fbpx
Wikipedia

Estland

Estland [ˈæsdˌlan']; (estisk:Eesti, udtalt ['e:sti]), officielt Republikken Estland (estisk:Eesti Vabariik), er et land i den baltiske region i Nordeuropa. Det grænser mod nord til Finske Bugt, til vest mod Østersøen, til syd mod Letland (343 km) samt den østlige grænse mod Rusland (338,6 km), som hovedsagelig består af søen Peipus på 3.555 km². Estland har søgrænser over Østersøen mod vest med Sverige og Finland i nord. Estland har et samlet areal på 45.227 km², heraf vand 2.839 km², landareal på 42.388 km², og har et fugtigt fastlandsklima.

Republikken Estland
Eesti Vabariik (estisk)
Nationalmelodi: Mu isamaa, mu õnn ja rõõm
(dansk:"Mit fædreland, min lykke og glæde")
Estlands placering(mørkegrøn)

– på det europæiske kontinent(lysegrøn og mørkegrå)
– i den Europæiske Union(lysegrøn) – [Forklaring]

Hovedstad
og største by
Tallinn
59°25′N24°45′Ø /59.417°N 24.750°Ø /59.417; 24.750
Officielle sprog Estisk1
Anerkendte regionale sprog Võro, Setu
Etnicitet
(2017)
68,7% estere
25,1% russere
1,8% ukrainere
0,8% hviderussere
0,5% finner
2,8 % andre og uspecificerede
Demonym ester
Regeringsform Parlamentarisk republik
Kersti Kaljulaid
Kaja Kallas
Lovgivende forsamling Riigikogu
Uafhængighed
12. april 1917
24. februar 1918
2. februar 1920
19401941
19411944
19441991
20. august 1991
Optaget i EU 1. maj 2004
Areal
• Total
45.227 km2 (nr. 1322)
Vand (%)
4,45%
Indbyggertal og befolkning
• Anslået 2018
1.318.705 (nr. 151)
• Folketælling 2000
1.370.052
31/km2 (nr. 181)
BNP(KKP) Anslået 2011
• Total
25,784 mia. USD
• Pr. indbygger
19.375 USD
BNP(nominelt) Anslået 2011
• Total
20,325 mio. USD
• Pr. indbygger
15.272 USD
Gini(2009)31,4
HDI(2011) 0,835 (meget høj) (nr. 34)
Valuta Euro3 (EUR)
TidszoneUTC+2 (EET)
• Sommer (DST)
UTC+3 (EEST)
Kører i højre side af vejen
Kendings-
bogstaver (bil)
EST
Luftfartøjs-
registreringskode
ES
Internetdomæne .ee4
Telefonkode +372
ISO 3166-kode EE, EST, 233
  1. Dialekterne Võro og Seto i Võrumaa amt ved siden af Estisk. Russisk tales fortsat uofficielt i Ida-Virumaa og Tallinn som følge af indvandringen fra USSR efter 2. verdenskrig.
  2. 47.549 km² were defined according to the Tartu-traktaten in 1920 between Estonia and Rusland. Today the remaining 2.323 km² are still occupied and part of Rusland.
    The ceded areas include most of the former Petserimaa and areas behind the Narva including Ivangorod (Jaanilinn).
  3. Før 2011: Estiske kroon (EEK; 1 EUR = 15,6466 EEK).
  4. .eu-domænet er også brugt, da den er delt med andre medlemmer af EU.

Estland er en demokratisk, parlamentarisk republik, der er inddelt i 15 amter og 79 (siden 24. oktober 2017) kommuner, og dets hovedstad og største by er Tallinn. Med et indbyggertal på omkring 1,3 mill., er det et af de mindste lande befolkningsmæssigt i Den Europæiske Union, Eurozonen og den Nordatlantiske Traktat Organisation (NATO). 1. januar 2019 boede 598.059 indbyggere i amtskommunen Harjumaa, areal 4.309 km² landareal (138 (uden Tallinn kommune over 39) indbyggere per km²), som Tallinn (434.565 indbyggere på 159 km² med 2.727 indbyggere per km² (1. januar 2019)) er en del af, og 725.000 (19 indbyggere per km²) i resten af Estland på 38.079 km² landareal. Omkring halvdelen af indbyggerne bor i de fire mest folkerige kommuner.

Som et industrialiseret land med en avanceret højindkomst-økonomi er Estland medlem af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD).

Estere er et finsk folkeslag, og dets officielle sprog er estisk, der er et sprog i den østersøfinske familie, tæt knyttet til finsk, og fjernt knyttet til de samiske sprog. Estland er også en del af Schengenområdet.

Indholdsfortegnelse

Landsvalen (estisk: suitsupääsuke) er Estlands nationalfugl og sammen med kornblomsten landets nationale symboler.

Navnet Estland ses formentlig først hos den romerske historiker Tacitus, der i sin bog Germania (ca. 98 e.Kr.) beskrev et folk kaldet Aestii. Tilsvarende gamle skandinaviske sagaer henviser til et land kaldet Eistland, tæt på det danske, tyske, hollandske, svenske og norske udtryk Estland. Tidlig latin og andre gamle versioner af navnet er Estia og Hestia.

Dansk slot i Kuressaare

Estland har været befolket af finsk-ugriske stammer siden forhistorisk tid. De blev kristnet efter langvarige korstog, som endte i 1227, da Danmark havde erobret den nordlige del af landet og den tyske ridderorden Sværdridderne den sydvestlige del. Danmark beholdt det nordvestlige Estland besat indtil år 1346. Efter dette var der tysk herredømme i den nordlige del af landet, indtil Sverige erobrede denne del i 1561. Der var dog russiske invasioner i både 1481 og 1558, men de blev begge slået tilbage. Den sydlige del, Livland, var under tyske styrer, til Den polsk-litauiske realunion erobrede provinsen i 1580'erne.

I 1300 og 1400-tallet voksede hovedstaden Tallinn voldsomt, og den blev en Hansestad i Hanseforbundet. Navnet betyder "Danskerborgen". Estland blev protestantisk i 1524.

I 1625 kom hele fastlands-Estland under svensk herredømme. Svenskerne beholdt den administrative inddeling i to provinser. Estland var betegnelsen på kyststriben i nord langs Den Finske Bugt, mens Livland i syd også omfattede dele af det nuværende Letland. Denne inddeling varede indtil 1900-tallet. Kong Gustav II Adolf tvang den tyske adel til at give bønderne større frihed og oprettede et trykkeri og et (tysksproget) universitet i Tartu i 1632.

Under Den Store Nordiske Krig blev Sverige knækket som stormagt, da Rusland erobrede Estland og Livland i 1710. En erobring, som blev bekræftet ved Freden i Nystad i 1721. Men godsejerne og byboerne forblev overvejende tysktalende under hele det russiske styre, og estisk sprog blev stort set kun talt af bønderne.

Efter det russiske kejserriges sammenbrud under Oktoberrevolutionen erklærede Estland sig uafhængig d. 24. februar 1918. I 1934 indførtes diktatur i Estland.

Estland, 1920-1940

Sovjetunionen tvang Estland til at tillade oprettelsen af militærbaser i oktober 1939 som følge af hemmelige tillæg til Molotov-Ribbentrop-pagten med Tyskland. I juni 1940 blev landet fuldstændig besat, og Sovjetunionen tog fuld kontrol over styret. Ved et valg samme år fik kommunisterne flertal i parlamentet, som anmodede om, at landet måtte blive optaget i Sovjetunionen som Estiske SSR. Det skete formelt i august 1940, men tilføjelsen blev ikke anerkendt af andre stater end Tyskland og dets allierede. Mange politikere, militære og intellektuelle, blev henrettet eller deporteret.

I 1941 kom Estland under tysk besættelse, da Tyskland angreb Sovjetunionen.

Sovjetiske styrker genbesatte Estland i 1944. De sovjetiske styrker deporterede tidligere medlemmer af Waffen-SS og andre nazister ved massedeportationer i marts 1949. Sideløbende gennemførte de en tvangskollektivisering. Forholdene bedrede sig dog gradvist efter Stalins død. Grundet naboskabet til Finland og adgangen til at se finsk fjernsyn (samt det nære slægtskab mellem finsk og estisk sprog) blev Estland den af sovjetrepublikkerne, som blev stærkest påvirket af vestlige værdier og vestlig kultur. Under det sovjetiske "tøvejr" med glasnost og perestrojka voksede en politisk bevægelse for national selvstændighed frem. Sovjetunionens sammenbrud gjorde løsrivelsen mulig.

Det estiske medlemskab i Sovjetunionen varede til d. 20. august 1991. De sidste tidligere sovjetiske tropper forlod Estland d. 31. august 1994.

