fbpx
Wikipedia

Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet (uofficielt også EU-parlamentet, forkortet EP) er EU's folkevalgte parlament. Det kaldtes i årene 1971-1993 også EF-parlamentet. Europa-Parlamentet træder sammen i både Bruxelles og Strasbourg. Medlemmerne vælges for fem år ad gangen af befolkningerne i de 28 EU-lande. Parlamentet har 705 medlemmer, heraf 14 danske.

Europa-Parlamentet
Type
TypeTokammersystem
Huse

Europa-Parlamentet

Rådet for Den Europæiske Union
Historie
Grundlagt 10. september 1952 (1952-09-10)
Ledelse
Formand David Sassoli, S&D
siden 3. juli 2019
Struktur
Pladser 705
Politiske grupper
8
EPP (187)
S&D (146)
RE (98)
ID (76)
G–EFA (68)
ECR (62)
GUE/NGL (39)
NI (29)
Valg
Sidste valg 2019
Motto
In varietate concordia
Mødested
Strasbourg, FrankrigFrankrig
Mødested
Bruxelles, BelgienBelgien
Hjemmeside

Sammen med Rådet for Den Europæiske Union (Rådet) danner EU-parlamentet den lovgivende magt i EU. Europa-Parlamentet og Rådet udgør det højeste lovgivende organ i EU.

Der har været afholdt direkte valg hvert femte år siden 1979. Selv om Europa-Parlamentet har den lovgivende magt, har det ikke lovgivningsinitiativet, som de fleste statslige parlamenter i EU har.

Indholdsfortegnelse

Hvert land vælger et antal parlamentsmedlemmer, således at intet land fra valget i 2014 har færre end 6 medlemmer eller flere end 96 medlemmer. Hvert land vælger selv sine valgregler, idet der dog er nogle overordnede principper, som skal overholdes – der skal således benyttes en form for forholdstalsvalg.

Mandater i Europaparlamentet efter nationalitet (total 705)
Tyskland
96 (13.62%)
Frankrig
79 (11.21%)
Italien
76 (10.78%)
Spanien
59 (8.37%)
Polen
52 (7.38%)
Rumænien
33 (4.68%)
Holland
29 (4.11%)
Belgien
21 (2.98%)
Tjekkiet
21 (2.98%)
Grækenland
21 (2.98%)
Ungarn
21 (2.98%)
Portugal
21 (2.98%)
Sverige
21 (2.98%)
Østrig
19 (2.70%)
Bulgarien
17 (2.41%)
Danmark
14 (1.99%)
Finland
14 (1.99%)
Slovakiet
14 (1.99%)
Irland
13 (1.84%)
Kroatien
12 (1.70%)
Litauen
11 (1.56%)
Letland
8 (1.13%)
Slovenien
8 (1.13%)
Estland
7 (0.99%)
Cypern
6 (0.85%)
Luxembourg
6 (0.85%)
Malta
6 (0.85%)

Danske medlemmer

Margrete Auken, 2014. Medlem siden 2004 for Danmark.

Danmark havde indtil 1999 16 medlemmer af Europa-Parlamentet. Derefter blev antallet reduceret på grund af EU's udvidelse. Fra 1999-2009 havde Danmark 14 medlemmer. Efter valget den 7. juni 2009 havde Danmark 13 medlemmer af Parlamentet, hvilket blev forøget til 14 danske mandater efter Brexit med effekt fra 1. januar 2020.

Ved Europa-Parlamentsvalget den 26. maj 2019 blev følgende danske medlemmer valgt:

Tidligere danske medlemmer af Europa-Parlamentet

Blandt tidligere medlemmer af parlamentet har været flere af Danmarks Statsministre. Helle Thorning-Schmidt var medlem en enkelt periode fra 1999 til 2004.Poul Schlüter blev valgt ind i 1994, mens Poul Nyrup Rasmussen blev valgt ind med rekordmange stemmer i 2004. Andre fremtrædende danske politikere, som tidligere har været medlemmer af Europa-Parlamentet, er for eksempel Bertel Haarder og Lone Dybkjær.

I Parlamentet sidder medlemmerne ikke efter nationalitet, men i politiske grupper. Partigrupperne har tidligere bestået af mindst 20 medlemmer fra mindst seks medlemslande. Efter valget i 2009 ændredes kravet imidlertid til mindst 25 parlamentarikere, der repræsenterer mindst syv medlemslande. Efterfølgende er dette ændret til 23. Medlemmer af Europaparlamentet, der ikke er medlem af en gruppe, kaldes løsgængere.

Ændringen blev gennemført af de to store partigrupper EPP (konservative) og PES (socialdemokrater). Den vil gøre det vanskeligt for de EU-kritiske grupper IND/DEM og UEN at fortsætte efter valget. Ændringen blev stemt igennem Parlamentet på trods af et flertal imod ændringen i udvalget. Forslaget fra den britiske socialist Richard Corbett gik oprindeligt ud på at hæve kravet til 30 medlemmer, men et ændringsforslag fra Hanne Dahl sænkede kravet til 25 medlemmer.

