fbpx
Wikipedia

Eurovision Song Contest

For den næste udgave af Eurovision Song Contest, se: Eurovision Song Contest 2021

Eurovision Song Contest, Concours Eurovision de la Chanson (fransk) eller Det Europæiske Melodi Grand Prix, som det også kaldes på dansk, er en årlig international musikbegivenhed, der har fundet sted siden 1956, og som arrangeres af sammenslutningen af europæiske tv-selskaber European Broadcasting Union (EBU). Konkurrencen var baseret på den eksisterende Sanremo Festival (Festival della canzone italiana), der blev afholdt i Italien siden 1951. Deltagerlandene stiller med hver deres sang, som i finalen konkurrerer om førstepladsen. Afstemningen foregår ved, at hvert deltagerland uddeler points til de sange, som i det pågældende land findes bedst. Oprindeligt blev disse points uddelt af nationale juryer, men fra slutningen af 90'erne har seerafstemninger (televote) været anvendt i de fleste lande. Fra og med 2009 har hvert lands points i finalen bestået af en 50/50-kombination af hhv. stemmer fra tv-seerne og stemmer fra en national jury. Dette blev udvidet til også at gælde semifinalerne fra 2010. Sangen med det højeste antal samlede points udråbes som vinder af konkurrencen, og vindernationen har derefter ret til at afholde næste års show, som normalt finder sted i maj.

Eurovision Song Contest
Information
Genre Melodigrandprix
Sprog Engelsk og fransk
Produktion
Produktionsselskab European Broadcasting Union
Udsendt
Først sendt 1956
Sidst sendt 2021
Musik
Komponist bag
kendingsmelodi
Indledningen af Marc-Antoine Charpentiers "Te Deum"
Links
Eksempel på det show, der opføres under Eurovision Song Contest (her fra ESC 2012 i Baku).

Til og med 2003 udgjordes arrangementet kun af selve finalen. Fra 2004 tilføjedes endvidere en semifinale, og siden 2008 har showet bestået af to semifinaler og en finale, som afholdes på tre forskellige dage i den samme uge. De ti sange fra hver semifinale med det højeste antal stemmer går videre til den afgørende finale. Storbritannien, Italien, Spanien, Tyskland og Frankrig er dog automatisk sikret en plads i finalen hvert år, da de er de lande, der betaler mest til EBU. Disse lande omtales ofte som de fem store lande eller på engelsk "The Big Five" (Italien var dog fraværende fra ESC til og med 2011, hvorfor de øvrige fire lande blev omtalt som "The Big Four"). Også værtslandet, der normalt også er sidste års vindernation, er automatisk sikret en plads i finalen.

I 2005 afholdtes showet Congratulations i Forum, København, der kårede den bedste ESC-deltager i de første 50 år af dets historie. Vinder blev Waterloo med Abba fra Sverige (1974).

EBUs supervisor har siden 1. januar 2011 været nordmanden Jon Ola Sand. Efter 10 år som supervisor, blev det i january 2020 meddelt, at svenske forfatter og tv-producer Martin Österdahl ville overtage rollen.

Indholdsfortegnelse

Showets engelske navn, Eurovision Song Contest, ofte forkortet ESC, er i dag den hyppigst anvendte betegnelse i en international sammenhæng, som det f.eks. kan ses på ESC's hjemmeside. Der er dog forskellige betegnelser for arrangementet i forskellige lande. I Nederlandene kaldes det f.eks. Eurovisie Songfestival,, i Italien Concorso Eurovisione della Canzone, mens det på fransk i dag er kendt som Concours Eurovision de la chanson, tidligere Grand-Prix Eurovision de la Chanson européenne.. I Danmark omtales showet normalt som Det Europæiske Melodi Grand Prix eller blot Melodi Grand Prix (undertiden forkortet MGP), f.eks på DR's officielle side. Denne betegnelse er strengt taget misvisende, da der er flere lande, der har deltaget, som ikke ligger i Europa, heriblandt Israel, som har deltaget siden 1973, og Marokko, der stillede op en enkelt gang i 1980. Desuden ligger deltagerlande som Georgien og Aserbajdsjan kun delvist i Europa.

Arena

Eurovision Song Contest afholdtes tidligere typisk i en koncertsal, et auditorium eller lignende. Eksempelvis fandt ESC 1964 sted i Tivolis Koncertsal i København. I de senere år har man imidlertid ofte afviklet showet i større arenaer med plads til mange tilskuere, som f.eks. ESC 2010, der fandt sted i Telenor Arena ved Oslo med plads til mere end 20.000 mennesker. Fra arenaen sendes showet direkte til de involverede tv-stationer fra hvert deltagerland. Til den pågældende tv-station kommenteres showet af en eller flere kommentatorer fra arenaen.

Finalens forløb

Showet indledes med Eurovisions tema: en instrumentalversion af begyndelsen af den franske barokkomponist Marc-Antoine Charpentiers motet "Te Deum". Herefter følger gerne et kort filmklip, inden der stilles om til selve arenaen. Efter en velkomst og introduktion fra værten eller værterne på engelsk og fransk præsenteres de enkelte landes bidrag. Rækkefølgen af disse fandtes tidligere ved lodtrækning, men bestemmes nu af den tv-station, der har værtskabet. Dette sker for at gøre showet så varieret som muligt. Dog trækkes der stadig lod om værtslandets nummer. Hver sang indledes normalt med et kort videoklip (kaldet "postkort"), hvorunder kommentatorerne fra de enkelte lande typisk fortæller om den pågældende sang. Til og med 1998 blev sangene akkompagneret af et orkester, idet de enkelte bidrag hver især blev dirigeret af en dirigent fra det pågældende land. I 1999 blev orkestret dog sparet væk bl.a. pga. pladshensyn, og siden har deltagerne sunget til præindspillede instrumentalspor. Al vokal er dog fortsat live.

Efter den sidste sangs fremførelse følger afstemningsperioden (i dag ca. 15 minutter), hvor publikum kan afgive stemmer enten pr. telefon eller pr. sms. Under den efterfølgende stemmeoptælling vises et underholdende indslag, der i de senere år ofte har inkluderet dans af forskellig art. Et velkendt eksempel er pauseunderholdningen fra 1994, Riverdance, der efterfølgende opnåede stor popularitet. Før indførelsen af televote voterede juryerne under indslaget, der desuden fulgte efter den sidste fremførelse. Efter underholdningsindslaget afgiver de enkelte lande deres points, og når vinderen er fundet, fremføres vindersangen igen som afslutning på showet.

Format for semifinalerne

Konkurrencen var indtil 2003 et éndagsforetagende, som kun bestod af selve finalen. Pga. et stadigt stigende antal lande, der ønskede at deltage, tilføjedes i 2004 endvidere en semifinale. De fire store vesteuropæiske lande, Storbritannien, Spanien, Tyskland og Frankrig (og fra 2011 endvidere Italien) var dog fortsat automatisk sikret en plads i finalen, og det samme var landene med de ti højeste placeringer fra konkurrencen året før. Øvrige lande måtte først kvalificere sig gennem semifinalen, hvorfra sangene med de ti højeste antal stemmer gik videre.

