fbpx
Wikipedia

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention fra 1950 blev vedtaget i Europarådet for at beskytte menneskerettigheder og fundamentale frihedsrettigheder. Konventionen, hvis officielle navn er Konvention til beskyttelse af Menneskerettigheder og grundlæggende Frihedsrettigheder, trådte i kraft i 1953. Den blev samme år ratificeret af Danmark, og inkorporeret i dansk ret på lovtrin, dvs hierarkisk under Grundloven, men på lige fod med vedtagne love, i 1992. Det er dog i Danmark blevet sædvane i dansk retspraksis i stadig større grad at anvende den Europæiske Menneskerettighedskonvention i retsskabende funktion og i lovgivningsprocessen end Grundloven.

Lande der har tiltrådt konventionen. Konventionen gælder også for Grønland.

Konventionen opretter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Enhver der føler at deres rettigheder beskyttet af konventionen er blevet overtrådt af en stat kan indbringe sagen for Domstolen, når de nationale klagemuligheder er udtømt. Domstolen kan fastsætte erstatninger. Stater kan også indklage andre stater, om end denne ret sjældent bruges.

De fleste af Europarådets medlemsstater har tiltrådt konventionen; de der ikke har, har forpligtet sig til at tiltræde konventionen ved først kommende lejlighed. Modsat FN's Menneskerettighedserklæring indeholder den ingen bestemmelser om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Disse blev behandlet i Den Europæiske Socialpagt fra 1961.

Konventionen er (som andre konventioner) en aftale mellem nationer indbyrdes og skaber ikke i sig selv forpligtelser på dansk grund uden om den danske lovgiver. Folketinget har imidlertid ved loven om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention bestemt, at konventionen skal gælde som lov på dansk grund, hvorfor danske domstole kan dømme direkte efter den.

Indholdsfortegnelse

Konventionen har fem afsnit. De grundlæggende rettigheder og friheder er indeholdt i Afsnit I, der består af artiklerne 2 til 18. Oprindeligt etablerede Afsnit II (artikel 19) Kommissionen og Domstolen, Afsnit III (artikel 20-37) og IV (artikel 38-59) indeholdt den overordnede funktionsmåde for hhv. Kommissionen og Domstolen, og Afsnit V indehold forskellige afsluttende bestemmelser. Efter nedlæggelsen af Kommissionen ved tillægsprotokol 11 er kun afsnit vedrørende Domstolen tilbage; disse findes i anfsnittene II og III.

Mange af artiklerne i Del I er struktureret i to dele; den første etablerer en grundlæggende ret eller frihed (som f.eks. Artikel 2 stk. 1, retten til liv), den anden indeholder forskellige undtagelser og begrænsninger (som f.eks. Artikel 2 stk. 2, som giver undtagelse for visse former for magtanvendelse med døden til følge).

Artikel 1 – Forpligtelse til at respektere menneskerettighederne

Artikel 1 forpligter ganske enkelt de underskrivende parter til at "sikre enhver person under deres jurisdiktion" de rettigheder beskrevet i de andre artikler. I specielle tilfælde er "jurisdiktion" ikke begrænset til en stats eget territorium; forpligtelsen til at sikre rettighederne i Konventionen strækker sig også til fremmed territorium, som f.eks. et besat land hvor den givne stat effektivt udøver kontrol.

Artikel 2 – Ret til livet

Artikel 2 beskytter enhver persons ret til sit liv. Artiklen indeholder undtagelser for lovlig henrettelse og død som følge af "magtanvendelse, der ikke går ud over det absolut nødvendige" under forsvar af sig selv og andre, arrestation af en mistænkt eller bekæmpelse af oprør og optøjer.

Undtagelsen for lovlige henrettelser er yderligere begrænset af protokollerne 6 og 13 (se nedenfor), for de parter der også har tiltrådt disse protokoller.

Artikel 3 – Forbud mod tortur

Artikel 3 forbyder tortur, samt "umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf". Der er ingen undtagelser fra eller begrænsninger på denne ret.

Denne bestemmelse kan som regel, ud over tortur, anvendes på tilfælde af alvorlig politivold og dårlige forhold under tilbageholdelse. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har desuden fastslået at denne bestemmelse forbyder udlevering af en person til en fremmed stat hvis det er sandsynligt at han/hun vil blive idømt dødsstraf. Artiklen forbyder dog ikke i sig selv en stat at indføre dødsstraf inden for sit eget territorium. I dommen M og M mod Kroatien (10161/13) om en fars mishandling af sin datter præciserer Domstolen i pkt. 131-135, at psykisk og fysisk vold er ligestillede, og at handlinger, der får ofret til at føle frygt, pine og mindreværd er omfattet af art. 3, hvis disse handlinger ydmyger eller nedværdiger offeret i egne eller andres øjne.

Artikel 4 – Forbud mod slaveri

Artikel 4 forbyder slaveri og tvangsarbejde, men undtaget fra dette forbud er værnepligt, samfundstjeneste, fængselsarbejde, tjenstgøring i nødstilfælde eller ulykker, samt "normale borgerpligter".

Artikel 5 – Ret til frihed og sikkerhed

Artikel 5 giver enhver ret til frihed og personlig sikkerhed.

Frihed

Artikel 5 giver ret til frihed, med lovlig arrestation eller forskellige specificerede former for tilbageholdelse som eneste undtagelse. Artiklen giver også ret til at blive informeret om grunden til arrestationen samt eventuelle anklager på et sprog man forstår, retten til hurtigst muligt at få prøvet arrestationen ved en domstol, og retten til erstatning hvis bestemmelsen overtrædes.

Personlig sikkerhed

Begrebet "personlig sikkerhed" er endnu ikke blevet fortolket af domstolen. Det er imidlertid blevet behandlet af den canadiske højesteret modsat begrebet "frihed". I sagen J.G. mod ministeren for Sundhed og Samfundsservice (Minister of Health and Community Services) fandt retten at appellantens ret til personlig sikerhed var blevet overtrådt af staten New Brunswick. Retten karakteriserede statens fjernelse af en persons barn som en alvorlig indblanding i en forælders psykologiske integritet. Det er derfor et ekstraordinært tiltag der kun kan anvendes i overensstemmelse med principperne for fundamental retssikkerhed samt, når dette ikke sker, en overtrædelse af retten til personlig sikkerhed.

Artikel 6 – Ret til retfærdig rettergang

Artikel 6 giver en detaljeret ret til retfærdig rettergang, inklusive retten til en offentlig høring ved en uafhængig og upartisk domstol inden for rimelig tid, antagelse af uskyld indtil det modsatte er bevist, og andre minimumsrettigheder (passende tid og faciliteter til at forberede et forsvar, adgang til juridisk repræsentation, mulighed for at udspørge vidner, gratis tolkebistand).

