fbpx
Wikipedia

Den Hebraiske Bibels kanon

Den Hebraiske Bibels kanon er den liste eller det katalog af skrifter, som blev set som autoritative i enten den jødiske bibel Tanakh eller i de kristnes Gamle Testamente. Disse skrifter blev opfattet som norm for forkyndelse og lære, og udgør 39 bøger i den jødiske og den protestantiske kanon, hvorimod Den katolske kirke og de ortodokse kirker har flere bøger i deres gammeltestamentlige kanon.

Indholdsfortegnelse

Den hebraiske bibel blev oprindeligt kaldt tanakh (hebr. תנ"ך) og var af jøderne delt i tre kategorier; Loven, Profeterne og Skrifterne. Denne tredeling kan spores helt tilbage til Siraks Bog i år 116 f.Kr hvor der skrives at: "[bedstefaderen] helligede sig studiet af loven og profeterne og de andre fædrene skrifter", men senere nævnes tredelingen også hos Filon og Josefus. Også Det Nye Testamente refererer til denne deling i , hvor Jesus henviser til det "som står skrevet om mig i Moseloven, hos profeterne og i salmerne." samt Talmud.. De tre dele blev gradvist anerkendt og autoriseret, men omfanget af den sidste afdeling "Skrifterne" blev først endeligt bestemt i år 90 e.Kr efter Jerusalems fald (år 70) på den såkaldte synode i Jamnia. Dette var dog sandsynligvis blot en stadfæstelse af, hvad der allerede var almene anerkendt. Baggrunden for denne jødiske synode menes at være at de kristne begyndte at accepteret deres kristne skrifter som autoritative. Det medvirkede formentlig til at jøderne "lukkede" deres kanon. Dog var det allerede i det 2. og 3. århundrede f.Kr blev almindeligt at opfatte det som at profetiens tid var forbi, og derfor findes der hellere ikke nogen bog i den hebraiske bibel efter denne tid.

Josefus skriver om den jødiske kanon:

''For vi har ikke et utalligt antal bøger iblandt os, der er uenige og indbyrdes modstridende, men kun 22 bøger, som indeholder optegnelser af alle de tidligere tider, som berettiget opfattes som guddommelige, og af dem er der fem der tilhører Moses, som indeholder loven og traditionerne om oprindelsen af menneskeheden til dets død.... profeterne som var efter Moses, skrev ned hvad der var sket i deres tid i alt tretten bøger. De sidste fire bøger indeholder hymner til Gud og forskriver opførsel for menneskelivet
Mod Apion 1,8

Josefus har givetvis regnet Daniel, Krønikerbøgerne og Exra-Nehemias, Ester og Job som hørende til profeterne, og derved passe det med 22 skrifter, med fem, tretten og fire skrifter. I det pseudepigrafiske skrift Fjerde Ezrasbog opregnes det til 24, men skyldes nok at Ruth og Klagesangene nogle gange slås sammen med henholdvis Dommerbogen og Jeremias.

Kanonisering og indhold af Tanakh

Dateringerne af autoriseringen af de tre dele er usikre, men de følgende dateringer er de almindeligste :

  • Loven (Torah (תּוֹרָה)), fik status tidligt og senest omkring år 400 f.Kr var den med sikkerhed samlet som den enhed, vi kender i dag.
  • Profeterne (Nevi'im (Hebr. נביאים)) bestående af otte bøger – status som hellig skrift fra det 3. århundrede, omkring den syriske forfølgelse af jøderne.
  • Skrifterne (ketubim) – denne gruppe var sandsynligvis samlet omkring 150 f.ek, men omfanget af Skrifterne blev først endeligt bestemt i år 90 e.Kr. Her blev vedtaget en mindre gruppe af skrifter, end hvad der tidligere var blevet oversat til græsk i Septuaginta.
Uddybende artikler: Septuaginta og Apokryfe skrifter

Omkring det 3. og 2. århundrede f.Kr. blev der sandsynligvis i Alexandria lavet en oversættelse af den hebraiske bibel til græsk; kaldet Septuaginta (LLX). Her blev der oversat flere andre skrifter end dem, som findes i den hebraiske kanon og derfor ofte benævnes som de apokryfiske skrifter. Om jøderne der levede i diasporaen selv så disse apokryfiske skrifter som autoritative er tvivlsomt, og synoden i Jamnia i år 90 anerkendte dem i hvert fald ikke. Disse skrifter kom dog senere med i den kristne latinske oversættelse "Vulgata" og blev derved en del af den kristne bibel.

