fbpx
Wikipedia

Færdselsloven

Færdselsloven er den lov, der omhandler grundregler og anvisninger om færdsel i trafikken. Den indeholder bl.a. også bestemmelser, der regulerer, hvor hurtigt de respektive køretøjer må køre på de forskellige veje.

Færdselsbetjent i 1950'ernes København, der forsøger at sikre overholdelse af færdselsloven

Den gældende færdselslov (hovedloven) er fra 1976, Færdselsloven af 1976 afløste med virkning fra 1. maj 1977 færdselsloven af 1955 med dens senere ændringer. Færdselsloven af 1976 er siden sin ikrafttrædelse blevet ændret talrige gange.


Indholdsfortegnelse

Lovens grundregel findes først i loven:

"§ 3. Trafikanter skal optræde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed, så at der ikke opstår fare eller forvoldes skade eller ulempe for andre, og således at færdslen ikke unødigt hindres eller forstyrres. Der skal også vises hensyn over for dem, der bor eller opholder sig ved vejen.
Stk. 2. Særligt hensyn skal vises over for børn, skolepatruljer, ældre mennesker samt personer, der ifølge særligt af justitsministeren fastsat kendetegn eller i øvrigt, efter hvad der fremgår af omstændighederne, lider af svækket syn eller hørelse eller anden legemlig mangel eller sygdom, som er til ulempe for dem i færdslen.
Stk. 3. Det påhviler politi og vejmyndigheder efter samråd med skolerne at træffe foranstaltninger til at beskytte børnene mod farerne fra den kørende færdsel på deres vej til og fra skolen."

Ude på vejene er de forskellige regler og anvisninger afspejlet i form af færdselstavler, afmærkninger på kørebane eller cykelsti, signalanlæg, eller på anden måde. (Færdselslovens § 4)

Det er politiet, som skal sørge for, at færdselsloven bliver overholdt:

§4 stk.2 Trafikanter skal efterkomme de anvisninger for færdslen, som gives af politiet eller andre, som justitsministeren har bemyndiget til at regulere færdslen, jf. § 89.

Dele af Forsvaret er også bemyndiget til trafikregulering, primært militærpolitiet, politihjemmeværnet og trafikofficials under Danmarks Idrætsforbund.

Højrekørsel

I Danmark skal kørende under hensyntagen til anden færdsel og forholdene i øvrigt holde så langt til højre som muligt (§ 15 stk. 1).

Hastighed

I Danmark som i andre lande har man indført faste hastighedsbestemmelser, som gælder, med mindre andet er bestemt ved særlig skiltning. Hovedreglen er:

  1. i tættere bebygget område: højst 50 km i timen,
  2. uden for tættere bebygget område: højst 80 km i timen.
  3. på motorveje må hastigheden ikke overstige 130 km i timen.
  4. på motortrafikveje må hastigheden ikke overstige 80 km i timen.

For en vejstrækning kan der fastsættes en højere hastighedsgrænse end den generelle hastighedsgrænse, og omvendt kan der for særlige strækninger også fastsættes lavere tilladte maksimalhastigheder end de generelle. (§ 42).

For særlige typer køretøjer kan der ligeledes fastsættes særlige hastighedsgrænser.

Lygteføring

Der skal anvendes lys i lygtetændingstiden (tiden mellem solnedgang og solopgang samt i diset og tåget vejr).

Biler skal altid bruge kørelys, og motorcykler nærlys.

Standsning og parkering

Standsning på motorvej er ikke tilladt

Standsning og parkering skal ske i overensstemmelse med Færdselsloven §§28-29. Hovedreglen er, at standsning eller parkering må kun ske i højre side af vejen i færdselsretningen og må ikke ske på cykelsti, gangsti eller fortov.

Standsning eller parkering må ikke ske:

  1. på fodgængerfelt eller ud for udkørsel fra cykelsti eller inden for en afstand af 5 m foran fodgængerfeltet eller udkørslen,
  2. i vejkryds eller inden for en afstand af 10 m fra den tværgående kørebanes eller cykelstis nærmeste kant,
  3. jernbaneoverkørsel eller anden overkørsel og ikke nærmere end 30 m fra jernbaneoverkørsel,
  4. på en sådan måde, at færdselstavle eller -signal dækkes,
  5. på bro over motorvej, i viadukt eller tunnel,
  6. på eller i nærheden af bakketop eller i eller ved uoverskueligt vejsving,
  7. på strækning, hvor kørebanen før vejkryds ved hjælp af spærrelinjer er inddelt i vognbaner, eller inden for en afstand af 5 m før begyndelsen af en sådan strækning,
  8. ved siden af spærrelinje, hvis afstanden mellem køretøjet og linjen er mindre end 3 m, og der ikke mellem køretøjet og spærrelinjen findes en punkteret linje,
  9. i krybespor eller
  10. på afmærket holdeplads for hyrevogne,
  11. ud for ind- og udkørsel til og fra ejendom eller i øvrigt således, at kørsel til eller fra ejendom væsentligt vanskeliggøres.