I 2008 udvidede man arrangementet med to semifinaler, hvorfra de ni sange med flest publikumsstemmer fra hver gik videre. Den sidste, 10. sang blev udpeget på baggrund af points fra de enkelte landes back up-juryer, hvis stemmer ellers kun blev anvendt, hvis der i det pågældende land var problemer med seerafstemningen. Fra 2008 er kun de fire (fra 2011 fem) store og værtslandet automatisk kvalificerede til finalen. Alle andre må igennem en semifinale først. Samme model anvendtes i forbindelse med semifinalerne i ESC 2009, hvor dog stemmerne i finalen var en 50/50-kombination af jury- og televote. I 2010 blev 50/50-modellen udvidet til også at omfatte semifinalerne, således at de ti sange med flest kombinerede points gik videre. Denne model var stadig i brug i 2012.

I modsætning til finalen udpeges de lande, der går videre fra semifinalerne, i tilfældig rækkefølge, og de enkelte landes points i semifinalerne offentliggøres først, når finalen er slut.

År Land Titel Kunstner(e)
1956 Schweiz Refrain Lys Assia
1957 Holland Net Als Toen Corry Brokken
1958 Frankrig Dors mon amour André Claveau
1959 Holland Een beetje Teddy Scholten
1960 Frankrig Tom Pilibi Jacqueline Boyer
1961 Luxembourg Nous les amoureux Jean-Claude Pascal
1962 Frankrig Un premier amour Isabelle Aubret
1963 Danmark Dansevise Grethe & Jørgen Ingmann
1964 Italien Non ho l'età (per amarti) Gigliola Cinquetti
1965 Luxembourg Poupée de cire, poupée de son France Gall
1966 Østrig Merci Chérie Udo Jürgens
1967 Storbritannien Puppet On a String Sandie Shaw
1968 Spanien La, la, la ... Massiel
1969 Spanien Vivo cantando Salomé
Frankrig Un jour, un enfant Frida Boccara
Holland De troubadour Lennie Kuhr
Storbritannien Boom Bang a Bang Lulu
1970 Irland All Kinds of Everything Dana
1971 Monaco Un banc, un arbre, une rue Séverine
1972 Luxembourg Après toi Vicky Leandros
1973 Luxembourg Tu te reconnaîtras Anne-Marie David
1974 Sverige Waterloo ABBA
1975 Holland Ding-a-dong Teach-In
1976 Storbritannien Save Your Kisses for Me Brotherhood of Man
1977 Frankrig L'oiseau et l'enfant Marie Myriam
1978 Israel ''A-ba'ni-bi Izhar Cohen & Alphabeta
1979 Israel Hallelujah Gali Atari & Milk and Honey
1980 Irland What's Another Year Johnny Logan
1981 Storbritannien Making Your Mind Up Bucks Fizz
1982 Vesttyskland Ein bisschen Frieden Nicole
1983 Luxembourg Si la vie est cadeau Corinne Hermès
1984 Sverige Diggi-loo-diggi-ley Herreys
1985 Norge La det swinge Bobbysocks
1986 Belgien J'aime la vie Sandra Kim
1987 Irland Hold Me Now Johnny Logan
1988 Schweiz Ne partez pas sans moi Céline Dion
1989 Jugoslavien Rock Me Riva
1990 Italien Insieme 1992 Toto Cutugno
1991 Sverige Fångad av en stormvind Carola
1992 Irland Why Me Linda Martin
1993 Irland In Your Eyes Niamh Kavanagh
1994 Irland Rock 'n' Roll Kids Paul Harrington & Charlie McGettigan
1995 Norge Nocturne Secret Garden
1996 Irland The Voice Eimear Quinn
1997 Storbritannien Love Shine a Light Katrina and the Waves
1998 Israel Diva Dana International
1999 Sverige Take Me to Your Heaven Charlotte Nilsson
2000 Danmark Fly on the Wings of Love Brødrene Olsen
2001 Estland Everybody Tanel Padar, Dave Benton & 2XL
2002 Letland I Wanna Marie N
2003 Tyrkiet Everyway That I Can Sertab Erener
2004 Ukraine Wild Dances Ruslana
2005 Grækenland My Number One Elena Paparizou
2006 Finland Hard Rock Hallelujah Lordi
2007 Serbien Molitva Marija Šerifović
2008 Rusland Believe Dima Bilan
2009 Norge Fairytale Alexander Rybak
2010 Tyskland Satellite Lena Meyer-Landrut
2011 Aserbajdsjan Running Scared Eldar og Nigar
2012 Sverige Euphoria Loreen
2013 Danmark Only Teardrops Emmelie de Forest
2014 Østrig Rise Like a Phoenix Conchita Wurst
2015 Sverige Heroes Måns Zelmerlöw
2016 Ukraine 1944 Jamala
2017 Portugal Amar pelos dois Salvador Sobral
2018 Israel Toy Netta Barzilai
2019 Holland Arcade Duncan Laurence
2021 Italien Zitti e buoni Måneskin
Dato Værtsland Værtsby Sted Vært(er) Artikel
24. maj 1956 Schweiz Lugano Teatro Kursaal Lohengrin Fihpello ESC 1956
3. marts 1957 Vesttyskland Frankfurt am Main Grosse Sendesaal des HR Anaid Plikjan ESC 1957
12. marts 1958 Holland Hilversum AVRO-studios Hannie Lips ESC 1958
11. marts 1959 Frankrig Cannes Palais des Festivals Jacqueline Joubert ESC 1959
29. marts 1960 Storbritannien London Royal Festival Hall Catherine Boyle ESC 1960
18. marts 1961 Frankrig Cannes Palais des Festivals Jacqueline Joubert ESC 1961
18. marts 1962 Luxembourg Luxembourg Grande Auditorium de Luxembourg Mireille Delanoy ESC 1962
23. marts 1963 Storbritannien London BBC Television Centre Catherine Boyle ESC 1963
21. marts 1964 Danmark København Tivolis Koncertsal Lotte Wæver ESC 1964
20. marts 1965 Italien Napoli Sala di concerto della RAI Renata Maura ESC 1965
5. marts 1966 Luxembourg Luxembourg Villa Louvigny Josiane Shen ESC 1966
8. april 1967 Østrig Wien Wiener Hofburg Erica Vaal ESC 1967
6. april 1968 Storbritannien London Royal Albert Hall Katie Boyle ESC 1968
29. marts 1969 Spanien Madrid Teatro Real Laurita Valenzuela ESC 1969
21. marts 1970 Holland Amsterdam RAI Congrescentrum Willy Dobbe ESC 1970
3. april 1971 Irland Dublin Gaiety Theatre Bernadette Ni Ghallchoir ESC 1971
25. marts 1972 Storbritannien Edinburgh Usher Hall Moira Shearer ESC 1972
