fbpx
Wikipedia

Danske krigsfanger 1864

Om de danske krigsfanger 1864 findes kun sporadiske oplysninger.

Ved den første træfning i krigen i 1864, den 1. februar 1864, blev de danske tab opgjort til 4 sårede, 7 fangne og 3 savnede. Men med den danske tilbagetrækning fra Dannevirke og kampene ved Dybbøl steg tallet af krigsfanger drastisk.

Antallet af danske krigsfanger skønnes til 7.000, men der synes ikke at være modtaget lister over fangerne fra Preussen og Østrig.

Indholdsfortegnelse

De danske krigsfanger blev fordelt til forskellige fæstninger i Preussen og Østrig, herunder:

  • Erfurt i Preussen (nu i Thüringen, Tyskland). Fra 23. marts 1864 blev ca. 300 danske krigsfanger indkvarteret i artilleri-vognhuset på Friedrich-Wilhelm-Platz. De blev nogle måneder beskæftiget med ombygningen af Schwedenschanze til Fort II. Den 18. august 1864 forlod de igen byen.
  • Glatz i Schlesien (Preussen) (nu Kłodzko i Polen)
  • Graudenz i Preussen (nu Grudziądz i Polen)
  • Minden i Preussen (nu i Nordrhein-Westfalen i Tyskland). Krigsfangerne "arbejdede paa Fæstningens Volde med at trille Jord".
  • Neisse i Preussen (nu Nysa i Polen). De danske krigsfanger anlagde parkgaden Dänen Allee (polsk: Al. Duńczyków)
  • Salzburg i Østrig . 370 danske fanger deltog i opførelsen af den protestantiske Friedenskirche, nu Christuskirche.
  • Schweidnitz i Schlesien (Preussen), (nu Świdnica i Polen). Nogle er begravet på garnisonskirkegården.

En af fangerne (i Wittenberg) har oplyst, at "Vor Lønning er daglig 1 Silbergroschen eller saa meget som 4 Skilling ... de 4 Skilling bliver ikke udbetalte i Penge, men i Bliktegn, som paa Ladegaarden, og maa de udgives hver Dag ...."

Et bliktegn, som ikke kan påvises, er indgået i Odense Museum med et tilhørende vers: "Vi også nogle Bliktegn faar, som her for fire Skilling gjælder, det akkurat til Smør forslaar, og mer skal det nok ejheller."

En fange i fæstningen Cosel blev efter eget udsagn behandlet "så godt som af sin egen mor".

En fange i Minden beskriver, at fangernes arbejde med at "trille jord" 5-6 timer om dagen "ikke [er] mere end som nok kan udføres uden at genere nogen Mand." Bespisningen beskrives som meget simpel. "Vi faar vort Brød hver 4. Dag ligesom i den danske Arme. Det er meget godt Brød vi faar, derimod faar vi slet ingen Penge. Om Morgenen faar vi Kaffe uden Sukker og Fløde og ikke andet, der kan vi spise tørt Brød til saa meget vi lyster. Om Middagen faar vi forskellige Retter Mad. En Dag faar vi noget, som kaldes Bønner til Formad og Kød til Eftermad. Den næste Dag faar vi Suppe som er kogt paa Gryn og dertil Kød. Den tredie Dag faar vi Ærter og Flæsk. Saaledes faar vi afvekslende bestandig de tre nævnte Retter hver Dag, jeg for mit vedkommende kan ikke spise noget af den Middagsbespisning, og saaledes gaar det med de fleste danske krigsfanger, som er her. Henimod Aften faar vi den saakaldte Aftensmad, som bestaar af Risenvælling kogt i Vand, somme Tider faar vi Kartofler og salte Sild, og en Gang imellem faar vi Kaffe og et 2 Pund Franskbrød eller ogsaa Thevand med do. Derimod Øl, Brændevin, Smør, Ost og mange andre Ting, som vi er vant til at faa, det faar vi ikke her, med mindre vi kan eller vil betale det selv...."

Der blev i maj 1864 afholdt en basar i København til fordel for ofrene for krigen og danske krigsfanger i Tyskland.

Hjemsendelsen af fangerne påbegyndes i august 1864 . Det beskrives, at danskerne kommer med jernbane til Lübeck, hvorfra de marcherer til Travemünde, for derfra at fortsætte rejsen til Danmark om bord på danske krigsskibe. Officererne befordres dog med hestedrosche. De afkræves før frigivelsen et løfte om ikke igen under den igangværende krig at kæmpe mod preussiske eller østrigske tropper. Ved gentagen tilfangetagelse vil de blive stillet for en standret. Der bliver også foretaget udskibninger i Stettin.