Det danske inspektionsskib Beskytteren blev doneret til Estlands flåde den 21. november 2000, hvor skibet blev omdøbt til Admiral Pitka.

Estland blev medlem af EU den 1. maj 2004. Estland blev desuden medlem af NATO i 2004.

Estlands grænser er omstridte. Ved Freden i Tartu i 1920 kom områder øst for floden Narva samt Petserimaa mod sydøst under Estland. Disse områder var en del af Estland fra 1920 til 1945, da Sovjetunionen under besættelsen af Estland ensidigt gennemførte en grænseregulering, der gjorde områderne øst for floden Narva samt dele af Petserimaa til en del af Russiske SFSR. Denne grænseændring er aldrig blevet anerkendt af Estland, som fortsat hævder 1920-grænsen som den eneste lovlige. Da Estland genvandt sin selvstændighed skete det ved at genoprette republikken fra før besættelsen i stedet for en pro forma-udtrædelse af Sovjetunionen. Følgen er, at den de facto-grænse, der findes mellem Estland og Rusland kaldes "kontrollinjen" i Estland for derved ikke at anerkende den juridisk som grænse. Der er foregået grænseforhandlinger mellem de to lande, men til dato (2016) er en formel grænseaftale ikke trådt i kraft.

Forfatningsforhold

Estlands politiske forhold reguleres gennem grundloven, Eesti Vabariigi Põhiseadus. Denne blev godkendt den 28. juni 1992 i henhold til § 1 i Estlands grundlov af 1938 (Estland betragter al lovgivning vedtaget under den sovjetiske besættelse af landet som værende ugyldig og betragter sig som fortsættelsen af den estiske republik af 24. februar 1918).

Republikken

Estland er en selvstændig og uafhængig republik. Al magt ligger hos folket, som styrer ved et folkevalgt parlament og ved særlige afgørelser tillige ved folkeafstemninger.

Præsidenten

Kadriorg Slot (estisk:Kadrioru loss) er bolig for den estiske præsident (estisk:Eesti Vabariigi president)

Landets øverste leder er præsidenten, Vabariigi President. Præsidenten kan i henhold til grundloven vælges af parlamentet ved at få mindst 2/3 af parlamentsmedlemmernes støtte. Hvis dette ikke opnås ved første afstemning, holdes en ny, hvor nye kandidater kan opstilles. Hvis der fortsat ikke opnås den krævede tilslutning, stemmes mellem de to kandidater, som fik flest stemmer i 2. runde. Er der fortsat ikke opnået tilslutning, indkaldes en valgmandsforsamling, Valimiskogu, udpeget af kommunerne. Disse afgør ved almindeligt flertal hvem af de opstillede kandidater, der vælges til præsident.

Præsidentens embedstid er 5 år.

Præsidentens beføjelser er blandt andet:

at repræsentere riget internationalt,
at udpege diplomater efter indstilling fra regeringen,
at godkende alle folkevalgte love,
at åbne parlamentet efter nyvalg,
at udpege og afskedige regeringsmedlemmer,
at udpege rigsrettens formand, den estiske nationalbanks formand, riigikontrollör, õiguskantsler samt forsvarets øverstbefalende,
at udnævne den estiske nationalbanks præsident efter indstilling fra nationalbankens bestyrelse,
at udnævne dommere til domstole,
at erklære krigstilstand og almen mobilisering,
at uddele hædersbevisninger med videre.

Præsidenten kan tilbagevise et af parlamentet vedtaget lovforslag, hvis det ikke anses for at være i overensstemmelse med den estiske grundlov. Denne ret er ikke sjældent blevet brugt.

Magtens tredeling

Toompea Slot (estisk:Toompea loss) er hjemsted for Riigikogu (det estiske parlament).

Parlamentet

Den lovgivende magt i Estland ligger hos et folkevalgt parlament, Riigikogu, bestående af 101 medlemmer. Parlamentsmedlemmer må ikke sidde i noget andet officielt embede.

Ved parlamentsvalg har alle estiske borgere fra 21 år og opefter stemmeret og ret til at opstille som kandidat. Udlændinge har ikke stemmeret til parlamentsvalg.

Valgene til Riigikogu sker i 12 valgkredse (estisk: valimisringkond), idet der vælges flere repræsentanter i hver valgkreds:

  • valimisringkond nr 1 – Tallinna Haabersti, Põhja-Tallinna og Kristiine linnaosa (bydele);
  • valimisringkond nr 2 – Tallinna Kesklinna, Lasnamäe og Pirita linnaosa;
  • valimisringkond nr 3 – Tallinna Mustamäe og Nõmme linnaosa;
  • valimisringkond nr 4 – Harjumaa (fraset Tallinn) og Raplamaa;
  • valimisringkond nr 5 – Hiiumaa, Läänemaa og Saaremaa;
  • valimisringkond nr 6 – Lääne-Virumaa;
  • valimisringkond nr 7 – Ida-Virumaa;
  • valimisringkond nr 8 – Järva- og Viljandimaa;
  • valimisringkond nr 9 – Jõgeva- og Tartumaa (fraset Tartu);
  • valimisringkond nr 10 – Tartu by;
  • valimisringkond nr 11 – Võru-, Valga- ja Põlvamaa;
  • valimisringkond nr 12 – Pärnumaa.

Spærregrænsen er på 5%.

Valg finder sted hvert 4 år. Der kan ikke udskrives valg i utide. Der har siden Estlands genetablerede selvstændighed været afholdt valg til Riigikogu i 1992, 1995, 1999, 2003, 2007, 2011 og 2015.

Parlamentets beføjelser er blandt andet:

at vedtage love,
at beslutte at sætte beslutninger ud til folkeafstemning,
at godkende eller afvise internationale aftaler,
at udnævne formand og medlemmer til rigsretten,
at udnævne medlemmer til den estiske nationalbanks bestyrelse,
at fastsætte regler for officielle ordener og hædersbevisninger,
at erklære riget i krigstilstand, beslutte mobilisering og demobilisering,
at vedtage erklæringer rettet til befolkningen, andre riger og internationale institutioner.

Parlamentets møder er åbne, hvis ikke mindst 2/3 beslutter andet, og afstemninger er åbne, undtagen ved udnævnelser til embeder. Beslutninger, herunder vedtagelse af love, sker ved almindeligt flertal.

Europaparlamentet

Ved valg til Europaparlamentet udgør hele landet een valgkreds. Estland har 5 repræsentanter i EP.

Regeringen

Uddybende artikel: Estlands regering

Den udøvende magt i Estland ligger hos regeringen, Vabariigi Valitsus. Regeringen består af statsministeren (estisk: riigipea) og øvrige ministre. Det er ikke tilladt for ministre at være medlem af bestyrelsen i noget erhvervsforetagende.

Regeringens virksomhed omfatter blandt andet:

at lede statens anliggender i indenrigs- og udenrigspolitisk henseende,
at lede og koordinere embedsværkets virksomhed,
at sikre opfyldelsen af vedtagne love og beslutninger i Riigikogu,
at ratificere og opsige internationale aftaler,
at udråbe undtagelsestilstand ved naturkatastrofer, herunder epidemier.

Til regeringens beføjelser hører udstedelsen af cirkulærer (estisk: määrus) for at præcisere lovbestemmelser.

Domstolene

Den dømmende magt i Estland ligger hos domstolen, der er fordelt på tre led:

1. trin er maakohus (oversat: landret, i Danmark svarende til byret),
2. trin er ringkonnakohus (oversat: kredsret, i Danmark svarende til landsret), og
3. trin er riigikohus (oversat: rigsret, svarer til højesteret i Danmark).

Retskansler og rigsrevisor

I henhold til forfatningen har Estland desuden to, uafhængige embedsmænd: õiguskantsler (retskansler, der kan sammenlignes med folketingets ombudsmand i Danmark) og riigikontroll (oversat: rigsrevisor, der fører uafhængig kontrol af rigets finansielle forhold).

Õiguskantsler

Õiguskantsler skal agere som en uafhængig kontrolinstans for alle love og deres forvaltning. Han udnævnes af præsidenten for 7 år og kan ikke afskediges i denne embedstid uden ved dom. Han er i ledelsen af sit kancelli sidestillet med en minister. Hvis en lov eller dens forvaltning ikke anses for at være i overensstemmelse med grundloven, stiller õiguskantsler forslag om inden 10 dage at få forholdene bragt i overensstemmelse med grundloven og lovene. Et dokument, der ikke er i overensstemmelse med loven, indstilles af ham til annulering ved dom. Han afgiver en redegørelse til Riigikogu een gang om året om sin virksomhed.