I 2020 var der syv partigrupper, som består af partier fra flere lande:

EPP er den konservative og kristendemokratiske gruppe i EU-Parlamentet bestående af Europæisk Folkeparti (European People's Party, EPP). I Danmark er Det Konservative Folkeparti medlem af det Europæiske Folkeparti og dermed også medlem i EPP-gruppen i EU-Parlamentet. (187 medlemmer)

S&D er den socialdemokratiske og socialistiske gruppe i EU-Parlamentet. PSE står for De Europæiske Socialdemokrater (Party of European Socialists). I Danmark er Socialdemokraterne medlem af PSE og PSE-gruppen i EU-Parlamentet. (147 medlemmer)

RE (Renew Europe Group) er den liberale gruppe i EU-Parlamentet bestående af de to europæiske partier Europæisk Liberal Demokratisk og Reformparti (European Liberal Democrat and Reform Party, ELDR) og Europæisk Demokratisk Parti (European Democratic Party, EDP). RE er den tidligere ALDE-gruppe. Gruppen skiftede navnet efter at have indgået et samarbejde med det franske parti La République En Marche!. I Danmark er partierne Radikale Venstre og Venstre medlemmer af ELDR og dermed også medlemmer i RE-gruppen i parlamentet. (98 medlemmer)

Grønne-EFA er den grønne gruppe i EU-Parlamentet bestående af de to europæiske partier De Europæiske Grønne (European Greens) og Europæisk Fri Alliance (Europeans European Free Alliance, EFA). De Europæiske Grønne er en sammenslutning af grønne partier, mens EFA er en sammenslutning af europæiske mindretalspartier. Fra Danmark sidder Socialistisk Folkeparti i Den Grønne Gruppe. (67 medlemmer)

ECR (European Conservatives and Reformists) (ECR). Består primært af medlemmer fra det britiske konservative parti, dog med nogle fra den nu ikke-eksisterende UEN-gruppe. ECR er konservative og kritiske overfor EU og vil begrænse indflydelsen på staternes suverænitet. Dansk Folkeparti har tidligere været repræsenteret i gruppen (61 medlemmer)

GUE/NGL (Forenede Europæiske Venstrefløj/Nordisk Grønne Venstre) er venstregruppen i EU-Parlamentet bestående af de to europæiske partier Europæisk Venstre (European Left) og Nordisk Grønne Venstre Alliance (Nordic Green Left Alliance). I Danmark er Enhedslisten er medlem af GUE/NGL-gruppen. (39 medlemmer)

ID (Gruppen Identitet og Demokrati) er den højreorienterede EU-kritiske gruppe i EU-Parlamentet. I Danmark er Dansk Folkeparti medlem af gruppen. (76 medlemmer)

Uden for grupperne (29 medlemmer)

Europa-Parlamentet vedtager og ændrer lovgivning der foreslås af Europa-Kommissionen. Parlamentet har lige beføjelser med Rådet for Den Europæiske Union (også kaldt Rådet eller Ministerrådet) under behandlingen af de lovforslag som Europa-Kommissionen foreslår.

Ud over lovgivning giver Parlamentet sin holdning til kende gennem initiativbetænkninger og beslutninger.

Parlamentets beføjelser er afhængig af, hvilket politikområde der er tale om. Således har Parlamentet mere indflydelse på EU-budgettet end på landbrugspolitikken, selv om de to hænger uløseligt sammen.

Budget og regnskab

Parlamentet skal godkende det kommende års budget, ligesom det også skal give decharge (ansvarsfrihed) til tidligere års budgetter.

I 1999 tvang Parlamentet Kommissionen, ledet af Jacques Santer, til at gå af, fordi nogle kommissionsmedlemmer blev beskyldt for at fuske med pengene. Nogle af kommissærerne fortsatte dog indtil Romano Prodi udpegede en ny kommission året efter.

Den 22. april 2009 udsatte Parlamentet godkendelsen af Rådets regnskab for 2007 og forlangte nærmere oplysninger om en række mørklagte tal.

Landbrug

Efter Lissabontraktaten er trådt i kraft, har Parlamentet lige beføjelser med Rådet inden for landbrugspolitikken.

Miljø

Under den fælles beslutningsprocedure (ændres til den almindelige beslutningsprocedure ved Lissabontraktatens eventuelle ikrafttrædelse) deler Europa-Parlamentet lige beføjelser med Rådet inden for miljøpolitik.

I forbindelse med forhandlingerne af klimapakken i december 2008 førte Parlamentet således forhandlinger med Rådet indtil få dage før afstemningen i Strasbourg.

Formandskab

Formanden for Europa-Parlamentet vælges for en periode på 2½ år. Efter valget i 2009 overtog polakken Jerzy Buzek denne post efter Hans-Gert Pöttering. Generalsekretæren er den øverste embedsmand i Parlamentet. I 2008-2009 var det danskeren Harald Rømer, og siden tyskeren Klaus Welle.

Præsidiet er i henhold til forretningsordenen Europa-Parlamentets ledelsesorgan. Det opstiller det foreløbige forslag til Europa-Parlamentets budgetoverslag og træffer afgørelse om administrative, personalemæssige og organisatoriske spørgsmål.

Formandskonferencen tilrettelægger arbejdet i Europa-Parlamentet og de politiske organer og høres om alle spørgsmål, der vedrører planlægningen af lovgivningsarbejdet og forbindelserne til de andre EU-organer og -institutioner.

Kvæstorerne

Kvæstorerne varetager administrative og finansielle opgaver, som direkte vedrører medlemmerne og deres arbejdsbetingelser.

Udvalg

Parlamentets udvalg forbereder arbejdet til plenarforsamlingerne. De udarbejder betænkninger om forslag til lovgivning, som Parlamentet medvirker til at udforme, eller som det skal høres om, og desuden om initiativbetænkninger.

Udvalgsformandskonferencen varetager forbindelser og samarbejde mellem de forskellige parlamentariske udvalg.

