fbpx
Wikipedia

Dura mater

Dura mater, på dansk ofte betegnet den hårde hjernehinde, er den yderste af de tre hjernehinder (Latin: meninges) og den som har den største indflydelse på hjernens form og opdeling, da den i kraniet danner hjerneseptaerne via dybe folder ind i hjernen. Under dura mater findes arachnoidea mater (spindelhinden), og under denne den inderste pia mater. Selveste dura mater er en tyk membran bestående hovedsageligt af tæt uregelmæssigt bindevæv arrangeret i cellefattige lameller der kryder på tværs af hinanden.

Den hårde hjernehinde
Dura mater som den ses i kraniet, med sine mange folder indad i hjernen.
Detaljer
Del af Hjernehinden
Identifikatorer
Latin Dura mater encephali, dura mater
TA
FMA
Anatomisk terminologi
Tværsnit gennem hjernens forskellige hinder.

Indholdsfortegnelse

Dura mater i kraniet ligger intimt op af indersiden af kraniet, men er i rygsøjlen adskilt fra hvirvelkanalen af det vaskulære fedtvæv i spatium epidurale.

Endostale lag

I kraniet udfører dura mater også rollen som periost for de omkringliggende knoglestrukturer, og den danner i led med denne rolle et endostalt lag som histologisk er nærmest identisk med det underliggende "egentlige" dura mater. De to lag adskilles når den indre dura mater danner sinne septaer, og når den indre dura mater forlader kraniet. Eksempeltvist i foramen magnum fortsætter det endostale lag som almindeligt periost, imens det indre dura mater fortsætter som den ydre fibrøse beklædning af rygmarven.

Rummet imellem det endostale lag og kraniet benævnes det epidurale rum.

Klinisk betydning

Det endostale lag er tæt og regelmæssigt tilhæftet kranieknoglerne, hvilket er af betydning for indre blødninger i kraniet. En blødning imellem dura mater og kraniet benævnes et epiduralt hæmatom og grundet den tætte struktur ansamles disse blødninger ofte i ganske små områder og der kan opstå et akut tryk på hjernen som følge.

Da epidurale blødninger oftest involverer arterielle blødninger fra hovedtraume, udvikler de sig hurtigt.

Meningeale lag

Laget som udfører den egentlige hjernehinderolle benævnes den meningeale lag og er tilstede omkring både rygmarven og hjernen. Den er tæt fusioneret med den underliggende spindelhinde udover når de to lag adskiller for at omringe en af hjernens venøse sinus. De to lag er dog ikke tilhæftet hinanden, men ligger blot ekstremt tæt op af hinanden.

Der findes et "potentielt" rum imellem det meningeale lag af dura mater of spindelhinden benævnt det subdurale rum. Dette rum dannes kun når de to hjernehinder adskilles, for eksempel ved et subduralt hæmatom.

Hjernesepta

I kraniet danner det meningeale lag også de såkaldte hjernesepta. Disse er folder i laget der danner brede, flade hinder der adskiller hjernen. Disse er:

Klinisk betydning

Beskadigelser af de venøse sinus eller brovenerne der forbinder til disse, enten som følge af traume eller skrumpning af hjernen, kan resultere i en indre blødning imellem dura mater og spindelhinden, benævnt et subduralt hæmatom. Disse to lag er ikke tilhæftet på samme måde som dura mater og kraniets inderside, fordeler det venøse blod sig langs hele overfladen af spindelhinden og der ses en gradvis stigning af tryk på hjernen fra alle sider.

Subdurale blødninger kan i nogle tilfælde, grundet den større overflade og den svagere venøse blodtilførsel, tage flere måneder om at vise sig i form af symptomer, og benævnes kroniske subdurale blødninger.

  1. Tranum-Jensen, Jørgen (2017). Hovedets, halsens og de indre organers anatomi (11. udgave). Munksgaard. ISBN 978-87-628-1559-9.
  2. Standring MBE PhD DSc FKC Hon FAS Hon FRCS, Susan (2020). Gray's Anatomy (42. udgave). ISBN 9780702077050.
  3. Schulze, Svend; V. Schroeder, Torben (red.). Basisbog i Sygdomslære (2. udgave). ISBN 978-87-628-0880-5.

