fbpx
Wikipedia

Den Europæiske Union

Portal: Den Europæiske Union

Den Europæiske Union (EU) er en økonomisk og politisk union mellem 27 europæiske stater med et areal på 4.233.255,3 millioner kvadratkilometer med 447 millioner indbyggere (102 indbyggere per km2), i 2010 genererede de daværende EU-medlemslande, hvad der anslås at være 26% (USD 16.282 milliarder) af den globale økonomi, eller 20% (USD 15.170 milliarder) når man justerer for købekraftsparitet.

Europæiske Union
Европейски съюз (bulgarsk)
Den Europæiske Union (dansk)
European Union (engelsk)
Euroopa Liit (estisk)
Euroopan unioni (finsk)
Union européenne (fransk)
Ευρωπαϊκή Ένωση (græsk)
An tAontas Eorpach (irsk)
Unione europea (italiensk)
Eiropas Savienība (lettisk)
Europos Sąjunga (litauisk)
Unjoni Ewropea (maltesisk)
Europese Unie (nederlandsk)
Unia Europejska (polsk)
União Europeia (portugisisk)
Uniunea Europeană (rumænsk)
Európska únia (slovakisk)
Evropska unija (slovensk)
Unión Europea (spansk)
Europeiska unionen (svensk)
Evropská unie (tjekkisk)
Europäische Union (tysk)
Európai Unió (ungarsk)
Motto: In varietate concordia
(latin: Forenet i mangfoldighed)
EU-territorier i Europa
Politiske centre Bruxelles
Luxembourg
Strasbourg
Største byer Parisa
Officielle sprog
Demonym europæer
Type Økonomisk og politisk union
Medlemsstater
Ledere
Charles Michel
Ursula von der Leyen
David Sassoli
Lovgivende forsamling Rådet
Parlamentet
Etableret
23. juli 1952
1. januar 1958
1. november 1993
1. december 2009
Areal
• Total
4.233.262 km2
Vand (%)
3,08
Indbyggertal og befolkning
• Anslået 2018
512.379.225 (nr. 3)
117,9/km2
BNP(KKP) Anslået 2016
• Total
15.788 mia. USD
• Pr. indbygger
31.548 USD
BNP(nominelt) Anslået 2011
• Total
17.960 mia. USD
• Pr. indbygger
35.742 USD
Gini(2010)30,4 (medium)
HDI(2011)0,853 (meget høj)
Valuta
Tidszone WET (UTC)b
CET (UTC+1)
EET (UTC+2)
• Sommer (DST)
WEST (UTC+1)
CEST (UTC+2)
EEST
Datoformat DD/MM/ÅÅÅÅ
Internetdomæne .eu
Telefonkode +3 og +4
Hjemmeside
  1. Før Storbritanniens udmeldelse var London og Paris de største byer i EU målt på befolkningstal.
  2. Inkluderer ikke oversøiske lande og territor.

Som følge af den europæiske integrationsproces har unionens politiske system udviklet sig med tiden. Det er baseret på to grundlæggende traktater, Traktaten om Den Europæiske Union (EU-traktaten) og Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (EUF-traktaten), der indeholder både overstatslige og mellemstatslige elementer. Mens medlemsstaternes regeringer er repræsenteret i Det Europæiske Råd og Rådet for Den Europæiske Union (Rådet), vælger medlemsstaternes borgere direkte sine repræsentanter til Europa-Parlamentet. Medlemmerne af Europa-Kommissionen og dommerne i Den Europæiske Unions Domstol repræsenterer unionens interesser.

Den Europæiske Union kan spores tilbage til 1950'erne, da seks stater oprettede tre europæiske fællesskaber for at samordne en række økonomiske formål, så fremtidige militære konflikter kunne undgås. I 1958 skabte de seks stater således Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Det Europæiske Atomenergifællesskab; og det traktatmæssige grundlag er siden blevet ændret adskillige gange i takt med, at flere stater er indtrådt i unionen. I 1993 oprettede medlemsstaterne med indgåelsen af Maastrichttraktaten Den Europæiske Union og samlede de tre ovenfornævnte fællesskaber i ét nyt fællesskab kaldet Det Europæiske Fællesskab (EF). Ændringerne i samarbejdet førte til, at man fra dette tidspunkt sagde, at unionen havde en tre-søjlet struktur. Med den seneste ændring af traktatgrundlaget blev samarbejdet grundlæggende reformeret: EF blev nedlagt og aktiviteterne overført til EU, der blev indført en mere skarp sondring imellem unionens og medlemsstaternes kompetencer, unionens overnationale beføjelser blev styrket, og unionen fik personstatus.

Et af kerneelementerne i EU-samarbejdet er et indre marked, der med en fælles handels-, landbrugs-, fiskeri- og regionspolitik har til formål at sikre De Fire friheder. Medlemsstaternes borgere har ret til at bosætte sig, arbejde, rejse og investere i de øvrige medlemsstater, ligesom paskontrollen og toldchecks ved de fleste interne grænser blev afskaffet med Schengen-aftalen. På det monetære område har en række stater indført en fælles møntenhed, ligesom unionen varetager den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik et samarbejde om bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet.

Indholdsfortegnelse

1945-1958

Stedet hvor Rom-traktaten blev underskrevet 25 marts 1957.

Efter Anden Verdenskrig var der politisk interesse for et øget samarbejde mellem de vesteuropæiske stater for at genopbygge Europa og forebygge ny krig mellem Frankrig og Vesttyskland. Central- og Østeuropa var på det tidspunkt hovedsageligt under sovjetisk kontrol og dermed udelukket fra et sådant samarbejde.

I 1946 talte Winston Churchill for at oprette et "Europas Forenede Stater"; dog uden britisk deltagelse. Den 9. maj 1950 præsenterede Frankrigs udenrigsminister Robert Schuman et forslag udarbejdet af Jean Monnet til en fælles styring af Frankrig og Vesttysklands kul- og stålindustri. I forslaget var det bemærket, at aftalen blev set som et første skridt i retning mod en europæisk føderation. Fællesskabets grundlæggende medlemmer Belgien, Frankrig, Italien, Luxembourg, Nederlandene og Vesttyskland, der underskrev Paristraktaten i 1951. I 1957 underskrev repræsentanter fra de seks stater Romtraktaten, der udvidede det eksisterende samarbejde indenfor Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF) og oprettede Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF), hvorved der skabtes en toldunion, og Det Europæiske Atomenergifællesskab (EURATOM) for at samarbejde om udviklingen af atomenergi. Traktaten trådte i kraft i 1958.

1958-1972

EF 1957 - EU 2020

De to nye fællesskaber blev skabt separat fra EKSF til trods for, at alle tre fællesskaber delte domstol og parlamentarisk forsamling. De udøvende myndigheder i de nye fællesskaber blev døbt Kommissionen: EØF blev ledet af Walter Hallstein (Hallstein-kommissionen), mens EURATOM blev ledet af Louis Armand (Armand-kommissionen) og derefter Etienne Hirsch. Det var målet, at EURATOM skulle integrere atomenergisektorerne, mens EØF skulle udvikle en toldunion mellem medlemsstaterne.

I 1960'erne opstod der spændinger i samarbejdet, og Frankrig forsøgte at begrænse de overnationale elementer af samarbejdet. I 1965 nåede medlemsstaterne til enighed om at ændre Bruxellestraktaten, og i 1967 kunne Fusionstraktaten underskrives i Bruxelles. Traktaten trådte i kraft 1. juli 1967 og ændrede den institutionelle ramme i samarbejdet og samlede de forskellig kommissioner i én. Formelt var der stadig tale om tre sideordnede fællesskaber, men normalt omtalte man blot det udvidede samarbejde som Det Europæiske Fællesskab (EF). Jean Rey var formand for den første fusionerede kommission.

1973-1993

I 1973 blev fællesskabet udvidet, da staterne Danmark (Grønland forlod samarbejdet i 1985 og fik OLT-status med associeret forhold til EF (i dag EU)), Irland og Det Forenede Kongerige. Norge havde også forhandlet med fællesskabet om at indtræde i det, men de norske vælgere afslog ved en folkeafstemning et medlemskab, og Norge står fortsat uden for. I 1979 blev det første direkte valg til Europa-Parlamentet afholdt. Grækenland indtrådte i fællesskabet i 1981 og Spanien og Portugal fulgte i 1986. I 1985 blev Schengen-samarbejdet indledt med det formål at skabe et område uden paskontrol mellem de fleste medlemsstater og nogle ikke-medlemsstater. I 1986 blev EF-pakken underskrevet og Europaflaget taget i brug.

Efter jerntæppets fald blev det tidligere DDR i 1990 en del af fællesskabet som en del af et forenet Tyskland. Ønsket om at muliggøre flere central- og østeuropæiske landes indtræden i fællesskabet førte til, at de såkaldte Københavnskriterier blev aftalt, der opridsede de betingelser en kandidatstat skulle opfylde før den kunne optages som medlem.