Parlamentariske delegationer

Parlamentsmedlemmerne indgår i en række delegationer, der kommunikerer med og besøger parlamenter i resten af verden.

Delegationsformandskonferencen behandler spørgsmål vedrørende arbejdet i de interparlamentariske delegationer og delegationerne til de blandede parlamentariske udvalg.

Europa-Parlamentet 1985

Forløberen for Parlamentet, EKSF-forsamlingen, mødtes første gang i Strasbourg i 1952. I 1962 skiftede den navn til Europa-Parlamentet. Parlamentet var oprindelig en forsamling der blev valgt af medlemslandenes parlamenter. I 1979 fandt de første direkte valg sted, hvilket er sket hvert femte år siden da.

Begivenheder

Dato Begivenhed
10. september 1952 EKSF-forsamlingen med 78 medlemmer holder sit første møde
1. januar 1958 Rom-traktaten træder i kraft, og forsamlingen øges til 142 medlemmer
30. marts 1962 Forsamlingen skifter navn til Europa-Parlamentet
22. april 1970 Traktatændringer giver Parlamentet visse budgetmæssige beføjelser
16. januar 1973 Efter UK, Irland og Danmarks tiltræden udvides Parlamentet til 198 medlemmer
22. juli 1975 Traktatændringer giver Parlamentet flere budgetbeføjelser
20. september 1976 Rådet vedtager at Parlamentets valg skal være direkte
7.-10. juni 1979 Ved første direkte valg til Europa-Parlamentet vælges 410 medlemmer
13. december 1979 Parlamentet forkaster budgettet for første gang
1. juni 1981 Efter Grækenlands tiltræden udvides Parlamentet til 434 medlemmer
14. februar 1984 Parlamentet vedtager Spinnellis udkast til en traktat for den Europæiske Union
1. januar 1986 Efter Spanien og Portugals tiltræden udvides Parlamentet til 518 medlemmer
1. juli 1987 Den Europæiske Fælles Akt (EF-pakken) træder ikraft og giver Parlamentet mere magt
1. november 1993 Maastricht-traktaten træder i kraft og giver Parlamentet mere magt
Juli 1994 Efter Tysklands genforening udvides Parlamentet til 567 medlemmer
1. januar 1995 Efter Østrig, Finland og Sveriges tiltræden udvides Parlamentet til 626 medlemmer
15. marts 1999 Parlamentet truer med mistillidsvotum, og Kommissionen træder tilbage
1. maj 1999 Amsterdam-traktaten træder i kraft og udvider Parlamentets beføjelser. Rådet og Parlamentet fungerer nu som to kamre på lige fod på de fleste områder.
1. februar 2003 Nice-traktaten træder i kraft, og Parlamentet tildeles visse mindre beføjelser.
1. Maj 2004 Parlamentet vokser til 732 medlemmer pga. EU-udvidelsen, og de gamle landes medlemstal beskæres som bestemt i Nice-traktaten.
1. Januar 2007 Efter Rumænien og Bulgariens tiltræden udvides Parlamentet til 785 medlemmer.
Valget i 2009 Parlamentet består af 754 medlemmer
1. Juli 2013 Kroatien optages og der vil være 766 medlemmer
Efter valget i 2014 Europa-

Parlamentet vil bestå af 751 medlemmer (750 + 1 præsident)

Efter Brexit 2020 Europa-Parlamentet består af 705 medlemmer (704+1 præsident)


Mødesteder

Parlamentets mødesal i Bruxelles.

Europa-Parlamentet har to mødesteder. Hovedsædet er i Strasbourg, men der er en afdeling i Bruxelles med omtrent de samme faciliteter, herunder en plenarsal. Det meste af administrationen, bl.a. oversættelsesafdelingen, ligger i Luxembourg. Politikerne mødes kun i Strasbourg og Bruxelles. Det daglige arbejde med gruppemøder og udvalgsmøder foregår i Bruxelles. Tolv gange om året er der plenarsamling i Strasbourg, hvor der skal stemmes om de foreslåede lovtekster.

Derfor må folkevalgte, assistenter, journalister, medarbejdere m.fl. rejse fire dage til Strasbourg hver måned.

De to mødesteder har historiske årsager. Da EKSF-forsamlingen mødtes første gang, skete det i Europarådets mødesal i Strasbourg. Sekretariatet lå i Luxembourg, hvor Rådet og Kommissionen dengang havde hjemme. I 1958 flyttede Rådet og Kommissionen til Bruxelles, hvor Parlamentets udvalg også begyndte at holde møder. Plenarmøderne blev fortsat afholdt i Strasbourg.

Fra 1967 til 1979 holdt Parlamentet på eget initiativ flere plenarmøder i Luxembourg. Efter de direkte valg fra 1979 var kun mødesalen i Strasbourg stor nok.

I Luxembourg byggede man en mødesal, men da den stod færdig opstod der modstand, fordi man havde vænnet sig til de bedre forhold i Strasbourg, hvor man fortsat delte den store mødesal med Europarådet.

I tiden herefter ønskede Parlamentet at gennemføre en ændring til ét mødested, men Luxembourg og Frankrig skiftedes til at lægge sag an mod Parlamentet. Frankrig kunne ikke forhindre Parlamentet i at holde ekstra plenarsamlinger i Bruxelles, men det er bestemt ved dom, at der skal finde 12 plenarsamlinger sted i Strasbourg hvert år.

