fbpx
Wikipedia

Europa

For alternative betydninger, se Europa (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Europa)

Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Det udgør den vestlige tredjedel af kontinentet Eurasien. Siden 1700-tallet er grænsen mellem Europa og Asien almindeligvis blevet anset for at gå langs Ural; først bjergkæden og derefter floden; Det Kaspiske Hav, Manytj-lavningen nord for Kaukasus, eventuelt Kaukasus-bjergkæden, Sortehavet, Bosporusstrædet, Marmarahavet og Dardanellerne.

Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Satellitfoto af Europa
Europa.

Europas samlede fladeareal er 10.506.000 km², det vil sige 6,7 % af landmasserne på Jorden. Det samlede folketal var på 740 millioner i 2015,[kilde mangler] hvilket var 11 % af alle mennesker i verden. Afhængigt af hvordan man opgør det har Europa et varierende antal selvstændige lande, imidlertid har Europarådet 47 medlemslande, hvoraf Rusland er det største målt på såvel areal som befolkning, mens Vatikanstaten i Rom er den mindste.

Indholdsfortegnelse

Europa og oksen, af Gustave Moreau, c. 1869

Dette afsnit handler om, hvad ordet Europa har betydet, og hvilket geografisk område det refererer til, og hvorledes dette har ændret sig de sidste 2500 år.

Det græske begreb Europa er sandsynligvis afledt fra græsk eurys (= "bred") og ops (= "ansigt"), hvor ‘bred’ er blevet et beskrivende ord for jorden i sig selv i den (rekonstruerede) urindoeuropæiske religion. Enkelte sprogforskere har derimod antydet, at Europa er baseret på et semitisk ord, nemlig det akkadiske erēbu i betydningen "solnedgang". Set fra Mellemøsten går solen ned over Europa, landene i vest. På samme måde antages det, at ordet Asien kan tænkes at komme fra et semitisk ord som det akkadiske asu, "solopgang".

For den græske geograf Hekataios bestod den kendte verden af to verdensdele: Europa og Asien. Grænsen gik ved det Ægæiske Hav, Azovske Hav og Marmarahavet og floden Don. For historieskriveren Herodot var Asien identificeret med det store Perserrige, mens Europa var den græske civilisation.

En brug af ordet som den almindeligste betegnelse for det, som vi i dag opfatter som Europa, hører til moderne tid. I antikken omtalte man det romerske rige som "Rom" eller "Imperium Romanum". Der fandtes da ikke noget geografisk udtryk som inkluderede riget nord for Middelhavet og som desuden inkluderede områderne beboet af germanske og slaviske stammer i Nord- og Østeuropa.

Ordet spredte sig fra græsk til Europas romanske sprog gennem en berømt myte. som blev genfortalt i senantikken. I græsk mytologi var Europa en fønikisk prinsesse, som blev forført af Zeus i form af en hvid okse og ført til øen Kreta, hvor hun fødte Minos, Rhadamantys, og Sarpedon. For Homer var Europé (græsk Ευρωπη) den mytologiske dronning af Kreta, ikke stedet, som hun blev ført til. I lighed med andre græske myter er denne myte næppe ophavet til ordet Europa i sig selv, men skabt i eftertid for at give ordet en spændende forhistorie. Senere blev Europa ensbetydende med fastlandet Grækenland, og omkring 500 f.Kr. omfattede betydningen efterhånden også landene nord for Grækenland.

Myten om prinsesse Europa er blevet overbragt af tre af senantikkens historiefortællere: St. Augustin, Isidor af Sevilla og Orosius. Det er usikkert. hvor de regnede grænsen mellem verdensdelene (orbis terrarum). For Orosius gik grænsen mellem Asien og Europa gennem floden Don og det Azovske Hav. Orosius blev kilde for 900-tallets frankiske lærde Richter af St. Rémy, der fremstillede verden som tre orbis plaga hvor Mare Nostrum (Middelhavet) var skellet mellem verdensdelene. Richter regnede flere af folkeslagene, som slog sig ned i Europa i Folkevandringstiden for at komme fra Asien. Lombardernes historieskriver Paulus Diaconus (død 797?) regnede lombarderne for at have flyttet fra øen Scandinavia på grund af overbefolkning. Det lader til, at Skandinavien dengang ikke blev regnet for en del af Europa. Dette skyldes vel, at graden af civiliserethed var blevet introduceret som et kriterium for at være en del af "Europa".

I senantikken og middelalderen var det mere normalt at skelne mellem "Kristenheden" og hedenske områder, end at bruge betegnelsen Europa. Men indenfor "Kristenheden" begyndte begrebet Europa gradvis at få den betydningen, som det har i dag. Ved at referere til "Europa" i hyldestdigt til frankiske konger viste de både, at de var lærde og belæste i den antikke arv, samtidigt med at referencer til Kongen som "Europas konge" indgød aspirationer om fremtidige erobringer. Omend magten ikke strakte sig langt udover Frankerriget, kunne skjaldene i det mindste smigre kongen med at være berømt i "hele Europa". Ved Karl den Stores hof blev referencer til Europa-begrebet hyppigere. For eksempel priste Catwulf Kong Karl i 775 for at være blevet udpeget til at blive Europas konge (Regni Europae). Karl den Stores hof brugte imidlertid helst begrebet Imperium Christianum, ikke det geografiske begreb Europa som betegnelse for frankernes rige. Karolingerne opfattede hovedstaden Aachen som det andet Rom, og deres rige som Romerrigets genkomst i Europa. Der er blevet overleveret flere kilder hvor Karl omtales som rex, pater Europe (konge, Europas far).

En anden terminologi, som blev brugt i middelalderen for at skelne mellem det, som vi i dag regner for (Vest)Europa, og verden for øvrigt, er parret Occidenten / Orienten. Occidenten, af latin Oc + cadere ~ (dit solen) falder ned = Vesten. Occidenten var dermed den vestlige kristenhed, som udgjorde størstedelen af Europa.

Lærde kristne i 600-tallet som Isidor af Sevilla førte ud fra sit bibelske historiesyn verdens befolkning tilbage til Noas edterkommere: Jafet, Sem, og Ham. Europæerne stammede fra Jafet, derfor havde folkeslag som frankerne, alemannerne, latinerne og briterne alle samme ophav.

Skellet mellem Øst- og Vesteuropa

Det begrebsmæssige skel mellem Vesteuropa og Østeuropa blev introduceret af oplysningsfilosoffen Voltaire i en biografi over den svenske kong Karl 12. fra 1731. Dette skel blev cementeret under den kolde krig, da de østeuropæiske lande blev sovjetiske vasalstater. Efter Berlinmurens fald, ville enkelte genoplive udtrykket Østmiddel-Europa for at skabe kontinuitet til historien før verdenskrigene. Imidlertid ser det ud til, at ordet Centraleuropa er blevet det hyppigst brugte begreb for at beskrive de eks-kommunistiske stater, som ikke var en del af Sovjetunionen.