Septuaginta havde også en anden inddeling end tanakh, nemlig i historiske bøger, visdomslitteraturen og profetiske bøger, og var i det hele taget ikke en lukket samling. Derfor er variationer af, hvor mange bøger der hørte med til samlingen, men tilsammen gælder det, udover de allerede anerkendte skrifter, følgende andre:

Profetbøgerne:

Tilføjelse:

Da den nye religion, kristendommen, opstod, var det på baggrund af den hebraiske bibel, og de nytestamentlige skrifter refererer meget hyppigt til disse skrifter som skrifter, der åbenbarer Gud, og som profeterer om Messias, Jesus. "De vidner om mig" siger Jesus i Johannesevangeliet . Derudover bliver skrifterne opfattet som Guds ord, indblæst af Gud. I står der at: "Ethvert skrift er indblæst af Gud og nyttigt til undervisning, til bevis, til vejledning og til opdragelse i retfærdighed...". De kristnes brugte derfor fligtigt Bibelen, men da den kristne kirke hurtigt voksede ud over Romerriget, blev hovedsproget for kirken græsk og den mest benyttede oversættelse af Den hebraiske Bibel var Septuaginta.

Derfor blev også Septugintas rækkefølge brugt i den kristne Bibel, og omfanget kom med tiden også til at omfatte de apokryfiske bøger. Militon fra Sardes (død før 190) var den første, som kaldte den hebraiske bibel for den gamle pagts bøger altså Det Gamle Testamente og han forudsætter den hebraiske omfang. Senere kirkefædre som Origenes og Augustin mente derimod at de apokryfiske bøger hørte med til Bibelen, og selvom bl.a. Hieronymus ville udelukke dem, så endte det dog med, at den latinske oversættelse (Vulgata) blev den autoritative i den vestlige del af kirken og inkluderede de apokryfiske skrifter. Derfor indeholder Bibelen i den katolske og de østlige kirker en del apokryfiske skrifter.

De kirker, der opstod omkring reformationen, vendte derimod tilbage til det antal, der fandtes i den hebraiske Bibel, men fortsatte dog med at bruge den rækkefølge, der var i Septuaginta, og derved blev der 39 bøger fordelt mellem 17 i den historiske del, 5 i den poetiske og igen 17 i den profetiske del. Luther mente ikke, at de apokryfiske bøger skulle kasseres helt og derfor blev det almindeligt at have et tillæg mellem de to testamenter til de apokryfiske skrifter. Senere ophørte dette dog, især pga. indflydelse fra andre protestantiske kirker.

Det Nye Testamentes forfattere omtaler ikke spørgsmålet om apokryfiske skrifter, men forudsætter sandsynligvis det jødiske omfang. Der gøres dog i Det Nye Testamente med mellemrum brug af apokryfisk litteratur, men uden at det nødvendig skal ses som en anerkendelse af disse som autoritative.

I modsætning til Det Nye Testamente varierer antallet af bøger i Det Gamle Testamente fra kirke til kirke. Det skyldes hovedsagelig spørgsmålet om Septuagintas skrifter som autoritative, og da listen af apokryfiske skrifter heller ikke er endelig lukket, er der variationer mellem kirkerne. Derudover er også nogle af de Gammeltestamentlige Pseudepigrafer kommet med i nogle af de østlige kirkers kanon:

Bøger fælles for alle kirkerne

De historiske bøger:

De poetiske bøger:

De profetiske bøger:

Bøger uden for den protestantiske kanon

Den romske katolske kirke har sammen med den ortodokse følgende bøger

Den ortodokse kirke har ligeledes følgende:

Den russisk-ortodokse kirke har sammen med Den etiopisk-ortodokse kirke følgende skrift:

Skrifter som kun Den etiopisk-ortodokse kirke har:

Bøger som kun Den syrisk-ortodokse kirke har:

  1. Frank Stagg. New Testament Theology. Nashville, Broadman, 1962. ISBN 0-8054-1613-7
  2. Hallbâck, Geert m.fl: Gads Bibel Leksikon A-K, København 1998, artikel "Kanon". ISBN 87-12-02649-2