Elscooter

Der kræves ikke kørekort for at køre på en elscooter med maksimalhastighed på op til 15 km/t. Elscootere med hastigheder over 15 km/t skal typegodkendes som knallert.

Elscootere med en hastighed på maksimalt 6 km/t må benytte fortovet, ved hastigheder derover skal cykelstier eller vejbane benyttes.

Elektriske cykler er derimod tilladt at køre 25 km/t, dog højst med en 250 watt motor, og disse må ikke kunne køre, uden at man træder i pedalerne.

Elscootere betragtes i færdselsloven som cykler. Dette betyder, at færdselsreglerne for cykler skal anvendes. Lys, reflekser og så videre skal være monteret. Kravene til reflekser er, at der skal være monteret e-godkendt refleks på både forhjul og baghjul.

Mobiltelefon

Ifølge Færdselslovens §55a må førere af køretøjer under kørsel ikke benytte sig af håndholdte mobiltelefoner. Ifølge Færdselsstyrelsen gælder forbuddet også cyklister, mens det er uvist, om anklagemyndigheden må rejse tiltale mod cyklister, der bryder forbuddet. Ligeledes er politiets, redningstjenesters og taxaers brug af landmobile tjenester undtaget.

I de danske landskabslove fra 1200-tallet findes bestemmelser om vejfred, men det vedrører overfald på de vejfarende, og ikke færdsel som sådan. Også i Christian 5.s Dansk Lov, som i 1683 anerkendte vejfreden, men rummede også den første regel om straf for dem, der påfører andre skade i trafikken.

Fartgrænser

Ved slutningen af 1600-tallet bliver det nødvendigt at skabe lidt orden i trafikken i København, og den 10. januar 1685 udstedtes forordning “Om umaadelig kørsel og adskillig anden uskikkelighed paa gaderne i København”. Denne færdselsforordning kaldes gerne Danmarks første færdselslov. Den giver en række bestemmelser om, hvad man må, og hvad man ikke må, når man er kørende. Eksempelvis må man ikke køre så stærkt i gaderne, at folk og kvæg lider skade. Overtrædelse skulle medføre to dage og nætter på vand og brød i rådhuskælderen samt erstatning af evt. forvoldt skade. Forordningen blev grundlaget for dansk færdselslovgivning i 200 år.

Flere gange, f.eks. 1751, 1758, 1772 og 1811, blev forordningen genoptrykt med nye truende og formanende kongelig ord til indledning. I 1780 skærpedes forordningens strafbestemmelser, og der indførtes bestemte fartgrænser bestemt ud fra vogntype og hestens gangarter.

Først med motorloven af 1903 fastsættes mere veldefinerede fartgrænser. I byerne måtte der køres halvanden mil i timen, svarende til ca. 11,3km/t, på landevej 2 mil, svarende til 15 km/t. Mange medlemmer af Rigsdagen spurgte ministeren, hvordan politiet skulle kontrollere disse fartgrænser, og han svarede, at de var sat så lavt at ingen kunne være i tvivl, hvis de blev overskredet. I 1913 hævedes fartgrænsen på landevej til 50 km/t, i 1921 nedsat til 45 km/t. Om natten var maksimum indtil 1921 kun 15 km/t, derefter 20 km/t. I 1932 blev hastighedsgrænsen for biler fastsat til 60 km/t, og grænserne for lastvogne til 50, 40 og 30 km/t. Den generelle hastighedsgrænse for bymæssige bebyggelser og biveje blev samtidig fastsat til 40 km/t. Disse grænser forblev uændrede indtil 1953, hvor der blev indført såkaldt fri hastighed.