7. april 1973 Luxembourg Luxembourg Nouveau Theatre Helga Guitton ESC 1973
6. april 1974 Storbritannien Brighton The Dome Katie Boyle ESC 1974
22. marts 1975 Sverige Stockholm St Eriksmässan Karin Falck ESC 1975
3. april 1976 Holland Den Haag Congresgebouw Corry Brokken ESC 1976
7. maj 1977 Storbritannien London Wembley Conference Centre Angela Rippon ESC 1977
22. april 1978 Frankrig Paris Palais des Congres Denise Fabre og Leon Zitrone ESC 1978
31. marts 1979 Israel Jerusalem Binyaney Ha'ouma Centre Daniel Pe'er og Yardena Arazi ESC 1979
19. april 1980 Holland Den Haag Congresgebouw Marlous Fluitsma ESC 1980
4. april 1981 Irland Dublin Royal Dublin Society Doireann Ní Bhríain ESC 1981
24. april 1982 Storbritannien Harrogate Harrogate Conference Centre Jan Leeming ESC 1982
23. april 1983 Vesttyskland München Rudi Sedlmayer Halle Marlene Charell ESC 1983
5. maj 1984 Luxembourg Luxembourg Theatre Municipal Desiree Nosbusch ESC 1984
4. maj 1985 Sverige Gøteborg Scandinavium Lill Lindfors ESC 1985
3. maj 1986 Norge Bergen Grieghallen Åse Kleveland ESC 1986
9. maj 1987 Belgien Bruxelles Palais du Centenaire Viktor Lazlo ESC 1987
30. april 1988 Irland Dublin Royal Dublin Society Pat Kenny og Michelle Rocca ESC 1988
6. maj 1989 Schweiz Lausanne Palais de Beaulieu Lolita Morena og Jacques Descenaux ESC 1989
5. maj 1990 Jugoslavien Zagreb Vatroslav Lisinki Hall Helga Vladhovic og Oliver Mlakar ESC 1990
4. maj 1991 Italien Rom Studio 15 di Cinecitta Gigliola Cinquetti og Toto Cutugno ESC 1991
9. maj 1992 Sverige Malmø Malmö Isstadion Harald Treutiger og Lydia Cappolicchio ESC 1992
15. maj 1993 Irland Millstreet Green Glens Arena Fionnuala Sweeney ESC 1993
30. april 1994 Irland Dublin The Point Theatre Cynthia Ni Mhurchu og Gerry Ryan ESC 1994
13. maj 1995 Irland Dublin The Point Theatre Mary Kennedy ESC 1995
18. maj 1996 Norge Oslo Oslo Spektrum Morten Harket og Ingvild Bryn ESC 1996
3. maj 1997 Irland Dublin The Point Theatre Ronan Keating og Carrie Crowley ESC 1997
9. maj 1998 Storbritannien Birmingham National Indoor Arena Terry Wogan og Ulrika Jonsson ESC 1998
29. maj 1999 Israel Jerusalem International Congress Center Sigal Shahmon, Yigal Ravid og Dafna Dekel ESC 1999
13. maj 2000 Sverige Stockholm Globen Kattis Ahlström og Anders Lundin ESC 2000
12. maj 2001 Danmark København Parken Natasja Crone og Søren Pilmark ESC 2001
25. maj 2002 Estland Tallinn Saku Suurhall Anneli Peebo og Marko Matvere ESC 2002
24. maj 2003 Letland Riga Skonto Arena Renars Kaupers og Marija Naumova ESC 2003
12., 15. maj 2004 Tyrkiet Istanbul Abdi Ipekci Stadium Meltem Cumbul og Korhan Abay ESC 2004
19., 21. maj 2005 Ukraine Kijev Sports Palace Marija Efrosnina og Pavlo Shylko ESC 2005
18., 20. maj 2006 Grækenland Athen Olympic Indoor Arena Sakis Rouvas og Maria Menounos ESC 2006
10., 12. maj 2007 Finland Helsinki Hartwall Areena Jaana Pelkonen og Mikko Leppilampi ESC 2007
21., 22., 24. maj 2008 Serbien Beograd Beogradska Arena Jovana Janković og Željko Joksimović ESC 2008
12., 14., 16. maj 2009 Rusland Moskva Olimpiisky Indoor Arena Natalya Vodyanova, Andrey Malakhov, Alsou og Ivan Urgant ESC 2009
25., 27., 29. maj 2010 Norge Oslo Telenor Arena Erik Solbakken, Haddy N'jie og Nadia Hasnaoui ESC 2010
10., 12., 14. maj 2011 Tyskland Düsseldorf Esprit Arena Anke Engelke, Judith Rakers og Stefan Raab ESC 2011
22., 24., 26. maj 2012 Aserbajdsjan Baku Baku Crystal Hall Leyla Aliyeva, Eldar Qasımov og Nargiz Birk-Petersen ESC 2012
14., 16., 18. maj 2013 Sverige Malmø Malmö Arena Petra Mede og Eric Saade ESC 2013
6., 8., 10. maj 2014 Danmark København B&W Hallerne Nikolaj Koppel, Lise Rønne og Pilou Asbæk ESC 2014
19., 21., 23. maj 2015 Østrig Wien Wiener Stadthalle Mirjam Weichselbraun, Alice Tumler, Arabella Kiesbauer og Conchita Wurst ESC 2015
10., 12., 14. maj 2016 Sverige Stockholm Ericsson Globe Måns Zelmerlöw og Petra Mede ESC 2016
9., 11., 13. maj 2017 Ukraine Kijev International Exhibition Centre Oleksandr Skichko, Volodymyr Ostapchuk og Timur Miroshnychenko ESC 2017
8., 10., 12. maj 2018 Portugal Lissabon MEO Arena Filomena Cautela, Silvia Alberto, Daniela Ruah og Catarina Furtado ESC 2018
14., 16., 18. maj 2019 Israel Tel Aviv Expo Tel Aviv Erez Tal, Bar Refaeli, Assi Azar og Lucy Ayoub ESC 2019
12., 14., 16. maj 2020 Holland Rotterdam Rotterdam Ahoy Edsilia Rombley, Chantal Janzen, Jan Smit ESC 2020
18., 20., 22. maj 2021 Holland Rotterdam Rotterdam Ahoy Edsilia Rombley, Chantal Janzen, Jan Smit, Nikkie de Jager ESC 2021

Få sange har formået ikke at score ét eneste point fra de stemmekyndige lande. Før i tiden skete dette for flere lande, da juryerne kun kunne dele ganske få point ud, men efter at 1-8, 10 og 12-systemet indførtes i 1975, skulle man tro, at det var sværere at score nul point - især henset til at så mange lande stemmer, og at hvert land har hele 10 stemmer at dele ud af. Dog er det sket 19 gange siden 1975, at et land slet ikke har fået point - i 2015 skete det både for Østrig og Tyskland. Senest har Storbritanniens sang "Embers" af James Newman scoret 0 point i finalen.

I 2012 opnåede det franske bidrag "Echo (You And I)" med Anggun desuden nul point fra telefonstemmerne. Sangen fik dog 85 point fra fagjuryerne, og nummerets kombinerede pointtal var 21.