Den Hebraiske Bibels kanon
hebraiske, bibels, kanon, sprog, overvåg, rediger, omdirigeret, gamle, testamentes, kanon, liste, eller, katalog, skrifter, blev, autoritative, enten, jødiske, bibel, tanakh, eller, kristnes, gamle, testamente, disse, skrifter, blev, opfattet, norm, forkyndels. Den Hebraiske Bibels kanon Sprog Overvag Rediger Omdirigeret fra Det Gamle Testamentes kanon Den Hebraiske Bibels kanon er den liste eller det katalog af skrifter som blev set som autoritative i enten den jodiske bibel Tanakh eller i de kristnes Gamle Testamente Disse skrifter blev opfattet som norm for forkyndelse og laere og udgor 39 boger i den jodiske og den protestantiske kanon hvorimod Den katolske kirke og de ortodokse kirker har flere boger i deres gammeltestamentlige kanon Indholdsfortegnelse 1 Tanakh 1 1 Kanonisering og indhold af Tanakh 2 Septuaginta 3 Det Gamle Testamente 4 Indhold og raekkefolge i Det Gamle Testamente 4 1 Boger faelles for alle kirkerne 4 2 Boger uden for den protestantiske kanon 5 Noter 6 LitteraturTanakh RedigerDen hebraiske bibel blev oprindeligt kaldt tanakh hebr תנ ך og var af joderne delt i tre kategorier Loven Profeterne og Skrifterne Denne tredeling kan spores helt tilbage til Siraks Bog i ar 116 f Kr hvor der skrives at bedstefaderen helligede sig studiet af loven og profeterne og de andre faedrene skrifter men senere naevnes tredelingen ogsa hos Filon og Josefus Ogsa Det Nye Testamente refererer til denne deling i Luk 24 44 hvor Jesus henviser til det som star skrevet om mig i Moseloven hos profeterne og i salmerne samt Talmud 1 De tre dele blev gradvist anerkendt og autoriseret men omfanget af den sidste afdeling Skrifterne blev forst endeligt bestemt i ar 90 e Kr efter Jerusalems fald ar 70 pa den sakaldte synode i Jamnia Dette var dog sandsynligvis blot en stadfaestelse af hvad der allerede var almene anerkendt Baggrunden for denne jodiske synode menes at vaere at de kristne begyndte at accepteret deres kristne skrifter som autoritative Det medvirkede formentlig til at joderne lukkede deres kanon Dog var det allerede i det 2 og 3 arhundrede f Kr blev almindeligt at opfatte det som at profetiens tid var forbi og derfor findes der hellere ikke nogen bog i den hebraiske bibel efter denne tid Josefus skriver om den jodiske kanon For vi har ikke et utalligt antal boger iblandt os der er uenige og indbyrdes modstridende men kun 22 boger som indeholder optegnelser af alle de tidligere tider som berettiget opfattes som guddommelige og af dem er der fem der tilhorer Moses som indeholder loven og traditionerne om oprindelsen af menneskeheden til dets dod profeterne som var efter Moses skrev ned hvad der var sket i deres tid i alt tretten boger De sidste fire boger indeholder hymner til Gud og forskriver opforsel for menneskelivet Mod Apion 1 8 dd dd dd Josefus har givetvis regnet Daniel Kronikerbogerne og Exra Nehemias Ester og Job som horende til profeterne og derved passe det med 22 skrifter med fem tretten og fire skrifter I det pseudepigrafiske skrift Fjerde Ezrasbog opregnes det til 24 men skyldes nok at Ruth og Klagesangene nogle gange slas sammen med henholdvis Dommerbogen og Jeremias Kanonisering og indhold af Tanakh Rediger Dateringerne af autoriseringen af de tre dele er usikre men de folgende dateringer er de almindeligste 2 Loven Torah ת ו ר ה fik status tidligt og senest omkring ar 400 f Kr var den med sikkerhed samlet som den enhed vi kender i dag Forste Mosebog hebr בראשית Bereshit gr Genesis Anden Mosebog hebr שמות Shemot gr Exodus Tredje Mosebog hebr ויקרא Vayikra gr Leviticus Fjerde Mosebog hebr במדבר Bamidbar gr Numeri Femte Mosebog hebr דברים Devarim Deuteronomium Profeterne Nevi im Hebr