Allerede ved revisionerne af motorloven i 1927 og 1932 og i færdselsudvalget af 1935, der afgav betænkning i 1937, var man inde på at ophæve de almindelige hastighedsgrænser for personbiler. Færdselsudvalget af 1949, der i februar 1952 afgav en særskilt udtalelse om hastighedsreglerne, gik ind for en sådan ordning for biler med tilladt totalvægt under 3500 kg. Det blev gennemført ved en lov af 31. marts 1953, som trådte i kraft den 1. juli 1953 og senere gik næsten uændret over i færdselsloven af 1955. Loven ophævede de almindelige hastighedsgrænser både på landet og i byerne og foreskrev i stedet, at hastigheden til enhver tid skulle være afpasset efter forholdene. Loven rummede dog mulighed for at fastsætte specielle hastighedsbegrænsninger på visse vejstrækninger. Denne mulighed blev udvidet med lovændringer i 1957 og 1959.

I perioden 1961-65 indførtes midlertidige hastighedsgrænser for at fremme sikkerheden efter stor stigning af trafikulykker, især omkring helligdage og i ferieperioder. Hastighedsgrænserne var i perioden 1961-65 på 100 km/t for motorveje og 80 km/t for andre veje, og gjaldt i Påske, Pinse, St. Bededag, sommerferieperioden (nogle år kun sommerweekenderne) og juletiden. Dog blev loven i sidste omgang (i 1964) ændret, således at der ikke kunne fastsættes lavere grænse end 90 km/t, og at bestemmelsen ikke omfattede motorveje. Resultaterne tydede på nedgang i antal ulykker, men tendenserne var ikke ens på de forskellige vejtyper, og derfor droppedes de midlertidige hastighedsgrænser.

Færdselssikkerhedskommissionen afgav i 1970 en betænkning om hastighedsbegrænsning, og den fandt det nødvendigt, at anvende en eller anden form for hastighedsbegrænsning som trafiksikkerhedsforanstaltning. Men et flertal i kommissionen støttede ikke en gennemførelse af generelle hastighedsgrænser. Spørgsmålet blev dog rejst af et mindretal i retsudvalget i forbindelse med behandlingen af et ændringsforslag til færdselsloven. Mindretallets forslag gik ud på generelle hastighedsgrænser på 120 km/t, 100 km/t og 60 km/t for kørsel henholdsvis på motorvej, uden for samt inden for tættere bebygget område. Forslaget blev forkastet ved 2. behandlingen i folketinget den 2. juni 1971.

I 1973 udstedte handelsministeriet med hjemmel i lov om forsyningsmæssige foranstaltninger en bekendtgørelse, der i november 1973 indførte generelle hastighedsbegrænsninger. De blev fastsat til 60 km/t i tæt bebyggede områder og 80 km/t uden for tæt bebyggede områder, samt 80 km/t på motorveje. Baggrunden var oliekrisen 1973-74.

I marts 1974 vedtog Folketinget en ændring af færdselsloven, der indføre hastighedsbegrænsninger på 60 km/t i tættere bebygget område, 90 km/t uden for tættere bebygget område og 110 km/t på motorvej. Der var foreløbig tale om en prøveordning, da udviklingen i antallet af ulykker ved gennemførelse af disse begrænsninger skulle undersøges nærmere. Det blev samtidig tilkendegivet, at tættere bebygget område ville blive markeret med tavler. Dermed indførtes i 1974 også de hvide byskilte, der markerer byzone og en bestemt hastighed.

Ved forhandlingerne om færdselsloven af 1976 havde Rådet for Trafiksikkerhedsforskning tilendebragt sine undersøgelser som meddelt i 1974. Rådets konklusion var, at de lavere hastighedsgrænser havde haft afgørende betydning for en væsentlig del af nedgangen i antallet af uheld og i antallet af personskader. Hastighedsgrænserne fra 1974 gled derefter ind i den nye færdselslov.

I 1979 blev forsyningssituationen under den anden oliekrise atter årsag til at nedsætte hastighedsgrænserne til 80 km/t udenfor tættere bebygget område og 100 km/t på motorveje. De nedsatte hastighedsgrænser blev inkluderet i færdselsloven i 1981. I 1985 hastighedsgrænsen nedsat til 50 km/t i tættere bebyggede områder begrundet i hensynet til trafiksikkerhed. Ændringer af færdselsloven forhøjede den generelle hastighedsgrænse på motorveje fra 100 km/t til 110 km/t i 1992, og fra 110 km/t til 130 km/t i 2003.

