fbpx
Wikipedia

Finland

For alternative betydninger, se Finland (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Finland)

Finland (finsk: Suomi), officielt Republikken Finland (finsk: Suomen tasavalta; svensk: Republiken Finland), er et land i Nordøsteuropa. Det grænser op til Sverige i nordvest, Norge i nord, og Rusland i øst. Syd for Finland, på den anden side af Finske Bugt, ligger Estland. Som et nordisk land tilhører Finland den geografiske region Fennoskandinavien, der foruden Finland også består af Skandinavien (Danmark, Norge og Sverige). Af Finlands 5,54 millioner indbyggere (2020) bor størstedelen i den sydlige del af landet. 88,7 % af befolkningen er etniske finner, som taler det uralske sprog finsk, der ikke er beslægtet med de øvrige skandinaviske sprog. Landets anden hovedgruppe er finlandssvenskerne, som taler svensk (5,3 %). Finland er med sine 338.445 kvadratkilometer det ottendestørste land i Europa og det tyndest befolkede land i EU (18 indbyggere pr. kvadratkilometer). Landet er en parlamentarisk republik bestående af 293 fastlandskommuner (primo 2021) samt én selvstyrende region, Ålandsøerne med 16 kommuner. I Hovedstadregionen med hovedstaden Helsinki bor ca 1,4 millioner mennesker, som samlet står for en tredjedel af landets BNP.

Republikken Finland
Suomen tasavalta (finsk)
Republiken Finland (svensk)
Finlands placering(rød)

– på det europæiske kontinent(cremefarvet og grå)
– i den Europæiske Union(cremefarvet) – [Forklaring]

Hovedstad
og største by
Helsinki
60°10′N024°56′Ø /60.167°N 24.933°Ø /60.167; 24.933
Officielle sprog Finsk og svensk
Anerkendte regionale sprog Samisk
Demonym finne, finsk
Regeringsform Parlamentarisk republik
Sauli Niinistö (Kok.)
Sanna Marin (SDP)
Matti Vanhanen (Centern)
Selvstændighed
29. marts 1809
6. december 1917
• Anerkendt
4. januar 1918
Optaget i EU 1. januar 1995
Areal
• Total
338.424 km2 (nr. 64)
Vand (%)
10
Indbyggertal og befolkning
• Anslået 2017
5.509.717 (nr. 112)
• Folketælling 2000
5.180.000
18,1/km2 (nr. 20)
BNP(KKP) Anslået 2010
• Total
185,979 mia. USD
• Pr. indbygger
34.585 USD
BNP(nominelt) Anslået 2010
• Total
239,232 mia. USD
• Pr. indbygger
44.488 USD
Gini(2000)26,9 (lav)
HDI(2011) 0,882 (meget høj) (nr. 22)
Valuta Euro (€) (EUR)
TidszoneUTC+2 (EET)
• Sommer (DST)
UTC+3 (EEST)
Datoformat d.m.åååå
Kører i højre side af vejen
Kendings-
bogstaver (bil)
FIN
SF
Luftfartøjs-
registreringskode
OH
Internetdomæne .fi, .ax1
Telefonkode +358
ISO 3166-kode FI, FIN, 246
  1. .eu-domænet er også brugt, da den er delt med andre medlemmer af EU. .ax-domænet er reserveret til det autonome Åland.

Der har boet mennesker i Finland, siden isen trak sig tilbage omkring 9.000 f.Kr. De første indbyggere brugte værktøj, som deler karakteristika med værktøj fundet i Estland, Rusland og Norge. Disse tidlige jægere og samlere gjorde brug af stenredskaber. Lertøjet gjorde sit indtog i 5.200 f.Kr, da den kamkeramiske kultur kom til det finske område. Landbruget blev sandsynligvis først indført, da enkeltgravskulturen kom til det sydlige Finlands kystområder omkring 3.000 f.Kr. I bronze- og jernalderen handlede man aktivt med andre fennoskandinaviske såvel som baltiske kulturer. Ved udgangen af jernalderen bestod det nuværende Finland af tre kulturelle områder: Egentlige Finland, Tavastland og Karelen.

Fra slutningen af 1200-tallet blev Finland gradvist integreret i det svenske rige. Det skete først og fremmest gennem korstog, men også gennem svensk kolonisering af de finske kyster. I dag er svensk stadig et af Finlands to officielle sprog. I 1809 blev Finland indlemmet i Det Russiske Kejserrige som et selvstændigt storhertugdømme. I 1906 blev Finland det første land i Europa, som gav alle sine voksne indbyggere stemme- og valgret. I 1917 erklærede Finland sig i kølvandet på Den Russiske Revolution for uafhængigt.

I 1918 blev den unge stat ramt af borgerkrig. På den ene side stod de probolsjevikiske røde, som blev støttet af Sovjetrusland, og på den anden de hvide med støtte fra Det Tyske Kejserrige. Efter et mislykket forsøg på at indføre monarki blev landet officielt en republik. Under 2. verdenskrig forsøgte Sovjetunionen gentagne gange at invadere Finland. Landet formåede at bevare sin uafhængighed, men mistede store dele af Karelen, Salla, Kuusamo, Petsamo og nogle øer til russerne. I 1955 blev Finland medlem af FN og har siden da forholdt sig neutralt i militærpolitiske anliggender. VSB-aftalen af 1958 gav dog Sovjetunionen en vis indflydelse på finsk politik under Den Kolde Krig. I 1969 blev Finland medlem af OECD, i 1994 af NATO’s Partnerskab for fred, i 1995 af EU, i 1997 af Euro-Atlantiske Partnerskabsråd, og i 1999 af Eurozonen.

Finland blev relativt sent industrialiseret, og finnerne levede primært af landbrug indtil 1950’erne. Efter 2. verdenskrig krævede og opnåede Sovjetunionen, at Finland betalte krigsskadeserstatning i form af materiel såsom skibe og maskiner, hvilket tvang landet ind i en industrialisering. Landet udviklede meget hurtigt en stærk økonomi, samtidig med, at man indførte et omfattende velfærdssamfund baseret på den skandinaviske model. Finland er i dag et af verdens rigeste lande og topscorer, når det gælder uddannelse, økonomisk konkurrence, borgerrettigheder, livskvalitet og levevilkår. Finland vurderes således til at have et af de bedste uddannelsessystemer i Europa, verdens bedste demokrati, og regnes i mange undersøgelser blandt de allerbedste lande i verden at leve i. I 2015 lå Finland på førstepladsen på både World Human Capital-listen og pressefrihedsindekset. Landet har siden 2011 rangeret som det mest stabile land i verden og har desuden den næsthøjeste grad af ligestilling mellem mænd og kvinder.

Indholdsfortegnelse

Finland

To runestene er blandt de første skrevne vidnesbyrd om navnet Finland. I Uppland i Sverige findes en sten (U 582) med inskriptionen "finlonti". På Gotland kan man på en sten (G 319) læse påskriften "finlandi", der menes at være fra 1200-tallet.

Suomi

Oprindelsen til navnet Suomi (finsk for Finland) er usikker, men ordet kan have udviklet sig fra det protobaltiske ord "*zeme", der betyder "land". Ud over de sprog, der er tætbeslægtede med finsk (de østersøfinske sprog), bruges dette ord også i de baltiske sprog lettisk og litauisk. Alternativt er det indoeuropæiske ord "*gʰm-on", der betyder "menneske" (jævnfør gotisk "guma" og latin "homo"), blevet foreslået via et lån som "*ćoma". Ordet henviste oprindeligt kun til provinsen Egentliga Finland og senere til den nordlige kyst af Den Finske Bugt, hvor nordlige områder som Österbotten ikke hørte med så sent som i det 1700-tallet. Tidligere teorier foreslog en afledning fra "suomaa" ("lavmoseland") eller "suoniemi" ("lavmosenæs"). Andre forskere har peget på paralleller til "saame" (samerfolket i det nordlige Finland) eller "Häme" (et finsk folk og en provins). Disse teorier anses i dag for at være gendrevet.

Uddybende artikel: Finlands historie

Forhistorie

Ifølge arkæologiske fund blev det område, der nu kendes som Finland, beboet senest omkring 8.500 f.Kr. i stenalderen, da isen trak sig tilbage efter den sidste istid. Genstande fundet efter disse første bosættere har samme karakteristiske træk som tilsvarende genstande fundet i Estland, Rusland og Norge. De tidligste beboere var jægere og samlere, der brugte stenredskaber. De første eksempler på potteskår stammer fra 5.200 f.Kr. ved indledningen til den kamkeramiske kultur. Enkeltgravskulturen i de sydlige, kystnære dele af Finland daterer sig til mellem 3.000 og 2.500 f.Kr. og menes at være indført simultant med, at det første landbrug opstod. Også efter landbrugets indførelse fortsatte jagt og fiskeri med at spille en vigtig rolle i en tid med langsomt øget velstand.

Bronzealderen (1.500 – 500 f.Kr.) og jernalderen (500 f.Kr. – 1.200 e.Kr.) var karakteriseret ved ret sporadisk kontakt med andre kulturer i det fennoskandinaviske område og Østersøregionen. Der er ikke enighed om, hvornår der første gang blev talt uralske og indoeuropæiske sprog i det, der nu er Finland. I løbet af det første årtusind efter vor tidsregning blev et tidligt finsk talt i hvert fald i landbrugsbosættelser i det sydlige Finland, mens samisk var sproget, der blev talt i størstedelen af resten af området.

Den svenske periode

Uddybende artikel: Finland i middelalderen

Kong Erik Eriksson var formodentlig den første af de svenske konger, der fra midten af det 12. til midten af det 13. århundrede sikrede Sverige overherredømmet over hele Finland. Det skete i forbindelse med de nordiske korstog, hvor de kristne konger i specielt Danmark og Sverige sammen med tyske fyrster søgte at udbrede kristendommen til de hedenske stammer i Østersøegnene. I århundrederne herefter slog en del svenskere sig ned, især i kystområderne af landet, og svensk blev det dominerende sprog i overklassen, i administrationen og i uddannelsesvæsenet; finsk var primært et sprog brugt af bønderne, gejstligheden og de lokale domstole i de områder, der primært var beboet af finner.

Finland i 1662. Ved Finland forstod man dengang det område, der hørte under Turku Stift, mens området mod nord hørte under Uppsala Stift og dermed ikke var en del af Finland.

Under reformationen konverterede finnerne efterhånden til lutheranismen efter den svenske konges konvertering. I det 16. århundrede udgav Mikael Agricola det første trykte værk på finsk. Det første universitet i landet, Det kongelige Akademi i Åbo, blev etableret i 1640. Finland blev ramt af en voldsom hungersnød 1696-97, hvorunder omkring en tredjedel af landets befolkning omkom. I det 18. århundrede lå Sverige ofte i krig med Rusland, og det førte til, at Finland i to omgange blev besat af russiske styrker. Disse to perioder kendes som henholdsvis den Stora ofreden (1714–21) og den Lilla ofreden (1742–43). I denne periode var "Finland" betegnelsen for området mellem den Botniske Bugt og Rusland.

Russisk overherredømme

Landdagen i Porvoo 1809, hvor finnerne svor troskabsed til zar Alexander 1., der til gengæld garanterede Finland en stor grad af selvstyre.

I begyndelsen af det 19. århundrede kom Sverige og Rusland igen i krig med hinanden i det, der kendes som den finske krig (1808–09). Denne gang sejrede russerne, og Finland blev erobret af zar Alexander 1. Landet blev derpå et selvstyrende storfyrstendømme i personalunion med det russiske imperium. I 1811 indlemmede Alexander også de russiske provinser Viborg og Kexholm. Disse provinser, "Gammel Finland", er blevet erobret fra Sverige i 1743 or 1721. Landet fik i høj grad lov til at passe sig selv, hvilket – i tråd med de nationalistiske strømninger over hele Europa – gav plads til en finsk national forståelse, især fra omkring 1860, hvor det finske sprog efterhånden blev det dominerende. Udgivelsen af det finske nationale epos Kalevala (1835) medvirkede til dette, og i løbet af århundredet blev svensk afløst af finsk også i administrationen, selv om det først var i 1892, at finsk blev ligestillet med svensk ved domstolene. Landet fik også egne frimærker og møntfod, den finske mark (fra 1860).

En ny hungersnød i 1866-68 kostede omkring 15% af den finske befolkning livet. Det førte til mindskede økonomiske krav fra det russiske overherredømme samt forøgede investeringer i landet fra Rusland, og snart voksede Finlands økonomi voldsomt. Alligevel var BNI per indbygger under en tredjedel af den, der fandtes i Storbritannien på samme tid.

I 1906 blev der indført almindelig valgret i storfyrstendømmet Finland. Efterhånden blev forholdet mellem Finland og Rusland spændt, da den russiske regering forberedte skridt til at indskrænke finnernes autonomi. Således var folkestyret i praksis meningsløst, idet zaren skulle godkende alle love, som var vedtaget af det finske parlament. Der blev derfor skabt grobund for uafhængighedsønsker blandt radikale liberalister og socialister.

Borgerkrig og selvstændighed

Efter Februarrevolutionen i Rusland blev Finlands position som en del af det russiske imperium et emne for diskussion, især i socialdemokraterne i Rusland. Mens det var klart, at zaren var overhoved for Rusland, var det mindre oplagt, hvem der egentlig kunne siges at stå i spidsen for Finland efter revolutionen. Parlamentet, som havde socialdemokratisk ledelse vedtog den såkaldte Magtbeføjelseslov, som gav den afgørende autoritet til parlamentet. Dette blev afvist af den russiske provisoriske regering og af højrefløjspartierne i Finland. Den provisoriske regering opløste det finske parlament med magt, hvilket socialdemokraterne betragtede som ulovligt, idet retten til at gøre sådan var fjernet fra russerne ved Magtbeføjelsesloven.

Nye valg blev afholdt, og højrefløjen vandt med snævert flertal. Nogle socialdemokrater nægtede at acceptere resultatet og hævdede fortsat, at opløsningen af parlamentet var uden retslig baggrund (og at det afholdte valg var ugyldigt). De to næsten lige store politiske blokke, højrefløjen og socialdemokraterne, stod stejlt over for hinanden.

Oktoberrevolutionen i Rusland ændredes situationen endnu en gang. Højrefløjen vendte med ét rundt og begyndte at genoverveje deres beslutning om at blokere for overførelsen af den højeste udøvende magt fra den russiske regering til Finland, da radikale kommunister overtog magten i Rusland. Men for ikke at komme til at se ud, som om de bøjede sig for den socialdemokratiske Magtbeføjelseslov fra nogle måneder forinden, erklærede højrefløjen i stedet Finland selvstændigt den 6. december 1917.

Det udløste i 1918 en kort og meget bitter borgerkrig, som prægede landet i årene derefter. Krigen blev officielt indledt 27. januar ved to uafhængige begivenheder. Regeringen påbegyndte en afvæbning af de russiske styrker i Österbotten, og samtidig forsøgte socialdemokraterne at gennemføre et regeringskup. I begge tilfælde blev der affyret skud, og ved kupforsøget lykkedes det socialdemokraterne at få kontrol over det sydlige Finland og Helsingfors, men den hidtidige højrefløjsregering (de hvide) fortsatte med at holde gang i et parlament i eksil fra Vaasa. Denne situation satte gang i borgerkrigen, hvorunder de hvide med støtte fra det tyske kejserrige sejrede over de røde. Efter krigen blev titusinder af røde og mistænkte sympatisører internerede i lejre, hvor tusinder døde ved henrettelse eller som følge af underernæring eller sygdom. Et indædt social og politisk fjendskab blev herved skabt mellem de røde og de hvide og vedblev at herske helt til efter vinterkrigen. Borgerkrigen samt aktivistiske ekspeditioner til Sovjetunionen betød desuden øgede spændinger i relation til den store nabo mod øst.

Finland 1920-1940.

Efter en overgang med et monarki blev Finland en republik efter præsidentmodellen med Kaarlo Juho Ståhlberg valgt som landets første præsident i 1919. Den finsk-russiske grænse blev fastslået ved Tartutraktaten i 1920 og fulgte nogenlunde den historiske grænse, men gav Petsamo og områdets havne ved Barentshavet til Finland, så landet kom til at ligge mellem Norge og Rusland. Det finske demokrati undgik at blive genstand for et sovjetisk kup og overlevede den antikommunistiske Lappobevægelse. Forholdet mellem Finland og Sovjetunionen var spændt, og forbindelsen med Tyskland var heller ikke for god. Det finske militær blev oplært i Frankrig i stedet, og forbindelserne til Sverige og resten af Vesteuropa blev styrket.

I 1917 var befolkningstallet på 3 millioner. En landbrugsreform på kredit blev gennemført efter borgerkrigen. Det førte til en stigning i den del af befolkningen, der selv havde kapital. Omkring 70% af befolkningen var beskæftiget i landbruget og 10% i industrien. De største eksportmarkeder var Storbritannien og Tyskland.

Anden verdenskrig

Under anden verdenskrig var Finland allieret med aksemagterne, Nazityskland, Italien og andre pro nazistiske stater som bl.a. Ungarn og Rumænien. Finland kæmpede to gange mod Sovjetunionen: Første gang i vinterkrigen 193940, efter at Sovjetunionen havde angrebet landet, og igen i fortsættelseskrigen i 1941-44 i kølvandet på operation Barbarossa, i hvilken Nazityskland invaderede Sovjetunionen. I 872 dage belejrede tyskerne Leningrad, Sovjetunionens næststørste by. Belejringen af Leningrad resulterede i omkring en million døde af byens befolkning. Finske tropper kontrollerede nogle områder omkring byen, men nægtede selv at angribe eller lade tyskerne bruge disse områder som basis for deres angreb; det er fortsat et kontroversielt emne, om de finske tropper primært var behjælpelige med belejringen eller var modstræbende i dette. Efter at have kæmpet mod en stor sovjetisk offensiv i juni-juli 1944 fik finnerne våbenstilstand, men snart efter fulgte Laplandskrigen i 194445, hvor Finland trængte tyske styrker ud af Nordfinland.

Finland måtte afstå de orangerøde områder til Sovjetunionen efter anden verdenskrig.

Traktaterne, der blev undertegnet med Sovjetunionen i 1947 og 1948, indeholdt forpligtelser, begrænsninger og skadesudbedringer for Finland foruden flere territoriale afgivelser, som allerede var begyndt med fredstraktaten i Moskva i 1940. Som et resultat af de to krige blev Finland tvunget til at afstå det meste af Karelen, området omkring Salla og Petsamo, hvilket udgjorde omkring ti procent af landets areal og tyve procent af dets industrielle kapacitet, herunder havnene i Vyborg og Liinakhamari – sidstnævnte en isfri havn ved Barentshavet. Næsten hele befolkningen i disse områder, omkring 400.000 mennesker, flygtede efter denne aftale. Finland undgik at blive besat af Sovjetunionen og beholdt sin selvstændighed, men anden verdenskrig kostede landet omkring 93.000 faldne soldater, hvilket i forhold til landets samlede befolkning var det tredjehøjeste under krigen.

Finland nægtede at tage imod Marshall-hjælp som følge af Sovjetunionens indirekte pres. Imidlertid sørgede USA hemmeligt for udviklingsbistand og støttede det stadigt antikommunistiske Socialdemokrati i håbet om at bevare Finlands selvstændighed. I bestræbelserne på at skabe samhandel med vestlige magter som Storbritannien samt for at opfylde deres forpligtelser om reparationer i Sovjetunionen kom der for alvor tryk på industrialiseringen i Finland. Som eksempel blev virksomheden Valmet skabt for at skabe materialer til krigsskadeserstatninger. Men også efter at reparationsforpligtelserne var afsluttet fortsatte Finland, der var fattig på visse ressourcer, der er nødvendige i en industrialiseret nation (som olie og jern), med at have tætte handelsforbindelser med Sovjetunionen inden for bilaterale rammer.

Den kolde krig

I 1950 var halvdelen af den finske arbejdskraft beskæftiget i landbruget, mens en tredjedel boede i byområder. De nye jobs inden for fremstilling, service og handel tiltrak snart folk til byerne. Det gennemsnitlige antal fødsler pr. kvinde faldt fra et babyboom på 3,5 i 1947 til 1,5 i 1973. Da de store årgange var klar til arbejdsmarkedet, kunne økonomien ikke skabe arbejdspladser hurtigt nok, og hundredvis emigrerede til det mere industrialiserede Sverige, flest i 1969–70. Finland blev efterhånden en ikke ubetydelig part i internationale relationer og blev i 1955 medlem af Nordisk Råd, den eneste vestlige samarbejdsorganisation, som Sovjet dengang accepterede for Finland. Sommer-OL 1952 i Helsinki bragte mange internationale gæster til landet, og Finland var med bakke op om lettelser i verdenshandelen via deltagelse i Verdensbanken, den Internationale Valutafond og GATT-aftalen.

Finland var officielt neutralt i den kolde krig, men befandt sig i en slags gråzone mellem Vesten og Sovjetunionen. Den finsk-sovjetiske pagt fra 1948 om venskab, samarbejde og gensidig bistand gav Sovjetunionen en vis indflydelse på finsk indenrigspolitik. Dette udnyttede præsident Urho Kekkonen i stort omfang mod sine modstandere og sikrede sig et effektivt monopol på sovjetrelationer fra 1956 og frem, hvilket var afgørende for hans fortsatte popularitet. I landets politik var der en tendens til at undgå lovgivning og udtalelser, der kunne opfattes som antisovjetiske. Dette fænomen fik betegnelsen "finlandisering" af den tyske presse og har siden fået en bredere betydning for et forhold, hvor et land efterhånden de facto mere eller mindre skjult underordner sig en anden stat.

Trods de tætte relationer til Sovjetunionen forblev Finland en del af den vesteuropæiske markedsøkonomi. Mange virksomheder profiterede af handelsprivilegierne med Sovjetunionen, hvilket også er med til at forklare den udbredte støtte til den prosovjetisk politik fra forretningslivet i Finland. Den økonomiske vækst i efterkrigstiden var stor, og i 1975 var Finlands BNI den 15. største i verden. I 1970'erne og 1980'erne opbyggede landet et af de mest omfattende velfærdsstater i verden. Finland forhandlede sig frem til en aftale med EEC (en forgænger for EU), der næsten ophævede told mellem landet og EEC fra 1977, selv om Finland ikke var en del af fællesskabet.

I 1981 måtte Kekkonen trække sig tilbage af helbredsgrunde efter 25 år på præsidentposten. I de følgende år oplevede Finland en dyb recession som følge af blandt andet fejlberegnede makroøkonomiske beslutninger, en bankkrise, kollapset af Sovjetunionen, der var den hidtidigt vigtigste handelspartner, samt en global økonomisk nedgang. Nedgangen nåede bunden i 1993, hvorefter Finland i de følgende år oplevede en solid økonomiske vækst.

Nyeste historie

I lighed med de øvrige nordiske lande har Finland liberaliseret sin økonomi siden slutningen af 1980'erne. Reguleringen af finansielle og produktmarkedsmæssige forhold blev løsnet. Nogle statslige virksomheder blev privatiserede, og der har været gennemført nogle mindre skattenedsættelser. Finland blev medlem af EU i 1995 og Eurozonen i 1999, og i 2002 udskiftede landet den finske mark med euroen.