Det bør siges, at de to personer, der senest har indtaget dette embede, ofte har brugt sin ret til at påtale forhold af tvivlsom karakter. Den tidligere õiguskantsler, Allar Jõks, har påtalt forhold omkring partiernes selvfinansiering. Den nuværende õiguskantsler, Indrek Teder, har påtalt regeringens beslutning om at gå ind i den europæiske valutastabiliseringsordning som værende i strid med grundlovens bestemmelser om Estlands suverænitet.

Riigikontroll

Riigikontroll er en uafhængig kontrolinstans af statens økonomiske forvaltning. Dette organ ledes af en riigikontrollör, der udnævnes for 5 år af præsidenten og kan i sin embedsperiode kun afskediges ved dom. Rigskontrollen beslutter selv hvilke finansforhold, der underkastes undersøgelse, og afgiver hvert år en redegørelse til Riigikogu om sin virksomhed. Riigikontrollör kan forlange foretrædende med taleret ved regeringens møder.

Politiske partier

Det estiske partipolitiske landskab har været stærkt omskifteligt siden den fornyede selvstændighed. Anno 2015 er 6 partier officielt repræsenterede i Riigikogu:

Alle partierne har deres højborge i større og mellemstore byer. Landbefolkningen, herunder småbyerne, er ikke mere repræsenterede ved deres eget parti, Rahvaliit (oversat: Folkepartiet), ligeledes et social-liberalt parti, som gik i opløsning efter en politisk skandale. Et grønt parti, Rohelised (oversat: De Grønne), kom og gik. Kommunister og socialister er helt forsvundet ud af estisk politik.

I foråret 2012 kom det frem, at flere af partierne har modtaget "sorte penge" i støtte (det vil sige penge, hvis oprindelse ikke er klarlagt). Et medlem af Reformierakond afslørede i en avisartikel, at han havde "støttet" sit parti med penge, som han havde modtaget af et andet partimedlem uden at vide hvorfra, denne havde fået pengene. Afsløringen af denne hvidvaskning af penge gav anledning til igangsættelsen af en kriminalundersøgelse. Sagen var særlig pinlig derved, at den daværende justitsminister, Kristen Michal, var part i sagen lige som den siddende statsminister Andrus Ansip var under mistanke. Det hører med til sagen, at den tidligere õiguskantsler Allar Jõks i sin embedsperiode gentagne gange rettede kritik af partiernes indre økonomiske forhold.

Uddybende artikel: Estlands geografi
Estland med den nye inddeling af amter og kommuner fra oktober 2017.
En skov i Estland ved vintertide.
Luftfoto af Estland.

Administrativ reform 2017

Estland er underinddelt i amter (maakond) samt i land- og bykommuner. Efter kommunalvalget søndag den 15. oktober 2017 blev der 24. oktober 2017 gennemført en administrativ reform i den offentlige sektor, som reducerede antallet af kommuner med 134 fra 213 til 79.Antallet af kommuner med under 5.000 indbyggere blev reduceret fra 169 til 15, købstæder fra 30 til 15. 185 kommuner fusionerede til 51 kommuner. 28 kommuner fusionerede ikke. Det gennemsnitlige antal indbyggere per kommune steg fra 6.349 til 17.118 og mediantallet fra 1.887 til 7.865. Gennemsnitsarealet steg fra 204 til 550 km², mediantallet fra 180 til 512 km². Ved valget til kommunalbestyrelserne var antallet af medlemmer reduceret fra 2026 ved det forrige valg til 1019. Staten og kommunerne vil overtage opgaver fra amterne. Estlands regering tog de sidste beslutninger angående reformen i juli 2017.

Øer

Estland har tre større øer i Østersøen:

Byer

Indbyggertal for kommuner med større byer:

  • Tallinn 434.562 indbyggere (1. januar 2019)
  • Tartu 95.091 indbyggere (18. januar 2021). Kommunens hjemmeside (tartu.ee/en) (også på engelsk) angiver det løbende indbyggertal.
  • Narva 57.842 indbyggere (1. januar 2019)
  • Pärnu 51.272 indbyggere (2. januar 2019)

De fire mest folkerige kommuner har tilsammen over 630.000 indbyggere (januar 2019).

Højdedrag

Uddybende artikel: Estlands økonomi

Estland indførte ved selvstændigheden sin egen nationale møntfod, Eesti Kroon, hvis valutaværdi blev fikseret i forhold til den daværende tyske mark. Da Tyskland indførte euroen, blev den estiske kroones kurs fastsat til 1 EUR = 15,6466 EEK. Den estiske kroon har aldrig været udsat for justeringer af dens fastlagte kursværdi.

Estland indførte euro pr 1. januar 2011. Siden da har landet oplevet en rasende inflation, der alvorligt truer landets hidtidige, økonomiske styrke. Den estiske regering har besluttet, at Estland skal indgå i EURO-stabiliseringsordningen (European Financial Stability Facility), men denne beslutning er annulleret af den estiske õiguskantsler (rigsombudsmand) som værende i strid med den estiske grundlovs bestemmelser om Estlands suverænitet. Spørgsmålet skal afgøres af den estiske højesteret.

Estlands statsejede energiselskab, Eesti Energia, hvis produktion er baseret i Narva, er landets 2. største virksomhed målt på omsætning. Dette er kun overgået af rederiet Tallink.

Uddybende artikel: Estlands demografi
Estlands befolkning efter nationalitet, 1922–2011
Etnisk
tilhørsforhold
19221 19341 19591 19701 19791 19891 2000² 2006² 2011²
Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal %
Estere 969.976 87,6 992.520 88,1 892.653 74,6 925.157 68,2 947.812 64,7 963.281 61,5 935.884 68,2 921.908 68,6 924.100 69
Russere 91.109 8,2 92.656 8,2 240.227 20,1 334.620 24,7 408.778 27,9 474.834 30,3 354.660 25,8 345.168 25,7 341.450 25,5
Ukrainere 15.769 1,3 28.086 2,1 36.044 2,5 48.271 3,1 29.259 2,1 28.321 2,1 27.530 2,1
Hviderussere 10.930 0,9 18.732 1,4 23.461 1,6 27.711 1,8 17.460 1,3 16.316 1,2 15.315 1,1
Finner 401 0,0 1.088 0,1 16.699 1,4 18.537 1,4 17.753 1,2 16.622 1,1 11.974 0,9 11.163 0,8 10.494 0,8
Tatarer 166 0,0 1.534 0,1 2.204 0,2 3.195 0,2 4.058 0,3 2.610 0,2 2.500 0,2 2.428 0,2
Letter 1.966 0,2 5.435 0,5 2.888 0,2 3.286 0,2 3.963 0,3 3.135 0,2 2.345 0,2 2.230 0,2 2.177 0,2
Polakker 969 0,1 1.608 0,1 2.256 0,2 2.651 0,2 2.897 0,2 3.008 0,2 2.212 0,2 2.097 0,2 1.993 0,1
Jøder 4.566 0,4 4.434 0,4 5.433 0,5 5.282 0,4 4.954 0,3 4.613 0,3 2.178 0,2 1.939 0,1 1.770 0,1
Litauere 436 0,0 253 0,0 1.616 0,1 2.356 0,2 2.379 0,2 2.568 0,2 2.131 0,2 2.079 0,1 2.046 0,2
Tyskere 18.319 1,7 16.346 1,5 670 0,1 7.850 0,6 3.944 0,3 3.466 0,2 1.878 0,1 1.895 0,1 1.918 0,1
Svenskere 7.850 0,7 7.641 0,7 435 0,0 254 0,0 297 0,0
Andre 11.467 1,0 4.266 0,4 6.116 0,5 6.883 0,5 9.042 0,6 13.798 0,9 9.480 0,7 9.068 0,7 8.973 0,7
I alt 1.107.059 1.126.413 1.196.791 1.356.079 1.464.476 1.565.662 1.372.071 1.344.684 1.340.194
1kilde 13. oktober 2007 hos Wayback Machine og 18. juli 2012 hos Wayback Machine. ²kilde 9. december 2018 hos Wayback Machine Oplysninger som regel pr 1.1. anførte år

Historiske minoriteter

Estland havde forud for selvstændigheden befolkningsmæssige minoriteter af især balttyskere og estlandssvenskere samt i mindre omfang jøder. Balttyskerne blev repatrierede til Tyskland i forlængelse af Molotov-Ribbentrop-pagten umiddelbart inden, at SSSR i 1940 besatte landet første gang. Da Tyskland besatte landet i 1941, blev praktisk talt hele den jødiske befolkning evakueret til SSSR. I forbindelse med SSSRs besættelse af Estland flygtede den svensk-estiske befolkning til Sverige.

De russiske, ukrainske, hviderussiske og andre befolkningsgrupper fra det daværende SSSR kom til landet under landets besættelse fra 1944 til 1991 som et led i sovjetstyrets forsøg på at russificere landet og undergrave dets nationale enhed.