Registreringsnummer og kørsel i højre side

I foreningen af 20. september 1751 indførtes krav om, at alle bryggernes, bagernes, møllernes, vognmændenes og hyrekuskenes vogne i København skulle være forsynede med store og tydelige påmalede numre på begge sider. Kravet om påmalede numre på begge sider gentages i 1758. Ved samme lejlighed bestemmes det, at de nævnte erhverskøretøjer altid skulle køre i høje side af vejen. Der var ikke tale om nogen generel regel, da den kun vedrørte nævnte vogne. Der hersker ikke enighed om rækkevidden af forordningen. Nogle historierne peger på, at bestemmelsen kun dårligt blev efterlevet, men andre antager, at bestemmelsen i et eller andet omfang afspejler en allerede eksisterende sædvane i Københavns gader.

Først i 1780 udstedtes en forordning, der indførte højrekørsel på Københavns arealer uden for portene. På denne tid var staten ved at anlægge det nye landsdækkende net af gode hovedveje, som Frederik 5. besluttede i 1761. Det var et arbejde, som blev færdiggjort i 1864 efter næsten 100 års vejbyggeri. Undervejs fik Danmark sin første vejlov, Vejforordningen af 1793, og i forenklet form gled denne forordning om højrekørsel over i den landsdækkende vejforordning. Dermed var højrekørsel fastslået for landdistrikterne, mens købstæderne fortsat selv kunne fastsætte sine regler, hvis de behøvedes.

Færdselsloven

Bilernes fremkomst i slutningen af 1800-tallet skabte behov for særlige landsdækkende regler, og den første danske lov om "Kørsel med Automobiler" blev vedtaget i 1903. Motorloven af 1903, som den også kaldes, bestemte at biler skulle synes af politiet, før de kunne få en nummerplade og en registreringsattest. Føreren skulle have et førerbevis og være over 18 år. Kørekortet kunne fratages, hvis vedkommende var blevet dømt to gange for færdselsforseelser. Motorloven blev revideret flere gange, før færdselreglerne i 1923 blev samlet i deres egen lov, den første almindelige færdselslov. Den sammenskrev de forskellige politivedtægter og bestemmelser fra vejforordningen af 1793 samt overtog forskellige bestemmelser fra motorloven af 1921, bl.a. om overhaling. Men den havde også flere nydannelser som F.eks. obligatoriske baglygter og afvisning ved drejning.

I 1955 blev motorloven og færdselsloven skrevet sammen til én færdselslov, færdselsloven af 1955. Der vedtages flere gange ændringer til færdselsloven, før færdselsloven af 1976 blev vedtaget.

  1. Hentet 20. februar 2021.
  2. . fra originalen 28. december 2019. Hentet 22. februar 2014.
  3. . fra originalen 6. oktober 2013. Hentet 15. juli 2010.
  4. , Berlingske Tidende, 8. august 2006
  5. . fra originalen 21. april 2010. Hentet 19. september 2010.
  6. Danske Lov 6-7-18 (6. bog, 7. kapitel, 18. artikel).
  7. Hentet 20. februar 2021.
  8. Hentet 20. februar 2021.
  9. Hentet 20. februar 2021.
  10. Hentet 20. februar 2021.
  11. Hentet 20. februar 2021.
  12. Hentet 20. februar 2021.