Befolkningen ældes efterhånden med en fødselsrate på 10,42 pr. 1000 indbyggere, hvilket giver en fertilitet på 1,8. Med en aldersmedian på 41,6 år er Finland et af de lande i verden med den ældste befolkning, og halvdelen af de personer, der har valgret, estimeres til at være 50 år eller ældre. Som i mange andre europæiske lande forventes Finland, hvis der ikke gennemføres reformer eller åbnes for meget større immigration, at komme til at kæmpe med den demografiske aldersspredning, også selv om den makroøkonomiske situation er i bedre stand end de fleste andre veludviklede lande.

Uddybende artikel: Finlands politik

Det politiske system er defineret af Finlands grundlov. Landet er et repræsentativt demokrati, som tidligere bestod af et semipræsidentielt parlamentisk system, men nu er præsidentposten stort set et repræsentativt embede. Landets indbyggere stemmer ved lokale valg, parlamentsvalg og valg til Europa-Parlamentet.

Ifølge grundloven er Finlands præsident statsoverhoved og ansvarlig for udenrigspolitik (hvortil ikke hører EU-forhold) sammen med kabinettet. Præsidenten er endvidere øverstbefalende, stadfæster lovene og udpeger ministre og højere tjenestemænd samt giver disse deres afsked. Præsidenten vælges ved direkte valg for en seksårs periode og kan genvælges én gang. Den nuværende præsident er Sauli Niinistö (Samlingspartiet).

Parlamentsbygningen i Helsinki, tegnet af Johan Sigfred Sirén, stod færdig i 1931.

Finlands parlament (finsk: Eduskunta, svensk: Riksdagen) er et etkammersystem med 200 sæder. Det har til opgave at beslutte de generelle love i landet, at ændre love og grundloven, gennemtvinge kabinettets afskedigelse samt omgøre præsidentens vetoer. Parlamentets beslutninger kan ikke gøres til genstand for retslig prøvelse. Parlamentet nedsætter forskellige udvalg, der lytter til eksperter og forbereder lovgivning. Valg til parlamentet foregår ved proportionale valg for fireårs perioder. Parlamentets formand er for øjeblikket Matti Vanhanen (Centerpartiet). Kabinettet har i praksis magten i landet. I spidsen står statsministeren, og derudover består kabinettet af udvalgte ministre samt "ex officio"-medlemmet, justitiekansleren. Kabinettets sammensætning besluttes af parlamentet ved flertalsvalg, og det kan ændres ved et mistillidsvotum. Den nuværende statsminister er Sanna Marin (Socialdemokraterne).

Siden den lige valgret blev indført i 1906 har parlamentet været domineret af Centerpartiet (tidligere Landbounionen), Samlingspartiet og Socialdemokratiet, som gennem tiden har været nogenlunde lige store og tilsammen har opnået 65-80% af stemmerne. Efter 1944 var kommunisterne er betragtelig faktor i nogle årtier. Ved valget i 2011 fik partiet De Sande Finner bemærkelsesværdig fremgang fra 5 til 39 pladser i parlamentet, hvorved partiet blev større end Centerpartiet. Det selvstyrende Ålandsøerne har egne valg, og ved valget i 2007 blev De Liberale på Åland det største parti.

Sammenlignet med resultaterne fra Rigsdagsvalget i 2015 blev udfaldet ved Rigsdagsvalget i april 2019 følgende:

Partier Stemmer Procent Mandater
# ± % ± # ±
Socialdemokraterne 546.471 +56.369 17,73 +1,22 40 +6
De Sande Finner 538.805 +14.751 17,48 −0,17 39 +1
Samlingspartiet 523.957 -16.255 17,00 −1,20 38 +1
Centerpartiet 423.920 -202.298 13,76 -7,34 31 -18
Grønt Forbund 354.194 +101.092 11,49 +2,96 20 +5
Venstreforbundet 251.808 +40.106 8,17 +1,04 16 +4
Svensk Folkeparti 139.640 -5.162 4,53 -0,35 9 0
Kristendemokraterne 120.144 +15.010 3,90 +0,36 5 0
Liike Nyt 69.427
Nyt parti
2,25
Nyt parti
1
Nyt parti
Andre 83.607 3,69 1 0
Total 3.081.916 100,00 200
Gyldige stemmer 3.081.916 99,42
Ugyldige/blanke stemmer 17.844 0,58
Stemmer afgivet i alt 3.099.760 100,00
Stemmeberettigede/valgdeltagelse 4,510,040 68,73%
Kilde: 18. september 2019 hos Wayback Machine (på engelsk)

Lov og ret

Det retlige system er delt mellem retsinstanser for civile og kriminelle forhold og retsinstanser for forvaltningen af forholdet mellem offentligheden og de administrative organer. Finsk lovgivning er kodificeret og baseret på svensk lov og i bredere perspektiv på borgerlig ret og romerretten. Retssystemet for civile og kriminelle forhold består af lokale retsinstanser, regionale appelretsinstanser og en højesteret, og på forvaltningssiden har man forvaltningsdomstole og en forvaltningshøjesteret. Ved siden af disse to retsgrene har man enkelte specialdomstole i visse grene af forvaltningen. Der er også en rigsret for kriminelle anklager mod visse højtstående poster.

Der er en meget høj grad af tillid hos befolkningen til landets sikkerhedsinstitutioner. Den samlede kriminalitet i Finland er ikke høj i sammenligning med resten af EU. Dog er der visse kriminalitetstyper, hvor landet har høje tal; således er det relative mordtallet det højeste i Vesteuropa med mere end 32 mord pr. en million indbyggere.

Finland har en lav grad af korruption og har i mange år hørt til blandt de allerbedste lande i verden på området. Blandt forklaringerne på dette nævner Transparency International, at landet har en stor åbenhed i forvaltningen, høj BNI per indbygger, højt uddannelsesniveau, lav ulighed og høj prioritering af menneskerettigheder. Landet er dog ikke perfekt, og der har været rejst kritik fra GRECO om skjult partistøtte i forbindelse med parlamentsvalg. Dette udløste en politisk skandale i landet, da oplysningerne om de reelle støttebeløb kom frem i årene efter valget.

Udenrigsrelationer

Ifølge grundloven er det præsidenten, der står i spidsen for Finlands udenrigsforhold i samarbejde med parlamentet. Dette gælder ikke EU-forhold, som parlamentet alene styrer. Landet gør et stort arbejde for at fremme internationalt samarbejde, og den tidligere præsident Martti Ahtisaari, der sad på posten 1992-2000, modtog i 2008 Nobels fredspris for sin indsats.

Inden for EU har Finland skiftet holdning til et fælles forsvar, som man først ikke ville modsætte sig, men senere med udenrigsminister Erkki Tuomioja og præsident Halonen i spidsen officielt er gået imod.

Velfærdsstaten

I slutningen af 1980'erne havde Finland et af verdens mest veludviklede velfærdssystemer, der sikrede rimelige levevilkår for alle finner. Siden da er der foretaget visse nedskæringer, men systemet er stadig et af de mest omfattende i verden. Systemet, der blev skabt næsten fuldstændigt i løbet af de første tredive år efter anden verdenskrig, havde sit udspring i en traditionel nordisk tro på, at staten ikke forsøger at hindre borgernes velbefindende, men kan gribe ind på en ordentlig måde på deres vegne. Ifølge nogle socialhistorikere var grundlaget for denne opfattelse en relativt fredelig historisk udvikling, der havde tilladt en gradvis opståen af frie og uafhængige bønder i de nordiske lande og begrænset adelens magt, og den efterfølgende dannelse af en magtfuld højreorienteret politisk dominans. Finlands historie har været mere turbulent end de øvrige nordiske landes historie, men ikke værre, end at landet uden større problemer har kunnet følge deres udvikling på det sociale område.

Militær

Det finske forsvar består af et korps af professionelle soldater (primært officerer og teknisk personel), der i disse år står i spidsen for indkaldte værnepligtige og en større gruppe reservister. Standardberedskabet er på 34.000 uniformerede personer, hvoraf 25% er professionelle soldater. Landet har generel værnepligt for alle mandlige unge, der på et tidspunkt efter det fyldte 18 år skal aftjene seks til tolv måneders militær værnepligt eller tolv måneders civil værnepligt. Militærnægtere kan aftjene en alternativ civil værnepligt, og kvinder kan frivilligt melde sig som værnepligtige, hvilket gøres af omkring 500 kvinder årligt.

Det finske forsvar støtter partnerskab med vestlige institutioner som NATO, Vestunionen og EU, men er forsigtige med at undgå at blande sig i politik. Det finske militærbudget er på €2 milliarder, hvilket svarer til 1,4-1,6 % af landets BNI. Militærudgifterne er de sjettehøjeste i EU, og de tredjehøjeste, hvis man også indregner værnepligten. Frivillig udsendelse på militærmissioner er populære, og finske tropper deltager i fredsbevarende missioner under FN, NATO og EU mange steder i verden.

Det finske forsvar står under den øverstbefalendes kommando, som står direkte under præsidenten, hvad angår store militære beslutninger. Forsvaret består af en hær, en flåde og et luftvåben. Grænsekontrollen hører egentlig under indenrigsministeriet, men den kan inddrages under forsvaret, hvis der er behov for det.

Uddybende artikel: Finlands geografi
Topografisk kort over Finland.
Skærgården ved Naantali

Finland er et af verdens nordligst beliggende lande. Det ligger mellem 59° og 71° N samt 20° og 32° Ø, og omkring en tredjedel af landet ligger nord for polarcirklen. Hvis man ser på hovedstæder, er det blot Reykjavik i Island, der ligger nordligere på verdensplan end Helsinki. Landet er længst i nord-sydlig retning med 1.160km mellem det sydligste punkt, Hangö, og det nordligste, Nuorgam. Den længste øst-vestlige strækning er på 540km, som er afstanden mellem Ilomantsi og Närpes. Med udgangspunkt i landets kulturgeografiske opdeling taler man om "Nordfinland" fra omkring det sted, hvor Oulujärvi ligger, selv om søen objektivt set ligger lidt syd for midten. Samtidig kalder man landskabet omkring Jyväskylä for "Midtfinland", selv om det reelt ligger et pænt stykke mod syd.

Landet grænser op til Rusland mod øst med en grænselængde på 1.269 km, mens grænsen mod Norge mod nord er på 716 km, og grænsen mod Sverige mod nordvest er på 536 km og hovedsageligt udgøres af elvene Konkämä, Muonio og Torne. Derudover afgrænses Finland af forskellige dele af Østersøen: Mod vest af Botniske Bugt og mod syd af Finske Bugt. Vandet fra praktisk taget alle søer og elve i Finland ender på et tidspunkt i Østersøen; eneste undtagelse er de vandløb, der strømmer fra den nordlige side af Maanselkä, hvis vand ender i Ishavet. På grund af ringe fordampning og den stadige ferskvandstilstrømning er saltindholdet i havene omkring Finland væsentligt mindre end i verdenshavene. Med en salinitet på mindre end 0,3% er dele af Bottenbugten helt mod nord så brakvandspræget, at man her også finder ferskvandsfisk i havet.

Finland er de tusinde søers land. Mere præcist har landet 187.888 søer (større end 500 m²) og 98.050 øer. Den største sø Saimaa er den fjerdestørste i Europa. Størstedelen af øerne finder mand i skærgården i det sydvestlige af landet omkring Turku. Ålandsøerne, der hører til Finland, ligger et stykke fra skærgården med blot 38km til Sverige.

Det finske landskab er primært formet i forbindelse med istiden. Isen var tykkere og smeltede senere i Fennoskandinavien end i resten af Europa. Erosionen i forbindelse med isens smeltning har skabt et fladt landskab med få bakker. Det højeste fjeld Halti med sine 1.324 meter ligger i den nordvestlige del af Lapland på grænsen mellem Norge og Finland. Det højeste fjeld, hvis top ligger i Finland, er Ridnitšohkka på 1.316 meter og ligger tæt ved Halti.

Isen, der trak sig tilbage, efterlod landet med moræneaflejringer i formationer med åse. Det er højderygge med lag af grus og sand, der i grove træk strækker sig fra nordøst mod sydvest, hvor kanten af isen engang gik til. Blandt disse højderygge er tre med det fælles navn Salpausselkä, der forløber i det sydlige af landet, primært i øst-vestlig retning. Efter at have været presset ned af de enorme ismængder blev det finske område i tiden efter isens smeltning udsat for en landhævning, som stadig finder sted.

Ud over de mange søer er landskabet præget af skovområder, og en meget lille del er opdyrket landområde. Skove dækker 86 % af arealet, hvilket betyder, at Finland er det mest skovdækkede land i Europa. Skovene består af fyr, gran, birk og andre træsorter. Finland er Europas største tømmerproducent og blandt de største i verden.

Landskabet består for størstedelen (omkring 75 % af landarealet) af taiga med nåletræer og lavmose, mens kun en mindre del er opdyrket land. Den mest almindelige stentype er granit, som man finder overalt, og som er synlig, hvis der ikke er jord, der dækker den. Moræneler er den mest almindelige type jord, som typisk er dækket af et tyndt lag humus af biologisk oprindelse. Morr-udvikling finder man i de fleste skovbunde, undtagen hvor afvandingen er dårlig. I disse områder finder man blandt andet tørvemoser.

Klima

Klimaet mod syd er nordligt tempereret, mens det i det meste af landet er et fugtigt og koldt fastlandsklima, karakteriseret ved kolde, enkelte gange meget kolde vintre og relativt varme somre. Mod syd varer vinteren typisk omkring fire måneder, og der ligger ofte sne fra midt i december til begyndelsen af april. Ved sydkysten kan det veksle mellem sne og tøvejr flere gange, inden der kommer mere permanent sne. På de koldeste vinterdage når temperaturen mod syd ofte under -20 °C, mens den de varmeste sommerdage kan nå op omkring 30 °C. Man finder ikke egentlig arktisk tundra i Finland, der ligger næsten præcist på taigabæltet, dækket af skove. Alpin tundra finder man i det bjergrige Lapland mod nord, mens der gror eg på sydkysten og øerne herudfor.

Somrene varer i det sydlige Finland omkring fire måneder (fra midt i maj til midt i september). I det nordlige Finland, specielt i Lapland, er subpolarklima dominerende med kolde – af og til strenge – vintre og relativt varme, men korte somre (2-3 måneder), idet landet typisk er sneklædt i omkring seks måneder fra oktober til først i maj.

Landets placering mellem 60 og 70° N i den kystnære zone af Eurasien er den vigtigste faktor i klimaet. Her finder man både spor af kystklima og af fastlandsklima afhængig af vindretningen. Finland ligger tæt nok på Atlanterhavet til at nyde godt af varmen fra Golfstrømmen, hvilket er forklaringen på det i betragtning af den nordlige placering usædvanligt varme klima.

Klimaet er varmt nok til at gøre det muligt at avle korn mod syd i landet, men ikke mod nord.

En fjerdedel af Finlands territorium ligger nord for Polarcirklen, og solen går derfor ikke ned om sommeren over en periode på 73 dage, og senere om vinteren står den ikke op i en periode på 51 dage.

Administrativ opdeling

Kort over Finland.

Den basale administrative opdeling af Finland er i kommuner, som der findes 309 af fra begyndelsen af 2021. Kommunerne står for halvdelen af de offentlige udgifter i landet og finansierer disse med en kombination af kommuneskat, statstilskud og anden indtjening. Størstedelen af kommunerne har under 6.000 indbyggere. Kommunerne med flest indbyggere er centreret om de største byer og er følgende:

Kommune Indbyggertal Landareal i km² Befolkningstæthed pr. km²
Helsinki 621.863 213,75 2.909,30
Espoo 235.201 312,26 753,22
Tampere 223.035 525,03 424,80
Vantaa 210.543 238,37 883,26
Oulu 196.260 1.410,17 139,17
Turku 184.123 245,67 749,47
Jyväskylä 135.762 1.170,99 115,94
Kuopio 107.624 1.597,39 67,37
Lahti 103.806 135,05 768,65
Kouvola 86.548 2.558,24 33,83
Pori 83.510 834,06 100,12
Joensuu 75.086 2.381,76 31,53
Lappeenranta 72.904 1.433,36 50,86
Hämeenlinna 68.006 1.785,76 38,08
Vaasa 67.034 188,81 355,03

Hovedstadsområdet, der består af Helsinki, Vantaa, Espoo og Grankulla, udgør en konurbation på over en million indbyggere, men tværgående samarbejde på kommuneplan sker kun på visse områder efter fælles beslutning i disse kommuner.

På niveauet over kommuner findes 70 økonomiske regioner og 19 landskaber. Disse styres af de kommuner, der indgår i enhederne, der kun har begrænset magt. Ålandsøerne har som landskab en særlig position, idet den har en høj grad af selvstyre.

Fra og med 2010 er det finske fastland desuden opdelt i seks statslige regionsforvaltninger, der erstattede de tidligere seks len (indtil 1997 var der tolv len). Statens ämbetsverk på Åland er statens repræsentant i det selvstyrede landskab.

I Finland finder man samlet set omkring 42.000 arter af dyr, planter og svampe, herunder 65 arter af pattedyr. Artsrigdommen er ikke helt så stor, som den kendes under sydligere himmelstrøg, men det finske vildnis byder dog på mange dyrearter, som man kun sjældent ser andre steder i Europa.

Allemandsretten tillader i Finland alle mennesker at bevæge sig i naturen med visse begrænsninger. Det er også tilladt at samle bær og svampe samt at fiske. Jagt og fiskeri er i Finland en udbredt beskæftigelse.

Fyrreskov ved Punkaharju.
Højmose ved Patvinsuo.

Flora og vegetation

Man finder tre økozoner i Finland. Størstedelen af landet er taiga, som er kendetegnet ved en kort vegetationsperiode, hvor planterne er aktive, næringsfattig jord, hvorpå træer kun vokser langsomt, præget af nåletræer og et begrænset antal træsorter. Fyr (50 %) og graner (30 %) er de dominerende træer, mens den mest typiske løvtræstype er birken (16,5 %). Jordbunden er dækket af blåbærris og mos, mod nord også med lav.

Kun på sydvestkysten og på de derudfor liggende øer og skær finder man tempereret løvfældende skov. Her vokser der også træsorter, der ellers ikke forekommer i Finland, som eg. Det allernordligste af Lapland er i stort omfang skovløst; på lavere områder finder man kun enkelte hårdføre birketræer, mens man i højere områder finder en tundra-agtig vegetation.

En tredjedel af Finland er oprindeligt moseland, og omkring halvdelen heraf blev i løbet af det 20. århundrede drænet, så det blev anvendeligt til landbrug. Mod syd dominerer de tørverige højmoser, mens det mod nord er aapamoser. Størstedelen af moselandet er dækket af skov.

Rensdyr i Lapland.

Fauna

Elgen er trods intensiv jagt fortsat meget udbredt i Finland. Selv om der nedlægges omkring en tredjedel af bestanden hvert år, forbliver bestanden ved udløbet af jagtsæsonen stabilt på over 100.000 dyr. For biltrafikken udgør den store elgbestand en reel fare, da et sammenstød altid resulterer i svære skader. Mod nord i landet finder man overalt rensdyr. De omkring 200.000 rensdyr er delvist tæmmede og går frit rundt hele året, og om efteråret driver ejerne dyrene sammen og udvælger sig de eksemplarer, der skal slagtes. De vilde skovrensdyr er langt sjældnere. Engang var denne art vidt udbredt i store dele af Finland, men mod slutningen af det 19. århundrede var den udryddet, indtil der i 1950'erne igen indvandrede en lille population fra Rusland i Kajanaland og Nordkarelen. I det sydlige og vestlige af landet er der fra Nordamerika indført virginiahjorte, der har klaret sig godt og formeret sig.

Rovdyrpopulationen er vokset i takt med indførelsen af fredningsforanstaltninger gennem de sidste mange år. Antallet af både de finske brune bjørne og losser er i disse år på over 1.000 individer, mens der er omkring 200 ulve. Til tider er der endda tilladt jagt i et vist omfang på disse dyr. I den finske del af Lapland lever der et mindre antal jærve. Polarræven, der tidligere var meget almindelig over store dele af landet, blev næsten udryddet af pelsjægere i begyndelsen af det 20. århundrede. Den røde ræv er helt op til nutiden meget udbredt, og i de seneste årtier har mårhunden bredt sig fra Rusland.

Saimaa-ringsælen er en sælart, der udelukkende findes i søområdet ved Saimaa. Det er lykkedes at redde denne sjældne ferskvandsunderart af ringsælen fra at uddø ved en målrettet fredningsindsats, og sælen er blevet et symbol på naturbeskyttelsen i Finland. Der er også lavet særlig beskyttelse for europæiske flyveegern, der i EU kun findes i Finland og Estland.

Af fugle findes der i Finland mere end 430 arter, herunder kongeørn og havørn sammen med hønsefugle som urfugl, tjur, hjerpe og dalrype samt talrige vandfuglearter. Sangsvanen regnes for den finske nationalfugl på grund af dens rolle i den finske mytologi. Denne art er også et eksempel på vellykket fredning: I 1950'erne var der ikke mere end femten ynglende par, mens der i nutiden findes omkring 1.500.

Uddybende artikel: Finlands økonomi

Finland har en højt industrialiseret markedsøkonomi med et BNP per indbygger som i England, Frankrig, Tyskland eller Italien. Landets hovedsektor er service med 71,4 % fulgt af fabrikation og viderebearbejdning med 28 %, mens primærproduktionen (landbrug, skovbrug og fiskeri samt minedrift og råstofudvinding) udgør 3,5 %. I forhold til eksporten er den økonomisk største sektor fabrikation. De største brancher her er elektronik (14,1 %), maskineri, køretøjer og andre fremstillede metalprodukter (24 %), trævarer (11,5 %) og kemikalier (9,4 %).

Af naturlige råstoffer har Finland tømmer, flere mineraler og rent vand. Skovbrug, papirfabrikation, landbrug er politisk følsomme områder i forhold til befolkningen på landet. Storhelsinki genererer omkring en tredjedel af landets BNI. Landet har blandt andet udviklet en stor produktion af avanceret elektronik.

Finland er meget involveret i den globale økonomi, og international handel udgør omkring en tredjedel af BNI. Størst samhandel har landet med Tyskland, Rusland, Sverige, Storbritannien, USA, Nederlandene og Kina. Handelspolitikken er givet af landets medlemskab af EU, hvor Finland mest går ind for frihandel, når man undtager landbrugsområdet. Finland er det eneste af de nordiske lande, der er trådt ind i Eurozonen.