Store dele af den estiske befolkning blev under sovjettiden tvangsforflyttet til sibiriske arbejdslejre, lige som aktive politiske modstandere af sovjetstyret gik samme vej. En del fik lov at vende hjem under Krustjovs præsidenttid.

Estland har praktisk talt ingen politiske flygtninge og fører en meget hård udvisningspolitik mod uberettigede asylsøgere.

Religion

Estland har ingen statsreligion.

I almindelighed spiller religion kun en rolle for en mindre del af befolkningen. Den største gruppe af esterne tilhører den estiske luthersk-evangelske kirke, EELK, der ligeledes repræsenterer trossamfundene ved adskillige offentlige højtideligheder. Mindre grupper blandt esterne har i lighed med flertallet af russere tilsluttet sig den russisk-ortodokse kirke, der imidlertid er delt i en estisk og en russisk kirke. Ifølge en spørgeundersøgelse er trosbekendere fordelt således:

13,6% Estiske Luthersk-Evangelske Kirke,
12,8% Russisk-ortodokse Kirke,
0,5% Romersk-katolske Kirke,
0,5% Baptister,
0,1% Jøder.
Uddybende artikel: Estisk (sprog)
Sproggrupper i området Germanske sprog (Island og Skandinavien) Østersøfinske sprog (Finland, Estland) Baltiske sprog (Letland, Litauen)
Uddybende artikel: Estlands kultur

Estland har siden midten af 1800-tallet udviklet sin egne kulturelle traditioner og udøvere inden for stort set alle områder, således inden for den dannende kunst som mere populære kunstarter, hvortil kommer en stærk traditionel folkekultur.

Musik

Fra åbningen af det 15. landsdækkende sangstævne (estisk: XXV üldlaulupidu).

Blandt klassiske komponister kan nævnes Heino Eller, blandt ældre populærmusiske komponister især Raimond Valgre, af nyere komponister må fremhæves Arvo Pärt og Erik-Sven Tüür.

Af udøvende musikgrupper inden for klassisk musik kan nævnes Hortus Musicus.

Estiske popsangere er mest kendt fra Eurovision, således Tanel Padar, Gerli Padar, Ivo Linna og Maarja-Liis Ilus, men blandt andre kan nævnes Nancy, Pantokraator, Singer Vinger, Smilers, Terminaator, Tuberkuloited, Tõnis Mägi samt Vennaskond.

Inden for folkemusikken må nævnes, at der hvert fjerde år afholdes et stort sangstævne i Tallinn (og i forbindelse hermed et stort folkedanserstævne), der samler titusinder af tilhørere og tilskuere.

Billedkunst

Blandt Estlands førende malere Johann Köler, blandt grafikere må især nævnes Eduard Wiiralt og Mare Vint.

Forfattere

En national estisk litteratur begyndte i midten af 1800-tallet, da Friedrich Reinhold Kreutzwald sammenskrev det estiske nationalepos "Kalevipoeg". Blandt de mere kendte forfattere er Karl Ristikivi, Anton Hansen Tammsaare, August Gailit, Jaan Kaplinski, Andrus Kivirähk, Jaan Kross, Oskar Luts, Eduard Vilde, Friedebert Tuglas.

Af digtere kan nævnes Betti Alver og Maria Unter.

Ballet

Det største nyere navn i estisk ballet er Kaie Kõrb.

Sport

Estland har haft mange sportsudøvere gennem tiden, blandt de mest kendte er sumobryderen Baruto (Kaido Höövelson), desuden banecykelrytteren Erika Salumäe (OL-guld 1988 og 1992), tikæmperen Erki Nool (OL-guld 2000), skiløberne Kristiina Šmigun (2 gange OL-guld 2006) og Andrus Veerpalu (OL-guld 2002 og 2006), endvidere diskoskasteren Gerd Kanter (OL-guld 2008), tennisspilleren Kaia Kanepi samt skakspilleren Paul Keres (der kom på de estiske 5-kroonsedler).

  1. . stat.ee (estisk). Statistics Estonia. fra originalen 7. januar 2019. Hentet 29. december 2010.
  2. (engelsk). stat.ee. 1. januar 2011. fra originalen 23. november 2012. Hentet 1. marts 2012.
  3. (PDF) (estisk og engelsk). II. Statistikaamet (Statistiske bureau for Estland). 2001. ISBN 9985-74-202-8. fra originalen 14. juli 2019. Hentet 1. marts 2012.
  4. (engelsk). Internationale Valutafond. fra originalen 4. maj 2011. Hentet 21. april 2010.
  5. (engelsk). Forenede Nationer. 2011. fra originalen 9. juli 2012. Hentet 14. august 2010.
  6. Becker-Christensen, Christian: "Politikens Nudansk Ordbog med etymologi", 3. udgave, 2. oplag (2006). JP/Politikens Forlagshus A/S
  7. på "Wayback Machine" (arkiveret 21. juli 2011). Officiel hjemmeside for Republikken Estland.(estisk)
  8. . Global Politician. Arkiveret på d. 28. juni 2011. Hentet d. 5. juni 2011.
  9. Eest Vabariigi Põhiseadus; Tallinn 1992; s. 39 (grundlovens § 122)(estisk)
  10. Eesti Vabariigi Põhiseadus, s. 5
  11. Eesti Vabariigi Põhiseadus, § 1
  12. Eesti Vabariigi Põhiseadus, § 77
  13. Eesti Vabariigi Põhiseadus, § 79
  14. Eesti Vabariigi Põhiseadus, § 80
  15. Eesti Vabariigi Põhiseadus, § 78
  16. Eesti Vabariigi Põhiseadus, § 107
  17. Eesti Vabariigi Põhiseadus, § 59
  18. Eesti Vabariigi Põhiseadus, § 60
  19. Eesti Vabariigi Põhiseadus, § 63
  20. Eesti Vabariigi Põhiseadus, § 65
  21. Eesti Vabariigi Põhiseadus, § 72
  22. Eesti Vabariigi Põhiseadus, § 73
  23. Eesti Vabariigi Põhiseadus, § 86
  24. Eesti Vabariigi Põhiseadus, § 88
  25. Eesti Vabariigi Põhiseadus, § 99
  26. Eesti Vabariigi Põhiseadus, § 87
  27. Eesti Vabariigi Põhiseadus, § 96
  28. Eesti Vabariigi Põhiseadus, § 139
  29. Eesti Vabariigi Põhiseadus, § 140
  30. Eesti Vabariigi Põhiseadus, § 141
  31. Eesti Vabariigi Põhiseadus, § 142
  32. Eesti Vabariigi Põhiseadus, § 143
  33. Eesti Vabariigi Põhiseadus, § 132 og 133
  34. Eesti Vabariigi Põhiseadus, § 134
  35. Eesti Vabariigi Põhiseadus, § 138
  36. Eesti Vabariigi Põhiseadus, § 135
  37. Eesti Vabariigi Põhiseadus, § 136
  38. 10. januar 2018 hos Wayback Machine (engelsk) Hentet 9. januar 2018
  39. 10. januar 2018 hos Wayback Machine (engelsk) Hentet 9. januar 2018
  40. Hentet 22. januar 2021
  41. – Årsrapport 2008, side 6.
  42. 9. juni 2007 hos Wayback Machine – Årsrapport 2007/2008, side 3.

