fbpx
Wikipedia

Eurozonen

Eurozonen (også kaldt Euroland, euroområdet eller eurosystemet) er et fællesnavn for det område som består af de lande som har dannet en møntunion og dermed indført euroen som valuta. Den Europæiske Centralbank er ansvarlig for pengepolitikken indenfor euroområdet.

Eurozonen EU-lande uden euro

Euroen blev skabt som elektronisk valuta på de finansielle markeder allerede i 1999, men blev først indført som fysisk valuta i 2002. De tolv EU-lande som da deltog i eurosamarbejdet, udgjorde den oprindelige eurozone. Samtidig med dem indførte også mikrostaterne Monaco, San Marino og Vatikanstaten euroen som valuta gennem specielle valutaaftaler. I praksis gik også Andorra, Kosovo og Montenegro over til den nye valuta.

Siden da er området blevet udvidet til at omfatte Slovenien (fra 2007), Cypern og Malta (fra 2008), Slovakiet (fra 2009), Estland (2011), Letland (2014) og Litauen (fra 2015). Antallet af EU-lande indenfor eurozonen er dermed nitten.

Principielt er det meningen, at alle EU-lande skal indgå i eurozonen på længere sigt, undtagen Danmark og Storbritannien, som fra starten blevet undtaget fra denne regel. Dog er det en forudsætning for at indføre euroen, at de såkaldte konvergenskriterier er opfyldt. Disse indeholder bl.a. et krav om, at et land først skal være medlem af fastkurssamarbejdet i den såkaldte ERM II i mindst to år. Da medlemskab heraf er frivilligt. kan et EU-land, der ikke ønsker at indføre euroen, på denne måde undgå medlemskab. Det er relevant for Sverige, hvor en folkeafstemning i 2003 afviste at udskifte svenske kronor med euro.

Ifølge Verdensbanken udgjorde eurozonen i 2016 verdens tredjestørste økonomi efter USA og Kina, målt efter købekraftskorrigeret BNP.

Indholdsfortegnelse

Officielle medlemslande

Opbakning til euroen i alle EU lande 2018. Rød viser lande, hvor befolkningen overvejende har en negativ indstilling til euroen, mens blå er en overvejende positiv indstilling.
Eurozonen; Medlemmer af eurozonen i dag Andre lande som de facto anvender euro

Euroområdet blev dannet da euroen blev skabt 1. januar 1999. Valutaen blev først indført elektronisk i de elleve af EU's daværende femten medlemsstater som ønskede at indtræde og samtidig opfyldte de såkaldte konvergenskriterier.

Grækenland, som var en af de EU-stater som først ikke kvalificerede sig til eurozonen, sluttede sig til området 1. januar 2001 eftersom landet da blev anset for at opfylde konvergenskriterierne.

Et år senere, 1. januar 2002, blev euroen indført som fysisk valuta; det var nu muligt at handle med eurosedler og euromønter. Overgangen indebar at over 300 millioner mennesker på en og samme tid skiftede valuta. Det var nu eksempelvis muligt for en tysker at handle i en fransk forretning uden at måtte veksle valuta. Siden 2002 har indtil videre yderligere syv EU-medlemslande indført euroen. Slovenien indførte euroen som valuta 1. januar 2007 som det første land efter de oprindelige tolv eurolande. Cypern og Malta gik over til euroen 1. januar 2008. Slovakiet indførte euroen 1. januar 2009 efter en beslutning fattet af euroområdets finansministre den 8. juli 2008. Den 1. januar 2011 gik Estland over til euroen, den 1. januar 2014 fulgte Letland, og den 1. januar 2015 fulgte Litauen trop.

Stat
Folketal
Areal
Kode
Tidligere valuta
Vekselkurs
Bundet siden
Indførelse af euro
Budgetbalance
Statsgæld
Belgien 7007105845340000000♠10.584.534 7004305280000000000♠30.528 km² BEF Belgisk franc 40,33990 1998-12-31 1999-01-01 -0,2 % 84,9 %
Cypern 7005784301000000000♠784.301 7003925000000000000♠9.250 km² CYP Cypriotisk pund 0,585274 2007-07-10 2008-01-01 +3,3 % 59,8 %
Estland 7006132433300000000♠1.324.333 7004452260000000000♠45.226 km² EEK Estisk krone 15,64660 2004-06-28 2011-01-01 +2,8 % 3,4 %
Finland, inkl. Åland 7006530199200000000♠5.301.992 7005338145000000000♠338.145 km² FIM Finsk mark 5,945730 1998-12-31 1999-01-01 +5,3 % 35,4 %
Frankrig 7007615383220000000♠61.538.322 7005551695000000000♠551.695 km² FRF Fransk franc 6,559570 1998-12-31 1999-01-01 -2,7 % 64,2 %
Grækenland 7007109640210000000♠10.964.021 7005131940000000000♠131.940 km² GRD Græsk drakme 340,7500 2000-06-19 2001-01-01 -2,8 % 94,5 %
Holland 7007164914610000000♠16.491.461 7004415260000000000♠41.526 km² NLG Nederlandsk gylden 2,203710 1998-12-31 1999-01-01 +0,4 % 45,4 %
Irland 7006406223500000000♠4.062.235 7004702730000000000♠70.273 km² IEP Irsk pund 0,787564 1998-12-31 1999-01-01 +0,3 % 25,4 %
Italien 7007581335090000000♠58.133.509 7005301230000000000♠301.230 km² ITL Italiensk lira 1936,270 1998-12-31 1999-01-01 -1,9 % 104,0 %
Letland 7006230700000000000♠2.307.000 7004645890000000000♠64.589 km² LVL Lettisk lats 0,702804 2005-01-01 2014-01-01
Litauen 7006294400000000000♠2.944.000 7004652000000000000♠65.200 km² LTL Litauiske litas 3,4528 2002-02-02 2015-01-01 -1,2 % 17,3 %
Luxembourg 7005465000000000000♠465.000 7003258600000000000♠2.586 km² LUF Luxembourgske franc 40,33990 1998-12-31 1999-01-01 +2,9 % 6,8 %
Malta 7005400214000000000♠400.214 7002316000000000000♠316 km² MTL Maltesisk lira 0,429300 2007-07-10 2008-01-01 -1,8 % 62,6 %
Portugal 7007106058700000000♠10.605.870 7004923910000000000♠92.391 km² PTE Portugisisk escudo 200,4820 1998-12-31 1999-01-01 -2,6 % 63,6 %
Slovakiet 7006543944800000000♠5.439.448 7004488450000000000♠48.845 km² SKK Slovakisk koruna 30,12600 2008-07-08 2009-01-01 -2,2 % 29,4 %
Slovenien 7006201034700000000♠2.010.347 7004202730000000000♠20.273 km² SIT Slovensk tolar 239,6400 2006-07-11 2007-01-01 -0,1 % 24,1 %
Spanien 7007451200000000000♠45.120.000 7005504782000000000♠504.782 km² ESP Spansk peseta 166,3860 1998-12-31 1999-01-01 +2,2 % 36,2 %
Tyskland 7007824222990000000♠82.422.299 7005356974000000000♠356.974 km² DEM Tysk mark 1,955830 1998-12-31 1999-01-01 ±0,0 % 65,0 %
Østrig 7006819288000000000♠8.192.880 7004838580000000000♠83.858 km² ATS Østrigsk schilling 13,76030 1998-12-31 1999-01-01 -0,5 % 59,1 %
Euroområdet 7008323840766000000♠323.840.766 7006262983800000000♠2.629.838 km² EUR Europæisk euro 1,000000 1998-12-31 1999-01-01