Landets klima og jordbund medfører udfordringer i forhold til planteavl. De ret korte dyrkningssæsoner bliver ind imellem generet af tidlig nattefrost, men indflydelsen fra Golfstrømmen medfører gennemgående et relativt mildt klima, og Finland har omkring halvdelen af den samlede dyrkningsegnede jord, der ligger nord for 60° N bredde. Den årlige nedbørsmængde er normalt tilstrækkelig, men den falder primært i vinterperioden, og derfor trues planteavlen ind imellem om sommeren af tørke. Som modtræk mod klimaet har landmændene satset på hurtigt modnende og frostresistente plantearter, og de har kultiveret mange af de sydvendte skråninger samt tidligere, næringsrige vandområder for at sikre høsten selv i år med frost i sommerperioden. De fleste marker har tidligere været enten skov eller sump, og jorden har som regel krævet meget kalkning og års kultivering for at neutralisere rester af surbund og udvikle frugtbarheden. Vanding har normalt ikke været nødvendig, men til gengæld har der flere steder været brug for dræning for at lede vand væk fra markerne. Det finske landbrug er normalt regnet for at være ret effektivt sammenlignet med de fleste andre europæiske lande.

Skovning af træ i Birkaland.

De enorme skove spiller en væsentlig rolle i landets økonomi og er grundlaget for Finlands placering som et verdens førende tømmerproducenter samt leverandører af råmaterialer til konkurrencedygtige priser for de betydningsfulde brancher, der forbruger dette tømmer. Som med landbruget har regeringen gennem mange år haft en betydelig rolle i skovbruget med regulering af træfældning, støtte til udvikling af tekniske hjælpemidler og etablering af langtidsplanlægning til sikring af, at landets skove kan fortsætte med at levere materiale til træbehandlingsindustrien. For at holde fast i Finlands konkurrencemæssige forspring inden for træprodukter har landets myndigheder øget skovningen til tæt op imod landets økologiske balancepunkt. I 1984 offentliggjorde regeringen en Skovplan 2000, som land- og skovbrugsministeriet havde skabt. Heri arbejdede man med en 3 % stigning pr. år af tømmerproduktionen, idet man samtidig sørgede for at bevare skovområder til rekreative formål med mere.

Den private sektor giver arbejde til omkring 1,8 millioner mennesker, hvoraf omkring en tredjedel har en videregående uddannelse. Omkostningerne for en ansat i den private sektor pr. time var i 2004 på € 25,1. Pr. 2008 svarede det gennemsnitlige indkomstniveau (justeret for købekraft) til den i Italien, Sverige, Tyskland og Frankrig. I 2006 arbejdede 62 % af arbejdsstyrken for virksomheder med under 250 ansatte, der stod for 49 % af den samlede omsætning.

De erhvervsaktive finner i arbejde udgjorde 66 %, og arbejdsløsheden var på 8,4 % i 2010. 18 % af indbyggerne er uden for arbejdsmarkedet i en alder af 50, mens mindre end en tredjedel er i arbejde som 61-årige. Ufinansierede pensioner og løfter om fx sundhedsforsikringer er store økonomiske trusler, selv om Finland er bedre rustet til denne fremtid end lande som Frankrig og Tyskland. Den direkte offentlige gæld er estimeret til 48,4 % af BNI i 2010. I 2007 var den gennemsnitlige opsparing pr. husstand på -3,8 %, og husstandene havde en gæld på 101 % af den årligt disponible indtægt, hvilket svarer til niveauet i Vesteuropa. Andelen af ejendomme, der ejes af beboerne, er på cirka 60 %.

Pr. 2006 var der 2,4 millioner husstande i Finland, og den gennemsnitlige størrelse heraf var på 2,1 personer; 40 % af husstandene bestod af én person, 32 % af to personer og 28 % af tre personer eller flere. Der var 1,2 millioner beboelsesejendomme, og det gennemsnitlige areal pr. person i disse var på 38 m². Den gennemsnitlige kvadratmeterpris for boliger, grunden ikke medregnet, var på € 1.187, mens den gennemsnitlige kvadratmeterpris for grunde var på € 8,6. 74 % af alle husstande havde mindst én bil. Der er næsten 2,9 millioner personbiler og næsten 0,5 millioner andre køretøjer i landet pr. 2010.

Omkring 92 % har mobiltelefon, og 83,5 % (2009) har internetforbindelse i hjemmet. Det samlede gennemsnitlige forbrug pr. husstand er på € 20.000, hvoraf boligudgifter udgør omkring € 5.500, transport omkring € 3.000, mad og drikke (alkohol ikke medregnet) cirka € 2.500, fritid og kultur cirka € 2.000. Når man indregner købekraften svarer husstandenes forbrug omtrent til niveauet for Sverige, Tyskland og Italien. Ifølge Invest i Finland steg det private forbrug med 3 % i 2006, og tendenserne i forbruget gik på flere varige forbrugsgoder, kvalitetsprodukter og produkter til velvære.

Uddannelse og forskning

Hovedbygningen til Helsinki Universitet.

Størstedelen af den primære og sekundære undervisning styres på kommuneniveau. Selv om de fleste skoler blev grundlagt som private, er der nu kun omkring 3 % af alle elever, der går på privatskoler (mest i Helsinki-området). Undervisning før den almindelige skolegang finder kun sted i beskedent omfang, mindre end i de fleste andre EU-lande. Børnene starter normalt på egentlig undervisning i en alder af syv år. Den primære uddannelse tager normalt seks år, og overbygningen (den nedre del af den sekundære undervisning) tager tre år; begge disse niveauer drives af kommunerne.

Der er ret fleksible pensa, som er besluttet af Undervisningsministeriet og Uddannelsesudvalget. Uddannelse er obligatorisk mellem 7 og 16 år. Efter denne basisuddannelse kan de unge enten gå direkte ud i arbejdslivet eller tage en erhvervsmæssig eller en gymnasial uddannelse (højere sekundær uddannelse). Erhvervsskolerne forbereder eleverne til arbejdet med et fag. De akademisk orienterede gymnasier, der har højere adgangskrav, munder ud i abitur (studentereksamen) og giver adgang til de videregående uddannelser (tertiær uddannelse).

På det tertiære uddannelsesniveau findes der to retninger, der stort set er adskilte og ikke har noget videre samarbejde. Det drejer sig om de professionsorienterede polyteknisk institutioner og de forskningsrettede universiteter. Uddannelse er gratis, og leveomkostningerne for de studerende dækkes i stort omfang af staten gennem uddannelsesstøtte. Der er 20 universiteter og 30 polytekniske læreanstalter i Finland. Helsinki Universitet er på den globale rangliste i 2011 rangeret som nummer 89. World Economic Forum har vurderet, at Finland har verdens bedste videregående uddannelser i 2011. Omkring 40 % af befolkningen har en videregående uddannelse, hvilket er en af de højeste andele i verden. Andelen af internationale studerende udgør 3 % totalt på de videregående uddannelser, hvilket er en af de laveste andele i OECD; på de mest avancerede uddannelser er tallet 7,3 %, hvilket stadig er et pænt stykke under OECD-gennemsnittet på 16,5 %.

Over 30 % af de studerende på videregående uddannelser studerer naturvidenskabelige fag. Blandt de områder, hvor finske forskere har haft væsentlige bidrag, er skovforbedring, miljøvidenskab, neurale netværk, lav-temperatur fysik, hjerneforskning, bioteknologi, genetisk teknologi og kommunikation.

Finland har en lang tradition for voksenuddannelse, og i 1980'erne modtog næsten en million finner en eller form for voksenuddannelse hvert år. 40 % heraf gjorde af hensyn til deres job. Voksenuddannelse finder sted på flere forskellige måder, som aftenskole, studie- og kursuscentre, arbejderinstitutioner og folkehøjskoler. Studiecentre gør det muligt for folk at sammensætte deres egne studieplaner med støtte fra staten. Folkehøjskolerne, der er inspireret fra Danmark, gør det muligt for folk i alle aldre at tage et ophold på flere uger med undervisning i fag fra håndværk til økonomi.

Finske forskere er blandt de mest produktive i verden. I 2005 publicerede de det fjerdehøjeste antal videnskabelige artikler pr. indbygger i OECD-landene. I 2009 blev der indgivet 1.804 patentansøgninger i landet.

Energi

Enhver kan gå ind på det frie og overvejende privatfinansierede og fysiske nordiske energimarked, som handles på Nord Pool, siden sommeren 2007 en del af NASDAQ OMX Group. Dette har givet mere konkurrencedygtige priser på energi sammenlignet med det øvrige EU. I 2011 havde Finland de laveste el-priser i EU for firmaer (sammen med Estland og Bulgarien).

Det samlede energiforbrug i Finland i 2010 var på 1,46 millioner TJ, hvilket var en stigning på 10 % i forhold til året før. El-forbruget var på 87,7 TWh, hvilket var en stigning på 8 % fra året forinden. Finland har ud over tørv og træ ikke naturlige kulbrintebaserede råstoffer. Omkring 10-15 % af elektriciteten i landet produceres som vandkraft, en noget mindre andel end de mere bjergrige nabolande Sverige og Norge. I 2008 udgjorde vedvarende energi (heraf primært vandkraft og forskellige træbaserede energiformer) 30,5 % af det samlede forbrug, hvilket er højt sammenlignet med gennemsnittet i EU på 10,3 %.

Kernekraftværket Olkiluoto med den nye reaktor (fotomontage).

I Finland er der fire privatdrevne atomreaktorer, der tilsammen stod for knap 35 % af landets energiproduktion i 2014. Dertil kommer et atomforsøgsanlæg i Espoo. En femte reaktor, der efter planen vil være driftsklar i Olkiluoto i 2018, vil yde yderligere 1.600 MW. En varierende del af Finlands elektricitet (5-17 %) importeres fra Rusland (via en ca. 3 GW-forbindelse), Sverige og Norge.

Finland gik ind for på betingelserne i Kyoto-aftalen og inden for EU omkring udledning af drivhusgasser. Dette kan komme til at give dyrere energipriser, hvilket forstærkes af nogle ældre produktionsanlæg, der snart står til nedlæggelse. Energiproducenterne vil snart komme til at øge produktionen af atomkraftbaseret energi yderligere, idet det finske parlament i juli 2010 gav grønt lys for etableringen af yderligere to reaktorer.

Transport

Oversigt over de finske statsveje (røde) og hovedveje (gule).

Finland har et stort vejsystem, der fortrinsvis bruges til indenlandsk varefragtning og persontransport. Den årlige udgift til vejene på omkring € 1 milliard finansieres af afgifter på køretøjer og brændstof, der indbringer henholdsvis € 1,5 milliard og € 1 milliard.

Den vigtigste internationale passagerlufthavn er Helsinki-Vantaa Lufthavn, der havde over 13 millioner passagerer i 2008. Oulu Lufthavn er næststørst, og i alt er der i landet 25 lufthavne med faste ruter. Tre flyselskaber, Finnair, Blue1 og Finncomm Airlines, alle med base i Helsinki-Vantaa, opererer såvel indenrigs som udenrigs. Helsinki har en god placering for storcirkelruter mellem Vesteuropa og Fjernøsten.

Silja Symphony er en af mange store færger i Helsinki Havn.

Der er 5.865 km jernbaner i Finland, og herpå opererer det statsejede VR Group, som har en markedsandel af passagertransport på 5 % (af hvilke 80 % foregår i Storhelsinki) samt 25 % af varetransporten. Fra december 2010 blev der indviet en højhastighedsrute mellem Helsinki og Sankt Petersburg, som opereres af Karelian Trains, et joint venture samarbejde mellem VR Group og Ruslands Jernbaneselskab. Denne service betjenes af de såkaldte "Allegro"-tog, der klarer turen mellem de to byer på tre en halv time (se også oversigt over samtlige Jernbanestrækninger i Finland).

Størstedelen af varer, der transporteres til eller fra Finland, går med skib, og havneafgifterne er lave. Vuosaari Havn i Helsinki er den største containerhavn efter sin færdiggørelse i 2008, og andre større havne finder man i Oulu, Kotka, Hamina, Pori og Rauma. Der findes færgefart med udgangspunkt i Helsinki og Turku med forbindelser til Talinn, Mariehamn og Stockholm.

Industri

Mobiltelefon fra Nokia, et af nutidens industrilokomotiver i Finland.

Finland blev hurtigt industrialiseret efter anden verdenskrig og nåede en BNI per indbygger svarende til Japans eller Storbritanniens i begyndelsen af 1970'erne. Fra starten var der to store hovedgrupper af industrier: Metalindustrien og trævareindustrien. Metalindustrien omfattede skibsbygning, metalarbejde, bilindustri, motorer og elektronik samt produktion af metaller (stål, kobber og krom). Nogle af verdens største krydstogtskibe er bygget i Finland. Trævareindustrien omfatter skovning, tømmerproduktion, papirmasse og papir og er opstået som en logisk følge af landets store skovressourcer (77 % af landet er dækket af skov, hvoraf størstedelen gendannes efter fældning). Inden for papirindustrien finder man mange af verdens største firmaer i landet (Ahlstrom, M-real og UPM).

Efterhånden er Finlands økonomi blevet mere forgrenet, og nu er der ud over de nævnte grene også elektronik (blandt andet Nokia), måleudstyr (Vaisala), transportbrændstof (Neste Oil), kemikalier (Kemira), rådgivende ingeniører (Pöyry) og informationsteknologi (fx Rovio Mobile, kendt for spillet Angry Birds). Desuden er den overordnede erhvervsstruktur ændret, så servicesektoren er i vækst, mens industriproduktionen falder i betydning; landbrug er kun en mindre sektor. Trods denne tendens er produktion til eksport fortsat mere betydningsfuld i Finland end i det øvrige Vesteuropa, hvilket gør Finland mere følsom over for globale økonomiske svingninger.

En rapport fra Economist Intelligence Unit udsendt i september 2011 placerer Finland som nummer to efter USA på en benchmark af IT-industriens konkurrenceevne baseret på seks nøglepunkter: Generelt forretningsmiljø, teknologisk infrastruktur, arbejdskapital, lovgivning, offentlig støtte til branchens udvikling samt forskning og udvikling.

Offentlig regulering

Finske politikere har ofte efterlignet de øvrige nordiske lande og den skandinaviske velfærdsmodel. De nordiske lande har gået ind for frihandel og har taget relativt godt imod veluddannede indvandrere gennem det seneste århundrede, om end indvandring i Finland er et relativt nyt fænomen. Niveauet af handelsbeskyttelse har været relativt lille med undtagelse af landbrugsprodukter.

Finland ligger i toppen på de fleste områder inden for økonomisk frihed, selv om skatteniveauet er ganske højt, og arbejdsmarkedet er ret ufleksibelt. Finland står som nummer 17 (8 i Europa) på Index of Economic Freedom for 2012. Mens produktionssektoren trives, har OECD påpeget, at servicesektoren kunne have stor glæde af forbedringer i den offentlige regulering.

IMD har placeret Finland som det 15. mest konkurrenceorienterede i 2011. World Economic Forum placerede landet som nummer fire i 2011–12.

Økonomer har peget på, at årsagen til den økonomiske vækst i høj grad skal findes i reformer i produktmarkederne. Ifølge OECD er Finland et af de lande inden for de første 15 EU-lande med absolut mindst regulering af produktmarkederne og af de finansielle markeder. De nordiske lande har været pionerer inden for liberaliseringen af blandt andet energi og postvæsen i Europa. Lovgrundlaget er mere gennemskueligt, og bureaukratiet inden for forretningsverdenen er mindre end i de fleste andre lande. Ejendomsretten er vel beskyttet, og kontraktmæssige aftaler overholdes. Finland ligger sammen med Danmark på en delt andenplads på listen over de mindst korrupte lande i verden. Landet ligger nummer 11 på listen over lande rangeret efter, hvor let det er at lave forretning. Dette skyldes blandt andet, at det er let at handle på tværs af grænser (placering som nummer 6), overholde kontrakter (nr. 11) og klare insolvens (nr. 5).

Ifølge finsk lov skal lønmodtagere overholde nationale overenskomster, der genforhandles med få års mellemrum for forskellige brancher. Overenskomsterne vedtages, hvis mere end 50 % af lønmodtagerne støtter dem, hvilket i praksis kræver medlemskab af fagforeninger. Graden af faglig organisering er høj (ca. 70 %), særligt i middelklassen. Det regnes for usædvanligt, hvis det ikke er muligt at opnå en national overenskomst inden for en branche.

Turisme

Typisk feriehytte i den finske natur, der tiltrækker mange turister.

I 2005 gav turismen i Finland anledning til en omsætning på € 6,7 milliarder, hvilket var fem procent højere end året forinden. Denne omsætning dækker over mere end fire millioner besøgende. Turister i Finland kan først og fremmest nyde landskabet i landet med de talløse fyrre- og grantræer, det kuperede terræn og en labyrint af søer og vige. Store dele af landskabet finder man i uberørt tilstand, og der er i alt 35 nationalparker fra sydlige bredder af den Finske Bugt til Laplands høje fjelde. Der findes også bymæssige områder med et rigt udbud af kulturelle aktiviteter. Rejser med cruisefærger mellem de største havnebyer i det østlige af Østersøen, heriblandt Helsinki, Turku, Stockholm, Tallinn og Travemünde er en vigtig faktor i den finske turistbranche.

Finland er et af de lande, der hævdes at være hjemsted for julemanden, der ifølge de lokale skal bo i Korvatunturi i det nordlige Lapland. I det samme område, som ligger nord for Polarcirklen, er der midt om vinteren polarnat, hvor solen ikke går op i dagevis. Lapland ligger så langt mod nord, at man jævnligt kan opleve polarlys som følge af kraftig solvind i efteråret, vinteren og foråret. Om sommeren er der midnatssol, og længst mod nord går solen ikke ned i 73 dage.

Af udendørs aktiviteter i Finland kan fremhæves langrendsskiløb, golf, lystfiskeri, lystsejlads, sejlture på søerne, vandreture og kajakroning. Finland er rigt på dyreliv, og dette udnyttes af fugleelskere til iagttagelse af de mange arter, men også af jægere, der nedlægger dyr som elge, rensdyr og harer, der alle er almindelige i landet.

På slottet Olavinlinna i Savonlinna afholdes årligt Savonlinna Operafestivalen, der tiltrækker mange turister fra udlandet.

Uddybende artikel: Finlands demografi
Finlands befolkningstal 1750-2000
År Befolkningstal År Befolkningstal
1750 421.000 1880 2.060.800
1760 491.000 1890 2.380.100
1770 561.000 1900 2.655.900
1780 663.000 1910 2.943.400
1790 705.600 1920 3.147.600
1800 832.700 1930 3.462.700
1810 863.300 1940 3.695.617
1820 1.177.500 1950 4.029.803
1830 1.372.100 1960 4.446.222
1840 1.445.600 1970 4.598.336
1850 1.636.900 1980 4.787.778
1860 1.746.700 1990 4.998.478
1870 1.768.800 2000 5.181.000

Der bor for tiden cirka 5,4 millioner mennesker i Finland, som dermed har en befolkningstæthed på 16 indbyggere per kvadratkilometer, hvilket er det tredjemindste i Europa efter Norge og Island. Befolkningen har altid været koncentreret i områderne mod syd, hvilket er blevet endnu mere udtalt i forbindelse med urbaniseringen i det 20. århundrede. De største byer hører til Storhelsinki-området med Helsinki, Espoo og Vantaa. Af øvrige store byer finder man Tampere, Turku og Oulu.

Andelen af udlændinge i Finland var i 2010 på 3,1 %, hvilket er blandt de laveste andele i EU. Heraf kommer de fleste fra Estland, Rusland eller Sverige. Børn af udlændinge får ikke automatisk finsk statsborgerskab. Hvis de er født i Finland og ikke kan få statsborgerskab i et andet land, bliver de finske statsborgere.

Sprog

Svensksprogede kommuner i Finland.
Mørkeblå: Svensk alene.
Mellemblå: Mest svensk.
Lyseblå: Mest finsk.
Hvid:Finsk alene.

Der er to officielle sprog i Finland: finsk, som tales af 90,4 % af finnerne, og svensk, som tales af finlandssvenskerne, som udgør 5,4 % af befolkningen. I skolesystemet er det obligatorisk at blive undervist i "det andet sprog" end ens eget, og tosprogethed er ganske almindeligt forekommende i dele af landet. Samisk har været officielt sprog i samernes hjemstavnsområder siden 1992 − det tales af 0,03% af befolkningen. Herudover anerkendes også finsk-romani og finsk tegnsprog i grundloven. De øvrige nordiske sprog samt karelsk indtager i visse sammenhænge også en særlig status.

Finsk er et af de østersøfinske sprog, der er en undergruppe af de uralske sprog. Sproget er et af blot fire officielle EU-sprog, der ikke tilhører de indoeuropæiske sprog. Finsk er nærmest beslægtet med estisk og lidt mere fjernt med samisk og ungarsk.

Svensk er det eneste officielle sprog på Ålandsøerne. Finlands historie og det nordiske samarbejde giver dette sprog en placering, der er markant forskellig fra andre minoritetssprog.

Mod nord i Lapland bor der 8.000-9.000 samer, og de anerkendes som et oprindeligt folk. Lidt under en fjerdedel af dem taler samisk som deres modersmål per 2010. Der er tre samiske sprog, der tales i Finland: Nordsamisk, inarisamisk og skoltsamisk. Finsk-romani tales af 5.000-6.000 mennesker, der normalt taler finsk. Finsk tegnsprog tales af 4.000-5.000 mennesker som første sprog. Finske tatarer, en minoritetsgruppe, der flyttede til Finland under det russiske herredømme mellem 1870'erne og 1920'erne, består af cirka 800 mennesker, der taler tatarisk. Minoriteternes ret (især samerne, svensktalende finner og romani-talende) til at holde fast i deres kultur og sprog er beskyttet af den finske grundlov.

Sprog talt af indvandrere omfatter russisk (1 % af befolkningen), estisk, engelsk, somali, arabisk, kurdisk, albansk og kinesisk.

De mest udbredte fremmedsprog er engelsk (63 %), tysk (18 %) og fransk (3 %). Der undervises obligatorisk i engelsk i folkeskolen fra 3. eller 5. klassetrin (i enkelte skoler kan der i stedet vælges andre sprog). Tysk, fransk eller russisk udbydes som andet fremmedsprog fra 8. klassetrin, mens et tredje fremmedsprog kan vælges i gymnasier eller på universiteter.

Norsk og til en vis grad dansk, der er nært beslægtet med svensk, kan forstås af et mindretal, men disse sprog er kun lidt repræsenteret i skolesystemet.

Religion

Religion i Finland
År Finlands evangelisk-lutherske kirke Finsk-ortodokse kirke Andre Ingen
1900 98,1 % 1,7% 0,2 %
1950 95,1 % 1,7% 0,4 % 2,8 %
1990 87,9 % 1,1% 0,9 % 10,2 %
2000 85,1 % 1,1% 1,1 % 12,7 %
2005 83,2 % 1,1% 1,1 % 14,5 %
2006 82,6 % 1,1% 1,2 % 15,1 %
2007 81,8 % 1,1% 1,2 % 15,9 %
2008 80,7 % 1,1% 1,3 % 16,9 %
2009 79,9 % 1,1% 1,3 % 17,7 %
2010 78,3 % 1,1% 1,4 % 19,2 %
2011 77,3 % 1,1% 1,5 % 20,1 %
2012 76,4 % 1,1% 1,4 % 21,0 %
2013 75,3 % 1,1% 1,4 % 22,1 %
2014 73,8 % 1,1% 1,5 % 23,5 %
2015 73,0 % 1,1% 1,6 % 24,3 %
2016 72,0 % 1,1% 1,6 % 25,3 %
2017 70,9 % 1,1% 1,6 % 26,3 %
2018 69,8 % 1,1% 1,7 % 27,4 %
2019 68,7 % 1,1% 1,7 % 28,5 %
Det store flertal af finnerne tilhører den evangelisk-lutherske kirke, hvis åndelige centrum er Turku Domkirke.