Koordinater:59°N26°Ø /59°N 26°Ø /59; 26

Estland
estland, nordeuropæisk, land, sprog, overvåg, rediger, ˈæsdˌlan, estisk, eesti, udtalt, officielt, republikken, estisk, eesti, vabariik, land, baltiske, region, nordeuropa, grænser, nord, finske, bugt, vest, Østersøen, letland, samt, østlige, grænse, rusland, . Estland nordeuropaeisk land Sprog Overvag Rediger Estland ˈaesdˌlan 6 estisk Eesti udtalt e sti officielt Republikken Estland estisk Eesti Vabariik er et land i den baltiske region i Nordeuropa Det graenser mod nord til Finske Bugt til vest mod Ostersoen til syd mod Letland 343 km samt den ostlige graense mod Rusland 338 6 km som hovedsagelig bestar af soen Peipus pa 3 555 km 7 Estland har sograenser over Ostersoen mod vest med Sverige og Finland i nord Estland har et samlet areal pa 45 227 km heraf vand 2 839 km landareal pa 42 388 km og har et fugtigt fastlandsklima Republikken Estland Eesti Vabariik estisk Flag NationalvabenNationalmelodi Mu isamaa mu onn ja room dansk Mit faedreland min lykke og glaede Estlands placering morkegron pa det europaeiske kontinent lysegron og morkegra i den Europaeiske Union lysegron Forklaring Hovedstad og storste byTallinn 59 25 N 24 45 O 59 417 N 24 750 O 59 417 24 750Officielle sprogEstisk1Anerkendte regionale sprogVoro SetuEtnicitet 2017 68 7 estere 25 1 russere 1 8 ukrainere 0 8 hviderussere 0 5 finner 2 8 andre og uspecificerede 1 DemonymesterRegeringsformParlamentarisk republik PraesidentKersti Kaljulaid StatsministerKaja KallasLovgivende forsamlingRiigikoguUafhaengighed fra Rusland Autonomi erklaeret12 april 1917 Uafhaengighed erklaeret24 februar 1918 Officielt anerkendt2 februar 1920 1 sovjetiske besaettelse1940 1941 Tysk besaettelse1941 1944 2 sovjetiske besaettelse1944 1991 Uafhaengighed genindsat20 august 1991Optaget i EU1 maj 2004Areal Total45 227 km2 nr 1322 Vand 4 45 Indbyggertal og befolkning Anslaet 20181 318 705 2 nr 151 Folketaelling 20001 370 052 3 Taethed31 km2 nr 181 BNP KKP Anslaet 2011 Total25 784 mia USD 4 Pr indbygger19 375 USD 4 BNP nominelt Anslaet 2011 Total20 325 mio USD 4 Pr indbygger15 272 USD 4 Gini 2009 31 4HDI 2011 0 835 5 meget hoj nr 34 ValutaEuro3 a href wiki ISO 4217 title ISO 4217 EUR a TidszoneUTC 2 EET Sommer DST UTC 3 EEST Korer ihojre side af vejenKendings bogstaver bil ESTLuftfartojs registreringskodeESInternetdomaene ee4Telefonkode 372ISO 3166 kodeEE EST 233Dialekterne Voro og Seto i Vorumaa amt ved siden af Estisk Russisk tales fortsat uofficielt i Ida Virumaa og Tallinn som folge af indvandringen fra USSR efter 2 verdenskrig 47 549 km were defined according to the Tartu traktaten in 1920 between Estonia and Rusland Today the remaining 2 323 km are still occupied and part of Rusland The ceded areas include most of the former Petserimaa and areas behind the Narva including Ivangorod Jaanilinn For 2011 Estiske kroon EEK 1 EUR 15 6466 EEK eu domaenet er ogsa brugt da den er delt med andre medlemmer af EU Estland er en demokratisk parlamentarisk republik der er inddelt i 15 amter og 79 siden 24 oktober 2017 kommuner og dets hovedstad og storste by er Tallinn Med et indbyggertal pa omkring 1 3 mill er det et af de mindste lande befolkningsmaessigt i Den Europaeiske Union Eurozonen og den Nordatlantiske Traktat Organisation NATO 1 januar 2019 boede 598 059 indbyggere i amtskommunen Harjumaa areal 4 309 km landareal 138 uden Tallinn kommune over 39 indbyggere per km som Tallinn 434 565 indbyggere pa 159 km med 2 727 indbyggere per km 1 januar 2019 er en del af og 725 000 19 indbyggere per km i resten af Estland pa 38 079 km landareal Omkring halvdelen af indbyggerne bor i de fire mest folkerige kommuner Som et industrialiseret land med en avanceret hojindkomst okonomi 8 er Estland medlem af Organisationen for Okonomisk Samarbejde og Udvikling OECD Estere er et finsk folkeslag og dets officielle sprog er estisk der er et sprog i den ostersofinske familie taet knyttet til finsk og fjernt knyttet til de samiske sprog Estland er ogsa en del af Schengenomradet Indholdsfortegnelse 1 Etymologi 2 Historie 3 Omstridte graenser 4 Politik 4 1 Forfatningsforhold 4 1 1 Republikken 4 1 2 Praesidenten 4 1 3 Magtens tredeling 4 1 4 Parlamentet 4 1 4 1 Europaparlamentet 4 1 5 Regeringen 4 1 6 Domstolene 4 1 7 Retskansler og rigsrevisor 4 1 8 Oiguskantsler 4 1 9 Riigikontroll 4 2 Politiske partier 5 Geografi 5 1 Administrativ reform 2017 5 2 Oer 5 3 Byer 5 4 Hojdedrag 6 Okonomi 7 Demografi 7 1 Historiske minoriteter 7 2 Religion 8 Det estiske sprog 9 Kultur 9 1 Musik 9 2 Billedkunst 9 3 Forfattere 9 4 Ballet 9 5 Sport 10 Noter 11 Litteratur 12 Eksterne henvisningerEtymologi Rediger Landsvalen estisk suitsupaasuke er Estlands nationalfugl og sammen med kornblomsten landets nationale symboler Navnet Estland ses formentlig forst hos den romerske historiker Tacitus der i sin bog Germania ca 98 e Kr beskrev et folk kaldet Aestii Tilsvarende gamle skandinaviske sagaer henviser til et land kaldet Eistland taet pa det danske tyske hollandske svenske og norske udtryk Estland Tidlig latin og andre gamle versioner af navnet er Estia og Hestia Historie Rediger Uddybende artikler Estlands historie Junideportationer og Martsdeportationer Dansk slot i Kuressaare Estland har vaeret befolket af finsk ugriske stammer siden forhistorisk tid De blev kristnet efter langvarige korstog som endte i 1227 da Danmark havde erobret den nordlige del af landet og den tyske ridderorden Svaerdridderne den sydvestlige del Danmark beholdt det nordvestlige Estland besat indtil ar 1346 Efter dette var der tysk herredomme i den nordlige del af landet indtil Sverige erobrede denne del i 1561 Der var dog russiske invasioner i bade 1481 og 1558 men de blev begge slaet tilbage Den sydlige del Livland var under tyske styrer til Den polsk litauiske realunion erobrede provinsen i 1580 erne I 1300 og 1400 tallet voksede hovedstaden Tallinn voldsomt og den blev en Hansestad i Hanseforbundet Navnet betyder Danskerborgen Estland blev protestantisk i 1524 I 1625 kom hele fastlands Estland under svensk herredomme Svenskerne beholdt den administrative inddeling i to provinser Estland var betegnelsen pa kyststriben i nord langs Den Finske Bugt mens Livland i syd ogsa omfattede dele af det nuvaerende Letland Denne inddeling varede indtil 1900 tallet Kong Gustav II Adolf tvang den tyske adel til at give bonderne storre frihed og oprettede et trykkeri og et tysksproget universitet i Tartu i 1632 Under Den Store Nordiske Krig blev Sverige knaekket som stormagt da Rusland erobrede Estland og Livland i 1710 En erobring som blev bekraeftet ved Freden i Nystad i 1721 Men godsejerne og byboerne forblev overvejende tysktalende under hele det russiske styre og estisk sprog blev stort set kun talt af bonderne Efter det russiske kejserriges sammenbrud under Oktoberrevolutionen erklaerede Estland sig uafhaengig d 24 februar 1918 I 1934 indfortes diktatur i Estland Estland 1920 1940 Sovjetunionen tvang Estland til at tillade oprettelsen af militaerbaser i oktober 1939 som folge af hemmelige tillaeg til Molotov Ribbentrop pagten med Tyskland I juni 1940 blev landet fuldstaendig besat og Sovjetunionen tog fuld kontrol over styret Ved et valg samme ar fik kommunisterne flertal i parlamentet som anmodede om at landet matte blive optaget i Sovjetunionen som Estiske SSR Det skete formelt i august 1940 men tilfojelsen blev ikke anerkendt af andre stater end Tyskland og dets allierede Mange politikere militaere og intellektuelle blev henrettet eller deporteret I 1941 kom Estland under tysk besaettelse da Tyskland angreb Sovjetunionen Sovjetiske styrker genbesatte Estland i 1944 De