Inddellingen af Europa

Man kan inddele Europa i 6 geografiske områder. Der er Sydøsteuropa, Sydeuropa, Centraleuropa, Vesteuropa, Østeuropa og Nordeuropa.

Inddelingen af Europa på baggrund af kulturelle og statslige grænser.

Europa på andre sprog

Et stort antal af verdens sprog benytter ord som er afledt af "Europa" for at referere til kontinentet, for eksempel benytter kinesisk det fonetisk lignende ord Ōuzhōu (欧洲).

Uddybende artikel: Europas historie

Forhistorisk Europa

Palæolitisk

Homo erectus og Neandertalerne slog sig ned i Europa længe før det moderne menneske, Homo sapiens sapiens viste sig. De ældste menneskeben (homo georgicus) er fundet i Dmanisi, Georgien, dateret 2.000.000 år tilbage. De tidligste spor af det moderne menneske kan stamme 35.000 år tilbage i tiden. Spor efter permanente bosætninger kan dateres til det 7. millenium f. Kr., i Bulgarien, Rumænien og Grækenland.

Neolitisk

Neolitisk Europa

Den neolitiske tidsperiode nåde Centraleuropa i det 6. millenium f. Kr. og Nordeuropa i det 5. og 4. millenium. Der er ingen præhistorisk kultur som dækker hele Europa.

Bronzealderen

Uddybende artikel: Bronzealderen

Bronzealderen er en betegnelse på en periode i menneskets historie som fandt sted mellem stenalderen (nogen steder kobberalderen) og jernalderen. Perioden har fået sit navn fordi bronze var det mest avancerede materiale man havde for tilvirkning af redskaber, våben og smykker på den tid. Bronze er en legering som består af ca. 90 % kobber og 10 % tin. Den var meget kostbar, og man brugte derfor fortsat en mængde stenredskaber helt frem til romersk jernalder.
(Opdelingen af oldtiden i tre perioder; sten-, bronze- og jernalder, blev oprindelig formuleret af den danske arkæolog Christian Jürgensen Thomsen.)

Bronzealderen indtræffer til forskellige tider, afhængig af hvilke steder man snakker om. De ældste kendte bronzegenstande er fra Mellemøsten (Egypten og Mesopotamien) ca. 3500 f.Kr. Herfra breder det sig til Grækenland 3200 f.Kr., Østeuropa 2500 f.Kr., Vesteuropa 2200 f.Kr., Kina 2000 f.Kr., og Skandinavien 1800 f.Kr.

Lingvistisk Europa
Europas Topografi
Europa, ca år 1000

Jernalderen

Uddybende artikel: Jernalderen

Jernalderen er i arkæologien regnet som den tidsperiode hvor brugen af jern er fremtrædende i produktionen af våben og redskaber. I Danmark begyndte jernalderen fra omkring år 500 f.Kr., men de tidligste spor af jernudvinding er meget ældre, måske så tidligt som år 3000 f.Kr. Det tog bortimod 1000 år fra menneskeheden opdaget jernudvinding til kundskaben nåde Norden. Jernalderen begyndte på forskellige tider på forskellige steder i Europa.

I Europa og Asien efterfølger jernalderen bronzealderen, mens den i resten af verden efterfølger stenalderen direkte. Det er vanskeligt at tidfeste jernalderen nøjagtigt for en enkelt region, men det refererer til den tidsperiode hvor brugen af jern er det mest avancerede metalarbejde til en civilisation.

Oldtidens Grækenland og Romerriget

Uddybende artikler: Oldtidens Grækenland og Romerriget
Europa, ca. 220 fvt.

Oldtidens Grækenland var enerådende og nyskabende indenfor forskellige styreformer (det athenske demokrati), filosofi, videnskab, politik, sport, teater og musik. De græske bystater grundlagde flere kolonier ved Sortehavet, Middelhavet, Lilleasien, Sicilien og i Syditalien. Den græske verden kom til et halt ved den Peloponnesiske Krig, og den senere Makedoniens ekspansion i det 4. århundrede f.Kr.

Meget af den græske kundskab blev assimileret af romerne og spredt udover det europæiske kontinent. Romerriget havde sit center ved Middelhavet, og kontrollerede alle de nærliggende lande omkring havet. Den nordlige grænse var i form af naturlige hindringer, som floderne Rhinen og Donau. Under kejser Trajan, i det andet århundrede, nåede riget sit territorielle højdepunkt, hvor Storbritannien, Dakien (dagens Rumænien) og dele af Mesopotamien var inkluderet. Kejserrigets første periode, Pax Romana, bragte fred med sig, civilisation og effektive centraliserede regeringer til de underlagte områder, men i det 3. århundrede begyndte riget at skrante gennem en serie af borgerkrige og økonomiske, samt sociale kriser.

Vikingetiden

Uddybende artikel: Vikingetiden

Vikingetiden er en periode i nordeuropæisk historie som strækker sig fra sidste del af 700-tallet til midten af 1000-tallet. Vikingetiden anses som slut ved Kristendommens indførelse i Norden.

Middelalderen

Uddybende artikel: Middelalderen

Middelalderen regnes i Europa som tiden mellem 500 og 1500 e.Kr. eller mellem faldet af det Vestromerske Rige og Renæssancen i begyndelsen af 1400-tallet. Alle lande i Europa har dateret det Vestromerske Riges fald, som starten på middelalderen, men dateringen for slutningen af middelalderen varierer.

I Spanien betegnes middelalderen som slut i 1492 af to grunde. 1) Christoffer Columbus ankom til Amerika. 2) Generobringen af den Iberiske halvø også kaldet Reconquista. I Italien betegnes middelalderen som slut, ved starten på den kulturelle revolution kendt som Renæssancen. I Grækenland og blandt mange historikere betegnes middelalderen som slut i 1453 ved det Byzantiske Riges fald (Østromerske Rige). I Frankrig betegnes middelalderen som slut ved Hundredårskrigens udløb. I England betegnes middelalderen som slut, da Kong Henrik VII af England får konsolideret sin magt i 1485 efter en lang årrække med borgerkrig, der kendes som Rosekrigene. I Rusland ses middelalderen som slut i 1453 ved faldet af Konstantinopel, hvor Moskva bliver det kristen-ortodokse hovedsæde og Ivan den Store får samlet det russiske folkefærd under ham som zar.

For landene Tyskland, Østrig, Schweiz, Danmark, Tjekkiet, Sverige og Nederlandene slutter middelalderen ved Reformationen i 1500-tallet, hvor man gik fra katolicisme til protestantisme.