Områder med specialstatus

Den italienske enklave Campione d'Italia i Schweiz benytter ikke euro...

Der findes flere territorier som tilhører et af de ovenfor nævnte eurolande, men som til trods for det ikke benytter den fælles valuta. Disse områder inkluderer de franske territorier Fransk Polynesien, Ny Kaledonien og Wallis og Futuna (som alle ligger udenfor Europa og benytter CFP-franc), den italienske enklave Campione d'Italia og den tyske enklave Büsingen am Hochrhein i Schweiz (som benytter schweiziske franc) samt de nederlandske udenomeuropæiske territorier Aruba, Curaçao og Sint Maarten (som bruger lokale valutaer).

Desuden bruges euroen ikke i Nordcypern, som de facto er en selvstændig stat. Nordcypern er ikke anerkendt som en suveræn stat af EU, men anses af EU for at være en del af Cypern, som er blevet okkuperet af Tyrkiet. Nordcypern benytter tyrkiske lira.

Ud over disse områder findes der to andre specialtilfælde. Disse to områder er de britiske militærbaser Akrotiri og Dhekelia på Cypern, som benytter euroen til trods for at Storbritannien ikke gør det. Dette er fordi Cypern har haft euro siden 1. januar 2008.

Andre lande med euro

...men det gør derimod enklaverne Vatikanstaten (billedet), Andorra, Monaco og San Marino.

Foruden de officielle eurolande benyttes euroen også officielt i Andorra, Monaco, San Marino og Vatikanstaten, selvom de ikke er medlemmer af EU. Landene producerer egne euromønter med egne nationale symboler på bagsiden. Disse lande har nemlig specielle valutaaftaler med EU om at benytte euroen som officielt betalingsmiddel.

Montenegro og Kosovo, der tidligere de facto benyttede sig af tyske mark, anvender også euro i dag. Hverken Montenegro eller Kosovo har dog nogen formel aftale med EU om brugen af euroen.

Lande med valuta bundet til euroen

Brugen af dollar og euro i verden.

Der findes flere valutaer som er bundet til euroen via en form for fastkurspolitik. Det drejer sig dels om tre europæiske lande (Bosnien-Hercegovina samt EU-medlemmerne Danmark og Bulgarien), dels om en række tidligere europæiske kolonier i først og fremmest Afrika. For Bosnien-Hercegovinas og Bulgariens vedkommende sker bindingen i form af et såkaldt currency board, mens de øvrige valutaer betjener sig af en mere konventionel fastkurspolitik. For Danmarks vedkommende er fastkurspolitikken reguleret indenfor rammerne af ERM II-samarbejdet og indebærer, at kursen kan fluktuere indenfor et bånd med afvigelser på op til 2,25 % af centralkursen. Danmarks Nationalbank er forpligtet til at forsøge at holde kronekursen indenfor dette interval ved hjælp af valutahandel og evt. ændringer i de pengepolitiske renter. De øvrige fastkursarrangementer i tabellen accepterer ikke nogen afvigelser fra centralkursen.

For de fleste valutaer i tabellen gælder, at de tidligere havde et fast kursforhold til en af de valutaer, som blev afløst af euroen (primært den franske franc eller den tyske mark), og derfor overførte denne fastkurspolitik til euroen ved indførelsen heraf i 1999.

Stat
Folketal
Areal
Kode
National valuta
Centralkurs
Bundet fra
Fluktuationsbånd
Formelt bundet til
ØMU
Bosnien-Hercegovina 7006459031000000000♠4.590.310 7004511290000000000♠51.129 km² BAM Konvertibilna mark 1,955830 1999-01-01 0,00 % DEM (fra 1995-11-21)
Bulgarien 7006738536700000000♠7.385.367 7005110910000000000♠110.910 km² BGN Bulgarsk lev 1,955830 1999-01-01 0,00 % DEM (fra 1999-07-05)
Comorerne 7005690948000000000♠690.948 7003217000000000000♠2.170 km² KMF Comorisk franc 491,9678 1999-01-01 0,00 % FRF (fra 1979-11-23)
Danmark 7006547579100000000♠5.475.791 7004430940000000000♠43.094 km² DKK Dansk krone 7,460380 1999-01-01 2,25 % ERM2
Kap Verde 7005499796000000000♠499.796 7003403300000000000♠4.033 km² CVE Kapverdisk escudo 110,2650 1999-01-01 0,00 % PTE (fra midten af 1998)
São Tomé og Príncipe 7005212679000000000♠212.679 7003100100000000000♠1.001 km² STD Dobra 24500 2010-01-01 0% - -
7007709319860000000♠70.931.986 7006326907700000000♠3.269.077 km² XAF CFA-franc 655,9570 1999-01-01 0,00 % FRF (fra 1948-10-17)
7007273113870000000♠27.311.387 7006173614200000000♠1.736.142 km² XOF CFA-franc 655,9570 1999-01-01 0,00 % FRF (fra 1948-10-17)
7005520938000000000♠520.938 7004195970000000000♠19.597 km² XPF CFP-franc 119,3317 1999-01-01 0,00 % FRF (fra 1949-10-21)
Sverige er principielt pålagt at indføre euroen, men kan undlade at opfylde konvergenskriterierne ved at opretholde et selvstændigt inflationsmål.

