj 13761412-10-2828. oktober 1412
(1387-08-1010. august 13871412-10-2828. oktober 1412)
Valdemar Atterdag 35 år og 185 dage 1340-04-2222. april 13401375-10-2424. oktober 1375
Christian 10. 34 år og 341 dage 1912-05-1414. maj 19121947-04-2020. april 1947
Erik Menved 32 år og 356 dage 1286-11-2222. november 12861319-11-1313. november 1319
Christian 1. 32 år og 262 dage 1448-09-011. september 14481481-05-2121. maj 1481
Hans 31 år og 275 dage 1481-05-2121. maj 14811513-02-2020. februar 1513
Frederik 4. ***) 31 år og 04 dage31 år og 48 dage 1699-08-2525. august 16991730-10-1212. oktober 1730
Niels 30 29/30 år 11041134-06-2525. juni 1134
Christian 5. 29 år og 197 dage 1670-02-099. februar 16701699-08-2525. august 1699
Frederik 2. 29 år og 094 dage29 år og 94 dage 1559-01-011. januar 15591588-04-044. april 1588
Svend Estridsen ****) 28 28 år 10471076-04-2828. april 1076
Svend Tveskæg 28 26/27/28 år 0985985/86/871014-02-033. februar 1014
Valdemar den Store *****) 28 27/28 år 115411541182-05-1212. maj 1182
Erik Klipping 27 år og 177 dage 1259-05-2929. maj 12591286-11-2222. november 1286
Frederik 9. 24 år og 269 dage 1947-04-2020. april 19471972-01-1414. januar 1972
Christian 3. 24 år og 181 dage 1534-07-044. juli 15341559-01-011. januar 1559
Gorm den Gamle 22 22+ år 0936Før 936958/964
Frederik 3. 21 år og 218 dage 1648-07-066. juli 16481670-02-099. februar 1670
Harald Blåtand ******) 2121/22/23 år
(2827/28/29 år)
0964964 – ca. 985/86/87
(0958958 – ca. 985/86/87)
Knud 6. 20 år og 184 dage 1182-05-1212. maj 11821202-11-1212. november 1202
Frederik 5. 19 år og 161 dage 1746-08-066. august 17461766-01-1414. januar 1766
Knud den Store 16 16 år 10191035-11-1212. november 1035
Christian 6. 15 år og 298 dage 1730-10-1212. oktober 17301746-08-066. august 1746
Frederik 7. 15 år og 299 dage 1848-01-2020. januar 18481863-11-1515. november 1863
Svend Grathe 11 år og x11 år 11461157-10-2323. oktober 1157
Oluf 2. 11 år og 92 dage 1376-05-033. maj 13761387-08-033. august 1387
Knud 5. 10 år og 610 år 11461157-08-099. august 1157
Christian 2. 10 år og 52 dage 1513-02-2020. februar 15131523-04-1313. april 1523
Frederik 1. 099 år og 362 dage 1523-04-1313. april 15231533-04-1010. april 1533
Christoffer 2. *******) 09 år og 295 dage9 år og 295 dage 1320-01-2525. januar 13201326-06-077. juni 1326
1329-02-2323. februar 13291332-08-022. august 1332
Erik Plovpenning 099 år og 135 dage 1241-03-2828. marts 12411250-08-1010. august 1250
Oluf Hunger 09 år og 039 dage9 år og 39 dage 1086-07-1010. juli 10861095-08-1818. august 1095
Erik Lam 08 år og 49 dage8 år 1137-09-1818. september 11371146
Christian 8. 08 år og 48 dage8 år og 48 dage 1839-12-033. december 18391848-01-2020. januar 1848
Erik Ejegod 077 år og 326 dage 1095-08-1818. august 10951103-07-1010. juli 1103
Christoffer af Bayern 077 år og 272 dage 1440-04-099. april 14401448-01-066. januar 1448
Christoffer 1. 076 år og 334 dage 1252-06-2929. juni 12521259-05-2929. maj 1259
Hardeknud 06 år og 207 dage6 år og 208 dage 1035-11-1212. november 10351042-06-088. juni 1042
Frederik 8. 06 år og 206 dage6 år og 106 dage 1906-01-2929. januar 19061912-05-1414. maj 1912
Knud den Hellige 06 år og 084 dage6 år og 84 dage 1080-04-1717. april 10801086-07-1010. juli 1086
Magnus den Gode 055 år og 139 dage 1042-06-088. juni 10421047-10-2525. oktober 1047
Harald 2. 044 år 1014-02-033. februar 10141018
Harald Hen 043 år og 355 dage 1076-04-2828. april 10761080-04-1717. april 1080
Erik Emune 033 år og 85 dage 1134-06-2525. juni 11341137-09-1818. september 1137
Valdemar 3. 022 år og 261 dage 1326-06-077. juni 13261329-02-2323. februar 1329
Hemming 02 2 år 0810810812
Abel 011 år og 324 dage 1250-08-1010. august 12501252-06-2929. juni 1252
Toke 00 et halvt års tid (eller lidt mere) 0985985986
Ring eller Anulo 00 nogle måneder (eller kortere) 0812812812
Magnus den Stærke 000 år og 50 dage 1134-04-1515. april 11341134-06-044. juni 1134

*) Frederik 6.'s regeringstal medregner perioden, hvor han regerede som kronprinsregent i sin sindssyge far Christian 7.'s navn. Han var først konge af navn 13. marts 1808 ved sin fars død og har officielt regeret i 31 år og 265 dage.

**) Margrete (1.) fungerede reelt som rigets regent fra d. 3. maj 1376 dels i sin egenskab af regent for først sin søn Oluf og sidenhen for sin adoptivsøn Erik og siden august 1387 tillige i egenskab af den personlige regentmyndighed, som rigsrådet havde tildelt hende, altså som rigets kvindelige monark. Regeringstiden for hendes personlige regentmyndighed blev på 25 år og 79 dage.

***) Frederik 4. regerede reelt 'kun' 31 år og 37 dage, idet år 1700 var 11 dage kortere end normale skudår grundet Danmark-Norges overgang til den gregorianske kalender i februar måned dette år.

****) Svend Estridsen antog allerede kongenavn i 1044, mens Magnus den Gode var den lovformeligt anerkendte konge i Danmark, men Svend formåede ikke at fastholde en vedblivende magtbase i Danmark førend efter Magnus' død i 1047. Regner man fra 1044 kan Svend have kaldt sig for konge af Danmark i op til 32 år.

*****) Valdemar den Store var enekonge i 24 år og 201 dage fra d. 23. oktober 1157 og indtil sin død d. 12. maj 1182.

******) Harald Blåtands regeringslængde (herunder årstallene for hvornår den begyndte og sluttede) er behæftet med en del usikkerhed.

*******) Christoffer 2. regerede 2 gange, de er her vist lagt sammen.

Den nuværende monark

Skulle Margrethe 2. stadigvæk regere den:

  • 4. september 2027, i en alder af 87, vil hendes regeringstid opnå Frederik 6.s samlede regentperiode på 55 år og 233 dage.
  • 10. december 2031, i en alder af 91, vil hun passere Danmarks hidtil længst regerende monark, Christian 4.

Stamtræet omfatter alle danske regenter og medlemmerne af den danske tronfølge

Danske regenter er angivet med fed skrift og konger af andre lande er markeret med kursiv skrift. Der er kun angivet ægtefæller til personer, der var forældre og/eller bedsteforældre til senere konger. Børn, der aldrig nåede voksenalderen er ikke medtaget (børnebørn til Margrethe II er dog medtaget uanset alder).

Stamtræet er baseret på biografierne i Dansk Biografisk Leksikon.

Jellingdynastiet

Den norske Magnus den Gode (dansk konge 1042-1047) tilhørte ikke Jellingdynastiet.