Den sorte død

Uddybende artikel: Den sorte død
Kort som viser den sorte døds udbredelse, årene 1347 - 1351

Den sorte død, også kendt som pesten, er den mest drabelige sygdom mennesket har oplevet. Under den sorte død slog sygdommen mere end 1/3 af Europas befolkning ihjel.

Først gang infektionssygdommen ramte Europa som pandemi var i 541-542, hvor den hed den Justianske pest og slog omkring 1/3 af den Europæiske befolkning ihjel. Der fortsatte med at være dødelige pandemiske udbrud indtil omkring år 750. Det menes at de gentagne udbrud var væsentlig mildere end det første.

Næste gang Europa skulle blive udsat for et lignende pandemisk udbrud var i 1347-1353 et udbrud der kendes som den sorte død. Pesten menes at være startet i Kina, hvorefter den har spredt sig til Kaukasus og derfra til storbyen Konstantinopel. Byen var på dette tidspunkt et meget stort handelscentrum og sygdommen blev hurtigt spredt til resten af Europa.

Det skønnes at infektionssygdommen i løbet af ganske få år tog livet af op til 50% af Europa. Forklaringen på denne høje dødelighed skyldes at Europa på dette tidspunkt havde en stor befolkning, som hverken havde god hygiejne eller god ernæring. Derudover herskede der også i Europa en fatalistisk tankegang, som vidste sig at være meget uhensigtsmæssigt.

Der var flere pandemiske udbrud af pest i Europa dog var ingen af de senere udbrud ligeså dødelige som den sorte død.

Reformationen

Uddybende artikel: Reformationen

Reformationen var en religiøs omvæltning fra katolicisme til protestantisme i dele af Europa i 1500-tallet, udløst af Martin Luther. Reformationen spredte sig senere fra Nordtyskland til Skandinavien, Schweiz og Frankrig. I England opstod der parallelt en reformation baseret på politiske hensyn, som senere tog meget af den samme retning som reformationen på kontinentet.

Napoleonskrigene

Uddybende artikel: Napoleonskrigene

Napoleonskrigene udspandt sig fra 1800 til 1815 i kølvandet af den franske revolution. Tidsperioden blev frem for alt præget af kampen mellem Napoléon Bonapartes Frankrig på den ene side og Storbritannien, de tyske stater og Rusland på den anden. Frankrig led det endelige nederlag ved slaget ved Waterloo i 1815.

Restaurationstiden

Uddybende artikel: Wienerkongressen

Wienerkongressen blev afholdt fra 1814 til 1815 og havde som formål at få skabt politisk stabilitet ved at genskabe magtforholdene i Europa, som var der før de 25 år lange revolutions- og Napoleonskrige. Kongressen fastslog politiske grænser som kom til at vare til 1914, og slog fast at princippet om fyrstesuveræniteten skulle være dikteret af magtforholdene, ikke folkesuveræniteten.

1. og 2. verdenskrig

Uddybende artikler: 1. verdenskrig og 2. verdenskrig
Politisk kort over Europa, årene 1941-42

1. verdenskrig er en af de blodigste krige nogensinde udkæmpet i Europa. Den varede fra den 1. august 1914 til 11. november 1918, og medførte væsentlige ændringer af Europa-kortet. Nye stater opstod efter nationalstatprincippet; Østrig-Ungarn forsvandt og blev erstattet af en mængde mindre centraleuropæiske stater (mens Tyskland blev omformet fra monarki til republik).

2. verdenskrig var den mest omfattende militære konflikt i verdenshistorien, og involverede en stor del af verdens lande og blev udkæmpet samtidig i flere verdensdele. Selv om der havde været krig Asien siden 1931; er mest udbredte opfatning blandt faghistorikere og folk flest at 2. verdenskrig udbrød i Europa i 1939, da Tyskland invaderede Polen 1. september med påfølgende krigserklæringer fra Storbritannien og Frankrig.

2. verdenskrig rasede frem til 1945, og endte med aksemagternes totale nederlag. I løbet af krigen, havde hele 70-85 millioner mennesker mistet livet, noget som gør 2. verdenskrig til historiens blodigste konflikt. Der døde omkring 50 millioner mennesker i Europa, hvoraf langt de fleste liv gik tabt på østfronten. Der var en 2:1 ratio mellem civile og militære liv der gik tabt. Dette skyldes den øgede effektivitet og dødelighed af anvendte våben, hungersnød og etnisk udrensning. Dødeligheden under krigen var højest for unge mænd, da de udgjorde langt størstedelen af krigsindsatsen for både de allierede og aksemagterne.

Mod slutningen af 1944 var Tyskland hårdt presset på alle fronter. Krigen til søs var tabt, Østeuropa var faldet i sovjeternes hænder, og på vestfronten var de allierede overlegne i luften. Den 8. maj 1945 undertegnede Tyskland en betingelsesløs kapitulation overfor de allierede, og dagen efter blev dette gentaget overfor de sovjetiske styrker.

Den russiske revolution

Uddybende artikel: Den russiske revolution

Den russiske revolution i 1917 var en politisk bevægelse i Rusland som endte med at den provisoriske regering som havde erstattet zar, blev smidt. Den førte til oprettelsen af Sovjetunionen som varede til 1991. Revolutionen havde to forskellige faser. Den første var Februarrevolutionen, som fjernede zar Nikolaj 2. af Rusland, den sidste zar, og som forsøgte at oprette en liberal republik. Den anden fase var Oktoberrevolutionen, hvor sovjeterne tog magten fra den provisoriske regering. Denne revolution var inspireret og senere kontrolleret af Vladimir Lenins Bolsjevik-parti. Mens mange historiske begivenheder fandt sted i Moskva og St. Petersborg var det også en bred bevægelse i landsbyer hvor bønder beslaglagde og omfordelte landområder.

Den kolde krig

Uddybende artikel: Den kolde krig

Den kolde krig (19451989) var rivaliseringen mellem Sovjetunionen og USA som udviklede sig efter 2. verdenskrig grundet forskellige politiske systemer, ideologier og interesser. På den ene side var Sovjetunionen (U.S.S.R.) og dens allierede, ofte refereret til som Østblokken. På den anden side var USA og dens allierede, ofte refereret til som Vestblokken. Man siger gerne at den kolde krig endte i 1989, da Berlinmuren faldt, eller i 1991, da Sovjetunionen blev opløst.

Den Europæiske Union

Uddybende artikel: Den Europæiske Union

Den Europæiske Union har trinvis udviklet sig siden 1953 fra at være et regeringssamarbejde på afgrænsede politiske områder, til at blive en vidtgående statssammenslutning hvor beslutningskompetance på flere lovområder er overført til fællesorganerne.

