fbpx
Wikipedia

England

England (på engelsk udtalt/ˈɪŋglənd/) (oldengelsk: Englaland, middelengelsk: Engelond) er det største og mest folkerige af de fire konstituerende lande i Storbritannien. Landets indbyggere udgør mere end 84% af den samlede befolkning i Storbritannien, og Englands fastland udgør det meste af de sydlige to tredjedele af øen Storbritannien og deler landegrænser med Skotland i nord og Wales i vest. Englands kyster grænser til Nordsøen, Det Irske Hav, Det Keltiske Hav, Bristolkanalen og Den Engelske Kanal.

England
Nationalvåben
Motto: Dieu et mon droit (fransk: "Gud og min ret")
Nationalmelodi: Ingen officiel; i praksis bruges Storbritanniens God Save the Queen
Hovedstad
og største by
London
51°30′N0°7′V /51.500°N 0.117°V /51.500; -0.117
Officielle sprog Engelsk
Regeringsform Del af et konstitutionelt monarki
Elizabeth II
Boris Johnson
Indgår i det Forenede Kongerige
1. januar 1801
Areal
• Total
130.395 km2 (nr. 98)
Vand (%)
2%
Indbyggertal og befolkning
• Anslået 2015
54.786.300
• Folketælling 2011
53.013.000
407/km2
BNP(nominelt) Anslået 2006
• Total
$1,9 billioner USD (nr. 7)
• Pr. indbygger
38.000 USD (nr. 19)
Valuta Pound sterling (GBP)
TidszoneUTC+0 (GMT)
• Sommer (DST)
UTC+1 (British Summer Time)
Kendings-
bogstaver (bil)
GB
Luftfartøjs-
registreringskode
G
Internetdomæne .uk
Telefonkode +44

Indholdsfortegnelse

Uddybende artikel: Englands historie

Oldtiden

Uddybende artikel: Romersk Britannien

I bronzealderen var landet en vigtig eksportør af tin.

Fra år 43 til ca. 400 var størstedelen af England den romerske provins Britannien

Middelalderen

Uddybende artikel: England i middelalderen

Kongeriget England var en stat i Vesteuropa på den sydlige del af øen Storbritannien. Hovedstaden i kongeriget var Winchester i Hampshire til den normanniske erobring i 1066. Vilhelm 1. af England (10661087) valgte London som ny hovedstad. London tjente som hovedstad for kongeriget til dets "fusionering" i 1707 og er fortsat de facto hovedstad i England. Byen har også tjent som hovedstad i både Kongeriget Storbritannien (17071801) og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland (18011922). I dag er den hovedstad i Det forenede Kongerige ("United Kingdom").

Kongeriget England kan spore sin oprindelse til heptarkiet, der var syv små kongeriger: Øst Anglia, Essex, Kent, Mercia, Northumbria, Sussex og Wessex.

Kongerne af Wessex begyndte at dominere de andre kongeriger i løbet af det 8. århundrede. Det fortsatte op gennem det 9. århundrede. Alfred den Store, som regerede 871899, var den første konge af Wessex, som betegnede sig selv "Konge af England".

Hans søn, Edvard den Ældre som regerede 899 – 924, overgik sin fars militære bedrifter ved at udvide sit herredømme til Danelagen. Hans søster Ethelfledas død i 918 resulterede i, at han tilranede sig magten over Mercia fra sin niece Aelfwynn i 919.

I 927 faldt Northumbria, det sidste af kongerigerne fra tidlig middelalder, til Wessex-kongen Adalstein, en søn af Edvard den Ældre. Han var den første, der regerede over et samlet England (ikke den første de jure, men afgjort den første de facto). England er forblevet en politisk enhed.

I løbet af det 10. århundrede var kongeriget genstand for nye invasioner af vikinger fra Danmark. Som svar på vikingernes røvertogter gav Æthelred 2. af England i 1002 ordre til, at alle danskere i England skulle henrettes. Det førte til, at kongen af Danmark og Norge, Svend 1. (Svend Tveskæg), rettede sin opmærksomhed og vrede mod England i resten af sin levetid.