Hardeknud
Gorm den Gamle
Thyra Dannebod
Knud Danaast
Gunhild
Harald Blåtand
Tove
Toke Gormsen
Gunhild
Thyra
Gunhild af Polen
Svend Tveskæg
Sigrid Storråde
Sigurd Syr
Åsta
Harald Grenske
Harald 2.
Ælfgifu
Knud den Store
Emma
Ulf Jarl
Estrid
Harald Hårderåde
Olav den Hellige
Astrid
Harald Harefod
Svend Knutsson
Gunhild
Hardeknud
Asbjørn
Gunhild
Svend Estridsen
Thora
Magnus den Gode
Svend Korsfarer
Harald Hen
Sigrid
Knud den Hellige
Oluf Hunger
Erik Ejegod
Dronning Bodil
Benedikt
Bjørn
Svend
Gorm
Ømund
Ubbe
Niels
Margrete Fredkulla
Knud Magnus
Harald Kesja
Hakon Jyde
Ragnhild
Benedikt
Erik Emune
Thunna
Knud Lavard
Ingeborg
Magnus den Stærke
Richiza
Inge
Erik Lam
Svend Grathe
Kirsten
Tove
Valdemar den Store
Sofia
Knud 5.
Christoffer af Slesvig
Ingeborg
Knud 6.
Richiza
Dronning Dagmar
Valdemar Sejr
Berengária af Portugal
Helene
Sophie
Valdemar den Unge
Knud Hertug
Niels af Halland
Erik Plovpenning
Abel
Mechtilde
Christoffer 1.
Margrete Sambiria
Sophie
Valdemar 3. af Slesvig
Erik
Margrete af Rügen
Abel
Erik Klipping
Agnes af Brandenburg
Mechtilde
Erik
Valdemar 4. af Slesvig
Elisabeth af Lauenburg
Erik Menved
Christoffer 2.
Eufemia af Pommern
Margrete
Nicolaus af Werle
Richiza
Erik 2. af Sønderjylland
Adelheid af Holsten
Erik
Otto
Margrete
Valdemar Atterdag
Johan af Werle
Gerhard 3. af Holsten
Sophie
Valdemar 3.
Dronning Helvig
Christoffer af Lolland
Margrete
Henrik af Mecklenburg
Ingeborg
Håkon 6.
Margrete 1.
Mathilde
Henrik 2. af Holsten
Ingeborg
Klaus
Adolf
Albrecht 2. af Holsten
Vratislav 7. af Pommern
Maria
Ingeborg
Datter
Oluf 2.
Mathilde
Gerhard 6. af Holsten
Elisabeth
Albrecht 2. af Holsten
Henrik 3. af Holsten
Erik af Pommern
Johann 1. af Neumarkt
Katarina
Henrik 4. af Holsten
Ingeborg
Didrik den Lykkelige
Hedevig
Adolf 8. af Holsten
Gerhard 7. af Holsten
Christoffer af Bayern
Adelheid
Christian 1.
Moritz 5. af Oldenburg
Gerhard den Modige

