Familie (menneske)
En familie er en en gruppe af enkeltpersoner der fortrinsvis forenes gennem slægtskab - både biologisk og gennem ægteskab. Nøgternt set, som eksempelvis fra et socialantropologisk synspunkt, har familien både biologiske og sociale funktioner: Ifølge FN's menneskerettighedserklæring er familien: Ordet "familie" kommer fra klassisk romersk latin: familia, med betydningen: en husstand med den mand, som var familieoverhoved (pater familias), hans hustru, hans børn og nærmeste pårørende, samt slaver og husdyr. Men også ordets historie afspejler den gamle romerske betydning, på engelsk senest i 1500-tallet, og på tysk i 1400-1500-tallet. Mere broget er det at fastslå ordets vej til det danske sprog. Fra begyndelsen af 1900-tallet anfører ODS den primære betydning "tjenestefolk, tyende", men samtidigt signeret forældet (†). Men den følgende betydning omfatter netop forståelsen "husstand", og "tidligere tillige tyende". I Moths Ordbog fra ca. år 1700 jævnføres med "hus" og "slægt", hvor "hus", af flere betydninger, giver "alle de som er i et huß, børn og tyende. familia. Cicero." På oldnordisk omtalte man husstanden som heimamenn med den ordrette betydning "hjemmemennesker". Ordet benyttes hyppigt i de islandske sagaer - hvor der ikke ses noget eget ord for det moderne familie-koncept - og som synonym til heimamenn findes hyski, med samme rod som hibyli der betyder "hus, bolig". Via norsk eller svensk genfindes hibyli i dansk:hybel "et lille værelse". Hjon, fra oldnordisk hju, brugtes om ægtefæller og tyende, eller simpelthen medlemmer af en husstand. I moderne nynorsk har hjonelag stadig betydningen "samliv i ægteskab". Hju var forbundet med et gårdhushold (bu), både som økonomisk enhed og en social gruppe, og nært afledt findes skuldahju, som er "de, en husbond er forpligtet til at forsørge, og de, der må arbejde med dette formål for øje". Lidt à propos sees højmiddelalderens islandsk: fjölskylda, med betydningen "hvad der påligger nogen som en forpligtelse, der skal opfyldes; en gerning, der ikke må forsømmes". For det følgende beskrives familien som et dansk fænomen, om ikke andet er anført. I moderne tid har forskellige samlivsformer sat ægteskabet på en prøve. I det papirløse ægteskab er der således ikke nogen hustruer eller ægtemænd, men tilkomsten af børn, og den almindelige kontakt til den 'gammeldags' familie danner også her et familiefællesskab - i kollektivbeboelser tales om "storfamilien". Spørgsmålet om familiebegrebets afgrænsning er nærværende i mange sammenhænge, og inklusive mange formale sammenhænge - blandt andet ved folketællinger. Her er juridiske udsagn gældende. Som et eksempel på den juridiske tanke kan der argumenteres for, at sammenflyttede med børn fra hvert sit tidligere forhold ikke kan anses for en familie i lovmæssig henseende, idet der ikke er sikkerhed for samboendets fasthed, ligesom samliv i sig selv ikke forpligter de berørte. Slægtskab er almindeligt forstået arveligt, men kan udstrækkkes til at omfatte juridiske forhold, så som ægteskab, svogerskab eller adoption. Disse retsregler er nærmere bestemt i henhold til bestemte situationer - ex. ægteskab, arveret, underholdspligt - og intenderer ikke en samlet begrebsdefinition af termen 'familie'. I det moderne samfund findes der mange forskellige slags familier. Fordi så mange mennesker bliver skilt, lever mange i sammenbragte familier. Det betyder også, at mange børn har både hel-, halv- og stedsøskende. Forskning viser, at børn der er vokset op i sammenbragte familier, hvor de bor skiftevis hos mor og far, bliver gode til blandt andet omstilling og logistik. ... den naturlige og grundlæggende enhed i samfundet og giver ret til beskyttelse fra samfundets og statens side. Artikel 16,3 i FN's Menneskerettighedserklæring
Der er bred kulturel variation af forskellige familiekonstruktioner imellem verdens folk - der er altså mange forskellige måder hvorpå biologisk reproduktion og kulturel socialisering organiseres. I nogle kulturer er familien først og fremmest en kernefamilie bestående af en mand og en kvinde og deres fælles børn. I mange samfund er familien først og fremmest en husstand eller "udvidet familie", der kan inkludere flere flere generationer og flere par med deres børn. I nogle samfund er familie og slægt patrilineært - i såfald regnes børn kun som en del af deres fars familie, og kvinder bliver en del af deres mands familie og mister tilknytningen til deres egen faders familie, og andre er matrilineære og regner kun slægtskab gennem moderens side. Andre samfund i gen beregner sælgtskab og familierelationer bilateralt, således at børn er en del af både deres moders og deres faders slægt og familierelationer. I moderne samfund som det danske er der ofte diskussoin om hvordan familien bør defineres, og hvilke udviklinger i familiestrukturen der er ønskelige. Foreksempel har ægteskabet som familielivets centrale institution ændret karakter i det danske samfund i takt med at skilsmisser blev mere og mere almindelige, og nye familieformer så som den "sammenbragte familie" opstod. Nye ægteskabsformer såsom registreret partnerskab for homoseksuelle par, har også udfordret og ændret traditionelle forståelser af familiens struktur og samfundsrolle.Indholdsfortegnelse
En husstand
Husstand i Norden
Ikke-biologiske familie-roller
Udvidet betydning
Ordbøger
|archive-url= kræver at |url= også er angivet (hjælp), .|access-date= kræver at |url= også er angivet (hjælp)|archive-url= kræver at |url= også er angivet (hjælp), .|access-date= kræver at |url= også er angivet (hjælp) Spire