I princippet skal alle EU's medlemsstater på et tidspunkt indført euroen som betalingsmiddel og dermed afskaffe deres nationale valuta, bortset fra Storbritannien og Danmark, som hver især fik en officiel undtagelse fra denne regel i Maastricht-traktaten. Indførelse af euroen forudsætter dog, at det pågældende land opfylder konvergenskriterierne. Et af disse konvergenskriterier er to års forudgående medlemskab af fastkurssamarbejdet ERM II. Da deltagelse i ERM II er frivillig, kan de EU-lande, der endnu ikke har indført euroen, dermed også i praksis opretholde deres egen valuta, så længe de ønsker det, ved ikke at indtræde i dette samarbejde. Sverige, hvor en folkeafstemning om euroen i 2003 resulterede i et nej til at afskaffe den svenske krone som selvstændig valuta, har således ingen planer om at indføre euroen og undgår at opfylde konvergenskriterierne ved at lade den svenske krone flyde i forhold til euroen og i stedet føre pengepolitik efter en inflationsmålsætning, hvilket er uforeneligt med et fastkursforhold.

Hver medlemsstat, som er forpligtet til at indføre euroen, men endnu ikke har gjort det, skal sætte en dato for euroovergang ifølge EU's regler. Flere lande har udskudt datoen, og nogle lande har ikke i dag sat nogen dato, selvom de planlægger at indføre euro på et ikke nærmere fastsat tidspunkt.

Udover Storbritannien, Danmark og Sverige er der seks EU-lande, der fortsat opretholder deres egen valuta: Polen, Tjekkiet, Ungarn, Bulgarien, Rumænien og Kroatien. Af disse fører Polen, Tjekkiet, Ungarn og Rumænien ligesom Sverige pengepolitik efter et selvstændigt inflationsmål, Bulgarien har som nævnt ovenfor fastlåst sin valutakurs til euroen via et såkaldt currency board, og Kroatiens pengepolitik følger en såkaldt "styret flydende" (engelsk: managed floating) valutakurs, der udgør en mellemting mellem en fastkurs- og en frit flydende valutakurs.

Euroopinionen i Danmark under finanskrisen - fra august 2006 til december 2009.

For Danmarks vedkommende kan den danske regering på et fremtidigt tidspunkt beslutte, at en eventuel dansk euro-indførelse er aktuel, såfremt Danmark opfylder konvergenskriterierne. I Danmark har der regelmæssigt været gennemført meningsmålinger om spørgsmålet siden folkeafstemningen i 2000 op til årene efter finanskrisen. Her viste målingerne i starten af finanskrisen et flertal for ØMU-medlemskab, men siden foråret 2010 har de vist et flertal mod medlemskab. I marts 2014 var der således 17 % af de adspurgte, der ønskede at indføre euroen i Danmark, mens godt 52 % var imod. Godt 17 % svarede "måske ja" og 11 % "måske nej".

EU-Kommissionen gennemfører regelmæssigt opinionsundersøgelser om forholdet til euroen i de syv medlemslande, der principielt er forpligtet til at indføre euroen på et tidspunkt. I april 2017 var der ifølge disse meningsmålinger et relativt flertal for indførelse af euroen i Rumænien (64 % mod 30 %), Ungarn (57 % mod 39 %), Kroatien (52 % mod 43 %) og Bulgarien (50 % mod 45%). I de tre øvrige lande var størsteparten af de adspurgte imod at indføre euroen som valuta, nemlig 70 % mod 29 % i Tjekkiet, 62 % mod 35 % i Sverige og 55 % mod 43 % i Polen.

Stat
Folketal
Areal
Kode
Nuværende valuta
Centralkurs
Bundet siden
Måldato
Budgetbalance
Statsgæld
Bulgarien 7006738536700000000♠7.385.367 7005110910000000000♠110.910 km² BGN Bulgarsk lev 1,955830 1999-01-01 +3,4 % 18,2 %
Kroatien 7004565940000000000♠56.594 km² HRK Kroatisk kuna
Danmark 7006547579100000000♠5.475.791 7004430940000000000♠43.094 km² DKK Dansk krone 7,460380 1999-01-01 ingen planer om at indføre euro +3,9 % 30,0 %
Polen 7007385368690000000♠38.536.869 7005312685000000000♠312.685 km² PLN Polsk złoty -2,0 % 45,2 %
Rumænien 7007223035520000000♠22.303.552 7005238391000000000♠238.391 km² RON Rumænsk leu -2,5 % 13,0 %
Storbritannien 7007606091530000000♠60.609.153 7005244820000000000♠244.820 km² GBP Britisk pund ingen planer om at indføre euro -4,0 % 44,1 %
Sverige 7006917973100000000♠9.179.731 7005449964000000000♠449.964 km² SEK Svensk krone ingen planer om at indføre euro +3,5 % 40,6 %
Tjekkiet 7007102354550000000♠10.235.455 7004788660000000000♠78.866 km² CZK Tjekkisk koruna -1,6 % 28,7 %
Ungarn 7006998133400000000♠9.981.334 7004930300000000000♠93.030 km² HUF Ungarsk forint -5,5 % 66,0 %

Medlemskab af ERM II

Et af konvergenskravene, som skal være opfyldt, for at et EU-land kan indføre euroen som valuta, er, at landet skal have været medlem af EU's fastkurssamarbejde ERM II i mindst to år forinden og dermed overholde de officielle udsvingsmarginer i denne valutakursmekanisme i mindst to år. Før 1999 havde et tilsvarende krav gjaldt for de oprindelige eurolande i form af medlemskab af forgængeren ERM. Alle de otte medlemslande, der har indført euroen efter 1999, har dermed været medlemmer af ERM II i mindst to år forinden. Derudover er Danmark som det eneste EU-land i øjeblikket medlem af ERM II. Danmark er samtidig det eneste land, der har været medlem af ERM II i hele denne mekanismes levetid, altså siden 1. januar 1999. Enkelte gange siden den danske folkeafstemning om indførelse af euroen i 2000 har spørgsmålet om fuldt dansk medlemskab af ØMUen været på tale. Kort efter folketingsvalget den 13. november 2007 annoncerede den daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen således, at en ny folkeafstemning ville blive afholdt i løbet af den indeværende valgperiode. Det kom dog ikke til at ske, og i dag er den almindelige forventning, at en eventuel ny dansk folkeafstemning ligger et stykke ud i fremtiden. Hvis Danmark nogensinde tilknytter sig valutasamarbejdet, kommer Grønland og Færøerne, som ikke er med i EU, men tilhører Rigsfællesskabet, sandsynligvis til at afholde egne folkeafstemninger om en tilknytning.

Andre lande

Medlemskabsdiskussioner er i gang på Island.