I 2005 skrev den britiske forfatter Tim Moore en bog om de kunstnere, der indtil da havde fået nul point. Det lykkedes ham at få fat i Jahn Teigen, Finn Kalvik, Kojo, Seyyal Taner, Daníel Ágúst, Ovidijus Vyšniauskas, Tor Endresen, Celia Lawson og Jemini, som viste sig at havde taklet deres Eurovision-ydmygelse på vidt forskellige måder.

Sange, der fik nul point før indførelsen af det nuværende pointsystem, er:

År Land Titel Kunstner(e)
1962 Belgien "Ton nom" Fud Leclerc
Spanien "Llámame" Victor Balaguer
Østrig "Nur in der Wiener Luft" Eleonore Schwarz
Holland "Katinka" De Spelbrekers
1963 Holland "Een speeldoos" Annie Palmen
Norge "Solhverv" Anita Thallaug
Finland "Muistojeni laulu" Laila Halme
Sverige "En gång i Stockholm" Monica Zetterlund
1964 Vesttyskland "Man gewöhnt sich so schnell and das Schöne" Nora Nova
Portugal "Oração" António Calvário
Jugoslavien "Zivot je sklopio krug" Sabahudin Kurt
Schweiz "I miei pensieri" Anita Traversi
1965 Spanien "Qué bueno, qué bueno" Conchita Bautista
Vesttyskland "Paradies, wo bist du?" Ulla Wiesner
Belgien "Als het weer lente is" Lize Marke
Finland "Aurinko laskee länteen" Viktor Klimenko
1966 Monaco "Bien plus fort" Tereza
Italien "Dio come ti amo" Domenico Modugno
1967 Schweiz "Quel coeur vas-tu briser?" Géraldine
1970 Luxembourg "Je suis tombé du ciel" David-Alexandre Winter

Sange, der har fået nul point under det nuværende pointsystem, er:

År Land Titel Kunstner(e)
1978 Norge "Mil etter mil" Jahn Teigen
1981 Norge "Aldri i livet" Finn Kalvik
1982 Finland "Nuku pommiin" Kojo
1983 Spanien "¿Quién maneja mi barca?" Remedios Amaya
Tyrkiet "Opera" Çetin Alp og Short Wave
1987 Tyrkiet "Şarkım sevgi üstüne" Seyyal Taner og Grup Locomotif
1988 Østrig "Lisa, Mona Lisa" Wilfried
1989 Island "Það sem enginn sér" Daníel Ágúst
1991 Østrig "Venedig im Regen" Thomas Forstner
1994 Litauen "Lopšinė mylimai" Ovidijus Vyšniauskas
1997 Norge "San Francisco" Tor Endresen
Portugal "Antes do adeus" Celia Lawson
1998 Schweiz "Lass ihn" Gunvor
2003 Storbritannien "Cry Baby" Jemini
2004 Schweiz (i semifinalen) "Celebrate" Piero and the MusicStars
2009 Tjekkiet (i semifinale 1) "Aven romale" Gipsy.cz
2015 Østrig "I Am Yours" The Makemakes
Tyskland "Black Smoke" Ann Sophie
2021 Storbritannien "Embers" James Newman
År Antal seere (mio.) Kilde
Israel 2019 182
Portugal 2018 186
Ukraine 2017 182
Sverige 2016 193
Østrig 2015 187
Danmark 2014 195
Sverige 2013 170
Aserbajdsjan 2012 102,9
Tyskland 2011 114,5
Norge 2010 108,2
Rusland 2009 124
Serbien 2008 106
  1. . Eurovision.tv. Hentet 25. maj 2021.
  2. 25. maj 2019 hos Wayback Machine. Hentet 26-06-2012.
  3. 5. juni 2012 hos Wayback Machine. Songfestival.nl (på nederlandsk). Hentet 26-06-2012.
  4. 12. maj 2015 hos Wayback Machine. Hentet 26-05-2012
  5. 15. juni 2012 hos Wayback Machine (på engelsk). Hentet 26-06-2012
  6. 22. oktober 2014 hos Wayback Machine. Hentet 26-06-2012
  7. 21. februar 2017 hos Wayback Machine. Hentet 26-06-2012
  8. 22. maj 2011 hos Wayback Machine (på engelsk). Læst 30-06-2012
  9. 19. april 2011 hos WebCite (på norsk). Hentet 30-06-2012
  10. 13. juli 2013 hos WebCite (på engelsk). Læst 30-06-2012
  11. 10. august 2014 hos Wayback Machine (på tysk). Hentet 30-04-2012.
  12. 17. juni 2012 hos Wayback Machine (på tysk). Hentet 30-04-2012.
  13. 11. juni 2012 hos Wayback Machine (på tysk). Hentet 30-04-2012.
  14. 24. september 2015 hos Wayback Machine (på engelsk). Hentet 30-04-2012.
  15. 28. juni 2012 hos Wayback Machine (på engelsk). Hentet 01-07-2012
  16. . Eurovision.tv. Hentet 21. maj 2021.
  17. Siim, Jarmo (2012): 20. juni 2012 hos Wayback Machine. Artikel, eurovision.tv (på engelsk). Hentet 25-06-2012.
  18. 15. december 2009 hos Wayback Machine. Hentet 24. maj 2015.
  19. . ESCToday.com. Hentet 23. maj 2021.
  20. . ESCToday.com. Hentet 23. maj 2021.
  21. . ebu.ch. Hentet 23. maj 2021.
  22. 5. juni 2014 hos Wayback Machine Den 3. juni 2014
Wikimedia Commons har medier relateret til:

LA-ikon

Eurovision Song Contest
eurovision, song, contest, Årlig, transmitteret, sangkonkurrence, sprog, overvåg, rediger, næste, udgave, 2021, concours, eurovision, chanson, fransk, eller, europæiske, melodi, grand, prix, også, kaldes, dansk, årlig, international, musikbegivenhed, fundet, s. Eurovision Song Contest Arlig tv transmitteret sangkonkurrence Sprog Overvag Rediger For den naeste udgave af Eurovision Song Contest se Eurovision Song Contest 2021 Eurovision Song Contest Concours Eurovision de la Chanson fransk eller Det Europaeiske Melodi Grand Prix som det ogsa kaldes pa dansk er en arlig international musikbegivenhed der har fundet sted siden 1956 og som arrangeres af sammenslutningen af europaeiske tv selskaber European Broadcasting Union EBU Konkurrencen var baseret pa den eksisterende Sanremo Festival Festival della canzone italiana der blev afholdt i Italien siden 1951 Deltagerlandene stiller med hver deres sang som i finalen konkurrerer om forstepladsen Afstemningen foregar ved at hvert deltagerland uddeler points til de sange som i det pagaeldende land findes bedst Oprindeligt blev disse points uddelt af nationale juryer men fra slutningen af 90 erne har seerafstemninger televote vaeret anvendt i de fleste lande Fra og med 2009 har hvert lands points i finalen bestaet af en 50 50 kombination af hhv stemmer fra tv seerne og stemmer fra en national jury Dette blev udvidet til ogsa at gaelde semifinalerne fra 2010 Sangen med det hojeste antal samlede points udrabes som vinder af konkurrencen og vindernationen har derefter ret til at afholde naeste ars show som normalt finder sted i maj Eurovision Song ContestInformationGenreMelodigrandprixSprogEngelsk og franskProduktionProduktionsselskabEuropean Broadcasting UnionUdsendtForst sendt1956Sidst sendt2021MusikKomponist bag kendingsmelodiIndledningen af Marc Antoine Charpentiers Te Deum LinksOfficiel hjemmesideEksempel pa det show der opfores under Eurovision Song Contest her fra ESC 2012 i Baku Til og med 2003 udgjordes arrangementet kun af selve finalen Fra 2004 tilfojedes endvidere en semifinale og siden 2008 har showet bestaet af to semifinaler og en finale som afholdes pa tre forskellige dage i den samme uge De ti sange fra hver semifinale med det hojeste antal stemmer gar videre til den afgorende finale Storbritannien Italien Spanien Tyskland og Frankrig er dog automatisk sikret en plads i finalen hvert ar da de er de lande der betaler mest til EBU Disse lande omtales ofte som de fem store lande eller pa engelsk The Big Five Italien var dog fravaerende fra ESC til og med 2011 hvorfor de ovrige fire lande blev omtalt som The Big Four Ogsa vaertslandet der normalt ogsa er sidste ars vindernation er automatisk sikret en plads i finalen I 2005 afholdtes showet Congratulations i Forum Kobenhavn der karede den bedste ESC deltager i de forste 50 ar af dets historie Vinder blev Waterloo med Abba fra Sverige 1974 EBUs supervisor har siden 1 januar 2011 vaeret nordmanden Jon Ola Sand Efter 10 ar som supervisor blev det i january 2020 meddelt at svenske forfatter og tv producer Martin Osterdahl ville overtage rollen 1 Indholdsfortegnelse 1 Navnet 2 Format 2 1 Arena 2 2 Finalens forlob 2 3 Format for semifinalerne 3 Deltagerlande efter debutar 4 Vindere af Eurovision Song Contest 5 Arrangementer 6 Nul point 7 Seertal 8 Se ogsa 9 Referencer 10 Eksterne henvisningerNavnet RedigerShowets engelske navn Eurovision Song Contest ofte forkortet ESC er i dag den hyppigst anvendte betegnelse i en international sammenhaeng som det f eks kan ses pa ESC s hjemmeside 2 Der er dog forskellige betegnelser for arrangementet i forskellige lande I Nederlandene kaldes det f eks Eurovisie Songfestival 3 i Italien Concorso Eurovisione della Canzone 4 mens det pa fransk i dag er kendt som Concours Eurovision de la chanson tidligere Grand Prix Eurovision de la Chanson europeenne 5 I Danmark omtales showet normalt som Det Europaeiske Melodi Grand Prix eller blot Melodi Grand Prix undertiden forkortet MGP f eks pa DR s officielle side 6 Denne betegnelse er strengt taget misvisende da der er flere lande der har deltaget som ikke ligger i Europa heriblandt Israel som har deltaget siden 1973 og Marokko der stillede op en enkelt gang i 1980 7 Desuden ligger deltagerlande som Georgien og Aserbajdsjan kun delvist i Europa Format RedigerArena Rediger Eurovision Song Contest afholdtes tidligere typisk i en koncertsal et auditorium eller lignende Eksempelvis fandt ESC 1964 sted i Tivolis Koncertsal i Kobenhavn 8 I de senere ar har man imidlertid ofte afviklet showet i storre arenaer med plads til mange tilskuere som f eks ESC 2010 der fandt sted i Telenor Arena ved Oslo med plads til mere end 20 000 mennesker 9 Fra arenaen sendes showet direkte til de involverede tv stationer fra hvert deltagerland Til den pagaeldende tv station kommenteres showet af en eller flere kommentatorer fra arenaen Finalens forlob Rediger Showet indledes med Eurovisions tema en instrumentalversion af begyndelsen af den franske barokkomponist Marc Antoine Charpentiers motet Te Deum Herefter folger gerne et kort filmklip inden der stilles om til selve arenaen Efter en velkomst og introduktion fra vaerten eller vaerterne pa engelsk og fransk praesenteres de enkelte landes bidrag Raekkefolgen af disse fandtes tidligere ved lodtraekning 10 men bestemmes nu af den tv station der har vaertskabet Dette sker for at gore showet sa varieret som muligt Dog traekkes der stadig lod om vaertslandets nummer Hver sang indledes normalt med et kort videoklip kaldet postkort hvorunder kommentatorerne fra de enkelte lande typisk fortaeller om den pagaeldende sang Til og med 1998 blev sangene akkompagneret af et orkester idet de enkelte bidrag hver isaer blev dirigeret af en dirigent fra det pagaeldende land I 1999 blev orkestret dog sparet vaek bl a pga pladshensyn 11 og siden har deltagerne sunget til praeindspillede instrumentalspor Al vokal