Oldenborgske slægt

Christian 1.
Dorothea af Brandenburg
Hans
Christine af Sachsen
Margrete
Anna af Brandenburg
Frederik 1.
Sophie af Pommern
Christian 2.
Elisabeth af Habsburg
Elisabeth
Christian 3.
Dorothea af Lauenburg
Dorothea
Hans den Ældre
Elisabeth
Adolf af Gottorp
Frederik
Dorothea
Christine
Anna
Frederik 2.
Sophie af Mecklenburg
Magnus af Øsel
Elisabeth af Grubenhagen
Hans den Yngre
Agnes Hedvig af Anhalt
kongerækken, kongerækken, sprog, overvåg, rediger, omdirigeret, danske, konger, danske, konger, danske, monarker, danske, regenter, omdirigeres, hertil, danske, sagnkonger, andre, danske, konger, før, gorm, gamle, danske, sagnkonger, kongeriget, danmarkdenne, . Kongeraekken kongeraekken Sprog Overvag Rediger Omdirigeret fra Danske konger Danske konger Danske monarker og Danske regenter omdirigeres hertil For danske sagnkonger og andre danske konger for Gorm den Gamle se Danske sagnkonger Kongeriget DanmarkDenne artikel er en del af Politik og regering i Kongeriget DanmarkForfatningGrundloven Grundlaeggende love TronfolgelovenTronenRegent Dronning Margrethe IITronfolger Kronprins Frederik Kongefamilien Statsradet Statsradsraekkefolgen Kongelig HofleverandorerRigeKongeriget Danmark Rigsfaellesskabet Danmark Faeroerne GronlandUdovendeRegering Mette Frederiksen siden 26 juni 2019Statsminister liste Mette Frederiksen Christiansborg Ministerier Rigsombud Faeroerne GronlandLovgivendeFolketing parlament Formand Henrik Dam KristensenMedlemmerDommendeHojesteret Danmarks domstole Retten pa Faeroerne Retten i GronlandValgPolitiske partier Seneste valg Folketingsvalg 201920152011 EU Parlamentsvalg 201920142009 Kommunalvalg 201720132009 FolkeafstemningerAdministrativ geografiDanmark Underopdeling af Danmark Regeringen for Kongeriget Danmark Faeroerne Underopdeling af Faeroerne Lokalregeringen pa Faeroerne Gronland Underopdeling af Gronland Lokalregeringen i GronlandUdenrigspolitikUdenrigsforhold Diplomatiske missioner af Danmark Arktisk Rad Nordisk Rad Den Europaeiske Union Danmarks EU medlemskabRelaterede emnerArktisk Kommando Vaernsfaelles Forsvarskommando Politik pa Faeroerne Politik i GronlandAndre lande Politik visdiskussionrediger Kongeraekken forstaet som den danske kongeraekke er en liste over Danmarks regenter monarker gennem tiderne Egentlig burde kongeraekken nok begynde engang i det 7 eller 8 arhundrede da Danmark i al kendt historisk tid har vaeret et monarki men da navnene pa alle Danmarks konger gennem tiden ikke kendes med sikkerhed kan en ubetinget korrekt kongeraekke ikke uden videre opstilles Dette har fort til at man gennem arene har set adskillige varierende eksempler pa hvordan Danmarks kongeraekke skulle opstilles og forstas Siden midten af det 19 arhundrede har den overvejende mest almindelige praesentation af kongeraekken begyndt med Gorm den Gamle da historikerne har vaeret enige om at med denne konge og hans efterfolgere var man pa sikker historisk grund bade med hensyn til kongernes og de regerende dronningers navne og deres indbyrdes raekkefolge Dog er det ikke ualmindeligt at anerkende at ogsa Gorm den Gamles far Hardeknud ogsa kaldet Knud 1 var dansk konge selvom tidspunktet for hans regering og omfanget af hans rige hidtil har staet uklart Hvis man begynder en dansk kongeraekke med Hardeknud betyder det dog ikke dermed at der ikke godt kan have vaeret en eller flere andre konger i Danmark samtidigt med Hardeknud Af eksempler pa offentligt fremviste eller offentliggjorte udgaver af den danske kongeraekke der ikke begynder med kongerne Hardeknud og eller Gorm fra det seneste halve arhundrede varieres der en del med hensyn til hvilken konge disse varianter af kongeraekken begynder med Chlochilaicus Ivar Vidfadme Ongendus Harald Hildetand Sigfred og Godfred ses som nogle af de konger som forskellige udgaver af kongeraekken vaelger at angive som den forste konge i raekken men enkelte udgaver forsoger sig dog ogsa med at lade kongeraekken begynde helt tilbage med Skjoldungerne Ud over selve Danmark har Danmarks regenter gennem arene dog ogsa i perioder regeret over en raekke andre omrader og riger sasom Gotland Rugen Dansk Estland Hertugdommerne Island Norge og Sverige og i kortere perioder tillige England m fl Kongeraekken bestar uanset raekkens starttidspunkt af flere forskellige skiftende slaegter men siden Gorm den Gamle har alle monarkerne dog haft en faelles afstamning uanset hvad man gennem de efterfolgende tider har kaldt de forskellige danske kongeslaegter note 1 Monarkens rolle er ogsa blevet aendret meget gennem tiden men monarken har stadig en vigtig funktion som nationalt samlingspunkt i Danmark og kongeraekken udfylder en funktion som historisk og kronologisk pejlemaerke At den samme slaegt har regeret i Danmark i henved 1100 ar og maske mere fremhaeves ogsa ofte som noget saeregent for Danmark sammenlignet med de fleste ovrige af verdens nationer note 2 Gorm den Gamle som mange udgaver af kongeraekken har som den forste konge selvom frankiske annaler kronikeskriveren Adam af Bremen og andre vaerker dog beviser eksistensen af ca 25 historisk tilforladelige konger for Gorm den Gamle 3 var konge fra i hvert fald 930 erne og til i det mindste 958 eller maske endda nogle ar senere 963 3 og 964 4 er to af de nyeste bud for et muligt dodsar for Gorm d Gamle Han naevnes pa Jellingstenene sammen med hustruen Thyra Dannebod og sonnen Harald Blatand Det danske kongehus oplister selv en version af kongeraekken pa deres hjemmeside der begynder med netop Gorm den Gamle og Knud 1 Hardeknud 5 Indholdsfortegnelse 1 Konger for Gorm den Gamle 1 1 De danske kongers kontrol af Danernes mark 1 2 Knud 1 2 Kongeraekken 2 1 Jellingdynastiet 2 2 Norske kongeslaegt Harald Harfagers efterslaegt 2 3 Jellingdynastiet igen 2 4 Huset Oldenborg 2 5 Huset Glucksborg 2 6 Tronfolger 2 7 Tronfolgen udover tronfolgeren 3 Efter regeringstid 3 1 Den nuvaerende monark 4 Stamtrae 4 1 Jellingdynastiet 4 2 Oldenborgske slaegt 4 3 Glucksburgske slaegt 5 Tronpraetendenter 6 Den regerende danske monarks afstamning 6 1 Afstamning fra tidligere danske monarker 6 1 1 Konger for Svend Estridsen 6 1 2 Middelalderens konger 1047 1448 6 1 3 Oldenborgske og Glucksborgske monarker 6 1 4 Pantelensherrer mm fra den kongelose tid 6 2 Monarker som den regerende kongefamile ikke nedstammer fra 7 Kongemagtens styreformer gennem tiden 7 1 Valgkongedomme 7 2 Arvekongedomme 7 2 1 Indforelsen af Enevaelden 7 2 2 Indforelsen af Konstitutionelt monarki 8 Fodnoter 9 Kilder 10 Litteratur 11 Eksterne henvisninger 12 Se ogsaKonger for Gorm den Gamle Rediger Den Lille Jellingsten rejst af Gorm den Gamle Han regnes ifolge nyere traditioner ofte for den forste konge af Danmark men det er uklart om han regerede over et samlet Danmark Den Store Jellingsten rejst af Harald Blatand Stenen beretter at han vandt sig hele Danmark Der er delte meninger om hvad det betyder Uddybende artikel Forhistoriske danske konger Gorm den Gamles placering som den forste i kongeraekken kan bygge pa aeldre tiders historieforskning kilde mangler For man hvem naerstuderede de frankiske annaler fra 800 tallet var den forste konge af Danmark man kendte fra hjemlige annaler Knud den Store der naevnes i den forste danske annal fra Lund Men man kendte ogsa til faderen Svend Tveskaeg fra engelske annaler og Svend Tveskaegs far Harald Blatand samt Gorm den Gamle fra Jellingstenene hvor der naevnes Gorm konge og navnet Danmark Gorm den Gamle var dermed den forste konge af Danmark man kendte til nar man sa bort fra uhistoriske sagnkonger fra f eks Saxos Danmarkshistorie