1993–nu

Den Europæiske Union blev formelt skabt, da Maastrichttraktaten trådte i kraft den 1. november 1993. I 1995 indtrådte Østrig, Sverige og Finland som medlemmer i det nydannede EU. I 2002 valgte 12 medlemsstater at skifte nationale pengesedler og mønter ud med en fælles valuta. Unionens hidtil største udvidelse skete 1. maj 2004, hvor staterne Malta, Cypern, Slovenien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn opnåede medlemskab. Den 1. januar 2007 blev Rumænien og Bulgarien medlemsstater. Island ansøgte i 2009 om medlemskab, men trak ansøgningen tilbage i 2015.

Den 1. december 2009 trådte Lissabontraktaten i kraft. Det medførte en række ændringer af den måde, hvorpå Unionen fungerer og arbejder. Særligt blev EU's retlige struktur ændret og EU's tre søjler blev nedlagt og samlet i én juridisk enhed med personstatus. Med traktaten blev der også indført en ny post som Formand for Det Europæiske Råd, ligesom EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik fik forøgede beføjelser.

Den 1. juli 2013 blev Kroatien optaget som det 28. medlemsland.

Den 23. juni 2016 stemte Storbritannien sig ud af EU - det såkaldte Brexit. Landet forlod formelt unionen pr. 1. februar 2020. Herefter er der 27 medlemslande i EU.

Tidslinje

Underskrevet
Ikrafttrædelse
Dokument
1948
1948
Bruxelles-traktaten
1951
1952
Paris-traktaten
1954
1955
Ændrede Bruxellestraktat
1957
1958
Rom-traktaterne
1965
1967
Fusionstraktaten
1975
-
Rådsmødekonklusioner
1985
1985
Schengen-traktaten
1986
1987
EF-pakken
1992
1993
Maastricht-traktaten
1997
1999
Amsterdam-traktaten
2001
2003
Nice-traktaten
2007
2009
Lissabon-traktaten
Den Europæiske Unions tre søjler:
Europæiske Fællesskaber:
Det Europæiske Atomenergifællesskab(EURATOM)
Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab(EKSF) Traktaten ophørte i 2002 Den Europæiske Union(EU)
Det Europæiske Økonomiske Fællesskab(EØF)
Schengen-samarbejdet Det Europæiske Fællesskab(EF)
TREVI Retlige og indre anliggender(RIA)
Politi- og strafferetligt samarbejde(PSS)
Europæiske Politiske Samarbejde(EPS) Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik(FUSP)
Vestunionen(WU) Den Vesteuropæiske Union(WEU)
Traktaten ophørte i 2011

Medlemslandene

Unionen har udvidet sig kraftigt siden Rom-traktaten blev underskrevet af Vesttyskland, Frankrig, Italien, Holland, Belgien og Luxembourg i 1957. De seks grundlæggende lande bliver ofte refereret til som de seks eller kerne-Europa.

22 andre stater har sluttet sig til unionen i de følgende seks udvidelser (medlemsstater, der tillige indgår i Euro-samarbejdet er markeret med "€"). Storbritannien udtrådte af Den Europæiske Union 31. januar 2020:

Kort over EU lande og ansøgerlande (ISO 3166-1)
  1. Belgien € (1958)
  2. Frankrig € (1958)
  3. Tyskland € (Vesttyskland: 1958, som successorstat Forbundsrepublikken Tyskland fra 1990)
  4. Italien € (1958)
  5. Luxembourg € (1958)
  6. Holland € (1958)
  7. Danmark (1973)
  8. Irland € (1973)
  9. Grækenland € (1981)
  10. Portugal € (1986)
  11. Spanien € (1986)
  12. Østrig € (1995)
  13. Finland € (1995)
  14. Sverige (1995)
  15. Cypern € (2004)
  16. Tjekkiet (2004)
  17. Estland € (2004)
  18. Ungarn (2004)
  19. Letland € (2004)
  20. Litauen € (2004)
  21. Malta € (2004)
  22. Polen (2004)
  23. Slovakiet € (2004)
  24. Slovenien € (2004)
  25. Bulgarien (2007)
  26. Rumænien (2007)
  27. Kroatien (2013)

Tidligere medlemmer:

  • Grønland (1973-1985, repræsenteret af Danmark)
  • Storbritannien (1973-2020)

Visse områder i medlemslandene er ikke en del af EU, f.eks. Kanaløerne, Grønland (udtrådt 1982) og Færøerne, mens andre områder er medlemmer med særstatus som Ålandsøerne (trods medlemskab ret til toldfrit salg på færger til Sverige og det finske fastland).

Områder, der ligger langt fra det kontinentale Europa, kan dog være en del af EU. Eksempelvis Azorerne og Madeira der repræsenteres af Portugal i EU.

Franske oversøiske områder anses som en del af Frankrig, og derfor bruges euroen så langt væk fra Europa som Martinique og Fransk Guyana (se DOM-TOM). Man bruger dog valutaen Franc Pacifique i de franske besiddelser i Stillehavet (Fransk Polynesien, Ny Kaledonien samt Wallis og Futuna).

Kandidatlande

Medlemslande Kandidatlande i forhandlinger Kandidatlande Ansøgerlande Potentielle kandidater

I henhold til EU-traktatens artikel 49 kan alle europæiske stater, der endnu ikke er medlem af EU, og som respekterer EU's værdier (fremgår af EU-traktatens artikel 2) og ønsker at fremme disse, ansøge om at blive medlem af unionen. Ansøgningen sendes til Rådet, som underretter både Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter om, at der er indkommet en ansøgning. Endelig beslutning om optagelse træffes først af Rådet efter Kommissionen har afgivet et høringssvar, som Europa-Parlamentets flertal kan stemme for, og i så fald træffes beslutningen efter reglen om enstemmighed.

For at modtage et positivt høringssvar skal en ansøgende stat leve op til følgende kriterier:

For at opnå medlemskab skal staten:

For at medlemsstaterne kan opfylde disse betingelser, yder EU både rådgivning og finansiel støtte, ligesom EU og ansøgerlandene indgå partnerskaber, der har til formål at tilpasse ansøgerstaten til EUs standarder. EU og ansøgerlandende indgår i den forbindelse en stabiliserings- og associationsaftale. Processen afsluttes med at staten tiltræder EU, hvilket sker ved at EU's medlemsstater og den pågældende stat indgår en tiltrædelsestraktat.

I praksis opererer man med to typer af ansøgerlande: "Kandidater" og "potentielle kandidater". Der er for tiden i alt fem kandidatlande:Tyrkiet og Nordmakedonien (begge kandidater siden 2005), Montenegro (kandidat i 2010) og Serbien (kandidatland fra primo 2014). Der er ingen grænse for, hvor lang tid der kan gå, fra en stat indgiver en ansøgning og staten kan kalde sig for kandidat eller potentiel kandidat; Montenegro indgav f.eks. sin ansøgning i 2008.

Albanien ansøgte om optagelse sammen med Montenegro. De er stadig ikke kandidater, men er potentielle kandidater. Det samme er Bosnien-Herzegovina. Stabiliserings- og associeringsaftalen med Bosnien-Herzegovina er endnu ikke ratificeret af samtlige medlemsstater. Kosovo kom tættere på en status som kandidatland ved ingåelsen af en stabiliserings- og associeringsaftale med EU i 2013.

Den institutionelle struktur i EU har været nogenlunde konstant siden 1952 til trods for, at de enkelte institutioners beføjelser (såvel generelt som over for hinanden) er blevet justeret adskillige gange. I unionens nuværende traktatgrundlag findes reglerne om EU's institutioner i EU-traktatens afsnit III og i EUF-traktatens del 6.

På mange måder viser EU nogle af de typiske kendetegn for et føderalt system; med en Kommission som den udøvende magt og en to-delt lovgivningsmyndighed hos Europa-parlamentet, der repræsenterer borgerne, og Rådet, der repræsenterer staterne. Den vigtige rolle Rådet spiller kan sammenlignes med den udøvende føderalisme, der kerakteriserer Forbundsrepublikken Tyskland, snarere end en magtadskillelse i klassisk forstand.


EU's institutioner
som anført i Traktaten om Den Europæiske Union, Afsnit 3: Bestemmelser om institutionerne
Europa-Parlamentet (EP)

- Lovgivende -

Det Europæiske Råd

- Giver fremdrift og retning -

Rådet for Den Europæiske Union (Rådet)

- Lovgivende -

Europa-Kommissionen

- Udøvende -

  • er "regeringen"
  • fremsætter forslag til ny lovgivning for Parlamentet og Rådet
  • implementerer EU-politik og administrerer budgettet
  • sikrer overensstemmelse med EU-retten ("traktaternes vogter")
  • forhandler internationale traktater
  • hjemhørende i Bruxelles
Den Europæiske Unions Domstol

- Dømmende -

Den Europæiske Revisionsret

- Uafhængig kontrol -

Den Europæiske Centralbank (ECB)

- Monetær udøvende (centralbank) -

  • undersøger den korrekte brug af indtægter og udgifter for EU-institutionerne (se også EU's budget)
  • hjemhørende i Luxembourg