Europa-Parlamentet har således ikke selv beføjelse til at træffe afgørelse om at stoppe mødeaktiviteten i Strasbourg. Det er stats- og regeringscheferne i Det Europæiske Råd, der skal træffe den beslutning.

Der er en del kritik af ordningen, der ofte kaldes "rejsecirkus" eller "flyttecirkus". Der argumenteres for, at ét hjemsted ville spare omkostninger omkring 1.4 mia kr. om året, energi og CO2-udledning ved flytningerne omkring 19.000 ton. Den svenske Europa-Parlamentariker Cecilia Malmstrøm indledte i maj 2006 en kampagne for at gøre Bruxelles til det eneste mødested, og i midten af september 2006 havde flere end en million EU-borgere skrevet under på kravet.

Europa-Parlamentet har et informationskontor i København. Det ligger i Gothersgade i Europa-Huset.

Priser

Parlamentet uddeler Sakharov-prisen, den Europæiske Borgerpris og Karl den Store-Ungdomsprisen (Charlemagne Youth Prize).

Europa-Parlamentets Journalistpris er blevet uddelt siden 2008. Den første pris gik til TV2-programmet Kampen om kemikalierne, som handlede om lobbyisters påvirkning af EU-politikernes arbejde med kemikalielovgivningen REACH. I 2009 gik prisen til Berlingske Tidende for en artikelserie der kritiserede Udlændingeservices vejledning af borgerne efter Metock-dommen.

Valgkampagne

Parlamentet brugte 18 millioner euro på en kampagne forud for Europa-Parlamentsvalget 2009. Den udførtes af det tyske reklamebureau Scholz & Friends og omfattede blandt andet videokabiner (Choice Boxes) opstillet rundt omrking i europæiske byer, hvor borgerne kunne sende en besked til politikerne i Bruxelles, indslag på MySpace, Facebook, Flickr og EUtube. Kampagnen var indrettet med budskaber der var tilpasset politiske emner i de enkelte lande, således for eksempel grænse- og indvandringsemnet i Sydeuropa, men computere og sutteflasker på plakater i de skandinaviske lande. Ifølge PR-bureaets direktør Lutz Meyer har Europa-Parlamentet et stærkt varemærke, der genkendes af 85 % af befolkningen, mod f.eks. Armani, der kun genkendes af 67 %.

  1. Danmarks Statistik (25. juli 2019). . Danmarks Statistik. fra originalen 8. juni 2019. Hentet 25. juli 2019.
  2. . Folketinget. fra originalen 25. september 2011. Hentet 9. februar 2014.
  3. krja (8. juni 2009). . TV 2. fra originalen 22. februar 2014. Hentet 9. februar 2014.
  4. .
  5. 23. november 2009 hos Wayback Machine, Euractiv.com, 28. maj 2008
  6. 26. april 2009 hos Wayback Machine, Politiken, 23. april 2009
  7. . fra originalen 15. september 2011. Hentet 30. maj 2009.
  8. . fra originalen 23. oktober 2006. Hentet 26. maj 2009.
  9. . fra originalen 21. september 2011. Hentet 26. maj 2009.
  10. . fra originalen 14. august 2013. Hentet 18. juni 2013.
  11. 29. september 2009 hos Wayback Machine, fra EUROPA-PARLAMENTET Kontoret i Danmark hjemmside
  12. 30. juli 2013 hos Wayback Machine, Kristeligt dagblad, 14. februar 2011
  13. 9. juni 2007 hos Wayback Machine, kampagne for fælles mødested
  14. 19. marts 2009 hos Wayback Machine Parliament unveils 'choice' campaign for EU elections], Euractiv.com, 18. marts 2009
Wikimedia Commons har medier relateret til:


Denne artikel kan blive bedre, hvis der indsættes geografiske koordinater
Denne artikel omhandler et emne, som har en geografisk lokation. Du kan hjælpe ved at indsætte koordinater i wikidata.