Færdselsloven
færdselsloven, sprog, overvåg, rediger, omhandler, grundregler, anvisninger, færdsel, trafikken, indeholder, også, bestemmelser, regulerer, hvor, hurtigt, respektive, køretøjer, køre, forskellige, veje, færdselsbetjent, 1950, ernes, københavn, forsøger, sikre,. Faerdselsloven Sprog Overvag Rediger Faerdselsloven er den lov der omhandler grundregler og anvisninger om faerdsel i trafikken Den indeholder bl a ogsa bestemmelser der regulerer hvor hurtigt de respektive koretojer ma kore pa de forskellige veje Faerdselsbetjent i 1950 ernes Kobenhavn der forsoger at sikre overholdelse af faerdselsloven Den gaeldende faerdselslov hovedloven er fra 1976 Faerdselsloven af 1976 afloste med virkning fra 1 maj 1977 faerdselsloven af 1955 med dens senere aendringer Faerdselsloven af 1976 er siden sin ikrafttraedelse blevet aendret talrige gange 1 Indholdsfortegnelse 1 Grundregel 2 Faerdselsloven i virkeligheden 3 Saerlige regler 3 1 Hojrekorsel 3 2 Hastighed 3 3 Lygteforing 3 4 Standsning og parkering 3 5 Elscooter 3 6 Mobiltelefon 4 Faerdselslovgivningens historie 4 1 Fartgraenser 4 2 Registreringsnummer og korsel i hojre side 4 3 Faerdselsloven 5 Eksterne henvisninger 6 NoterGrundregel RedigerLovens grundregel findes forst i loven 3 Trafikanter skal optraede hensynsfuldt og udvise agtpagivenhed sa at der ikke opstar fare eller forvoldes skade eller ulempe for andre og saledes at faerdslen ikke unodigt hindres eller forstyrres Der skal ogsa vises hensyn over for dem der bor eller opholder sig ved vejen Stk 2 Saerligt hensyn skal vises over for born skolepatruljer aeldre mennesker samt personer der ifolge saerligt af justitsministeren fastsat kendetegn eller i ovrigt efter hvad der fremgar af omstaendighederne lider af svaekket syn eller horelse eller anden legemlig mangel eller sygdom som er til ulempe for dem i faerdslen Stk 3 Det pahviler politi og vejmyndigheder efter samrad med skolerne at traeffe foranstaltninger til at beskytte bornene mod farerne fra den korende faerdsel pa deres vej til og fra skolen 2 Faerdselsloven i virkeligheden RedigerUde pa vejene er de forskellige regler og anvisninger afspejlet i form af faerdselstavler afmaerkninger pa korebane eller cykelsti signalanlaeg eller pa anden made Faerdselslovens 4 2 Det er politiet som skal sorge for at faerdselsloven bliver overholdt 4 stk 2 Trafikanter skal efterkomme de anvisninger for faerdslen som gives af politiet eller andre som justitsministeren har bemyndiget til at regulere faerdslen jf 89 2 Dele af Forsvaret er ogsa bemyndiget til trafikregulering primaert militaerpolitiet politihjemmevaernet og trafikofficials under Danmarks Idraetsforbund Saerlige regler RedigerHojrekorsel Rediger I Danmark skal korende under hensyntagen til anden faerdsel og forholdene i ovrigt holde sa langt til hojre som muligt 15 stk 1 Hastighed Rediger I Danmark som i andre lande har man indfort faste hastighedsbestemmelser som gaelder med mindre andet er bestemt ved saerlig skiltning Hovedreglen er i taettere bebygget omrade hojst 50 km i timen uden for taettere bebygget omrade hojst 80 km i timen pa motorveje ma hastigheden ikke overstige 130 km i timen pa motortrafikveje ma hastigheden ikke overstige 80 km i timen For en vejstraekning kan der fastsaettes en hojere hastighedsgraense end den generelle hastighedsgraense og omvendt kan der for saerlige straekninger ogsa fastsaettes lavere tilladte maksimalhastigheder end de generelle 42 For saerlige typer koretojer kan der ligeledes fastsaettes saerlige hastighedsgraenser Lygteforing Rediger Der skal anvendes lys i lygtetaendingstiden tiden mellem solnedgang og solopgang samt i diset og taget vejr Biler skal altid bruge korelys og motorcykler naerlys Standsning og parkering Rediger Standsning pa motorvej er ikke tilladt Standsning og parkering skal ske i overensstemmelse med Faerdselsloven 28 29 Hovedreglen er at standsning eller parkering ma kun ske i hojre side af vejen i faerdselsretningen og ma ikke ske pa cykelsti gangsti eller fortov Standsning eller parkering ma ikke ske pa fodgaengerfelt eller ud for udkorsel fra cykelsti eller inden for