fbpx
Wikipedia

Tredje verden

Den tredje verden (el. Den 3. Verden) er et begreb, der anvendes til at beskrive de fattige lande i Syd. Begrebet har sit udspring i den vestlige verden under den kolde krig, hvor Den første verden brugtes til at beskrive de vestlige lande, og Den anden verden var benævnelsen for landene i Østblokken. Den tredje verden udgjordes af de lande, der hverken var allierede med Vest eller Øst i den kolde krigs begyndelsesår. Siden murens fald har begreberne den første verden og den anden verden ikke været anvendt i deres oprindelige betydning, men Den tredje verden er stadig en almindelig betegnelse for de fattige lande i Syd.

De grønne lande defineres som regel som 3. verdenslande, de gule lande defineres af og til som tredjeverdenslande

Indholdsfortegnelse

En alternativ anvendelse af de tre verdener stammer fra Kina. Her opfattede Mao Zedong den første verden som USA og Sovjetunionen, der begge blev opfattet som imperialistiske. Den anden verden udgjordes af de udviklede lande, såsom Japan og Vesteuropa. Disse var ganske vist kapitalistiske, men blev af Mao ikke opfattet som imperialistiske, idet der ikke var tale om supermagter. Endelig var der den tredje verden, de fattige u-lande, der blev udnyttet økonomisk af den første verden og den anden verden. Kina opfattede sig selv som en del af denne verden, men med en særlig rolle, idet Kina var det eneste land i den tredje verden, der havde styrken til at kæmpe mod de imperialistiske supermagter.

Indenfor europæisk statskundskab arbejder man med en tredje inddeling, hvor de europæiske lande betragtes som post-moderne stater, idet man i de europæiske lande gerne videregiver suverænitet til internationale organisationer. Dette gælder selvfølgelig EU, men også en større velvilje over for FN-regulering. De europæiske lande betragtes efter dette syn som den første verden. USA, Japan og andre økonomisk stærke stater betragtes som den anden verden og som moderne stater, idet staterne stadig er fokuserede på national suverænitet. Endelig betragtes de fattige lande som enten præ-moderne eller post-koloniale og derfor som den tredje verden.

På trods af den manglende enighed om, hvad der udgør den første verden og den anden verden, er der altså generel enighed om at betegne de fattige lande i Syd som en del af den tredje verden. Der har dog været megen kritik af begrebet, og især mener mange u-landsorganisationer, at begrebet er misvisende.

I dag bruges begrebet primært som betegnelse for lande, der har en lav score på FN's Human Development Index (HDI), der er et indeks over forskellige parametre, der har betydning for menneskers velfærd. Mange tredjeverdens-lande ligger i Afrika, Asien og Latinamerika. Landene har som oftest været koloniseret af vestlige magter. Langt størstedelen af verdens lande og langt størstedelen af verdens befolkning hører efter denne definition under "den tredje verden".

Indenfor hjælpeorganisationer, såsom Verdensbanken, arbejder man med en yderligere opdeling, hvad man kunne kalde den fjerde verden, de virkelig fattige lande. Disse omtales dog i udviklingssammenhæng oftest som LDC'erne (Least Developed Countries, mindst udviklede lande) eller HIPC'erne (Heavily Indebted Poor Countries, kraftigt gældsatte fattige lande).

Der er mange forskellige bud på, hvordan man bedst muligt giver hjælp til den tredje verden. Der er forskellige opfattelser af, hvad hjælpen skal medføre, og der er forskellige opfattelser af, hvad problemet for den tredje verden i hovedtræk er. Man taler om forskellige skoler indenfor udviklingsteorien.

De to klassiske teoretiske tilgange til, hvordan man kan hjælpe den tredje verden, moderniseringsteori og afhængighedsteori, er eksempler på de overvejelser, man må gøre sig, når man hjælper den tredje verden. Udviklingsstrategien i de fleste lande bygger i dag på en blanding af de to tilgange, og der er få rendyrkede tilhængere af en af de to teorier. De fleste landes udviklingsstrategi er således en blanding af indsigter fra moderniseringssteori, afhængighedsteori og andre tilgange.

Moderniseringsteori

Uddybende artikel: Moderniseringsteori

Moderniseringsteori omhandler grundlæggende, at den tredje verden er kommet bagud i udviklingen på grund af en række faktorer. Den klassiske moderniseringsteori mente, at den væsentligste faktor var, at der ikke var stort nok overskud i landene til at foretage investeringer. Hvis man fik sikret, at der foregik investeringer i den tredje verden, så ville fattigdomsproblemet løse sig selv. Dette tankesæt lå bag mange tidlige bistandsprojekter, hvor man mente, at investering i infrastruktur og eksempelvis mejerier ville medføre, at de fattige lande efterhånden ville udvikle sig. Tankerne om, hvilke mangler, man skal afhjælpe, har ændret sig, men princippet om, at bistanden til den tredje verden er en "starthjælp" og ikke en permanent overførsel er fælles for alle moderniseringsteorierne. Det gælder altså ifølge moderniseringsteorierne om at finde de faktorer, der udgør problemet i det enkelte land, sætte ind for at hjælpe på disse, og så vil landene gennemgå en hastig udvikling. Moderniseringsteoretikere er generelt tilhængere af, at frihandel er en del af løsningen på problemerne i den tredje verden.