Omkring 3,8 millioner finner (68,7 % i 2019) er medlemmer af den evangelisk-lutherske kirke i Finland. Der er tale om en af de største evangelisk-lutherske kirker i verden, når man ser på andelen af medlemmer, selv om denne er faldet noget de seneste år. Den næststørste gruppe på 28,5% har ikke nogen religiøs overbevisning. Et lille mindretal på 1,1% tilhører den ortodokse kirke. Resten udgøres af forholdsvis små grupper af primært katolikker, protestanter, jøder og muslimer samt meget små kristne grupper.

De største lutherske og ortodokse kirker er statskirker i Finland med særlige roller i statslige ceremonier og i skolerne.

Uspenskijkatedralen i Helsinki er den største ortodokse kirke i Finland.

I 2019 blev 62,2 % af de finske børn døbt, mens 77,4 % af de 15-årige blev konfirmeret i 2019, og næsten alle begravelser foregår i kristent regi. Imidlertid er størstedelen af lutheranerne ikke faste kirkegængere, men kommer kun i kirkerne ved særlige lejligheder som til jul, bryllupper og begravelser. I forbindelse med en EU-undersøgelse i 2010 svarede 33 % af finnerne, at de tror der er en Gud, 42 % svarede at de tror, der findes en eller anden form for kraft uden for dem selv, mens 22 % ikke tror, der findes nogen af delene.

Sundhed

Forventet levealder i Finland er 82,89 år for kvinder og 75,79 år for mænd i 2011. Der er 265 personer for hver læge i landet. 18,9 % af udgifterne til sundhedspleje betales direkte af borgerne selv, mens 76,6 % finansieres af skatteindtægter.

En international rapport viser fra 2011 viser, at Finland er det land i verden, der har færrest tilfælde af dødfødsler, idet blot to ud af tusind fødsler får dette udfald.

Samfund

Det finske familieliv er centeret omkring kernefamilien. Forbindelser til den øvrige familie er ofte noget begrænset, og finnerne skaber ikke klaner, stammer eller lignende strukturer af nogen politisk betydning. Ifølge en UNICEF-undersøgelse har børn i Finland det fjerdebedst i verden (efter Nederlandene, Sverige og Danmark).

Efter at have undersøgt forholdene for kvinder over hele verden konkluderede Population Crisis Committee i 1988, at Finland er et af de bedste lande at leve i for kvinder i hele verden (næstbedst efter Sverige). Undersøgelsen baserede sig på sundhed, uddannelse, økonomi og retslig beskyttelse. Finland var det første land i Europa, der gav kvinderne stemmeret (i 1906), og i 1980'erne var omkring en tredjedel af parlamentsmedlemmerne kvinder, lige som tre ud af fire kvinder arbejdede uden for hjemmet. I den periode var der dog stadig en del ulighed mellem kønnene, især på lønområdet, hvor kvinderne typisk blot tjente to-tredjedele af den løn, mænd fik.

Ligestillingsloven, der trådte i kraft i 1987, forpligtede Finland til at skaffe kvinderne fuld ligeret. I slutningen af årtiet blev der opstillet en køreplan for, hvornår en række mål på dette område skulle nås inden udgangen af det 20. århundrede. Der blev blandt andet gjort en indsats for at få flere kvinder ind i traditionelle mandeerhverv og omvendt, idet det ikke specielt handlede om at give kvinder særbehandling, men at give alle lige ret. Desuden blev der arbejdet på at få flere kvinder ind på lederposter.

Sauna i den finske natur.
Uddybende artikel: Finlands kultur

Finsk kultur har traditionelt været påvirket af kultur fra Vesteuropa via Sverige, men også den store handelspartner Tyskland, samt fra Rusland. Efter anden verdenskrig der desuden kommet kulturpåvirkninger fra USA, men skønt den øgede urbanisering giver anledning til større internationalt udsyn, er der fortsat tydelige spor af en landlig tradition samt den nære adgang til naturen. Et særligt kulturelt fænomen, der er dybt fæstet i Finland, er brugen af saunaer, en tradition der også har spredt sig til andre dele af verden.

Litteratur

Elias Lönnrot
Uddybende artikel: Finsk litteratur

Skønt man kan sige, at der har eksisteret litteratur på finsk, siden Mikael Agricola i 1500-tallet oversatte Det Nye Testamente til finsk efter reformationen, blev der kun skrevet ganske få betydningsfulde værker på dette sprog indtil det 1800-tallet, hvor den finske romantiske bevægelse fik sit gennembrud. Under indflydelse af dette indsamlede Elias Lönnrot finske og karelske folkelige digte og arrangerede dem og udgav dem som Kalevala, det finske nationalværk. Fra denne periode finder man også en række poeter og romanforfattere, der skrev på finsk, blandt andet Aleksis Kivi og Eino Leino. Men samtidig var der en række skribenter i denne nationale opvågnen, der skrev på svensk, heriblandt nationaldigteren Johan Ludvig Runeberg samt Zachris Topelius.

Efter Finlands uafhængighed dukkede en række moderne forfattere op, heriblandt den finsktalende Mika Waltari og den svensktalende Edith Södergran. Frans Eemil Sillanpää blev tildelt Nobelprisen i litteratur i 1939. Erfaringerne fra anden verdenskrig medførte en tilbagevenden til en mere national synsvinkel sammenlignet med optagethed af internationale strømninger, repræsenteret ved for eksempel Väinö Linna. Ud over Kalevala og Waltari er den mest oversatte finske forfatter den svensktalende Tove Jansson, hvis illustrerede børnebøger om Mumitroldene er kendt over store dele af verden.

Nutidens finske litteratur er rig og forgrenet, og de populære nyere forfattere er Arto Paasilinna, Iikka Remes, Kari Hotakainen, Sofi Oksanen og Jari Tervo. Finlandia-prisen er landets mest respekterede litteraturpris og uddeles årligt.

Billedkunst

Inden for billedkunsten har der været mange finske bidrag inden for kunsthåndværk og industrielt design. Den mest kendte finske billedhugger fra 1900-tallet er formodentlig Wäinö Aaltonen, der huskes for sine monumentale buster og skulpturer. Finsk arkitektur er kendt over det meste af verden, og en af de mest kendte arkitekter fra 1900-tallet er nok Eliel Saarinen (kendt blandt andet for Helsinki Hovedbanegård) og hans søn Eero Saarinen samt Alvar Aalto, der var med til at introducere funktionalismen i arkitektur til Finland, lige som han er berømt for sit arbejde med møbler, tekstiler og glaskunst.

Musik

Uddybende artikel: Finlands musik

En stor del af musikken i Finland er influeret af traditionel karelsk musik og tekster, som man blandt andet finder i "Kalevala". Karelsk kultur opfattes som det reneste udtryk for de gamle finske myter og livsanskuelser. Musikken er i mindre grad påvirket af germansk musik end af traditionel nordisk folkemusik, som i stort omfang erstattede traditionen fra Kalevala. Den finske folkemusik har gennem de seneste årtier gennemgået en proces, hvor man har søgt tilbage til rødderne og bragt resultaterne op til nutiden, hvor folkemusikken i en vis grad har påvirket den populære musik. Samerne i Norge, Sverige og Finland er inden for musikken kendt for deres stærkt spirituelle sange kaldet joik.

Den første finske opera blev skrevet af den tyskfødte Fredrik Pacius i 1852. Pacius skrev også musik til Runeberg digt "Maamme", som blev Finlands nationalsang. I 1890'erne var den finske nationalisme med udgangspunkt i "Kalevala" udbredt, og Jean Sibelius brød igennem med sin vokalsymfoni "Kullervo". Han modtog et stipendium, så han kunne studere runosangerne i Karelen, og hans popularitet steg, så han blev Finlands første rigtigt kendte musiker og komponist. I 1899 skrev han "Finlandia", der blev et af symbolerne under finnernes kamp for selvstændighed. Sibelius er fortsat en af Finlands mest markante kulturpersonligheder og et symbol på nationen.

I nyere tid har Finland et meget afvekslende klassisk musikmiljø. Fordi finsk klassisk musik kun har eksisteret i lidt over hundrede år, er en del af komponisterne stadig i live, heriblandt Einojuhani Rautavaari, Aulis Sallinen, Kaija Saariaho og Magnus Lindberg. Ligeledes stammer en række internationalt kendte dirigenter fra Finland, som Esa-Pekka Salonen, Osmo Vänskä, Jukka-Pekka Saraste og Leif Segerstam, og blandt de tilsvarende kendte klassiske udøvende musikere kan nævnes sangerne Karita Mattila og Soile Isokoski, violinisten Pekka Kuusisto samt pianisten Olli Mustonen.

"Iskelmä" er den traditionelle finske betegnelse for en let, populær sang (svarende til det tysk "Schlager"). Den finske populære musik er ofte knyttet til dans, som man også kender det fra fx Sverige. Tangoen er en af de mere populære danse. Blandt den nyere populærmusik i landet er en hel del lavet af en række rock- eller jazzmusikere samt hiphoppere og udøvere af andre lignende musikformer. Blandt de kendte navne er 22-Pistepirkko, Bomfunk MC's og Poets of the Fall.

Med brugen af klassiske strygerinstrumenter har Apocalyptica fundet sin egen plads inden for heavy metal-genren.

I begyndelsen af 1960'erne begyndte de første finske rockgrupper at dukke op. De spillede ofte instrumentalmusik inspireret af blandt andet The Shadows. Omkring 1964 kom Beatlemaniaen til Finland, og den affødte en yderligere udvikling hen imod et egentligt lokalt finsk rockmiljø. Fra sidst i 1960'erne og op gennem 1970'erne begyndte musikerne for alvor at skrive rockmusik selv frem for at fremføre oversatte internationale hits. Nogle af de progressive rockgrupper fra den tid, særligt Tasavallan Presidentti og Wigwam, blev internationalt respekteret, men opnåede ikke egentlig kommerciel succes uden for landets grænser. Det gjaldt også for Hurriganes, der spillede en mere traditionel rock, der dog opnåede en vis succes i Sverige. I 1980'erne kom også punk-rocken til Finland repræsenteret ved fx Terveet Kädet, mens glam rocken fik sine foregangsmænd i gruppen Hanoi Rocks. Sidstnævnte var måske et af de navne, der satte sig flest spor internationalt, idet Guns N' Roses blandt andet var inspireret af gruppen.

I de seneste årtier er der opstået en lang række heavy metal-grupper i Finland, og en del af disse har slået igennem internationalt. Det gælder for eksempel HIM og Nightwish; således solgte HIM's album Dark Night fra 2005 til guldplade i USA. Apocalyptica har gjort sig bemærket ved at tilføre klassiske strygerinstrumenter i klassisk heavy metal. Af andre kendte metal-grupper kan nævnes The Rasmus og Children of Bodom. Desuden vandt gruppen Lordi Eurovision Song Contest 2006 med sangen "Hard Rock Hallelujah", der befinder sig i grænselandet mellem hård rock og heavy metal.

Film

Finsk film er mange gange blevet beskyldt for at være kedelige, men instruktører som Aki Kaurismäki, Mauritz Stiller, Spede Pasanen og Hollywood-immigranten Renny Harlin har de seneste årtier formået at gøre denne fordom til skamme.

Medier og kommunikation

Ud fra Finlands status som en af de rigeste nationer i verden samt landets fokus på gennemsigtighed i beslutningsprocesserne og på ligeret er det ikke så overraskende, at landet også har den mest frie presse i verden. Der findes i disse år cirka 200 aviser, 320 populære tidsskrifter, 2.100 specialtidsskrifter og 67 kommercielle radiostationer i Finland som supplement til den landsdækkende station, fem nationale public service-radiokanaler og tre digitale radiokanaler. Hvert år produceres der omkring tyve spillefilm, der udgives omkring 12.000 bogtitler og sælges 12 millioner plader.

Mediekoncernen Sanoma udgiver Helsingin Sanomat, der med et dagligt oplag på 383.361 i 2010 og en daglig læserskare på cirka 945.000 er den største avis i landet. Sanoma udgiver ligeledes tabloidavisen Ilta-Sanomat, den forretningsorienterede Taloussanomat samt står bag tv-kanalen Nelonen. Den anden store mediekoncern er Alma Media, der udgiver over 30 tidsskrifter samt avisen Aamulehti, tabloidavisen Iltalehti og den forretningsorienterede Kauppalehti. Finnerne er sammen med de øvrige nordiske landes befolkninger samt japanerne de folkeslag i verden, der læser mest avis.

YLEs hovedkvarter med det 120 m høje fjernsynstårn til højre.

YLE, der er Finlands nationale radio- og tv-station, står bag fem tv-kanaler og tretten radiokanaler, der anvender begge de officielle sprog. YLE finansieres af en licens, der er obligatorisk for alle tv-ejere samt af afgifter fra private tv-distributører. Alle tv-kanaler udsendes digitalt, såvel jordbaseret som via kabel. Nordic Broadcasting (ejet af Bonnier og Proventus Industrier) ejer den kommercielle tv-kanal MTV3 og den kommercielle radiokanal Radio Nova.

Omkring 89 % af alle finner bruger jævnligt Internettet, og 42 % har en smartphone til personligt brug. Alle finske skoler og biblioteker har Internetadgang og computere. I oktober 2009 forpligtede Finlands transport- og kommunikationsminister sig til sikre, at alle personer i landet skulle være i stand til at tilgå Internettet med en minimumshastighed på 1 MB/s i begyndelsen af juli 2010.

Nationale fridage

Sankthansbål på Seurasaari.

De nationale fridage i Finland kan opdeles mellem kristne højtider og sekulære fridage. De vigtigste kristne højtider er jul, nytårsdag, helligtrekongersdag, påske, Kristi himmelfartsdag, pinse, sankthans og allehelgensdag. De borgerlige fridage er 1. maj og uafhængighedsdagen (6. december), lige som både nytårsdag og sankthans efterhånden primært har sekulær karakter. Jul er den højtid, der fejres mest, og der er normalt fri 24.-26. december.

Mad

Uddybende artikel: Finsk madlavning

I finsk madlavning udnytter man ofte de planter og dyr, der findes i landet. Med de mange skove er der store mængder af bær, fx tyttebær og blåbær, der samles om efteråret. Blandt de afgrøder, der dyrkes, er roer, der udover til dyrefoder også bruges i madlavningen; anvendelsen heraf er dog faldende i de senere år.

Fra dyreverdenen er fisk en almindelig spise, især i de kystnære områder, og elg- og rensdyrkød forekommer ofte på de finske borde. Kød af husdyr er dog det mest almindelige, og her er svine- og oksekød samt kylling mest almindeligt.

Blandt de retter og madvarer, der er karakteristiske for Finland, er kaalikääryleet (en slags kåldolmer), hernekeitto (gule ærter), viili (et surmælksprodukt), pulla (et lidt sødt kardemommebrød), sima (mjød) samt det store traditionelle joulupöytä (julebord) med en række forskellige retter som skinke, laks, sild og forskellige gryderetter.

Sport

Uddybende artikel: Sport i Finland

En række sportsgrene er populære i Finland. Pesäpallo, der er en variant af baseball, regnes normalt for at være nationalsporten, men de mest populære sportsgrene, hvad angår mediedækning, er nærmere formel 1-løb, rally, ishockey og fodbold.

Turneringskamp i den finske ishockeyliga.

I ishockey hører Finland traditionelt til verdenseliten og har vundet VM-titlen to gange: 1995 og 2011. En række af de bedste finske ishockeyspillere har opnået store karrierer i den nordamerikanske liga NHL, fx Teemu Selänne og Saku Koivu. Finlands fodboldlandshold har aldrig kvalificeret sig til VM- eller EM-slutrunden, men en række finske spillere har haft fine karrierer i klubber i de store ligaer, fx Jari Litmanen, Sami Hyypiä, Jussi Jääskeläinen, Antti Niemi og Mikael Forsell.

I forhold til landets størrelse har Finland produceret ganske mange topkørere inden for motorsport. Således har hele tre finske kørere vundet VM-titlen i formel 1-løb: Keke Rosberg (1982), Mika Häkkinen (1998 og 1999) samt Kimi Räikkönen (2007). Inden for rally har en række verdensmestre været fra Finland, blandt andre Marcus Grönholm, Hannu Mikkula og Ari Vatanen.

Paavo Nurmi var en af de mest vindende løbere gennem tiden. Her vinder han guld ved sommer-OL 1920 i Antwerpen.

Med landets nordlige beliggenhed og de lange perioder af året, hvor der er sne, er det ikke så underligt, at Finland også har produceret en lang række store skisportsstjerner. Især inden for skihop har finner gjort sig positivt bemærket med blandt andet sportens i særklasse mest vindende atlet, Matti Nykänen, der vandt fire OL-guldmedaljer og hentede fem verdensmesterskaber. Blandt de seneste års store navne er Janne Ahonen. De fleste succeser er kommet inden for de nordiske discipliner, mens blandt andet Kalle Palander og Tanja Poutiainen i de senere år også har været med i toppen i de alpine discipliner.

Gennem årene har der været en række af bemærkelsesværdige atletikudøvere fra Finland. De tre mellem- og langdistanceløbere, Hannes Kolehmainen, Paavo Nurmi og Ville Ritola vandt således tilsammen atten guld- og syv sølvmedaljer ved olympiske leger i begyndelsen af 1900-tallet. Blandt arvtagerne fra disse tre var Lasse Virén, der ved OL i 1972 og 1976 vandt fire guldmedaljer. Ud over i løb har der været store finske atleter inden for blandt andet spydkast.

Sommer-OL 1952 blev afholdt i Helsinki, og der har været afholdt VM i atletik i Finland i 1983 og 2005.

Blandt de foretrukne motionssportsgrene i Finland kan nævnes floorball, stavgang, motionsløb, cykelløb og skiløb.