Europa-Parlamentet
europa, parlamentet, parlamentet, europæiske, union, sprog, overvåg, rediger, uofficielt, også, parlamentet, forkortet, folkevalgte, parlament, kaldtes, årene, 1971, 1993, også, parlamentet, træder, sammen, både, bruxelles, strasbourg, medlemmerne, vælges, gan. Europa Parlamentet parlamentet i den Europaeiske Union Sprog Overvag Rediger Europa Parlamentet uofficielt ogsa EU parlamentet forkortet EP er EU s folkevalgte parlament Det kaldtes i arene 1971 1993 ogsa EF parlamentet Europa Parlamentet traeder sammen i bade Bruxelles og Strasbourg Medlemmerne vaelges for fem ar ad gangen af befolkningerne i de 28 EU lande Parlamentet har 705 medlemmer heraf 14 danske Portal Den Europaeiske Union Europa ParlamentetTypeTypeTokammersystemHuseEuropa Parlamentet Radet for Den Europaeiske UnionHistorieGrundlagt10 september 1952 1952 09 10 LedelseFormandDavid Sassoli S amp D siden 3 juli 2019StrukturPladser 705Politiske grupper8 EPP 187 S amp D 146 RE 98 ID 76 G EFA 68 ECR 62 GUE NGL 39 NI 29 ValgSidste valg2019MottoIn varietate concordiaModestedStrasbourg Frankrig FrankrigModestedBruxelles Belgien BelgienHjemmesidewww europarl europa euvdr Sammen med Radet for Den Europaeiske Union Radet danner EU parlamentet den lovgivende magt i EU Europa Parlamentet og Radet udgor det hojeste lovgivende organ i EU Der har vaeret afholdt direkte valg hvert femte ar siden 1979 Selv om Europa Parlamentet har den lovgivende magt har det ikke lovgivningsinitiativet som de fleste statslige parlamenter i EU har Indholdsfortegnelse 1 Sammensaetning 2 Medlemmer 2 1 Danske medlemmer 2 2 Tidligere danske medlemmer af Europa Parlamentet 3 Partigrupper 4 Lovgivning og befojelser 4 1 Budget og regnskab 4 2 Landbrug 4 3 Miljo 4 4 Formandskab 4 5 Kvaestorerne 4 6 Udvalg 4 7 Parlamentariske delegationer 5 Historie 5 1 Begivenheder 5 2 Modesteder 6 PR og informationsarbejde 6 1 Priser 6 2 Valgkampagne 7 Referencer 8 Eksterne henvisningerSammensaetning RedigerHvert land vaelger et antal parlamentsmedlemmer saledes at intet land fra valget i 2014 har faerre end 6 medlemmer eller flere end 96 medlemmer Hvert land vaelger selv sine valgregler idet der dog er nogle overordnede principper som skal overholdes der skal saledes benyttes en form for forholdstalsvalg Europa Parlamentsvalg 2019Gruppe Beskrivelse Formand MEPere EPP Kristendemokrater Konservative Manfred Weber 187 S amp D Socialdemokrater og socialister Iratxe Garcia Perez 147 ECR Konservative Euroskeptikere Ryszard Legutko Raffaele Fitto 61 Renew Europe Liberale og demokrater Dacian Cioloș 98 GUE NGL Forenede Europaeiske Venstrefloj Nordisk Gronne Venstre Martin Schirdewan Manon Aubry 39 G EFA Gronne og regionalister Ska Keller Philippe Lamberts 67 ID Euroskeptikere Hojreorienterede Marco Zanni 76 NI Uafhaengige ingen 29 Total 705Mandater i Europaparlamentet efter nationalitet total 705 Tyskland 96 13 62 Frankrig 79 11 21 Italien 76 10 78 Spanien 59 8 37 Polen 52 7 38 Rumaenien 33 4 68 Holland 29 4 11 Belgien 21 2 98 Tjekkiet 21 2 98 Graekenland 21 2 98 Ungarn 21 2 98 Portugal 21 2 98 Sverige 21 2 98 Ostrig 19 2 70 Bulgarien 17 2 41 Danmark 14 1 99 Finland 14 1 99 Slovakiet 14 1 99 Irland 13 1 84 Kroatien 12 1 70 Litauen 11 1 56 Letland 8 1 13 Slovenien 8 1 13 Estland 7 0 99 Cypern 6 0 85 Luxembourg 6 0 85 Malta 6 0 85 Medlemmer RedigerDanske medlemmer Rediger Uddybende artikler Europa Parlamentsvalg 2004 Europa Parlamentsvalg 2009 Europa Parlamentsvalget 2014 i Danmark og Europa Parlamentsvalget 2019 i Danmark Margrete Auken 2014 Medlem siden 2004 for Danmark Danmark havde indtil 1999 16 medlemmer af Europa Parlamentet Derefter blev antallet reduceret pa grund af EU s udvidelse Fra 1999 2009 havde Danmark 14 medlemmer Efter valget den 7 juni 2009 havde Danmark 13 medlemmer af Parlamentet hvilket blev foroget til 14 danske mandater efter Brexit med effekt fra 1 januar 2020 Ved Europa Parlamentsvalget den 26 maj 2019 blev folgende danske medlemmer valgt 1 Parti Indgar i Medlemmer Socialdemokratiet S amp D Christel Schaldemose Niels Fuglsang Marianne Vind afloser Jeppe Kofod Radikale Venstre RE det tidligere ALDE Morten Helveg Petersen Karen Melchior Det Konservative Folkeparti EPP Pernille Weiss Socialistisk Folkeparti G EFA Margrete Auken Kira Marie Peter Hansen Dansk Folkeparti ID Peter Kofod Venstre RE det tidligere ALDE Morten Lokkegaard Soren Gade Asger Christensen Linea Sogaard Lidell tiltradte det 14 danske mandat efter Brexit Enhedslisten GUE NGL Nikolaj VillumsenTidligere danske medlemmer af Europa Parlamentet Rediger Blandt tidligere medlemmer af parlamentet har vaeret flere af Danmarks Statsministre Helle Thorning Schmidt var medlem en enkelt periode fra 1999 til 2004 2 Poul Schluter blev valgt ind i 1994 mens Poul Nyrup Rasmussen blev valgt ind med rekordmange stemmer i 2004 Andre fremtraedende danske politikere som tidligere har vaeret medlemmer af Europa Parlamentet er for eksempel Bertel Haarder og Lone Dybkjaer 3 1979 1984 1984 1989 1989 1994 1994 1999 1999 2004 2004 2009 2009 2014 2014 2019Partigrupper