I kølvandet på finanskrisen blev der ført en diskussion på Island om at indføre euroen på baggrund af de problemer med ustabilitet, som man oplevede med den islandske krone under krisen. EU udtalte ved den lejlighed, at man ikke støttede overgang til euroen hos lande, der ikke var EU-medlemer. Spørgsmålet er senere blevet uaktuelt i takt med, at krisen er drevet over.

Nye EU-lande pålægges at slutte sig til ØMUen en gang i fremtiden, når de træder ind i EU, men de skal opfylde visse krav for at opnå tilladelse til at indføre den europæiske valuta. Disse krav kaldes for konvergenskriterier. Kravenes formål er at skabe et økonomisk homogent valutaområde i eurozonen. Kravene vedrører landenes inflation, offentlige saldo, offentlige gæld, renteniveauer og valutakursforhold.

Hvert andet år præsenterer EU-Kommissionen en konvergensrapport, hvori der redegøres for, hvordan de pågældende EU-lande opfylder kriterierne. Et land kan kræve "prøvning" mellem de ordinære rapporter, noget eksempelvis Cypern og Malta gjorde i foråret 2007.

EU-kommissionen rapporterer konklusionerne i sine konvergensrapporter til Rådet for Den Europæiske Union. Hvis et land opfylder konvergenskriterierne, beslutter eurozonens finansministre almindeligvis i juni, om det aktuelle land skal indføre euroen eller ikke fra og med 1. januar næste år. Også den europæiske centralbank deltager i processen med konvergensrapporterne.

I tabellen nedenfor vises inflationen i eurozonen fra 1997 og frem.

År
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
Inflationsrate 1,6 1,1 1,1 2,1 2,3 2,2 2,1 2,1 2,2 2,2 2,1 3,3 0,3 1,6 2,7 2,5 1,4 0,4 0,0 0,2 1,5

Euroen og eurozonens konstruktion er blevet kritiseret af flere økonomer for ikke at være holdbar i længden. En af manglerne ved eurozonen er, at de enkelte lande ikke har mulighed for at kunne føre deres egen pengepolitik, som er et naturligt resultat af at få en fælles møntfod. I andre lande som USA vil de regioner, som har en positiv handelsbalance så sende en del af deres overskud gennem handlen til de regioner, som har en negativ handelsbalance. Dette bliver dog ikke gjort i eurozonen. Som resultat af dette har lande som Tyskland og Danmark meget store overskud på handelsbalancen, fordi industrierne i disse lande er mere konkurrencedygtige end flere af sydens lande. Her er der i stedet indsat grænser for, hvor stort et underskud de forskellige lande må have, som ikke ændrer at nogle lande har et stort handelsunderskud. De lande med handelsunderskud kan ikke devaluere på grund af eurosamarbejdet, som de kunne, før de var en del af eurozonen. Derfor vil landene ikke kunne slippe af med deres handelsunderskud, uden at deres industrier bliver bedre. Dette sørger for, at det kun er for nogle lande, at det er en fordel at være en del af eurozonen med hensyn til handelsbalancen.

Derudover er den europæiske central bank tvunget til kun at føre en slags pengepolitik. Den pengepolitik, som der er brug for, er forskellig fra region til region i eurozonen. Syden har længe haft brug for en ekspansiv pengepolitik, fordi økonomierne er i lavkonjunktur, mens norden og centraleuropa i større grad kan siges ud fra konventionel økonomisk teori brug for kontraktivfinanspolitik, så økonomierne ikke overopheder. Men begge dele kan ikke gøres på samme tid, efter landene er blevet en del af eurozonen. i 2019 er den korte rente næsten negativ. Det gøres for at sparke gang i økonomien i syden. Dette kan dog blive problematisk, når der kommer en ny økonomisk krise, da man så ikke kan sænke renten længere for at få gang i økonomien.

  1. *Buti, Marco; Deroose, Servaas; Gaspar, Vitor; Nogueira Martins, João (2010), The Euro, Cambridge: Cambridge University Press, ISBN 9789279098420..
  2. . fra originalen 12. januar 2015. Hentet 4. juni 2014.
  3. . fra originalen 13. februar 2018. Hentet 12. februar 2018.
  4. . 2008-07-08. fra originalen 3. oktober 2008. Hentet2008-07-08.
  5. (PDF). 2008-04-18. Hentet2008-04-18.
  6. . fra originalen 23. december 2008. Hentet 25. oktober 2008.
  7. . fra originalen 16. januar 2018. Hentet 12. februar 2018.
  8. (PDF). (PDF) fra originalen 4. marts 2016. Hentet 15. december 2013.
  9. Danske Banks ØMU-måling: ”Nej”-sidens forspring skrumpet en smule. Notat fra Danske Bank, 24. marts 201.
  10. . fra originalen 13. februar 2018. Hentet 12. februar 2018.
  11. . fra originalen 13. februar 2018. Hentet 12. februar 2018.
  12. (PDF). Europa-Kommissionen. 2008-05-07. (PDF) fra originalen 28. januar 2011. Hentet2008-05-07.
  13. 13. februar 2018 hos Wayback Machine Harmonised Index of Consumer Prices (HICP). Eurostat. Seneste opdatering dateret 17. januar 2018. Besøgt 12. februar 2018.]
  14. Thøis Madsen, Poul og Plaschke, Henrik, 1998: "Den forbudte debat om ØMU'en"
  15. Joseph E. Stiglitz: Euro – How a Common Currency Threatens the Future of Europe
  16. J. Tobin, Policy Opinions, 31 (2001)
  17. (PDF). (PDF) fra originalen 30. august 2019. Hentet 30. august 2019.
  18. . fra originalen 29. august 2019. Hentet 30. august 2019.
  19. . fra originalen 25. november 2016. Hentet 30. august 2019.