Hovedparten af de overtrædelser af artikel 6, der indbringes for Menneskerettighedsdomstolen, vedrører langsommelig sagsbehandling, hvilket overtræder kravet om "rimelig tid" i civile og strafferetslige sager ved de nationale domstole, hovedsageligt i Italien og Frankrig.[kilde mangler] I Danmark afgjorde Østre Landsret i 2011 (U.2011.2460Ø), at en sagsbehandlingstid på 3½ år i en ukompliceret færdselssag udgjorde en krænkelse af artikel 6. Dette medførte, at staten skulle afholde alle sagens omkostninger for begge retter, selv om landsretten stadfæstede byrettens dom om bødestraf og frakendelse af kørekort. På baggrund af praksis fra Menneskerettighedsdomstolen må det konkluderes, at en sag ikke bør ligge stille mere end 9 måneder, idet der derefter vil kunne være tale om en krænkelse af artikel 6.[kilde mangler]

Med henvisning til bestemmelsen om "uafhængig domstol" har Domstolen afgjort at militære dommere i de tyrkiske statssikkerhedsdomstole er i uoverensstemmelse med artikel 6.

Til trods for mange nyansættelser i Domstolen lider EMD i 2012 under det paradoks, at EMD meget ofte selv overtræder artikel 6 ved at være for langsom med sagsbehandlingen.[kilde mangler]

Artikel 7 – Ingen straf uden retsregel

I sit indhold er artikel 7 et forbud mod kriminalisering med tilbagevirkende kraft. Imidlertid bliver dens korte titel opfattet som en betydningsfuld del af artiklen.

Ingen straf uden retsregel

Artikel 7 antages at inkorporere princippet om nulla poena sine lege, dvs. at man ikke kan straffes for en handling der ikke er defineret som kriminel. Det kræver at loven er klart verificérbar.[forklar yderligere]

Forbud mod kriminalisering med tilbagevirkende kraft

Artikel 7 forbyder kriminalisering af handlinger med tilbagevirkende kraft. Ingen kan straffes for en handling der ikke var kriminel da den blev udført. Artiklen siger at en handling kan være kriminel under enten national eller international lov, hvilket tillader en part at retsforfølge en anden for en handling der ikke var kriminel i den nationale lovgivning på det givne tidspunkt, hvis handlingen blot var forbudt efter international lovgivning – eller muligvis blot efter sædvane i international lovgivning. Artikel 7 forbyder også at straffe strengere end det var muligt på det tidspunkt, forseelsen blev begået.

Artikel 8 – Ret til respekt for privatliv og familieliv

Artikel 8 giver enhver ret til respekt for "sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance", med begrænsninger der er "i overensstemmelse med loven" og "nødvendige i et demokratisk samfund". Denne artikel giver klart ret til frihed fra ulovlige ransagninger, men Domstolen har yderligere givet den beskyttelse af "privatliv og familieliv", der gives af denne artikel, en bred fortolkning, f.eks. ved at det er et brud på artiklen at lave nationale forbud mod private, frivillige homoseksuelle handlinger. Dette kan sammenlignes med forarbejder fra Den Amerikanske Højesteret, som også har anlagt en relativt bred fortolkning af retten til privatliv. Desuden giver artikel 8 i visse sammenhænge positive rettigheder: Hvor de klassiske[forklar yderligere] menneskerettigheder er formuleret sådan, at staten skal undlade at gøre noget (f.eks. undlade at opdele en familie), kan menneskerettighederne også omfatte en forpligtelse for staten til aktivt at handle (f.eks. at gennemtvinge en fraskilt fars ret til samkvem med sine børn).

Artikel 9 – Ret til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed

Artikel 9 giver ret til frihed for tanke, samvittighed og religion. Dette indbefatter retten til at skifte religion eller overbevisning, samt til at følge sin religion eller overbevisning ved tilbedelse, undervisning, praksis og overholdelse, under visse begrænsninger der er "foreskrevet ved lov" og er "nødvendige i et demokratisk samfund".

Artikel 10 – Ytringsfrihed

Artikel 10 giver ret til ytringsfrihed. Den kan dog nationalt underkastes begrænsninger, "som er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, territorial integritet eller offentlig sikkerhed, for at forebygge uorden eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden, for at beskytte andres gode navn og rygte eller rettigheder, for at forhindre udspredelse af fortrolige oplysninger eller for at sikre domsmagtens autoritet og upartiskhed". Retten omfatter frihed til at have sin egen mening, samt at kommunikere og modtage information og idéer uden indblanding fra offentlig myndighed og uden hensyn til grænser.

I modsætning til den danske grundlov giver EMRK også ret til at søge og modtage information. Fx er brugen af google.dk og wikipedia.org alene beskyttet af EMRK og ikke den danske grundlov.[kilde mangler]

I forbindelse med racistiske udtalelser har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol lagt vægt på, at en given ytring skal ses i den kontekst, den fremsættes. Eksempelvis i retssagen Jersild mod Danmark. I denne sag blev Danmark dømt for krænkelse af EMRK artikel 10, idet journalist Jens Olaf Jersild af de danske domstole blev straffet for medvirken til fremsættelse af racistiske udtalelser i forbindelse med et TV-program om den højreorienterede gruppe "Grønjakkerne". Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol lagde blandt andet vægt på, at Jersilds TV-program - og derved udtalelserne - blev udbredt til et velinformeret publikum og var del af en offentlig debat, hvorfor Jersild ikke skulle være blevet straffet.

Artikel 11 – Forsamlings- og foreningsfrihed

Artikel 11 beskytter retten til forsamlingsfrihed og foreningsdannelse, inklusive retten til at danne fagforeninger, under visse begrænsninger der er "foreskrevet ved lov" og er "nødvendige i et demokratisk samfund".

I sagen Sørensen og Rasmussen mod Danmark (dom af 11. januar 2006) blev retten til at stå uden for en fagforening etableret. (den negative foreningsfrihed).

I Demir og Baykara mod Tyrkiet, dom af 12. november 2008 slog Menneskerettighedsdomstolen fast, at artikel 11 indeholder 3 elementer vedrørende fagforeninger:

1. Retten til at danne og være medlem af en fagforening. 2. Retten til at stå uden for en fagforening. 3. Retten for en fagforening til at forhandle (såvel individuelt som kollektivt) på vegne af medlemmer (opsummeres i præmis 145).

Retten til at strejke er tillige beskyttet af artikel 11.

Rettighed nr. 3 er omtvistet i Danmark, idet den danske højesteret i den påankede Risø-sag (U.2009.2134H) d. 13. maj 2009 ikke fandt at kollektiv forhandlingsret konkret var omfattet af beskyttelsen i artikel 11.