en afstand af 5 m foran fodgaengerfeltet eller udkorslen i vejkryds eller inden for en afstand af 10 m fra den tvaergaende korebanes eller cykelstis naermeste kant pa jernbaneoverkorsel eller anden overkorsel og ikke naermere end 30 m fra jernbaneoverkorsel pa en sadan made at faerdselstavle eller signal daekkes pa bro over motorvej i viadukt eller tunnel pa eller i naerheden af bakketop eller i eller ved uoverskueligt vejsving pa straekning hvor korebanen for vejkryds ved hjaelp af spaerrelinjer er inddelt i vognbaner eller inden for en afstand af 5 m for begyndelsen af en sadan straekning ved siden af spaerrelinje hvis afstanden mellem koretojet og linjen er mindre end 3 m og der ikke mellem koretojet og spaerrelinjen findes en punkteret linje i krybespor eller pa afmaerket holdeplads for hyrevogne ud for ind og udkorsel til og fra ejendom eller i ovrigt saledes at korsel til eller fra ejendom vaesentligt vanskeliggores Elscooter Rediger Der kraeves ikke korekort for at kore pa en elscooter med maksimalhastighed pa op til 15 km t Elscootere med hastigheder over 15 km t skal typegodkendes som knallert Elscootere med en hastighed pa maksimalt 6 km t ma benytte fortovet ved hastigheder derover skal cykelstier eller vejbane benyttes Elektriske cykler er derimod tilladt at kore 25 km t dog hojst med en 250 watt motor og disse ma ikke kunne kore uden at man traeder i pedalerne Elscootere betragtes i faerdselsloven som cykler Dette betyder at faerdselsreglerne for cykler skal anvendes Lys reflekser og sa videre skal vaere monteret Kravene til reflekser er at der skal vaere monteret e godkendt refleks pa bade forhjul og baghjul Mobiltelefon Rediger Ifolge Faerdselslovens 55a ma forere af koretojer under korsel ikke benytte sig af handholdte mobiltelefoner 3 Ifolge Faerdselsstyrelsen gaelder forbuddet ogsa cyklister mens det er uvist om anklagemyndigheden ma rejse tiltale mod cyklister der bryder forbuddet 4 Ligeledes er politiets redningstjenesters og taxaers brug af landmobile tjenester undtaget 5 Faerdselslovgivningens historie RedigerI de danske landskabslove fra 1200 tallet findes bestemmelser om vejfred men det vedrorer overfald pa de vejfarende og ikke faerdsel som sadan Ogsa i Christian 5 s Dansk Lov som i 1683 anerkendte vejfreden men rummede ogsa den forste regel om straf for dem der paforer andre skade i trafikken 6 Fartgraenser Rediger Ved slutningen af 1600 tallet bliver det nodvendigt at skabe lidt orden i trafikken i Kobenhavn og den 10 januar 1685 udstedtes forordning Om umaadelig korsel og adskillig anden uskikkelighed paa gaderne i Kobenhavn Denne faerdselsforordning kaldes gerne Danmarks forste faerdselslov 7 8 Den giver en raekke bestemmelser om hvad man ma og hvad man ikke ma nar man er korende Eksempelvis ma man ikke kore sa staerkt i gaderne at folk og kvaeg lider skade Overtraedelse skulle medfore to dage og naetter pa vand og brod i radhuskaelderen samt erstatning af evt forvoldt skade Forordningen blev grundlaget for dansk faerdselslovgivning i 200 ar Flere gange f eks 1751 1758 1772 og 1811 blev forordningen genoptrykt med nye truende og formanende kongelig ord til indledning 9 I 1780 skaerpedes forordningens strafbestemmelser og der indfortes bestemte fartgraenser bestemt ud fra vogntype og hestens gangarter 9 Forst med motorloven af 1903 fastsaettes mere veldefinerede fartgraenser I byerne matte der kores halvanden mil i timen svarende til ca 11 3km t pa landevej 2 mil svarende til 15 km t Mange medlemmer af Rigsdagen spurgte ministeren hvordan politiet skulle kontrollere disse fartgraenser og han svarede at de var sat sa lavt at ingen kunne vaere i tvivl hvis de blev overskredet 10 I 1913 haevedes fartgraensen pa landevej til 50 km t i 1921 nedsat til 45 km t Om natten var maksimum indtil 1921 kun 15 km t derefter 20 km t I 1932 blev hastighedsgraensen for biler fastsat til 60 km t og graenserne for lastvogne til 50 40 og 30 km t Den generelle hastighedsgraense for bymaessige bebyggelser og biveje blev samtidig fastsat til 40 km t Disse graenser forblev uaendrede indtil 1953 hvor der blev indfort sakaldt fri hastighed 