Dura mater
dura, mater, sprog, overvåg, rediger, dansk, ofte, betegnet, hårde, hjernehinde, yderste, hjernehinder, latin, meninges, største, indflydelse, hjernens, form, opdeling, kraniet, danner, hjerneseptaerne, dybe, folder, hjernen, under, dura, mater, findes, arachn. Dura mater Sprog Overvag Rediger Dura mater pa dansk ofte betegnet den harde hjernehinde 1 er den yderste af de tre hjernehinder Latin meninges og den som har den storste indflydelse pa hjernens form og opdeling da den i kraniet danner hjerneseptaerne via dybe folder ind i hjernen Under dura mater findes arachnoidea mater spindelhinden og under denne den inderste pia mater Selveste dura mater er en tyk membran bestaende hovedsageligt af taet uregelmaessigt bindevaev arrangeret i cellefattige lameller der kryder pa tvaers af hinanden 2 Den harde hjernehindeDura mater som den ses i kraniet med sine mange folder indad i hjernen DetaljerDel afHjernehindenIdentifikatorerLatinDura mater encephali dura materTAA14 1 01 101 A14 1 01 002FMA9592Anatomisk terminologi rediger pa Wikidata Tvaersnit gennem hjernens forskellige hinder Indholdsfortegnelse 1 Struktur 1 1 Endostale lag 1 1 1 Klinisk betydning 1 2 Meningeale lag 1 2 1 Hjernesepta 1 2 2 Klinisk betydning 2 ReferencerStruktur RedigerDura mater i kraniet ligger intimt op af indersiden af kraniet men er i rygsojlen adskilt fra hvirvelkanalen af det vaskulaere fedtvaev i spatium epidurale 1 Endostale lag Rediger I kraniet udforer dura mater ogsa rollen som periost for de omkringliggende knoglestrukturer og den danner i led med denne rolle et endostalt lag 1 som histologisk er naermest identisk med det underliggende egentlige dura mater 2 De to lag adskilles nar den indre dura mater danner sinne septaer og nar den indre dura mater forlader kraniet Eksempeltvist i foramen magnum fortsaetter det endostale lag som almindeligt periost imens det indre dura mater fortsaetter som den ydre fibrose beklaedning af rygmarven Rummet imellem det endostale lag og kraniet benaevnes det epidurale rum Klinisk betydning Rediger Det endostale lag er taet og regelmaessigt tilhaeftet kranieknoglerne hvilket er af betydning for indre blodninger i kraniet En blodning imellem dura mater og kraniet benaevnes et epiduralt haematom og grundet den taette struktur ansamles disse blodninger ofte i ganske sma omrader og der kan opsta et akut tryk pa hjernen som folge 3 Da epidurale blodninger oftest involverer arterielle blodninger fra hovedtraume udvikler de sig hurtigt Meningeale lag Rediger Laget som udforer den egentlige hjernehinderolle benaevnes den meningeale lag 2 og er tilstede omkring bade rygmarven og hjernen Den er taet fusioneret med den underliggende spindelhinde udover nar de to lag adskiller for at omringe en af hjernens venose sinus 2 De to lag er dog ikke tilhaeftet hinanden men ligger blot ekstremt taet op af hinanden Der findes et potentielt rum imellem det meningeale lag af dura mater of spindelhinden benaevnt det subdurale rum Dette rum dannes kun nar de to hjernehinder adskilles for eksempel ved et subduralt haematom Hjernesepta Rediger I kraniet danner det meningeale lag ogsa de sakaldte hjernesepta Disse er folder i laget der danner brede flade hinder der adskiller hjernen Disse er Hjerneseglen falx cerebri som ligger imellem og adskiller de to hjernehaemisfaerer fra crista galli pa sibenet til protuberantia occipitalis interna pa indersiden af nakkebenet Lillehjerneteltet tentorium cerebelli som danner et teltformet segl imellem storehjernen og lillehjernen fra protuberantia occipitalis interna til processus clinoideus posterior pa kilebenet Diaphragma sellae som ligger henover fossa hypophysialis Stilken af hypofysen passerer igennem denne Klinisk betydning Rediger Beskadigelser af de venose sinus eller brovenerne der forbinder til disse enten som folge af traume eller skrumpning af hjernen kan resultere i en indre blodning imellem dura mater og spindelhinden benaevnt et subduralt haematom Disse to lag er ikke tilhaeftet pa samme made som dura mater og kraniets inderside fordeler det venose blod sig langs hele overfladen af spindelhinden og der ses en gradvis stigning af tryk pa hjernen fra alle sider 3 Subdurale blodninger kan i nogle tilfaelde grundet den storre overflade og den svagere venose blodtilforsel tage flere maneder om at vise sig i form af symptomer og benaevnes kroniske subdurale blodninger 3 Referencer Rediger a b c Tranum Jensen Jorgen 2017 Hovedets halsens og de indre organers anatomi 11 udgave Munksgaard ISBN 978 87 628 1559 9 a b c d Standring MBE PhD DSc FKC Hon FAS Hon FRCS Susan 2020 Gray s Anatomy 42 udgave ISBN 9780702077050 a b c Schulze Svend V Schroeder Torben red Basisbog i Sygdomslaere 2 udgave ISBN 978 87 628 0880 5 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Dura mater amp oldid 10817104, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.