fbpx
Wikipedia

Kirkeårets liturgiske farver
1. søndag i advent
2. s. i advent
3. s. i advent
4. s. i advent
Juleaften
Juledag
Sankt Stefan
Julesøndag
Nytårsdag
Helligtrekonger
1. s. efter Helligtrekonger
2. s. efter Helligtrekonger
3. s. efter Helligtrekonger
4. s. efter Helligtrekonger
5. s. efter Helligtrekonger
Sidste s. efter Helligtrekonger
Septuagesima
Seksagesima
Fastelavn
1. s. i Fasten
2. s. i Fasten
3. s. i Fasten
Midfaste
Mariæ bebudelsesdag
Palmesøndag
Skærtorsdag
Langfredag
Påskedag
2. påskedag
1. s. efter påske
2. s. efter påske
3. s. efter påske
Store bededag
4. s. efter påske
5. s. efter påske
Kristi himmelfartsdag
6. s. efter påske
Pinsedag
2. pinsedag
Trinitatis
1. s. efter Trinitatis
2. s. efter Trinitatis
3. s. efter Trinitatis
4. s. efter Trinitatis
5. s. efter Trinitatis
6. s. efter Trinitatis
7. s. efter Trinitatis
8. s. efter Trinitatis
9. s. efter Trinitatis
10. s. efter Trinitatis
11. s. efter Trinitatis
12. s. efter Trinitatis
13. s. efter Trinitatis
14. s. efter Trinitatis
15. s. efter Trinitatis
16. s. efter Trinitatis
17. s. efter Trinitatis
18. s. efter Trinitatis
19. s. efter Trinitatis
20. s. efter Trinitatis
21. s. efter Trinitatis
Allehelgen
22. s. efter Trinitatis
23. s. efter Trinitatis
24. s. efter Trinitatis
25. s. efter Trinitatis
26. s. efter Trinitatis
Sidste s. i kirkeåret

Faste er frivillig afholdelse fra føde og i nogle tilfælde drikke og sex. Man kan faste af flere grunde: religiøse, medicinske eller sundhedsmæssige.

Indholdsfortegnelse

Flere religioner og trosretninger benytter faste til åndelig hengivelse og oplysning. Udover rituel faste, hvor fasten er lagt i kalenderen med faste dage, kendes individuel faste eller askese i forbindelse med overgangsriter eller stræben efter mystik og religiøs indsigt.

Kristendom

Jesu fristelse af Ary Scheffer, 1854

Oldkirken opfordrede til faste onsdag og fredag for at lægge afstand til jødernes faste mandag og torsdag. Senere begrundedes valget med, at Jesus blev forrådt af Judas Iskariot på en onsdag, mens Tertullian anførte, at korsfæstelsen skete på en fredag. Snart blev fasteopfordringerne udvidet til at omfatte ugen op til påske og dagene før dåben. Da bodsvæsenet blev sat i system, spillede fasten en fremtrædende rolle. Hermas Hyrden fra Rom mellem 120 og 140 opfordrer med tanke på den kommende dommedag stærkt til at gøre bod: der blev kun givet syndsforladelse én gang. I løbet af 200-tallet udtænkte man en graduering af synd. Mindre synder blev afbødet med faste, anger, bøn og almisse. Før kristendommen blev statsreligion i 391, fandt dåben normalt sted påskenat, og den døbte viste sig værdig til optagelse i menigheden gennem bøn, faste og nattevågen i ugerne før dåben. I de følgende århundreder blev barnedåb gradvis det almindelige.

Fasten tillægges forskellig betydning i de kristne kirkesamfund. Katolikkerne praktiserer en årlig rituel faste i de 40 dage (søndage tælles ikke med) fra askeonsdag til langfredag. Karnevallet (af middelalderlatin carne = "kød" + vale = "fjernelse") markerer begyndelsen på fasten. I fastetiden må der kun spises ét dagligt måltid ifølge kirkeretten.

Protestantisk kristendom har traditionelt været skeptisk over for faste og askese, men i nyere tid spores interesse for kropslige, erfarings- og følelsesmæssige sider som de kristne fastetraditioner.