Artikel 12 – Ret til at indgå ægteskab

Artikel 12 giver ret for mænd og kvinder til at gifte sig og stifte familie, i overensstemmelse med de nationale regler (f.eks. skal man være myndig).

Domstolen har haft flere lejligheder til at udstrække denne ret til homoseksuelle ægteskaber, men har foreløbig undladt dette. Domstolen har forsvaret sig med at artiklens intention var at gælde traditionelle ægteskaber.

Artikel 13 – Adgang til effektive retsmidler

Artikel 13 giver ret til effektive retsmidler ved krænkelser af rettigheder givet i konventionen. Fravær af adgang til effektive retsmidler ved en national domstol for overtrædelse af konventionen er således i sig selv en overtrædelse af konventionen.

Artikel 14 – Forbud mod diskriminering

Artikel 14 indeholder et forbud mod diskriminering. Dette forbud er på visse måder bredt, og på andre snævert.

På den ene side beskytter artiklen mod en lang række typer af diskrimination. Artiklen giver en liste over disse typer; denne omfatter bl.a. køn, race, hudfarve, sprog, religion og flere andre kriterier. Vigtigst er dog bestemmelsen om at listen ikke er udtømmende.

På den anden side er bestemmelsens omfang begrænset til diskrimination mht. rettigheder dækket af Konventionen. Dvs. en ansøger skal bevise diskrimination i udøvelsen af en specifik rettighed garanteret andetsteds i konventionen (f.eks. kønsdiskriminering – artikel 14 – i udøvelsen af ytringsfrihed – artikel 10). Protokol 12 udvider dette forbud til at dække diskrimination i relation til en hvilken som helst juridisk rettighed, selv når denne ikke er beskyttet af konventionen, blot denne er givet af den nationale lovgivning.

Artikel 15 – Fravigelse af forpligtelser under offentlige faretilstande

Artikel 15 tillader i nødstilfælde staterne at sætte de i konventionen givne rettigheder ud af kraft. Denne ret er f.eks. blevet anvendt af Storbritannien til at vedtage en lov der tillader at visse fanger tilbageholdes uden rettergang (BBC 4. august 2004).

Artikel 16 – Indskrænkninger i udlændinges politiske virke

Artikel 16 undtager udlændinges politiske virke fra Konventionens beskyttelse.

Artikel 17 – Forbud mod misbrug af rettigheder

Artikel 17 fastslår at ingen af de i Konventionen givne rettigheder må misbruges til at afskaffe eller begrænse samme rettigheder. Dette sigter på det tilfælde hvor stater søger at begrænse en menneskerettighed i forsøget på at håndhæve en anden, eller hvor individer benytter en menneskerettighed til at underminere andre menneskerettigheder.

Artikel 18 – Begrænsninger i brug af indskrænkninger i rettigheder

Artikel 18 bestemmer at indskrænkninger i konventionens rettigheder (dvs. fastsat i overensstemmelse med undtagelser fra en artikel), kun må anvendes i den hensigt de er givet. For eksempel kan artikel 5, der garanterer retten til personlig frihed, blive eksplicit begrænset for at indbringe en mistænkt for domstolene. Anvendelse af fængsling op til retshøringen som et middel til at skræmme en person under falske forudsætninger er derfor en begrænsning i en ret (til frihed) som ikke tjener det eksplicit givne formål (at bringe personen for en dommer), og er derfor en overtrædelse af artikel 18.

Konventionen er senere udvidet med en række protokoller (se nedenfor). For eksempel forbyder protokol 6 dødsstraf i fredstid. De tiltrådte protokoller varierer fra stat til stat, men det er underforstået at staterne bør tiltræde så mange protokoller som muligt.

Før protokol 11 trådte i kraft havde enkeltpersoner ikke direkte adgang til Domstolen; de skulle ansøge Den Europæiske Menneskerettighedskommission, der så ville føre sagen på ansøgerens vegne hvis man fandt ansøgningen velbegrundet. Protokol 11 afskaffede Kommissionen, udvidede Domstolen, og åbnede for at enkeltpersoner kunne indbringe deres sag direkte for domstolen.

I midten af 2005 indeholdt Konventionen, foruden de oprindelige artikler, fjorten protokoller. Disse kan opdeles i to hovedgrupper: De der ændrer konventionens funktionsmåde (ændringsprotokoller), og de der tilføjer nye rettigheder til konventionen (tillægsprotokoller).

Ændringsprotokollerne har kun haft indflydelse på konventionens funktionsmåde, ikke det substantielle indhold af de rettigheder den beskytter. I modsætning til tillægsprotokollerne er disse protokoller ratificeret af alle parterne bag den oprindelige konvention. For at opretholde den institutionelle enhed af traktatens funktionsmåde krævede protokollerne en sådan universel ratifikation for at træde i kraft.

Vedtagelse af protokoller

Protokollernes indhold

Protokol 2 (ETS 44, vedtaget 6. maj 1963), stipulerer at den skal behandles som en integreret del af Konventionen, selv om den ikke udvider Konventionen som sådan. Den er senere blevet gjort til en del af konventionen ved protokol 11.

Protokol 11 ændrede konventionens funktionsmåde fundamentalt. Som bemærket ovenfor afskaffedes Den Europæiske Menneskerettighedskommission, og enkeltpersoner fik mulighed for at indbringe deres sag direkte for domstolen. Dette nødvendiggjorde en ændring af Domstolens struktur for at understøtte dens nye udvidede rolle. Protokol 11 afskaffede også alle ministerkomiteens juridiske funktioner, samt udvidede som følge heraf de protokoller der udvidede dens omfattende beskyttelse. Protokol 11 erstatter protokollerne 2, 3, 5, 8, 9 og 10 og er indarbejdet i konventionen.

Protokol 14 følger op på protokol 11 ved yderligere at forbedre Domstolens effektivitet. Den søger at "bortfiltrere" sager der har mindre chance for at vinde, samt sager der ligner tidligere sager mod den samme medlemsstat. Desuden kan en sag ikke indbringes hvis sagen

... i det væsentlige er identisk med en sag, der allerede er blevet undersøgt af Domstolen eller allerede har været underkastet anden form for international undersøgelse eller afgørelse, og som ikke indeholder nye oplysninger af betydning, [... eller] når den anser den for uforenelig med bestemmelserne i nærværende konvention eller de dertil knyttede protokoller, for åbenbart ugrundet eller for at være misbrug af klageadgangen (Konventionens artikel 35)

Med protokol 14 introduceredes en ny mekanisme der skal hjælpe ministerkomiteens effektuering af afgørelser. Komiteen kan bede Domstolen om en fortolkning af en afgørelse, og kan endda indbringe en stat for domstolen hvis denne ikke overholder en tidligere afgørelse der gik denne imod. Protokol 14 vil først træde i kraft når alle landene har ratificeret den.