Uddybende artikel: Europas geografi
Topografisk kort over Europa

Geografisk er Europa en del af den større landmasse kendt som Eurasien. Kontinentet begynder ved Uralbjergene i Rusland, hvilket definerer Europas østlige grænse mod Asien. Den sydøstlige grænse med Asien er ikke universelt defineret. Det er almindeligt at definere Uralfloden eller floden Emba (de) som mulige grænser. Grænsen fortsætter med Det Kaspiske Hav og derefter Kaukasus-bjergene, alternativt Kurafloden i Kaukasus. Derefter videre til Sortehavet, Bosporus, Marmarahavet og Dardanellerne. Dette kompletterer grænsen mod Asien. Nogle geografer anser i stedet Aserbajdsjan og Armeniens sydlige grænser med Iran og Tyrkiets sydlige og østlige grænser med Syrien, Irak og Iran som grænsen mellem Asien og Europa af kulturelle årsager. Middelhavet deler Europa og Afrika i syd. Den vestlige grænse er Atlanterhavet, men Island, meget længere ude end det nærmeste punkt i Afrika, er også anset for at være en del af Europa. Europas geografiske center er ikke fastslået, men bliver debatteret af geografer.

Ideen om at Europa er et kontinent er ikke universelt godtaget. Nogle ikke-europæiske tekster refererer til et Eurasien-kontinent, eller til et europæisk underkontinent, fordi Europa ikke er omgivet af hav, og i langt højere grad er et kulturelt end et geografisk defineret område.

Landformer

De to største landformer er "hoved-Europa" og Skandinavien i nord, skilt fra hinanden af Østersøen. Tre mindre halvøer, Den iberiske halvø, Italien og Balkan, springer ud i Middelhavet fra syd. Østover udvider Europa sig indtil grænsen mod Asien ved Uralbjergene.

Landskabet i Europa varierer meget over relativt små områder. De sydlige områder består af bjerge. Bevæger en sig opover synker terrænet fra de høje Alper, Pyrenæerne og Karpaterne gennem høje bjergområder ind til de lave områder i nord. Høje bjerge eksisterer også langs den nordvestlige havgrænse, begyndende vest på De britiske øer, og fortsætter langs hele Norge.

Billede af Volga som løber igennem Staritsa, Tver oblast i Rusland. Billedet blev taget af Sergej Mikhajlovitj Prokudin-Gorskij i 1912.

Europas landformer består i tillæg til den generelle beskrivelse også af en række afvig. Underregioner så som Den iberiske halvø og Italien har sine egne komplekse geologiske strukturer, på samme måde som "hoved-Europa" også indeholder afvig så som bjergplateauer, floddale og kratere. Island og De Britiske Øer har egne geologiske strukturer. Mens Island er et eget land i Nordsøen som kun tilhører Europa af politiske grunde, mens De Britiske Øer er høje områder som var knyttet til fastlandet, indtil det stigende havniveau adskilte området til en ø.

Kontinentets mange forskellige geologiske landformer var med på at gøre sit til at forskellige nationer gennem historien etablerede sig i Europa, og blev holdt adskilt længe.

Floder

Europas længste flod er Volga med 3531 kilometer. Derefter kommer Donau med 2850 kilometer og tredje længste er Ural (2428 km) som ligger ved grænsen til Asien. Andre mindre floder er Dnepr (2290 km), Don (1950 km), Petjora (1809 km), Kama (1805 km), Oka (1500 km), Belaja (1430 km), Dnestr (1352 km) og Rhinen (1234 km).

Bjerge

Mont Blanc, Europas højeste bjerg hvis Kaukasus ikke medregnes Europa

Hvilket bjerg, der er Europas højeste, afhænger af, om Kaukasus regnes med som en del af Europa.

Europas højeste bjerg, Kaukasus medregnet:

  1. Elbrus (5642 m), Rusland, Kaukasus
  2. Dykh-Tau (5203 m), Rusland, Kaukasus
  3. Rustaveli (5201 m), Georgien, Kaukasus

Europas højeste bjerg, uden Kaukasus:

  1. Mont Blanc / Monte Bianco (4808 m; med iskappe), grænsen Frankrig–Italien, Alperne
  2. Dufourspitze (4634 m; Monte Rosa-massivet), grænsen Schweiz–Italien, Alperne
  3. Dom (4545 m), Schweiz, Alperne
Regnbue over Ladoga

Indsøer

Den største indsø er Ladoga i Rusland, den næststørste er Onega i Rusland og den tredjestørste Vänern i Sverige.

Øer

Den største ø er Storbritannien. Andre store øer er Island, Irland, Sicilien, Sardinien, Korsika, Kreta, Cypern, Sjælland, Svalbard, Novaja Zemlja og Mallorca.

Den geografiske grænse mellem Europa og Asien er Uralbjergene og Uralfloden. Fra det Kaspiske Hav følger grænsen Kaukasus gennem Aserbajdsjan og Georgien til Sortehavet. Videre gennem Bosporus,Marmarahavet og Dardanellerne til Middelhavet.




  1. Ernest Klein: A comprehensive Etymological dictionary of the English Language, 1966
  2. Karl J. Leyser: Concepts of Europe in the Early and High Middle Ages Past and Present, No. 137, The Cultural and Political Construction of Europe. (Nov., 1992), pp. 25-47
  3. Larry Wolff: Inventing Eastern Europe Stanford UP 1994
  4. Demography: Analysis and Synthesis, Four Volume Set: A Treatise in Population. By Graziella Caselli, Jacques Vallin, Guillaume Wunsch
Søsterprojekter med yderligere information:

Koordinater:46°N7°Ø /46°N 7°Ø /46; 7

Europa
europa, kontinent, vestlige, eurasien, sprog, overvåg, rediger, alternative, betydninger, flertydig, også, artikler, begynder, verdensdel, strækker, atlanterhavet, vest, uralbjergene, øst, middelhavet, nordpolen, udgør, vestlige, tredjedel, kontinentet, eurasi. Europa kontinent i det vestlige Eurasien Sprog Overvag Rediger For alternative betydninger se Europa flertydig Se ogsa artikler som begynder med Europa Europa er en verdensdel som straekker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i ost og fra Middelhavet i syd til Nordpolen Det udgor den vestlige tredjedel af kontinentet Eurasien Siden 1700 tallet er graensen mellem Europa og Asien almindeligvis blevet anset for at ga langs Ural forst bjergkaeden og derefter floden Det Kaspiske Hav Manytj lavningen nord for Kaukasus eventuelt Kaukasus bjergkaeden Sortehavet Bosporusstraedet Marmarahavet og Dardanellerne Europa straekker sig fra Nordsoen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i ost og fra Middelhavet i syd til Nordpolen Satellitfoto af Europa Europa Europas samlede fladeareal er 10 506 000 km det vil sige 6 7 af landmasserne pa Jorden Det samlede folketal var pa 740 millioner i 2015 kilde mangler hvilket var 11 af alle mennesker i verden Afhaengigt af hvordan man opgor det har Europa et varierende antal selvstaendige lande imidlertid har Europaradet 47 medlemslande hvoraf Rusland er det storste malt pa savel areal som befolkning mens Vatikanstaten i Rom er den mindste Indholdsfortegnelse 1 Etymologi og begrebshistorie 1 1 Skellet mellem Ost og Vesteuropa 1 2 Europa pa andre sprog 2 Historie 2 1 Forhistorisk Europa 2 1 1 Palaeolitisk 2 1 2 Neolitisk 2 1 3 Bronzealderen 2 2 Jernalderen 2 3 Oldtidens Graekenland og Romerriget 2 4 Vikingetiden 2 5 Middelalderen 2 6 Den sorte dod 2 7 Reformationen 2 8 Napoleonskrigene 2 9 Restaurationstiden 2 10 1 og 2 verdenskrig 2 11 Den russiske revolution 2 12 Den kolde krig 2 13 Den Europaeiske Union 3 Geografi 3 1 Landformer 3 2 Floder 3 3 Bjerge 3 4 Indsoer 3 5 Oer 4 Lande i Europa 5 Se ogsa 6 Referencer 7 Eksterne henvisningerEtymologi og begrebshistorie Rediger Europa og oksen af Gustave Moreau c 1869 Dette afsnit handler om hvad ordet Europa har betydet og hvilket geografisk omrade det refererer til og hvorledes dette har aendret sig de sidste 2500 ar Det graeske begreb Europa er sandsynligvis afledt fra graesk eurys bred og ops ansigt hvor bred er blevet et beskrivende ord for jorden i sig selv i den rekonstruerede urindoeuropaeiske religion Enkelte sprogforskere har derimod antydet at Europa er baseret pa et semitisk ord nemlig det akkadiske erebu i betydningen solnedgang 1 Set fra Mellemosten gar solen ned over Europa landene i vest Pa samme made antages det at ordet Asien kan taenkes at komme fra et semitisk ord som det akkadiske asu solopgang For den graeske geograf Hekataios bestod den kendte verden af to verdensdele Europa og Asien Graensen gik ved det AEgaeiske Hav Azovske Hav og Marmarahavet og floden Don For historieskriveren Herodot var Asien identificeret med det store Perserrige mens Europa var den graeske civilisation En brug af ordet som den almindeligste betegnelse for det som vi i dag opfatter som Europa horer til moderne tid I antikken omtalte man det romerske rige som Rom eller Imperium Romanum Der fandtes da ikke noget geografisk udtryk som inkluderede riget nord for Middelhavet og som desuden inkluderede omraderne beboet af germanske og slaviske stammer i Nord og Osteuropa Ordet spredte sig fra graesk til Europas romanske sprog gennem en beromt myte som blev genfortalt i senantikken I graesk mytologi var Europa en fonikisk prinsesse som blev forfort af Zeus i form af en hvid okse og fort til oen Kreta hvor hun fodte Minos Rhadamantys og Sarpedon For Homer var Europe graesk Eyrwph den mytologiske dronning af Kreta ikke stedet som hun blev fort til I lighed med andre graeske myter er denne myte naeppe ophavet til ordet Europa i sig selv men skabt i eftertid for at give ordet en spaendende forhistorie Senere blev Europa ensbetydende med fastlandet Graekenland og omkring 500 f Kr omfattede betydningen efterhanden ogsa landene nord for Graekenland Myten om prinsesse Europa er blevet overbragt af tre af senantikkens historiefortaellere St Augustin Isidor af Sevilla og Orosius Det er usikkert hvor de regnede graensen mellem verdensdelene orbis terrarum For Orosius gik graensen mellem Asien og Europa gennem floden Don og det Azovske Hav Orosius blev kilde for 900 tallets frankiske laerde Richter af St Remy der fremstillede verden som tre orbis plaga hvor Mare Nostrum Middelhavet var skellet mellem verdensdelene Richter regnede flere af folkeslagene som slog sig ned i Europa i Folkevandringstiden for at komme fra Asien Lombardernes historieskriver Paulus Diaconus dod 797 regnede lombarderne for at have flyttet fra oen Scandinavia pa grund af overbefolkning Det lader til at Skandinavien dengang ikke blev regnet for en del af Europa Dette skyldes vel at graden af civiliserethed var blevet introduceret som et kriterium for at vaere en del af Europa 2 I senantikken og middelalderen var det mere normalt at skelne mellem Kristenheden og hedenske omrader end at bruge betegnelsen Europa Men indenfor Kristenheden begyndte begrebet Europa gradvis at fa den betydningen som det har i dag Ved at referere til Europa i hyldestdigt til frankiske konger viste de bade at de var laerde og belaeste i den antikke arv samtidigt med at referencer til Kongen som Europas konge indgod aspirationer om fremtidige erobringer Omend magten ikke strakte sig langt udover Frankerriget kunne skjaldene i det mindste smigre kongen med at vaere beromt i hele Europa Ved Karl den Stores hof blev referencer til Europa begrebet hyppigere For eksempel priste Catwulf Kong Karl i 775 for at vaere blevet udpeget til at blive Europas konge Regni Europae Karl den Stores hof brugte imidlertid helst begrebet Imperium Christianum ikke det geografiske begreb Europa som betegnelse for frankernes rige Karolingerne opfattede hovedstaden Aachen som det andet Rom og deres rige som Romerrigets genkomst i Europa Der er blevet overleveret flere kilder hvor Karl omtales som rex pater Europe konge Europas far 2 En anden terminologi som blev brugt i middelalderen for at skelne mellem det som vi i dag regner for Vest Europa og verden for ovrigt er parret Occidenten Orienten Occidenten af latin Oc cadere dit solen falder ned Vesten