נביאים bestaende af otte boger status som hellig skrift fra det 3 arhundrede omkring den syriske forfolgelse af joderne Josvas Bog hebr יהושע Yehoshua Dommerbogen hebr שופטים Shoftim Samuelsbogerne inkluderer Forste Samuelsbog og Anden Samuelsbog hebr שמואל Shemuel Kongebogerne inkluderer 1 Kong og 2 Kong hebr מלכים Melakhim Esajas hebr ישעיהו Yeshayahu Jeremias hebr ירמיהו Yirmiyahu Ezekiel hebr יחזקאל Yekhezkel Tolvprofetbogen inkluderer alle de tolv sma profeter hebr תרי עשר Tre Asar Skrifterne ketubim denne gruppe var sandsynligvis samlet omkring 150 f ek men omfanget af Skrifterne blev forst endeligt bestemt i ar 90 e Kr Her blev vedtaget en mindre gruppe af skrifter end hvad der tidligere var blevet oversat til graesk i Septuaginta Salmernes Bog hebr תהלים Tehillim Ordsprogenes Bog hebr משלי Mishlei Jobs Bog hebr איוב Iyyov Hojsangen hebr שיר השירים Shir ha Shirim Ruths Bog hebr רות Rut Klagesangene hebr איכה Eikhah ogsa kaldet קינות Kinot Praedikerens Bog hebr קהלת Kohelet Esters Bog hebr אסתר Ester Daniels Bog hebr דניאל Daniel Ezras Bog inkluderer Nehemias Bog hebr עזרא Ezra Kronikebogen inkluderer 1 Kron og 2 Kron hebr דברי הימים Divrei ha Yamim Septuaginta Rediger Uddybende artikler Septuaginta og Apokryfe skrifter Omkring det 3 og 2 arhundrede f Kr blev der sandsynligvis i Alexandria lavet en oversaettelse af den hebraiske bibel til graesk kaldet Septuaginta LLX Her blev der oversat flere andre skrifter end dem som findes i den hebraiske kanon og derfor ofte benaevnes som de apokryfiske skrifter Om joderne der levede i diasporaen selv sa disse apokryfiske skrifter som autoritative er tvivlsomt og synoden i Jamnia i ar 90 anerkendte dem i hvert fald ikke Disse skrifter kom dog senere med i den kristne latinske oversaettelse Vulgata og blev derved en del af den kristne bibel Septuaginta havde ogsa en anden inddeling end tanakh nemlig i historiske boger visdomslitteraturen og profetiske boger og var i det hele taget ikke en lukket samling Derfor er variationer af hvor mange boger der horte med til samlingen men tilsammen gaelder det udover de allerede anerkendte skrifter folgende andre Historiske boger Tilfojelser til Esters Bog Judits Bog Tobits Bog Forste Makkabaeerbog Anden Makkabaeerbog Tredje MakkabaeerbogVisdomslitteratur Salme 151 Manasses Bon Visdommens Bog Siraks Bog Profetbogerne Baruks Bog Jeremias Brev Tilfojelser til Daniels Bog Tilfojelse Fjerde MakkabaeerbogDet Gamle Testamente RedigerDa den nye religion kristendommen opstod var det pa baggrund af den hebraiske bibel og de nytestamentlige skrifter refererer meget hyppigt til disse skrifter som skrifter der abenbarer Gud og som profeterer om Messias Jesus De vidner om mig siger Jesus i Johannesevangeliet Joh 5 5 39 Derudover bliver skrifterne opfattet som Guds ord indblaest af Gud I 2 Tim 3 16 star der at Ethvert skrift er indblaest af Gud og nyttigt til undervisning til bevis til vejledning og til opdragelse i retfaerdighed De kristnes brugte derfor fligtigt Bibelen men da den kristne kirke hurtigt voksede ud over Romerriget blev hovedsproget for kirken graesk og den mest benyttede oversaettelse af Den hebraiske Bibel var Septuaginta Derfor blev ogsa Septugintas raekkefolge brugt i den kristne Bibel og omfanget kom med tiden ogsa til at omfatte de apokryfiske boger Militon fra Sardes dod for 190 var den forste som kaldte den hebraiske bibel for den gamle pagts boger altsa Det Gamle Testamente og han forudsaetter den hebraiske omfang Senere kirkefaedre som Origenes og Augustin mente derimod at de apokryfiske boger horte med til Bibelen og selvom bl a Hieronymus ville udelukke dem sa endte det dog med at den latinske oversaettelse Vulgata blev den autoritative