Tallet 40 er i kristen, jødisk og muslimsk tankegang et udtryk for faste og afholdenhed. (Ordet karantæne stammer fra det latinske ord for 40 dage.) Tallet 40 sættes ofte i forbindelse med ørken som i det jødiske folks 40-årige ørkenvandring på Sinai-halvøen forud for indgangen i "det forjættede land" og Det Ny Testamente tekst om Jesu 40 dages ørkenfaste som den egentlige forberedelse til hans virke og livsmission.

Kristen inspireret religion

Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige har en månedlig fastedag (normalt den første søndag i måneden), hvor medlemmerne opfordres til at faste i stedet for at indtage to på hinanden følgende måltider med mad og drikke. De opfordres til at give et pengebeløb "fasteoffer" svarende til det (eller mere), de har sparet ved ikke at spise. Det går til de fattige.

Islam

Hos muslimer hedder fasten sawmarabisk og strækker sig over 30 dage i fastemåneden Ramadanen. Fasten er en af islams fem søjler. De faster hver dag fra daggry til solennedgang. Imens må de ikke drikke, spise, ryge eller have seksuelt samkvem. Efter solnedgang afbrydes dagens faste af et måltid, som samler familien. I ramadanen er fasten pålagt alle voksne muslimer, undtagen gravide, ammende, menstruerende, syge, ældre, rejsende og krigere. Hvis nogle er for syge til at faste i ramadanen, kan de faste en anden dag, og hvis det heller ikke kan lade sig gøre, kan de give penge til fattige som bod.

Fasten i ramadanen afsluttes med eid-festen for familie og venner. Der er også tradition for at give gaver, og mange vælger denne dag til at markere zakat, og der er tradition for at besøge familiegravstedet.

Blandt årsagerne til muslimernes faste er, at de vil underkaste sig og vise lydighed over for Allah. Muslimerne bliver befalet i Koranen: ”I som tror, fasten er pålagt jer, ligesom den var pålagt dem før jer, så I kan opnå gudsfrygtighed.” (al-Baqarah 2:183)

”Den af jer, der oplever måneden [Ramadanen] skal faste i den.” (al-Baqarah 2:185)

Andre årsager er, at fasten skal bruges til refleksion over, hvordan fattigere lever og taknemmelighed for, at man er velsignet med frivilligt at afstå fra mad, drikke og seksuelt samkvem.

Fasten i alevismen har et andet indhold.

Fasten bliver i Islam også brugt som en værn mod dårlige ting.[kilde mangler]

Jødedom

I den jødiske kalender findes fastedage og fasteperioder. Mest udbredt er fasten i forbindelse med festerne yom kippur og purim. Endelig er der fastedage, der knytter sig til særlige begivenheder i jødedommens historie, som helligdagen tisha be-av, hvor der fastes til minde om templet i Jerusalems ødelæggelse i 586 f.Kr og 70 e.Kr.

Hinduisme

Hinduismen har indlagt flere fasteperioder af varierende strenghed op til de store helligdage. Ortodokse hinduer faster tirsdag og fredag, og de spiser én, måske to gange om dagen, og maden består fortrinsvis af grøntsager.

Før kirurgiske operationer er der fasteregler for at undgå opkastning under bedøvelsen. Det mest almindelige er seks timers faste for fast føde og to timer for tynde væsker for patienter over fire år.

I nogle kostfilosofier indgår faste, gerne med begrundelsen "at kroppen skal renses ud".