Tillægsprotokollerne (protokollerne 1, 4, 6, 7, 12 og 13) tilføjer væsentlige nye rettigheder til Konventionen, og behandles nedenfor efter de oprindelige rettigheder.

Protokol 1 – Privat ejendom, uddannelse, valg

Protokollen betår af tre artikler der giver nye rettigheder:

  • Artikel 1 giver beskyttelse af privat ejendom.
  • Artikel 2 giver ret til uddannelse, og giver forældre ret til at lade deres børn uddanne i overensstemmelse med deres religiøse og andre anskuelser.
  • Artikel 3 giver ret til frie og retfærdige valg med passende mellemrum.

Protokol 4 – Fængsling, flytning, udvisning

Protokollen betår af fire artikler der giver nye rettigheder:

  • Artikel 1 forbyder fængsling af folk på grund af "manglende evne til at opfylde en kontraktmæssig forpligtelse" (dvs. bl.a. gældsfængsel afskaffes).
  • Artikel 2 tillader folk at flytte frit inden for deres eget land, såvel som retten til at forlade landet.
  • Artikel 3 forbyder udvisning af statsborgere.
  • Artikel 4 forbyder kollektiv udvisning af udlændinge.

Protokol 6 – Dødsstraf

6. tillægsprotokol kræver at de underskrivende parter afskaffer dødsstraf i fredstid.

Protokol 7 – Udvisning, appelret, kompensation, dom for samme lovovertrædelse, ligestilling blandt ægtefæller

Protokollen består af fem artikler der giver nye rettigheder:

  • Artikel 1 forbyder udvisning af "lovligt bosiddende udlændinge", med mindre beslutningen er truffet i overensstemmelse med landets lovgivning. Artiklen giver desuden den udviste ret til at kende årsagen til udvisningen, samt at få sagen prøvet på ny.
  • Artikel 2 giver ret til at appellere i straffesager.
  • Artikel 3 fastslår at der skal gives kompensation for fejlagtige kendelser.
  • Artikel 4 fastslår at man ikke kan dømmes for den samme forseelse to gange (i samme stat).
  • Artikel 5 fastslår ligestillingen mellem ægtefæller.

Protokol 12 – Diskrimination

12. tillægsprotokol forbyder diskrimination i enhver form, såsom køn, race, hudfarve, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, national eller social oprindelse, tilknytning til en national minoritet, ejendom, fødestatus eller anden status. Danmark har ikke (pr. 2005) ratificeret.

Protokol 13 – Dødsstraf

13. tillægsprotokol kræver at parterne afskaffer dødsstraf fuldstændigt.

Katolikker og den danske folkekirke

En gruppe katolikker anlagde sag mod den danske stat for overtrædelse af Menneskerettighedskonvetionens paragraf 9 og 14, samt FN's konvention om borgerlige og politiske rettigheder. Påstanden var, at katolikker og andre trossamfund samt ateister diskrimeneres ved at fødselsregistrering foregår i folkekirken, samt ved folkekirkens tilskud fra den almindelige statsskat. Sagen endte først med Vestre Landsrets frifindelse af staten i 2006, og siden i Højesteret i 2007.

  1. , 30. april 1992, Wikidata Q108404243
  2. Morten Kjærum, Klaus Slavensky & Jens Vedsted-Hansen (red.), Grundloven og menneskerettighederne, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 1997, s. 15ff. ISBN 87-574-0023-7.
  3. M og M mod Kroatien på hudoc.echr.coe.int
  4. Professor Palle Bo Madsen, Juridisk Institut, Aarhus Universitet: 23. februar 2014 hos Wayback Machine. Tilgået 2016-09-24.
  5. " 13. marts 2016 hos Wayback Machine". echr.dk – Portal om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (Cand.jur. Tobias Lundholm Stadarfeld Jensen). Hentet 2016-09-24.
  6. . echr.dk – Portal om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Cand.jur. Tobias Lundholm Stadarfeld Jensen. fra originalen 13. marts 2016. Hentet2016-09-24.
  7. . fra originalen 1. februar 2014. Hentet 13. december 2012.
  8. 23. september 2015 hos Wayback Machine DEMIR AND BAYKARA v. TURKEY - 34503/97 [2008] ECHR 1345 (12 November 2008)]
  9. . fra originalen 21. august 2011. Hentet 22. oktober 2009.
  10. (PDF). (PDF) fra originalen 11. juni 2007. Hentet 22. oktober 2009.
  11. (PDF). (PDF) fra originalen 15. september 2011. Hentet 22. oktober 2009.
Søsterprojekter med yderligere information:

europæiske, menneskerettighedskonvention, sprog, overvåg, rediger, europæiske, menneskerettighedskonvention, 1950, blev, vedtaget, europarådet, beskytte, menneskerettigheder, fundamentale, frihedsrettigheder, konventionen, hvis, officielle, navn, konvention, b. Den Europaeiske Menneskerettighedskonvention Sprog Overvag Rediger Den Europaeiske Menneskerettighedskonvention fra 1950 blev vedtaget i Europaradet for at beskytte menneskerettigheder og fundamentale frihedsrettigheder Konventionen hvis officielle navn er Konvention til beskyttelse af Menneskerettigheder og grundlaeggende Frihedsrettigheder tradte i kraft i 1953 Den blev samme ar ratificeret af Danmark og inkorporeret i dansk ret pa lovtrin 1 dvs hierarkisk under Grundloven men pa lige fod med vedtagne love i 1992 Det er dog i Danmark blevet saedvane i dansk retspraksis i stadig storre grad at anvende den Europaeiske Menneskerettighedskonvention i retsskabende funktion og i lovgivningsprocessen end Grundloven 2 Lande der har tiltradt konventionen Konventionen gaelder ogsa for Gronland Konventionen opretter Den Europaeiske Menneskerettighedsdomstol Enhver der foler at deres rettigheder beskyttet af konventionen er blevet overtradt af en stat kan indbringe sagen for Domstolen nar de nationale klagemuligheder er udtomt Domstolen kan fastsaette erstatninger Stater kan ogsa indklage andre stater om end denne ret sjaeldent bruges De fleste af Europaradets medlemsstater har tiltradt konventionen de der ikke har har forpligtet sig til at tiltraede konventionen ved forst kommende lejlighed Modsat FN s Menneskerettighedserklaering indeholder den ingen bestemmelser om okonomiske sociale og kulturelle rettigheder Disse blev behandlet i Den Europaeiske Socialpagt fra 1961 Konventionen er som andre konventioner en aftale mellem nationer indbyrdes og skaber ikke i sig selv forpligtelser pa dansk grund uden om den danske lovgiver Folketinget har imidlertid ved loven om Den Europaeiske Menneskerettighedskonvention bestemt at konventionen skal gaelde som lov pa dansk grund hvorfor danske domstole kan domme direkte efter den Indholdsfortegnelse 1 Konventionens indhold 1 1 Artikel 1 Forpligtelse til at respektere menneskerettighederne 1 2 Artikel 2 Ret til livet 1 3 Artikel 3 Forbud mod tortur 1 4 Artikel 4 Forbud mod slaveri 1 5 Artikel 5 Ret til frihed og sikkerhed 1 5 1 Frihed 1 5 2 Personlig sikkerhed 1 6 Artikel 6 Ret til retfaerdig rettergang 1 7 Artikel 7 Ingen straf uden retsregel 1 7 1 Ingen straf uden retsregel 1 7 2 Forbud mod kriminalisering med tilbagevirkende kraft 1 8 Artikel 8 Ret til respekt for privatliv og familieliv 1 9 Artikel 9 Ret til at taenke frit og til samvittigheds og religionsfrihed 1 10 Artikel 10 Ytringsfrihed 1 11 Artikel 11 Forsamlings og foreningsfrihed 1 12 Artikel 12 Ret til at indga aegteskab 1 13 Artikel 13 Adgang til effektive retsmidler 1 14 Artikel 14 Forbud mod diskriminering 1 15 Artikel 15 Fravigelse af forpligtelser under offentlige faretilstande 1 16 Artikel 16 Indskraenkninger i udlaendinges politiske virke 1 17 Artikel 17 Forbud mod misbrug af rettigheder 1 18 Artikel 18 Begraensninger i brug af indskraenkninger i rettigheder 2 Protokoller 2 1 Vedtagelse af protokoller 2 2 Protokollernes indhold 3 Tillaegsprotokoller 3 1 Protokol 1 Privat ejendom uddannelse valg 3 2 Protokol 4 Faengsling flytning udvisning 3 3 Protokol 6 Dodsstraf 3 4 Protokol 7 Udvisning appelret kompensation dom for samme lovovertraedelse ligestilling blandt aegtefaeller 3 5 Protokol 12 Diskrimination 3 6 Protokol 13 Dodsstraf 4 Sager 4 1 Katolikker og den danske folkekirke 5 Se ogsa 6 Referencer 7 Eksterne henvisningerKonventionens indhold RedigerKonventionen har fem afsnit De grundlaeggende rettigheder og friheder er indeholdt i Afsnit I der bestar af artiklerne 2 til 18 Oprindeligt etablerede Afsnit II artikel 19 Kommissionen og Domstolen Afsnit III artikel 20 37 og IV artikel 38 59 indeholdt den overordnede funktionsmade for hhv Kommissionen og Domstolen og Afsnit V indehold forskellige afsluttende bestemmelser Efter nedlaeggelsen af Kommissionen ved tillaegsprotokol 11 er kun afsnit vedrorende Domstolen tilbage disse findes i anfsnittene II og III Mange af artiklerne i Del I er struktureret i to dele den forste etablerer en grundlaeggende ret eller frihed som f eks Artikel 2 stk 1 retten til liv den anden indeholder forskellige undtagelser og begraensninger som f eks Artikel 2 stk 2 som giver undtagelse for visse former for magtanvendelse med doden til folge Artikel 1 Forpligtelse til at respektere menneskerettighederne Rediger Artikel 1 forpligter ganske enkelt de underskrivende parter til at sikre enhver person under deres jurisdiktion de rettigheder beskrevet i de andre artikler I specielle tilfaelde er jurisdiktion ikke begraenset til en stats eget territorium forpligtelsen til at sikre rettighederne i Konventionen straekker sig ogsa til fremmed territorium som f eks et besat land hvor den givne stat effektivt udover kontrol Artikel 2 Ret til livet Rediger Artikel 2 beskytter enhver persons ret til sit liv Artiklen indeholder undtagelser for lovlig henrettelse og dod som folge af magtanvendelse der ikke gar ud over det absolut nodvendige under forsvar af sig selv og andre arrestation af en mistaenkt eller bekaempelse af opror og optojer Undtagelsen for lovlige henrettelser er yderligere begraenset af protokollerne 6 og 13 se nedenfor for de parter der ogsa har tiltradt disse protokoller Artikel 3 Forbud mod tortur Rediger Artikel 3 forbyder tortur samt umenneskelig eller nedvaerdigende behandling eller straf Der er ingen undtagelser fra eller begraensninger pa denne ret Denne bestemmelse kan som regel ud over tortur anvendes pa tilfaelde af alvorlig politivold og darlige forhold under tilbageholdelse Den Europaeiske Menneskerettighedsdomstol har desuden fastslaet at denne bestemmelse forbyder udlevering af en person til en fremmed stat hvis det er sandsynligt at han hun vil blive idomt dodsstraf Artiklen forbyder dog ikke i sig selv en stat at indfore dodsstraf inden for sit eget territorium I dommen M og M mod Kroatien 10161 13 om en fars mishandling af sin datter praeciserer Domstolen i pkt 131 135 at psykisk og fysisk vold er ligestillede og at handlinger der far ofret til at fole frygt pine og mindrevaerd er omfattet af art 3 hvis disse handlinger ydmyger eller nedvaerdiger offeret i egne eller andres ojne 3 Artikel 4 Forbud mod slaveri Rediger Artikel 4 forbyder slaveri og tvangsarbejde men undtaget fra dette forbud er vaernepligt samfundstjeneste faengselsarbejde tjenstgoring i nodstilfaelde eller ulykker samt normale borgerpligter Artikel 5 Ret til frihed og sikkerhed