11 Allerede ved revisionerne af motorloven i 1927 og 1932 og i faerdselsudvalget af 1935 der afgav betaenkning i 1937 var man inde pa at ophaeve de almindelige hastighedsgraenser for personbiler Faerdselsudvalget af 1949 der i februar 1952 afgav en saerskilt udtalelse om hastighedsreglerne gik ind for en sadan ordning for biler med tilladt totalvaegt under 3500 kg Det blev gennemfort ved en lov af 31 marts 1953 som tradte i kraft den 1 juli 1953 og senere gik naesten uaendret over i faerdselsloven af 1955 Loven ophaevede de almindelige hastighedsgraenser bade pa landet og i byerne og foreskrev i stedet at hastigheden til enhver tid skulle vaere afpasset efter forholdene Loven rummede dog mulighed for at fastsaette specielle hastighedsbegraensninger pa visse vejstraekninger Denne mulighed blev udvidet med lovaendringer i 1957 og 1959 12 I perioden 1961 65 indfortes midlertidige hastighedsgraenser for at fremme sikkerheden efter stor stigning af trafikulykker isaer omkring helligdage og i ferieperioder Hastighedsgraenserne var i perioden 1961 65 pa 100 km t for motorveje og 80 km t for andre veje og gjaldt i Paske Pinse St Bededag sommerferieperioden nogle ar kun sommerweekenderne og juletiden Dog blev loven i sidste omgang i 1964 aendret saledes at der ikke kunne fastsaettes lavere graense end 90 km t og at bestemmelsen ikke omfattede motorveje Resultaterne tydede pa nedgang i antal ulykker men tendenserne var ikke ens pa de forskellige vejtyper og derfor droppedes de midlertidige hastighedsgraenser Faerdselssikkerhedskommissionen afgav i 1970 en betaenkning om hastighedsbegraensning og den fandt det nodvendigt at anvende en eller anden form for hastighedsbegraensning som trafiksikkerhedsforanstaltning Men et flertal i kommissionen stottede ikke en gennemforelse af generelle hastighedsgraenser Sporgsmalet blev dog rejst af et mindretal i retsudvalget i forbindelse med behandlingen af et aendringsforslag til faerdselsloven Mindretallets forslag gik ud pa generelle hastighedsgraenser pa 120 km t 100 km t og 60 km t for korsel henholdsvis pa motorvej uden for samt inden for taettere bebygget omrade Forslaget blev forkastet ved 2 behandlingen i folketinget den 2 juni 1971 I 1973 udstedte handelsministeriet med hjemmel i lov om forsyningsmaessige foranstaltninger en bekendtgorelse der i november 1973 indforte generelle hastighedsbegraensninger De blev fastsat til 60 km t i taet bebyggede omrader og 80 km t uden for taet bebyggede omrader samt 80 km t pa motorveje 13 Baggrunden var oliekrisen 1973 74 I marts 1974 vedtog Folketinget en aendring af faerdselsloven der indfore hastighedsbegraensninger pa 60 km t i taettere bebygget omrade 90 km t uden for taettere bebygget omrade og 110 km t pa motorvej Der var forelobig tale om en proveordning da udviklingen i antallet af ulykker ved gennemforelse af disse begraensninger skulle undersoges naermere Det blev samtidig tilkendegivet at taettere bebygget omrade ville blive markeret med tavler Dermed indfortes i 1974 ogsa de hvide byskilte der markerer byzone og en bestemt hastighed 13 Ved forhandlingerne om faerdselsloven af 1976 havde Radet for Trafiksikkerhedsforskning tilendebragt sine undersogelser som meddelt i 1974 Radets konklusion var at de lavere hastighedsgraenser havde haft afgorende betydning for en vaesentlig del af nedgangen i antallet af uheld og i antallet af personskader Hastighedsgraenserne fra 1974 gled derefter ind i den nye faerdselslov 14 I 1979 blev forsyningssituationen under den anden oliekrise atter arsag til at nedsaette hastighedsgraenserne til 80 km t udenfor taettere bebygget omrade og 100 km t pa motorveje De nedsatte hastighedsgraenser blev inkluderet i faerdselsloven i 1981 I 1985 hastighedsgraensen nedsat til 50 km t i taettere bebyggede omrader begrundet i hensynet til trafiksikkerhed AEndringer af faerdselsloven forhojede den generelle hastighedsgraense pa motorveje fra 100 km t til 110 km t i 1992 og fra 110 km t til 130 km t i 2003 Registreringsnummer og korsel i hojre side Rediger I foreningen af 20 september 1751 indfortes krav om at alle bryggernes bagernes