sovjetiske styrker deporterede tidligere medlemmer af Waffen SS og andre nazister ved massedeportationer i marts 1949 Sidelobende gennemforte de en tvangskollektivisering Forholdene bedrede sig dog gradvist efter Stalins dod Grundet naboskabet til Finland og adgangen til at se finsk fjernsyn samt det naere slaegtskab mellem finsk og estisk sprog blev Estland den af sovjetrepublikkerne som blev staerkest pavirket af vestlige vaerdier og vestlig kultur Under det sovjetiske tovejr med glasnost og perestrojka voksede en politisk bevaegelse for national selvstaendighed frem Sovjetunionens sammenbrud gjorde losrivelsen mulig Det estiske medlemskab i Sovjetunionen varede til d 20 august 1991 De sidste tidligere sovjetiske tropper forlod Estland d 31 august 1994 Det danske inspektionsskib Beskytteren blev doneret til Estlands flade den 21 november 2000 hvor skibet blev omdobt til Admiral Pitka Estland blev medlem af EU den 1 maj 2004 Estland blev desuden medlem af NATO i 2004 Omstridte graenser RedigerEstlands graenser er omstridte Ved Freden i Tartu i 1920 kom omrader ost for floden Narva samt Petserimaa mod sydost under Estland Disse omrader var en del af Estland fra 1920 til 1945 da Sovjetunionen under besaettelsen af Estland ensidigt gennemforte en graenseregulering der gjorde omraderne ost for floden Narva samt dele af Petserimaa til en del af Russiske SFSR Denne graenseaendring er aldrig blevet anerkendt af Estland som fortsat haevder 1920 graensen som den eneste lovlige 9 Da Estland genvandt sin selvstaendighed skete det ved at genoprette republikken fra for besaettelsen i stedet for en pro forma udtraedelse af Sovjetunionen Folgen er at den de facto graense der findes mellem Estland og Rusland kaldes kontrollinjen i Estland for derved ikke at anerkende den juridisk som graense Der er foregaet graenseforhandlinger mellem de to lande men til dato 2016 er en formel graenseaftale ikke tradt i kraft Politik RedigerForfatningsforhold Rediger Estlands politiske forhold reguleres gennem grundloven Eesti Vabariigi Pohiseadus Denne blev godkendt den 28 juni 1992 i henhold til 1 i Estlands grundlov af 1938 Estland betragter al lovgivning vedtaget under den sovjetiske besaettelse af landet som vaerende ugyldig og betragter sig som fortsaettelsen af den estiske republik af 24 februar 1918 10 Republikken Rediger Estland er en selvstaendig og uafhaengig republik 11 Al magt ligger hos folket som styrer ved et folkevalgt parlament og ved saerlige afgorelser tillige ved folkeafstemninger Praesidenten Rediger Kadriorg Slot estisk Kadrioru loss er bolig for den estiske praesident estisk Eesti Vabariigi president Landets overste leder er praesidenten Vabariigi President 12 Praesidenten kan i henhold til grundloven 13 vaelges af parlamentet ved at fa mindst 2 3 af parlamentsmedlemmernes stotte Hvis dette ikke opnas ved forste afstemning holdes en ny hvor nye kandidater kan opstilles Hvis der fortsat ikke opnas den kraevede tilslutning stemmes mellem de to kandidater som fik flest stemmer i 2 runde Er der fortsat ikke opnaet tilslutning indkaldes en valgmandsforsamling Valimiskogu udpeget af kommunerne Disse afgor ved almindeligt flertal hvem af de opstillede kandidater der vaelges til praesident Praesidentens embedstid er 5 ar 14 Praesidentens befojelser er 15 blandt andet at repraesentere riget internationalt at udpege diplomater efter indstilling fra regeringen at godkende alle folkevalgte love at abne parlamentet efter nyvalg at udpege og afskedige regeringsmedlemmer at udpege rigsrettens formand den estiske nationalbanks formand riigikontrollor oiguskantsler samt forsvarets overstbefalende at udnaevne den estiske nationalbanks praesident efter indstilling fra nationalbankens bestyrelse at udnaevne dommere til domstole at erklaere krigstilstand og almen mobilisering at uddele haedersbevisninger med videre Praesidenten kan tilbagevise et af parlamentet vedtaget lovforslag hvis det ikke anses for at vaere i overensstemmelse med den estiske grundlov 16 Denne ret er ikke sjaeldent blevet brugt Magtens tredeling Rediger Toompea Slot estisk Toompea loss er hjemsted for Riigikogu det estiske parlament Parlamentet Rediger Den lovgivende magt i Estland ligger hos et folkevalgt parlament Riigikogu 17 bestaende af 101 medlemmer 18 Parlamentsmedlemmer ma ikke sidde i noget andet officielt embede 19 Ved parlamentsvalg har alle estiske borgere fra 21 ar og opefter stemmeret og ret til at opstille som kandidat Udlaendinge har ikke stemmeret til parlamentsvalg Valgene til Riigikogu sker i 12 valgkredse estisk valimisringkond idet der vaelges flere repraesentanter i hver valgkreds valimisringkond nr 1 Tallinna Haabersti Pohja Tallinna og Kristiine linnaosa bydele valimisringkond nr 2 Tallinna Kesklinna Lasnamae og Pirita linnaosa valimisringkond nr 3 Tallinna Mustamae og Nomme linnaosa valimisringkond nr 4 Harjumaa fraset Tallinn og Raplamaa valimisringkond nr 5 Hiiumaa Laanemaa og Saaremaa valimisringkond nr 6 Laane Virumaa valimisringkond nr 7 Ida Virumaa valimisringkond nr 8 Jarva og Viljandimaa valimisringkond nr 9 Jogeva og Tartumaa fraset Tartu valimisringkond nr 10 Tartu by valimisringkond nr 11 Voru Valga ja Polvamaa valimisringkond nr 12 Parnumaa Spaerregraensen er pa 5 Valg finder sted hvert 4 ar Der kan ikke udskrives valg i utide Der har siden Estlands genetablerede selvstaendighed vaeret afholdt valg til Riigikogu i 1992 1995 1999 2003 2007 2011 og 2015 Parlamentets befojelser er blandt andet 20 at vedtage love at beslutte at saette beslutninger ud til folkeafstemning at godkende eller afvise internationale aftaler at udnaevne formand og medlemmer til rigsretten at udnaevne medlemmer til den estiske nationalbanks bestyrelse at fastsaette regler for officielle ordener og haedersbevisninger at erklaere riget i krigstilstand beslutte mobilisering og demobilisering at vedtage erklaeringer rettet til befolkningen andre riger og internationale institutioner Parlamentets moder er abne hvis ikke mindst 2 3 beslutter andet og afstemninger er abne undtagen ved udnaevnelser til embeder 21 Beslutninger herunder vedtagelse af love sker ved almindeligt flertal 22 Europaparlamentet Rediger Ved valg til Europaparlamentet udgor hele landet een valgkreds Estland har 5 repraesentanter i EP Regeringen Rediger Uddybende artikel Estlands regering Den udovende magt i Estland ligger hos regeringen Vabariigi Valitsus 23 Regeringen bestar af statsministeren estisk riigipea og ovrige ministre 24 Det er ikke tilladt for ministre at vaere medlem af bestyrelsen i noget erhvervsforetagende 25 Regeringens virksomhed omfatter 26 blandt andet at lede statens anliggender i indenrigs og udenrigspolitisk henseende at lede og koordinere embedsvaerkets virksomhed at sikre opfyldelsen af vedtagne love og beslutninger i Riigikogu at ratificere og opsige internationale aftaler at udrabe undtagelsestilstand ved naturkatastrofer herunder epidemier Til regeringens befojelser horer udstedelsen af cirkulaerer estisk maarus for at praecisere lovbestemmelser 27 Domstolene Rediger Den dommende magt i Estland ligger hos domstolen der er fordelt pa tre led 1 trin er maakohus oversat landret i Danmark svarende til byret 2 trin er ringkonnakohus oversat kredsret i Danmark svarende til landsret og 3 trin er riigikohus oversat rigsret svarer til hojesteret i Danmark Retskansler og rigsrevisor Rediger I henhold til forfatningen har Estland desuden to uafhaengige embedsmaend oiguskantsler retskansler der kan sammenlignes med folketingets ombudsmand i Danmark og riigikontroll oversat rigsrevisor der forer uafhaengig kontrol af rigets finansielle forhold