er dog fortsat live Efter den sidste sangs fremforelse folger afstemningsperioden i dag ca 15 minutter hvor publikum kan afgive stemmer enten pr telefon eller pr sms Under den efterfolgende stemmeoptaelling vises et underholdende indslag der i de senere ar ofte har inkluderet dans af forskellig art Et velkendt eksempel er pauseunderholdningen fra 1994 Riverdance der efterfolgende opnaede stor popularitet For indforelsen af televote voterede juryerne under indslaget der desuden fulgte efter den sidste fremforelse Efter underholdningsindslaget afgiver de enkelte lande deres points og nar vinderen er fundet fremfores vindersangen igen som afslutning pa showet Format for semifinalerne Rediger Konkurrencen var indtil 2003 et endagsforetagende som kun bestod af selve finalen Pga et stadigt stigende antal lande der onskede at deltage tilfojedes i 2004 endvidere en semifinale De fire store vesteuropaeiske lande Storbritannien Spanien Tyskland og Frankrig og fra 2011 endvidere Italien var dog fortsat automatisk sikret en plads i finalen og det samme var landene med de ti hojeste placeringer fra konkurrencen aret for Ovrige lande matte forst kvalificere sig gennem semifinalen hvorfra sangene med de ti hojeste antal stemmer gik videre 12 I 2008 udvidede man arrangementet med to semifinaler hvorfra de ni sange med flest publikumsstemmer fra hver gik videre Den sidste 10 sang blev udpeget pa baggrund af points fra de enkelte landes back up juryer hvis stemmer ellers kun blev anvendt hvis der i det pagaeldende land var problemer med seerafstemningen Fra 2008 er kun de fire fra 2011 fem store og vaertslandet automatisk kvalificerede til finalen Alle andre ma igennem en semifinale forst 13 Samme model anvendtes i forbindelse med semifinalerne i ESC 2009 hvor dog stemmerne i finalen var en 50 50 kombination af jury og televote I 2010 blev 50 50 modellen udvidet til ogsa at omfatte semifinalerne saledes at de ti sange med flest kombinerede points gik videre Denne model var stadig i brug i 2012 14 I modsaetning til finalen udpeges de lande der gar videre fra semifinalerne i tilfaeldig raekkefolge og de enkelte landes points i semifinalerne offentliggores forst nar finalen er slut 15 Deltagerlande efter debutar RedigerAr Debutant1956 Belgien Frankrig Tyskland Luxembourg Nederlandene Italien Schweiz1957 Ostrig Danmark Storbritannien1958 Sverige1959 Monaco1960 Norge1961 Finland Spanien Jugoslavien1964 Portugal1965 Irland1971 Malta1973 Israel1974 Graekenland1975 Tyrkiet1980 Marokko1981 Cypern1986 Island1993 Bosnien og Hercegovina Kroatien Slovenien1994 Estland Ungarn Litauen Polen Rumaenien Rusland Slovakiet1998 Makedonien2000 Letland2003 Ukraine2004 Albanien Andorra Hviderusland Serbien og Montenegro2005 Bulgarien Moldova2006 Armenien2007 Tjekkiet Georgien Montenegro Serbien2008 Aserbajdsjan San Marino2015 AustralienVindere af Eurovision Song Contest Rediger Uddybende artikel Vindere af Eurovision Song Contest Ar Land Titel Kunstner e 1956 Schweiz Refrain Lys Assia1957 Holland Net Als Toen Corry Brokken1958 Frankrig Dors mon amour Andre Claveau1959 Holland Een beetje Teddy Scholten1960 Frankrig Tom Pilibi Jacqueline Boyer1961 Luxembourg Nous les amoureux Jean Claude Pascal1962 Frankrig Un premier amour Isabelle Aubret1963 Danmark Dansevise Grethe amp Jorgen Ingmann1964 Italien Non ho l eta per amarti Gigliola Cinquetti1965 Luxembourg Poupee de cire poupee de son France Gall1966 Ostrig Merci Cherie Udo Jurgens1967 Storbritannien Puppet On a String Sandie Shaw1968 Spanien La la la Massiel1969 Spanien Vivo cantando Salome Frankrig Un jour un enfant Frida Boccara Holland De troubadour Lennie Kuhr Storbritannien Boom Bang a Bang Lulu1970 Irland All Kinds of Everything Dana1971 Monaco Un banc un arbre une rue Severine1972 Luxembourg Apres toi Vicky Leandros1973 Luxembourg Tu te reconnaitras Anne Marie David1974 Sverige Waterloo ABBA1975 Holland Ding a dong Teach In1976 Storbritannien Save Your Kisses for Me Brotherhood of Man1977 Frankrig L oiseau et l enfant Marie Myriam1978 Israel A ba ni bi Izhar Cohen amp Alphabeta1979 Israel Hallelujah Gali Atari amp Milk and Honey1980 Irland What s Another Year Johnny Logan1981 Storbritannien Making Your Mind Up Bucks Fizz1982 Vesttyskland Ein bisschen Frieden Nicole1983 Luxembourg Si la vie est cadeau Corinne Hermes1984 Sverige Diggi loo diggi ley Herreys1985 Norge La det swinge Bobbysocks1986 Belgien J aime la vie Sandra Kim1987 Irland Hold Me Now Johnny Logan1988 Schweiz Ne partez pas sans moi Celine Dion1989 Jugoslavien Rock Me Riva1990 Italien Insieme 1992 Toto Cutugno1991 Sverige Fangad av en stormvind Carola1992 Irland Why Me Linda Martin1993 Irland In Your Eyes Niamh Kavanagh1994 Irland Rock n Roll Kids Paul Harrington amp Charlie McGettigan1995 Norge Nocturne Secret Garden1996 Irland The Voice Eimear Quinn1997 Storbritannien Love Shine a Light Katrina and the Waves1998 Israel Diva Dana International1999 Sverige Take Me to Your Heaven Charlotte Nilsson2000 Danmark Fly on the Wings of Love Brodrene Olsen2001 Estland Everybody Tanel Padar Dave Benton amp 2XL2002 Letland I Wanna Marie N2003 Tyrkiet Everyway That I Can Sertab Erener2004 Ukraine Wild Dances Ruslana2005 Graekenland My Number One Elena Paparizou2006 Finland Hard Rock Hallelujah Lordi2007 Serbien Molitva Marija Serifovic2008 Rusland Believe Dima Bilan2009 Norge Fairytale Alexander Rybak2010 Tyskland Satellite Lena Meyer Landrut2011 Aserbajdsjan Running Scared Eldar og Nigar2012 Sverige Euphoria Loreen2013 Danmark Only Teardrops Emmelie de Forest2014 Ostrig Rise Like a Phoenix Conchita Wurst2015 Sverige Heroes Mans Zelmerlow2016 Ukraine 1944 Jamala2017 Portugal Amar pelos dois Salvador Sobral2018 Israel Toy Netta Barzilai2019 Holland Arcade Duncan Laurence2021 Italien Zitti e buoni ManeskinArrangementer RedigerDato Vaertsland Vaertsby Sted Vaert er Artikel24 maj 1956 Schweiz Lugano Teatro Kursaal Lohengrin Fihpello ESC 19563 marts 1957 