RedigerI Parlamentet sidder medlemmerne ikke efter nationalitet men i politiske grupper Partigrupperne har tidligere bestaet af mindst 20 medlemmer fra mindst seks medlemslande Efter valget i 2009 aendredes kravet imidlertid til mindst 25 parlamentarikere der repraesenterer mindst syv medlemslande Efterfolgende er dette aendret til 23 4 Medlemmer af Europaparlamentet der ikke er medlem af en gruppe kaldes losgaengere AEndringen blev gennemfort af de to store partigrupper EPP konservative og PES socialdemokrater Den vil gore det vanskeligt for de EU kritiske grupper IND DEM og UEN at fortsaette efter valget AEndringen blev stemt igennem Parlamentet pa trods af et flertal imod aendringen i udvalget Forslaget fra den britiske socialist Richard Corbett gik oprindeligt ud pa at haeve kravet til 30 medlemmer men et aendringsforslag fra Hanne Dahl saenkede kravet til 25 medlemmer 5 I 2020 var der syv partigrupper som bestar af partier fra flere lande EPP er den konservative og kristendemokratiske gruppe i EU Parlamentet bestaende af Europaeisk Folkeparti European People s Party EPP I Danmark er Det Konservative Folkeparti medlem af det Europaeiske Folkeparti og dermed ogsa medlem i EPP gruppen i EU Parlamentet 187 medlemmer S amp D er den socialdemokratiske og socialistiske gruppe i EU Parlamentet PSE star for De Europaeiske Socialdemokrater Party of European Socialists I Danmark er Socialdemokraterne medlem af PSE og PSE gruppen i EU Parlamentet 147 medlemmer RE Renew Europe Group er den liberale gruppe i EU Parlamentet bestaende af de to europaeiske partier Europaeisk Liberal Demokratisk og Reformparti European Liberal Democrat and Reform Party ELDR og Europaeisk Demokratisk Parti European Democratic Party EDP RE er den tidligere ALDE gruppe Gruppen skiftede navnet efter at have indgaet et samarbejde med det franske parti La Republique En Marche I Danmark er partierne Radikale Venstre og Venstre medlemmer af ELDR og dermed ogsa medlemmer i RE gruppen i parlamentet 98 medlemmer Gronne EFA er den gronne gruppe i EU Parlamentet bestaende af de to europaeiske partier De Europaeiske Gronne European Greens og Europaeisk Fri Alliance Europeans European Free Alliance EFA De Europaeiske Gronne er en sammenslutning af gronne partier mens EFA er en sammenslutning af europaeiske mindretalspartier Fra Danmark sidder Socialistisk Folkeparti i Den Gronne Gruppe 67 medlemmer ECR European Conservatives and Reformists ECR Bestar primaert af medlemmer fra det britiske konservative parti dog med nogle fra den nu ikke eksisterende UEN gruppe ECR er konservative og kritiske overfor EU og vil begraense indflydelsen pa staternes suveraenitet Dansk Folkeparti har tidligere vaeret repraesenteret i gruppen 61 medlemmer GUE NGL Forenede Europaeiske Venstrefloj Nordisk Gronne Venstre er venstregruppen i EU Parlamentet bestaende af de to europaeiske partier Europaeisk Venstre European Left og Nordisk Gronne Venstre Alliance Nordic Green Left Alliance I Danmark er Enhedslisten er medlem af GUE NGL gruppen 39 medlemmer ID Gruppen Identitet og Demokrati er den hojreorienterede EU kritiske gruppe i EU Parlamentet I Danmark er Dansk Folkeparti medlem af gruppen 76 medlemmer Uden for grupperne 29 medlemmer Lovgivning og befojelser RedigerEuropa Parlamentet vedtager og aendrer lovgivning der foreslas af Europa Kommissionen Parlamentet har lige befojelser med Radet for Den Europaeiske Union ogsa kaldt Radet eller Ministerradet under behandlingen af de lovforslag som Europa Kommissionen foreslar Ud over lovgivning giver Parlamentet sin holdning til kende gennem initiativbetaenkninger og beslutninger Parlamentets befojelser er afhaengig af hvilket politikomrade der er tale om Saledes har Parlamentet mere indflydelse pa EU budgettet end pa landbrugspolitikken selv om de to haenger uloseligt sammen Budget og regnskab Rediger Parlamentet skal godkende det kommende ars budget ligesom det ogsa skal give decharge ansvarsfrihed til tidligere ars budgetter I 1999 tvang Parlamentet Kommissionen ledet af Jacques Santer til at ga af fordi nogle kommissionsmedlemmer blev beskyldt for at fuske med pengene Nogle af kommissaererne fortsatte dog indtil Romano Prodi udpegede en ny kommission aret efter Den 22 april 2009 udsatte Parlamentet godkendelsen af Radets regnskab for 2007 og forlangte naermere oplysninger om en raekke morklagte tal 6 Landbrug Rediger Efter Lissabontraktaten er tradt i kraft har Parlamentet lige befojelser med Radet inden for landbrugspolitikken Miljo Rediger Under den faelles beslutningsprocedure aendres til den almindelige beslutningsprocedure ved Lissabontraktatens eventuelle ikrafttraedelse deler Europa Parlamentet lige befojelser med Radet inden for miljopolitik I forbindelse med forhandlingerne af klimapakken i december 2008 forte Parlamentet saledes forhandlinger med Radet indtil fa dage for afstemningen i Strasbourg Formandskab Rediger Formanden for Europa Parlamentet vaelges for en periode pa 2 ar Efter valget i 2009 overtog polakken Jerzy Buzek denne post efter Hans Gert