Occidenten var dermed den vestlige kristenhed som udgjorde storstedelen af Europa Laerde kristne i 600 tallet som Isidor af Sevilla forte ud fra sit bibelske historiesyn verdens befolkning tilbage til Noas edterkommere Jafet Sem og Ham Europaeerne stammede fra Jafet derfor havde folkeslag som frankerne alemannerne latinerne og briterne alle samme ophav Skellet mellem Ost og Vesteuropa Rediger Det begrebsmaessige skel mellem Vesteuropa og Osteuropa blev introduceret af oplysningsfilosoffen Voltaire i en biografi over den svenske kong Karl 12 fra 1731 3 Dette skel blev cementeret under den kolde krig da de osteuropaeiske lande blev sovjetiske vasalstater Efter Berlinmurens fald ville enkelte genoplive udtrykket Ostmiddel Europa for at skabe kontinuitet til historien for verdenskrigene Imidlertid ser det ud til at ordet Centraleuropa er blevet det hyppigst brugte begreb for at beskrive de eks kommunistiske stater som ikke var en del af Sovjetunionen Inddellingen af Europa Man kan inddele Europa i 6 geografiske omrader Der er Sydosteuropa Sydeuropa Centraleuropa Vesteuropa Osteuropa og Nordeuropa Inddelingen af Europa pa baggrund af kulturelle og statslige graenser Europa pa andre sprog Rediger Et stort antal af verdens sprog benytter ord som er afledt af Europa for at referere til kontinentet for eksempel benytter kinesisk det fonetisk lignende ord Ōuzhōu 欧洲 Historie Rediger Uddybende artikel Europas historie Forhistorisk Europa Rediger Palaeolitisk Rediger Homo erectus og Neandertalerne slog sig ned i Europa laenge for det moderne menneske Homo sapiens sapiens viste sig De aeldste menneskeben homo georgicus er fundet i Dmanisi Georgien dateret 2 000 000 ar tilbage De tidligste spor af det moderne menneske kan stamme 35 000 ar tilbage i tiden Spor efter permanente bosaetninger kan dateres til det 7 millenium f Kr i Bulgarien Rumaenien og Graekenland Neolitisk Rediger Neolitisk Europa Den neolitiske tidsperiode nade Centraleuropa i det 6 millenium f Kr og Nordeuropa i det 5 og 4 millenium Der er ingen praehistorisk kultur som daekker hele Europa Bronzealderen Rediger Uddybende artikel Bronzealderen Bronzealderen er en betegnelse pa en periode i menneskets historie som fandt sted mellem stenalderen nogen steder kobberalderen og jernalderen Perioden har faet sit navn fordi bronze var det mest avancerede materiale man havde for tilvirkning af redskaber vaben og smykker pa den tid Bronze er en legering som bestar af ca 90 kobber og 10 tin Den var meget kostbar og man brugte derfor fortsat en maengde stenredskaber helt frem til romersk jernalder Opdelingen af oldtiden i tre perioder sten bronze og jernalder blev oprindelig formuleret af den danske arkaeolog Christian Jurgensen Thomsen Bronzealderen indtraeffer til forskellige tider afhaengig af hvilke steder man snakker om De aeldste kendte bronzegenstande er fra Mellemosten Egypten og Mesopotamien ca 3500 f Kr Herfra breder det sig til Graekenland 3200 f Kr Osteuropa 2500 f Kr Vesteuropa 2200 f Kr Kina 2000 f Kr og Skandinavien 1800 f Kr Lingvistisk Europa Europas Topografi Europa ca ar 1000 Jernalderen Rediger Uddybende artikel Jernalderen Jernalderen er i arkaeologien regnet som den tidsperiode hvor brugen af jern er fremtraedende i produktionen af vaben og redskaber I Danmark begyndte jernalderen fra omkring ar 500 f Kr men de tidligste spor af jernudvinding er meget aeldre maske sa tidligt som ar 3000 f Kr Det tog bortimod 1000 ar fra menneskeheden opdaget jernudvinding til kundskaben nade Norden Jernalderen begyndte pa forskellige tider pa forskellige steder i Europa I Europa og Asien efterfolger jernalderen bronzealderen mens den i resten af verden efterfolger stenalderen direkte Det er vanskeligt at tidfeste jernalderen nojagtigt for en enkelt region men det refererer til den tidsperiode hvor brugen af jern er det mest avancerede metalarbejde til en civilisation Oldtidens Graekenland og Romerriget Rediger Uddybende artikler Oldtidens Graekenland og Romerriget Europa ca 220 fvt Oldtidens Graekenland var eneradende og nyskabende indenfor forskellige styreformer det athenske demokrati filosofi videnskab politik sport teater og musik De graeske bystater grundlagde flere kolonier ved Sortehavet Middelhavet Lilleasien Sicilien og i Syditalien Den graeske verden kom til et halt ved den Peloponnesiske Krig og den senere Makedoniens ekspansion i det 4 arhundrede f Kr Meget af den graeske kundskab blev assimileret af romerne og spredt udover det europaeiske kontinent Romerriget havde sit center ved Middelhavet og kontrollerede alle de naerliggende lande omkring havet Den nordlige graense var i form af naturlige hindringer som floderne Rhinen og Donau Under kejser Trajan i det andet arhundrede naede riget sit territorielle hojdepunkt hvor Storbritannien Dakien dagens Rumaenien og dele af Mesopotamien var inkluderet Kejserrigets forste periode Pax Romana bragte fred med sig civilisation og effektive centraliserede regeringer til de underlagte omrader men i det 3 arhundrede begyndte riget at skrante gennem en serie af borgerkrige og okonomiske samt sociale kriser Vikingetiden Rediger Uddybende artikel Vikingetiden Vikingetiden er en periode i nordeuropaeisk historie som straekker sig fra sidste del af 700 tallet til midten af 1000 tallet Vikingetiden anses som slut ved Kristendommens indforelse i Norden Middelalderen Rediger Uddybende artikel Middelalderen Middelalderen regnes i Europa som tiden mellem 500 og 1500 e Kr eller mellem faldet af det Vestromerske Rige og Renaessancen i begyndelsen af 1400 tallet Alle lande i Europa har dateret det Vestromerske Riges fald som starten pa middelalderen men dateringen for slutningen af middelalderen varierer I Spanien betegnes middelalderen som slut i 1492 af to grunde 1 Christoffer Columbus ankom til Amerika 2 Generobringen af den Iberiske halvo ogsa kaldet Reconquista I Italien betegnes middelalderen som slut ved starten pa den kulturelle revolution kendt som Renaessancen I Graekenland og blandt mange historikere betegnes middelalderen som slut i 1453 ved det Byzantiske Riges fald Ostromerske Rige I Frankrig betegnes middelalderen som slut ved Hundredarskrigens udlob I England betegnes middelalderen som slut da Kong Henrik VII af England far konsolideret sin magt i 1485 efter en lang arraekke med borgerkrig der kendes som Rosekrigene I Rusland ses middelalderen som slut i 1453 ved faldet af Konstantinopel hvor Moskva bliver det kristen ortodokse hovedsaede og Ivan den