Rediger Artikel 5 giver enhver ret til frihed og personlig sikkerhed Frihed Rediger Artikel 5 giver ret til frihed med lovlig arrestation eller forskellige specificerede former for tilbageholdelse som eneste undtagelse Artiklen giver ogsa ret til at blive informeret om grunden til arrestationen samt eventuelle anklager pa et sprog man forstar retten til hurtigst muligt at fa provet arrestationen ved en domstol og retten til erstatning hvis bestemmelsen overtraedes Personlig sikkerhed Rediger Begrebet personlig sikkerhed er endnu ikke blevet fortolket af domstolen Det er imidlertid blevet behandlet af den canadiske hojesteret modsat begrebet frihed I sagen J G mod ministeren for Sundhed og Samfundsservice Minister of Health and Community Services fandt retten at appellantens ret til personlig sikerhed var blevet overtradt af staten New Brunswick Retten karakteriserede statens fjernelse af en persons barn som en alvorlig indblanding i en foraelders psykologiske integritet Det er derfor et ekstraordinaert tiltag der kun kan anvendes i overensstemmelse med principperne for fundamental retssikkerhed samt nar dette ikke sker en overtraedelse af retten til personlig sikkerhed Artikel 6 Ret til retfaerdig rettergang Rediger Artikel 6 giver en detaljeret ret til retfaerdig rettergang inklusive retten til en offentlig horing ved en uafhaengig og upartisk domstol inden for rimelig tid antagelse af uskyld indtil det modsatte er bevist og andre minimumsrettigheder passende tid og faciliteter til at forberede et forsvar adgang til juridisk repraesentation mulighed for at udsporge vidner gratis tolkebistand Hovedparten af de overtraedelser af artikel 6 der indbringes for Menneskerettighedsdomstolen vedrorer langsommelig sagsbehandling hvilket overtraeder kravet om rimelig tid i civile og strafferetslige sager ved de nationale domstole hovedsageligt i Italien og Frankrig kilde mangler I Danmark afgjorde Ostre Landsret i 2011 U 2011 2460O at en sagsbehandlingstid pa 3 ar i en ukompliceret faerdselssag udgjorde en kraenkelse af artikel 6 4 Dette medforte at staten skulle afholde alle sagens omkostninger for begge retter selv om landsretten stadfaestede byrettens dom om bodestraf og frakendelse af korekort 4 Pa baggrund af praksis fra Menneskerettighedsdomstolen ma det konkluderes at en sag ikke bor ligge stille mere end 9 maneder idet der derefter vil kunne vaere tale om en kraenkelse af artikel 6 kilde mangler Med henvisning til bestemmelsen om uafhaengig domstol har Domstolen afgjort at militaere dommere i de tyrkiske statssikkerhedsdomstole er i uoverensstemmelse med artikel 6 Til trods for mange nyansaettelser i Domstolen lider EMD i 2012 under det paradoks at EMD meget ofte selv overtraeder artikel 6 ved at vaere for langsom med sagsbehandlingen kilde mangler Artikel 7 Ingen straf uden retsregel Rediger I sit indhold er artikel 7 et forbud mod kriminalisering med tilbagevirkende kraft 5 Imidlertid bliver dens korte titel opfattet som en betydningsfuld del af artiklen Ingen straf uden retsregel Rediger Artikel 7 antages at inkorporere princippet om nulla poena sine lege dvs at man ikke kan straffes for en handling der ikke er defineret som kriminel Det kraever at loven er klart verificerbar forklar yderligere Forbud mod kriminalisering med tilbagevirkende kraft Rediger Artikel 7 forbyder kriminalisering af handlinger med tilbagevirkende kraft Ingen kan straffes for en handling der ikke var kriminel da den blev udfort Artiklen siger at en handling kan vaere kriminel under enten national eller international lov hvilket tillader en part at retsforfolge en anden for en handling der ikke var kriminel i den nationale lovgivning pa det givne tidspunkt hvis handlingen blot var forbudt efter international lovgivning eller muligvis blot efter saedvane i international lovgivning Artikel 7 forbyder ogsa at straffe strengere end det var muligt pa det tidspunkt forseelsen blev begaet Artikel 8 Ret til respekt for privatliv og familieliv Rediger Artikel 8 giver enhver ret til respekt for sit privatliv og familieliv sit hjem og sin korrespondance med begraensninger der er i overensstemmelse med loven og nodvendige i et demokratisk samfund Denne artikel giver klart ret til frihed fra ulovlige ransagninger men Domstolen har yderligere givet den beskyttelse af privatliv og familieliv der gives af denne artikel en bred fortolkning f eks ved at det er et brud pa artiklen at lave nationale forbud mod private frivillige homoseksuelle handlinger Dette kan sammenlignes med forarbejder fra Den Amerikanske Hojesteret som ogsa har anlagt en relativt bred fortolkning af retten til privatliv Desuden giver artikel 8 i visse sammenhaenge positive rettigheder Hvor de klassiske forklar yderligere menneskerettigheder er formuleret sadan at staten skal undlade at gore noget f eks undlade at opdele en familie kan menneskerettighederne ogsa omfatte en forpligtelse for staten til aktivt at handle f eks at gennemtvinge en fraskilt fars ret til samkvem med sine born Artikel 9 Ret til at taenke frit og til samvittigheds og religionsfrihed Rediger Artikel 9 giver ret til frihed for tanke samvittighed og religion Dette indbefatter retten til at skifte religion eller overbevisning samt til at folge sin religion eller overbevisning ved tilbedelse undervisning praksis og overholdelse under visse begraensninger der er foreskrevet ved lov og er nodvendige i et demokratisk samfund Artikel 10 Ytringsfrihed Rediger Artikel 10 giver ret til ytringsfrihed Den kan dog nationalt underkastes begraensninger som er foreskrevet ved lov og er nodvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed territorial integritet eller offentlig sikkerhed for at forebygge uorden eller forbrydelse for at beskytte sundheden eller saedeligheden for at beskytte andres gode navn og rygte eller rettigheder for at forhindre udspredelse af fortrolige oplysninger eller for at sikre domsmagtens autoritet og upartiskhed 6 Retten omfatter frihed til at have sin egen mening samt at kommunikere og modtage information og ideer uden indblanding fra offentlig myndighed og uden hensyn til graenser 6 I modsaetning til den danske grundlov giver EMRK ogsa ret til at soge og modtage information 6 Fx er brugen af google dk og wikipedia org alene beskyttet af EMRK og ikke den danske grundlov kilde mangler I forbindelse med racistiske udtalelser har Den Europaeiske Menneskerettighedsdomstol lagt vaegt pa at en given ytring skal ses i den kontekst den fremsaettes Eksempelvis i retssagen Jersild mod Danmark I denne sag blev Danmark domt for kraenkelse af EMRK artikel 10 idet journalist Jens Olaf Jersild af de danske domstole blev straffet