Danske fanger som havde gjort sig skyldige i "forseelser mod disciplinen", forblev i preussiske fængsler og kom først tilbage til Danmark flere år efter. Nogle af dem sindsyge.

Fredstraktaten af 30. oktober 1864 omtaler ikke krigsfangerne.

  1. Buk-Swienty, Tom (2008-12-22). . Momondo.com. fra originalen 10. november 2009. Hentet 24. maj 2009.
  2. 26. maj 2007 hos Wayback Machine
  3. 16. december 2007 hos Wayback Machine(tysk)
  4. Sophus Waldemar Rasmussen: Livserindringer, forlaget Maritim Kontakt 2008
  5. 9. februar 2004 hos Wayback Machine
  6. (tysk)
  7. 9. august 2011 hos Wayback Machine
  8. 3. september 2018 hos Wayback Machine og folder fra Evangelische Christuskirche Salzburg(tysk)
  9. (tysk)
  10. 12. februar 2008 hos Wayback Machine
  11. 14. maj 2009 hos Wayback Machine
  12. (tysk)
  13. (tysk)
Spire
Denne artikel om Europas historie er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved atudvide den.

Danske krigsfanger 1864
danske, krigsfanger, 1864, sprog, overvåg, rediger, danske, krigsfanger, 1864, findes, sporadiske, oplysninger, første, træfning, krigen, 1864, februar, 1864, blev, danske, opgjort, sårede, fangne, savnede, danske, tilbagetrækning, dannevirke, kampene, dybbøl,. Danske krigsfanger 1864 Sprog Overvag Rediger Om de danske krigsfanger 1864 findes kun sporadiske oplysninger Ved den forste traefning i krigen i 1864 den 1 februar 1864 blev de danske tab opgjort til 4 sarede 7 fangne og 3 savnede Men med den danske tilbagetraekning fra Dannevirke og kampene ved Dybbol steg tallet af krigsfanger drastisk Antallet af danske krigsfanger skonnes til 7 000 1 men der synes ikke at vaere modtaget lister over fangerne fra Preussen og Ostrig 2 Indholdsfortegnelse 1 De danske krigsfangers opholdssteder 2 Krigsfangernes vilkar 3 Krigsfangernes hjemsendelse 4 Se ogsa 5 KilderDe danske krigsfangers opholdssteder RedigerDe danske krigsfanger blev fordelt til forskellige faestninger i Preussen og Ostrig herunder Brunn i Bohmen Ostrig nu Brno i Tjekkiet 3 Cosel i Schlesien Preussen nu Kozle i Polen 4 Erfurt i Preussen nu i Thuringen Tyskland Fra 23 marts 1864 blev ca 300 danske krigsfanger indkvarteret i artilleri vognhuset pa Friedrich Wilhelm Platz De blev nogle maneder beskaeftiget med ombygningen af Schwedenschanze til Fort II Den 18 august 1864 forlod de igen byen 5 Glatz i Schlesien Preussen nu Klodzko i Polen 6 Graudenz i Preussen nu Grudziadz i Polen 7 Minden i Preussen nu i Nordrhein Westfalen i Tyskland Krigsfangerne arbejdede paa Faestningens Volde med at trille Jord 8 Neisse i Preussen nu Nysa i Polen De danske krigsfanger anlagde parkgaden Danen Allee polsk Al Dunczykow 9 Salzburg i Ostrig 10 370 danske fanger deltog i opforelsen af den protestantiske Friedenskirche nu Christuskirche 11 12 Schweidnitz i Schlesien Preussen nu Swidnica i Polen Nogle er begravet pa garnisonskirkegarden 13 Wittenberg i Preussen nu i Sachsen Anhalt Tyskland 14 Krigsfangernes vilkar RedigerEn af fangerne i Wittenberg har oplyst at Vor Lonning er daglig 1 Silbergroschen eller saa meget som 4 Skilling de 4 Skilling bliver ikke udbetalte i Penge men i Bliktegn som paa Ladegaarden og maa de udgives hver Dag 14 Et bliktegn som ikke kan pavises er indgaet i Odense Museum med et tilhorende vers Vi ogsa nogle Bliktegn faar som her for fire Skilling gjaelder det akkurat til Smor forslaar og mer skal det nok ejheller 14 En fange i faestningen Cosel blev efter eget udsagn behandlet sa godt som af sin egen mor 4 En fange i Minden beskriver at fangernes arbejde med at trille jord 5 6 timer om dagen ikke er mere end som nok kan udfores uden at genere nogen Mand Bespisningen