Store far samlet det russiske folkefaerd under ham som zar For landene Tyskland Ostrig Schweiz Danmark Tjekkiet Sverige og Nederlandene slutter middelalderen ved Reformationen i 1500 tallet hvor man gik fra katolicisme til protestantisme Den sorte dod Rediger Uddybende artikel Den sorte dod Kort som viser den sorte dods udbredelse arene 1347 1351 Den sorte dod ogsa kendt som pesten er den mest drabelige sygdom mennesket har oplevet Under den sorte dod slog sygdommen mere end 1 3 af Europas befolkning ihjel Forst gang infektionssygdommen ramte Europa som pandemi var i 541 542 hvor den hed den Justianske pest og slog omkring 1 3 af den Europaeiske befolkning ihjel Der fortsatte med at vaere dodelige pandemiske udbrud indtil omkring ar 750 Det menes at de gentagne udbrud var vaesentlig mildere end det forste Naeste gang Europa skulle blive udsat for et lignende pandemisk udbrud var i 1347 1353 et udbrud der kendes som den sorte dod Pesten menes at vaere startet i Kina hvorefter den har spredt sig til Kaukasus og derfra til storbyen Konstantinopel Byen var pa dette tidspunkt et meget stort handelscentrum og sygdommen blev hurtigt spredt til resten af Europa Det skonnes at infektionssygdommen i lobet af ganske fa ar tog livet af op til 50 af Europa Forklaringen pa denne hoje dodelighed skyldes at Europa pa dette tidspunkt havde en stor befolkning som hverken havde god hygiejne eller god ernaering Derudover herskede der ogsa i Europa en fatalistisk tankegang som vidste sig at vaere meget uhensigtsmaessigt Der var flere pandemiske udbrud af pest i Europa dog var ingen af de senere udbrud ligesa dodelige som den sorte dod Reformationen Rediger Uddybende artikel Reformationen Reformationen var en religios omvaeltning fra katolicisme til protestantisme i dele af Europa i 1500 tallet udlost af Martin Luther Reformationen spredte sig senere fra Nordtyskland til Skandinavien Schweiz og Frankrig I England opstod der parallelt en reformation baseret pa politiske hensyn som senere tog meget af den samme retning som reformationen pa kontinentet Napoleonskrigene Rediger Uddybende artikel Napoleonskrigene Napoleonskrigene udspandt sig fra 1800 til 1815 i kolvandet af den franske revolution Tidsperioden blev frem for alt praeget af kampen mellem Napoleon Bonapartes Frankrig pa den ene side og Storbritannien de tyske stater og Rusland pa den anden Frankrig led det endelige nederlag ved slaget ved Waterloo i 1815 Restaurationstiden Rediger Uddybende artikel Wienerkongressen Wienerkongressen blev afholdt fra 1814 til 1815 og havde som formal at fa skabt politisk stabilitet ved at genskabe magtforholdene i Europa som var der for de 25 ar lange revolutions og Napoleonskrige Kongressen fastslog politiske graenser som kom til at vare til 1914 og slog fast at princippet om fyrstesuveraeniteten skulle vaere dikteret af magtforholdene ikke folkesuveraeniteten 1 og 2 verdenskrig Rediger Uddybende artikler 1 verdenskrig og 2 verdenskrig Politisk kort over Europa arene 1941 42 1 verdenskrig er en af de blodigste krige nogensinde udkaempet i Europa Den varede fra den 1 august 1914 til 11 november 1918 og medforte vaesentlige aendringer af Europa kortet Nye stater opstod efter nationalstatprincippet Ostrig Ungarn forsvandt og blev erstattet af en maengde mindre centraleuropaeiske stater mens Tyskland blev omformet fra monarki til republik 2 verdenskrig var den mest omfattende militaere konflikt i verdenshistorien og involverede en stor del af verdens lande og blev udkaempet samtidig i flere verdensdele Selv om der havde vaeret krig Asien siden 1931 er mest udbredte opfatning blandt faghistorikere og folk flest at 2 verdenskrig udbrod i Europa i 1939 da Tyskland invaderede Polen 1 september med pafolgende krigserklaeringer fra Storbritannien og Frankrig 2 verdenskrig rasede frem til 1945 og endte med aksemagternes totale nederlag I lobet af krigen havde hele 70 85 millioner mennesker mistet livet noget som gor 2 verdenskrig til historiens blodigste konflikt Der dode omkring 50 millioner mennesker i Europa hvoraf langt de fleste liv gik tabt pa ostfronten Der var en 2 1 ratio mellem civile og militaere liv der gik tabt Dette skyldes den ogede effektivitet og dodelighed af anvendte vaben hungersnod og etnisk udrensning Dodeligheden under krigen var hojest for unge maend da de udgjorde langt storstedelen af krigsindsatsen for bade de allierede og aksemagterne 4 Mod slutningen af 1944 var Tyskland hardt presset pa alle fronter Krigen til sos var tabt Osteuropa var faldet i sovjeternes haender og pa vestfronten var de allierede overlegne i luften Den 8 maj 1945 undertegnede Tyskland en betingelseslos kapitulation overfor de allierede og dagen efter blev dette gentaget overfor de sovjetiske styrker Den russiske revolution Rediger Uddybende artikel Den russiske revolution Den russiske revolution i 1917 var en politisk bevaegelse i Rusland som endte med at den provisoriske regering som havde erstattet zar blev smidt Den forte til oprettelsen af Sovjetunionen som varede til 1991 Revolutionen havde to forskellige faser Den forste var Februarrevolutionen som fjernede zar Nikolaj 2 af Rusland den sidste zar og som forsogte at oprette en liberal republik Den anden fase var Oktoberrevolutionen hvor sovjeterne tog magten fra den provisoriske regering Denne revolution var inspireret og senere kontrolleret af Vladimir Lenins Bolsjevik parti Mens mange historiske begivenheder fandt sted i Moskva og St Petersborg var det ogsa en bred bevaegelse i landsbyer hvor bonder beslaglagde og omfordelte landomrader Den kolde krig Rediger Uddybende artikel Den kolde krig Den kolde krig 1945 1989 var rivaliseringen mellem Sovjetunionen og USA som udviklede sig efter 2 verdenskrig grundet forskellige politiske systemer ideologier og interesser Pa den ene side var Sovjetunionen U S S R og dens allierede ofte refereret til som Ostblokken Pa den anden side var USA og dens allierede ofte refereret til som Vestblokken Man siger gerne at den kolde krig endte i 1989 da Berlinmuren faldt eller i 1991 da Sovjetunionen blev oplost Den Europaeiske Union Rediger Uddybende artikel Den Europaeiske Union Den Europaeiske Union har trinvis udviklet sig siden 1953 fra at vaere et regeringssamarbejde pa afgraensede politiske omrader til at blive en vidtgaende statssammenslutning hvor beslutningskompetance pa flere lovomrader er overfort til faellesorganerne Geografi Rediger Uddybende artikel Europas geografi Topografisk kort over Europa