Svend blev udråbt til konge af England i 1013 på trods af, at Æthelred 2. bar titlen som konge af England. Da Svend døde 3. februar 1014, fortsatte hans søn, Knud den Store, krigen. Æthelred 2. døde 23. april 1016. Hans søn, Edmund 2. af England, blev snart besejret af Knud. Knud accepterede at herske over landet side om side med Edmund 2., der døde 30. november 1016 og efterlod England under dansk styre.

Det danske herredømme fortsatte til Hardeknuds død 8. juni 1042. Hardeknud var søn af Knud og Emma af Normandiet, Æthelred 2.s enke. Hardeknud havde ingen arvinger og blev fulgt af sin halvbror, Edvard Bekenderen. Kongeriget England var igen uafhængigt.

Siward's Cross, formentlig rejst af Jarl Siward omkring 1050. Korset står i nationalparken Dartmoor.

Freden varede kun til den barnløse Edvard døde 4. januar/5. januar 1066. Hans svoger blev kronet som Harold 2. af England. Hans fætter, Vilhelm 1. af England og hertug af Normandiet, gjorde øjeblikkeligt krav på tronen. Vilhelm indledte en invasion af England og gik i land i Sussex 28. september 1066. Harold 2. og hans hær var i York som følge af deres sejr i Slaget ved Stamford Bridge (25. september 1066) og måtte marchere tværs over England for at nå deres nye fjender. Harolds og Vilhelms hære mødtes i Slaget ved Hastings (14. oktober 1066). Harold blev dræbt af en pil, og Vilhelm vandt slaget.

Det lykkedes Vilhelm at erobre England uden yderligere modstand. Han planlagde dog ikke at indlemme kongeriget i det normanniske hertugdømme. Som hertug ville Vilhelm være forpligtet til at aflægge troskabsed til Filip 1. af Frankrig. Som uafhængig konge af England, kunne han herske uden de franske kongers indblanding. Vilhelm blev kronet som konge af England 25. december 1066.

Kongerigets hovedstad var Winchester i Hampshire til den Normanniske invasion i 1066. Vilhelm Erobreren (1066-87) valgte London som hovedstad. London tjente som kongerigets hovedstad til kongerigets ophør i 1707 og er fortsat de facto hovedstad i Storbritannien.

Kongeriget England var en personalunion til 1204, hvor kong John af England (kendt som Johan uden land), 4. generations efterkommer af Vilhelm, mistede den kontinentale del af hertugdømmet til Filip 2. af Frankrig. Resterne af hertugdømmet forblev under John og hans efterkommeres herredømme. De er i dag kendt som Kanaløerne.

John bar stadig titlen hertug af Aquitaine og ejede stadig hertugdømmet. Det lykkedes for hans barnebarn Edvard 1. af England at besejre Llywelyn den Sidste og erobre Wales i 1282. Han skabte titlen Prins af Wales til sin ældste søn, Edvard 2., i 1301.

Edvard 2. var far til Edvard 3. af England, hvis krav på den franske trone resulterede i Hundredårskrigen (13371453). England tabte krigen og beholdt kun en enkelt by i Frankrig: Calais.

Nyere tid

Kongeriget havde ikke tid til at komme sig før Rosekrigene (14551487). "Krigene" var en borgerkrig om tronen mellem huset Lancaster og huset York. De var begge efterkommere af Edvard 3. Ved freden var det en efterkommer af huset Lancaster, gift med en efterkommer af huset York, som sad på tronen. Henrik 7. af England og hans dronningegemalinde Elizaberth af York blev grundlæggere af Tudor-dynastiet, som herskede fra 1485 to 1603.

I mellemtiden beholdt Wales det administrative system, der havde været aktivt siden før det 13. århundrede. Den anden Tudor-monark, Henrik 8. af England, ændrede dette ved Unionslovene 1536-1543. Wales var ikke længere et len, men blev annekteret af England. Den nye del af kongeriget skaffet også nye repræsentanter i det engelske parlament.

Maria 1. af England, Henrik 8.s ældste datter blev taget til fange af Francis, Hertug af Guise d.7. januar 1558. Engelsk herredømme skulle begrænses til det sydlige Storbritannien. Den nordlige del blev stadig holdt af Kongeriget Skotland under huset Stuart.