for medvirken til fremsaettelse af racistiske udtalelser i forbindelse med et TV program om den hojreorienterede gruppe Gronjakkerne Den Europaeiske Menneskerettighedsdomstol lagde blandt andet vaegt pa at Jersilds TV program og derved udtalelserne blev udbredt til et velinformeret publikum og var del af en offentlig debat hvorfor Jersild ikke skulle vaere blevet straffet 7 Artikel 11 Forsamlings og foreningsfrihed Rediger Artikel 11 beskytter retten til forsamlingsfrihed og foreningsdannelse inklusive retten til at danne fagforeninger under visse begraensninger der er foreskrevet ved lov og er nodvendige i et demokratisk samfund I sagen Sorensen og Rasmussen mod Danmark dom af 11 januar 2006 blev retten til at sta uden for en fagforening etableret den negative foreningsfrihed I Demir og Baykara mod Tyrkiet dom af 12 november 2008 slog Menneskerettighedsdomstolen fast at artikel 11 indeholder 3 elementer vedrorende fagforeninger 1 Retten til at danne og vaere medlem af en fagforening 2 Retten til at sta uden for en fagforening 3 Retten for en fagforening til at forhandle savel individuelt som kollektivt pa vegne af medlemmer opsummeres i praemis 145 8 Retten til at strejke er tillige beskyttet af artikel 11 9 Rettighed nr 3 er omtvistet i Danmark idet den danske hojesteret i den paankede Riso sag U 2009 2134H d 13 maj 2009 ikke fandt at kollektiv forhandlingsret konkret var omfattet af beskyttelsen i artikel 11 Artikel 12 Ret til at indga aegteskab Rediger Artikel 12 giver ret for maend og kvinder til at gifte sig og stifte familie i overensstemmelse med de nationale regler f eks skal man vaere myndig Domstolen har haft flere lejligheder til at udstraekke denne ret til homoseksuelle aegteskaber men har forelobig undladt dette Domstolen har forsvaret sig med at artiklens intention var at gaelde traditionelle aegteskaber Artikel 13 Adgang til effektive retsmidler Rediger Artikel 13 giver ret til effektive retsmidler ved kraenkelser af rettigheder givet i konventionen Fravaer af adgang til effektive retsmidler ved en national domstol for overtraedelse af konventionen er saledes i sig selv en overtraedelse af konventionen Artikel 14 Forbud mod diskriminering Rediger Artikel 14 indeholder et forbud mod diskriminering Dette forbud er pa visse mader bredt og pa andre snaevert Pa den ene side beskytter artiklen mod en lang raekke typer af diskrimination Artiklen giver en liste over disse typer denne omfatter bl a kon race hudfarve sprog religion og flere andre kriterier Vigtigst er dog bestemmelsen om at listen ikke er udtommende Pa den anden side er bestemmelsens omfang begraenset til diskrimination mht rettigheder daekket af Konventionen Dvs en ansoger skal bevise diskrimination i udovelsen af en specifik rettighed garanteret andetsteds i konventionen f eks konsdiskriminering artikel 14 i udovelsen af ytringsfrihed artikel 10 Protokol 12 udvider dette forbud til at daekke diskrimination i relation til en hvilken som helst juridisk rettighed selv nar denne ikke er beskyttet af konventionen blot denne er givet af den nationale lovgivning Artikel 15 Fravigelse af forpligtelser under offentlige faretilstande Rediger Artikel 15 tillader i nodstilfaelde staterne at saette de i konventionen givne rettigheder ud af kraft Denne ret er f eks blevet anvendt af Storbritannien til at vedtage en lov der tillader at visse fanger tilbageholdes uden rettergang BBC 4 august 2004 Artikel 16 Indskraenkninger i udlaendinges politiske virke Rediger Artikel 16 undtager udlaendinges politiske virke fra Konventionens beskyttelse Artikel 17 Forbud mod misbrug af rettigheder Rediger Artikel 17 fastslar at ingen af de i Konventionen givne rettigheder ma misbruges til at afskaffe eller begraense samme rettigheder Dette sigter pa det tilfaelde hvor stater soger at begraense en menneskerettighed i forsoget pa at handhaeve en anden eller hvor individer benytter en menneskerettighed til at underminere andre menneskerettigheder Artikel 18 Begraensninger i brug af indskraenkninger i rettigheder Rediger Artikel 18 bestemmer at indskraenkninger i konventionens rettigheder dvs fastsat i overensstemmelse med undtagelser fra en artikel kun ma anvendes i den hensigt de er givet For eksempel kan artikel 5 der garanterer retten til personlig frihed blive eksplicit begraenset for at indbringe en mistaenkt for domstolene Anvendelse af faengsling op til retshoringen som et middel til at skraemme en person under falske forudsaetninger er derfor en begraensning i en ret til frihed som ikke tjener det eksplicit givne formal at bringe personen for en dommer og er derfor en overtraedelse af artikel 18 Protokoller RedigerKonventionen er senere udvidet med en raekke protokoller se nedenfor For eksempel forbyder protokol 6 dodsstraf i fredstid De tiltradte protokoller varierer fra stat til stat men det er underforstaet at staterne bor tiltraede sa mange protokoller som muligt For protokol 11 tradte i kraft havde enkeltpersoner ikke direkte adgang til Domstolen de skulle ansoge Den Europaeiske Menneskerettighedskommission der sa ville fore sagen pa ansogerens vegne hvis man fandt ansogningen velbegrundet Protokol 11 afskaffede Kommissionen udvidede Domstolen og abnede for at enkeltpersoner kunne indbringe deres sag direkte for domstolen I midten af 2005 indeholdt Konventionen foruden de oprindelige artikler fjorten protokoller Disse kan opdeles i to hovedgrupper De der aendrer konventionens funktionsmade aendringsprotokoller og de der tilfojer nye rettigheder til konventionen tillaegsprotokoller AEndringsprotokollerne har kun haft indflydelse pa konventionens funktionsmade ikke det substantielle indhold af de rettigheder den beskytter I modsaetning til tillaegsprotokollerne er disse protokoller ratificeret af alle parterne bag den oprindelige konvention For at opretholde den institutionelle enhed af traktatens funktionsmade kraevede protokollerne en sadan universel ratifikation for at traede i kraft Vedtagelse af protokoller Rediger Protokol 3 ETS 45 vedtaget 6 maj 1963 Protokol 5 ETS 55 vedtaget 20 januar 1966 Protokol 8 ETS 118 vedtaget 19 marts 1985 Protokol 9 ETS 140 vedtaget 6 november 1990 Protokol 10 ETS 146 vedtaget 25 marts 1992 Protokol 11 ETS 155 vedtaget 11 maj 1994 Protokol 14 CETS 194 vedtaget 13 maj 2004 Protokollernes indhold Rediger Protokol 2 ETS 44 vedtaget 6 maj 1963 stipulerer at den skal behandles som en integreret del af Konventionen selv om den ikke udvider Konventionen som sadan Den er senere blevet gjort til en del af konventionen ved protokol 11 Protokol 11 aendrede konventionens funktionsmade fundamentalt Som bemaerket ovenfor afskaffedes Den Europaeiske