mollernes vognmaendenes og hyrekuskenes vogne i Kobenhavn skulle vaere forsynede med store og tydelige pamalede numre pa begge sider Kravet om pamalede numre pa begge sider gentages i 1758 Ved samme lejlighed bestemmes det at de naevnte erhverskoretojer altid skulle kore i hoje side af vejen Der var ikke tale om nogen generel regel da den kun vedrorte naevnte vogne Der hersker ikke enighed om raekkevidden af forordningen Nogle historierne peger pa at bestemmelsen kun darligt blev efterlevet men andre antager at bestemmelsen i et eller andet omfang afspejler en allerede eksisterende saedvane i Kobenhavns gader 8 15 Forst i 1780 udstedtes en forordning der indforte hojrekorsel pa Kobenhavns arealer uden for portene Pa denne tid var staten ved at anlaegge det nye landsdaekkende net af gode hovedveje som Frederik 5 besluttede i 1761 Det var et arbejde som blev faerdiggjort i 1864 efter naesten 100 ars vejbyggeri Undervejs fik Danmark sin forste vejlov Vejforordningen af 1793 og i forenklet form gled denne forordning om hojrekorsel over i den landsdaekkende vejforordning Dermed var hojrekorsel fastslaet for landdistrikterne mens kobstaederne fortsat selv kunne fastsaette sine regler hvis de behovedes 15 Faerdselsloven Rediger Bilernes fremkomst i slutningen af 1800 tallet skabte behov for saerlige landsdaekkende regler og den forste danske lov om Korsel med Automobiler blev vedtaget i 1903 Motorloven af 1903 som den ogsa kaldes bestemte at biler skulle synes af politiet for de kunne fa en nummerplade og en registreringsattest Foreren skulle have et forerbevis og vaere over 18 ar Korekortet kunne fratages hvis vedkommende var blevet domt to gange for faerdselsforseelser Motorloven blev revideret flere gange for faerdselreglerne i 1923 blev samlet i deres egen lov den forste almindelige faerdselslov Den sammenskrev de forskellige politivedtaegter og bestemmelser fra vejforordningen af 1793 samt overtog forskellige bestemmelser fra motorloven af 1921 bl a om overhaling Men den havde ogsa flere nydannelser som F eks obligatoriske baglygter og afvisning ved drejning 10 I 1955 blev motorloven og faerdselsloven skrevet sammen til en faerdselslov faerdselsloven af 1955 Der vedtages flere gange aendringer til faerdselsloven for faerdselsloven af 1976 blev vedtaget 16 Eksterne henvisninger RedigerFaerdselsloven Arkiveret 25 august 2019 hos Wayback Machine Kommunale P reglerNoter Rediger Henrik Waaben Kirsten Sondergaard Munck Birgitte Arent Eiriksson og Hanne Aagaard 2017 Faerdselsloven med kommentarer Bind I s 83 Hentet 20 februar 2021 a b c Bekendtgorelse af faerdselsloven pa Retsinformation dk Arkiveret fra originalen 28 december 2019 Hentet 22 februar 2014 Faerdselsloven Arkiveret fra originalen 6 oktober 2013 Hentet 15 juli 2010 Politiet ser mellem fingre med cykeltelefoni Berlingske Tidende 8 august 2006 Vejledning om faerdselslovens forbud mod anvendelse af handholdte mobiltelefoner under korsel Arkiveret fra originalen 21 april 2010 Hentet 19 september 2010 Danske Lov 6 7 18 6 bog 7 kapitel 18 artikel Kjobenhavns Diplomentarium Forordningen af 10 januar 1685 Hentet 20 februar 2021 a b T Topsoe Jensen 1962 Lidt om faerd og faerdsel pa danske landeveje belyst af aeldre lovbestemmelser og samtidige skildringer Dansk Vejtidsskrift 12 1962 s 294 Hentet 20 februar 2021 a b Kristian Hvidt 1991 Faerdselsreglernes historie 1 3 Dansk Vejtidsskrift 2 1991 s 11 15 Hentet 20 februar 2021 a b Kristian Hvidt 1991 Faerdselsreglernes historie 3 3 Dansk Vejtidsskrift 4 1991 s 15 18 Hentet 20 februar 2021 Delbetaenkning om generelle hastighedsbegraensninger s 10ff Delbetaenkning om generelle hastighedsbegraensninger s 10 12 a b Delbetaenkning om generelle hastighedsbegraensninger s 17 Delbetaenkning om generelle hastighedsbegraensninger s 17 18 a b Kristian Hvidt 1991 Faerdselsreglernes historie 2 3 Dansk Vejtidsskrift 3 1991 s 3 6 Hentet 20 februar 2021 Oversigt over motor og faerdselslovgivningen siden 1903 Hentet 20 februar 2021 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Faerdselsloven amp oldid 10749823, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.