Huset Tudor endte med Elizabeth 1. af Englands død 24. marts 1603. Hendes nærmeste mandlige slægtning var James 6. af Skotland. De to kongeriger forblev samlet til 1707.

Borgerkrigen

England har været et monarki da det blev skabt omkring 927 og til i dag bortset fra de elleve år (engelsk interregnum (16491660) efter den engelske borgerkrig.

Den henrettede konge Charles 1. af Englands styre blev afløst af en republik kendt som Commonwealth of England eller Det britiske Statssamfund (1649 – 1653). Det lykkedes for en af republikkens generaler Oliver Cromwell at udvide dens styre til Irland og Skotland.

Den sejrrige general endte med at vende sig mod republikken og oprettede et styre kendt som Protektoratet med ham selv som øverste protektor til hans død 3. september 1659. Han blev fulgt af sin søn, Richard Cromwell. Men der udviklede sig anarki, da Richard viste sig ude af stand til styre landet. Han fratrådte sin stilling og trak sig tilbage. Statssamfundet blev genoprettet, men viste sig ustabilt. Den landsforviste Charles 2. blev genindsat på tronen i 1660 under den den engelske resturation.

Nationalmelodi

England har imodsætning til Skotland og Nordirland ikke sin egen nationalmelodi. Til daglig bruges "God save the queen" som nationalsang, men der har de sidste mange år været diskuteret at vælge mellem salmen "Jerusalem" skrevet af William Blake i 1804 og den patriotiske sang "Land of hope and glory" skrevet af sir Edward William Elgar i 1902.

Det Forenede Kongerige

Unionsloven 1707 sluttede England og Skotland sammen til Kongeriget Storbritannien (1707 – 1801). Den sidste kvindelige regent var dronning Anne af England. De to parlamenter blev forenet til det britiske parlament, som holdt møder i Westminster i London. England var ikke længere en separat politisk enhed og havde ikke længere en engelsk regering.

Den nuværende monark over Storbritannien, Elizabeth 2., er efterfølger af de gamle konger og dronninger af England. Titlen dronning (og konge) af England er ikke blevet brugt siden 1707 og er egentlig ukorrekt. Elizabeth kan spore sine aner til kongerne af Wessex fra det 1. årtusinde.

Industrien blev delvist opbygget omkring landets kulfelter i 1800-tallet.

Den typiske oprindelige engelske øltype er ale, en overgæret øltype, som har rødder langt tilbage. Den findes både i lyse og mørke udgaver: pale ale og brown ale. England er kendt for sin pubkultur. Øllet er oftest serveret med et lavere kulsyreindhold end andre lande.

England var til langt op i middelalderen et skovdækket land, mens det nu er et af de mest skovfattige områder i Europa. Klimaet er et fugtigt havklima, østkysten er dog tørrere end vestkysten.

Større byer

Religioner

Tallene er retningsvisende, og varierer lidt efter kilder.

Søsterprojekter med yderligere information:
  1. Engelsk er de facto-sprog. Kornisk er officielt godkendt som regionalt sprog.
  2. .
  3. . Office for National Statistics. 11. december 2012. fra originalen 1. august 2017. Hentet 22. maj 2017.