i den vestlige del af kirken og inkluderede de apokryfiske skrifter Derfor indeholder Bibelen i den katolske og de ostlige kirker en del apokryfiske skrifter De kirker der opstod omkring reformationen vendte derimod tilbage til det antal der fandtes i den hebraiske Bibel men fortsatte dog med at bruge den raekkefolge der var i Septuaginta og derved blev der 39 boger fordelt mellem 17 i den historiske del 5 i den poetiske og igen 17 i den profetiske del Luther mente ikke at de apokryfiske boger skulle kasseres helt og derfor blev det almindeligt at have et tillaeg mellem de to testamenter til de apokryfiske skrifter Senere ophorte dette dog isaer pga indflydelse fra andre protestantiske kirker Det Nye Testamentes forfattere omtaler ikke sporgsmalet om apokryfiske skrifter men forudsaetter sandsynligvis det jodiske omfang Der gores dog i Det Nye Testamente med mellemrum brug af apokryfisk litteratur men uden at det nodvendig skal ses som en anerkendelse af disse som autoritative Indhold og raekkefolge i Det Gamle Testamente RedigerI modsaetning til Det Nye Testamente varierer antallet af boger i Det Gamle Testamente fra kirke til kirke Det skyldes hovedsagelig sporgsmalet om Septuagintas skrifter som autoritative og da listen af apokryfiske skrifter heller ikke er endelig lukket er der variationer mellem kirkerne Derudover er ogsa nogle af de Gammeltestamentlige Pseudepigrafer kommet med i nogle af de ostlige kirkers kanon Boger faelles for alle kirkerne Rediger De historiske boger Forste Mosebog Genesis 1 Mos Anden Mosebog Exodus 2 Mos Tredje Mosebog Leviticus 3 Mos Fjerde Mosebog Numeri 4 Mos Femte Mosebog Deuteronomium 5 Mos Josvabogen Jos Dommerbogen Dom Ruths bog Ruth Forste Samuelsbog 1 Sam Anden Samuelsbog 2 Sam Forste Kongebog 1 Kong Anden Kongebog 2 Kong Forste Kronikebog 1 Kron Anden Kronikebog 2 Kron Ezras Bog Ez Nehemias Bog Neh Esters Bog Est De poetiske boger Jobs Bog Job Salmernes Bog Sl Ordsprogenes Bog Ordsp Praedikerens Bog Praed Hojsangen Hojs De profetiske boger Esajas Bog Es Jeremias Bog Jer Klagesangene Klages Ezekiels Bog Ez Daniels Bog Dan Hoseas Bog Hos Joels Bog Joel Amos Bog Am Obadias Bog Obad Jonas Bog Jon Mikas Bog Mika Nahums Bog Nah Habakkuks Bog Hab Sefanias Bog Sef Haggajs Bog Hagg Zakarias Bog Zak Malakias Bog Mal Boger uden for den protestantiske kanon Rediger Den romske katolske kirke har sammen med den ortodokse folgende boger Tobits Bog Judits Bog Tilfojelser til Esters Bog Forste Makkabaeerbog Anden Makkabaeerbog Visdommens Bog Siraks Bog Manasses Bon Baruks Bog Jeremias Brev Tilfojelser til Daniels Bog Den ortodokse kirke har ligeledes folgende 1 Esdras Tredje Makkabaeerbog Fjerde Makkabaeerbog som appendix men ikke kanonisk Manasses Bon Samle 151 Den russisk ortodokse kirke har sammen med Den etiopisk ortodokse kirke folgende skrift 2 Esdras Skrifter som kun Den etiopisk ortodokse kirke har Jubilaeerbogen Forste Enoksbog Boger som kun Den syrisk ortodokse kirke har Salme 152 155 2 BaruksbogNoter Rediger Frank Stagg New Testament Theology Nashville Broadman 1962 ISBN 0 8054 1613 7 Hallback Geert m fl Gads Bibel Leksikon A K Kobenhavn 1998 artikel Kanon ISBN 87 12 02649 2Litteratur RedigerBartholdy Henrik m fl Skrift og abenbaring Credo Forlag Kobenhavn 1997 side 151 159 ISBN 87 7242 179 7 Hallback Geert m fl Gads Bibel Leksikon A K Kobenhavn 1998 artikel Kanon ISBN 87 12 02649 2 Muller Lisbet Kjaer og Mogens Bogen om Bibelen Politikens Forlag 2004 ISBN 87 567 7023 5 Bibelselskabet om Bibelen Arkiveret 12 december 2007 hos Wayback MachineHentet fra https da wikipedia org w index php title Den Hebraiske Bibels kanon amp oldid 10583661, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.