Ferdinand 1. (italiensk: Ferdinando Maria Filippo Lodovico Sebastiano Francesco Giacomo; 20. januar 1751(1751-01-20) – 9. oktober 1802) var hertug af det lille hertugdømme Parma i Norditalien fra 1765 til 1801.

Ferdinand tilhørte Huset Bourbon-Parma og var den eneste søn af hertug Filip 1. af Parma og Louise Élisabeth af Frankrig. Han overtog regeringen i Hertugdømmet Parma ved sin fars død i 1765. I 1801 blev han tvunget til at afstå hertugdømmet til Frankrig ved Traktaten i Aranjuez. Ferdinands søn Ludvig modtog i stedet Storhertugdømmet Toscana, der blev til Kongeriget Etrurien. Den hidtidige storhertug fra Huset Habsburg, Ferdinand 3. blev kompenseret med Fyrstærkebispedømmet Salzburgs sækulariserede territorium.

Ferdinand var gift med ærkehertuginde Maria Amalia af Østrig, datter af Maria Theresia af Østrig og den Tysk-romerske kejser Frans 1. Stefan, med hvem han fik syv børn. I 1802, kort efter sin mands død, blev hun bortvist fra Parma og rejste til Prag, hvor hun døde i 1804.

Indholdsfortegnelse