Oiguskantsler Rediger Oiguskantsler skal agere som en uafhaengig kontrolinstans for alle love og deres forvaltning 28 Han udnaevnes af praesidenten for 7 ar og kan ikke afskediges i denne embedstid uden ved dom 29 Han er i ledelsen af sit kancelli sidestillet med en minister 30 Hvis en lov eller dens forvaltning ikke anses for at vaere i overensstemmelse med grundloven stiller oiguskantsler forslag om inden 10 dage at fa forholdene bragt i overensstemmelse med grundloven og lovene Et dokument der ikke er i overensstemmelse med loven indstilles af ham til annulering ved dom 31 Han afgiver en redegorelse til Riigikogu een gang om aret om sin virksomhed 32 Det bor siges at de to personer der senest har indtaget dette embede ofte har brugt sin ret til at patale forhold af tvivlsom karakter Den tidligere oiguskantsler Allar Joks har patalt forhold omkring partiernes selvfinansiering Den nuvaerende oiguskantsler Indrek Teder har patalt regeringens beslutning om at ga ind i den europaeiske valutastabiliseringsordning som vaerende i strid med grundlovens bestemmelser om Estlands suveraenitet Riigikontroll Rediger Riigikontroll er en uafhaengig kontrolinstans af statens okonomiske forvaltning 33 Dette organ ledes af en riigikontrollor der udnaevnes for 5 ar af praesidenten 34 og kan i sin embedsperiode kun afskediges ved dom 35 Rigskontrollen beslutter selv hvilke finansforhold der underkastes undersogelse og afgiver hvert ar en redegorelse til Riigikogu om sin virksomhed 36 Riigikontrollor kan forlange foretraedende med taleret ved regeringens moder 37 Politiske partier Rediger Det estiske partipolitiske landskab har vaeret staerkt omskifteligt siden den fornyede selvstaendighed Anno 2015 er 6 partier officielt repraesenterede i Riigikogu Eesti Reformierakond Feformpartiet Regnes som et liberalt parti Isamaa ja Res Publika Liit IRL Faedrelandsk folkeparti Regnes som et konservativt parti Keskerakond KE Centerpartiet Regnes som et social liberalt parti der tillige finder en vis stotte hos den russiske befolkning Sotsiaaldemokraatlik Erakond SDE Socialdemokraterne Vabaerakond Frihedspariet Dannedes som udbryderparti fra IRL Har aerlighed i partiernes finansieringsforhold som en maerkesag Eesti Konservatiivne Rahvaerakond EKRE Opstod som afloser for Rahvaliit og er blandt andet EU skeptisk og indvandrerkritisk Alle partierne har deres hojborge i storre og mellemstore byer Landbefolkningen herunder smabyerne er ikke mere repraesenterede ved deres eget parti Rahvaliit oversat Folkepartiet ligeledes et social liberalt parti som gik i oplosning efter en politisk skandale Et gront parti Rohelised oversat De Gronne kom og gik Kommunister og socialister er helt forsvundet ud af estisk politik I foraret 2012 kom det frem at flere af partierne har modtaget sorte penge i stotte det vil sige penge hvis oprindelse ikke er klarlagt Et medlem af Reformierakond afslorede i en avisartikel at han havde stottet sit parti med penge som han havde modtaget af et andet partimedlem uden at vide hvorfra denne havde faet pengene Afsloringen af denne hvidvaskning af penge gav anledning til igangsaettelsen af en kriminalundersogelse Sagen var saerlig pinlig derved at den davaerende justitsminister Kristen Michal var part i sagen lige som den siddende statsminister Andrus Ansip var under mistanke Det horer med til sagen at den tidligere oiguskantsler Allar Joks i sin embedsperiode gentagne gange rettede kritik af partiernes indre okonomiske forhold Geografi Rediger Uddybende artikel Estlands geografi Estland med den nye inddeling af amter og kommuner fra oktober 2017 En skov i Estland ved vintertide Luftfoto af Estland Administrativ reform 2017 Rediger Estland er underinddelt i amter maakond samt i land og bykommuner Efter kommunalvalget sondag den 15 oktober 2017 blev der 24 oktober 2017 gennemfort en administrativ reform i den offentlige sektor som reducerede antallet af kommuner med 134 fra 213 til 79 38 Antallet af kommuner med under 5 000 indbyggere blev reduceret fra 169 til 15 kobstaeder fra 30 til 15 185 kommuner fusionerede til 51 kommuner 28 kommuner fusionerede ikke Det gennemsnitlige antal indbyggere per kommune steg fra 6 349 til 17 118 og mediantallet fra 1 887 til 7 865 Gennemsnitsarealet steg fra 204 til 550 km mediantallet fra 180 til 512 km Ved valget til kommunalbestyrelserne var antallet af medlemmer reduceret fra 2026 ved det forrige valg til 1019 Staten og kommunerne vil overtage opgaver fra amterne Estlands regering tog de sidste beslutninger angaende reformen i juli 2017 39 Oer Rediger Estland har tre storre oer i Ostersoen Saaremaa Osel Hiiumaa Dago Muhu Moon Byer Rediger Indbyggertal for kommuner med storre byer 40 Tallinn 434 562 indbyggere 1 januar 2019 Tartu 95 091 indbyggere 18 januar 2021 Kommunens hjemmeside tartu ee en ogsa pa engelsk angiver det lobende indbyggertal Narva 57 842 indbyggere 1 januar 2019 Parnu 51 272 indbyggere 2 januar 2019 De fire mest folkerige kommuner har tilsammen over 630 000 indbyggere januar 2019 Hojdedrag Rediger Hojeste punkt i Estland er Suur Munamagi Store AEggebakke Okonomi Rediger Uddybende artikel Estlands okonomi Estland indforte ved selvstaendigheden sin egen nationale montfod Eesti Kroon hvis valutavaerdi blev fikseret i forhold til den davaerende tyske mark Da Tyskland indforte euroen blev den estiske kroones kurs fastsat til 1 EUR 15 6466 EEK Den estiske kroon har aldrig vaeret udsat for justeringer af dens fastlagte kursvaerdi Estland indforte euro pr 1 januar 2011 Siden da har landet oplevet en rasende inflation der alvorligt truer landets hidtidige okonomiske styrke Den estiske regering har besluttet at Estland skal indga i EURO stabiliseringsordningen European Financial Stability Facility men denne beslutning er annulleret af den estiske oiguskantsler rigsombudsmand som vaerende i strid med den estiske grundlovs bestemmelser om Estlands suveraenitet Sporgsmalet skal afgores af den estiske hojesteret Estlands statsejede energiselskab Eesti Energia hvis produktion er baseret i Narva er landets 2 storste virksomhed malt pa omsaetning Dette er kun overgaet af rederiet Tallink 41 42 Demografi Rediger Uddybende artikel Estlands demografi Estlands befolkning efter nationalitet 1922 2011 Etnisk tilhorsforhold 19221 19341 19591 19701 19791 19891 2000 2006 2011 Antal Antal Antal Antal Antal Antal Antal Antal Antal Estere 969 976 87 6 992 520 88 1 892 653 74 6 925 157 68 2 947 812 64 7 963 281 61 5 935 884 68 2 921 908 68 6 924 100 69Russere 91 109 8 2 92 656 8 2 240 227 20 1 334 620 24 7 408 778 27 9 474 834 30 3 354 660 25 8 345 168 25 7 341 450 25 5Ukrainere 15 769 1 3 28 086 2 1 36 044 2 5 48 271 3 1 29 259 2 1 28 321 2 1 27 530 2 1Hviderussere 10 930 0 9 18 732 1 4 23 461 1 6 27 711 1 8 17 460 1 3 16 316 1 2 15 315 1 1Finner 401 0 0 1 088 0 1 16 699 1 4 18 537 1 4 17 753 1 2 16 622 1 1 11 974 0 9 11 163 0 8 10 494 0 8Tatarer 166 0 0 1 534 0 1 2 204 0 2 3 195 0 2 4 058 0 3 2 610 0 2 2 500 0 2 2 428 0 2Letter 1 966 0 2 5 435 0 5 2 888 0 2 3 286 0 2 3 963 0 3 3 135 0 2 2 345 0 2 2 230 0 2 2 177 0 2Polakker 969 0 1 1 608 0 1 2 256 0 2 2 651 0 2 2 897 0 2 3 008 0 2 2 212 0 2 2 097 0 2 1 993 0 1Joder 4 566 0 4 4 434 0 4 5 433 0 5 5 282 0 4 4 954 0 3 4 613 0 3 2 178 0 2 1 939 0 1 1 770 0 1Litauere 436 0 0 253 0 0 1 616 0 1 2 356 0 2 2 379 0 2 2 568 0 2 2 131 0 2 2 079 0 1 2 046 0 2Tyskere 18 319 1 7 16 346 1 5 670 0 1 7 850 0 6 3 944 0 3 3 466 0 2 1 878 0 1 1 895 0 1 1 918 0 1Svenskere 7 850 0 7 7 641 0 7 435 0 0 254 0 0 297 0 0 Andre 11 467 1 0 4 266 0 4 6 116 0 5 6 883 0 5 9 042 0 6 13 798 0 9 9 480 0 7 9 068 0 7 8 973 0 7I alt 1 107 059 1 126 413 