Koordinater:53°N1°V /53°N 1°V /53; -1

England
england, land, nordvesteuropa, kongeriget, storbritannien, sprog, overvåg, rediger, engelsk, udtalt, ˈɪŋglənd, oldengelsk, englaland, middelengelsk, engelond, største, mest, folkerige, fire, konstituerende, lande, storbritannien, landets, indbyggere, udgør, me. England land i nordvesteuropa en del af kongeriget Storbritannien Sprog Overvag Rediger England pa engelsk udtalt ˈɪŋglend oldengelsk Englaland middelengelsk Engelond er det storste og mest folkerige af de fire konstituerende lande i Storbritannien Landets indbyggere udgor mere end 84 af den samlede befolkning i Storbritannien 3 og Englands fastland udgor det meste af de sydlige to tredjedele af oen Storbritannien og deler landegraenser med Skotland i nord og Wales i vest Englands kyster graenser til Nordsoen Det Irske Hav Det Keltiske Hav Bristolkanalen og Den Engelske Kanal EnglandFlag NationalvabenMotto Dieu et mon droit fransk Gud og min ret Nationalmelodi Ingen officiel i praksis bruges Storbritanniens God Save the QueenHovedstad og storste byLondon 51 30 N 0 7 V 51 500 N 0 117 V 51 500 0 117Officielle sprogEngelsk 1 RegeringsformDel af et konstitutionelt monarki Monark PremierministerElizabeth II Boris JohnsonIndgar i det Forenede Kongerige 1 januar 1801Areal Total130 395 km2 nr 98 Vand 2 Indbyggertal og befolkning Anslaet 201554 786 300 2 Folketaelling 201153 013 000 Taethed407 km2 BNP nominelt Anslaet 2006 Total 1 9 billioner USD nr 7 Pr indbygger38 000 USD nr 19 ValutaPound sterling a href wiki ISO 4217 title ISO 4217 GBP a TidszoneUTC 0 GMT Sommer DST UTC 1 British Summer Time Kendings bogstaver bil GBLuftfartojs registreringskodeGInternetdomaene ukTelefonkode 44 Indholdsfortegnelse 1 Historie 1 1 Oldtiden 1 2 Middelalderen 1 3 Nyere tid 1 4 Borgerkrigen 1 5 Nationalmelodi 1 6 Det Forenede Kongerige 2 Geografi og demografi 2 1 Storre byer 2 2 Religioner 3 Se ogsa 4 Referencer 5 Eksterne henvisningerHistorie Rediger Uddybende artikel Englands historie Oldtiden Rediger Uddybende artikel Romersk Britannien I bronzealderen var landet en vigtig eksportor af tin Fra ar 43 til ca 400 var storstedelen af England den romerske provins Britannien Middelalderen Rediger Uddybende artikel England i middelalderen Kongeriget England var en stat i Vesteuropa pa den sydlige del af oen Storbritannien Hovedstaden i kongeriget var Winchester i Hampshire til den normanniske erobring i 1066 Vilhelm 1 af England 1066 1087 valgte London som ny hovedstad London tjente som hovedstad for kongeriget til dets fusionering i 1707 og er fortsat de facto hovedstad i England Byen har ogsa tjent som hovedstad i bade Kongeriget Storbritannien 1707 1801 og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland 1801 1922 I dag er den hovedstad i Det forenede Kongerige United Kingdom Kongeriget England kan spore sin oprindelse til heptarkiet der var syv sma kongeriger Ost Anglia Essex Kent Mercia Northumbria Sussex og Wessex Kongerne af Wessex begyndte at dominere de andre kongeriger i lobet af det 8 arhundrede Det fortsatte op gennem det 9 arhundrede Alfred den Store som regerede 871 899 var den forste konge af Wessex som betegnede sig selv Konge af England Hans son Edvard den AEldre som regerede 899 924 overgik sin fars militaere bedrifter ved at udvide sit herredomme til Danelagen Hans soster Ethelfledas dod i 918 resulterede i at han tilranede sig magten over Mercia fra sin niece Aelfwynn i 919 I 927 faldt Northumbria det sidste af kongerigerne fra tidlig middelalder til Wessex kongen Adalstein en son af Edvard den AEldre Han var den forste der regerede over et samlet England ikke den forste de jure men afgjort den forste de facto England er forblevet en politisk enhed I lobet af det 10 arhundrede var kongeriget genstand for nye invasioner af vikinger fra Danmark Som svar pa vikingernes rovertogter gav AEthelred 2 af England i 1002 ordre til at alle danskere i England skulle henrettes Det forte til at kongen af