Kompetencefordeling

Som anført i AFSNIT I af FØRSTE DEL i den konsoliderede udgave af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Enekompetence
Delt kompetence
Støttekompetence
Unionen har enekompetence til at foretage direktiver og indgå internationale aftaler, når der er fastsat i en EU-retsakt (Artikel 3)
Medlemsstaterne kan ikke udøve kompetence på områder, hvor EU har gjort det. (Artikel 4)
"(Artikel 4) (…) udøvelsen af denne kompetence kan ikke føre til, at medlemsstaterne forhindres i at udøve deres kompetence i" …
  • forskning, teknologisk udvikling og rumpolitik
  • udviklingssamarbejde og humanitær bistand
Unionen koordinerer medlemsstaternes politikker eller implementerer supplement til deres fælles politikker, der ikke er omfattet andetsteds. (Artikel 5)
"(Artikel 6) Unionen har kompetence til at gennemføre tiltag for at understøtte, koordinere eller supplere medlemsstaternes tiltag i" …
  • beskyttelse og forbedring af menneskers sundhed
  • industri
  • kultur
  • turisme
  • uddannelse, ungdom, sport og erhvervsuddannelse
  • civilbeskyttelse (katastrofeforebyggelse)
  • administrativt samarbejde

Nøglepersoner

Unionsborgerskab

Uddybende artikel: Unionsborgerskab

Unionsborgerskab er en betegnelse for en række rettigheder, der er tildelt statsborgere i EU's medlemsstater. Unionsborgerskabet blev indført i 1992 ved vedtagelsen af Maastricht-traktaten. Enhver statsborger i en EU-stat har efter Maastricht-traktaten tillige Unionsborgerskab. Unionsborgerskabet giver en række rettigheder i form af bl.a. fri bevægelighed og ophold inden for EU, stemmeret og valgbarhed til kommunalvalg og valg til Europaparlamentet samt diverse rettigheder knyttet til diplomatisk og konsulær beskyttelse.

Unionsborgerskab komplementerer nationalstaternes statsborgerskab, men erstatter det ikke. Denne præcisering blev skrevet ind i Amsterdamtraktaten. Tanken på dette fælles borgerskab voksede frem i 1970'erne.

Grundlæggende traktater

Den Europæiske Union er som en folkeretlig enhed etableret ved traktater indgået mellem stater. Traktaterne fastsætter unionens formål, værdier, procedurer, det institutionelle grundlag og procedurer for indtræden i og udtrædelse af unionen. Traktatgrundlaget består i dag af to traktater:

Forfatningstraktaten

Uddybende artikel: EU-forfatningstraktaten
Forfatningstraktaten

Konventet om fremtidens Europa, der blev ledet af den tidligere franske præsident Valéry Giscard d'Estaing, havde til opgave at udarbejde en skitse for et fremtidigt traktatgrundlag for det europæiske samarbejde. Efter adskillige års intense og ophedede diskussioner præsenterede konventet den 18. juni 2004 sit forfatningsforslag for Det Europæiske Råd, som på et møde den 29. oktober 2004 i Rom underskrev den ny forfatningstraktat. Forfatningstraktaten havde til formål at gennemføre væsentlige og gennemgribende reformere af Den Europæiske Unions eksisterende traktatgrundlag bl.a. ved at sammenskrive de eksisterende traktater i én tekst. Traktaten skulle efter planen træde i kraft i november 2006.

For at forfatningstraktaten kunne træde i kraft, var det en forudsætning, at den blev godkendt i samtlige medlemsstater efter en procedure, som medlemsstaterne selv fastsætter. For visse landes vedkommende betød det, at de lokale parlamenter kunne godkende forfatningstrakten, mens det i andre førte til, at der skulle afholdes folkeafstemning, om forfatningstraktaten skulle godkendes eller forkastes.

Forslaget, der ved en folkeafstemning blev vedtaget af en række stater herunder Spanien, blev forkastet ved en folkeafstemning i Frankrig den 29. maj 2005 og i Nederlandene den 1. juni 2005. En dansk folkeafstemning om spørgsmålet blev efter resultaterne i Frankrig og Nederlandene aflyst, og over hele EU blev ratificeringsprocessen sat i bero, mens EU's stats- og regeringschefer indledte sig på en såkaldt "tænkepause". Denne tænkepause blev afsluttet med vedtagelsen af Lissabontraktaten, der indeholdt mange af forfatningstraktatens ændringsforslag, men var formuleret så de ændrede indholdet af de eksisterende traktater.

Danske forbehold

Uddybende artikel: Det Nationale Kompromis

Danmark har en række forbehold til EU, der betyder, at Danmark står enten helt eller delvist uden for nogle samarbejdsområder.

De danske EU-forbehold omfatter:

  • Euroen
  • Forsvarssamarbejdet
  • Samarbejdet om retlige og indre anliggender ("retsforbeholdet")
  • Unionsborgerskabet

Euro-forbeholdet

Euro-forbeholdet betyder, at Danmark ikke deltager i 3. fase af EU's Økonomiske og Monetære Union (ØMU). Derfor er Danmark ikke forpligtet til at indføre Euroen som valuta i stedet for den danske krone. Forbeholdet medfører også, at Danmark ikke er med i Den Europæiske Centralbanks Styrelsesråd, og at Danmark ikke kan pålægges økonomiske bøder.

Danmark deltager dog stadig i 2. fase af ØMU, hvilket betyder, at kronens kurs følger euroen (ERM II), og at Danmarks Nationalbank reelt fører en pengepolitik, der i høj grad ligner den Den Europæiske Centralbanks.

Den 28. september 2000 blev der stemt om at ophæve forbeholdet og indføre euroen. Her stemte 53,2% nej, mens 46,8% stemte ja. Stemmeprocenten lå på 87,6%.

Forsvars-forbeholdet

Forsvarsforbeholdet betyder, at Danmark ikke deltager i de dele af EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik, der omfatter forsvarsområdet. Således deltager Danmark ikke i EU's militære operationer. Dermed skal Danmark ikke stille med soldater, militært udstyr eller medvirke til at finansiere operationerne - dog deltager Danmark stadig i civile operationer. Danmark har derfor ikke stemmeret i Ministerrådet, når der diskuteres forsvarspolitik, men kan dog stadigvæk deltage i generelle diskussioner om den europæiske forsvarspolitik.

Rets-forbeholdet

Retsforbeholdet betyder, at Danmark står uden for EU's samarbejde om grænsekontrol, udlændingepolitik, civilret, strafferet og politi. Da samarbejdet var mellemstatsligt deltog Danmark, men da Lissabontraktaten d. 1. december 2009 gjorde samarbejdet overstatsligt stoppede Danmarks deltagelse i ny EU-lovgivning på området. Derfor er de regler, der blev vedtaget før Lissabontraktaten, stadig gældende indtil de afløses af ny overstatslig lovgivning - som Danmark ikke er med i. Med Lissabontraktaten fik Danmark muligheden for at ændre retsforbeholdet til en tilvalgsordning, hvor man fra sag til sag kunne vælge, om man ville deltage i samarbejdet eller ej. Dette afviste Danmark d. 3. december 2015 ved en folkeafstemning, hvor 53,1% stemte nej, og 46,9% stemte ja. Her var stemmeprocenten på 72%. Folkeafstemningen var en reaktion på, at Europol overgik til overstatsligt samarbejde, hvilket Danmark ikke ville kunne deltage i pga. retsforbeholdet. Efter folkeafstemningens nej til tilvalgsordningen, har Danmark fået en aftale med Europol, hvor Danmark har adgang til søgninger i Europols database gennem ansatte i Europol.

De eneste undtagelser fra retssamarbejdet er visumregler og Schengensamarbejdet.

Forbeholdet om unionsborgerskabet

Det danske forbehold om unionsborgerskab blev indført for at garantere, at unionsborgerskabet ikke skulle træde i stedet for det nationale borgerskab. Garantien om at unionsborgerskabet er et suplement til det nationale borgerskab er siden skrevet ind i lovteksten, så den gælder for alle lande. Derfor har Danmarks forbehold i dag ingen betydning.

Historisk baggrund for forbeholdene

Et af Den Europæiske Unions bærende principper er forbuddet mod diskrimination på grundlag af nationalitet. EUF-traktatens artikel 18, der mest præcist bør beskrives som en generalklausul, indeholder således følgende bestemmelse: "Inden for traktaternes anvendelsesområde og med forbehold af disses særlige bestemmelser er al forskelsbehandling, der udøves på grundlag af nationalitet, forbudt."

Allerede ved Danmarks indtræden i De Europæiske Fællesskaber i 1972 eksisterede der en regel, der nationalitetsdiskriminerede og således begrænsede ikke-statsborgeres mulighed for at erhverve ferieboliger i Danmark. Eftersom en sådan regel var i strid med forbuddet mod diskrimination, var det nødvendigt, at den danske stat sikrede sig en garanti for, at de danske regler ikke ville blive kendt ulovlige ved EF-Domstolen. Medlemsstaterne nåede til enighed om, at Danmark kunne bibeholde sin bestemmelse og i 1992 blev denne beslutning indføjet i traktaten som Protokol om ejendomserhvervelse i Danmark.

Ved en folkeafstemning om Maastrichttraktaten i 1992 blev traktaten forkastet, og den danske stat indledte derpå forhandlinger med de øvrige medlemsstater om etableringen af fire forbehold, for så vidt angår rækkevidden af samarbejdet. I henhold til Protokol om Danmarks stilling omfatter den danske stats medlemskab af EU ikke: Unionsborgerskab, Tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union (Euroen), Afgørelser og aktioner på forsvarsområdet, Overstatsligt samarbejde om retlige og indre anliggender.