og muligvis derfor indsatte man ham som den forste i kongeraekken kilde mangler Nyere tiders historieforskning hvem i frankiske arboger samt kronikeskriveren Adam af Bremens vaerker har vist at der optraeder hele 17 konger for Gorm den Gamle i de frankiske arboger fra 800 tallet note 3 Adam af Bremens vaerk medtager 6 andre konger fra 900 tallet note 4 Men man lader ofte vaere med at medtage disse ca 25 konger i kongeraekken dels fordi man normalt kilde mangler anvender kongehusets kongeraekke 5 der folger traditionen med Gorm den Gamle og ogsa fordi der er uklarhed over hvorvidt disse konger har regeret over et rige der kan anses for at have vaeret pa storrelse med det nuvaerende Danmark I de frankiske annaler naevnes kongerne som herskere over Jylland Fyn Skane og Vestfold men i Adam af Bremens kronike er der ingen beskrivelser af rigets storrelse og derfor har nogle af kongerne omkring Sigtrygs regeringstid muligvis kun regeret over Jylland eller Sonderjylland ligesom der stadig ikke er nogen tilfredsstillende forklaring pa at Harald Blatand ifolge Den Store Jellingsten vandt sig hele Danmark som ud af de frankiske arboger ser ud til at have vaeret samlet naesten 300 ar for Endnu mere forvirring skaber det at Gorm den Gamle naevner ordet Danmark pa Den Lille Jellingsten De danske kongers kontrol af Danernes mark Rediger Mange historikere hvem mener derfor at det danske rige blev oplost i slutningen af 800 tallet og at Adam af Bremens konger fra Helge til Gorm den Gamle kun regerede over Jylland Dette kan forklare Harald Blatands oplysning om at han vandt sig hele Danmark da Danmark pa det tidspunkt betod det danske graenseomrade Saetningen kan dog ogsa forklares med Harald erobring af omradet omkring Hedeby i 970 erne Dette graenseomrade bliver naevnt i en rejsebeskrivelse der blev skrevet af englaenderen Wulfstan og normanneren Ottar i 880 erne som tillaeg til den engelske konge Alfred den Stores oversaettelse af Paulus Orosius senromerske verdenshistorie de omtaler Halland Sjaelland Skane Lolland Falster og Langeland som Danmark Denemearc mens de bare omtaler Jylland som Jylland Beretningen er dog ikke altid lige palidelig f eks bliver det naevnt at More som er et fylke i Vestnorge ligger mellem Blekinge og Oland 6 Men beretningen siger altsa at Danmark blev brugt som betegnelse for landene ost for Storebaelt Den kan dog ogsa tolkes hvem som at forfatterne ikke kendte navnene pa andre omrader end Jylland og at Jylland underforstaet var en del af Denemearc Teorien om Haralds Blatands erobring af Danmark stottes dog af at der er fundet spor efter kongsgarde i Lejre der i overleveringen har vaeret et kongeligt magtcentrum For dette kan tyde pa at Danmark der i rejsebeskrivelsen svarer til Skane Halland og Sjaelland m omkringliggende oer ogsa har vaeret et selvstaendigt rige med egen konge der havde saede i Lejre i modsaetning til den jyske konge der havde saede i Jelling Den Lille Jellingsten omtaler Gorm den Gamles kone Thyra som Danmarks pryd hvilket kan tyde pa at Thyra har vaeret en kongelig person fra Danmark og at Harald Blatand derfor har kunnet gore krav pa riget ost for Storebaelt 7 Ingen af de teorier der angar dette spekulative omrade er nogensinde blevet verificeret og derfor vaelger de fleste at starte kongeraekken med Gorm den Gamle da han og hans son er de forste der bruger ordet Danmark om deres riger Knud 1 Rediger Et problem med hensyn til hvilke konger der medregnes i raekken er at den forste konge med navnet Knud normalt er benaevnt som Knud den anden den Store Grunden til det er at siden Knud den Hellige i et brev kaldte sig selv for Knud den fjerde er det blevet konvention at taelle tilbage fra ham Enkelte papeger dog ogsa muligheden at Knud den Hellige har ment at han var Svend Estridsens fjerde son 8 Der er flere muligheder for hvem Knud den 1 var Nogle handskrifter af Adam af Bremens vaerk naevner en Hardegon inden Gorm den Gamle hvilket af nogle er blevet udlagt som Hardeknud Nogle arboger oversaetter navnet pa den danske konge Gnupa til Knud Dette kan vaere rigtigt da den samme rune pa det tidspunkt stod for bade g og k I slutningen af 900 tallet er der en som i Danelagen slar monter med navnet Knud I Snorre Sturlasons vaerk Heimskringla omtales en Gorm Hardeknudson der normalt identificeres med Gorm den Gamle denne Hardeknud kan muligvis identificeres som fornaevnte Hardegon I olafs saga Tryggvasonar en mesta Den storre saga om Olav Tryggvason omtales Gorm d Gamle eksplicit som son af Knud 1 Hardeknud der ogsa i islandsk tradition benaevnes med variantnavnene Hordeknud Horda Knud og Knud Haardbo Ifolge denne tradition var Knud Hardeknud angiveligt opkaldt efter en Knud den fundne der dog ikke var konge af Danmark Kongehuset omtaler i deres kongeraekke under beskrivelsen af Gorm den Gamle Adam af Bremens Hardeknud som Knud 1 Hardeknud 5 hvilket ogsa naevnes i Gyldendals vaerk Danmarkshistorien sa pa trods af nogle modstridende beviser anses han ofte for at vaere Knud 1 Kongeraekken RedigerKongeraekken gaelder disse omrader Kongeriger Danmark Indtil 1380 Danmark og Norge 1380 1389 inkl Faeroerne Island og Gronland Kalmarunionen 1389 1536 Danmark Norge inkl Faeroerne Island og Gronland og Sverige til 1523 inkl Finland Danmark Norge 1536 1814 inkl Faeroerne Island og Gronland Danmark Fra 1814 inkl Faeroerne og Gronland og indtil 1918 Island Kongeriget Island 1918 1944 Hertugdommer fyrstendommer og grevskaber Slesvig indtil 1864 Fyrstedommet Rygien 1168 1259 amp 1311 1325 9 og 1814 1815 Grevskabet Holsten 1448 1474 Hertugdommet Holsten 1474 1864 inklusiv Ditmarsken 1559 1864 Grevskabet Oldenburg 1667 1773 inklusiv Delmenhorst Hertugdommet Lauenburg 1815 1864 Jellingdynastiet Rediger Uddybende artikel Jellingdynastiet Jellingdynastiet er opkaldt efter byen Jelling hvor Gorm den Gamle havde et kongesaede Kilderne og overleveringerne om dynastiets baggrund og grundlaeggelse er indbyrdes modstridende men fra og med Gorm den Gamles far Hardeknud der nok selv regerede i starten af 900 tallet er forskere og historikere nogenlunde enige om at vi er pa dynastisk og familiemaessig forholdsvis sikker grund Hardeknud bliver naevnt af bl a kronikeskriverne Adam af Bremen og Snorri Sturluson Alle danske konger fra og med Gorm den Gamle tilhorer dette dynasti med undtagelse af Magnus den Gode Den Oldenborgske og dermed ogsa den Glucksburgske slaegt er saledes i genealogisk forstand en sidegren af Jellingdynastiet note 5 Der er for sa vidt muligt anvendt samtidige portraetter hvor dette giver mening men de fleste portraetter i afsnittet om Jellingdynastiet frem til 1448 er ikke samtidige pt er 12 portraetter af Jellingdynastiets konger samtidige 1 portraet en buste er en moderne rekonstruktion pa baggrund af afdodes kranium og 19 portraetter er ikke samtidige heraf er en del fra 1600 tallet og kan ikke forventes at have nogen lighed med regenten Navn Billede Fodt Tiltradte Fratradte Dod BegravetHardeknud Knud 1 ikke samtidigt Engang i lobet af 800 tallet Son af note 6 Ukendt Engang i lobet af forste halvdel af 900 tallet for 936 UkendtGorm den Gamle ikke samtidigt Slutningen af 800 tallet evt mellem 908 og 918 10 Son af Hardeknud Ukendt Naevnes forste gang i 936 Kan vaere dod 958 eller 963 3 eller 964 4 Jelling Maske begravet vinteren 958 59 i Nordhojen i Jelling muligvis senere overflyttet til Jelling Kirke eller Maske begravet i Jelling i 964 Sydhojen i Jelling kaldet Gorms Hoj synes opfort i anledning af dodsfaldet eller Maske begravet et ganske andet sted end JellingHarald Blatand