Vesttyskland Frankfurt am Main Grosse Sendesaal des HR Anaid Plikjan ESC 195712 marts 1958 Holland Hilversum AVRO studios Hannie Lips ESC 195811 marts 1959 Frankrig Cannes Palais des Festivals Jacqueline Joubert ESC 195929 marts 1960 Storbritannien London Royal Festival Hall Catherine Boyle ESC 196018 marts 1961 Frankrig Cannes Palais des Festivals Jacqueline Joubert ESC 196118 marts 1962 Luxembourg Luxembourg Grande Auditorium de Luxembourg Mireille Delanoy ESC 196223 marts 1963 Storbritannien London BBC Television Centre Catherine Boyle ESC 196321 marts 1964 Danmark Kobenhavn Tivolis Koncertsal Lotte Waever ESC 196420 marts 1965 Italien Napoli Sala di concerto della RAI Renata Maura ESC 19655 marts 1966 Luxembourg Luxembourg Villa Louvigny Josiane Shen ESC 19668 april 1967 Ostrig Wien Wiener Hofburg Erica Vaal ESC 19676 april 1968 Storbritannien London Royal Albert Hall Katie Boyle ESC 196829 marts 1969 Spanien Madrid Teatro Real Laurita Valenzuela ESC 196921 marts 1970 Holland Amsterdam RAI Congrescentrum Willy Dobbe ESC 19703 april 1971 Irland Dublin Gaiety Theatre Bernadette Ni Ghallchoir ESC 197125 marts 1972 Storbritannien Edinburgh Usher Hall Moira Shearer ESC 19727 april 1973 Luxembourg Luxembourg Nouveau Theatre Helga Guitton ESC 19736 april 1974 Storbritannien Brighton The Dome Katie Boyle ESC 197422 marts 1975 Sverige Stockholm St Eriksmassan Karin Falck ESC 19753 april 1976 Holland Den Haag Congresgebouw Corry Brokken ESC 19767 maj 1977 Storbritannien London Wembley Conference Centre Angela Rippon ESC 197722 april 1978 Frankrig Paris Palais des Congres Denise Fabre og Leon Zitrone ESC 197831 marts 1979 Israel Jerusalem Binyaney Ha ouma Centre Daniel Pe er og Yardena Arazi ESC 197919 april 1980 Holland Den Haag Congresgebouw Marlous Fluitsma ESC 19804 april 1981 Irland Dublin Royal Dublin Society Doireann Ni Bhriain ESC 198124 april 1982 Storbritannien Harrogate Harrogate Conference Centre Jan Leeming ESC 198223 april 1983 Vesttyskland Munchen Rudi Sedlmayer Halle Marlene Charell ESC 19835 maj 1984 Luxembourg Luxembourg Theatre Municipal Desiree Nosbusch ESC 19844 maj 1985 Sverige Goteborg Scandinavium Lill Lindfors ESC 19853 maj 1986 Norge Bergen Grieghallen Ase Kleveland ESC 19869 maj 1987 Belgien Bruxelles Palais du Centenaire Viktor Lazlo ESC 198730 april 1988 Irland Dublin Royal Dublin Society Pat Kenny og Michelle Rocca ESC 19886 maj 1989 Schweiz Lausanne Palais de Beaulieu Lolita Morena og Jacques Descenaux ESC 19895 maj 1990 Jugoslavien Zagreb Vatroslav Lisinki Hall Helga Vladhovic og Oliver Mlakar ESC 19904 maj 1991 Italien Rom Studio 15 di Cinecitta Gigliola Cinquetti og Toto Cutugno ESC 19919 maj 1992 Sverige Malmo Malmo Isstadion Harald Treutiger og Lydia Cappolicchio ESC 199215 maj 1993 Irland Millstreet Green Glens Arena Fionnuala Sweeney ESC 199330 april 1994 Irland Dublin The Point Theatre Cynthia Ni Mhurchu og Gerry Ryan ESC 199413 maj 1995 Irland Dublin The Point Theatre Mary Kennedy ESC 199518 maj 1996 Norge Oslo Oslo Spektrum Morten Harket og Ingvild Bryn ESC 19963 maj 1997 Irland Dublin The Point Theatre Ronan Keating og Carrie Crowley ESC 19979 maj 1998 Storbritannien Birmingham National Indoor Arena Terry Wogan og Ulrika Jonsson ESC 199829 maj 1999 Israel Jerusalem International Congress Center Sigal Shahmon Yigal Ravid og Dafna Dekel ESC 199913 maj 2000 Sverige Stockholm Globen Kattis Ahlstrom og Anders Lundin ESC 200012 maj 2001 Danmark Kobenhavn Parken Natasja Crone og Soren Pilmark ESC 200125 maj 2002 Estland Tallinn Saku Suurhall Anneli Peebo og Marko Matvere ESC 200224 maj 2003 Letland Riga Skonto Arena Renars Kaupers og Marija Naumova ESC 200312 15 maj 2004 Tyrkiet Istanbul Abdi Ipekci Stadium Meltem Cumbul og Korhan Abay ESC 200419 21 maj 2005 Ukraine Kijev Sports Palace Marija Efrosnina og Pavlo Shylko ESC 200518 20 maj 2006 Graekenland Athen Olympic Indoor Arena Sakis Rouvas og Maria Menounos ESC 200610 12 maj 2007 Finland Helsinki Hartwall Areena Jaana Pelkonen og Mikko Leppilampi ESC 200721 22 24 maj 2008 Serbien Beograd Beogradska Arena Jovana Jankovic og Zeljko Joksimovic ESC 200812 14 16 maj 2009 Rusland Moskva Olimpiisky Indoor Arena Natalya Vodyanova Andrey Malakhov Alsou og Ivan Urgant ESC 200925 27 29 maj 2010 Norge Oslo Telenor Arena Erik Solbakken Haddy N jie og Nadia Hasnaoui ESC 201010 12 14 maj 2011 Tyskland Dusseldorf Esprit Arena Anke Engelke Judith Rakers og Stefan Raab ESC 201122 24 26 maj 2012 Aserbajdsjan Baku Baku Crystal Hall Leyla Aliyeva Eldar Qasimov og Nargiz Birk Petersen ESC 201214 16 18 maj 2013 Sverige Malmo Malmo Arena Petra Mede og Eric Saade ESC 20136 8 10 maj 2014 Danmark Kobenhavn B amp W Hallerne Nikolaj Koppel Lise Ronne og Pilou Asbaek ESC 201419 21 23 maj 2015 Ostrig Wien Wiener Stadthalle Mirjam Weichselbraun Alice Tumler Arabella Kiesbauer og Conchita Wurst ESC 201510 12 14 maj 2016 Sverige Stockholm Ericsson Globe Mans Zelmerlow og Petra Mede ESC 20169 11 13 maj 2017 Ukraine Kijev International Exhibition Centre Oleksandr Skichko Volodymyr Ostapchuk og Timur Miroshnychenko ESC 20178 10 12 maj 2018 Portugal Lissabon MEO Arena Filomena Cautela Silvia Alberto Daniela Ruah og Catarina Furtado ESC 201814 16 18 maj 2019 Israel Tel Aviv Expo Tel Aviv Erez Tal Bar Refaeli Assi Azar og Lucy Ayoub ESC 201912 14 16 maj 2020 16 Holland Rotterdam Rotterdam Ahoy Edsilia Rombley Chantal Janzen Jan Smit ESC 202018 20 22 maj 2021 Holland Rotterdam Rotterdam Ahoy Edsilia Rombley Chantal Janzen Jan Smit Nikkie de Jager ESC 2021 Lugano Frankfurt Hilversum Cannes London Luxembourg Napoli Wien Madrid Amsterdam Dublin Edinburgh Brighton Stockholm Haag Paris Jerusalem Harrogate Munchen Goteborg Bergen Bruxelles Lausanne Zagreb Rom Malmo Kobenhavn Millstreet Oslo Birmingham Talinn Riga Istanbul Kijev Athen Helsinki Beograd Moskva Dusseldorf Baku Lissabon Tel Aviv RotterdamAlle vaertsbyer gennem tiderneNul point RedigerFa sange har formaet ikke at score et eneste