Geografisk er Europa en del af den storre landmasse kendt som Eurasien Kontinentet begynder ved Uralbjergene i Rusland hvilket definerer Europas ostlige graense mod Asien Den sydostlige graense med Asien er ikke universelt defineret Det er almindeligt at definere Uralfloden eller floden Emba de som mulige graenser Graensen fortsaetter med Det Kaspiske Hav og derefter Kaukasus bjergene alternativt Kurafloden i Kaukasus Derefter videre til Sortehavet Bosporus Marmarahavet og Dardanellerne Dette kompletterer graensen mod Asien Nogle geografer anser i stedet Aserbajdsjan og Armeniens sydlige graenser med Iran og Tyrkiets sydlige og ostlige graenser med Syrien Irak og Iran som graensen mellem Asien og Europa af kulturelle arsager Middelhavet deler Europa og Afrika i syd Den vestlige graense er Atlanterhavet men Island meget laengere ude end det naermeste punkt i Afrika er ogsa anset for at vaere en del af Europa Europas geografiske center er ikke fastslaet men bliver debatteret af geografer Ideen om at Europa er et kontinent er ikke universelt godtaget Nogle ikke europaeiske tekster refererer til et Eurasien kontinent eller til et europaeisk underkontinent fordi Europa ikke er omgivet af hav og i langt hojere grad er et kulturelt end et geografisk defineret omrade Landformer Rediger De to storste landformer er hoved Europa og Skandinavien i nord skilt fra hinanden af Ostersoen Tre mindre halvoer Den iberiske halvo Italien og Balkan springer ud i Middelhavet fra syd Ostover udvider Europa sig indtil graensen mod Asien ved Uralbjergene Landskabet i Europa varierer meget over relativt sma omrader De sydlige omrader bestar af bjerge Bevaeger en sig opover synker terraenet fra de hoje Alper Pyrenaeerne og Karpaterne gennem hoje bjergomrader ind til de lave omrader i nord Hoje bjerge eksisterer ogsa langs den nordvestlige havgraense begyndende vest pa De britiske oer og fortsaetter langs hele Norge Billede af Volga som lober igennem Staritsa Tver oblast i Rusland Billedet blev taget af Sergej Mikhajlovitj Prokudin Gorskij i 1912 Europas landformer bestar i tillaeg til den generelle beskrivelse ogsa af en raekke afvig Underregioner sa som Den iberiske halvo og Italien har sine egne komplekse geologiske strukturer pa samme made som hoved Europa ogsa indeholder afvig sa som bjergplateauer floddale og kratere Island og De Britiske Oer har egne geologiske strukturer Mens Island er et eget land i Nordsoen som kun tilhorer Europa af politiske grunde mens De Britiske Oer er hoje omrader som var knyttet til fastlandet indtil det stigende havniveau adskilte omradet til en o Kontinentets mange forskellige geologiske landformer var med pa at gore sit til at forskellige nationer gennem historien etablerede sig i Europa og blev holdt adskilt laenge Floder Rediger Oder i Police Polen Europas laengste flod er Volga med 3531 kilometer Derefter kommer Donau med 2850 kilometer og tredje laengste er Ural 2428 km som ligger ved graensen til Asien Andre mindre floder er Dnepr 2290 km Don 1950 km Petjora 1809 km Kama 1805 km Oka 1500 km Belaja 1430 km Dnestr 1352 km og Rhinen 1234 km Bjerge Rediger Mont Blanc Europas hojeste bjerg hvis Kaukasus ikke medregnes Europa Hvilket bjerg der er Europas hojeste afhaenger af om Kaukasus regnes med som en del af Europa Europas hojeste bjerg Kaukasus medregnet Elbrus 5642 m Rusland Kaukasus Dykh Tau 5203 m Rusland Kaukasus Rustaveli 5201 m Georgien Kaukasus Europas hojeste bjerg uden Kaukasus Mont Blanc Monte Bianco 4808 m med iskappe graensen Frankrig Italien Alperne Dufourspitze 4634 m Monte Rosa massivet graensen Schweiz Italien Alperne Dom 4545 m Schweiz Alperne Regnbue over Ladoga Indsoer Rediger Den storste indso er Ladoga i Rusland den naeststorste er Onega i Rusland og den tredjestorste Vanern i Sverige Oer Rediger Den storste o er Storbritannien Andre store oer er Island Irland Sicilien Sardinien Korsika Kreta Cypern Sjaelland Svalbard Novaja Zemlja og Mallorca Lande i Europa RedigerAlbanien Andorra Armenien ogsa i Asien Aserbajdsjan ogsa i Asien Belgien Bosnien Hercegovina Bulgarien Cypern Danmark Estland Finland Frankrig Georgien ogsa i Asien Graekenland Holland Hviderusland Irland Island Italien Kazakhstan ogsa i Asien Kosovo Pr 1 marts 2017 godkendt af 111 ud af 193 FN lande Kroatien Letland Liechtenstein Litauen Luxembourg Malta Moldova Monaco Montenegro Nordmakedonien Norge Polen Portugal Rumaenien Rusland ogsa i Asien San Marino Schweiz Serbien Slovakiet Slovenien Spanien Storbritannien og Nordirland Sverige Tjekkiet Tyrkiet ogsa i Asien Tyskland Ukraine Ungarn Vatikanstaten Ostrig Den geografiske graense mellem Europa og Asien er Uralbjergene og Uralfloden Fra det Kaspiske Hav folger graensen Kaukasus gennem Aserbajdsjan og Georgien til Sortehavet Videre gennem Bosporus Marmarahavet og Dardanellerne til Middelhavet Alb Andorra Arme Ostrig Aser Hviderusland Belgien Bosnien Bulgarien Kroatien Cypern Tjekkiet Danmark Dk Estland Finland Frankrig Fr Tyskland Georgien Graekenland Ungarn Island Irland Italien It It Kas Kos Letland Liech Litauen Lux Mak Malta Moldova Monaco Mont Hol Norge Polen Portugal Rumaenien Rusland Rus S Mar Serbien Slovakiet Slo Spanien Sverige Schweiz Tyrkiet Ukraine Stor britannien Vatikanet Adriater havet Ishavet Oster soen Barentshavet Biscayabugten Sortehavet Azovske Hav Kaspiske Hav Keltiske Hav Skagerrak Gronlandshavet Liguriske Hav Middelhavet Nord atlanten Nord soen Norskehavet Gibraltarstraedet GibraltarSe ogsa RedigerDen Europaeiske Union Verdens landeReferencer Rediger Ernest Klein A comprehensive Etymological dictionary of the English Language 1966 a b Karl J Leyser Concepts of Europe in the Early and High Middle Ages Past and Present No 137 The Cultural and Political Construction of Europe Nov 1992 pp 25 47 Larry Wolff Inventing Eastern Europe Stanford UP 1994 Demography Analysis and Synthesis Four Volume Set A Treatise in Population By Graziella Caselli Jacques Vallin Guillaume Wunsch 1 Eksterne henvisninger Rediger Sosterprojekter med yderligere information Billeder og medier fra Wikimedia Commons Opslag i WikiordbogenEuropa Direkte adgang til de europaeiske lande i tal ved rejseklar dk Arkiveret 20 januar 2004 hos Wayback Machine Europas vejr de sidste 24 timer Arkiveret 16 januar 2006 hos Wayback Machine kraever billed looping Koordinater 46 N 7 O 46 N 7 O 46 7Hentet fra https da wikipedia org w index php title Europa amp oldid 10836078, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.