  1. (finsk). Befolkningsregistreringscentralen. 2016-01-01. fra originalen 18. januar 2012. Hentet 9. juli 2016.
  2. (engelsk). IMF. fra originalen 11. oktober 2011. Hentet 21. april 2011.
  3. (PDF) (engelsk). Forenede Nationer. 2010. (PDF) fra originalen 5. januar 2019. Hentet 5. november 2010. og (PDF) (engelsk). Forenede Nationer. 2010. (PDF) fra originalen 13. november 2013. Hentet 7. november 2010.
  4. 11. juni 2020 hos Wayback Machine (finsk). Population Register Centre. 27. marts 2014. Hentet 1. april 2014.
  5. 15. marts 2017 hos Wayback Machine (finsk). Suomen Kuntaliitto. Hentet 6. maj 2015.
  6. Georg Haggren, Petri Halinen, Mika Lavento, Sami Raninen and Anna Wessman (2015). Muinaisuutemme jäljet. Helsinki: Gaudeamus. p. 23. ISBN 978-952-495-363-4.
  7. 3. marts 2016 hos Wayback Machine. People, material, culture and environment in the north. Proceedings of the 22nd Nordic Archaeological Conference, University of Oulu, 18–23 August 2004 Edited by Vesa-Pekka Herva Gummerus Kirjapaino.
  8. Dr. Pirjo Uino of the National Board of Antiquities, ThisisFinland—"Prehistory: The ice recedes—man arrives". Hentet 24. juni 2008.
  9. . Hentet 24. juni 2008.
  10. Professor Frank Horn of the Northern Institute for Environmental and Minority Law University of Lappland writing for Virtual Finland on . Hentet 24. juni 2008.
  11. Parliament of Finland. 26. september 2014 hos Wayback Machine. eduskunta.fi.
  12. 14. oktober 2017 hos Wayback Machine. NATO (13. januar 2016).
  13. 14. oktober 2017 hos Wayback Machine. International Monetary Fund. Hentet 17. april 2013.
  14. . WorldAudit.org. Archived from on 30. oktober 2013.
  15. 30. april 2011 hos Wayback Machine. OECD iLibrary. 14 June 2010. doi:. Hentet 6. marts 2011.
  16. . E24.no. 9 September 2010. Archived from on 14. oktober 2010. Hentet 6. marts 2011.
  17. . Prosperity.com. Archived from on 29. oktober 2009. Hentet 4. februar 2010.
  18. (engelsk). OECD. 14. juni 2010. fra originalen 30. april 2011. Hentet 6. januar 2012.
  19. . worldaudit.org. December 2011. fra originalen 1. maj 2011. Hentet 6. januar 2011.
  20. . Newsweek. 16. august 2010. fra originalen 1. januar 2012. Hentet 6. januar 2012.
  21. (engelsk). www.prosperity.com. fra originalen 29. oktober 2009. Hentet 6. januar 2012.
  22. 3. december 2017 hos Wayback Machine. World Economic Forum. Hentet 15. maj 2015.
  23. . Fundforpeace.org. Archived from on 4. februar 2017. Hentet 27. november 2016.
  24. 8. september 2013 hos Wayback Machine (PDF). WEF.
  25. Zilmer, Christel (2005). . ‘He drowned in Holmr's Sea - his cargo-ship drifted to the sea-bottom, only three came out alive' (engelsk). Tartu University Press. s. 139. Hentet 6. januar 2012.
  26. Petri Kallio. (PDF). (PDF) fra originalen 16. december 2011. Hentet2012-01-06.
  27. Vesa-Pekka Herva, (red.) (2006). (PDF). Gummerus Kirjapaino OY. (PDF) fra originalen 3. marts 2016. Hentet2012-01-11.
  28. Eric Solsten; Sandra W. Meditz, (red.) (1988). . Finland: A Country Study. Country Studies/Area Handbook Series. Washington: U.S. Department of the Army. fra originalen 9. oktober 2017. Hentet2011-01-11.
  29. . posti.fi. fra originalen 9. december 2012. Hentet2011-01-11.
  30. Markus Jäntti; Juho Saari; Juhana Vartiainen (2006). (PDF). World Bank. (PDF) fra originalen 13. november 2018. Hentet2011-01-11.
  31. 10. februar 2008 hos Wayback Machine Selvstændighedserklæringen i den svensksprogede udgave.
  32. . Federal Research Division, Library of Congress. fra originalen 10. marts 2012. Hentet2012-01-13.
  33. Berit Nøkleby: Politigeneral og hirdsjef (s. 15), forlaget Aschehoug, Oslo 2010, ISBN 978-82-03-29226-2
  34. . www.stat.fi. 2007-02-20. fra originalen 20. januar 2012. Hentet2012-01-13.
  35. David Glantz (2001). . Zenith Imprint. s. 33. fra originalen 14. maj 2014. Hentet 2. februar 2012.
  36. Timothy Snyder (2010). . Basic Books. s. 173. fra originalen 14. maj 2014. Hentet 2. februar 2012.
  37. Unto Hämäläinen (2006-12-10). . Helsingin Sanomat. fra originalen 29. januar 2007. Hentet2012-01-13.
  38. . www.stat.fi. 5. december 2007. fra originalen 18. februar 2010. Hentet 15. januar 2012.
  39. (svensk). Finlands parlament. fra originalen 14. august 2020. Hentet 10. december 2019.
  40. Markvardsen, Camilla (9. december 2019), , DR, fra originalen 9. december 2019, hentet 10. december 2019.
  41. (engelsk). Finnish Ministry of Justice. 2017-06-02. fra originalen 13. februar 2018. Hentet2020-04-24.
  42. . www.nationmaster.com. 2011. fra originalen 29. september 2008. Hentet2012-01-20.
  43. . Helsingin Sanomat. 18. november 2009. fra originalen 7. december 2011. Hentet 20. januar 2012.
  44. Marie Chêne (7. december 2011). . Transparency International. fra originalen 16. juli 2015. Hentet 20. januar 2012.
  45. (PDF). GRECO. 7. december 2007. (PDF) fra originalen 12. juli 2012. Hentet 20. januar 2012.
  46. . Nobelpris-komiteen. fra originalen 14. december 2013. Hentet 20. januar 2012.
  47. . The Library of Congress. fra originalen 14. februar 2015. Hentet 21. januar 2012.
  48. (finsk). www.stat.fi. 1. juni 2007. fra originalen 26. januar 2012. Hentet 21. januar 2012.
  49. . Finlands Miljøministerium. 15. august 2011. fra originalen 30. september 2007. Hentet 15. januar 2012.
  50. M. Raatikainen og E. Kuusisto. "The Number and Surface Area of the Lakes in Finland". Terra. 102 (2): 97-102.
  51. . forest.fi. fra originalen 9. februar 2014. Hentet 15. januar 2012.
  52. . Det Finske Meteorologiske Institut. fra originalen 26. januar 2012. Hentet 16. januar 2012.
  53. (PDF). Finlands Land- og Skovbrugsministerium. s. 4. (PDF) fra originalen 7. april 2012. Hentet 16. januar 2012.
  54. . www.localfinland.fi. fra originalen 30. oktober 2011. Hentet 22. januar 2012.
  55. (finsk). vrk.fi. 30. november 2014. fra originalen 13. december 2014. Hentet 28. februar 2015.
  56. (XLS) (finsk). www.maanmittauslaitos.fi. 1. januar 2011. fra originalen 9. juli 2012. Hentet 2. februar 2012.
  57. Eeva Liisa Hallanaro (november 2002). (tysk). Virtual Finland. Hentet 16. januar 2012.
  58. . boreal.org. fra originalen 17. januar 2012. Hentet 16. januar 2012.
  59. Vesa Ruusila (2005). (finsk). www.rktl.fi. Hentet 16. januar 2012.
  60. Foreløbige tal for 2011: . stat.fi. 20. juli 2011. fra originalen 22. august 2019. Hentet 23. januar 2012.
  61. Tal fra 2009: . stat.fi. 11. april 2011. fra originalen 21. april 2019. Hentet 23. januar 2012.
  62. (svensk). stat.fi. 15. september 2006. fra originalen 30. januar 2012. Hentet 23. januar 2012.
  63. (finsk). Tilastokeskus.fi. 9. juni 2008. fra originalen 12. januar 2012. Hentet 23. januar 2012.
  64. . Tilastokeskus.fi. 15. februar 2011. fra originalen 18. august 2016. Hentet 23. januar 2012.
  65. . OECD. fra originalen 27. april 2011. Hentet 23. januar 2012.
  66. (PDF). www.vnk.fi. 2007. (PDF) fra originalen 27. august 2013. Hentet 23. januar 2012.
  67. . CIA. fra originalen 13. juni 2007. Hentet 23. januar 2012.
  68. (finsk). www.taloussanomat.fi. 29. februar 2008. fra originalen 17. februar 2012. Hentet 23. januar 2012.
  69. . www.tilastokeskus.fi. 12. december 2011. fra originalen 6. juni 2016. Hentet 23. januar 2012.
  70. . www.tilastokeskus.fi. 19. december 2007. fra originalen 27. december 2016. Hentet 23. januar 2012.
  71. (PDF). Eurydice. 2011. (PDF) fra originalen 3. december 2011. Hentet 24. januar 2012.
  72. . www.topuniversities.com. fra originalen 20. oktober 2014. Hentet 24. januar 2012.
  73. (PDF). World Economic Forum. 2011. (PDF) fra originalen 1. juli 2014. Hentet 24. januar 2012.
  74. Ifølge undervisningsminister Tuula Haatainen, . Kuopio Universitet. 25. november 2004. fra originalen 14. marts 2012. Hentet 24. januar 2012.
  75. (PDF). OECD. 2007. (PDF) fra originalen 16. december 2011. Hentet 24. januar 2012.
  76. Kari Sipilä. . Finlands Ambassade i Kina / Virtual Finland. fra originalen 7. juli 2011. Hentet 24. januar 2012.
  77. . www.research.fi. 15. november 2007. fra originalen 5. december 2010. Hentet 24. januar 2012.
  78. . www.research.fi. 11. november 2010. fra originalen 11. oktober 2009. Hentet 24. januar 2012.
  79. . Eurostat. November 2011. fra originalen 23. december 2011. Hentet 25. januar 2012.
  80. . stat.fi. 13. december 2011. fra originalen 25. januar 2012. Hentet 25. januar 2012.
  81. Sari Aldén (6. februar 2008). (svensk). skogsreflexen.net. fra originalen 3. marts 2009. Hentet 25. januar 2012.
  82. . Europe's Energy Portal. fra originalen 2. februar 2018. Hentet 25. januar 2012.
  83. . Statistics Finland. 29. oktober 2015. fra originalen 15. august 2016. Hentet 21. juli 2016.
  84. . World Nuclear News. 14. januar 2016. fra originalen 11. juni 2016. Hentet 21. juli 2016.
  85. . Teollisuuden Voima Oyj. fra originalen 13. maj 2008. Hentet 25. januar 2012.
  86. (PDF). Finavia.fi. 2009. Arkiveret fra (PDF) 2011-08-13. Hentet 28. januar 2012.
  87. Irene Tham (2011-09-27). . The Jakarta Globe. fra originalen 20. december 2012. Hentet 28. januar 2012.
  88. Torben M. Andersen, Bengt Holmström, Seppo Honkapohja, Sixten Korkman, Hans Tson Söderström, Juhana Vartiainen (2007-12-04). (PDF). The Research Institute of the Finnish Economy (ETLA). Arkiveret fra (PDF) 2011-07-20. Hentet 28. januar 2012. CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  89. . www.heritage.org. 2012. fra originalen 29. juni 2011. Hentet 28. januar 2012.
  90. (finsk). Kilpailuvirasto (Finlands Konkurrencestyrelse). 17. oktober 2005. fra originalen 29. januar 2012. Hentet 28. januar 2012.
  91. (PDF). IMD. (PDF) fra originalen 17. januar 2013. Hentet 28. januar 2012.
  92. . World Economic Forum. fra originalen 23. september 2011. Hentet 28. januar 2012.
  93. . Transparency International. 1. december 2011. fra originalen 10. august 2012. Hentet 28. januar 2012.
  94. . DoingBusiness.org. 2011. fra originalen 6. februar 2015. Hentet 28. januar 2012.
  95. . www.santaclaus.fi. fra originalen 19. januar 2012. Hentet 29. januar 2012.
  96. Aunesluoma, Juhana; Heikkonen, Esko; Ojakoski, Matti (2007). Lukiolaisen yhteiskuntatieto (finsk). WSOY. ISBN 9510276278.
  97. . stat.fi. 23. marts 2011. fra originalen 11. juni 2020. Hentet 30. januar 2012.
  98. . stat.fi. 22. marts 2011. fra originalen 11. juni 2020. Hentet 30. januar 2012.
  99. . www.icenews.is. 11. april 2008. fra originalen 7. november 2012. Hentet 30. januar 2012.
  100. Aune Rummukainen (2010). (PDF). FIG Congress. (PDF) fra originalen 28. november 2012. Hentet 30. januar 2012.
  101. . tilastokeskus.fi. 31. december 2010. fra originalen 11. april 2012. Hentet 30. januar 2012.
  102. (svensk). www.kotus.fi. 31. januar 2007. fra originalen 18. marts 2015. Hentet 30. januar 2012.
  103. (PDF). www.finlex.fi. 11. juni 1999. § 17 og § 121. (PDF) fra originalen 13. november 2013. Hentet 30. januar 2012.
  104. . fra originalen 18. oktober 2017. Hentet2020-08-30.
  105. Salla Korpela (maj 2005). . finland.fi. fra originalen 10. september 2015. Hentet 31. januar 2012.
  106. (finsk). kirkontilastot.fi. Hentet 30. august 2020.
  107. (PDF). Jan-Feb 2010. (PDF) fra originalen 24. juni 2016. Hentet 2. maj 2013. CS1-vedligeholdelse: Dato-format (link)
  108. . www.indexmundi.com. fra originalen 6. november 2018. Hentet 31. januar 2012.
  109. . www.stat.fi. 31. marts 2011. fra originalen 4. april 2014. Hentet 31. januar 2012.
  110. Jenny Hope (14. april 2011). . Daily Mail. fra originalen 20. januar 2014. Hentet 31. januar 2012.
  111. (PDF). UNICEF. 2007. (PDF) fra originalen 8. januar 2018. Hentet2012-01-31.
  112. Kristen Bjørnkjær (16. november 2007). . Information. fra originalen 28. juli 2013. Hentet 1. februar 2012.
  113. Sharon Shahid (2. maj 2011). . Newseum. fra originalen 5. november 2011. Hentet 2. februar 2012.
  114. Jyrki Jyrkiäinen (2008) [2004]. . finland.fi. Hentet 2. februar 2012.
  115. (PDF). levikintarkastus.fi. Arkiveret fra (PDF) 2011-09-30. Hentet2012-02-02.
  116. (PDF). levikintarkastus.fi. Arkiveret fra (PDF) 2012-03-09. Hentet 2. februar 2012.
  117. . www.stat.fi. 2. november 2011. fra originalen 24. januar 2012. Hentet 2. februar 2012.
  118. . YLE. 14. oktober 2009. fra originalen 18. januar 2012. Hentet 2. februar 2012.
  119. . www.visualgeography.com. fra originalen 10. juli 2011. Hentet 2. februar 2012.

Koordinater:65°N27°Ø /65°N 27°Ø /65; 27GA-ikon.