Væsentlige tænkere indenfor moderniseringsteori omfatter Seymour Martin Lipset og Walt Whitman Rostow.

Afhængighedsteori

Uddybende artikel: Afhængighedsteori

Afhængighedsteorier hævder, at multinationale selskaber og organisationer (såsom IMF og Verdensbanken) har bidraget til at gøre tredjeverdens-lande mere afhængige af førsteverdens-lande. Teorien siger, at denne afhængighed er selvopretholdende, da de økonomiske systemer først og fremmest støtter førsteverdens-landene. Organisationer såsom IMF, der har lavet væsentlige ændringer i mange tredjeverdenslande, har skabt økonomier, der er fuldstændig afhængige af samhandel med den vestlige verden, hvilket har medført lave priser på varer, den tredje verden kan producere, og høje priser på varer, den tredje verden er nødt til at importere. Problemet er ifølge afhængighedsteoretikere således ikke internt i de enkelte tredjeverdens-lande, men et strukturelt problem, der involverer hele verden. For afhængighedsteoretikere gælder det altså om at mindske tredjeverdenslandenes afhængighed af den vestlige verden. Dette kan ske ved f.eks. ikke at satse på at producere kaffe, men i stedet bruge jorden til at dyrke fødevarer til landets egen befolkning. Afhængighedsteoretikere er derfor generelt skeptiske overfor frihandel som en del af løsningen på tredjeverdenslandenes problemer, da mange af problemerne ifølge teoretikerne netop er opstået på grund af den tredje verdens tilpasning til frihandelssystemerne.

Væsentlige tænkere indenfor afhængighedsteori omfatter Immanuel Wallerstein og Andre Gunder Frank.