beskrives som meget simpel Vi faar vort Brod hver 4 Dag ligesom i den danske Arme Det er meget godt Brod vi faar derimod faar vi slet ingen Penge Om Morgenen faar vi Kaffe uden Sukker og Flode og ikke andet der kan vi spise tort Brod til saa meget vi lyster Om Middagen faar vi forskellige Retter Mad En Dag faar vi noget som kaldes Bonner til Formad og Kod til Eftermad Den naeste Dag faar vi Suppe som er kogt paa Gryn og dertil Kod Den tredie Dag faar vi AErter og Flaesk Saaledes faar vi afvekslende bestandig de tre naevnte Retter hver Dag jeg for mit vedkommende kan ikke spise noget af den Middagsbespisning og saaledes gaar det med de fleste danske krigsfanger som er her Henimod Aften faar vi den saakaldte Aftensmad som bestaar af Risenvaelling kogt i Vand somme Tider faar vi Kartofler og salte Sild og en Gang imellem faar vi Kaffe og et 2 Pund Franskbrod eller ogsaa Thevand med do Derimod Ol Braendevin Smor Ost og mange andre Ting som vi er vant til at faa det faar vi ikke her med mindre vi kan eller vil betale det selv 8 Der blev i maj 1864 afholdt en basar i Kobenhavn til fordel for ofrene for krigen og danske krigsfanger i Tyskland 15 Krigsfangernes hjemsendelse RedigerHjemsendelsen af fangerne pabegyndes i august 1864 4 5 Det beskrives at danskerne kommer med jernbane til Lubeck hvorfra de marcherer til Travemunde for derfra at fortsaette rejsen til Danmark om bord pa danske krigsskibe Officererne befordres dog med hestedrosche De afkraeves for frigivelsen et lofte om ikke igen under den igangvaerende krig at kaempe mod preussiske eller ostrigske tropper Ved gentagen tilfangetagelse vil de blive stillet for en standret Der bliver ogsa foretaget udskibninger i Stettin 16 Danske fanger som havde gjort sig skyldige i forseelser mod disciplinen forblev i preussiske faengsler og kom forst tilbage til Danmark flere ar efter Nogle af dem sindsyge 2 Fredstraktaten af 30 oktober 1864 17 omtaler ikke krigsfangerne Se ogsa Rediger2 Slesvigske KrigKilder Rediger Buk Swienty Tom 2008 12 22 22 december historien om en krigsenke Momondo com Arkiveret fra originalen 10 november 2009 Hentet 24 maj 2009 a b Det danske Fredsakademi Arkiveret 26 maj 2007 hos Wayback Machine Prospekt af Brunn Historiecenter Dybbol Banke a b c Dansk Militaerhistorie Poul Erik Pedersen om Niels Pedersen a b Die Erfurt Enzyklopadie Arkiveret 16 december 2007 hos Wayback Machine tysk Sophus Waldemar Rasmussen Livserindringer forlaget Maritim Kontakt 2008 Begejstring Tvivl skuffelse omtale af Af lojnant Storchs privatkorrespondance under krigen i 1864 Arkiveret 9 februar 2004 hos Wayback Machine a b Dagbog fra 1864 I KAMP FOR DANMARK En monsk Veterans Beretning fra 64 Gaardejer af Nyborre J P Hansens i Krigsaaret nedskrevne Selvoplevelser Festung Nysa tysk Faestningen Salzburg Historiecenter Dybbol Banke Band mellem Danmark og Ostrig Danmarks ambassade Wien Arkiveret 9 august 2011 hos Wayback Machine Christuskirche Arkiveret 3 september 2018 hos Wayback Machine og folder fra Evangelische Christuskirche Salzburg tysk Schweidnitz als preussische Stadt tysk a b c Jorgen Somod Poletter og Pengetegn i Danmark Arkiveret 12 februar 2008 hos Wayback Machine H C Andersen papirklip 1864 Arkiveret 14 maj 2009 hos Wayback Machine Wochentliche Anzeigen fur das Furstenthum Ratzeburg 19 august 1864 tysk Fredstraktaten mellem Danmark Preussen og Ostrig tysk Spire Denne artikel om Europas historie er en spire som bor udbygges Du er velkommen til at hjaelpe Wikipedia ved at udvide den Hentet fra https da wikipedia org w index php title Danske krigsfanger 1864 amp oldid 10745853, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.