Finland
finland, land, nordeuropa, sprog, overvåg, rediger, alternative, betydninger, flertydig, også, artikler, begynder, finsk, suomi, officielt, republikken, finsk, suomen, tasavalta, svensk, republiken, land, nordøsteuropa, grænser, sverige, nordvest, norge, nord,. Finland land i Nordeuropa Sprog Overvag Rediger For alternative betydninger se Finland flertydig Se ogsa artikler som begynder med Finland Finland finsk Suomi officielt Republikken Finland finsk Suomen tasavalta svensk Republiken Finland er et land i Nordosteuropa Det graenser op til Sverige i nordvest Norge i nord og Rusland i ost Syd for Finland pa den anden side af Finske Bugt ligger Estland Som et nordisk land tilhorer Finland den geografiske region Fennoskandinavien der foruden Finland ogsa bestar af Skandinavien Danmark Norge og Sverige Af Finlands 5 54 millioner indbyggere 2020 bor storstedelen i den sydlige del af landet 4 88 7 af befolkningen er etniske finner som taler det uralske sprog finsk der ikke er beslaegtet med de ovrige skandinaviske sprog Landets anden hovedgruppe er finlandssvenskerne som taler svensk 5 3 Finland er med sine 338 445 kvadratkilometer det ottendestorste land i Europa og det tyndest befolkede land i EU 18 indbyggere pr kvadratkilometer Landet er en parlamentarisk republik bestaende af 293 fastlandskommuner primo 2021 samt en selvstyrende region Alandsoerne med 16 kommuner 5 I Hovedstadregionen med hovedstaden Helsinki bor ca 1 4 millioner mennesker som samlet star for en tredjedel af landets BNP Republikken Finland Suomen tasavalta finsk Republiken Finland svensk Flag RigsvabenNationalmelodi Maamme finsk Vart land svensk Vores land Finlands placering rod pa det europaeiske kontinent cremefarvet og gra i den Europaeiske Union cremefarvet Forklaring Hovedstad og storste byHelsinki 60 10 N 024 56 O 60 167 N 24 933 O 60 167 24 933Officielle sprogFinsk og svenskAnerkendte regionale sprogSamiskDemonymfinne finskRegeringsformParlamentarisk republik PraesidentSauli Niinisto Kok StatsministerSanna Marin SDP Formand for parlamentetMatti Vanhanen Centern Selvstaendighed Autonomi fra Sverige29 marts 1809 Erklaeret fra det Sovjetiske Rusland6 december 1917 Anerkendt4 januar 1918Optaget i EU1 januar 1995Areal Total338 424 km2 nr 64 Vand 10Indbyggertal og befolkning Anslaet 20175 509 717 1 nr 112 Folketaelling 20005 180 000 Taethed18 1 km2 nr 20 BNP KKP Anslaet 2010 Total185 979 mia USD 2 Pr indbygger34 585 USD 2 BNP nominelt Anslaet 2010 Total239 232 mia USD 2 Pr indbygger44 488 USD 2 Gini 2000 26 9 lav HDI 2011 0 882 3 meget hoj nr 22 ValutaEuro a href wiki ISO 4217 title ISO 4217 EUR a TidszoneUTC 2 EET Sommer DST UTC 3 EEST Datoformatd m aaaaKorer ihojre side af vejenKendings bogstaver bil FIN SFLuftfartojs registreringskodeOHInternetdomaene fi ax1Telefonkode 358ISO 3166 kodeFI FIN 246 eu domaenet er ogsa brugt da den er delt med andre medlemmer af EU ax domaenet er reserveret til det autonome Aland Der har boet mennesker i Finland siden isen trak sig tilbage omkring 9 000 f Kr 6 De forste indbyggere brugte vaerktoj som deler karakteristika med vaerktoj fundet i Estland Rusland og Norge 7 Disse tidlige jaegere og samlere gjorde brug af stenredskaber 8 Lertojet gjorde sit indtog i 5 200 f Kr da den kamkeramiske kultur kom til det finske omrade 9 Landbruget blev sandsynligvis forst indfort da enkeltgravskulturen kom til det sydlige Finlands kystomrader omkring 3 000 f Kr 10 I bronze og jernalderen handlede man aktivt med andre fennoskandinaviske savel som baltiske kulturer Ved udgangen af jernalderen bestod det nuvaerende Finland af tre kulturelle omrader Egentlige Finland Tavastland og Karelen Fra slutningen af 1200 tallet blev Finland gradvist integreret i det svenske rige Det skete forst og fremmest gennem korstog men ogsa gennem svensk kolonisering af de finske kyster I dag er svensk stadig et af Finlands to officielle sprog I 1809 blev Finland indlemmet i Det Russiske Kejserrige som et selvstaendigt storhertugdomme I 1906 blev Finland det forste land i Europa som gav alle sine voksne indbyggere stemme og valgret 11 I 1917 erklaerede Finland sig i kolvandet pa Den Russiske Revolution for uafhaengigt I 1918 blev den unge stat ramt af borgerkrig Pa den ene side stod de probolsjevikiske rode som blev stottet af Sovjetrusland og pa den anden de hvide med stotte fra Det Tyske Kejserrige Efter et mislykket forsog pa at indfore monarki blev landet officielt en republik Under 2 verdenskrig forsogte Sovjetunionen gentagne gange at invadere Finland Landet formaede at bevare sin uafhaengighed men mistede store dele af Karelen Salla Kuusamo Petsamo og nogle oer til russerne I 1955 blev Finland medlem af FN og har siden da forholdt sig neutralt i militaerpolitiske anliggender VSB aftalen af 1958 gav dog Sovjetunionen en vis indflydelse pa finsk politik under Den Kolde Krig I 1969 blev Finland medlem af OECD i 1994 af NATO s Partnerskab for fred i 1995 af EU i 1997 af Euro Atlantiske Partnerskabsrad og i 1999 af Eurozonen 12 Finland blev relativt sent industrialiseret og finnerne levede primaert af landbrug indtil 1950 erne Efter 2 verdenskrig kraevede og opnaede Sovjetunionen at Finland betalte krigsskadeserstatning i form af materiel sasom skibe og maskiner hvilket tvang landet ind i en industrialisering Landet udviklede meget hurtigt en staerk okonomi samtidig med at man indforte et omfattende velfaerdssamfund baseret pa den skandinaviske model Finland er i dag et af verdens rigeste lande 13 og topscorer nar det gaelder uddannelse okonomisk konkurrence borgerrettigheder livskvalitet og levevilkar 14 15 16 17 Finland vurderes saledes til at have et af de bedste uddannelsessystemer i Europa 18 verdens bedste demokrati 19 og regnes i mange undersogelser blandt de allerbedste lande i verden at leve i 20 21 I 2015 la Finland pa forstepladsen pa bade World Human Capital listen og pressefrihedsindekset 22 Landet har siden 2011 rangeret som det mest stabile land i verden og har desuden den naesthojeste grad af ligestilling mellem maend og kvinder 23 24 Indholdsfortegnelse 1 Etymologi 1 1 Finland 1 2 Suomi 2 Historie 2 1 Forhistorie 2 2 Den svenske periode 2 3 Russisk overherredomme 2 4 Borgerkrig og selvstaendighed 2 5 Anden verdenskrig 2 6 Den kolde krig 2 7 Nyeste historie 3 Politik 3 1 Lov og ret 3 2 Udenrigsrelationer 3 3 Velfaerdsstaten 3 4 Militaer 4 Geografi 4 1 Klima 4 2 Administrativ opdeling 5 Natur 5 1 Flora og vegetation 5 2 Fauna 6 Okonomi 6 1 Uddannelse og forskning 6 2 Energi 6 3 Transport 6 4 Industri 6 5 Offentlig regulering 6 6 Turisme 7 Demografi 7 1 Sprog 7 2 Religion 7 3 Sundhed 7 4 Samfund 8 Kultur 8 1 Litteratur 8 2 Billedkunst 8 3 Musik 8 4 Film 8 5 Medier og kommunikation 8 6 Nationale fridage 8 7 Mad 8 8 Sport 9 Noter 10 Eksterne henvisningerEtymologi RedigerFinland Rediger To runestene er blandt de forste skrevne vidnesbyrd om navnet Finland I Uppland i Sverige findes en sten U 582 med inskriptionen finlonti Pa Gotland kan man pa en sten G 319 laese paskriften finlandi der menes at vaere fra 1200 tallet 25 Suomi Rediger Oprindelsen til navnet Suomi finsk for Finland er usikker men ordet kan have udviklet sig fra det protobaltiske ord zeme der betyder land Ud over de sprog der er taetbeslaegtede med finsk de ostersofinske sprog bruges dette ord ogsa i de baltiske sprog lettisk og litauisk Alternativt er det indoeuropaeiske ord gʰm on der betyder menneske jaevnfor gotisk guma og latin homo blevet foreslaet via et lan som coma Ordet henviste oprindeligt kun til provinsen Egentliga Finland og senere til den nordlige kyst af Den Finske Bugt hvor nordlige omrader som Osterbotten ikke horte med sa sent som i det 1700 tallet Tidligere teorier foreslog en afledning fra suomaa lavmoseland eller suoniemi lavmosenaes Andre forskere har peget pa paralleller til saame samerfolket i det nordlige Finland eller Hame et finsk folk og en provins Disse teorier anses i dag for at vaere gendrevet 26 Historie Rediger Uddybende artikel Finlands historie Forhistorie Rediger Ifolge arkaeologiske fund blev det omrade der nu kendes som Finland beboet senest omkring 8 500 f Kr i stenalderen da isen trak sig tilbage efter den sidste istid Genstande fundet efter disse forste bosaettere har samme karakteristiske traek som tilsvarende genstande fundet i Estland Rusland og Norge 27 De tidligste beboere var jaegere og samlere der brugte stenredskaber De forste eksempler pa potteskar stammer fra 5 200 f Kr ved indledningen til den kamkeramiske kultur Enkeltgravskulturen i de sydlige kystnaere dele af Finland daterer sig til mellem 3 000 og 2 500 f Kr og menes at vaere indfort simultant med at det forste landbrug opstod Ogsa efter landbrugets indforelse fortsatte jagt og fiskeri med at spille en vigtig rolle i en tid med langsomt oget velstand Bronzealderen 1 500 500 f Kr og jernalderen 500 f Kr 1 200 e Kr var karakteriseret ved ret sporadisk kontakt med andre kulturer i det fennoskandinaviske omrade og Ostersoregionen Der er ikke enighed om hvornar der forste gang blev talt uralske og indoeuropaeiske sprog i det der nu er Finland I lobet af det forste artusind efter vor tidsregning blev et tidligt finsk talt i hvert fald i landbrugsbosaettelser i det sydlige Finland mens samisk var sproget der blev talt i storstedelen af resten af omradet Den svenske periode Rediger Uddybende artikel Finland i middelalderen Kong Erik Eriksson var formodentlig den forste af de svenske konger der fra midten af det 12 til midten af det 13 arhundrede sikrede Sverige overherredommet over hele Finland Det skete i forbindelse med de nordiske korstog hvor de kristne konger i specielt Danmark og Sverige sammen med tyske fyrster sogte at udbrede kristendommen til de hedenske stammer i Ostersoegnene I arhundrederne herefter slog en del svenskere sig ned isaer i kystomraderne af landet og svensk blev det dominerende sprog i overklassen i administrationen og i uddannelsesvaesenet finsk var primaert et sprog brugt af bonderne gejstligheden og de lokale domstole i de omrader der primaert var beboet af finner Finland i 1662 Ved Finland forstod man dengang det omrade der horte under Turku Stift mens omradet mod nord horte under Uppsala Stift og dermed ikke var en del af Finland Under reformationen konverterede finnerne efterhanden til lutheranismen efter den svenske konges konvertering I det 16 arhundrede udgav Mikael Agricola det forste trykte vaerk pa finsk Det forste universitet i landet Det kongelige Akademi i Abo blev etableret i 1640 Finland blev ramt af en voldsom hungersnod 1696 97 hvorunder omkring en tredjedel af landets befolkning omkom 28 I det 18 arhundrede la Sverige ofte i krig med Rusland og det forte til at Finland i to omgange blev besat af russiske styrker Disse to perioder kendes som henholdsvis den Stora ofreden 1714 21 og den Lilla ofreden 1742 43 29 I denne periode var Finland betegnelsen for omradet mellem den Botniske Bugt og Rusland Russisk overherredomme Rediger Landdagen i Porvoo 1809 hvor finnerne svor troskabsed til zar Alexander 1 der til gengaeld garanterede Finland en stor grad af selvstyre I begyndelsen af det 19 arhundrede kom Sverige og Rusland igen i krig med hinanden i det der kendes som den finske krig 1808 09 Denne gang sejrede russerne og Finland blev erobret af zar Alexander 1 Landet blev derpa et selvstyrende storfyrstendomme i personalunion med det russiske imperium I 1811 indlemmede Alexander ogsa de russiske provinser Viborg og Kexholm Disse provinser Gammel Finland er blevet erobret fra Sverige i 1743 or 1721 Landet fik i hoj grad lov til at passe sig selv hvilket i trad med de nationalistiske stromninger over hele Europa gav plads til en finsk national forstaelse isaer fra omkring 1860 hvor det finske sprog efterhanden blev det dominerende Udgivelsen af det finske nationale epos Kalevala 1835 medvirkede til dette og i lobet af arhundredet blev svensk aflost af finsk ogsa i administrationen selv om det forst var i 1892 at finsk blev ligestillet med svensk ved domstolene Landet fik ogsa egne frimaerker og montfod den finske mark fra 1860 En ny hungersnod i 1866 68 kostede omkring 15 af den finske befolkning livet Det forte til mindskede okonomiske krav fra det russiske overherredomme samt forogede investeringer i landet fra Rusland og snart voksede Finlands okonomi voldsomt Alligevel var BNI per indbygger under en tredjedel af den der fandtes i Storbritannien pa samme tid 30 I 1906 blev der indfort almindelig valgret i storfyrstendommet Finland Efterhanden blev forholdet mellem Finland og Rusland spaendt da den russiske regering forberedte skridt til at indskraenke finnernes autonomi Saledes var folkestyret i praksis meningslost idet zaren skulle godkende alle love som var vedtaget af det finske parlament Der blev derfor skabt grobund for uafhaengighedsonsker blandt radikale liberalister og socialister Borgerkrig og selvstaendighed Rediger Efter Februarrevolutionen i Rusland blev Finlands position som en del af det russiske imperium et emne for diskussion isaer i socialdemokraterne i Rusland Mens det var klart at zaren var overhoved for Rusland var det mindre oplagt hvem der egentlig kunne siges at sta i spidsen for Finland efter revolutionen Parlamentet som havde socialdemokratisk ledelse vedtog den sakaldte Magtbefojelseslov som gav den afgorende autoritet til parlamentet Dette blev afvist af den russiske provisoriske regering og af hojreflojspartierne i Finland Den provisoriske regering oploste det finske parlament med magt hvilket socialdemokraterne betragtede som ulovligt idet retten til at gore sadan var fjernet fra russerne ved Magtbefojelsesloven Nye valg blev afholdt og hojreflojen vandt med snaevert flertal Nogle socialdemokrater naegtede at acceptere resultatet og haevdede fortsat at oplosningen af parlamentet var uden retslig baggrund og at det afholdte valg var ugyldigt De to naesten lige store politiske blokke hojreflojen og socialdemokraterne stod stejlt over for hinanden Oktoberrevolutionen i Rusland aendredes situationen endnu en gang Hojreflojen vendte med et rundt og begyndte at genoverveje deres beslutning om at blokere for overforelsen af den hojeste udovende magt fra den russiske regering til Finland da radikale kommunister overtog magten i Rusland Men for ikke at komme til at se ud som om de bojede sig for den socialdemokratiske Magtbefojelseslov fra nogle maneder forinden erklaerede hojreflojen i stedet Finland selvstaendigt den 6 december 1917 31 Det udloste i 1918 en kort og meget bitter borgerkrig som praegede landet i arene derefter Krigen blev officielt indledt 27 januar ved to uafhaengige begivenheder Regeringen pabegyndte en afvaebning af de russiske styrker i Osterbotten og samtidig forsogte socialdemokraterne at gennemfore et regeringskup I begge tilfaelde blev der affyret skud og ved kupforsoget lykkedes det socialdemokraterne at fa kontrol over det sydlige Finland og Helsingfors men den hidtidige hojreflojsregering de hvide fortsatte med at holde gang i et parlament i eksil fra Vaasa Denne situation satte gang i borgerkrigen hvorunder de hvide med stotte fra det tyske kejserrige sejrede over de rode 32 Efter krigen blev titusinder af rode og mistaenkte sympatisorer internerede i lejre hvor tusinder dode ved henrettelse eller som folge af underernaering eller sygdom Et indaedt social og politisk fjendskab blev herved skabt mellem de rode og de hvide og vedblev at herske helt til efter vinterkrigen Borgerkrigen samt aktivistiske ekspeditioner til Sovjetunionen betod desuden ogede spaendinger i relation til den store nabo mod ost Finland 1920 1940 Efter en overgang med et monarki blev Finland en republik efter praesidentmodellen med Kaarlo Juho Stahlberg valgt som landets forste praesident i 1919 Den finsk russiske graense blev fastslaet ved Tartutraktaten i 1920 og fulgte nogenlunde den historiske graense men gav Petsamo og omradets havne ved Barentshavet til Finland sa landet kom til at ligge mellem Norge og Rusland 33 Det finske demokrati undgik at blive genstand for et sovjetisk kup og overlevede den antikommunistiske Lappobevaegelse Forholdet mellem Finland og Sovjetunionen var spaendt og forbindelsen med Tyskland var heller ikke for god Det finske militaer blev oplaert i Frankrig i stedet og forbindelserne til Sverige og resten af Vesteuropa blev styrket I 1917 var befolkningstallet pa 3 millioner En landbrugsreform pa kredit blev gennemfort efter borgerkrigen Det forte til en stigning i den del af befolkningen der selv havde kapital 30 Omkring 70 af befolkningen var beskaeftiget i landbruget og 10 i industrien 34 De storste eksportmarkeder var Storbritannien og Tyskland Anden verdenskrig Rediger Under anden verdenskrig var Finland allieret med aksemagterne Nazityskland Italien og andre pro nazistiske stater som bl a Ungarn og Rumaenien Finland kaempede to gange mod Sovjetunionen Forste gang i vinterkrigen 1939 40 efter at Sovjetunionen havde angrebet landet og igen i fortsaettelseskrigen i 1941 44 i kolvandet pa operation Barbarossa i hvilken Nazityskland invaderede Sovjetunionen I 872 dage belejrede tyskerne Leningrad Sovjetunionens naeststorste by 35 Belejringen af Leningrad resulterede i omkring en million dode af byens befolkning 36 Finske tropper kontrollerede nogle omrader omkring byen men naegtede selv at angribe eller lade tyskerne bruge disse omrader som basis for deres angreb det er fortsat et kontroversielt emne om de finske tropper primaert var behjaelpelige med belejringen eller var modstraebende i dette Efter at have kaempet mod en stor sovjetisk offensiv i juni juli 1944 fik finnerne vabenstilstand men snart efter fulgte Laplandskrigen i 1944 45 hvor Finland traengte tyske styrker ud af Nordfinland Finland matte afsta de orangerode omrader til Sovjetunionen efter anden verdenskrig Traktaterne der blev undertegnet med Sovjetunionen i 1947 og 1948 indeholdt forpligtelser begraensninger og skadesudbedringer for Finland foruden flere territoriale afgivelser som allerede var begyndt med fredstraktaten i Moskva i 1940 Som et resultat af de to krige blev Finland tvunget til at afsta det meste af Karelen omradet omkring Salla og Petsamo hvilket udgjorde omkring ti procent af landets areal og tyve procent af dets industrielle kapacitet herunder havnene i Vyborg og Liinakhamari sidstnaevnte en isfri havn ved Barentshavet Naesten hele befolkningen i disse omrader omkring 400 000 mennesker flygtede efter denne aftale Finland undgik at blive besat af Sovjetunionen og beholdt sin selvstaendighed men anden verdenskrig kostede landet omkring 93 000 faldne soldater hvilket i forhold til landets samlede befolkning var det tredjehojeste under krigen Finland naegtede at tage imod Marshall hjaelp som folge af Sovjetunionens indirekte pres Imidlertid sorgede USA hemmeligt for udviklingsbistand og stottede det stadigt antikommunistiske Socialdemokrati i habet om at bevare Finlands selvstaendighed 37 I bestraebelserne pa at skabe samhandel med vestlige magter som Storbritannien samt for at opfylde deres forpligtelser om reparationer i Sovjetunionen kom der for alvor tryk pa industrialiseringen i Finland Som eksempel blev virksomheden Valmet skabt for at skabe materialer til krigsskadeserstatninger Men ogsa efter at reparationsforpligtelserne var afsluttet fortsatte Finland der var fattig pa visse ressourcer der er nodvendige i en industrialiseret nation som olie og jern med at have taette handelsforbindelser med Sovjetunionen inden for bilaterale rammer Den kolde krig Rediger I 1950 var halvdelen af den finske arbejdskraft beskaeftiget i landbruget mens en tredjedel boede i byomrader 38 De nye jobs inden for fremstilling service og handel tiltrak snart folk til byerne Det gennemsnitlige antal fodsler pr kvinde faldt fra et babyboom pa 3 5 i 1947 til 1 5 i 1973 38 Da de store argange var klar til arbejdsmarkedet kunne okonomien ikke skabe arbejdspladser hurtigt nok og hundredvis emigrerede til det mere industrialiserede Sverige flest i 1969 70 38 Finland blev efterhanden en ikke ubetydelig part i internationale relationer og blev i 1955 medlem af Nordisk Rad den eneste vestlige samarbejdsorganisation som Sovjet dengang accepterede for Finland Sommer OL 1952 i Helsinki bragte mange internationale gaester til landet og Finland var med bakke op om lettelser i verdenshandelen via deltagelse i Verdensbanken den Internationale Valutafond og GATT aftalen Finland var officielt neutralt i den kolde krig men befandt sig i en slags grazone mellem Vesten og Sovjetunionen Den finsk sovjetiske pagt fra 1948 om venskab samarbejde og gensidig bistand gav Sovjetunionen en vis indflydelse pa finsk indenrigspolitik Dette udnyttede praesident Urho Kekkonen i stort omfang mod sine modstandere og sikrede sig et effektivt monopol pa sovjetrelationer fra 1956 og frem hvilket var afgorende for hans fortsatte popularitet I landets politik var der en tendens til at undga lovgivning og udtalelser der kunne opfattes som antisovjetiske Dette faenomen fik betegnelsen finlandisering af den tyske presse og har siden faet en bredere betydning for et forhold hvor et land efterhanden de facto mere eller mindre skjult underordner sig en anden stat Trods de taette relationer til Sovjetunionen forblev Finland en del af den vesteuropaeiske markedsokonomi Mange virksomheder profiterede af handelsprivilegierne med Sovjetunionen hvilket ogsa er med til at forklare den udbredte stotte til den prosovjetisk politik fra forretningslivet i Finland Den okonomiske vaekst i efterkrigstiden var stor og i 1975 var Finlands BNI den 15 storste i verden I 1970 erne og 1980 erne opbyggede landet et af de mest omfattende velfaerdsstater i verden Finland forhandlede sig frem til en aftale med EEC en forgaenger for EU der naesten ophaevede told mellem landet og EEC fra 1977 selv om Finland ikke var en del af faellesskabet I 1981 matte Kekkonen traekke sig tilbage af helbredsgrunde efter 25 ar pa praesidentposten I de folgende ar oplevede Finland en dyb recession som folge af blandt andet fejlberegnede makrookonomiske beslutninger en bankkrise kollapset af Sovjetunionen der var den hidtidigt vigtigste handelspartner samt en global okonomisk nedgang Nedgangen naede bunden i 1993 hvorefter Finland i de folgende ar oplevede en solid okonomiske vaekst Nyeste historie Rediger I lighed med de ovrige nordiske lande har Finland liberaliseret sin okonomi siden slutningen af 1980 erne Reguleringen af finansielle og produktmarkedsmaessige forhold blev losnet Nogle statslige virksomheder blev privatiserede og der har vaeret gennemfort nogle mindre skattenedsaettelser Finland blev medlem af EU i 1995 og Eurozonen i 1999 og i 2002 udskiftede landet den finske mark med euroen Befolkningen aeldes efterhanden med en fodselsrate pa 10 42 pr 1000 indbyggere hvilket giver en fertilitet pa 1 8 38 Med en aldersmedian pa 41 6 ar er Finland et af de lande i verden med den aeldste befolkning og halvdelen af de personer der har valgret estimeres til at vaere 50 ar eller aeldre Som i mange andre europaeiske lande forventes Finland hvis der ikke gennemfores reformer eller abnes for meget storre immigration at komme til at kaempe med den demografiske aldersspredning ogsa selv om den makrookonomiske situation er i bedre stand end de fleste andre veludviklede lande Politik Rediger Uddybende artikel Finlands politik Det politiske system er defineret af Finlands grundlov Landet er et repraesentativt demokrati som tidligere bestod af et semipraesidentielt parlamentisk system men nu er praesidentposten stort set et repraesentativt embede Landets indbyggere stemmer ved lokale valg parlamentsvalg og valg til Europa Parlamentet Ifolge grundloven er Finlands praesident statsoverhoved og ansvarlig for udenrigspolitik hvortil ikke horer EU forhold sammen med kabinettet Praesidenten er endvidere overstbefalende stadfaester lovene og udpeger ministre og hojere tjenestemaend samt giver disse deres afsked Praesidenten vaelges ved direkte valg for en seksars periode og kan genvaelges en gang Den nuvaerende praesident er Sauli Niinisto Samlingspartiet Parlamentsbygningen i Helsinki tegnet af Johan Sigfred Siren stod faerdig i 1931 Finlands parlament finsk Eduskunta svensk Riksdagen er et etkammersystem med 200 saeder Det har til opgave at beslutte de generelle love i landet at aendre love og grundloven gennemtvinge kabinettets afskedigelse samt omgore praesidentens vetoer Parlamentets beslutninger kan ikke gores til genstand for retslig provelse Parlamentet nedsaetter forskellige udvalg der lytter til eksperter og forbereder lovgivning Valg til parlamentet foregar ved proportionale valg for firears perioder Parlamentets formand er for ojeblikket Matti Vanhanen Centerpartiet 39 Kabinettet har i praksis magten i landet I spidsen star statsministeren og derudover bestar kabinettet af udvalgte ministre samt ex officio medlemmet justitiekansleren Kabinettets sammensaetning besluttes af parlamentet ved flertalsvalg og det kan aendres ved et mistillidsvotum Den nuvaerende statsminister er Sanna Marin Socialdemokraterne 40 Siden den lige valgret blev indfort i 1906 har parlamentet vaeret domineret af Centerpartiet tidligere Landbounionen Samlingspartiet og Socialdemokratiet som gennem tiden har vaeret nogenlunde lige store og tilsammen har opnaet 65 80 af stemmerne Efter 1944 var kommunisterne er betragtelig faktor i nogle artier Ved valget i 2011 fik partiet De Sande Finner bemaerkelsesvaerdig fremgang fra 5 til 39 pladser i parlamentet hvorved partiet blev storre end Centerpartiet Det selvstyrende Alandsoerne har egne valg og ved valget i 2007 