1 196 791 1 356 079 1 464 476 1 565 662 1 372 071 1 344 684 1 340 1941kilde 1 Arkiveret 13 oktober 2007 hos Wayback Machine og 2 Arkiveret 18 juli 2012 hos Wayback Machine kilde 3 Arkiveret 9 december 2018 hos Wayback Machine Oplysninger som regel pr 1 1 anforte arHistoriske minoriteter Rediger Estland havde forud for selvstaendigheden befolkningsmaessige minoriteter af isaer balttyskere og estlandssvenskere samt i mindre omfang joder Balttyskerne blev repatrierede til Tyskland i forlaengelse af Molotov Ribbentrop pagten umiddelbart inden at SSSR i 1940 besatte landet forste gang Da Tyskland besatte landet i 1941 blev praktisk talt hele den jodiske befolkning evakueret til SSSR I forbindelse med SSSRs besaettelse af Estland flygtede den svensk estiske befolkning til Sverige De russiske ukrainske hviderussiske og andre befolkningsgrupper fra det davaerende SSSR kom til landet under landets besaettelse fra 1944 til 1991 som et led i sovjetstyrets forsog pa at russificere landet og undergrave dets nationale enhed Store dele af den estiske befolkning blev under sovjettiden tvangsforflyttet til sibiriske arbejdslejre lige som aktive politiske modstandere af sovjetstyret gik samme vej En del fik lov at vende hjem under Krustjovs praesidenttid Estland har praktisk talt ingen politiske flygtninge og forer en meget hard udvisningspolitik mod uberettigede asylsogere Religion Rediger Estland har ingen statsreligion I almindelighed spiller religion kun en rolle for en mindre del af befolkningen Den storste gruppe af esterne tilhorer den estiske luthersk evangelske kirke EELK der ligeledes repraesenterer trossamfundene ved adskillige offentlige hojtideligheder Mindre grupper blandt esterne har i lighed med flertallet af russere tilsluttet sig den russisk ortodokse kirke der imidlertid er delt i en estisk og en russisk kirke Ifolge en sporgeundersogelse er trosbekendere fordelt saledes 13 6 Estiske Luthersk Evangelske Kirke 12 8 Russisk ortodokse Kirke 0 5 Romersk katolske Kirke 0 5 Baptister 0 1 Joder Det estiske sprog Rediger Uddybende artikel Estisk sprog Sproggrupper i omradet Germanske sprog Island og Skandinavien Ostersofinske sprog Finland Estland Baltiske sprog Letland Litauen Kultur Rediger Uddybende artikel Estlands kultur Estland har siden midten af 1800 tallet udviklet sin egne kulturelle traditioner og udovere inden for stort set alle omrader saledes inden for den dannende kunst som mere populaere kunstarter hvortil kommer en staerk traditionel folkekultur Musik Rediger Fra abningen af det 15 landsdaekkende sangstaevne estisk XXV uldlaulupidu Blandt klassiske komponister kan naevnes Heino Eller blandt aeldre populaermusiske komponister isaer Raimond Valgre af nyere komponister ma fremhaeves Arvo Part og Erik Sven Tuur Af udovende musikgrupper inden for klassisk musik kan naevnes Hortus Musicus Estiske popsangere er mest kendt fra Eurovision saledes Tanel Padar Gerli Padar Ivo Linna og Maarja Liis Ilus men blandt andre kan naevnes Nancy Pantokraator Singer Vinger Smilers Terminaator Tuberkuloited Tonis Magi samt Vennaskond Inden for folkemusikken ma naevnes at der hvert fjerde ar afholdes et stort sangstaevne i Tallinn og i forbindelse hermed et stort folkedanserstaevne der samler titusinder af tilhorere og tilskuere Billedkunst Rediger Blandt Estlands forende malere Johann Koler blandt grafikere ma isaer naevnes Eduard Wiiralt og Mare Vint Forfattere Rediger En national estisk litteratur begyndte i midten af 1800 tallet da Friedrich Reinhold Kreutzwald sammenskrev det estiske nationalepos Kalevipoeg Blandt de mere kendte forfattere er Karl Ristikivi Anton Hansen Tammsaare August Gailit Jaan Kaplinski Andrus Kivirahk Jaan Kross Oskar Luts Eduard Vilde Friedebert Tuglas Af digtere kan naevnes Betti Alver og Maria Unter Ballet Rediger Det storste nyere navn i estisk ballet er Kaie Korb Sport Rediger Estland har haft mange sportsudovere gennem tiden blandt de mest kendte er sumobryderen Baruto Kaido Hoovelson desuden banecykelrytteren Erika Salumae OL guld 1988 og 1992 tikaemperen Erki Nool OL guld 2000 skiloberne Kristiina Smigun 2 gange OL guld 2006 og Andrus Veerpalu OL guld 2002 og 2006 endvidere diskoskasteren Gerd Kanter OL guld 2008 tennisspilleren Kaia Kanepi samt skakspilleren Paul Keres der kom pa de estiske 5 kroonsedler Noter Rediger Population by ethnic nationality 1 January year stat ee estisk Statistics Estonia Arkiveret fra originalen 7 januar 2019 Hentet 29 december 2010 Statistics Estonia engelsk stat ee 1 januar 2011 Arkiveret fra originalen 23 november 2012 Hentet 1 marts 2012 2000 aasta rahva ja eluruumide loendus Kodakondsus rahvus emakeel ja voorkeelte oskus 2000 Population and Housing Census Citizenship Nationality Mother Tongue and Command of Foreign Languages PDF estisk og engelsk II Statistikaamet Statistiske bureau for Estland 2001 ISBN 9985 74 202 8 Arkiveret fra originalen 14 juli 2019 Hentet 1 marts 2012 a b c d Estonia engelsk Internationale Valutafond Arkiveret fra originalen 4 maj 2011 Hentet 21 april 2010 Human Development Report 2011 engelsk Forenede Nationer 2011 Arkiveret fra originalen 9 juli 2012 Hentet 14 august 2010 Becker Christensen Christian Politikens Nudansk Ordbog med etymologi 3 udgave 2 oplag 2006 JP Politikens Forlagshus A S Republikken Estland pa Wayback Machine arkiveret 21 juli 2011 Officiel hjemmeside for Republikken Estland estisk Estlands okonomiske mirakel Et model for udviklingslandene Global Politician Arkiveret fra originalen pa d 28 juni 2011 Hentet d 5 juni 2011 Eest Vabariigi Pohiseadus Tallinn 1992 s 39 grundlovens 122 estisk Eesti Vabariigi Pohiseadus s 5 Eesti Vabariigi Pohiseadus 1 Eesti Vabariigi Pohiseadus 77 Eesti Vabariigi Pohiseadus 79 Eesti Vabariigi Pohiseadus 80 Eesti Vabariigi Pohiseadus 78 Eesti Vabariigi Pohiseadus 107 Eesti Vabariigi Pohiseadus 59 Eesti Vabariigi Pohiseadus 60 Eesti Vabariigi Pohiseadus 63 Eesti Vabariigi Pohiseadus 65 Eesti Vabariigi Pohiseadus 72 Eesti Vabariigi Pohiseadus 73 Eesti Vabariigi Pohiseadus 86 Eesti Vabariigi Pohiseadus 88 Eesti Vabariigi Pohiseadus 99 Eesti Vabariigi Pohiseadus 87 Eesti Vabariigi Pohiseadus 96 Eesti Vabariigi Pohiseadus 139 Eesti Vabariigi Pohiseadus 140 Eesti Vabariigi Pohiseadus 141 Eesti Vabariigi Pohiseadus 142 Eesti Vabariigi Pohiseadus 143 Eesti Vabariigi Pohiseadus 132 og 133 Eesti Vabariigi Pohiseadus 134 Eesti Vabariigi Pohiseadus 138 Eesti Vabariigi Pohiseadus 135 Eesti Vabariigi Pohiseadus 136 Administrativ reform af offentlige sektor Arkiveret 10 januar 2018 hos Wayback Machine engelsk Hentet 9 januar 2018 Ny administrativ inddeling af Estland Arkiveret 10 januar 2018 hos Wayback Machine engelsk Hentet 9 januar 2018 IndbyggertalHentet 22 januar 2021 Tallink Arsrapport 2008 side 6 Eesti Energia Arkiveret 9 juni 2007 hos Wayback Machine Arsrapport 2007 2008 side 3 Litteratur RedigerEesti Vabariigi Pohiseadus Eesti Entsuklopeediakirjastus Tallinn 1992 ISBN 5 460 00202 8 Eesti A amp O Eesti Entsuklopeediakirjastus Tallinn 1993 ISBN 5 89900 013 9 Eesti Loodus Eesti Entsuklopeediakirjastus Tallinn 1995 ISBN 5 440 01355 5Eksterne henvisninger Rediger Wikimedia Commons har flere filer relateret til Estland Estonica from A to Z about Estonia Arkiveret 13 april 2010 hos Wayback Machine The World Factbook om Estland Jaan Maide 1933 Ulevaade Eesti Vabadussojast 1918 1920 Oversigt over Estlands selvstaendighedskrig estisk Arkiveret fra originalen 22 august 2010 Hentet 18 november 2010 Koordinater 59 N 26 O 59 N 26 O 59 26Hentet fra https da wikipedia org w index php title Estland amp oldid 10620275, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.