Med mere end 500 millioner indbyggere i 2010 genererer EU hvad der anslås at være 26% (USD 16.282 milliarder) af den globale økonomi, eller 20% (USD 15.170 milliarder) når man justerer for købekraftsparitet.

Medlemskabet af EU koster netto Danmark 7 mia. kr. om året, hvis der ses på, hvor mange penge Danmark indbetaler til EU, og hvor mange penge Danmark får udbetalt igen i støtte penge fra EU. Det skyldes iflg. professor i statskundskabKøbenhavns Universitet Peter Nedergaard primært to forhold: Dels at Danmark er for dårlig til at forhandle bl.a. landbrugsstøtte, dels at andre lande som Storbritannien og Sverige får rabat på deres kontingent til EU .

Effekt på BNP

Flere forskningsartikler peger på, at EU har haft en overvejende positiv effekt på de europæiske landes økonomier, og EU landenes BNP er i gennemsnit vokset 12 procent som følge af deres medlemskab i EU. Det eneste land i EU, hvor der ikke kan vises en positiv effekt på BNP er i øjeblikket Grækenland. Dette er dog ikke nødvendigvis ensbetydende med, at Grækenland ikke har haft gavn af at være medlem af EU men bare et tegn på, at Grækenlands økonomi blev ramt af nogle uforudsigelige økonomiske effekter.

Uddybende artikel: EU's officielle sprog

EU's officielle sprog er bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, irsk, italiensk, kroatisk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk. Som arbejdssprog internt i EU's institutioner bruges dog især engelsk, fransk og i mindre omfang tysk. Visse af EU's institutioner bruger færre sprog internt. Fx bruger EF-Domstolen kun fransk, og ECB (Den Europæiske Centralbank) benytter engelsk.

Europæisk kulturhovedstad (tidl. Europæisk kulturby) er et initiativ lanceret af EU's ministeråd i 1985, som har til formål at "bidrage til at bringe EU's befolkninger nærmere hinanden". Den europæiske kulturhovedstad udpeges hvert år af Rådet på grundlag af en henstilling fra Europa-Kommissionen.

Symboler

Uddybende artikel: Europæiske symboler

EU's fem symboler er ifølge artikel I-8 i udkastet til “En forfatning for Europa”:

  • et Europaflag, der indeholder en cirkel bestående af tolv gyldne stjerner på blå baggrund.
  • en hymne, der er hentet fra 4. sats af Ludwig van Beethovens 9. symfoni.
  • et motto “Forenet i mangfoldighed”. (På latin: In varietate concordia).
  • en møntfod, der hedder euroen.
  • en Europa-dag, der fejres den 9. maj overalt i Unionen.
  1. Barnard, Catherine (august 2007). The Substantive Law of the EU: The four freedoms (engelsk) (2 udgave). Oxford University Press. s. 447. ISBN 978-0-19-929035-2.
  2. . Europa (webportal) (engelsk). Europa-Kommissionen. fra originalen 17. februar 2011. Hentet 20. januar 2010. 'United in diversity' is the motto of the European Union. The motto means that, via the EU, Europeans are united in working together for peace and prosperity, and that the many different cultures, traditions and languages in Europe are a positive asset for the continent.
  3. . Europa (webportal) (engelsk). Europa-Kommissionen. fra originalen 7. januar 2019. Hentet 20. januar 2010. the motto 'United in diversity' shall be reproduced on Parliament's official documents;
  4. 'The New Oxford American Dictionary, 2. udgave, Erin McKean (redaktør), 2051 sider, maj 2005, Oxford University Press, ISBN 0-19-517077-6.
  5. . European Commission. fra originalen 17. juli 2019. Hentet 19. september 2018.
  6. (engelsk). Internationale Valutafond. fra originalen 20. oktober 2012. Hentet 28. januar 2012.
  7. . The World Factbook (engelsk). CIA. fra originalen 16. september 2012. Hentet 28. januar 2012.
  8. Ikke udregnet af UNDP. Hvis EU var set som et land ville det ligge på en 14. plads mellem andre lande.
  9. .eu er repræsentativt for hele EU, medlemstaterne har også deres egne internetdomæner.
  10. UN DESA 2015 urban population: London: 10,313,307; Paris: 10,843,285.
  11. (engelsk). IMF. fra originalen 30. april 2011. Hentet2011-05-06.
  12. (engelsk). IMF. fra originalen 30. april 2011. Hentet2011-05-06.
  13. 25. juni 2007 hos Wayback Machine – EUROPA.eu
  14. 31. oktober 2015 hos Wayback Machine – SSRN, af Paolo Farah
  15. 13. januar 2008 hos Wayback Machine – EUROPA.eu
  16. 8. december 2008 hos Wayback Machine – EUROPA.eu
  17. 1. februar 2016 hos Wayback Machine, Politiken.dk, 12.03.2015. Besøgt d. 26/1-2016
  18. . fra originalen 7. maj 2014. Hentet 6. maj 2014.
  19. EUR-Lex (2012). . Europæiske Union. Hentet 11. februar 2016.
  20. EUR-Lex (2012). . Europæiske Union. Hentet 11. februar 2016.
  21. . fra originalen 4. november 2018. Hentet 4. november 2018.
  22. . fra originalen 15. december 2010. Hentet 8. januar 2011.
  23. 28. januar 2011 hos Wayback Machine, Politiken 25. januar 2011
  24. (PDF). (PDF) fra originalen 17. oktober 2019. Hentet 19. september 2019.

Organisationer for EU:

Organisationer mod EU:

Koordinater:50°06′N9°12′Ø /50.1°N 9.2°Ø /50.1; 9.2LA-ikon

Den Europæiske Union
europæiske, union, Økonomisk, politisk, union, mellem, europæiske, stater, sprog, overvåg, rediger, portal, økonomisk, politisk, union, mellem, europæiske, stater, areal, millioner, kvadratkilometer, millioner, indbyggere, indbyggere, 2010, genererede, daværen. Den Europaeiske Union Okonomisk og politisk union mellem europaeiske stater Sprog Overvag Rediger Portal Den Europaeiske Union Den Europaeiske Union EU er en okonomisk og politisk union mellem 27 europaeiske stater med et areal pa 4 233 255 3 millioner kvadratkilometer med 447 millioner indbyggere 102 indbyggere per km2 5 i 2010 genererede de davaerende EU medlemslande hvad der anslas at vaere 26 USD 16 282 milliarder 11 af den globale okonomi eller 20 USD 15 170 milliarder nar man justerer for kobekraftsparitet 12 Europaeiske UnionEvropejski syuz bulgarsk Den Europaeiske Union dansk European Union engelsk Euroopa Liit estisk Euroopan unioni finsk Union europeenne fransk Eyrwpaikh Enwsh graesk An tAontas Eorpach irsk Unione europea italiensk Eiropas Savieniba lettisk Europos Sajunga litauisk Unjoni Ewropea maltesisk Europese Unie nederlandsk Unia Europejska polsk Uniao Europeia portugisisk Uniunea Europeană rumaensk Europska unia slovakisk Evropska unija slovensk Union Europea spansk Europeiska unionen svensk Evropska unie tjekkisk Europaische Union tysk Europai Unio ungarsk EuropaflagetMotto In varietate concordia latin Forenet i mangfoldighed 1 2 3 Nationalmelodi Til glaeden source source track track track track track track track track track track track EU territorier i EuropaPolitiske centreBruxelles Luxembourg StrasbourgStorste byerParisaOfficielle sprog24Bulgarsk Dansk Engelsk Estisk Finsk Fransk Graesk Irsk Italiensk Lettisk Litauisk Kroatisk Maltesisk Nederlandsk Polsk Portugisisk Rumaensk Slovakisk Slovensk Spansk Svensk Tjekkisk Tysk UngarskDemonymeuropaeer 4 TypeOkonomisk og politisk unionMedlemsstater27Belgien Bulgarien Cypern Danmark Estland Finland Frankrig Graekenland Irland Italien Kroatien Letland Litauen Luxembourg Malta Nederlandene Polen Portugal Rumaenien Slovakiet Slovenien Spanien Sverige Tjekkiet Tyskland Ungarn OstrigLedere Europaeiske RadCharles Michel EU KommissionenUrsula von der Leyen Europa ParlamentetDavid SassoliLovgivende forsamlingRadet ParlamentetEtableret Paristraktaten23 juli 1952 Romtraktaten1 januar 1958 Maastrichttraktaten1 november 1993 Lissabontraktaten1 december 2009Areal Total4 233 262 km2 Vand 3 08Indbyggertal og befolkning Anslaet 2018512 379 225 5 nr 3 Taethed117 9 km2 BNP KKP Anslaet 2016 Total15 788 mia USD 6 Pr indbygger31 548 USD 6 BNP nominelt Anslaet 2011 Total17 960 mia USD 6 Pr indbygger35 742 USD 6 Gini 2010 30 4 7 medium HDI 2011 0 853 8 meget hoj Valutaeuro a href wiki ISO 4217 title ISO 4217 EUR a Bulgarsk lev Dansk krone Polsk zloty Rumaensk leu Svensk krona Tjekkisk koruna Ungarsk forintTidszoneWET UTC b CET UTC 1 EET UTC 2 Sommer DST WEST UTC 1 CEST UTC 2 EESTDatoformatDD MM AAAAInternetdomaene eu 9 Telefonkode 3 og 4Hjemmeside europa eu For Storbritanniens udmeldelse var London og Paris de storste byer i EU malt pa befolkningstal 10 Inkluderer ikke oversoiske lande og territor Som folge af den europaeiske integrationsproces har unionens politiske system udviklet sig med tiden Det er baseret pa to grundlaeggende traktater Traktaten om Den Europaeiske Union EU traktaten og Traktaten om Den Europaeiske Unions Funktionsmade EUF traktaten der indeholder bade overstatslige og mellemstatslige elementer Mens medlemsstaternes regeringer er repraesenteret i Det Europaeiske Rad og Radet for Den Europaeiske Union Radet vaelger medlemsstaternes borgere direkte sine repraesentanter til Europa Parlamentet Medlemmerne af Europa Kommissionen og dommerne i Den Europaeiske Unions Domstol repraesenterer unionens interesser Den Europaeiske Union kan spores tilbage til 1950 erne da seks stater oprettede tre europaeiske faellesskaber for at samordne en raekke okonomiske formal sa fremtidige militaere konflikter kunne undgas I 1958 skabte de seks stater saledes Det Europaeiske Kul og Stalfaellesskab Det Europaeiske Okonomiske Faellesskab og Det Europaeiske Atomenergifaellesskab og det traktatmaessige grundlag er siden blevet aendret adskillige gange i takt med at flere stater er indtradt i unionen I 1993 oprettede medlemsstaterne med indgaelsen af Maastrichttraktaten Den Europaeiske Union og samlede de tre ovenfornaevnte faellesskaber i et nyt faellesskab kaldet Det Europaeiske Faellesskab EF AEndringerne i samarbejdet forte til at man fra dette tidspunkt sagde at unionen havde en tre sojlet struktur Med den seneste aendring af traktatgrundlaget blev samarbejdet grundlaeggende reformeret EF blev nedlagt og aktiviteterne overfort til EU der blev indfort en mere skarp sondring imellem unionens og medlemsstaternes kompetencer unionens overnationale befojelser blev styrket og unionen fik personstatus Et af kerneelementerne i EU samarbejdet er et indre marked der med en faelles handels 13 landbrugs fiskeri og regionspolitik 14 har til formal at sikre De Fire friheder Medlemsstaternes borgere har ret til at bosaette sig arbejde rejse og investere i de ovrige medlemsstater ligesom paskontrollen og toldchecks ved de fleste interne graenser blev afskaffet med Schengen aftalen 15 Pa det monetaere omrade har en raekke stater indfort en faelles montenhed ligesom unionen varetager den faelles udenrigs og sikkerhedspolitik et samarbejde om bekaempelse af graenseoverskridende kriminalitet Indholdsfortegnelse 1 Historie 1 1 1945 1958 1 2 1958 1972 1 3 1973 1993 1 4 1993 nu 1 5 Tidslinje 2 Geografi 2 1 Medlemslandene 2 2 Kandidatlande 3 Institutioner 3 1 Kompetencefordeling 3 2 Noglepersoner 3 3 Unionsborgerskab 4 Traktater 4 1 Grundlaeggende traktater 4 2 Forfatningstraktaten 4 3 Danske forbehold 4 3 1 Euro forbeholdet 4 3 2 Forsvars forbeholdet 4 3 3 Rets forbeholdet 4 3 4 Forbeholdet om unionsborgerskabet 4 3 5 Historisk baggrund for forbeholdene 5 Okonomi 6 Sprog 7 Kultur 7 1 Symboler 8 Se ogsa 9 Noter 10 Eksterne henvisningerHistorie Rediger Uddybende artikel Den Europaeiske Unions historie 1945 1958 Rediger Stedet hvor Rom traktaten blev underskrevet 25 marts 1957 Efter Anden Verdenskrig var der politisk interesse for et oget samarbejde mellem de vesteuropaeiske stater for at genopbygge Europa og forebygge ny krig mellem Frankrig og Vesttyskland Central og Osteuropa var pa det tidspunkt hovedsageligt under sovjetisk kontrol og dermed udelukket fra et sadant samarbejde I 1946 talte Winston Churchill for at oprette et Europas Forenede Stater dog uden britisk deltagelse Den 9 maj 1950 praesenterede Frankrigs udenrigsminister Robert Schuman et forslag udarbejdet af Jean Monnet til en faelles styring af Frankrig og Vesttysklands kul og stalindustri I forslaget var det bemaerket at aftalen blev set som et forste skridt i retning mod en europaeisk foderation 16 Faellesskabets grundlaeggende medlemmer Belgien Frankrig Italien Luxembourg Nederlandene og Vesttyskland der underskrev Paristraktaten i 1951 I 1957 underskrev repraesentanter fra de seks stater Romtraktaten der udvidede det eksisterende samarbejde indenfor Det Europaeiske Kul og Stalfaellesskab EKSF og oprettede Det Europaeiske Okonomiske Faellesskab EOF hvorved der skabtes en toldunion og Det Europaeiske Atomenergifaellesskab EURATOM for at samarbejde om udviklingen af atomenergi Traktaten tradte i kraft i 1958 1958 1972 Rediger EF 1957 EU 2020 De to nye faellesskaber blev skabt separat fra EKSF til trods for at alle tre faellesskaber delte domstol og parlamentarisk forsamling De udovende myndigheder i de nye faellesskaber blev dobt Kommissionen EOF blev ledet af Walter Hallstein Hallstein kommissionen mens EURATOM blev ledet af Louis Armand Armand kommissionen og derefter Etienne Hirsch Det var malet at EURATOM skulle integrere atomenergisektorerne mens EOF skulle udvikle en toldunion mellem medlemsstaterne I 1960 erne opstod der spaendinger i samarbejdet og Frankrig forsogte at begraense de overnationale elementer af samarbejdet I 1965 naede medlemsstaterne til enighed om at aendre Bruxellestraktaten og i 1967 kunne Fusionstraktaten underskrives i Bruxelles Traktaten tradte i kraft 1 juli 1967 og aendrede den institutionelle ramme i samarbejdet og samlede de forskellig kommissioner i en Formelt var der stadig tale om tre sideordnede faellesskaber men normalt omtalte man blot det udvidede samarbejde som Det Europaeiske Faellesskab EF Jean Rey var formand for den forste fusionerede kommission 1973 1993 Rediger I 1973 blev faellesskabet udvidet da staterne Danmark Gronland forlod samarbejdet i 1985 og fik OLT status med associeret forhold til EF i dag EU Irland og Det Forenede Kongerige Norge havde ogsa forhandlet med faellesskabet om at indtraede i det men de norske vaelgere afslog ved en folkeafstemning et medlemskab og Norge star fortsat uden for I 1979 blev det forste direkte valg til Europa Parlamentet afholdt Graekenland indtradte i faellesskabet i 1981 og Spanien og Portugal fulgte i 1986 I 