Menneskerettighedskommission og enkeltpersoner fik mulighed for at indbringe deres sag direkte for domstolen Dette nodvendiggjorde en aendring af Domstolens struktur for at understotte dens nye udvidede rolle Protokol 11 afskaffede ogsa alle ministerkomiteens juridiske funktioner samt udvidede som folge heraf de protokoller der udvidede dens omfattende beskyttelse Protokol 11 erstatter protokollerne 2 3 5 8 9 og 10 og er indarbejdet i konventionen Protokol 14 folger op pa protokol 11 ved yderligere at forbedre Domstolens effektivitet Den soger at bortfiltrere sager der har mindre chance for at vinde samt sager der ligner tidligere sager mod den samme medlemsstat Desuden kan en sag ikke indbringes hvis sagen i det vaesentlige er identisk med en sag der allerede er blevet undersogt af Domstolen eller allerede har vaeret underkastet anden form for international undersogelse eller afgorelse og som ikke indeholder nye oplysninger af betydning eller nar den anser den for uforenelig med bestemmelserne i naervaerende konvention eller de dertil knyttede protokoller for abenbart ugrundet eller for at vaere misbrug af klageadgangen Konventionens artikel 35 Med protokol 14 introduceredes en ny mekanisme der skal hjaelpe ministerkomiteens effektuering af afgorelser Komiteen kan bede Domstolen om en fortolkning af en afgorelse og kan endda indbringe en stat for domstolen hvis denne ikke overholder en tidligere afgorelse der gik denne imod Protokol 14 vil forst traede i kraft nar alle landene har ratificeret den Tillaegsprotokollerne protokollerne 1 4 6 7 12 og 13 tilfojer vaesentlige nye rettigheder til Konventionen og behandles nedenfor efter de oprindelige rettigheder Tillaegsprotokoller RedigerProtokol 1 Privat ejendom uddannelse valg Rediger Protokollen betar af tre artikler der giver nye rettigheder Artikel 1 giver beskyttelse af privat ejendom Artikel 2 giver ret til uddannelse og giver foraeldre ret til at lade deres born uddanne i overensstemmelse med deres religiose og andre anskuelser Artikel 3 giver ret til frie og retfaerdige valg med passende mellemrum Protokol 4 Faengsling flytning udvisning Rediger Protokollen betar af fire artikler der giver nye rettigheder Artikel 1 forbyder faengsling af folk pa grund af manglende evne til at opfylde en kontraktmaessig forpligtelse dvs bl a gaeldsfaengsel afskaffes Artikel 2 tillader folk at flytte frit inden for deres eget land savel som retten til at forlade landet Artikel 3 forbyder udvisning af statsborgere Artikel 4 forbyder kollektiv udvisning af udlaendinge Protokol 6 Dodsstraf Rediger 6 tillaegsprotokol kraever at de underskrivende parter afskaffer dodsstraf i fredstid Protokol 7 Udvisning appelret kompensation dom for samme lovovertraedelse ligestilling blandt aegtefaeller Rediger Protokollen bestar af fem artikler der giver nye rettigheder Artikel 1 forbyder udvisning af lovligt bosiddende udlaendinge med mindre beslutningen er truffet i overensstemmelse med landets lovgivning Artiklen giver desuden den udviste ret til at kende arsagen til udvisningen samt at fa sagen provet pa ny Artikel 2 giver ret til at appellere i straffesager Artikel 3 fastslar at der skal gives kompensation for fejlagtige kendelser Artikel 4 fastslar at man ikke kan dommes for den samme forseelse to gange i samme stat Artikel 5 fastslar ligestillingen mellem aegtefaeller Protokol 12 Diskrimination Rediger 12 tillaegsprotokol forbyder diskrimination i enhver form sasom kon race hudfarve sprog religion politisk eller anden overbevisning national eller social oprindelse tilknytning til en national minoritet ejendom fodestatus eller anden status Danmark har ikke pr 2005 ratificeret Protokol 13 Dodsstraf Rediger 13 tillaegsprotokol kraever at parterne afskaffer dodsstraf fuldstaendigt Sager RedigerKatolikker og den danske folkekirke Rediger En gruppe katolikker anlagde sag mod den danske stat for overtraedelse af Menneskerettighedskonvetionens paragraf 9 og 14 samt FN s konvention om borgerlige og politiske rettigheder Pastanden var at katolikker og andre trossamfund samt ateister diskrimeneres ved at fodselsregistrering foregar i folkekirken samt ved folkekirkens tilskud fra den almindelige statsskat Sagen endte forst med Vestre Landsrets frifindelse af staten i 2006 10 11 og siden i Hojesteret i 2007 12 13 Se ogsa RedigerFN s Verdenserklaering om MenneskerettighederneReferencer Rediger Lov om Den Europaeiske Menneskerettighedskonvention 30 april 1992 Wikidata Q108404243 Morten Kjaerum Klaus Slavensky amp Jens Vedsted Hansen red Grundloven og menneskerettighederne Jurist og Okonomforbundets Forlag 1997 s 15ff ISBN 87 574 0023 7 Croatian authorities failed to promptly investigate allegations of child abuse by a father or to hear the child s view either in the criminal or custody proceedings M og M mod Kroatien pa hudoc echr coe int a b Professor Palle Bo Madsen Juridisk Institut Aarhus Universitet Nar erstatning er en menneskeret Juristen nr 09 2011 Side 267 Arkiveret 23 februar 2014 hos Wayback Machine Tilgaet 2016 09 24 Den Europaeiske Menneskerettighedskonvention artikel 7 Ytringsfrihed Arkiveret 13 marts 2016 hos Wayback Machine echr dk Portal om Den Europaeiske Menneskerettighedskonvention Cand jur Tobias Lundholm Stadarfeld Jensen Hentet 2016 09 24 a b c Den Europaeiske Menneskerettighedskonvention artikel 10 Ytringsfrihed echr dk Portal om Den Europaeiske Menneskerettighedskonvention Cand jur Tobias Lundholm Stadarfeld Jensen Arkiveret fra originalen 13 marts 2016 Hentet 2016 09 24 Jersild mod Danmark sagsnummer 15890 89 Den Europaeiske Menneskerettighedskonvention ECHR dk Arkiveret fra originalen 1 februar 2014 Hentet 13 december 2012 https web archive org web 20150923182055 http www bailii org eu cases ECHR 2008 1345 html Arkiveret 23 september 2015 hos Wayback Machine DEMIR AND BAYKARA v TURKEY 34503 97 2008 ECHR 1345 12 November 2008 http www fagligt eu arbejdsmarkedet aftalesystemet strejkeretemd aspx Danske katolikker er skuffede efter dom Kristeligt Dagblad Arkiveret fra originalen 21 august 2011 Hentet 22 oktober 2009 Arkiveret kopi PDF Arkiveret PDF fra originalen 11 juni 2007 Hentet 22 oktober 2009 En hojesteretsdom i europaeisk lys Politiken dk Arkiveret kopi PDF Arkiveret PDF fra originalen 15 september 2011 Hentet 22 oktober 2009 Eksterne henvisninger Rediger Sosterprojekter med yderligere information Kildetekster fra Wikisourcemenneskeret dk Arkiveret 2 december 2010 hos Wayback Machine echr dk Arkiveret 6 november 2020 hos Wayback Machine Hentet fra https da wikipedia org w index php title Den Europaeiske Menneskerettighedskonvention amp oldid 10852159, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.