ikke samtidigt Fodselsar Son af Gorm den Gamle og Thyra Dannebod Konge 958 964 ved Gorm den Gamles dod fungerede angiveligt som regent eller medkonge i adskillige ar af faderen Gorms alderdom Dod efteraret evt 1 november ar 985 4 11 12 Angiveligt i folge Adam af Bremen begravet i Roskilde Domkirke 13 En sadan grav er aldrig fundet i Roskilde Egentligt oprindeligt nok begravet i Wiejkowo i Polen 14 15 16 Svend Tveskaeg ikke samtidigt 17 april 963 Son af Harald Blatand og Gunhild eller Tove Konge 986 ved Toke Gormsens dod Dod 3 februar 1014 i Lincoln i England ca 54 ar gammel Begravet forst i York senere flyttet til Trefoldighedskloster i Danmark som han selv havde ladet opfore Harald 2 ikke samtidigt Ca 996 98 Son af Svend Tveskaeg og Gunhild af Polen Konge 1014 ved Svend Tveskaegs dod Dod ca 1018 17 ca 20 22 ar gammel UkendtKnud den Store Ca 995 Son af Svend Tveskaeg og Gunhild af Polen Konge 1019 efter Harald 2 s dod Dod 12 november 1035 i Shaftesbury i Dorset ca 40 ar gammel Begravet i domkirken i Winchester Hardeknud ikke samtidigt 1018 i England Son af Knud den Store og Emma af Normandiet Konge 1035 ved Knud den Stores dod 18 Dod 8 juni 1042 i England ca 24 ar gammel Begravet i domkirken i Winchester Navn Billede Fodt Tiltradte Fratradte Dod BegravetNorske kongeslaegt Harald Harfagers efterslaegt Rediger Da Hardeknud dode i 1042 blev Magnus den Gode der siden 1035 havde vaeret konge af Norge tillige konge af Danmark Han dode fem ar senere Magnus var den eneste danske konge af Harfagerslaegten se norsk Wikipedia Harfageraeten og menes at vaere den eneste til ikke at nedstamme fra Gorm den Gamle eller dennes far Hardeknud Navn Billede Fodt Tiltradte Fratradte Dod BegravetMagnus den Gode ikke samtidigt 1024 i Norge Son af Olav den hellige og frillen Alvhild Magnus var ikke kendt som vaerende efterkommer af Gorm den Gamle men var muligvis en efterkommer af Harald Klak dansk konge mellem 812 amp 827 Konge 1042 ved Hardeknuds dod 19 Dod 25 oktober 1047 pa Sjaelland ca 23 ar gammel Nidarosdomen i Trondheim selve graven er ikke blevet pavist ved udgravninger i kirken note 7 En mindetavle er sat op ved Nidarosdommen for de ni konger der er begravet i kirken herunder Magnus den Gode 22 Navn Billede Fodt Tiltradte Fratradte Dod BegravetJellingdynastiet igen Rediger Alle danske monarker siden 1047 nedstammer fra Estrid Svend Estridsen var barnebarn af Svend Tveskaeg gennem sin mor Estrid Svendsdatter Da tronen derfor matte passere gennem en kvinde for at na til ham regnes Svend Estridsen og hans efterkommere for at vaere en sidegren af Jellingdynastiet Svend Estridsens agnatiske efterkommere pa den danske trone slutter i 1412 med Margrete 1 men alle senere monarker nedstammer sa fra Svend Estridsen gennem forskellige kvindelige led Det vil altsa sige at der foreligger en udbrudt raekke af danske monarker siden 1047 der alle nedstammer fra Estrid Svendsdatter der ved sonnens regeringstiltraedelse i 1047 blev titulaer dronning den eneste gang dette er forekommet i danmarkshistorien Svend Estridsens afstamning pa faedrene side var Ulf far Thorgils farfar og Bjorn oldefar Via sin farfar Thorgils var Svend faetter til den engelske konge Harold II og den engelske dronning Edith Den eneste person i raekken af regenter i Danmark der kan vaere lidt tvivl om hvorvidt han nedstammer fra Svend Estridsen er den holstenske greve Gerhard 3 der periodevis i 1320 erne og 1330 erne var rigsforstander og pantelensherre i Danmark Kilderne om denne greves forfaedre er ikke nodvendigvis helt entydige men en del kunne dog tyde pa at han godt kan have vaeret en efterkommer af Knud Lavard Svend Estridsens barnebarn Det kan dog i hvert fald fastslas at Gerhards hustru og born var efterkommere af Svend Estridsen Et mere komplet billede over hvem der styrede landet i den tidlige middelalder eller hvem der kaempede om eller bejlede efter magten i denne periode fordrer dog at man foruden hvem der var landets officielle konger ogsa kigger pa hvem der var med eller modkonger regenter og medregenter rigsforstandere og tronpraetendenter En mere komplet liste over disse sammenvaevede magtforhold i denne periode kan man finde her Navn Billede Fodt Tiltradte Fratradte Dod BegravetSvend Estridsen Ca 1019 el 1020 Son af Ulf jarl og Estrid Svendsdatter Konge 1047 ved Magnus den Godes dod 23 Dod 28 april 1076 24 25 26 pa garden Soderup ved Aabenraa ca 56 57 ar gammel Begravet i Roskilde Domkirke 13 Harald Hen ikke samtidigt Ca 1040 el 1041 27 Illegitim son af Svend Estridsen Konge 1076 ved Svend Estridsens dod Udrabt til konge i 1076 pa landstinget pa Sjaelland Dod 17 april 1080 39 40 ar gammel Begravet i Dalby Kirke i Skane Knud den Hellige ikke samtidigt Ca 1042 el 1043 28 Illegitim son af Svend Estridsen Konge 17 april 1080 ved Harald Hens dod Myrdet 10 juli 1086 i Odense 43 44 ar gammel Begravet i Sankt Knuds Kirke i OdenseOluf Hunger ikke samtidigt Ca 1050 Illegitim son af Svend Estridsen Konge 10 juli 1086 ved Knud den Helliges dod 29 Dod 1095 ca 45 ar gammelErik Ejegod ikke samtidigt Mellem 1055 og 1060 30 i Slangerup Illegitim son af Svend Estridsen Konge 18 august 1095 ved Oluf Hungers dod Dod 10 juli 1103 pa Cypern 31 43 48 ar gammel Begravet pa Cypern Mindetavle Niels ikke samtidigt Ca 1065 Illegitim son af Svend Estridsen Konge 1104 ved buddet om Erik Ejegods dod 32 Dod 25 juni 1134 i Slesvig ca 69 ar gammel Begravelsessted er ukendt men det antages at kunne vaere Slesvig DomkirkeErik Emune ikke samtidigt Ca 1090 Illegitim son af Erik Ejegod Konge 25 juni 1134 ved kong Niels dod 33 Draebt 18 september 1137 pa tingmode i Urnhoved ved Ribe ca 47 ar gammel Begravet i Ribe DomkirkeErik Lam ikke samtidigt Mellem ca 1110 34 og 1120 Son af Hakon Jyde oldebarn af Magnus d Gode og Ragnhild datter af Erik Ejegod Konge 1137 ved Erik Emunes dod 1146 Abdicerede pa grund af sygdom Dod 27 august 1146 i Odense mellem ca 36 og 46 ar gammel Begravet i Sankt Knuds Kirke i Odense 35 Svend Grathe ikke samtidigt Ca 1125 Illegitim son af Erik Emune Medkonge med Knud 5 og Valdemar den Store Konge pa Sjaelland 1146 ved Erik Lams dod i opposition mod Knud 5 36 Draebt 23 oktober 1157 af en bonde i en mose taet ved Slaget pa Grathe Hede mod Valdemar den Store ca 32 ar gammel Begravet ved Grathe Kapel 37 Knud 5 Ca 1125 el 1129 Son af Magnus den Staerke og Rikissa af Polen Medkonge med Svend Grathe og Valdemar den Store Konge i Jylland 1146 ved Erik Lams dod i opposition mod Svend Grathe 38 Draebt 9 august 1157 af Svend Grathe i Roskilde ca 28 32 ar gammelValdemar den Store ikke samtidigt 14 januar 1131 Son af Knud Lavard og Ingeborg af Novgorod Medkonge med Knud 5 og Svend Grathe Medkonge fra 1154 I opposition til isaer Svend Grathe Konge over hele Danmark 23 oktober 1157 ved Svend Grathes dod 39 Dod 12 maj 1182 i Vordingborg 51 ar gammel Begravet i Sankt Bendts Kirke i RingstedKnud 6 1162 el 1163 40 Son af Valdemar den Store og Sofia af Minsk Konge 12 maj 1182 ved Valdemar den Stores dod Dod 1202 39 40 ar gammel Begravet i Sankt Bendts Kirke i RingstedValdemar Sejr 9 maj 21 juni eller 28 juni 1170 41 Son af Valdemar den Store og Sofia af Minsk Konge 12 november 1202 ved Knud 6 s dod Dod 27 eller 28 marts 41 1241 i Vordingborg 70 ar gammel Begravet i Sankt Bendts Kirke i RingstedErik Plovpenning 1216 Son af Valdemar Sejr og Berengaria af Portugal Medkonge fra 1232 og enekonge fra 28 marts 1241 ved Valdemar Sejrs dod 42 Draebt 9 eller 10 august 1250 43 af Abel i Slesvig ca 34 ar gammel Begravet i Sankt Bendts Kirke i RingstedAbel ikke samtidigt Ca 1218 Son af Valdemar