Pottering Generalsekretaeren er den overste embedsmand i Parlamentet I 2008 2009 var det danskeren Harald Romer og siden tyskeren Klaus Welle Praesidiet er i henhold til forretningsordenen Europa Parlamentets ledelsesorgan Det opstiller det forelobige forslag til Europa Parlamentets budgetoverslag og traeffer afgorelse om administrative personalemaessige og organisatoriske sporgsmal 7 Formandskonferencen tilrettelaegger arbejdet i Europa Parlamentet og de politiske organer og hores om alle sporgsmal der vedrorer planlaegningen af lovgivningsarbejdet og forbindelserne til de andre EU organer og institutioner Kvaestorerne Rediger Kvaestorerne varetager administrative og finansielle opgaver som direkte vedrorer medlemmerne og deres arbejdsbetingelser 8 Udvalg Rediger Parlamentets udvalg forbereder arbejdet til plenarforsamlingerne De udarbejder betaenkninger om forslag til lovgivning som Parlamentet medvirker til at udforme eller som det skal hores om og desuden om initiativbetaenkninger 9 Udvalgsformandskonferencen varetager forbindelser og samarbejde mellem de forskellige parlamentariske udvalg Parlamentariske delegationer Rediger Parlamentsmedlemmerne indgar i en raekke delegationer der kommunikerer med og besoger parlamenter i resten af verden Delegationsformandskonferencen behandler sporgsmal vedrorende arbejdet i de interparlamentariske delegationer og delegationerne til de blandede parlamentariske udvalg Historie Rediger Europa Parlamentet 1985 Forloberen for Parlamentet EKSF forsamlingen modtes forste gang i Strasbourg i 1952 I 1962 skiftede den navn til Europa Parlamentet Parlamentet var oprindelig en forsamling der blev valgt af medlemslandenes parlamenter I 1979 fandt de forste direkte valg sted hvilket er sket hvert femte ar siden da Begivenheder Rediger Dato Begivenhed10 september 1952 EKSF forsamlingen med 78 medlemmer holder sit forste mode1 januar 1958 Rom traktaten traeder i kraft og forsamlingen oges til 142 medlemmer30 marts 1962 Forsamlingen skifter navn til Europa Parlamentet22 april 1970 Traktataendringer giver Parlamentet visse budgetmaessige befojelser16 januar 1973 Efter UK Irland og Danmarks tiltraeden udvides Parlamentet til 198 medlemmer22 juli 1975 Traktataendringer giver Parlamentet flere budgetbefojelser20 september 1976 Radet vedtager at Parlamentets valg skal vaere direkte7 10 juni 1979 Ved forste direkte valg til Europa Parlamentet vaelges 410 medlemmer13 december 1979 Parlamentet forkaster budgettet for forste gang1 juni 1981 Efter Graekenlands tiltraeden udvides Parlamentet til 434 medlemmer14 februar 1984 Parlamentet vedtager Spinnellis udkast til en traktat for den Europaeiske Union1 januar 1986 Efter Spanien og Portugals tiltraeden udvides Parlamentet til 518 medlemmer1 juli 1987 Den Europaeiske Faelles Akt EF pakken traeder ikraft og giver Parlamentet mere magt1 november 1993 Maastricht traktaten traeder i kraft og giver Parlamentet mere magtJuli 1994 Efter Tysklands genforening udvides Parlamentet til 567 medlemmer1 januar 1995 Efter Ostrig Finland og Sveriges tiltraeden udvides Parlamentet til 626 medlemmer15 marts 1999 Parlamentet truer med mistillidsvotum og Kommissionen traeder tilbage1 maj 1999 Amsterdam traktaten traeder i kraft og udvider Parlamentets befojelser Radet og Parlamentet fungerer nu som to kamre pa lige fod pa de fleste omrader 1 februar 2003 Nice traktaten traeder i kraft og Parlamentet tildeles visse mindre befojelser 1 Maj 2004 Parlamentet vokser til 732 medlemmer pga EU udvidelsen og de gamle landes medlemstal beskaeres som bestemt i Nice traktaten 1 Januar 2007 Efter Rumaenien og Bulgariens tiltraeden udvides Parlamentet til 785 medlemmer Valget i 2009 Parlamentet bestar af 754 medlemmer1 Juli 2013 Kroatien optages og der vil vaere 766 medlemmerEfter valget i 2014 Europa Parlamentet vil besta af 751 medlemmer 750 1 praesident 10 Efter Brexit 2020 Europa Parlamentet bestar af 705 medlemmer 704 1 praesident Modesteder Rediger Parlamentets modesal i Bruxelles Europa Parlamentet har to modesteder Hovedsaedet er i Strasbourg men der er en afdeling i Bruxelles med omtrent de samme faciliteter herunder en plenarsal Det meste af administrationen bl a oversaettelsesafdelingen ligger i Luxembourg Politikerne modes kun i Strasbourg og Bruxelles Det daglige arbejde med gruppemoder og udvalgsmoder foregar i Bruxelles Tolv gange om aret er der plenarsamling i Strasbourg hvor der skal stemmes om de foreslaede lovtekster Derfor ma folkevalgte assistenter journalister medarbejdere m fl rejse fire dage til Strasbourg hver maned De to modesteder har historiske arsager Da EKSF forsamlingen modtes forste gang skete det i Europaradets modesal i Strasbourg Sekretariatet la i Luxembourg hvor Radet og Kommissionen dengang havde hjemme I 1958 flyttede Radet og Kommissionen til Bruxelles hvor Parlamentets udvalg ogsa begyndte at holde moder Plenarmoderne blev fortsat afholdt i Strasbourg Fra 1967 til 1979 holdt Parlamentet pa eget initiativ flere plenarmoder i Luxembourg Efter de direkte valg fra 1979 var kun