  1. Martin Schwarz Lausten: Kirkehistorie (s. 47-9), forlaget ANIS, Frederiksberg 1997, ISBN 87-7457-202-4
  2. Martin Schwarz Lausten: Kirkehistorie (s. 63)

7. juni 2007 hos Wayback Machine

Wikimedia Commons har medier relateret til:

faste, periode, hvor, person, frivilligt, afholde, muligvis, drikke, forskelligt, omfang, sprog, overvåg, rediger, kirkeårets, liturgiske, farver, søndag, advent, advent, advent, advent, juleaften, juledag, sankt, stefan, julesøndag, nytårsdag, helligtrekonger. Faste periode hvor en person frivilligt at afholde sig fra mad og muligvis drikke i forskelligt omfang Sprog Overvag Rediger Kirkearets liturgiske farver 1 sondag i advent 2 s i advent 3 s i advent 4 s i advent Juleaften Juledag Sankt Stefan Julesondag Nytarsdag Helligtrekonger 1 s efter Helligtrekonger 2 s efter Helligtrekonger 3 s efter Helligtrekonger 4 s efter Helligtrekonger 5 s efter Helligtrekonger Sidste s efter Helligtrekonger Septuagesima Seksagesima Fastelavn 1 s i Fasten 2 s i Fasten 3 s i Fasten Midfaste Mariae bebudelsesdag Palmesondag Skaertorsdag Langfredag Paskedag 2 paskedag 1 s efter paske 2 s efter paske 3 s efter paske Store bededag 4 s efter paske 5 s efter paske Kristi himmelfartsdag 6 s efter paske Pinsedag 2 pinsedag Trinitatis 1 s efter Trinitatis 2 s efter Trinitatis 3 s efter Trinitatis 4 s efter Trinitatis 5 s efter Trinitatis 6 s efter Trinitatis 7 s efter Trinitatis 8 s efter Trinitatis 9 s efter Trinitatis 10 s efter Trinitatis 11 s efter Trinitatis 12 s efter Trinitatis 13 s efter Trinitatis 14 s efter Trinitatis 15 s efter Trinitatis 16 s efter Trinitatis 17 s efter Trinitatis 18 s efter Trinitatis 19 s efter Trinitatis 20 s efter Trinitatis 21 s efter Trinitatis Allehelgen 22 s efter Trinitatis 23 s efter Trinitatis 24 s efter Trinitatis 25 s efter Trinitatis 26 s efter Trinitatis Sidste s i kirkearet Faste er frivillig afholdelse fra fode og i nogle tilfaelde drikke og sex Man kan faste af flere grunde religiose medicinske eller sundhedsmaessige Indholdsfortegnelse 1 Religios faste 1 1 Kristendom 1 2 Kristen inspireret religion 1 3 Islam 1 4 Jodedom 1 5 Hinduisme 2 Medicinsk faste 3 Helsefaste 4 Henvisninger 5 KilderReligios faste RedigerFlere religioner og trosretninger benytter faste til andelig hengivelse og oplysning Udover rituel faste hvor fasten er lagt i kalenderen med faste dage kendes individuel faste eller askese i forbindelse med overgangsriter eller straeben efter mystik og religios indsigt Kristendom Rediger Jesu fristelse af Ary Scheffer 1854 Oldkirken opfordrede til faste onsdag og fredag for at laegge afstand til jodernes faste mandag og torsdag Senere begrundedes valget med at Jesus blev forradt af Judas Iskariot pa en onsdag mens Tertullian anforte at korsfaestelsen skete pa en fredag Snart blev fasteopfordringerne udvidet til at omfatte ugen op til paske og dagene for daben Da bodsvaesenet blev sat i system spillede fasten en fremtraedende rolle Hermas Hyrden fra Rom mellem 120 og 140 opfordrer med tanke pa den kommende dommedag staerkt til at gore bod der blev kun givet syndsforladelse en gang I lobet af 200 tallet udtaenkte man en graduering af synd Mindre synder blev afbodet med faste anger bon og almisse 1 For kristendommen blev statsreligion i 391 fandt daben normalt sted paskenat og den dobte viste sig vaerdig til optagelse i menigheden gennem bon faste og nattevagen i ugerne for daben I de folgende arhundreder blev barnedab gradvis det almindelige 2 Fasten tillaegges forskellig betydning i de kristne kirkesamfund Katolikkerne praktiserer en arlig rituel faste i de 40 dage sondage taelles ikke med fra askeonsdag til langfredag Karnevallet af middelalderlatin carne kod vale fjernelse markerer begyndelsen pa fasten I fastetiden ma der kun spises et dagligt maltid ifolge