Danmark og Norge Svend 1 Svend Tveskaeg rettede sin opmaerksomhed og vrede mod England i resten af sin levetid Svend blev udrabt til konge af England i 1013 pa trods af at AEthelred 2 bar titlen som konge af England Da Svend dode 3 februar 1014 fortsatte hans son Knud den Store krigen AEthelred 2 dode 23 april 1016 Hans son Edmund 2 af England blev snart besejret af Knud Knud accepterede at herske over landet side om side med Edmund 2 der dode 30 november 1016 og efterlod England under dansk styre Det danske herredomme fortsatte til Hardeknuds dod 8 juni 1042 Hardeknud var son af Knud og Emma af Normandiet AEthelred 2 s enke Hardeknud havde ingen arvinger og blev fulgt af sin halvbror Edvard Bekenderen Kongeriget England var igen uafhaengigt Siward s Cross formentlig rejst af Jarl Siward omkring 1050 Korset star i nationalparken Dartmoor Freden varede kun til den barnlose Edvard dode 4 januar 5 januar 1066 Hans svoger blev kronet som Harold 2 af England Hans faetter Vilhelm 1 af England og hertug af Normandiet gjorde ojeblikkeligt krav pa tronen Vilhelm indledte en invasion af England og gik i land i Sussex 28 september 1066 Harold 2 og hans haer var i York som folge af deres sejr i Slaget ved Stamford Bridge 25 september 1066 og matte marchere tvaers over England for at na deres nye fjender Harolds og Vilhelms haere modtes i Slaget ved Hastings 14 oktober 1066 Harold blev draebt af en pil og Vilhelm vandt slaget Det lykkedes Vilhelm at erobre England uden yderligere modstand Han planlagde dog ikke at indlemme kongeriget i det normanniske hertugdomme Som hertug ville Vilhelm vaere forpligtet til at aflaegge troskabsed til Filip 1 af Frankrig Som uafhaengig konge af England kunne han herske uden de franske kongers indblanding Vilhelm blev kronet som konge af England 25 december 1066 Kongerigets hovedstad var Winchester i Hampshire til den Normanniske invasion i 1066 Vilhelm Erobreren 1066 87 valgte London som hovedstad London tjente som kongerigets hovedstad til kongerigets ophor i 1707 og er fortsat de facto hovedstad i Storbritannien Kongeriget England var en personalunion til 1204 hvor kong John af England kendt som Johan uden land 4 generations efterkommer af Vilhelm mistede den kontinentale del af hertugdommet til Filip 2 af Frankrig Resterne af hertugdommet forblev under John og hans efterkommeres herredomme De er i dag kendt som Kanaloerne John bar stadig titlen hertug af Aquitaine og ejede stadig hertugdommet Det lykkedes for hans barnebarn Edvard 1 af England at besejre Llywelyn den Sidste og erobre Wales i 1282 Han skabte titlen Prins af Wales til sin aeldste son Edvard 2 i 1301 Edvard 2 var far til Edvard 3 af England hvis krav pa den franske trone resulterede i Hundredarskrigen 1337 1453 England tabte krigen og beholdt kun en enkelt by i Frankrig Calais Nyere tid Rediger Kongeriget havde ikke tid til at komme sig for Rosekrigene 1455 1487 Krigene var en borgerkrig om tronen mellem huset Lancaster og huset York De var begge efterkommere af Edvard 3 Ved freden var det en efterkommer af huset Lancaster gift med en efterkommer af huset York som sad pa tronen Henrik 7 af England og hans dronningegemalinde Elizaberth af York blev grundlaeggere af Tudor dynastiet som herskede fra 1485 to 1603 I mellemtiden beholdt Wales det administrative system der havde vaeret aktivt siden for det 13 arhundrede Den anden Tudor monark Henrik 8 af England aendrede dette ved Unionslovene 1536 1543 Wales var ikke laengere et len men blev annekteret af England Den nye del af kongeriget skaffet ogsa nye repraesentanter i det engelske parlament Maria 1 af England Henrik 8 s aeldste datter blev taget til fange af Francis Hertug af Guise d 7 januar 1558 Engelsk herredomme skulle begraenses til det sydlige Storbritannien Den nordlige del blev stadig holdt af Kongeriget Skotland under huset Stuart Huset Tudor endte med Elizabeth 1 af Englands dod 24 marts 1603 Hendes naermeste mandlige slaegtning var James 6 af