modesalen i Strasbourg stor nok I Luxembourg byggede man en modesal men da den stod faerdig opstod der modstand fordi man havde vaennet sig til de bedre forhold i Strasbourg hvor man fortsat delte den store modesal med Europaradet I tiden herefter onskede Parlamentet at gennemfore en aendring til et modested men Luxembourg og Frankrig skiftedes til at laegge sag an mod Parlamentet Frankrig kunne ikke forhindre Parlamentet i at holde ekstra plenarsamlinger i Bruxelles men det er bestemt ved dom at der skal finde 12 plenarsamlinger sted i Strasbourg hvert ar Europa Parlamentet har saledes ikke selv befojelse til at traeffe afgorelse om at stoppe modeaktiviteten i Strasbourg Det er stats og regeringscheferne i Det Europaeiske Rad der skal traeffe den beslutning 11 Der er en del kritik af ordningen der ofte kaldes rejsecirkus eller flyttecirkus Der argumenteres for at et hjemsted ville spare omkostninger omkring 1 4 mia kr om aret 12 energi og CO2 udledning ved flytningerne omkring 19 000 ton 12 Den svenske Europa Parlamentariker Cecilia Malmstrom indledte i maj 2006 en kampagne for at gore Bruxelles til det eneste modested og i midten af september 2006 havde flere end en million EU borgere skrevet under pa kravet 13 PR og informationsarbejde RedigerEuropa Parlamentet har et informationskontor i Kobenhavn Det ligger i Gothersgade i Europa Huset Priser Rediger Parlamentet uddeler Sakharov prisen den Europaeiske Borgerpris og Karl den Store Ungdomsprisen Charlemagne Youth Prize Europa Parlamentets Journalistpris er blevet uddelt siden 2008 Den forste pris gik til TV2 programmet Kampen om kemikalierne som handlede om lobbyisters pavirkning af EU politikernes arbejde med kemikalielovgivningen REACH I 2009 gik prisen til Berlingske Tidende for en artikelserie der kritiserede Udlaendingeservices vejledning af borgerne efter Metock dommen Valgkampagne Rediger Parlamentet brugte 18 millioner euro pa en kampagne forud for Europa Parlamentsvalget 2009 Den udfortes af det tyske reklamebureau Scholz amp Friends og omfattede blandt andet videokabiner Choice Boxes opstillet rundt omrking i europaeiske byer hvor borgerne kunne sende en besked til politikerne i Bruxelles indslag pa MySpace Facebook Flickr og EUtube Kampagnen var indrettet med budskaber der var tilpasset politiske emner i de enkelte lande saledes for eksempel graense og indvandringsemnet i Sydeuropa men computere og sutteflasker pa plakater i de skandinaviske lande Ifolge PR bureaets direktor Lutz Meyer har Europa Parlamentet et staerkt varemaerke der genkendes af 85 af befolkningen mod f eks Armani der kun genkendes af 67 14 Referencer Rediger Danmarks Statistik 25 juli 2019 Europa Parlamentsvalget 26 maj 2019 Valgte kandidater og stedfortraedere Danmarks Statistik Arkiveret fra originalen 8 juni 2019 Hentet 25 juli 2019 Helle Thorning Schmidt S Folketinget Arkiveret fra originalen 25 september 2011 Hentet 9 februar 2014 krja 8 juni 2009 Messerschmidt overhaler Schluter TV 2 Arkiveret fra originalen 22 februar 2014 Hentet 9 februar 2014 Politiske grupper Small political groups face EU Parliament ban Arkiveret 23 november 2009 hos Wayback Machine Euractiv com 28 maj 2008 EU s regnskabsbisser truer med atombomben Arkiveret 26 april 2009 hos Wayback Machine Politiken 23 april 2009 Praesidiet Europa Parlamentets hjemmeside Arkiveret fra originalen 15 september 2011 Hentet 30 maj 2009 Kvaestorerne Europa Parlamentets hjemmeside Arkiveret fra originalen 23 oktober 2006 Hentet 26 maj 2009 Udvalg Europa Parlamentets hjemmeside Arkiveret fra originalen 21 september 2011 Hentet 26 maj 2009 How many MEPs will each country get after European Parliament elections in 2014 Arkiveret fra originalen 14 august 2013 Hentet 18 juni 2013 Historien om Europa Parlamentets rejsecirkus Arkiveret 29 september 2009 hos Wayback Machine fra EUROPA PARLAMENTET Kontoret i Danmark hjemmside a b Strasbourg Bruxelles tur retur i skudlinjen Arkiveret 30 juli 2013 hos Wayback Machine Kristeligt dagblad 14 februar 2011 oneseat eu Arkiveret 9 juni 2007 hos Wayback Machine kampagne for faelles modested http www euractiv com en eu elections parliament unveils choice campaign eu elections article 180390 Arkiveret 19 marts 2009 hos Wayback Machine Parliament unveils choice campaign for EU elections Euractiv com 18 marts 2009Eksterne henvisninger Rediger Wikimedia Commons har medier relateret til Europa ParlamentetEuropa Parlamentet Arkiveret 13 juni 2004 hos Wayback Machine Informationskontoret i Danmark Europa Parlamentet Arkiveret 26 september 2012 hos Wayback Machine Parlamentets syv politiske grupper Arkiveret 20 marts 2020 hos Wayback Machine Europa Parlamentet Arkiveret 20 marts 2020 hos Wayback Machine Denne artikel kan blive bedre hvis der indsaettes geografiske koordinater Denne artikel omhandler et emne som har en geografisk lokation Du kan hjaelpe ved at indsaette koordinater i wikidata Hentet fra https da wikipedia org w index php title Europa Parlamentet amp oldid 10847327, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.