LA-ikon


Eurozonen
eurozonen, sprog, overvåg, rediger, også, kaldt, euroland, euroområdet, eller, eurosystemet, fællesnavn, område, består, lande, dannet, møntunion, dermed, indført, euroen, valuta, europæiske, centralbank, ansvarlig, pengepolitikken, indenfor, euroområdet, land. Eurozonen Sprog Overvag Rediger Eurozonen ogsa kaldt Euroland euroomradet eller eurosystemet er et faellesnavn for det omrade som bestar af de lande som har dannet en montunion og dermed indfort euroen som valuta Den Europaeiske Centralbank er ansvarlig for pengepolitikken indenfor euroomradet 1 Eurozonen EU lande uden euro Euroen blev skabt som elektronisk valuta pa de finansielle markeder allerede i 1999 men blev forst indfort som fysisk valuta i 2002 De tolv EU lande som da deltog i eurosamarbejdet udgjorde den oprindelige eurozone Samtidig med dem indforte ogsa mikrostaterne Monaco San Marino og Vatikanstaten euroen som valuta gennem specielle valutaaftaler I praksis gik ogsa Andorra Kosovo og Montenegro over til den nye valuta Siden da er omradet blevet udvidet til at omfatte Slovenien fra 2007 Cypern og Malta fra 2008 Slovakiet fra 2009 Estland 2011 Letland 2014 og Litauen fra 2015 Antallet af EU lande indenfor eurozonen er dermed nitten 2 Principielt er det meningen at alle EU lande skal indga i eurozonen pa laengere sigt undtagen Danmark og Storbritannien som fra starten blevet undtaget fra denne regel Dog er det en forudsaetning for at indfore euroen at de sakaldte konvergenskriterier er opfyldt Disse indeholder bl a et krav om at et land forst skal vaere medlem af fastkurssamarbejdet i den sakaldte ERM II i mindst to ar Da medlemskab heraf er frivilligt kan et EU land der ikke onsker at indfore euroen pa denne made undga medlemskab Det er relevant for Sverige hvor en folkeafstemning i 2003 afviste at udskifte svenske kronor med euro Ifolge Verdensbanken udgjorde eurozonen i 2016 verdens tredjestorste okonomi efter USA og Kina malt efter kobekraftskorrigeret BNP 3 Indholdsfortegnelse 1 Udbredelse 1 1 Officielle medlemslande 1 2 Omrader med specialstatus 1 3 Andre lande med euro 1 4 Lande med valuta bundet til euroen 2 EU medlemer uden euro 2 1 Medlemskab af ERM II 2 2 Andre lande 3 Konvergenskriterierne 4 Inflation 5 Kritik af euroen 6 Se ogsa 7 Kilder 8 Eksterne henvisningerUdbredelse RedigerOfficielle medlemslande Rediger Opbakning til euroen i alle EU lande 2018 Rod viser lande hvor befolkningen overvejende har en negativ indstilling til euroen mens bla er en overvejende positiv indstilling Eurozonen Medlemmer af eurozonen i dag Andre lande som de facto anvender euro Euroomradet blev dannet da euroen blev skabt 1 januar 1999 Valutaen blev forst indfort elektronisk i de elleve af EU s davaerende femten medlemsstater som onskede at indtraede og samtidig opfyldte de sakaldte konvergenskriterier Graekenland som var en af de EU stater som forst ikke kvalificerede sig til eurozonen sluttede sig til omradet 1 januar 2001 eftersom landet da blev anset for at opfylde konvergenskriterierne Et ar senere 1 januar 2002 blev euroen indfort som fysisk valuta det var nu muligt at handle med eurosedler og euromonter Overgangen indebar at over 300 millioner mennesker pa en og samme tid skiftede valuta Det var nu eksempelvis muligt for en tysker at handle i en fransk forretning uden at matte veksle valuta Siden 2002 har indtil videre yderligere syv EU medlemslande indfort euroen Slovenien indforte euroen som valuta 1 januar 2007 som det forste land efter de oprindelige tolv eurolande Cypern og Malta gik over til euroen 1 januar 2008 Slovakiet indforte euroen 1 januar 2009 efter en beslutning fattet af euroomradets finansministre den 8 juli 2008 4 Den 1 januar 2011 gik Estland over til euroen den 1 januar 2014 fulgte Letland og den 1 januar 2015 fulgte Litauen trop Stat Folketal Areal Kode Tidligere valuta Vekselkurs Bundet siden Indforelse af euro Budgetbalance 5 Statsgaeld 5 Belgien 7007105845340000000 10 584 534 7004305280000000000 30 528 km BEF Belgisk franc 40 33990 1998 12 31 1999 01 01 0 2 84 9 Cypern 7005784301000000000 784 301 7003925000000000000 9 250 km CYP Cypriotisk pund 0 585274 2007 07 10 2008 01 01 3 3 59 8 Estland 7006132433300000000 1 324 333 7004452260000000000 45 226 km EEK Estisk krone 15 64660 2004 06 28 2011 01 01 2 8 3 4 Finland inkl Aland 7006530199200000000 5 301 992 7005338145000000000 338 145 km FIM Finsk mark 5 945730 1998 12 31 1999 01 01 5 3 35 4 Frankrig 7007615383220000000 61 538 322 7005551695000000000 551 695 km FRF Fransk franc 6 559570 1998 12 31 1999 01 01 2 7 64 2 Graekenland 7007109640210000000 10 964 021 7005131940000000000 131 940 km GRD Graesk drakme 340 7500 2000 06 19 2001 01 01 2 8 94 5 Holland 7007164914610000000 16 491 461 7004415260000000000 41 526 km NLG Nederlandsk gylden 2 203710 1998 12 31 1999 01 01 0 4 45 4 Irland 7006406223500000000 4 062 235 7004702730000000000 70 273 km IEP Irsk pund 0 787564 1998 12 31 1999 01 01 0 3 25 4 Italien 7007581335090000000 58 133 509 7005301230000000000 301 230 km ITL Italiensk lira 1936 270 1998 12 31 1999 01 01 1 9 104 0 Letland 7006230700000000000 2 307 000 7004645890000000000 64 589 km LVL Lettisk lats 0 702804 2005 01 01 2014 01 01 Litauen 7006294400000000000 2 944 000 7004652000000000000 65 200 km LTL Litauiske litas 3 4528 2002 02 02 2015 01 01 2 1 2 17 3 Luxembourg 7005465000000000000 465 000 7003258600000000000 2 586 km LUF Luxembourgske franc 40 33990 1998 12 31 1999 01 01 2 9 6 8 Malta 7005400214000000000 400 214 7002316000000000000 316 km MTL Maltesisk lira 0 429300 2007 07 10 2008 01 01 1 8 62 6 Portugal 7007106058700000000 10 605 870 7004923910000000000 92 391 km PTE Portugisisk escudo 200 4820 1998 12 31 1999 01 01 2 6 63 6 Slovakiet 7006543944800000000 5 439 448 7004488450000000000 48 845 km SKK Slovakisk koruna 30 12600 2008 07 08 2009 01 01 2 2 29 4 Slovenien 