Sejr og Berengaria af Portugal 44 Konge 10 august 1250 ved Erik Plovpennings dod Draebt 29 juni 1252 pa Ejderstedt ca 34 ar gammel Begravet i Slesvig DomkirkeChristoffer 1 ikke samtidigt 1219 Son af Valdemar Sejr og Berengaria af Portugal Konge 29 juni 1252 ved Abels dod 45 Dod 29 maj 1259 46 ca 40 ar gammel Begravet i Ribe DomkirkeErik Klipping 1249 pa Lolland Son af Christoffer 1 og Margrete Sambiria Konge 29 maj 1259 ved Christoffer 1 s dod 47 Draebt 22 november 1286 48 i Finderup i Jylland ca 37 ar gammel Begravet i Viborg DomkirkeErik Menved 1274 Son af Erik Klipping og Agnes af Brandenburg Konge 22 november 1286 ved Erik Klippings dod 49 Dod 13 november 1319 50 ca 45 ar gammel Begravet i Sankt Bendts Kirke i RingstedChristoffer 2 29 september 1276 Son af Erik Klipping og Agnes af Brandenburg 51 Konge 1 periode 25 januar 1320 hyldet pa landstinget i Viborg efter at Erik Menved var dod Afsat 1326Valdemar 3 ikke samtidigt 1314 eller 1315 52 Son af Erik 2 af Sonderjylland og Adelheid af Holsten Rendsburg Konge 7 juni 1326 Hyldet pa landstinget i Viborg som marionetkonge efter Christoffer 2 s afsaettelse Abdicerede 1329 som 15 16 arig Dod ca 1364 49 50 ar gammel UkendtChristoffer 2 Konge 2 periode 1329 efter Valdemar 3 s abdikation Dod 2 august 1332 53 54 i Nykobing Falster 55 54 55 ar gammel Begravet i Soro KlosterkirkeDen kongelose tid Danmark er pantsat til de Holstenske grever Gerhard 3 amp Johan den Milde m fl i perioden 1332 1340 Valdemar Atterdag Ca 1320 el 1321 56 Son af Christoffer 2 og Eufemia af Pommern Udrabt til konge 23 juni 1340 pa Viborg landsting Dod 24 oktober 1375 pa Gurre Slot ved Helsingor 57 54 55 ar gammel Begravet i Soro KlosterkirkeOluf 2 ikke samtidigt December 1370 58 Son af Valdemar Atterdags datter Margrete 1 og Hakon 6 Konge 3 maj 1376 efter Valdemar Atterdags dod Dod 3 august 1387 pa Falsterbohus 59 16 ar gammel Begravet i Soro KlosterkirkeMargrete 1 Forar 1353 pa Soborg Slot Datter af Valdemar Atterdag og Helvig af Slesvig Formynder for Olav Hakonsson fra 3 maj 1376 Regent 10 august 1387 efter Olavs dod Fra 24 januar 1396 samregent med Erik af Pommern 60 note 8 Dod 28 oktober 1412 af pest pa sit skib i havnen i Flensborg 59 ar gammel Begravet i Roskilde DomkirkeErik af Pommern 1382 Son af hertug Vartislav 7 af Pommern og Maria af Mecklenburg Konge fra 24 januar 1396 samregent med Margrete Regent alene fra 28 oktober 1412 efter hendes dod 61 Afsat og forvist 23 juni 1439 Dod 3 maj 1459 i Pommern ca 77 ar gammel Begravet i Vor Frue Kirke i Darlowo 62 PolenChristoffer af Bayern 26 februar 1416 eller 1418 63 Son af hertug Johan af Pfalz og Erik af Pommerns soster Katarina af Pommern Konge 9 april 1440 valgt efter kong Eriks afsaettelse 64 Dod 6 januar 1448 i Helsingborg i Skane 31 32 ar gammel Begravet i Roskilde DomkirkeNavn Billede Fodt Tiltradte Fratradte Dod BegravetHuset Oldenborg Rediger Uddybende artikel Oldenborgske slaegt I lobet af 1300 tallet smeltede de danske norske og svenske kongelinjer sammen i Erik af Pommern der i 1397 blev kronet som konge af Kalmarunionen Danmark Norge og Sverige Men da hans efterfolger Christoffer af Bayern dode barnlos i 1448 var der ingen naertbeslaegtede arvinger og Kalmarunionens fremtid var ustabil Det danske rigsrad besluttede sig for at tilbyde grev Adolf 8 af Holsten kronen for da han bade var efterkommer af Erik Klipping af Danmark Hakon 5 Magnusson af Norge og Magnus Ladelas af Sverige kunne han blive konge i alle tre riger Adolf sagde dog nej til tronen og tilbod i stedet sin sosterson Christian som konge Herefter besteg Christian den danske trone som Christian 1 Svenskerne havde dog i mellemtiden valgt Karl Knutsson som konge og fik Karl indsat som konge i Norge Efter en del diplomatiske forhandlinger og krigstogter lykkedes det dog Christian at blive konge i Norge og senere i Sverige Men forholdet til Sverige var spaendt og i 1523 brod unionen sammen Navn Billede Fodt Tiltradte Fratradte Dod BegravetChristian 1 1426 Son af grev Didrik den Lykkelige af Oldenburg og Hedevig af Holsten Konge 1 september 1448 valgt efter kong Christoffer af Bayerns dod Dod 21 maj 1481 pa Kobenhavns Slot 55 ar gammel Begravet i Christian 1 s kapel i Roskilde DomkirkeHans 2 februar 1455 pa Aalborghus Slot i Alborg Son af Christian 1 og Dorothea af Brandenburg Konge 21 maj 1481 ved Christian 1 s dod Dod 20 februar 1513 pa Aalborghus Slot 58 ar gammel Begravet i Graabrodre Klosterkirke senere overfort til Sankt Knuds Kirke begge i OdenseChristian 2 1 juli 1481 pa Nyborg Slot i Nyborg Son af kong Hans og Christine af Sachsen Konge 20 februar 1513 ved kong Hans dod Afsat og forvist 13 april 1523 Dod 25 januar 1559 77 ar gammel i faengsel pa Kalundborg Slot pa Sjaelland Begravet i Sankt Knuds Kirke i Odense 65 Frederik 1 7 oktober 1471 pa Haderslevhus Son af Christian 1 og Dorothea af Brandenburg Konge 13 april 1523 ved Christian 2 s afsaettelse Dod 10 april 1533 pa Gottorp Slot 61 ar gammel Begravet i Slesvig DomkirkeChristian 3 12 august 1503 pa Gottorp Slot Son af Frederik 1 og Anna af Brandenburg Valgt til konge 4 juli 1534 aret efter Frederik 1 s dod Dod 1 januar 1559 pa Koldinghus i Kolding 55 ar gammel Begravet i Christian 1 s kapel i Roskilde DomkirkeFrederik 2 1 juli 1534 pa Haderslevhus Son af Christian 3 og Dorothea af Sachsen Lauenburg Konge 1 januar 1559 ved Christian 3 s dod Dod 4 april 1588 i Antvorskov Kloster 53 ar gammel Begravet i Christian 1 s kapel i Roskilde DomkirkeChristian 4 12 april 1577 pa Frederiksborg Slot Son af Frederik 2 og Sophie af Mecklenburg Konge 4 april 1588 ved Frederik 2 s dod Dod 28 februar 1648 pa Rosenborg Slot 70 ar gammel Begravet i Christian 4 s kapel i Roskilde DomkirkeFrederik 3 18 marts 1609 pa Haderslevhus Son af Christian 4 og Anna Cathrine af Brandenburg Konge 6 juli 66 1648 ved Christian 4 s dod Dod 9 februar 1670 pa Kobenhavns Slot 60 ar gammel Begravet i Christian 4 s kapel i Roskilde DomkirkeChristian 5 15 april 1646 pa Duborg Slot i Flensborg Son af Frederik 3 og Sophie Amalie af Braunschweig Luneburg Konge 9 februar 1670 ved Fredrik 3 s dod Dod 25 august 1699 pa Kobenhavns Slot 53 ar gammel som folge af en jagtulykke aret forinden Begravet i hojkoret i Roskilde DomkirkeFrederik 4 11 oktober 1671 pa Kobenhavns Slot Son af Christian 5 og Charlotte Amalie af Hessen Kassel Konge 25 august 1699 ved Christian 5 s dod Dod 12 oktober 1730 pa Odense Slot 59 ar gammel Begravet i hojkoret i Roskilde DomkirkeChristian 6 30 november 1699 pa Kobenhavns Slot Son af Frederik 4 og Louise af Mecklenburg Gustrow Konge 12 oktober 1730 ved Frederik 4 s dod Dod 6 august 1746 pa Hirschholm Slot 46 ar gammel Begravet i Frederik 5 s kapel i Roskilde DomkirkeFrederik 5 31 marts 1723 pa Kobenhavns Slot Son af Christian 6 og Sophie Magdalene af Brandenburg Kulmbach Konge 6 august 1746 ved Christian 6 s dod Dod 14 januar 1766 pa Christiansborg Slot i Kobenhavn 42 ar gammel Begravet i Frederik 5 s kapel i Roskilde DomkirkeChristian 7 29 januar 1749 pa Christiansborg Slot Son af Frederik 5 og Louise af Storbritannien Konge 14 januar 1766 ved Fredrik 5 s dod Dod 13 marts 1808 i Rendsborg 59 ar gammel Begravet i Frederik 5 s kapel i Roskilde DomkirkeFrederik 6 28 januar 1768 pa Christiansborg Slot Son af Christian 7 og Caroline Mathilde af Storbritannien Regent 14 april 1784 ved Christian 7 s sygdom Konge 13 marts 1808 ved dennes dod Dod 3 december 1839 pa Amalienborg i Kobenhavn 71 ar gammel Begravet i Frederik 5 s kapel i Roskilde DomkirkeChristian 8 18 september 1786 pa Christiansborg Slot Son af Arveprins Frederik