1985 blev Schengen samarbejdet indledt med det formal at skabe et omrade uden paskontrol mellem de fleste medlemsstater og nogle ikke medlemsstater I 1986 blev EF pakken underskrevet og Europaflaget taget i brug Efter jerntaeppets fald blev det tidligere DDR i 1990 en del af faellesskabet som en del af et forenet Tyskland Onsket om at muliggore flere central og osteuropaeiske landes indtraeden i faellesskabet forte til at de sakaldte Kobenhavnskriterier blev aftalt der opridsede de betingelser en kandidatstat skulle opfylde for den kunne optages som medlem 1993 nu Rediger Nobels fredspris 2012 Den Europaeiske Union blev formelt skabt da Maastrichttraktaten tradte i kraft den 1 november 1993 I 1995 indtradte Ostrig Sverige og Finland som medlemmer i det nydannede EU I 2002 valgte 12 medlemsstater at skifte nationale pengesedler og monter ud med en faelles valuta Unionens hidtil storste udvidelse skete 1 maj 2004 hvor staterne Malta Cypern Slovenien Estland Letland Litauen Polen Tjekkiet Slovakiet og Ungarn opnaede medlemskab Den 1 januar 2007 blev Rumaenien og Bulgarien medlemsstater Island ansogte i 2009 om medlemskab men trak ansogningen tilbage i 2015 17 Den 1 december 2009 tradte Lissabontraktaten i kraft Det medforte en raekke aendringer af den made hvorpa Unionen fungerer og arbejder Saerligt blev EU s retlige struktur aendret og EU s tre sojler blev nedlagt og samlet i en juridisk enhed med personstatus Med traktaten blev der ogsa indfort en ny post som Formand for Det Europaeiske Rad ligesom EU s hojtstaende repraesentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik fik forogede befojelser Den 1 juli 2013 blev Kroatien optaget som det 28 medlemsland Den 23 juni 2016 stemte Storbritannien sig ud af EU det sakaldte Brexit Landet forlod formelt unionen pr 1 februar 2020 Herefter er der 27 medlemslande i EU Tidslinje Rediger Underskrevet Ikrafttraedelse Dokument 1948 1948 Bruxelles traktaten 1951 1952 Paris traktaten 1954 1955 AEndrede Bruxellestraktat 1957 1958 Rom traktaterne 1965 1967 Fusionstraktaten 1975 Radsmodekonklusioner 1985 1985 Schengen traktaten 1986 1987 EF pakken 1992 1993 Maastricht traktaten 1997 1999 Amsterdam traktaten 2001 2003 Nice traktaten 2007 2009 Lissabon traktaten Den Europaeiske Unions tre sojler Europaeiske Faellesskaber Det Europaeiske Atomenergifaellesskab EURATOM Det Europaeiske Kul og Stalfaellesskab EKSF Traktaten ophorte i 2002 Den Europaeiske Union EU Det Europaeiske Okonomiske Faellesskab EOF Schengen samarbejdet Det Europaeiske Faellesskab EF TREVI Retlige og indre anliggender RIA Politi og strafferetligt samarbejde PSS Europaeiske Politiske Samarbejde EPS Faelles udenrigs og sikkerhedspolitik FUSP Vestunionen WU Den Vesteuropaeiske Union WEU Traktaten ophorte i 2011 vdrGeografi RedigerMedlemslandene Rediger Unionen har udvidet sig kraftigt siden Rom traktaten blev underskrevet af Vesttyskland Frankrig Italien Holland Belgien og Luxembourg i 1957 De seks grundlaeggende lande bliver ofte refereret til som de seks eller kerne Europa 22 andre stater har sluttet sig til unionen i de folgende seks udvidelser medlemsstater der tillige indgar i Euro samarbejdet er markeret med Storbritannien udtradte af Den Europaeiske Union 31 januar 2020 Kort over EU lande og ansogerlande ISO 3166 1 Belgien 1958 Frankrig 1958 Tyskland Vesttyskland 1958 som successorstat Forbundsrepublikken Tyskland fra 1990 Italien 1958 Luxembourg 1958 Holland 1958 Danmark 1973 Irland 1973 Graekenland 1981 Portugal 1986 Spanien 1986 Ostrig 1995 Finland 1995 Sverige 1995 Cypern 2004 Tjekkiet 2004 Estland 2004 Ungarn 2004 Letland 2004 Litauen 2004 Malta 2004 Polen 2004 Slovakiet 2004 Slovenien 2004 Bulgarien 2007 Rumaenien 2007 Kroatien 2013 Tidligere medlemmer Gronland 1973 1985 repraesenteret af Danmark Storbritannien 1973 2020 Visse omrader i medlemslandene er ikke en del af EU f eks Kanaloerne Gronland udtradt 1982 og Faeroerne mens andre omrader er medlemmer med saerstatus som Alandsoerne trods medlemskab ret til toldfrit salg pa faerger til Sverige og det finske fastland 18 Omrader der ligger langt fra det kontinentale Europa kan dog vaere en del af EU Eksempelvis Azorerne og Madeira der repraesenteres af Portugal i EU Franske oversoiske omrader anses som en del af Frankrig og derfor bruges euroen sa langt vaek fra Europa som Martinique og Fransk Guyana se DOM TOM Man bruger dog valutaen Franc Pacifique i de franske besiddelser i Stillehavet Fransk Polynesien Ny Kaledonien samt Wallis og Futuna Kandidatlande Rediger Medlemslande Kandidatlande i forhandlinger Kandidatlande Ansogerlande Potentielle kandidater I henhold til EU traktatens artikel 49 kan alle europaeiske stater der endnu ikke er medlem af EU og som respekterer EU s vaerdier fremgar af EU traktatens artikel 2 og onsker at fremme disse ansoge om at blive medlem af unionen Ansogningen sendes til Radet som underretter bade Europa Parlamentet og de nationale parlamenter om at der er indkommet en ansogning Endelig beslutning om optagelse traeffes forst af Radet efter Kommissionen har afgivet et horingssvar som Europa Parlamentets flertal kan stemme for og i sa fald traeffes beslutningen efter reglen om enstemmighed For at modtage et positivt horingssvar skal en ansogende stat leve op til folgende kriterier Det skal vaere en europaeisk stat Den skal respektere principperne om frihed demokrati retsstat respekten for menneskerettighederne og de saerlige rettigheder for mindretal og statens samfund skal vaere praeget af pluralisme ikke forskelsbehandling tolerance retfaerdighed solidaritet og ligestilling mellem kvinder og maend For at opna medlemskab skal staten Leve op til Kobenhavnskriterierne som blev besluttet pa Det Europaeiske Rads mode i 1993 For at medlemsstaterne kan opfylde disse betingelser yder EU bade radgivning og finansiel stotte ligesom EU og ansogerlandene indga partnerskaber der har til formal at tilpasse ansogerstaten til EUs standarder EU og ansogerlandende indgar i den forbindelse en stabiliserings og associationsaftale Processen afsluttes med at staten tiltraeder EU hvilket sker ved at EU s medlemsstater og den pagaeldende stat indgar en tiltraedelsestraktat I praksis opererer man med to typer af ansogerlande Kandidater og potentielle kandidater Der er for tiden i alt fem kandidatlande Tyrkiet og Nordmakedonien begge kandidater siden 2005 Montenegro kandidat i 2010 og Serbien kandidatland fra primo 2014 Der er ingen graense for hvor lang tid der kan ga fra en stat indgiver en ansogning og staten kan kalde sig for kandidat eller potentiel kandidat Montenegro indgav f eks sin ansogning i 2008 Albanien ansogte om optagelse sammen med Montenegro De er stadig ikke kandidater men er potentielle kandidater Det samme er Bosnien Herzegovina Stabiliserings og associeringsaftalen med Bosnien Herzegovina er endnu ikke ratificeret af samtlige medlemsstater Kosovo kom taettere pa en status som kandidatland ved ingaelsen af en stabiliserings og associeringsaftale med EU i 2013 Institutioner Rediger Uddybende artikel Den Europaeiske Unions institutioner Den institutionelle struktur i EU har vaeret nogenlunde konstant siden 1952 til trods for at de enkelte institutioners befojelser savel generelt som over for hinanden er blevet justeret adskillige gange I unionens nuvaerende traktatgrundlag findes reglerne om EU s institutioner i EU traktatens afsnit III og i EUF traktatens del 6 Pa mange mader viser EU nogle af de typiske kendetegn for et foderalt system med en Kommission som den udovende magt og en to delt lovgivningsmyndighed hos Europa parlamentet der repraesenterer borgerne og Radet der repraesenterer staterne Den vigtige rolle Radet spiller kan sammenlignes med den udovende foderalisme der kerakteriserer Forbundsrepublikken Tyskland snarere end en magtadskillelse i klassisk forstand EU s institutioner som anfort i Traktaten om Den Europaeiske Union Afsnit 3 Bestemmelser om institutionerne 19 vdr Europa Parlamentet EP Lovgivende Det Europaeiske Rad Giver fremdrift og retning Radet for Den Europaeiske Union Radet Lovgivende Europa Kommissionen Udovende fungerer i faellesskab med Radet som lovgiver deler sammen med Radet budgetbefojelserne og beslutter i sidste instans om det almindelige budget for EU udover demokratisk kontrol med EU institutionerne herunder Europa Kommissionen og udnaevner Kommissionens medlemmer hjemhorende og plenarmoder i Strasbourg generalsekretariat i Luxembourg holder primaert moder i Bruxelles topmode mellem regeringschefer og formanden for Europa Kommissionen i overvaerelse af den hojtstaende repraesentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og ledes af formanden for Det Europaeiske Rad giver den nodvendige fremdrift til udviklingen og opstiller generelle mal og prioriteter lovgiver ikke hjemhorende i Bruxelles fungerer i faellesskab med Parlamentet som lovgiver deler sammen med Parlamentet budgetbefojelserne sikrer koordinering af den brede okonomiske og sociale politik og fastlaegger retningslinjer for den faelles udenrigs og sikkerhedspolitik FUSP indgar internationale aftaler hjemhorende i Bruxelles