Tredje verden
tredje, verden, sprog, overvåg, rediger, omdirigeret, tredje, verden, tredje, verden, verden, begreb, anvendes, beskrive, fattige, lande, begrebet, udspring, vestlige, verden, under, kolde, krig, hvor, første, verden, brugtes, beskrive, vestlige, lande, anden,. Tredje verden Sprog Overvag Rediger Omdirigeret fra Den tredje verden Den tredje verden el Den 3 Verden er et begreb der anvendes til at beskrive de fattige lande i Syd Begrebet har sit udspring i den vestlige verden under den kolde krig hvor Den forste verden brugtes til at beskrive de vestlige lande og Den anden verden var benaevnelsen for landene i Ostblokken Den tredje verden udgjordes af de lande der hverken var allierede med Vest eller Ost i den kolde krigs begyndelsesar Siden murens fald har begreberne den forste verden og den anden verden ikke vaeret anvendt i deres oprindelige betydning men Den tredje verden er stadig en almindelig betegnelse for de fattige lande i Syd De gronne lande defineres som regel som 3 verdenslande de gule lande defineres af og til som tredjeverdenslande Indholdsfortegnelse 1 Andre forklaringer pa begrebet 2 Begrebet i dag 3 Hjaelp til tredje verden 3 1 Moderniseringsteori 3 2 AfhaengighedsteoriAndre forklaringer pa begrebet RedigerEn alternativ anvendelse af de tre verdener stammer fra Kina Her opfattede Mao Zedong den forste verden som USA og Sovjetunionen der begge blev opfattet som imperialistiske Den anden verden udgjordes af de udviklede lande sasom Japan og Vesteuropa Disse var ganske vist kapitalistiske men blev af Mao ikke opfattet som imperialistiske idet der ikke var tale om supermagter Endelig var der den tredje verden de fattige u lande der blev udnyttet okonomisk af den forste verden og den anden verden Kina opfattede sig selv som en del af denne verden men med en saerlig rolle idet Kina var det eneste land i den tredje verden der havde styrken til at kaempe mod de imperialistiske supermagter Indenfor europaeisk statskundskab arbejder man med en tredje inddeling hvor de europaeiske lande betragtes som post moderne stater idet man i de europaeiske lande gerne videregiver suveraenitet til internationale organisationer Dette gaelder selvfolgelig EU men ogsa en storre velvilje over for FN regulering De europaeiske lande betragtes efter dette syn som den forste verden USA Japan og andre okonomisk staerke stater betragtes som den anden verden og som moderne stater idet staterne stadig er fokuserede pa national suveraenitet Endelig betragtes de fattige lande som enten prae moderne eller post koloniale og derfor som den tredje verden Pa trods af den manglende enighed om hvad der udgor den forste verden og den anden verden er der altsa generel enighed om at betegne de fattige lande i Syd som en del af den tredje verden Der har dog vaeret megen kritik af begrebet og isaer mener mange u landsorganisationer at begrebet er misvisende Begrebet i dag RedigerI dag bruges begrebet primaert som betegnelse for lande der har en lav score pa FN s Human Development Index HDI der er et indeks over forskellige parametre der har betydning for menneskers velfaerd Mange tredjeverdens lande ligger i Afrika Asien og Latinamerika Landene har som oftest vaeret koloniseret af vestlige magter Langt storstedelen af verdens lande og langt storstedelen af verdens befolkning horer efter denne definition under den tredje verden Indenfor hjaelpeorganisationer sasom Verdensbanken arbejder man med en yderligere opdeling hvad man kunne kalde den fjerde verden de virkelig fattige lande Disse omtales dog i udviklingssammenhaeng oftest som LDC erne Least Developed Countries mindst udviklede lande eller HIPC erne Heavily Indebted Poor Countries kraftigt gaeldsatte fattige lande Hjaelp til tredje verden RedigerDer er mange forskellige bud pa hvordan man bedst muligt giver hjaelp til den tredje verden Der er forskellige opfattelser af hvad hjaelpen skal medfore og der er forskellige opfattelser af hvad problemet for den tredje verden i hovedtraek er Man taler om forskellige skoler indenfor udviklingsteorien De to klassiske teoretiske tilgange til hvordan man kan hjaelpe den tredje verden moderniseringsteori og afhaengighedsteori er eksempler pa de overvejelser man ma gore sig nar man hjaelper den tredje verden Udviklingsstrategien i de fleste lande bygger i dag pa en blanding af de to tilgange og der er fa rendyrkede tilhaengere af en af de to teorier De fleste landes udviklingsstrategi er saledes en blanding af indsigter fra moderniseringssteori afhaengighedsteori og andre tilgange Moderniseringsteori Rediger Uddybende artikel Moderniseringsteori Moderniseringsteori omhandler grundlaeggende at den tredje verden er kommet bagud i udviklingen pa grund af en raekke faktorer Den klassiske moderniseringsteori mente at den vaesentligste faktor var at der ikke var stort nok overskud i landene til at foretage investeringer Hvis man fik sikret at der foregik investeringer i den tredje verden sa ville fattigdomsproblemet lose sig selv Dette tankesaet la bag mange tidlige bistandsprojekter hvor man mente at investering i infrastruktur og eksempelvis mejerier ville medfore at de fattige lande efterhanden ville udvikle sig Tankerne om hvilke mangler man skal afhjaelpe har aendret sig men princippet om at bistanden til den tredje verden er en starthjaelp og ikke en permanent overforsel er faelles for alle moderniseringsteorierne Det gaelder altsa ifolge moderniseringsteorierne om at finde de faktorer der udgor problemet i det enkelte land saette ind for at hjaelpe pa disse og sa vil landene gennemga en hastig udvikling Moderniseringsteoretikere er generelt tilhaengere af at frihandel er en del af losningen pa problemerne i den tredje verden Vaesentlige taenkere indenfor moderniseringsteori omfatter Seymour Martin Lipset og Walt Whitman Rostow Afhaengighedsteori Rediger Uddybende artikel Afhaengighedsteori Afhaengighedsteorier haevder at multinationale selskaber og organisationer sasom IMF og Verdensbanken har bidraget til at gore tredjeverdens lande mere afhaengige af forsteverdens lande Teorien siger at denne afhaengighed er selvopretholdende da de okonomiske systemer forst og fremmest stotter forsteverdens landene Organisationer sasom IMF der har lavet vaesentlige aendringer i mange tredjeverdenslande har skabt okonomier der er fuldstaendig afhaengige af samhandel med den vestlige verden hvilket har medfort lave priser pa varer den tredje verden kan producere og hoje priser pa varer den tredje verden er nodt til at importere Problemet er ifolge afhaengighedsteoretikere saledes ikke internt i de enkelte tredjeverdens lande men et strukturelt problem der involverer hele verden For afhaengighedsteoretikere gaelder det altsa om at mindske tredjeverdenslandenes afhaengighed af den vestlige verden Dette kan ske ved f eks ikke at satse pa at producere kaffe men i stedet bruge jorden til at dyrke fodevarer til landets egen befolkning Afhaengighedsteoretikere er derfor generelt skeptiske overfor frihandel som en del af losningen pa tredjeverdenslandenes problemer da mange af problemerne ifolge teoretikerne netop er opstaet pa grund af den tredje verdens tilpasning til frihandelssystemerne Vaesentlige taenkere indenfor afhaengighedsteori omfatter Immanuel Wallerstein og Andre Gunder Frank Hentet fra https da wikipedia org w index php title Tredje verden amp oldid 9403729, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.