kirkeretten Protestantisk kristendom har traditionelt vaeret skeptisk over for faste og askese men i nyere tid spores interesse for kropslige erfarings og folelsesmaessige sider som de kristne fastetraditioner Tallet 40 er i kristen jodisk og muslimsk tankegang et udtryk for faste og afholdenhed Ordet karantaene stammer fra det latinske ord for 40 dage Tallet 40 saettes ofte i forbindelse med orken som i det jodiske folks 40 arige orkenvandring pa Sinai halvoen forud for indgangen i det forjaettede land og Det Ny Testamente tekst om Jesu 40 dages orkenfaste som den egentlige forberedelse til hans virke og livsmission Kristen inspireret religion Rediger Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige har en manedlig fastedag normalt den forste sondag i maneden hvor medlemmerne opfordres til at faste i stedet for at indtage to pa hinanden folgende maltider med mad og drikke De opfordres til at give et pengebelob fasteoffer svarende til det eller mere de har sparet ved ikke at spise Det gar til de fattige Islam Rediger Hos muslimer hedder fasten sawm pa arabisk og straekker sig over 30 dage i fastemaneden Ramadanen Fasten er en af islams fem sojler De faster hver dag fra daggry til solennedgang Imens ma de ikke drikke spise ryge eller have seksuelt samkvem Efter solnedgang afbrydes dagens faste af et maltid som samler familien I ramadanen er fasten palagt alle voksne muslimer undtagen gravide ammende menstruerende syge aeldre rejsende og krigere Hvis nogle er for syge til at faste i ramadanen kan de faste en anden dag og hvis det heller ikke kan lade sig gore kan de give penge til fattige som bod Fasten i ramadanen afsluttes med eid festen for familie og venner Der er ogsa tradition for at give gaver og mange vaelger denne dag til at markere zakat og der er tradition for at besoge familiegravstedet Blandt arsagerne til muslimernes faste er at de vil underkaste sig og vise lydighed over for Allah Muslimerne bliver befalet i Koranen I som tror fasten er palagt jer ligesom den var palagt dem for jer sa I kan opna gudsfrygtighed al Baqarah 2 183 Den af jer der oplever maneden Ramadanen skal faste i den al Baqarah 2 185 Andre arsager er at fasten skal bruges til refleksion over hvordan fattigere lever og taknemmelighed for at man er velsignet med frivilligt at afsta fra mad drikke og seksuelt samkvem Fasten i alevismen har et andet indhold Fasten bliver i Islam ogsa brugt som en vaern mod darlige ting kilde mangler Jodedom Rediger I den jodiske kalender findes fastedage og fasteperioder Mest udbredt er fasten i forbindelse med festerne yom kippur og purim Endelig er der fastedage der knytter sig til saerlige begivenheder i jodedommens historie som helligdagen tisha be av hvor der fastes til minde om templet i Jerusalems odelaeggelse i 586 f Kr og 70 e Kr Hinduisme Rediger Hinduismen har indlagt flere fasteperioder af varierende strenghed op til de store helligdage Ortodokse hinduer faster tirsdag og fredag og de spiser en maske to gange om dagen og maden bestar fortrinsvis af grontsager Medicinsk faste RedigerFor kirurgiske operationer er der fasteregler for at undga opkastning under bedovelsen Det mest almindelige er seks timers faste for fast fode og to timer for tynde vaesker for patienter over fire ar Helsefaste RedigerI nogle kostfilosofier indgar faste gerne med begrundelsen at kroppen skal renses ud Henvisninger Rediger Martin Schwarz Lausten Kirkehistorie s 47 9 forlaget ANIS Frederiksberg 1997 ISBN 87 7457 202 4 Martin Schwarz Lausten Kirkehistorie s 63 Kilder RedigerGads Religionsleksikon Arkiveret 7 juni 2007 hos Wayback Machine Wikimedia Commons har medier relateret til Faste Hentet fra https da wikipedia org w index php title Faste amp oldid 10593788, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.