er regeringen fremsaetter forslag til ny lovgivning for Parlamentet og Radet implementerer EU politik og administrerer budgettet sikrer overensstemmelse med EU retten traktaternes vogter forhandler internationale traktater hjemhorende i Bruxelles Den Europaeiske Unions Domstol Dommende Den Europaeiske Revisionsret Uafhaengig kontrol Den Europaeiske Centralbank ECB Monetaer udovende centralbank sikre en ensartet fortolkning af EU lovgivningen har befojelse til at afgore juridiske tvister mellem EU lande EU institutioner virksomheder og enkeltpersoner hjemhorende i Luxembourg undersoger den korrekte brug af indtaegter og udgifter for EU institutionerne se ogsa EU s budget hjemhorende i Luxembourg udgor sammen med de nationale centralbanker det Europaeiske System af Centralbanker og bestemmer dermed pengepolitikken i EU sikrer prisstabilitet i eurozonen ved at kontrollere pengemaengden hjemhorende i Frankfurt am Main Kompetencefordeling Rediger Som anfort i AFSNIT I af FORSTE DEL i den konsoliderede udgave af traktaten om Den Europaeiske Unions funktionsmade 20 visdiskussionredigerEnekompetence Delt kompetence StottekompetenceUnionen har enekompetence til at foretage direktiver og indga internationale aftaler nar der er fastsat i en EU retsakt Artikel 3 toldunionenfastlaeggelse af de konkurrenceregler der er nodvendige for det indre markeds funktionden monetaere politik for de medlemsstater der har euroen som valutabevarelse af havets biologiske ressourcer inden for rammerne af den faelles fiskeripolitikfaelles handelspolitikindgaelse af bestemte internationale aftaler Medlemsstaterne kan ikke udove kompetence pa omrader hvor EU har gjort det Artikel 4 det indre markedsocial og arbejdsmarkedspolitikkenokonomisk social og territorial samhorighed regionalpolitikken landbrug og fiskeri undtagen bevarelse af havets biologiske ressourcer miljoforbrugerbeskyttelsetransporttranseuropaeiske netenergiomradet for frihed sikkerhed og retfaerdighedfaelles sikkerhedsudfordringer pa folkesundhedsomradet Artikel 4 udovelsen af denne kompetence kan ikke fore til at medlemsstaterne forhindres i at udove deres kompetence i forskning teknologisk udvikling og rumpolitikudviklingssamarbejde og humanitaer bistandUnionen koordinerer medlemsstaternes politikker eller implementerer supplement til deres faelles politikker der ikke er omfattet andetsteds Artikel 5 samordning af okonomi social og beskaeftigelsespolitikkerfaelles udenrigs sikkerheds og forsvarspolitikker Artikel 6 Unionen har kompetence til at gennemfore tiltag for at understotte koordinere eller supplere medlemsstaternes tiltag i beskyttelse og forbedring af menneskers sundhedindustrikulturturismeuddannelse ungdom sport og erhvervsuddannelsecivilbeskyttelse katastrofeforebyggelse administrativt samarbejdeNoglepersoner Rediger Ursula von der Leyen Formand for Europa Kommissionen Charles Michel Formand for Det Europaeiske Rad David Sassoli Formand for Europa Parlamentet Josep Borrell Hojtstaende repraesentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik Christine Lagarde Praesident for Den Europaeiske CentralbankUnionsborgerskab Rediger Uddybende artikel Unionsborgerskab Unionsborgerskab er en betegnelse for en raekke rettigheder der er tildelt statsborgere i EU s medlemsstater Unionsborgerskabet blev indfort i 1992 ved vedtagelsen af Maastricht traktaten Enhver statsborger i en EU stat har efter Maastricht traktaten tillige Unionsborgerskab Unionsborgerskabet giver en raekke rettigheder i form af bl a fri bevaegelighed og ophold inden for EU stemmeret og valgbarhed til kommunalvalg og valg til Europaparlamentet samt diverse rettigheder knyttet til diplomatisk og konsulaer beskyttelse Unionsborgerskab komplementerer nationalstaternes statsborgerskab men erstatter det ikke Denne praecisering blev skrevet ind i Amsterdamtraktaten Tanken pa dette faelles borgerskab voksede frem i 1970 erne Traktater RedigerGrundlaeggende traktater Rediger Uddybende artikel Den Europaeiske Unions traktatgrundlag Den Europaeiske Union er som en folkeretlig enhed etableret ved traktater indgaet mellem stater Traktaterne fastsaetter unionens formal vaerdier procedurer det institutionelle grundlag og procedurer for indtraeden i og udtraedelse af unionen Traktatgrundlaget bestar i dag af to traktater Den Europaeiske Unions aktuelle traktatgrundlag Titel Oprettet ved Senest aendret vedTraktaten om Den Europaeiske Union Maastrichttraktaten LissabontraktatenTraktaten om Den Europaeiske Unions Funktionsmade Romtraktaten LissabontraktatenForfatningstraktaten Rediger Uddybende artikel EU forfatningstraktaten Forfatningstraktaten Konventet om fremtidens Europa der blev ledet af den tidligere franske praesident Valery Giscard d Estaing havde til opgave at udarbejde en skitse for et fremtidigt traktatgrundlag for det europaeiske samarbejde Efter adskillige ars intense og ophedede diskussioner praesenterede konventet den 18 juni 2004 sit forfatningsforslag for Det Europaeiske Rad som pa et mode den 29 oktober 2004 i Rom underskrev den ny forfatningstraktat Forfatningstraktaten havde til formal at gennemfore vaesentlige og gennemgribende reformere af Den Europaeiske Unions eksisterende traktatgrundlag bl a ved at sammenskrive de eksisterende traktater i en tekst Traktaten skulle efter planen traede i kraft i november 2006 For at forfatningstraktaten kunne traede i kraft var det en forudsaetning at den blev godkendt i samtlige medlemsstater efter en procedure som medlemsstaterne selv fastsaetter For visse landes vedkommende betod det at de lokale parlamenter kunne godkende forfatningstrakten mens det i andre forte til at der skulle afholdes folkeafstemning om forfatningstraktaten skulle godkendes eller forkastes Forslaget der ved en folkeafstemning blev vedtaget af en raekke stater herunder Spanien blev forkastet ved en folkeafstemning i Frankrig den 29 maj 2005 og i Nederlandene den 1 juni 2005 En dansk folkeafstemning om sporgsmalet blev efter resultaterne i Frankrig og Nederlandene aflyst og over hele EU blev ratificeringsprocessen sat i bero mens EU s stats og regeringschefer indledte sig pa en sakaldt taenkepause Denne taenkepause blev afsluttet med vedtagelsen af Lissabontraktaten der indeholdt mange af forfatningstraktatens aendringsforslag men var formuleret sa de aendrede indholdet af de eksisterende traktater Danske forbehold Rediger Uddybende artikel Det Nationale Kompromis Danmark har en raekke forbehold til EU der betyder at Danmark star enten helt eller delvist uden for nogle samarbejdsomrader De danske EU forbehold omfatter 21 Euroen Forsvarssamarbejdet Samarbejdet om retlige og indre anliggender retsforbeholdet UnionsborgerskabetEuro forbeholdet Rediger Euro forbeholdet betyder at Danmark ikke deltager i 3 fase af EU s Okonomiske og Monetaere Union OMU Derfor er Danmark ikke forpligtet til at indfore Euroen som valuta i stedet for den danske krone Forbeholdet medforer ogsa at Danmark ikke er med i Den Europaeiske Centralbanks Styrelsesrad og at Danmark ikke kan palaegges okonomiske boder 21 Danmark deltager dog stadig i 2 fase af OMU hvilket betyder at kronens kurs folger euroen ERM II og at Danmarks Nationalbank reelt forer en pengepolitik der i hoj grad ligner den Den Europaeiske Centralbanks 21 Den 28 september 2000 blev der stemt om at ophaeve forbeholdet og indfore euroen Her stemte 53 2 nej mens 46 8 stemte ja Stemmeprocenten la pa 87 6 21 Forsvars forbeholdet Rediger Forsvarsforbeholdet betyder at Danmark ikke deltager i de dele af EU s udenrigs og sikkerhedspolitik der omfatter forsvarsomradet Saledes deltager Danmark ikke i EU s militaere operationer Dermed skal Danmark ikke stille med soldater militaert udstyr eller medvirke til at finansiere operationerne dog deltager Danmark stadig i civile operationer Danmark har derfor ikke stemmeret i Ministerradet nar der diskuteres forsvarspolitik men kan dog stadigvaek deltage i generelle diskussioner om den europaeiske forsvarspolitik 21 Rets forbeholdet Rediger Retsforbeholdet betyder at Danmark star uden for EU s samarbejde om graensekontrol udlaendingepolitik civilret strafferet og politi Da samarbejdet var mellemstatsligt deltog Danmark men da Lissabontraktaten d 1 december 2009 gjorde samarbejdet overstatsligt stoppede Danmarks deltagelse i ny EU lovgivning pa omradet Derfor er de regler der blev vedtaget for Lissabontraktaten stadig gaeldende indtil de afloses af ny overstatslig lovgivning som Danmark ikke er med i Med Lissabontraktaten fik Danmark muligheden for at aendre retsforbeholdet til en tilvalgsordning hvor man fra sag til sag kunne vaelge om man ville deltage i samarbejdet eller ej Dette afviste Danmark d 3 december 2015 ved en folkeafstemning hvor 53 1 stemte nej og 46 9 stemte ja Her var stemmeprocenten pa 72 Folkeafstemningen var en reaktion pa at Europol overgik til overstatsligt samarbejde hvilket Danmark ikke ville kunne deltage i pga retsforbeholdet Efter folkeafstemningens nej til tilvalgsordningen har Danmark faet en aftale med Europol hvor Danmark har adgang til sogninger i Europols database gennem ansatte i