Skotland De to kongeriger forblev samlet til 1707 Borgerkrigen Rediger England har vaeret et monarki da det blev skabt omkring 927 og til i dag bortset fra de elleve ar engelsk interregnum 1649 1660 efter den engelske borgerkrig Den henrettede konge Charles 1 af Englands styre blev aflost af en republik kendt som Commonwealth of England eller Det britiske Statssamfund 1649 1653 Det lykkedes for en af republikkens generaler Oliver Cromwell at udvide dens styre til Irland og Skotland Den sejrrige general endte med at vende sig mod republikken og oprettede et styre kendt som Protektoratet med ham selv som overste protektor til hans dod 3 september 1659 Han blev fulgt af sin son Richard Cromwell Men der udviklede sig anarki da Richard viste sig ude af stand til styre landet Han fratradte sin stilling og trak sig tilbage Statssamfundet blev genoprettet men viste sig ustabilt Den landsforviste Charles 2 blev genindsat pa tronen i 1660 under den den engelske resturation Nationalmelodi Rediger England har imodsaetning til Skotland og Nordirland ikke sin egen nationalmelodi Til daglig bruges God save the queen som nationalsang men der har de sidste mange ar vaeret diskuteret at vaelge mellem salmen Jerusalem skrevet af William Blake i 1804 og den patriotiske sang Land of hope and glory skrevet af sir Edward William Elgar i 1902 Det Forenede Kongerige Rediger Unionsloven 1707 sluttede England og Skotland sammen til Kongeriget Storbritannien 1707 1801 Den sidste kvindelige regent var dronning Anne af England De to parlamenter blev forenet til det britiske parlament som holdt moder i Westminster i London England var ikke laengere en separat politisk enhed og havde ikke laengere en engelsk regering Den nuvaerende monark over Storbritannien Elizabeth 2 er efterfolger af de gamle konger og dronninger af England Titlen dronning og konge af England er ikke blevet brugt siden 1707 og er egentlig ukorrekt Elizabeth kan spore sine aner til kongerne af Wessex fra det 1 artusinde Industrien blev delvist opbygget omkring landets kulfelter i 1800 tallet Den typiske oprindelige engelske oltype er ale en overgaeret oltype som har rodder langt tilbage Den findes bade i lyse og morke udgaver pale ale og brown ale England er kendt for sin pubkultur Ollet er oftest serveret med et lavere kulsyreindhold end andre lande Geografi og demografi RedigerEngland var til langt op i middelalderen et skovdaekket land mens det nu er et af de mest skovfattige omrader i Europa Klimaet er et fugtigt havklima ostkysten er dog torrere end vestkysten Storre byer Rediger London Birmingham Leeds Sheffield Bradford Liverpool Manchester BristolReligioner Rediger Kristne 59 4 4 herunder bl a anglikanere metodister romersk katolske ortodokse muslimer 5 hinduer 1 1 sikher 0 7 joder 0 5 buddister 0 3 andre samt ateister 22 8 Tallene er retningsvisende og varierer lidt efter kilder Se ogsa Rediger Sosterprojekter med yderligere information Kategorien England pa Wikimedia Commons Citater fra WikiquoteRegioner i England Englands counties England og WalesReferencer Rediger Engelsk er de facto sprog Kornisk er officielt godkendt som regionalt sprog Population Estimates for UK England and Wales Scotland and Northern Ireland mid 2015 National Statistics Online Population Estimates Table KS209EW 2011 Census Religion local authorities in England and Wales Office for National Statistics 11 december 2012 Arkiveret fra originalen 1 august 2017 Hentet 22 maj 2017 Eksterne henvisninger RedigerEuropaeiske Union Europa Kommissionen Publikationskontoret Vejledning i Udformning af EU publikationer 7 1 1 Betegnelse og forkortelser Arkiveret 8 december 2003 hos Wayback Machine Lidt befolkningsstatistik fra 2001 http www statistics gov uk census2001 profiles 64 asp Arkiveret 22 maj 2005 hos Wayback Machine Koordinater 53 N 1 V 53 N 1 V 53 1Hentet fra https da wikipedia org w index php title England amp oldid 10854711, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.