blev De Liberale pa Aland det storste parti Sammenlignet med resultaterne fra Rigsdagsvalget i 2015 41 blev udfaldet ved Rigsdagsvalget i april 2019 folgende Partier Stemmer Procent Mandater Socialdemokraterne 546 471 56 369 17 73 1 22 40 6De Sande Finner 538 805 14 751 17 48 0 17 39 1Samlingspartiet 523 957 16 255 17 00 1 20 38 1Centerpartiet 423 920 202 298 13 76 7 34 31 18Gront Forbund 354 194 101 092 11 49 2 96 20 5Venstreforbundet 251 808 40 106 8 17 1 04 16 4Svensk Folkeparti 139 640 5 162 4 53 0 35 9 0Kristendemokraterne 120 144 15 010 3 90 0 36 5 0Liike Nyt 69 427 Nyt parti 2 25 Nyt parti 1 Nyt partiAndre 83 607 3 69 1 0Total 3 081 916 100 00 200Gyldige stemmer 3 081 916 99 42Ugyldige blanke stemmer 17 844 0 58Stemmer afgivet i alt 3 099 760 100 00Stemmeberettigede valgdeltagelse 4 510 040 68 73 Kilde Vaalit Ministry of Justice Arkiveret 18 september 2019 hos Wayback Machine pa engelsk Lov og ret Rediger Det retlige system er delt mellem retsinstanser for civile og kriminelle forhold og retsinstanser for forvaltningen af forholdet mellem offentligheden og de administrative organer Finsk lovgivning er kodificeret og baseret pa svensk lov og i bredere perspektiv pa borgerlig ret og romerretten Retssystemet for civile og kriminelle forhold bestar af lokale retsinstanser regionale appelretsinstanser og en hojesteret og pa forvaltningssiden har man forvaltningsdomstole og en forvaltningshojesteret Ved siden af disse to retsgrene har man enkelte specialdomstole i visse grene af forvaltningen Der er ogsa en rigsret for kriminelle anklager mod visse hojtstaende poster Der er en meget hoj grad af tillid hos befolkningen til landets sikkerhedsinstitutioner Den samlede kriminalitet i Finland er ikke hoj i sammenligning med resten af EU Dog er der visse kriminalitetstyper hvor landet har hoje tal saledes er det relative mordtallet det hojeste i Vesteuropa med mere end 32 mord pr en million indbyggere 42 Finland har en lav grad af korruption og har i mange ar hort til blandt de allerbedste lande i verden pa omradet 43 Blandt forklaringerne pa dette naevner Transparency International at landet har en stor abenhed i forvaltningen hoj BNI per indbygger hojt uddannelsesniveau lav ulighed og hoj prioritering af menneskerettigheder 44 Landet er dog ikke perfekt og der har vaeret rejst kritik fra GRECO om skjult partistotte i forbindelse med parlamentsvalg 45 Dette udloste en politisk skandale i landet da oplysningerne om de reelle stottebelob kom frem i arene efter valget Udenrigsrelationer Rediger Ifolge grundloven er det praesidenten der star i spidsen for Finlands udenrigsforhold i samarbejde med parlamentet Dette gaelder ikke EU forhold som parlamentet alene styrer Landet gor et stort arbejde for at fremme internationalt samarbejde og den tidligere praesident Martti Ahtisaari der sad pa posten 1992 2000 modtog i 2008 Nobels fredspris for sin indsats 46 Inden for EU har Finland skiftet holdning til et faelles forsvar som man forst ikke ville modsaette sig men senere med udenrigsminister Erkki Tuomioja og praesident Halonen i spidsen officielt er gaet imod Velfaerdsstaten Rediger I slutningen af 1980 erne havde Finland et af verdens mest veludviklede velfaerdssystemer der sikrede rimelige levevilkar for alle finner Siden da er der foretaget visse nedskaeringer men systemet er stadig et af de mest omfattende i verden Systemet der blev skabt naesten fuldstaendigt i lobet af de forste tredive ar efter anden verdenskrig havde sit udspring i en traditionel nordisk tro pa at staten ikke forsoger at hindre borgernes velbefindende men kan gribe ind pa en ordentlig made pa deres vegne Ifolge nogle socialhistorikere var grundlaget for denne opfattelse en relativt fredelig historisk udvikling der havde tilladt en gradvis opstaen af frie og uafhaengige bonder i de nordiske lande og begraenset adelens magt og den efterfolgende dannelse af en magtfuld hojreorienteret politisk dominans Finlands historie har vaeret mere turbulent end de ovrige nordiske landes historie men ikke vaerre end at landet uden storre problemer har kunnet folge deres udvikling pa det sociale omrade 47 Militaer Rediger Det finske forsvar bestar af et korps af professionelle soldater primaert officerer og teknisk personel der i disse ar star i spidsen for indkaldte vaernepligtige og en storre gruppe reservister Standardberedskabet er pa 34 000 uniformerede personer hvoraf 25 er professionelle soldater Landet har generel vaernepligt for alle mandlige unge der pa et tidspunkt efter det fyldte 18 ar skal aftjene seks til tolv maneders militaer vaernepligt eller tolv maneders civil vaernepligt Militaernaegtere kan aftjene en alternativ civil vaernepligt og kvinder kan frivilligt melde sig som vaernepligtige hvilket gores af omkring 500 kvinder arligt Det finske forsvar stotter partnerskab med vestlige institutioner som NATO Vestunionen og EU men er forsigtige med at undga at blande sig i politik Det finske militaerbudget er pa 2 milliarder hvilket svarer til 1 4 1 6 af landets BNI Militaerudgifterne er de sjettehojeste i EU og de tredjehojeste hvis man ogsa indregner vaernepligten 48 Frivillig udsendelse pa militaermissioner er populaere og finske tropper deltager i fredsbevarende missioner under FN NATO og EU mange steder i verden Det finske forsvar star under den overstbefalendes kommando som star direkte under praesidenten hvad angar store militaere beslutninger Forsvaret bestar af en haer en flade og et luftvaben Graensekontrollen horer egentlig under indenrigsministeriet men den kan inddrages under forsvaret hvis der er behov for det Geografi Rediger Uddybende artikel Finlands geografi Topografisk kort over Finland Skaergarden ved Naantali Finland er et af verdens nordligst beliggende lande Det ligger mellem 59 og 71 N samt 20 og 32 O og omkring en tredjedel af landet ligger nord for polarcirklen Hvis man ser pa hovedstaeder er det blot Reykjavik i Island der ligger nordligere pa verdensplan end Helsinki Landet er laengst i nord sydlig retning med 1 160km mellem det sydligste punkt Hango og det nordligste Nuorgam Den laengste ost vestlige straekning er pa 540km som er afstanden mellem Ilomantsi og Narpes Med udgangspunkt i landets kulturgeografiske opdeling taler man om Nordfinland fra omkring det sted hvor Oulujarvi ligger selv om soen objektivt set ligger lidt syd for midten Samtidig kalder man landskabet omkring Jyvaskyla for Midtfinland selv om det reelt ligger et paent stykke mod syd Landet graenser op til Rusland mod ost med en graenselaengde pa 1 269 km mens graensen mod Norge mod nord er pa 716 km og graensen mod Sverige mod nordvest er pa 536 km og hovedsageligt udgores af elvene Konkama Muonio og Torne Derudover afgraenses Finland af forskellige dele af Ostersoen Mod vest af Botniske Bugt og mod syd af Finske Bugt Vandet fra praktisk taget alle soer og elve i Finland ender pa et tidspunkt i Ostersoen eneste undtagelse er de vandlob der strommer fra den nordlige side af Maanselka hvis vand ender i Ishavet Pa grund af ringe fordampning og den stadige ferskvandstilstromning er saltindholdet i havene omkring Finland vaesentligt mindre end i verdenshavene Med en salinitet pa mindre end 0 3 er dele af Bottenbugten helt mod nord sa brakvandspraeget at man her ogsa finder ferskvandsfisk i havet Finland er de tusinde soers land Mere praecist har landet 187 888 soer storre end 500 m 49 og 98 050 oer 50 Den storste so Saimaa er den fjerdestorste i Europa Storstedelen af oerne finder mand i skaergarden i det sydvestlige af landet omkring Turku Alandsoerne der horer til Finland ligger et stykke fra skaergarden med blot 38km til Sverige Det finske landskab er primaert formet i forbindelse med istiden Isen var tykkere og smeltede senere i Fennoskandinavien end i resten af Europa Erosionen i forbindelse med isens smeltning har skabt et fladt landskab med fa bakker Det hojeste fjeld Halti med sine 1 324 meter ligger i den nordvestlige del af Lapland pa graensen mellem Norge og Finland Det hojeste fjeld hvis top ligger i Finland er Ridnitsohkka pa 1 316 meter og ligger taet ved Halti Isen der trak sig tilbage efterlod landet med moraeneaflejringer i formationer med ase Det er hojderygge med lag af grus og sand der i grove traek straekker sig fra nordost mod sydvest hvor kanten af isen engang gik til Blandt disse hojderygge er tre med det faelles navn Salpausselka der forlober i det sydlige af landet primaert i ost vestlig retning Efter at have vaeret presset ned af de enorme ismaengder blev det finske omrade i tiden efter isens smeltning udsat for en landhaevning som stadig finder sted Ud over de mange soer er landskabet praeget af skovomrader og en meget lille del er opdyrket landomrade Skove daekker 86 af arealet hvilket betyder at Finland er det mest skovdaekkede land i Europa 51 Skovene bestar af fyr gran birk og andre traesorter Finland er Europas storste tommerproducent og blandt de storste i verden Landskabet bestar for storstedelen omkring 75 af landarealet af taiga med naletraeer og lavmose mens kun en mindre del er opdyrket land Den mest almindelige stentype er granit som man finder overalt og som er synlig hvis der ikke er jord der daekker den Moraeneler er den mest almindelige type jord som typisk er daekket af et tyndt lag humus af biologisk oprindelse Morr udvikling finder man i de fleste skovbunde undtagen hvor afvandingen er darlig I disse omrader finder man blandt andet torvemoser Klima Rediger Klimaet mod syd er nordligt tempereret mens det i det meste af landet er et fugtigt og koldt fastlandsklima karakteriseret ved kolde enkelte gange meget kolde vintre og relativt varme somre Mod syd varer vinteren typisk omkring fire maneder og der ligger ofte sne fra midt i december til begyndelsen af april Ved sydkysten kan det veksle mellem sne og tovejr flere gange inden der kommer mere permanent sne Pa de koldeste vinterdage nar temperaturen mod syd ofte under 20 C mens den de varmeste sommerdage kan na op omkring 30 C Man finder ikke egentlig arktisk tundra i Finland der ligger naesten praecist pa taigabaeltet daekket af skove Alpin tundra finder man i det bjergrige Lapland mod nord mens der gror eg pa sydkysten og oerne herudfor Somrene varer i det sydlige Finland omkring fire maneder fra midt i maj til midt i september I det nordlige Finland specielt i Lapland er subpolarklima dominerende med kolde af og til strenge vintre og relativt varme men korte somre 2 3 maneder idet landet typisk er sneklaedt i omkring seks maneder fra oktober til forst i maj Landets placering mellem 60 og 70 N i den kystnaere zone af Eurasien er den vigtigste faktor i klimaet Her finder man bade spor af kystklima og af fastlandsklima afhaengig af vindretningen Finland ligger taet nok pa Atlanterhavet til at nyde godt af varmen fra Golfstrommen hvilket er forklaringen pa det i betragtning af den nordlige placering usaedvanligt varme klima 52 Klimaet er varmt nok til at gore det muligt at avle korn mod syd i landet men ikke mod nord 53 En fjerdedel af Finlands territorium ligger nord for Polarcirklen og solen gar derfor ikke ned om sommeren over en periode pa 73 dage og senere om vinteren star den ikke op i en periode pa 51 dage Administrativ opdeling Rediger Uddybende artikler Finlands landskaber Finlands regionsforvaltninger Finlands okonomiske regioner og Finlands kommuner Kort over Finland Den basale administrative opdeling af Finland er i kommuner som der findes 309 af fra begyndelsen af 2021 54 Kommunerne star for halvdelen af de offentlige udgifter i landet og finansierer disse med en kombination af kommuneskat statstilskud og anden indtjening Storstedelen af kommunerne har under 6 000 indbyggere Kommunerne med flest indbyggere er centreret om de storste byer og er folgende Kommune Indbyggertal 55 Landareal i km 56 Befolkningstaethed pr km Helsinki 621 863 213 75 2 909 30Espoo 235 201 312 26 753 22Tampere 223 035 525 03 424 80Vantaa 210 543 238 37 883 26Oulu 196 260 1 410 17 139 17Turku 184 123 245 67 749 47Jyvaskyla 135 762 1 170 99 115 94Kuopio 107 624 1 597 39 67 37Lahti 103 806 135 05 768 65Kouvola 86 548 2 558 24 33 83Pori 83 510 834 06 100 12Joensuu 75 086 2 381 76 31 53Lappeenranta 72 904 1 433 36 50 86Hameenlinna 68 006 1 785 76 38 08Vaasa 67 034 188 81 355 03 Hovedstadsomradet der bestar af Helsinki Vantaa Espoo og Grankulla udgor en konurbation pa over en million indbyggere men tvaergaende samarbejde pa kommuneplan sker kun pa visse omrader efter faelles beslutning i disse kommuner Pa niveauet over kommuner findes 70 okonomiske regioner og 19 landskaber Disse styres af de kommuner der indgar i enhederne der kun har begraenset magt Alandsoerne har som landskab en saerlig position idet den har en hoj grad af selvstyre Fra og med 2010 er det finske fastland desuden opdelt i seks statslige regionsforvaltninger der erstattede de tidligere seks len indtil 1997 var der tolv len Statens ambetsverk pa Aland er statens repraesentant i det selvstyrede landskab Natur RedigerI Finland finder man samlet set omkring 42 000 arter af dyr planter og svampe herunder 65 arter af pattedyr 57 Artsrigdommen er ikke helt sa stor som den kendes under sydligere himmelstrog men det finske vildnis byder dog pa mange dyrearter som man kun sjaeldent ser andre steder i Europa Allemandsretten tillader i Finland alle mennesker at bevaege sig i naturen med visse begraensninger Det er ogsa tilladt at samle baer og svampe samt at fiske Jagt og fiskeri er i Finland en udbredt beskaeftigelse Fyrreskov ved Punkaharju Hojmose ved Patvinsuo Flora og vegetation Rediger Man finder tre okozoner i Finland Storstedelen af landet er taiga som er kendetegnet ved en kort vegetationsperiode hvor planterne er aktive naeringsfattig jord hvorpa traeer kun vokser langsomt praeget af naletraeer og et begraenset antal traesorter Fyr 50 og graner 30 er de dominerende traeer mens den mest typiske lovtraestype er birken 16 5 Jordbunden er daekket af blabaerris og mos mod nord ogsa med lav Kun pa sydvestkysten og pa de derudfor liggende oer og skaer finder man tempereret lovfaeldende skov Her vokser der ogsa traesorter der ellers ikke forekommer i Finland som eg Det allernordligste af Lapland er i stort omfang skovlost pa lavere omrader finder man kun enkelte hardfore birketraeer mens man i hojere omrader finder en tundra agtig vegetation En tredjedel af Finland er oprindeligt moseland og omkring halvdelen heraf blev i lobet af det 20 arhundrede draenet sa det blev anvendeligt til landbrug 58 Mod syd dominerer de torverige hojmoser mens det mod nord er aapamoser Storstedelen af moselandet er daekket af skov Rensdyr i Lapland Fauna Rediger Elgen er trods intensiv jagt fortsat meget udbredt i Finland Selv om der nedlaegges omkring en tredjedel af bestanden hvert ar forbliver bestanden ved udlobet af jagtsaesonen stabilt pa over 100 000 dyr 59 For biltrafikken udgor den store elgbestand en reel fare da et sammenstod altid resulterer i svaere skader Mod nord i landet finder man overalt rensdyr De omkring 200 000 rensdyr er delvist taemmede og gar frit rundt hele aret og om efteraret driver ejerne dyrene sammen og udvaelger sig de eksemplarer der skal slagtes De vilde skovrensdyr er langt sjaeldnere Engang var denne art vidt udbredt i store dele af Finland men mod slutningen af det 19 arhundrede var den udryddet indtil der i 1950 erne igen indvandrede en lille population fra Rusland i Kajanaland og Nordkarelen I det sydlige og vestlige af landet er der fra Nordamerika indfort virginiahjorte der har klaret sig godt og formeret sig Rovdyrpopulationen er vokset i takt med indforelsen af fredningsforanstaltninger gennem de sidste mange ar Antallet af bade de finske brune bjorne og losser er i disse ar pa over 1 000 individer mens der er omkring 200 ulve Til tider er der endda tilladt jagt i et vist omfang pa disse dyr I den finske del af Lapland lever der et mindre antal jaerve Polarraeven der tidligere var meget almindelig over store dele af landet blev naesten udryddet af pelsjaegere i begyndelsen af det 20 arhundrede Den rode raev er helt op til nutiden meget udbredt og i de seneste artier har marhunden bredt sig fra Rusland Saimaa ringsaelen er en saelart der udelukkende findes i soomradet ved Saimaa Det er lykkedes at redde denne sjaeldne ferskvandsunderart af ringsaelen fra at uddo ved en malrettet fredningsindsats og saelen er blevet et symbol pa naturbeskyttelsen i Finland Der er ogsa lavet saerlig beskyttelse for europaeiske flyveegern der i EU kun findes i Finland og Estland Af fugle findes der i Finland mere end 430 arter 57 herunder kongeorn og havorn sammen med honsefugle som urfugl tjur hjerpe og dalrype samt talrige vandfuglearter Sangsvanen regnes for den finske nationalfugl pa grund af dens rolle i den finske mytologi Denne art er ogsa et eksempel pa vellykket fredning I 1950 erne var der ikke mere end femten ynglende par mens der i nutiden findes omkring 1 500 Okonomi Rediger Uddybende artikel Finlands okonomi Finland har en hojt industrialiseret markedsokonomi med et BNP per indbygger som i England Frankrig Tyskland eller Italien Landets hovedsektor er service med 71 4 fulgt af fabrikation og viderebearbejdning med 28 mens primaerproduktionen landbrug skovbrug og fiskeri samt minedrift og rastofudvinding udgor 3 5 60 I forhold til eksporten er den okonomisk storste sektor fabrikation De storste brancher her er elektronik 14 1 maskineri koretojer og andre fremstillede metalprodukter 24 traevarer 11 5 og kemikalier 9 4 61 Af naturlige rastoffer har Finland tommer flere mineraler og rent vand Skovbrug papirfabrikation landbrug er politisk folsomme omrader i forhold til befolkningen pa landet Storhelsinki genererer omkring en tredjedel af landets BNI Landet har blandt andet udviklet en stor produktion af avanceret elektronik Finland er meget involveret i den globale okonomi og international handel udgor omkring en tredjedel af BNI Storst samhandel har landet med Tyskland Rusland Sverige Storbritannien USA Nederlandene og Kina Handelspolitikken er givet af landets medlemskab af EU hvor Finland mest gar ind for frihandel nar man undtager landbrugsomradet Finland er det eneste af de nordiske lande der er tradt ind i Eurozonen Landets klima og jordbund medforer udfordringer i forhold til planteavl De ret korte dyrkningssaesoner bliver ind imellem generet af tidlig nattefrost men indflydelsen fra Golfstrommen medforer gennemgaende et relativt mildt klima og Finland har omkring halvdelen af den samlede dyrkningsegnede jord der ligger nord for 60 N bredde Den arlige nedborsmaengde er normalt tilstraekkelig men den falder primaert i vinterperioden og derfor trues planteavlen ind imellem om sommeren af torke Som modtraek mod klimaet har landmaendene satset pa hurtigt modnende og frostresistente plantearter og de har kultiveret mange af de sydvendte skraninger samt tidligere naeringsrige vandomrader for at sikre hosten selv i ar med frost i sommerperioden De fleste marker har tidligere vaeret enten skov eller sump og jorden har som regel kraevet meget kalkning og ars kultivering for at neutralisere rester af surbund og udvikle frugtbarheden Vanding har normalt ikke vaeret nodvendig men til gengaeld har der flere steder vaeret brug for draening for at lede vand vaek fra markerne Det finske landbrug er normalt regnet for at vaere ret effektivt sammenlignet med de fleste andre europaeiske lande 47 Skovning af trae i Birkaland De enorme skove spiller en vaesentlig rolle i landets okonomi og er grundlaget for Finlands placering som et verdens forende tommerproducenter samt leverandorer af ramaterialer til konkurrencedygtige priser for de betydningsfulde brancher der forbruger dette tommer Som med landbruget har regeringen gennem mange ar haft en betydelig rolle i skovbruget med regulering af traefaeldning stotte til udvikling af tekniske hjaelpemidler og etablering af langtidsplanlaegning til sikring af at landets skove kan fortsaette med at levere materiale til traebehandlingsindustrien For at holde fast i Finlands konkurrencemaessige forspring inden for traeprodukter har landets myndigheder oget skovningen til taet op imod landets okologiske balancepunkt I 1984 offentliggjorde regeringen en Skovplan 2000 som land og skovbrugsministeriet havde skabt Heri arbejdede man med en 3 stigning pr ar af tommerproduktionen idet man samtidig sorgede for at bevare skovomrader til rekreative formal med mere 47 Den private sektor giver arbejde til omkring 1 8 millioner mennesker hvoraf omkring en tredjedel har en videregaende uddannelse Omkostningerne for en ansat i den private sektor pr time var i 2004 pa 25 1 62 Pr 2008 svarede det gennemsnitlige indkomstniveau justeret for kobekraft til den i Italien Sverige Tyskland og Frankrig 63 I 2006 arbejdede 62 af arbejdsstyrken for virksomheder med under 250 ansatte der stod for 49 af den samlede omsaetning De erhvervsaktive finner i arbejde udgjorde 66 og arbejdslosheden var pa 8 4 i 2010 64 18 af indbyggerne er uden for arbejdsmarkedet i en alder af 50 mens mindre end en tredjedel er i arbejde som 61 arige 65 Ufinansierede pensioner og lofter om fx sundhedsforsikringer er store okonomiske trusler selv om Finland er bedre rustet til denne fremtid end lande som Frankrig og Tyskland 66 Den direkte offentlige gaeld er estimeret til 48 4 af BNI i 2010 67 I 2007 var den gennemsnitlige opsparing pr husstand pa 3 8 og husstandene havde en gaeld pa 101 af den arligt disponible indtaegt hvilket svarer til niveauet i Vesteuropa 68 Andelen af ejendomme der ejes af beboerne er pa cirka 60 Pr 2006 var der 2 4 millioner husstande i Finland og den gennemsnitlige storrelse heraf var pa 2 1 personer 40 af husstandene bestod af en person 32 af to personer og 28 af tre personer eller flere Der var 1 2 millioner beboelsesejendomme og det gennemsnitlige areal pr person i disse var pa 38 m Den gennemsnitlige kvadratmeterpris for boliger grunden ikke medregnet var pa 1 187 mens den gennemsnitlige kvadratmeterpris for grunde var pa 8 6 74 af alle husstande havde mindst en bil Der er naesten 2 9 millioner personbiler og naesten 0 5 millioner andre koretojer i landet pr 2010 69 Omkring 92 har mobiltelefon og 83 5 2009 har internetforbindelse i hjemmet Det samlede gennemsnitlige forbrug pr husstand er pa 20 000 hvoraf boligudgifter udgor omkring 5 500 transport omkring 3 000 mad og drikke alkohol ikke medregnet cirka 2 500 fritid og kultur cirka 2 000 70 Nar man indregner kobekraften svarer husstandenes forbrug omtrent til niveauet for Sverige Tyskland og Italien 63 Ifolge Invest i Finland steg det private forbrug med 3 i 2006 og tendenserne i forbruget gik pa flere varige forbrugsgoder kvalitetsprodukter og produkter til velvaere Uddannelse og forskning Rediger Hovedbygningen til Helsinki Universitet Storstedelen af den primaere og sekundaere undervisning styres pa kommuneniveau Selv om de fleste skoler blev grundlagt som private er der nu kun omkring 3 af alle elever der gar pa privatskoler mest i Helsinki omradet 71 Undervisning for den almindelige skolegang finder kun sted i beskedent omfang mindre end i de fleste andre EU lande Bornene starter normalt pa egentlig undervisning i en alder af syv ar Den primaere uddannelse tager normalt seks ar og overbygningen den nedre del af den sekundaere undervisning tager tre ar begge disse niveauer drives af kommunerne Der er ret fleksible pensa som er besluttet af Undervisningsministeriet og Uddannelsesudvalget Uddannelse er obligatorisk mellem 7 og 16 ar Efter denne basisuddannelse kan de unge enten ga direkte ud i arbejdslivet eller tage en erhvervsmaessig eller en gymnasial uddannelse hojere sekundaer uddannelse Erhvervsskolerne forbereder eleverne til arbejdet med et fag De akademisk orienterede gymnasier der har hojere adgangskrav munder ud i abitur studentereksamen og giver adgang til de videregaende uddannelser tertiaer uddannelse Pa det tertiaere uddannelsesniveau findes der to retninger der stort set er adskilte og ikke har noget videre samarbejde Det drejer sig om de professionsorienterede polyteknisk institutioner og de forskningsrettede universiteter Uddannelse er gratis og leveomkostningerne for de studerende daekkes i stort omfang af staten gennem uddannelsesstotte Der er 20 universiteter og 30 polytekniske laereanstalter i Finland Helsinki Universitet er pa den globale rangliste i 2011 rangeret som nummer 89 72 World Economic Forum har vurderet at Finland har verdens bedste videregaende uddannelser i 2011 73 Omkring 40 af befolkningen har en videregaende uddannelse hvilket er en af de hojeste andele i verden 74 Andelen af internationale studerende udgor 3 totalt pa de videregaende uddannelser hvilket er en af de laveste andele i OECD pa de mest avancerede uddannelser er tallet 7 3 hvilket stadig er et paent stykke under OECD gennemsnittet pa 16 5 75 Over 30 af de studerende pa videregaende uddannelser studerer naturvidenskabelige fag Blandt de omrader hvor finske forskere har haft vaesentlige bidrag er skovforbedring miljovidenskab neurale netvaerk lav temperatur fysik hjerneforskning bioteknologi genetisk teknologi og kommunikation 76 Finland har en lang tradition for voksenuddannelse og i 1980 erne modtog naesten en million finner en eller form for voksenuddannelse hvert ar 40 heraf gjorde af hensyn til deres job Voksenuddannelse finder sted pa flere forskellige mader som aftenskole studie og kursuscentre arbejderinstitutioner og folkehojskoler Studiecentre gor det muligt for folk at sammensaette deres egne studieplaner med stotte fra staten Folkehojskolerne der er inspireret fra Danmark gor