Europol 21 De eneste undtagelser fra retssamarbejdet er visumregler og Schengensamarbejdet Forbeholdet om unionsborgerskabet Rediger Det danske forbehold om unionsborgerskab blev indfort for at garantere at unionsborgerskabet ikke skulle traede i stedet for det nationale borgerskab Garantien om at unionsborgerskabet er et suplement til det nationale borgerskab er siden skrevet ind i lovteksten sa den gaelder for alle lande Derfor har Danmarks forbehold i dag ingen betydning 21 Historisk baggrund for forbeholdene Rediger Et af Den Europaeiske Unions baerende principper er forbuddet mod diskrimination pa grundlag af nationalitet EUF traktatens artikel 18 der mest praecist bor beskrives som en generalklausul indeholder saledes folgende bestemmelse Inden for traktaternes anvendelsesomrade og med forbehold af disses saerlige bestemmelser er al forskelsbehandling der udoves pa grundlag af nationalitet forbudt Allerede ved Danmarks indtraeden i De Europaeiske Faellesskaber i 1972 eksisterede der en regel der nationalitetsdiskriminerede og saledes begraensede ikke statsborgeres mulighed for at erhverve ferieboliger i Danmark Eftersom en sadan regel var i strid med forbuddet mod diskrimination var det nodvendigt at den danske stat sikrede sig en garanti for at de danske regler ikke ville blive kendt ulovlige ved EF Domstolen Medlemsstaterne naede til enighed om at Danmark kunne bibeholde sin bestemmelse og i 1992 blev denne beslutning indfojet i traktaten som Protokol om ejendomserhvervelse i Danmark 22 Ved en folkeafstemning om Maastrichttraktaten i 1992 blev traktaten forkastet og den danske stat indledte derpa forhandlinger med de ovrige medlemsstater om etableringen af fire forbehold for sa vidt angar raekkevidden af samarbejdet I henhold til Protokol om Danmarks stilling omfatter den danske stats medlemskab af EU ikke 21 Unionsborgerskab Tredje fase af Den Okonomiske og Monetaere Union Euroen Afgorelser og aktioner pa forsvarsomradet Overstatsligt samarbejde om retlige og indre anliggender Okonomi RedigerMed mere end 500 millioner indbyggere 5 i 2010 genererer EU hvad der anslas at vaere 26 USD 16 282 milliarder 11 af den globale okonomi eller 20 USD 15 170 milliarder nar man justerer for kobekraftsparitet 12 Medlemskabet af EU koster netto Danmark 7 mia kr om aret hvis der ses pa hvor mange penge Danmark indbetaler til EU og hvor mange penge Danmark far udbetalt igen i stotte penge fra EU 23 Det skyldes iflg professor i statskundskab pa Kobenhavns Universitet Peter Nedergaard primaert to forhold Dels at Danmark er for darlig til at forhandle bl a landbrugsstotte dels at andre lande som Storbritannien og Sverige far rabat pa deres kontingent til EU 23 Effekt pa BNP Flere forskningsartikler peger pa at EU har haft en overvejende positiv effekt pa de europaeiske landes okonomier og EU landenes BNP er i gennemsnit vokset 12 procent som folge af deres medlemskab i EU Det eneste land i EU hvor der ikke kan vises en positiv effekt pa BNP er i ojeblikket Graekenland Dette er dog ikke nodvendigvis ensbetydende med at Graekenland ikke har haft gavn af at vaere medlem af EU men bare et tegn pa at Graekenlands okonomi blev ramt af nogle uforudsigelige okonomiske effekter 24 Sprog Rediger Uddybende artikel EU s officielle sprog EU s officielle sprog er bulgarsk dansk engelsk estisk finsk fransk graesk irsk italiensk kroatisk lettisk litauisk maltesisk nederlandsk polsk portugisisk rumaensk slovakisk slovensk spansk svensk tjekkisk tysk og ungarsk Som arbejdssprog internt i EU s institutioner bruges dog isaer engelsk fransk og i mindre omfang tysk Visse af EU s institutioner bruger faerre sprog internt Fx bruger EF Domstolen kun fransk og ECB Den Europaeiske Centralbank benytter engelsk Kultur RedigerEuropaeisk kulturhovedstad tidl Europaeisk kulturby er et initiativ lanceret af EU s ministerad i 1985 som har til formal at bidrage til at bringe EU s befolkninger naermere hinanden Den europaeiske kulturhovedstad udpeges hvert ar af Radet pa grundlag af en henstilling fra Europa Kommissionen Symboler Rediger Uddybende artikel Europaeiske symboler EU s fem symboler er ifolge artikel I 8 i udkastet til En forfatning for Europa et Europaflag der indeholder en cirkel bestaende af tolv gyldne stjerner pa bla baggrund en hymne der er hentet fra 4 sats af Ludwig van Beethovens 9 symfoni et motto Forenet i mangfoldighed Pa latin In varietate concordia en montfod der hedder euroen en Europa dag der fejres den 9 maj overalt i Unionen Se ogsa RedigerOversoiske lande og territorier Danmarks medlemskab af EU Folkeafstemningen om Danmarks optagelse i EF BrexitNoter Rediger Barnard Catherine august 2007 The Substantive Law of the EU The four freedoms engelsk 2 udgave Oxford University Press s 447 ISBN 978 0 19 929035 2 United in diversity Europa webportal engelsk Europa Kommissionen Arkiveret fra originalen 17 februar 2011 Hentet 20 januar 2010 United in diversity is the motto of the European Union The motto means that via the EU Europeans are united in working together for peace and prosperity and that the many different cultures traditions and languages in Europe are a positive asset for the continent European Parliament The Legislative Observatory Europa webportal engelsk Europa Kommissionen Arkiveret fra originalen 7 januar 2019 Hentet 20 januar 2010 the motto United in diversity shall be reproduced on Parliament s official documents The New Oxford American Dictionary 2 udgave Erin McKean redaktor 2051 sider maj 2005 Oxford University Press ISBN 0 19 517077 6 a b c Eurostat Population on 1st January by age sex and type of projection European Commission Arkiveret fra originalen 17 juli 2019 Hentet 19 september 2018 a b c d IMF World Economic Outlook Database September 2011 engelsk Internationale Valutafond Arkiveret fra originalen 20 oktober 2012 Hentet 28 januar 2012 Distribution of family income Gini index The World Factbook engelsk CIA Arkiveret fra originalen 16 september 2012 Hentet 28 januar 2012 Ikke udregnet af UNDP Hvis EU var set som et land ville det ligge pa en 14 plads mellem andre lande eu er repraesentativt for hele EU medlemstaterne har ogsa deres egne internetdomaener UN DESA 2015 urban population London 10 313 307 Paris 10 843 285 a b World Economic Outlook Database April 2010 engelsk IMF Arkiveret fra originalen 30 april 2011 Hentet 2011 05 06 a b World Economic Outlook Database April 2010 engelsk IMF Arkiveret fra originalen 30 april 2011 Hentet 2011 05 06 Activities of the European Union Internal Market Arkiveret 25 juni 2007 hos Wayback Machine EUROPA eu Five Years of China WTO Membership EU and US Perspectives about China s Compliance with Transparency Commitments and the Transitional Review Mechanism Arkiveret 31 oktober 2015 hos Wayback Machine SSRN af Paolo Farah Abolition of internal borders and creation of a single EU external frontier Arkiveret 13 januar 2008 hos Wayback Machine EUROPA eu Erklaeringen af 9 maj 1950 Arkiveret 8 december 2008 hos Wayback Machine EUROPA eu Island traekker sin EU ansogning tilbage Arkiveret 1 februar 2016 hos Wayback Machine Politiken dk 12 03 2015 Besogt d 26 1 2016 Fakta om Aland Nordisk samarbejde Arkiveret fra originalen 7 maj 2014 Hentet 6 maj 2014 EUR Lex 2012 Konsolideret udgave af traktaten om Den Europaeiske Union Europaeiske Union Hentet 11 februar 2016 EUR Lex 2012 Konsolideret udgave af traktaten om Den Europaeiske Unions funktionsmade Europaeiske Union Hentet 11 februar 2016 a b c d e f g h De danske EU forbehold Arkiveret fra originalen 4 november 2018 Hentet 4 november 2018 Kan tyskere og andre EU borgere kobe sommerhus i Danmark Arkiveret fra originalen 15 december 2010 Hentet 8 januar 2011 a b Danmark taber 7 mia pa EU Arkiveret 28 januar 2011 hos Wayback Machine Politiken 25 januar 2011 Arkiveret kopi PDF Arkiveret PDF fra originalen 17 oktober 2019 Hentet 19 september 2019 Eksterne henvisninger Rediger Wikimedia Commons har flere filer relateret til Den Europaeiske Union Europaeiske Union Arkiveret 29 maj 2006 hos Wayback Machine EU s officielle hjemmeside Europa Kommissionen i Danmark Arkiveret 29 maj 2010 hos Wayback Machine EU oplysningen Arkiveret 22 november 2010 hos Wayback Machine TV programmer om EU pa dansk Arkiveret 23 marts 2013 hos Wayback Machine eNyt om EU EU oplysningen Arkiveret 9 juni 2007 hos Wayback Machine EU ABC pa dansk Arkiveret 28 november 2004 hos Wayback Machine Den nye EU forfatningstraktat i laesevenlig udgave pdf Arkiveret 26 marts 2005 hos Wayback Machine IATE Inter Active Terminology for Europe Arkiveret 23 juni 2012 hos Wayback Machine Organisationer for EU Europabevaegelsen Arkiveret 1 juli 2007 hos Wayback Machine Nyt Europa Arkiveret 24 august 2019 hos Wayback Machine Europaeisk Ungdom Arkiveret 23 april 2008 hos Wayback Machine Organisationer mod EU Folkebevaegelsen mod EU Ungdom mod EU Arkiveret 12 oktober 2007 hos Wayback Machine Koordinater 50 06 N 9 12 O 50 1 N 9 2 O 50 1 9 2 LA ikonHentet fra https da wikipedia org w index php title Den Europaeiske Union amp oldid 10841886, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.