og Sophie Frederikke af Mecklenburg Schwerin Konge 3 december 1839 ved Frederik 6 s dod Dod 20 januar 1848 pa Amalienborg 61 ar gammel Begravet i Frederik 5 s kapel i Roskilde DomkirkeFrederik 7 6 oktober 1808 pa Amalienborg Son af Christian 8 og Charlotte Frederikke af Mecklenburg Schwerin Konge 20 januar 1848 ved Christian 8 s dod Dod 15 november 1863 i Glucksborg 55 ar gammel Begravet i Frederik 5 s kapel i Roskilde DomkirkeNavn Billede Fodt Tiltradte Fratradte Dod BegravetHuset Glucksborg Rediger Uddybende artikel Glucksburgske slaegt I midten af 1800 tallet var der krise i den danske tronfolge Kongen Frederik 7 havde ingen born og Arveprins Ferdinand havde heller ingen born fodt indenfor aegteskabet Man tilbod derefter tronfolgerembedet til kongens faster Louise Charlotte af Danmarks son Frederik af Hessen der var oldebarn af Frederik 5 men han sagde nej til fordel for sin soster Louise af Hessen Kassel Louise gav dog ogsa afkald pa sit krav og henviste i stedet til sin mand Christian af Glucksburg der var oldebarn af Frederik 5 og nedstammede i direkte mandlig linje fra Christian 3 I 1845 dode Frederik af Hessen og i 1863 dode arveprins Ferdinand Da Frederik 7 dode et halvt ars tid senere kunne Christian derefter bestige tronen som Christian 9 Navn Billede Fodt Tiltradte Dod BegravetChristian 9 8 april 1818 pa Gottorp Slot Son af hertug Vilhelm af Slesvig Holsten Sonderborg Glucksborg og Louise Karoline af Hessen Kassel Konge 15 november 1863 efter Frederik 7 s dod Dod 29 januar 1906 pa Amalienborg slot 87 ar gammel Begravet i Christian 9 s kapel i Roskilde DomkirkeFrederik 8 3 juni 1843 i Det Gule Palae i Kobenhavn Son af Christian 9 og Louise af Hessen Kassel Konge 29 januar 1906 ved Christian 9 s dod Dod 14 maj 1912 i Hamborg 68 ar gammel Begravet i Christian 9 s kapel i Roskilde DomkirkeChristian 10 26 september 1870 pa Charlottenlund Slot Son af Frederik 8 og Louise af Sverige Norge Konge 14 maj 1912 ved Frederik 8 s dod Dod 20 april 1947 pa Amalienborg slot 76 ar gammel Begravet i Christian 9 s kapel i Roskilde DomkirkeFrederik 9 11 marts 1899 pa Sorgenfri Slot Son af Christian 10 og Dronning Alexandrine Konge 20 april 1947 ved Christian 10 s dod Dod 14 januar 1972 i Kobenhavn 72 ar gammel Begravet pa Frederik 9 s begravelsesplads ved Roskilde DomkirkeMargrethe 2 16 april 1940 pa Amalienborg Datter af Frederik 9 og Dronning Ingrid Regerende dronning 14 januar 1972 ved Frederik 9 s dodNavn Billede Fodt Tiltradte Dod BegravetTronfolger Rediger Navn Billede Fodt Tronfolger siden MyndigKronprins Frederik 26 maj 1968 pa Rigshospitalet Son af Margrethe 2 og Prins Henrik 14 januar 1972 26 05 1986 AEgtefaelle Kronprinsesse Mary gift 14 maj 2004 Navn Billede Fodt Tronfolger siden MyndigTronfolgen udover tronfolgeren Rediger Navn Billede Fodt Myndig Fulde navnPrins Christian 15 oktober 2005 pa Rigshospitalet son af kronprins Frederik og kronprinsesse Mary Christian Valdemar Henri JohnPrinsesse Isabella 21 april 2007 pa Rigshospitalet datter af kronprins Frederik og kronprinsesse Mary Isabella Henrietta Ingrid MargrethePrins Vincent 8 januar 2011 pa Rigshospitalet son af kronprins Frederik og kronprinsesse Mary Vincent Frederik Minik AlexanderPrinsesse Josephine 8 januar 2011 pa Rigshospitalet datter af kronprins Frederik og kronprinsesse Mary Josephine Sophia Ivalo MathildaPrins Joachim 7 juni 1969 pa Rigshospitalet son af Margrethe 2 og Prins Henrik 07 06 1987 Joachim Holger Waldemar ChristianPrins Nikolai 28 august 1999 pa Rigshospitalet son af Prins Joachim og Grevinde Alexandra 28 08 2017 Nikolai William Alexander FrederikPrins Felix 22 juli 2002 pa Rigshospitalet son af Prins Joachim og Grevinde Alexandra 22 07 2020 Felix Henrik Valdemar ChristianPrins Henrik 4 maj 2009 pa Rigshospitalet son af Prins Joachim og Prinsesse Marie Henrik Carl Joachim AlainPrinsesse Athena 24 januar 2012 pa Rigshospitalet datter af Prins Joachim og Prinsesse Marie Athena Marguerite Francoise MariePrinsesse Benedikte 29 april 1944 pa Amalienborg Slot datter af Frederik 9 og dronning Ingrid 29 04 1962 Benedikte Astrid Ingeborg IngridEfter regeringstid Rediger Den aeldre Christian 4 Danmarks hidtidigt laengst regerende monark Malet af Karel van Mander III Portraetsamlingen pa Frederiksborg Slot Frederik 6 var Danmarks naestlaengst regerende monark hvis man taeller hans regeringstid som kronprinsregent med Christian 9 var Den Glucksburgske slaegts laengst regerende mandlige monark og den fjerdelaengst regerende danske monark Erik af Pommern var Den laengst regerende monark for den oldenborgske slaegt kom pa tronen Han var konge af Danmark Norge og Sverige Christian 7 var en af Danmarks laengst regerende monarker men i slutningen af perioden regerede hans son Frederik 6 pa hans vegne Den nuvaerende monark Margrethe 2 ligger som nr 3 pa listen og har regeret taet ved 50 ar Valdemar Sejr regerede meget laenge selvom han blev konge efter sin aeldre bror Knud 6 Christian 10 kom til at regere mere end 30 ar da hans far dode efter kun fa ar som konge Valdemar Atterdag blev konge som meget ung og kom til at regere i lidt over 35 ar Margrete 1 Danmarks forste kvindelige monark regerede i mere end 35 ar heraf nogle ar som regent for sin son Oluf 2 besad kongevaerdigheden i godt 11 ar og er dermed maske den laengst regerende af de konger der dode for de fyldte 30 ar Anulo eller Ring var kun konge ganske kort tid i aret 812 og faldt i et slag dette ar mod en anden udfordrer til tronen Dette er en liste over de danske monarkers regeringstider Der har vaeret mange borgerkrige i den danske kongeraekkes historie og flere kongemord hvilket nogen steder har fort til en del temmelig lave regeringlaengder de nederste pa listen regerede mindre end et ar mens Christian 4 regerede naesten 60 ar Den gennemsnitlige regeringstid ligger pa ca 20 ar Listen kan sorteres efter navn regeringstid og regeringsperiode Navn Regeringstid RegeringsperiodeChristian 4 59 ar og 330 dage 1588 04 04 4 april 1588 1648 02 28 28 februar 1648Frederik 6 55 ar og 233 dage 31 ar og 265 dage 1784 04 14 14 april 1784 1839 12 03 3 december 1839 1808 03 13 13 marts 1808 1839 12 03 3 december 1839 Margrethe 2 49 ar og 205 dage 1972 01 14 14 januar 1972 Erik af Pommern 43 ar og 180 dage 1396 01 24 24 januar 1396 1439 06 23 23 juni 1439Christian 9 42 ar og 75 dage 1863 11 15 15 november 1863 1906 01 29 29 januar 1906Christian 7 42 ar og 59 dage 1766 01 14 14 januar 1766 1808 03 13 13 marts 1808Horik 1 Erik 1 40 ca 40 ar 0814 813 814 854Valdemar Sejr 38 ar og 201 dage 1202 10 23 23 oktober 1202 1241 05 12 12 maj 1241Margrete 1 36 ar og 178 dage 25 ar og 79 dage 1376 05 03 3 maj 1376 1412 10 28 28 oktober 1412 1387 08 10 10 august 1387 1412 10 28 28 oktober 1412 Valdemar Atterdag 35 ar og 185 dage 1340 04 22 22 april 1340 1375 10 24 24 oktober 1375Christian 10 34 ar og 341 dage 1912 05 14 14 maj 1912 1947 04 20 20 april 1947Erik Menved 32 ar og 356 dage 1286 11 22 22 november 1286 1319 11 13 13 november 1319Christian 1 32 ar og 262 dage 1448 09 01 1 september 1448 1481 05 21 21 maj 1481Hans 31 ar og 275 dage 1481 05 21 21 maj 1481 1513 02 20 20 februar 1513Frederik 4 31 ar og 04 dage 31 ar og 48 dage 1699 08 25 25 august 1699 1730 10 12 12 oktober 1730Niels 30 29 30 ar 1104 1134 06 25 25 juni 1134Christian 5 29 ar og 197 dage 1670 02 09 9 februar 1670 1699 08 25 25 august 1699Frederik 2 29 ar og 094 dage 29 ar og 94 dage 1559 01 01 1 januar 1559 1588 04 04 4 april 1588Svend Estridsen 28 28 ar 1047 1076 04 28 28 april 1076Svend Tveskaeg 28 26 27 28 ar 0985 985 86 87 1014 02 