7006201034700000000 2 010 347 7004202730000000000 20 273 km SIT Slovensk tolar 239 6400 2006 07 11 2007 01 01 0 1 24 1 Spanien 7007451200000000000 45 120 000 7005504782000000000 504 782 km ESP Spansk peseta 166 3860 1998 12 31 1999 01 01 2 2 36 2 Tyskland 7007824222990000000 82 422 299 7005356974000000000 356 974 km DEM Tysk mark 1 955830 1998 12 31 1999 01 01 0 0 65 0 Ostrig 7006819288000000000 8 192 880 7004838580000000000 83 858 km ATS Ostrigsk schilling 13 76030 1998 12 31 1999 01 01 0 5 59 1 Euroomradet 7008323840766000000 323 840 766 7006262983800000000 2 629 838 km EUR Europaeisk euro 1 000000 1998 12 31 1999 01 01Omrader med specialstatus Rediger Den italienske enklave Campione d Italia i Schweiz benytter ikke euro Der findes flere territorier som tilhorer et af de ovenfor naevnte eurolande men som til trods for det ikke benytter den faelles valuta Disse omrader inkluderer de franske territorier Fransk Polynesien Ny Kaledonien og Wallis og Futuna som alle ligger udenfor Europa og benytter CFP franc den italienske enklave Campione d Italia og den tyske enklave Busingen am Hochrhein i Schweiz som benytter schweiziske franc samt de nederlandske udenomeuropaeiske territorier Aruba Curacao og Sint Maarten som bruger lokale valutaer Desuden bruges euroen ikke i Nordcypern som de facto er en selvstaendig stat Nordcypern er ikke anerkendt som en suveraen stat af EU men anses af EU for at vaere en del af Cypern som er blevet okkuperet af Tyrkiet Nordcypern benytter tyrkiske lira Ud over disse omrader findes der to andre specialtilfaelde Disse to omrader er de britiske militaerbaser Akrotiri og Dhekelia pa Cypern som benytter euroen til trods for at Storbritannien ikke gor det Dette er fordi Cypern har haft euro siden 1 januar 2008 Andre lande med euro Rediger men det gor derimod enklaverne Vatikanstaten billedet Andorra Monaco og San Marino Foruden de officielle eurolande benyttes euroen ogsa officielt i Andorra Monaco San Marino og Vatikanstaten selvom de ikke er medlemmer af EU Landene producerer egne euromonter med egne nationale symboler pa bagsiden Disse lande har nemlig specielle valutaaftaler med EU om at benytte euroen som officielt betalingsmiddel 6 Montenegro og Kosovo der tidligere de facto benyttede sig af tyske mark anvender ogsa euro i dag Hverken Montenegro eller Kosovo har dog nogen formel aftale med EU om brugen af euroen Lande med valuta bundet til euroen Rediger Brugen af dollar og euro i verden Der findes flere valutaer som er bundet til euroen via en form for fastkurspolitik Det drejer sig dels om tre europaeiske lande Bosnien Hercegovina samt EU medlemmerne Danmark og Bulgarien dels om en raekke tidligere europaeiske kolonier i forst og fremmest Afrika For Bosnien Hercegovinas og Bulgariens vedkommende sker bindingen i form af et sakaldt currency board mens de ovrige valutaer betjener sig af en mere konventionel fastkurspolitik 7 For Danmarks vedkommende er fastkurspolitikken reguleret indenfor rammerne af ERM II samarbejdet og indebaerer at kursen kan fluktuere indenfor et band med afvigelser pa op til 2 25 af centralkursen Danmarks Nationalbank er forpligtet til at forsoge at holde kronekursen indenfor dette interval ved hjaelp af valutahandel og evt aendringer i de pengepolitiske renter De ovrige fastkursarrangementer i tabellen accepterer ikke nogen afvigelser fra centralkursen For de fleste valutaer i tabellen gaelder at de tidligere havde et fast kursforhold til en af de valutaer som blev aflost af euroen primaert den franske franc eller den tyske mark og derfor overforte denne fastkurspolitik til euroen ved indforelsen heraf i 1999 Stat Folketal Areal Kode National valuta Centralkurs Bundet fra Fluktuationsband Formelt bundet til OMU Bosnien Hercegovina 7006459031000000000 4 590 310 7004511290000000000 51 129 km BAM Konvertibilna mark 1 955830 1999 01 01 0 00 DEM fra 1995 11 21 Bulgarien 7006738536700000000 7 385 367 7005110910000000000 110 910 km BGN Bulgarsk lev 1 955830 1999 01 01 0 00 DEM fra 1999 07 05 Comorerne 7005690948000000000 690 948 7003217000000000000 2 170 km KMF Comorisk franc 491 9678 1999 01 01 0 00 FRF fra 1979 11 23 Danmark 7006547579100000000 5 475 791 7004430940000000000 43 094 km DKK Dansk krone 7 460380 1999 01 01 2 25 ERM2 Kap Verde 7005499796000000000 499 796 7003403300000000000 4 033 km CVE Kapverdisk escudo 110 2650 1999 01 01 0 00 PTE fra midten af 1998 Sao Tome og Principe 7005212679000000000 212 679 7003100100000000000 1 001 km STD Dobra 24500 2010 01 01 0 XAF valutaomradet Benin Burkina Faso Elfenbenskysten Guinea Bissau Mali Niger Senegal Togo 7007709319860000000 70 931 986 7006326907700000000 3 269 077 km XAF CFA franc 655 9570 1999 01 01 0 00 FRF fra 1948 10 17 XOF valutaomradet Cameroun Centralafrikanske Republik Gabon Republikken Congo AEkvatorialguinea 7007273113870000000 27 311 387 7006173614200000000 1 736 142 km XOF CFA franc 655 9570 1999 01 01 0 00 FRF fra 1948 10 17 XPF valutaomradet Fransk Polynesien Ny Kaledonien Wallis og Futuna 7005520938000000000 520 938 7004195970000000000 19 597 km XPF CFP franc 119 3317 1999 01 01 0 00 FRF fra 1949 10 21 EU medlemer uden euro Rediger Sverige er principielt palagt at indfore euroen men kan undlade at opfylde konvergenskriterierne ved at opretholde et selvstaendigt inflationsmal I princippet skal alle EU s medlemsstater pa et tidspunkt indfort euroen som betalingsmiddel og dermed afskaffe deres nationale valuta bortset fra Storbritannien og Danmark som hver isaer fik en officiel undtagelse fra denne regel i Maastricht traktaten Indforelse af euroen forudsaetter dog at det pagaeldende land opfylder konvergenskriterierne Et af disse konvergenskriterier er to ars forudgaende medlemskab af fastkurssamarbejdet ERM II Da deltagelse i ERM II er frivillig kan de EU lande der endnu ikke har indfort euroen dermed ogsa i praksis opretholde