point fra de stemmekyndige lande For i tiden skete dette for flere lande da juryerne kun kunne dele ganske fa point ud men efter at 1 8 10 og 12 systemet indfortes i 1975 skulle man tro at det var svaerere at score nul point isaer henset til at sa mange lande stemmer og at hvert land har hele 10 stemmer at dele ud af Dog er det sket 19 gange siden 1975 at et land slet ikke har faet point i 2015 skete det bade for Ostrig og Tyskland Senest har Storbritanniens sang Embers af James Newman scoret 0 point i finalen I 2012 opnaede det franske bidrag Echo You And I med Anggun desuden nul point fra telefonstemmerne Sangen fik dog 85 point fra fagjuryerne og nummerets kombinerede pointtal var 21 17 I 2005 skrev den britiske forfatter Tim Moore en bog om de kunstnere der indtil da havde faet nul point Det lykkedes ham at fa fat i Jahn Teigen Finn Kalvik Kojo Seyyal Taner Daniel Agust Ovidijus Vysniauskas Tor Endresen Celia Lawson og Jemini som viste sig at havde taklet deres Eurovision ydmygelse pa vidt forskellige mader Sange der fik nul point for indforelsen af det nuvaerende pointsystem er Ar 18 Land 18 Titel 18 Kunstner e 18 1962 Belgien Ton nom Fud Leclerc Spanien Llamame Victor Balaguer Ostrig Nur in der Wiener Luft Eleonore Schwarz Holland Katinka De Spelbrekers1963 Holland Een speeldoos Annie Palmen Norge Solhverv Anita Thallaug Finland Muistojeni laulu Laila Halme Sverige En gang i Stockholm Monica Zetterlund1964 Vesttyskland Man gewohnt sich so schnell and das Schone Nora Nova Portugal Oracao Antonio Calvario Jugoslavien Zivot je sklopio krug Sabahudin Kurt Schweiz I miei pensieri Anita Traversi1965 Spanien Que bueno que bueno Conchita Bautista Vesttyskland Paradies wo bist du Ulla Wiesner Belgien Als het weer lente is Lize Marke Finland Aurinko laskee lanteen Viktor Klimenko1966 Monaco Bien plus fort Tereza Italien Dio come ti amo Domenico Modugno1967 Schweiz Quel coeur vas tu briser Geraldine1970 Luxembourg Je suis tombe du ciel David Alexandre Winter Sange der har faet nul point under det nuvaerende pointsystem er Ar 18 Land 18 Titel 18 Kunstner e 18 1978 Norge Mil etter mil Jahn Teigen1981 Norge Aldri i livet Finn Kalvik1982 Finland Nuku pommiin Kojo1983 Spanien Quien maneja mi barca Remedios Amaya Tyrkiet Opera Cetin Alp og Short Wave1987 Tyrkiet Sarkim sevgi ustune Seyyal Taner og Grup Locomotif1988 Ostrig Lisa Mona Lisa Wilfried1989 Island THad sem enginn ser Daniel Agust1991 Ostrig Venedig im Regen Thomas Forstner1994 Litauen Lopsine mylimai Ovidijus Vysniauskas1997 Norge San Francisco Tor Endresen Portugal Antes do adeus Celia Lawson1998 Schweiz Lass ihn Gunvor2003 Storbritannien Cry Baby Jemini2004 Schweiz i semifinalen Celebrate Piero and the MusicStars2009 Tjekkiet i semifinale 1 Aven romale Gipsy cz2015 Ostrig I Am Yours The Makemakes Tyskland Black Smoke Ann Sophie2021 Storbritannien Embers James NewmanSeertal RedigerAr Antal seere mio Kilde Israel 2019 182 19 Portugal 2018 186 20 Ukraine 2017 182 21 Sverige 2016 193 22 Ostrig 2015 187 22 Danmark 2014 195 22 Sverige 2013 170 22 Aserbajdsjan 2012 102 9 22 Tyskland 2011 114 5 22 Norge 2010 108 2 22 Rusland 2009 124 22 Serbien 2008 106 22 Se ogsa RedigerFor at se de danske bidrag ga til Dansk Melodi Grand Prix Junior Eurovision Song ContestReferencer Rediger Martin Osterdahl new Eurovision Song Contest Executive Supervisor Eurovision tv Hentet 25 maj 2021 Hjemmeside for Eurovision Song Contest Arkiveret 25 maj 2019 hos Wayback Machine Hentet 26 06 2012 Kijk de uitzendingen terug Arkiveret 5 juni 2012 hos Wayback Machine Songfestival nl pa nederlandsk Hentet 26 06 2012 Info om ESC 1991 pa eurovision tv Arkiveret 12 maj 2015 hos Wayback Machine Hentet 26 05 2012 Eurovision tv The Story Arkiveret 15 juni 2012 hos Wayback Machine pa engelsk Hentet 26 06 2012 Dr dk melodigrandprix Arkiveret 22 oktober 2014 hos Wayback Machine Hentet 26 06 2012 Info om ESC 1980 pa eurovision tv Arkiveret 21 februar 2017 hos Wayback Machine Hentet 26 06 2012 Info om ESC 1974 pa Eurovision tv Arkiveret 22 maj 2011 hos Wayback Machine pa engelsk Laest 30 06 2012 Telenorarena no Info Arkiveret 19 april 2011 hos WebCite pa norsk Hentet 30 06 2012 Eurovision tv Shows Arkiveret 13 juli 2013 hos WebCite pa engelsk Laest 30 06 2012 Info om ESC 1999 pa Eurovision de Arkiveret 10 august 2014 hos Wayback Machine pa tysk Hentet 30 04 2012 Info om ESC 2004 pa Eurovision de Arkiveret 17 juni 2012 hos Wayback Machine pa tysk Hentet 30 04 2012 Info om ESC 2008 pa Eurovision de Arkiveret 11 juni 2012 hos Wayback Machine pa tysk Hentet 30 04 2012 Info om stemmesystemet i ESC 2010 pa Eurovision tv Arkiveret 24 september 2015 hos Wayback Machine pa engelsk Hentet 30 04 2012 Eurovision tv Voting Arkiveret 28 juni 2012 hos Wayback Machine pa engelsk Hentet 01 07 2012 Eurovision 2020 in Rotterdam is cancelled Eurovision tv Hentet 21 maj 2021 Siim Jarmo 2012 Eurovision 2012 split jury televote results revealed Arkiveret 20 juni 2012 hos Wayback Machine Artikel eurovision tv pa engelsk Hentet 25 06 2012 a b c d e f g h Eurovision tv History Arkiveret 15 december 2009 hos Wayback Machine Hentet 24 maj 2015 Eurovision 2019 182 million viewers tuned in to the contest ESCToday com Hentet 23 maj 2021 Eurovision 2018 186 million viewers tuned in to song contest ESCToday com Hentet 23 maj 2021 EUROVISION SONG CONTEST 2017 REACHES OVER 180 MILLION VIEWERS ebu ch Hentet 23 maj 2021 a b c d e f g h i Seertallet slar rekord 195 millioner sa Eurovision fra Kobenhavn DR dk Arkiveret 5 juni 2014 hos Wayback Machine Den 3 juni 2014Eksterne henvisninger Rediger Wikimedia Commons har medier relateret til Eurovision Song ContestOGAE Second Chance Contest Eurovision fanklubbernes egen konkurrence Eurovision Song Contest Historik Arkiveret 8 juli 2014 hos Wayback Machine LA ikonHentet fra https da wikipedia org w index php title Eurovision Song Contest amp oldid 10822822, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.