03 3 februar 1014Valdemar den Store 28 27 28 ar 1154 1154 1182 05 12 12 maj 1182Erik Klipping 27 ar og 177 dage 1259 05 29 29 maj 1259 1286 11 22 22 november 1286Frederik 9 24 ar og 269 dage 1947 04 20 20 april 1947 1972 01 14 14 januar 1972Christian 3 24 ar og 181 dage 1534 07 04 4 juli 1534 1559 01 01 1 januar 1559Gorm den Gamle 22 22 ar 0936 For 936 958 964Frederik 3 21 ar og 218 dage 1648 07 06 6 juli 1648 1670 02 09 9 februar 1670Harald Blatand 21 21 22 23 ar 28 27 28 29 ar 0964 964 ca 985 86 87 0958 958 ca 985 86 87 Knud 6 20 ar og 184 dage 1182 05 12 12 maj 1182 1202 11 12 12 november 1202Frederik 5 19 ar og 161 dage 1746 08 06 6 august 1746 1766 01 14 14 januar 1766Knud den Store 16 16 ar 1019 1035 11 12 12 november 1035Christian 6 15 ar og 298 dage 1730 10 12 12 oktober 1730 1746 08 06 6 august 1746Frederik 7 15 ar og 299 dage 1848 01 20 20 januar 1848 1863 11 15 15 november 1863Svend Grathe 11 ar og x 11 ar 1146 1157 10 23 23 oktober 1157Oluf 2 11 ar og 92 dage 1376 05 03 3 maj 1376 1387 08 03 3 august 1387Knud 5 10 ar og 6 10 ar 1146 1157 08 09 9 august 1157Christian 2 10 ar og 52 dage 1513 02 20 20 februar 1513 1523 04 13 13 april 1523Frederik 1 09 9 ar og 362 dage 1523 04 13 13 april 1523 1533 04 10 10 april 1533Christoffer 2 09 ar og 295 dage 9 ar og 295 dage 1320 01 25 25 januar 1320 1326 06 07 7 juni 1326 1329 02 23 23 februar 1329 1332 08 02 2 august 1332Erik Plovpenning 09 9 ar og 135 dage 1241 03 28 28 marts 1241 1250 08 10 10 august 1250Oluf Hunger 09 ar og 039 dage 9 ar og 39 dage 1086 07 10 10 juli 1086 1095 08 18 18 august 1095Erik Lam 08 ar og 49 dage 8 ar 1137 09 18 18 september 1137 1146Christian 8 08 ar og 48 dage 8 ar og 48 dage 1839 12 03 3 december 1839 1848 01 20 20 januar 1848Erik Ejegod 07 7 ar og 326 dage 1095 08 18 18 august 1095 1103 07 10 10 juli 1103Christoffer af Bayern 07 7 ar og 272 dage 1440 04 09 9 april 1440 1448 01 06 6 januar 1448Christoffer 1 07 6 ar og 334 dage 1252 06 29 29 juni 1252 1259 05 29 29 maj 1259Hardeknud 06 ar og 207 dage 6 ar og 208 dage 1035 11 12 12 november 1035 1042 06 08 8 juni 1042Frederik 8 06 ar og 206 dage 6 ar og 106 dage 1906 01 29 29 januar 1906 1912 05 14 14 maj 1912Knud den Hellige 06 ar og 084 dage 6 ar og 84 dage 1080 04 17 17 april 1080 1086 07 10 10 juli 1086Magnus den Gode 05 5 ar og 139 dage 1042 06 08 8 juni 1042 1047 10 25 25 oktober 1047Harald 2 04 4 ar 1014 02 03 3 februar 1014 1018Harald Hen 04 3 ar og 355 dage 1076 04 28 28 april 1076 1080 04 17 17 april 1080Erik Emune 03 3 ar og 85 dage 1134 06 25 25 juni 1134 1137 09 18 18 september 1137Valdemar 3 02 2 ar og 261 dage 1326 06 07 7 juni 1326 1329 02 23 23 februar 1329Hemming 02 2 ar 0810 810 812Abel 01 1 ar og 324 dage 1250 08 10 10 august 1250 1252 06 29 29 juni 1252Toke 00 et halvt ars tid eller lidt mere 0985 985 986Ring eller Anulo 00 nogle maneder eller kortere 0812 812 812Magnus den Staerke 00 0 ar og 50 dage 1134 04 15 15 april 1134 1134 06 04 4 juni 1134 Frederik 6 s regeringstal medregner perioden hvor han regerede som kronprinsregent i sin sindssyge far Christian 7 s navn Han var forst konge af navn 13 marts 1808 ved sin fars dod og har officielt regeret i 31 ar og 265 dage Margrete 1 fungerede reelt som rigets regent fra d 3 maj 1376 dels i sin egenskab af regent for forst sin son Oluf og sidenhen for sin adoptivson Erik og siden august 1387 tillige i egenskab af den personlige regentmyndighed som rigsradet havde tildelt hende altsa som rigets kvindelige monark Regeringstiden for hendes personlige regentmyndighed blev pa 25 ar og 79 dage Frederik 4 regerede reelt kun 31 ar og 37 dage idet ar 1700 var 11 dage kortere end normale skudar grundet Danmark Norges overgang til den gregorianske kalender i februar maned dette ar Svend Estridsen antog allerede kongenavn i 1044 mens Magnus den Gode var den lovformeligt anerkendte konge i Danmark men Svend formaede ikke at fastholde en vedblivende magtbase i Danmark forend efter Magnus dod i 1047 Regner man fra 1044 kan Svend have kaldt sig for konge af Danmark i op til 32 ar Valdemar den Store var enekonge i 24 ar og 201 dage fra d 23 oktober 1157 og indtil sin dod d 12 maj 1182 Harald Blatands regeringslaengde herunder arstallene for hvornar den begyndte og sluttede er behaeftet med en del usikkerhed Christoffer 2 regerede 2 gange de er her vist lagt sammen Den nuvaerende monark Rediger Skulle Margrethe 2 stadigvaek regere den 4 september 2027 i en alder af 87 vil hendes regeringstid opna Frederik 6 s samlede regentperiode pa 55 ar og 233 dage 10 december 2031 i en alder af 91 vil hun passere Danmarks hidtil laengst regerende monark Christian 4 Stamtrae RedigerStamtraeet omfatter alle danske regenter og medlemmerne af den danske tronfolge Danske regenter er angivet med fed skrift og konger af andre lande er markeret med kursiv skrift Der er kun angivet aegtefaeller til personer der var foraeldre og eller bedsteforaeldre til senere konger Born der aldrig naede voksenalderen er ikke medtaget borneborn til Margrethe II er dog medtaget uanset alder Stamtraeet er baseret pa biografierne i Dansk Biografisk Leksikon Jellingdynastiet Rediger Den norske Magnus den Gode dansk konge 1042 1047 tilhorte ikke Jellingdynastiet Hardeknud Gorm den Gamle Thyra Dannebod Knud Danaast Gunhild 67 Harald Blatand Tove 68 Toke Gormsen 69 Gunhild Thyra Gunhild af Polen Svend Tveskaeg Sigrid Storrade Sigurd Syr Asta Harald Grenske Harald 2 AElfgifu Knud den Store Emma Ulf Jarl Estrid Harald Harderade Olav den Hellige Astrid Harald Harefod Svend Knutsson Gunhild Hardeknud Asbjorn Gunhild Svend Estridsen Thora Magnus den Gode Svend Korsfarer Harald Hen Sigrid Knud den Hellige Oluf Hunger Erik Ejegod Dronning Bodil Benedikt Bjorn Svend Gorm Omund Ubbe Niels Margrete Fredkulla Knud Magnus Harald Kesja Hakon Jyde Ragnhild 70 Benedikt Erik Emune Thunna Knud Lavard Ingeborg Magnus den Staerke Richiza Inge Erik Lam Svend Grathe Kirsten Tove Valdemar den Store Sofia Knud 5 Christoffer af Slesvig Ingeborg Knud 6 Richiza Dronning Dagmar Valdemar Sejr Berengaria af Portugal Helene Sophie Valdemar den Unge Knud Hertug Niels af Halland Erik Plovpenning Abel Mechtilde Christoffer 1 Margrete Sambiria Sophie Valdemar 3 af Slesvig Erik Margrete af Rugen Abel Erik Klipping Agnes af Brandenburg Mechtilde Erik Valdemar 4 af Slesvig Elisabeth af Lauenburg Erik Menved Christoffer 2 Eufemia af Pommern Margrete Nicolaus af Werle Richiza Erik 2 af Sonderjylland Adelheid af Holsten Erik Otto Margrete Valdemar Atterdag Johan af Werle Gerhard 3 af Holsten Sophie Valdemar 3 Dronning Helvig Christoffer af Lolland Margrete Henrik af Mecklenburg Ingeborg Hakon 6 Margrete 1 Mathilde Henrik 2 af Holsten Ingeborg Klaus Adolf Albrecht 2 af Holsten Vratislav 7 af Pommern Maria Ingeborg Datter Oluf 2 Mathilde Gerhard 6 af Holsten Elisabeth Albrecht 2 af Holsten Henrik 3 af Holsten Erik af Pommern Johann 1 af Neumarkt Katarina Henrik 4 af Holsten Ingeborg Didrik den Lykkelige Hedevig Adolf 8 af Holsten Gerhard 7 af Holsten Christoffer af Bayern Adelheid Christian 1 Moritz 5 af Oldenburg Gerhard den ModigeOldenborgske slaegt Rediger Christian 1 Dorothea af Brandenburg Hans Christine af Sachsen Margrete Anna af Brandenburg Frederik 1 Sophie af Pommern Christian 2 Elisabeth af Habsburg Elisabeth Christian 3 Dorothea af Lauenburg Dorothea Hans den AEldre Elisabeth Adolf af Gottorp Frederik Dorothea Christine Anna Frederik 2 Sophie af Mecklenburg Magnus af Osel Elisabeth af Grubenhagen Hans den Yngre Agnes Hedvig af Anhalt span, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.