deres egen valuta sa laenge de onsker det ved ikke at indtraede i dette samarbejde Sverige hvor en folkeafstemning om euroen i 2003 resulterede i et nej til at afskaffe den svenske krone som selvstaendig valuta har saledes ingen planer om at indfore euroen og undgar at opfylde konvergenskriterierne ved at lade den svenske krone flyde i forhold til euroen og i stedet fore pengepolitik efter en inflationsmalsaetning hvilket er uforeneligt med et fastkursforhold Hver medlemsstat som er forpligtet til at indfore euroen men endnu ikke har gjort det skal saette en dato for euroovergang ifolge EU s regler Flere lande har udskudt datoen og nogle lande har ikke i dag sat nogen dato selvom de planlaegger at indfore euro pa et ikke naermere fastsat tidspunkt Udover Storbritannien Danmark og Sverige er der seks EU lande der fortsat opretholder deres egen valuta Polen Tjekkiet Ungarn Bulgarien Rumaenien og Kroatien Af disse forer Polen Tjekkiet Ungarn og Rumaenien ligesom Sverige pengepolitik efter et selvstaendigt inflationsmal Bulgarien har som naevnt ovenfor fastlast sin valutakurs til euroen via et sakaldt currency board og Kroatiens pengepolitik folger en sakaldt styret flydende engelsk managed floating valutakurs der udgor en mellemting mellem en fastkurs og en frit flydende valutakurs 7 Euroopinionen i Danmark under finanskrisen fra august 2006 til december 2009 For Danmarks vedkommende kan den danske regering pa et fremtidigt tidspunkt beslutte at en eventuel dansk euro indforelse er aktuel safremt Danmark opfylder konvergenskriterierne I Danmark har der regelmaessigt vaeret gennemfort meningsmalinger om sporgsmalet siden folkeafstemningen i 2000 op til arene efter finanskrisen Her viste malingerne i starten af finanskrisen et flertal for OMU medlemskab men siden foraret 2010 har de vist et flertal mod medlemskab I marts 2014 var der saledes 17 af de adspurgte der onskede at indfore euroen i Danmark mens godt 52 var imod Godt 17 svarede maske ja og 11 maske nej 8 9 EU Kommissionen gennemforer regelmaessigt opinionsundersogelser om forholdet til euroen i de syv medlemslande der principielt er forpligtet til at indfore euroen pa et tidspunkt 10 I april 2017 var der ifolge disse meningsmalinger et relativt flertal for indforelse af euroen i Rumaenien 64 mod 30 Ungarn 57 mod 39 Kroatien 52 mod 43 og Bulgarien 50 mod 45 I de tre ovrige lande var storsteparten af de adspurgte imod at indfore euroen som valuta nemlig 70 mod 29 i Tjekkiet 62 mod 35 i Sverige og 55 mod 43 i Polen 11 Stat Folketal Areal Kode Nuvaerende valuta Centralkurs Bundet siden Maldato Budgetbalance 12 Statsgaeld 12 Bulgarien 7006738536700000000 7 385 367 7005110910000000000 110 910 km BGN Bulgarsk lev 1 955830 1999 01 01 3 4 18 2 Kroatien 7004565940000000000 56 594 km HRK Kroatisk kuna Danmark 7006547579100000000 5 475 791 7004430940000000000 43 094 km DKK Dansk krone 7 460380 1999 01 01 ingen planer om at indfore euro 3 9 30 0 Polen 7007385368690000000 38 536 869 7005312685000000000 312 685 km PLN Polsk zloty 2 0 45 2 Rumaenien 7007223035520000000 22 303 552 7005238391000000000 238 391 km RON Rumaensk leu 2 5 13 0 Storbritannien 7007606091530000000 60 609 153 7005244820000000000 244 820 km GBP Britisk pund ingen planer om at indfore euro 4 0 44 1 Sverige 7006917973100000000 9 179 731 7005449964000000000 449 964 km SEK Svensk krone ingen planer om at indfore euro 3 5 40 6 Tjekkiet 7007102354550000000 10 235 455 7004788660000000000 78 866 km CZK Tjekkisk koruna 1 6 28 7 Ungarn 7006998133400000000 9 981 334 7004930300000000000 93 030 km HUF Ungarsk forint 5 5 66 0 Medlemskab af ERM II Rediger Et af konvergenskravene som skal vaere opfyldt for at et EU land kan indfore euroen som valuta er at landet skal have vaeret medlem af EU s fastkurssamarbejde ERM II i mindst to ar forinden og dermed overholde de officielle udsvingsmarginer i denne valutakursmekanisme i mindst to ar For 1999 havde et tilsvarende krav gjaldt for de oprindelige eurolande i form af medlemskab af forgaengeren ERM Alle de otte medlemslande der har indfort euroen efter 1999 har dermed vaeret medlemmer af ERM II i mindst to ar forinden Derudover er Danmark som det eneste EU land i ojeblikket medlem af ERM II Danmark er samtidig det eneste land der har vaeret medlem af ERM II i hele denne mekanismes levetid altsa siden 1 januar 1999 Enkelte gange siden den danske folkeafstemning om indforelse af euroen i 2000 har sporgsmalet om fuldt dansk medlemskab af OMUen vaeret pa tale Kort efter folketingsvalget den 13 november 2007 annoncerede den davaerende statsminister Anders Fogh Rasmussen saledes at en ny folkeafstemning ville blive afholdt i lobet af den indevaerende valgperiode 13 Det kom dog ikke til at ske og i dag er den almindelige forventning at en eventuel ny dansk folkeafstemning ligger et stykke ud i fremtiden Hvis Danmark nogensinde tilknytter sig valutasamarbejdet kommer Gronland og Faeroerne som ikke er med i EU men tilhorer Rigsfaellesskabet sandsynligvis til at afholde egne folkeafstemninger om en tilknytning Andre lande Rediger Medlemskabsdiskussioner er i gang pa Island I kolvandet pa finanskrisen blev der fort en diskussion pa Island om at indfore euroen pa baggrund af de problemer med ustabilitet som man oplevede med den islandske krone under krisen EU udtalte ved den lejlighed at man ikke stottede overgang til euroen hos lande der ikke var EU medlemer Sporgsmalet er senere blevet uaktuelt i takt med at krisen er drevet over Konvergenskriterierne RedigerNye EU lande palaegges at slutte sig til OMUen en gang i fremtiden nar de traeder ind i EU men de skal opfylde visse krav for at opna tilladelse til at indfore den europaeiske valuta Disse krav kaldes for konvergenskriterier Kravenes formal er at skabe et okonomisk homogent valutaomrade i eurozonen Kravene vedrorer landenes inflation offentlige saldo offentlige gaeld renteniveauer og valutakursforhold Hvert andet ar praesenterer EU Kommissionen en konvergensrapport hvori der redegores for hvordan de pagaeldende EU lande opfylder kriterierne Et land kan kraeve provning mellem de ordinaere rapporter noget eksempelvis Cypern og Malta gjorde i foraret 2007 EU kommissionen rapporterer konklusionerne i sine konvergensrapporter til Radet for Den Europaeiske Union Hvis et land opfylder konvergenskriterierne beslutter eurozonens finansministre almindeligvis i juni om det aktuelle land skal indfore euroen eller ikke fra og med 1 januar naeste ar Ogsa den europaeiske centralbank deltager i processen med konvergensrapporterne Inflation RedigerI tabellen nedenfor vises inflationen i eurozonen fra 1997 og frem 14 Ar 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017Inflationsrate 1 6 1 1 1 1 2 1 2 3 2 2 2 1 2 1 2 2 2 2 2 1 3 3 0 3 1 6 2 7 2 5 1 4 0 4 0 0 0 2 1 5Kritik af euroen RedigerEuroen og eurozonens konstruktion er blevet kritiseret af flere okonomer for ikke at vaere holdbar i laengden 15 16 En af manglerne ved eurozonen er at de enkelte lande ikke har mulighed for at kunne fore deres egen pengepolitik som er et naturligt resultat af at fa en faelles montfod I andre lande som USA vil de regioner som har en positiv handelsbalance sa sende en del af deres overskud gennem handlen til de regioner som har en negativ handelsbalance 17 Dette bliver dog ikke gjort i eurozonen Som resultat af dette har lande som Tyskland og Danmark meget store overskud pa handelsbalancen fordi industrierne i disse lande er mere konkurrencedygtige end flere af sydens lande 18 Her er der i stedet indsat graenser for hvor stort et underskud de forskellige lande ma have som ikke aendrer at nogle lande har et stort handelsunderskud 19 De lande med handelsunderskud kan ikke devaluere pa grund af eurosamarbejdet som de kunne for de var en del af eurozonen Derfor vil landene ikke kunne slippe af med deres handelsunderskud uden at deres industrier bliver bedre Dette sorger for at det kun er for nogle lande at det er en fordel at vaere en del af eurozonen med hensyn til handelsbalancen Derudover er den europaeiske central bank tvunget til kun at fore en slags pengepolitik Den pengepolitik som der er brug for er forskellig fra region til region i eurozonen Syden har laenge haft brug for en ekspansiv pengepolitik fordi okonomierne er i lavkonjunktur mens norden og centraleuropa i storre grad kan siges ud fra konventionel okonomisk teori brug for kontraktivfinanspolitik sa okonomierne ikke overopheder Men begge dele kan ikke gores pa samme tid efter landene er blevet en del af eurozonen i 2019 er den korte rente naesten negativ Det gores for at sparke gang i okonomien i syden Dette kan dog blive problematisk nar der kommer en ny okonomisk krise da man sa ikke kan saenke renten laengere for at fa gang i okonomien 20 Se ogsa Rediger Portal Den Europaeiske Union OMU Euromonter EurosedlerKilder Rediger Buti Marco Deroose Servaas Gaspar Vitor Nogueira Martins Joao 2010 The Euro Cambridge Cambridge University Press ISBN 9789279098420 a b Bank of Lithuania Euro adoption Fra den litauiske centralbanks hjemmeside Hentet 4 juni 2014 Arkiveret fra originalen 12 januar 2015 Hentet 4 juni 2014 GDP PPP current international World Bank International Comparison Program database Besogt 12 februa 2018 Arkiveret fra originalen 13 februar 2018 Hentet 12 februar 2018 Slovak euro exchange rate is set 2008 07 08 Arkiveret fra originalen 3 oktober 2008 Hentet 2008 07 08 a b Euro area and EU27 government deficit at 0 6 and 0 9 of GDP respectively PDF 2008 04 18 Hentet 2008 04 18 SCADPlus Agreements on monetary relations Monaco San Marino the Vatican and Andorra Arkiveret fra originalen 23 december 2008 Hentet 25 oktober 2008 a b International Monetary Fund Annual Report on Exchange Arrangements and Exchange Restrictions 2016 Udgivet 11 november 2016 Arkiveret fra originalen 16 januar 2018 Hentet 12 februar 2018 Danske Banks OMU maling Lille come back til ja siden Notat fra Danske Bank 20 september 2013 Hentet 15 december 2013 PDF Arkiveret PDF fra originalen 4 marts 2016 Hentet 15 december 2013 Danske Banks OMU maling Nej sidens forspring skrumpet en smule Notat fra Danske Bank 24 marts 201 Public opinion on the euro EU Kommissionens hjemmeside besogt 12 februar 2018 Arkiveret fra originalen 13 februar 2018 Hentet 12 februar 2018 Introduction of the euro in the Member States that have not yet adopted the common currency Flash Eurobarometer 453 offentliggjort maj 2017 Arkiveret fra originalen 13 februar 2018 Hentet 12 februar 2018 a b Convergence Report 2008 PDF Europa Kommissionen 2008 05 07 Arkiveret PDF fra originalen 28 januar 2011 Hentet 2008 05 07 Fogh vil af med EU forbehold Artikel i Borsen 22 november 2007 https web archive org web 20180213021627 http ec europa eu eurostat web hicp data database Arkiveret 13 februar 2018 hos Wayback Machine Harmonised Index of Consumer Prices HICP Eurostat Seneste opdatering dateret 17 januar 2018 Besogt 12 februar 2018 Thois Madsen Poul og Plaschke Henrik 1998 Den forbudte debat om OMU en Joseph E Stiglitz Euro How a Common Currency Threatens the Future of Europe J Tobin Policy Opinions 31 2001 Arkiveret kopi PDF Arkiveret PDF fra originalen 30 august 2019 Hentet 30 august 2019 Arkiveret kopi Arkiveret fra originalen 29 august 2019 Hentet 30 august 2019 Arkiveret kopi Arkiveret fra originalen 25 november 2016 Hentet 30 august 2019 Eksterne henvisninger RedigerEU oplysningen Arkiveret 6 februar 2015 hos Wayback Machine Syvende rapport om de praktiske forberedelser til den fremtidige udvidelse af euroomradet Arkiveret 27 januar 2012 hos Wayback Machine 18 juli 2008 LA ikonHentet fra https da wikipedia org w index php title Eurozonen amp oldid 10749596, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.