det muligt for folk i alle aldre at tage et ophold pa flere uger med undervisning i fag fra handvaerk til okonomi 47 Finske forskere er blandt de mest produktive i verden I 2005 publicerede de det fjerdehojeste antal videnskabelige artikler pr indbygger i OECD landene 77 I 2009 blev der indgivet 1 804 patentansogninger i landet 78 Energi Rediger Enhver kan ga ind pa det frie og overvejende privatfinansierede og fysiske nordiske energimarked som handles pa Nord Pool siden sommeren 2007 en del af NASDAQ OMX Group Dette har givet mere konkurrencedygtige priser pa energi sammenlignet med det ovrige EU I 2011 havde Finland de laveste el priser i EU for firmaer sammen med Estland og Bulgarien 79 Det samlede energiforbrug i Finland i 2010 var pa 1 46 millioner TJ hvilket var en stigning pa 10 i forhold til aret for El forbruget var pa 87 7 TWh hvilket var en stigning pa 8 fra aret forinden 80 Finland har ud over torv og trae ikke naturlige kulbrintebaserede rastoffer Omkring 10 15 af elektriciteten i landet produceres som vandkraft 81 en noget mindre andel end de mere bjergrige nabolande Sverige og Norge I 2008 udgjorde vedvarende energi heraf primaert vandkraft og forskellige traebaserede energiformer 30 5 af det samlede forbrug hvilket er hojt sammenlignet med gennemsnittet i EU pa 10 3 82 Kernekraftvaerket Olkiluoto med den nye reaktor fotomontage I Finland er der fire privatdrevne atomreaktorer der tilsammen stod for knap 35 af landets energiproduktion i 2014 83 Dertil kommer et atomforsogsanlaeg i Espoo En femte reaktor der efter planen vil vaere driftsklar i Olkiluoto i 2018 vil yde yderligere 1 600 MW 84 85 En varierende del af Finlands elektricitet 5 17 importeres fra Rusland via en ca 3 GW forbindelse Sverige og Norge Finland gik ind for pa betingelserne i Kyoto aftalen og inden for EU omkring udledning af drivhusgasser Dette kan komme til at give dyrere energipriser hvilket forstaerkes af nogle aeldre produktionsanlaeg der snart star til nedlaeggelse Energiproducenterne vil snart komme til at oge produktionen af atomkraftbaseret energi yderligere idet det finske parlament i juli 2010 gav gront lys for etableringen af yderligere to reaktorer Transport Rediger Oversigt over de finske statsveje rode og hovedveje gule Finland har et stort vejsystem der fortrinsvis bruges til indenlandsk varefragtning og persontransport Den arlige udgift til vejene pa omkring 1 milliard finansieres af afgifter pa koretojer og braendstof der indbringer henholdsvis 1 5 milliard og 1 milliard Den vigtigste internationale passagerlufthavn er Helsinki Vantaa Lufthavn der havde over 13 millioner passagerer i 2008 Oulu Lufthavn er naeststorst og i alt er der i landet 25 lufthavne med faste ruter 86 Tre flyselskaber Finnair Blue1 og Finncomm Airlines alle med base i Helsinki Vantaa opererer savel indenrigs som udenrigs Helsinki har en god placering for storcirkelruter mellem Vesteuropa og Fjernosten Silja Symphony er en af mange store faerger i Helsinki Havn Der er 5 865 km jernbaner i Finland og herpa opererer det statsejede VR Group som har en markedsandel af passagertransport pa 5 af hvilke 80 foregar i Storhelsinki samt 25 af varetransporten Fra december 2010 blev der indviet en hojhastighedsrute mellem Helsinki og Sankt Petersburg som opereres af Karelian Trains et joint venture samarbejde mellem VR Group og Ruslands Jernbaneselskab Denne service betjenes af de sakaldte Allegro tog der klarer turen mellem de to byer pa tre en halv time se ogsa oversigt over samtlige Jernbanestraekninger i Finland Storstedelen af varer der transporteres til eller fra Finland gar med skib og havneafgifterne er lave Vuosaari Havn i Helsinki er den storste containerhavn efter sin faerdiggorelse i 2008 og andre storre havne finder man i Oulu Kotka Hamina Pori og Rauma Der findes faergefart med udgangspunkt i Helsinki og Turku med forbindelser til Talinn Mariehamn og Stockholm Industri Rediger Mobiltelefon fra Nokia et af nutidens industrilokomotiver i Finland Finland blev hurtigt industrialiseret efter anden verdenskrig og naede en BNI per indbygger svarende til Japans eller Storbritanniens i begyndelsen af 1970 erne Fra starten var der to store hovedgrupper af industrier Metalindustrien og traevareindustrien Metalindustrien omfattede skibsbygning metalarbejde bilindustri motorer og elektronik samt produktion af metaller stal kobber og krom Nogle af verdens storste krydstogtskibe er bygget i Finland Traevareindustrien omfatter skovning tommerproduktion papirmasse og papir og er opstaet som en logisk folge af landets store skovressourcer 77 af landet er daekket af skov hvoraf storstedelen gendannes efter faeldning Inden for papirindustrien finder man mange af verdens storste firmaer i landet Ahlstrom M real og UPM Efterhanden er Finlands okonomi blevet mere forgrenet og nu er der ud over de naevnte grene ogsa elektronik blandt andet Nokia maleudstyr Vaisala transportbraendstof Neste Oil kemikalier Kemira radgivende ingeniorer Poyry og informationsteknologi fx Rovio Mobile kendt for spillet Angry Birds Desuden er den overordnede erhvervsstruktur aendret sa servicesektoren er i vaekst mens industriproduktionen falder i betydning landbrug er kun en mindre sektor Trods denne tendens er produktion til eksport fortsat mere betydningsfuld i Finland end i det ovrige Vesteuropa hvilket gor Finland mere folsom over for globale okonomiske svingninger En rapport fra Economist Intelligence Unit udsendt i september 2011 placerer Finland som nummer to efter USA pa en benchmark af IT industriens konkurrenceevne baseret pa seks noglepunkter Generelt forretningsmiljo teknologisk infrastruktur arbejdskapital lovgivning offentlig stotte til branchens udvikling samt forskning og udvikling 87 Offentlig regulering Rediger Finske politikere har ofte efterlignet de ovrige nordiske lande og den skandinaviske velfaerdsmodel 88 De nordiske lande har gaet ind for frihandel og har taget relativt godt imod veluddannede indvandrere gennem det seneste arhundrede om end indvandring i Finland er et relativt nyt faenomen Niveauet af handelsbeskyttelse har vaeret relativt lille med undtagelse af landbrugsprodukter 88 Finland ligger i toppen pa de fleste omrader inden for okonomisk frihed selv om skatteniveauet er ganske hojt og arbejdsmarkedet er ret ufleksibelt Finland star som nummer 17 8 i Europa pa Index of Economic Freedom for 2012 89 Mens produktionssektoren trives har OECD papeget at servicesektoren kunne have stor glaede af forbedringer i den offentlige regulering 90 IMD har placeret Finland som det 15 mest konkurrenceorienterede i 2011 91 World Economic Forum placerede landet som nummer fire i 2011 12 92 Okonomer har peget pa at arsagen til den okonomiske vaekst i hoj grad skal findes i reformer i produktmarkederne Ifolge OECD er Finland et af de lande inden for de forste 15 EU lande med absolut mindst regulering af produktmarkederne og af de finansielle markeder De nordiske lande har vaeret pionerer inden for liberaliseringen af blandt andet energi og postvaesen i Europa 88 Lovgrundlaget er mere gennemskueligt og bureaukratiet inden for forretningsverdenen er mindre end i de fleste andre lande 89 Ejendomsretten er vel beskyttet og kontraktmaessige aftaler overholdes 89 Finland ligger sammen med Danmark pa en delt andenplads pa listen over de mindst korrupte lande i verden 93 Landet ligger nummer 11 pa listen over lande rangeret efter hvor let det er at lave forretning Dette skyldes blandt andet at det er let at handle pa tvaers af graenser placering som nummer 6 overholde kontrakter nr 11 og klare insolvens nr 5 94 Ifolge finsk lov skal lonmodtagere overholde nationale overenskomster der genforhandles med fa ars mellemrum for forskellige brancher Overenskomsterne vedtages hvis mere end 50 af lonmodtagerne stotter dem hvilket i praksis kraever medlemskab af fagforeninger Graden af faglig organisering er hoj ca 70 saerligt i middelklassen Det regnes for usaedvanligt hvis det ikke er muligt at opna en national overenskomst inden for en branche 88 Turisme Rediger Typisk feriehytte i den finske natur der tiltraekker mange turister I 2005 gav turismen i Finland anledning til en omsaetning pa 6 7 milliarder hvilket var fem procent hojere end aret forinden Denne omsaetning daekker over mere end fire millioner besogende Turister i Finland kan forst og fremmest nyde landskabet i landet med de tallose fyrre og grantraeer det kuperede terraen og en labyrint af soer og vige Store dele af landskabet finder man i uberort tilstand og der er i alt 35 nationalparker fra sydlige bredder af den Finske Bugt til Laplands hoje fjelde Der findes ogsa bymaessige omrader med et rigt udbud af kulturelle aktiviteter Rejser med cruisefaerger mellem de storste havnebyer i det ostlige af Ostersoen heriblandt Helsinki Turku Stockholm Tallinn og Travemunde er en vigtig faktor i den finske turistbranche Finland er et af de lande der haevdes at vaere hjemsted for julemanden der ifolge de lokale skal bo i Korvatunturi i det nordlige Lapland 95 I det samme omrade som ligger nord for Polarcirklen er der midt om vinteren polarnat hvor solen ikke gar op i dagevis Lapland ligger sa langt mod nord at man jaevnligt kan opleve polarlys som folge af kraftig solvind i efteraret vinteren og foraret Om sommeren er der midnatssol og laengst mod nord gar solen ikke ned i 73 dage Af udendors aktiviteter i Finland kan fremhaeves langrendsskilob golf lystfiskeri lystsejlads sejlture pa soerne vandreture og kajakroning Finland er rigt pa dyreliv og dette udnyttes af fugleelskere til iagttagelse af de mange arter men ogsa af jaegere der nedlaegger dyr som elge rensdyr og harer der alle er almindelige i landet Pa slottet Olavinlinna i Savonlinna afholdes arligt Savonlinna Operafestivalen der tiltraekker mange turister fra udlandet Demografi Rediger Uddybende artikel Finlands demografi Finlands befolkningstal 1750 2000 96 Ar Befolkningstal Ar Befolkningstal1750 421 000 1880 2 060 8001760 491 000 1890 2 380 1001770 561 000 1900 2 655 9001780 663 000 1910 2 943 4001790 705 600 1920 3 147 6001800 832 700 1930 3 462 7001810 863 300 1940 3 695 6171820 1 177 500 1950 4 029 8031830 1 372 100 1960 4 446 2221840 1 445 600 1970 4 598 3361850 1 636 900 1980 4 787 7781860 1 746 700 1990 4 998 4781870 1 768 800 2000 5 181 000 Der bor for tiden cirka 5 4 millioner mennesker i Finland som dermed har en befolkningstaethed pa 16 indbyggere per kvadratkilometer hvilket er det tredjemindste i Europa efter Norge og Island Befolkningen har altid vaeret koncentreret i omraderne mod syd hvilket er blevet endnu mere udtalt i forbindelse med urbaniseringen i det 20 arhundrede De storste byer horer til Storhelsinki omradet med Helsinki Espoo og Vantaa Af ovrige store byer finder man Tampere Turku og Oulu Andelen af udlaendinge i Finland var i 2010 pa 3 1 97 hvilket er blandt de laveste andele i EU Heraf kommer de fleste fra Estland Rusland eller Sverige 97 Born af udlaendinge far ikke automatisk finsk statsborgerskab Hvis de er fodt i Finland og ikke kan fa statsborgerskab i et andet land bliver de finske statsborgere Sprog Rediger Svensksprogede kommuner i Finland Morkebla Svensk alene Mellembla Mest svensk Lysebla Mest finsk Hvid Finsk alene Der er to officielle sprog i Finland finsk som tales af 90 4 af finnerne 98 og svensk som tales af finlandssvenskerne som udgor 5 4 af befolkningen 98 I skolesystemet er det obligatorisk at blive undervist i det andet sprog end ens eget og tosprogethed er ganske almindeligt forekommende i dele af landet Samisk har vaeret officielt sprog i samernes hjemstavnsomrader siden 1992 det tales af 0 03 af befolkningen 98 Herudover anerkendes ogsa finsk romani og finsk tegnsprog i grundloven De ovrige nordiske sprog samt karelsk indtager i visse sammenhaenge ogsa en saerlig status Finsk er et af de ostersofinske sprog der er en undergruppe af de uralske sprog Sproget er et af blot fire officielle EU sprog der ikke tilhorer de indoeuropaeiske sprog Finsk er naermest beslaegtet med estisk og lidt mere fjernt med samisk og ungarsk Svensk er det eneste officielle sprog pa Alandsoerne Finlands historie og det nordiske samarbejde giver dette sprog en placering der er markant forskellig fra andre minoritetssprog Mod nord i Lapland bor der 8 000 9 000 samer 99 100 og de anerkendes som et oprindeligt folk Lidt under en fjerdedel af dem taler samisk som deres modersmal per 2010 101 Der er tre samiske sprog der tales i Finland Nordsamisk inarisamisk og skoltsamisk Finsk romani tales af 5 000 6 000 mennesker der normalt taler finsk Finsk tegnsprog tales af 4 000 5 000 mennesker som forste sprog 102 Finske tatarer en minoritetsgruppe der flyttede til Finland under det russiske herredomme mellem 1870 erne og 1920 erne bestar af cirka 800 mennesker der taler tatarisk Minoriteternes ret isaer samerne svensktalende finner og romani talende til at holde fast i deres kultur og sprog er beskyttet af den finske grundlov 103 Sprog talt af indvandrere omfatter russisk 1 af befolkningen 98 estisk engelsk somali arabisk kurdisk albansk og kinesisk De mest udbredte fremmedsprog er engelsk 63 tysk 18 og fransk 3 Der undervises obligatorisk i engelsk i folkeskolen fra 3 eller 5 klassetrin i enkelte skoler kan der i stedet vaelges andre sprog Tysk fransk eller russisk udbydes som andet fremmedsprog fra 8 klassetrin mens et tredje fremmedsprog kan vaelges i gymnasier eller pa universiteter Norsk og til en vis grad dansk der er naert beslaegtet med svensk kan forstas af et mindretal men disse sprog er kun lidt repraesenteret i skolesystemet Religion Rediger Religion i Finland 104 Ar Finlands evangelisk lutherske kirke Finsk ortodokse kirke Andre Ingen1900 98 1 1 7 0 2 1950 95 1 1 7 0 4 2 8 1990 87 9 1 1 0 9 10 2 2000 85 1 1 1 1 1 12 7 2005 83 2 1 1 1 1 14 5 2006 82 6 1 1 1 2 15 1 2007 81 8 1 1 1 2 15 9 2008 80 7 1 1 1 3 16 9 2009 79 9 1 1 1 3 17 7 2010 78 3 1 1 1 4 19 2 2011 77 3 1 1 1 5 20 1 2012 76 4 1 1 1 4 21 0 2013 75 3 1 1 1 4 22 1 2014 73 8 1 1 1 5 23 5 2015 73 0 1 1 1 6 24 3 2016 72 0 1 1 1 6 25 3 2017 70 9 1 1 1 6 26 3 2018 69 8 1 1 1 7 27 4 2019 68 7 1 1 1 7 28 5 Det store flertal af finnerne tilhorer den evangelisk lutherske kirke hvis andelige centrum er Turku Domkirke Omkring 3 8 millioner finner 68 7 i 2019 er medlemmer af den evangelisk lutherske kirke i Finland Der er tale om en af de storste evangelisk lutherske kirker i verden nar man ser pa andelen af medlemmer selv om denne er faldet noget de seneste ar 104 Den naeststorste gruppe pa 28 5 har ikke nogen religios overbevisning Et lille mindretal pa 1 1 tilhorer den ortodokse kirke Resten udgores af forholdsvis sma grupper af primaert katolikker protestanter joder og muslimer samt meget sma kristne grupper De storste lutherske og ortodokse kirker er statskirker i Finland med saerlige roller i statslige ceremonier og i skolerne 105 Uspenskijkatedralen i Helsinki er den storste ortodokse kirke i Finland I 2019 blev 62 2 af de finske born dobt mens 77 4 af de 15 arige blev konfirmeret i 2019 106 og naesten alle begravelser foregar i kristent regi Imidlertid er storstedelen af lutheranerne ikke faste kirkegaengere men kommer kun i kirkerne ved saerlige lejligheder som til jul bryllupper og begravelser I forbindelse med en EU undersogelse i 2010 svarede 33 af finnerne at de tror der er en Gud 42 svarede at de tror der findes en eller anden form for kraft uden for dem selv mens 22 ikke tror der findes nogen af delene 107 Sundhed Rediger Forventet levealder i Finland er 82 89 ar for kvinder og 75 79 ar for maend i 2011 108 Der er 265 personer for hver laege i landet 109 18 9 af udgifterne til sundhedspleje betales direkte af borgerne selv mens 76 6 finansieres af skatteindtaegter En international rapport viser fra 2011 viser at Finland er det land i verden der har faerrest tilfaelde af dodfodsler idet blot to ud af tusind fodsler far dette udfald 110 Samfund Rediger Det finske familieliv er centeret omkring kernefamilien Forbindelser til den ovrige familie er ofte noget begraenset og finnerne skaber ikke klaner stammer eller lignende strukturer af nogen politisk betydning Ifolge en UNICEF undersogelse har born i Finland det fjerdebedst i verden efter Nederlandene Sverige og Danmark 111 Efter at have undersogt forholdene for kvinder over hele verden konkluderede Population Crisis Committee i 1988 at Finland er et af de bedste lande at leve i for kvinder i hele verden naestbedst efter Sverige Undersogelsen baserede sig pa sundhed uddannelse okonomi og retslig beskyttelse Finland var det forste land i Europa der gav kvinderne stemmeret i 1906 og i 1980 erne var omkring en tredjedel af parlamentsmedlemmerne kvinder lige som tre ud af fire kvinder arbejdede uden for hjemmet 47 I den periode var der dog stadig en del ulighed mellem konnene isaer pa lonomradet hvor kvinderne typisk blot tjente to tredjedele af den lon maend fik 47 Ligestillingsloven der tradte i kraft i 1987 forpligtede Finland til at skaffe kvinderne fuld ligeret I slutningen af artiet blev der opstillet en koreplan for hvornar en raekke mal pa dette omrade skulle nas inden udgangen af det 20 arhundrede Der blev blandt andet gjort en indsats for at fa flere kvinder ind i traditionelle mandeerhverv og omvendt idet det ikke specielt handlede om at give kvinder saerbehandling men at give alle lige ret Desuden blev der arbejdet pa at fa flere kvinder ind pa lederposter 47 Kultur Rediger Sauna i den finske natur Uddybende artikel Finlands kultur Finsk kultur har traditionelt vaeret pavirket af kultur fra Vesteuropa via Sverige men ogsa den store handelspartner Tyskland samt fra Rusland Efter anden verdenskrig der desuden kommet kulturpavirkninger fra USA men skont den ogede urbanisering giver anledning til storre internationalt udsyn er der fortsat tydelige spor af en landlig tradition samt den naere adgang til naturen Et saerligt kulturelt faenomen der er dybt faestet i Finland er brugen af saunaer en tradition der ogsa har spredt sig til andre dele af verden Litteratur Rediger Elias Lonnrot Uddybende artikel Finsk litteratur Skont man kan sige at der har eksisteret litteratur pa finsk siden Mikael Agricola i 1500 tallet oversatte Det Nye Testamente til finsk efter reformationen blev der kun skrevet ganske fa betydningsfulde vaerker pa dette sprog indtil det 1800 tallet hvor den finske romantiske bevaegelse fik sit gennembrud Under indflydelse af dette indsamlede Elias Lonnrot finske og karelske folkelige digte og arrangerede dem og udgav dem som Kalevala det finske nationalvaerk Fra denne periode finder man ogsa en raekke poeter og romanforfattere der skrev pa finsk blandt andet Aleksis Kivi og Eino Leino Men samtidig var der en raekke skribenter i denne nationale opvagnen der skrev pa svensk heriblandt nationaldigteren Johan Ludvig Runeberg samt Zachris Topelius Efter Finlands uafhaengighed dukkede en raekke moderne forfattere op heriblandt den finsktalende Mika Waltari og den svensktalende Edith Sodergran Frans Eemil Sillanpaa blev tildelt Nobelprisen i litteratur i 1939 Erfaringerne fra anden verdenskrig medforte en tilbagevenden til en mere national synsvinkel sammenlignet med optagethed af internationale stromninger repraesenteret ved for eksempel Vaino Linna Ud over Kalevala og Waltari er den mest oversatte finske forfatter den svensktalende Tove Jansson hvis illustrerede borneboger om Mumitroldene er kendt over store dele af verden Nutidens finske litteratur er rig og forgrenet og de populaere nyere forfattere er Arto Paasilinna Iikka Remes Kari Hotakainen Sofi Oksanen og Jari Tervo Finlandia prisen er landets mest respekterede litteraturpris og uddeles arligt Billedkunst Rediger Inden for billedkunsten har der vaeret mange finske bidrag inden for kunsthandvaerk og industrielt design Den mest kendte finske billedhugger fra 1900 tallet er formodentlig Waino Aaltonen der huskes for sine monumentale buster og skulpturer Finsk arkitektur er kendt over det meste af verden og en af de mest kendte arkitekter fra 1900 tallet er nok Eliel Saarinen kendt blandt andet for Helsinki Hovedbanegard og hans son Eero Saarinen samt Alvar Aalto der var med til at introducere funktionalismen i arkitektur til Finland lige som han er beromt for sit arbejde med mobler tekstiler og glaskunst Musik Rediger Uddybende artikel Finlands musik En stor del af musikken i Finland er influeret af traditionel karelsk musik og tekster som man blandt andet finder i Kalevala Karelsk kultur opfattes som det reneste udtryk for de gamle finske myter og livsanskuelser Musikken er i mindre grad pavirket af germansk musik end af traditionel nordisk folkemusik som i stort omfang erstattede traditionen fra Kalevala Den finske folkemusik har gennem de seneste artier gennemgaet en proces hvor man har sogt tilbage til rodderne og bragt resultaterne op til nutiden hvor folkemusikken i en vis grad har pavirket den populaere musik Samerne i Norge Sverige og Finland er inden for musikken kendt for deres staerkt spirituelle sange kaldet joik Den forste finske opera blev skrevet af den tyskfodte Fredrik Pacius i 1852 Pacius skrev ogsa musik til Runeberg digt Maamme som blev Finlands nationalsang I 1890 erne var den finske nationalisme med udgangspunkt i Kalevala udbredt og Jean Sibelius brod igennem med sin vokalsymfoni Kullervo Han modtog et stipendium sa han kunne studere runosangerne i Karelen og hans popularitet steg sa han blev Finlands forste rigtigt kendte musiker og komponist I 1899 skrev han Finlandia der blev et af symbolerne under finnernes kamp for selvstaendighed Sibelius er fortsat en af Finlands mest markante kulturpersonligheder og et symbol pa nationen I nyere tid har Finland et meget afvekslende klassisk musikmiljo Fordi finsk klassisk musik kun har eksisteret i lidt over hundrede ar er en del af komponisterne stadig i live heriblandt Einojuhani Rautavaari Aulis Sallinen Kaija Saariaho og Magnus Lindberg Ligeledes stammer en raekke internationalt kendte dirigenter fra Finland som Esa Pekka Salonen Osmo Vanska Jukka Pekka Saraste og Leif Segerstam og blandt de tilsvarende kendte klassiske udovende musikere kan naevnes sangerne Karita Mattila og Soile Isokoski violinisten Pekka Kuusisto samt pianisten Olli Mustonen Iskelma er den traditionelle finske betegnelse for en let populaer sang svarende til det tysk Schlager Den finske populaere musik er ofte knyttet til dans som man ogsa kender det fra fx Sverige Tangoen er en af de mere populaere danse Blandt den nyere populaermusik i landet er en hel del lavet af en raekke rock eller jazzmusikere samt hiphoppere og udovere af andre lignende musikformer Blandt de kendte navne er 22 Pistepirkko Bomfunk MC s og Poets of the Fall Med brugen af klassiske strygerinstrumenter har Apocalyptica fundet sin egen plads inden for heavy metal genren I begyndelsen af 1960 erne begyndte de forste finske rockgrupper at dukke op De spillede ofte instrumentalmusik inspireret af blandt andet The Shadows Omkring 1964 kom Beatlemaniaen til Finland og den affodte en yderligere udvikling hen imod et egentligt lokalt finsk rockmiljo Fra sidst i 1960 erne og op gennem 1970 erne begyndte musikerne for alvor at skrive rockmusik selv frem for at fremfore oversatte internationale hits Nogle af de progressive rockgrupper fra den tid saerligt Tasavallan Presidentti og Wigwam blev internationalt respekteret men opnaede ikke egentlig kommerciel succes uden for landets graenser Det gjaldt ogsa for Hurriganes der spillede en mere traditionel rock der dog opnaede en vis succes i Sverige I 1980 erne kom ogsa punk rocken til Finland repraesenteret ved fx Terveet Kadet mens glam rocken fik sine foregangsmaend i gruppen Hanoi Rocks Sidstnaevnte var maske et af de navne der satte sig flest spor internationalt idet Guns N Roses blandt andet var inspireret af gruppen I de seneste artier er der opstaet en lang raekke heavy metal grupper i Finland og en del af disse har slaet igennem internationalt Det gaelder for eksempel HIM og Nightwish saledes solgte HIM s album Dark Night fra 2005 til guldplade i USA Apocalyptica har gjort sig bemaerket ved at tilfore klassiske strygerinstrumenter i klassisk heavy metal Af andre kendte metal grupper kan naevnes The Rasmus og Children of Bodom Desuden vandt gruppen Lordi Eurovision Song Contest 2006 med sangen Hard Rock Hallelujah der befinder sig i graenselandet mellem hard rock og heavy metal Film Rediger Finsk film er mange gange blevet beskyldt for at vaere kedelige 112 men instruktorer som Aki Kaurismaki Mauritz Stiller Spede Pasanen og Hollywood immigranten Renny Harlin har de seneste artier formaet at gore denne fordom til skamme Medier og kommunikation Rediger Ud fra Finlands status som en af de rigeste nationer i verden samt landets fokus pa gennemsigtighed i beslutningsprocesserne og pa ligeret er det ikke sa overraskende at landet ogsa har den mest frie presse i verden 113 Der findes i disse ar cirka 200 aviser 320 populaere tidsskrifter 2 100 specialtidsskrifter og 67 kommercielle radiostationer i Finland som supplement til den landsdaekkende station fem nationale public service radiokanaler og tre digitale radiokanaler Hvert ar produceres der omkring tyve spillefilm der udgives omkring 12 000 bogtitler og saelges 12 millioner plader 114 Mediekoncernen Sanoma udgiver Helsingin Sanomat der med et dagligt oplag pa 383 361 i 2010 115 og en daglig laeserskare pa cirka 945 000 116 er den storste avis i landet Sanoma udgiver ligeledes tabloidavisen Ilta Sanomat den forretningsorienterede Taloussanomat samt star bag tv kanalen Nelonen Den anden store mediekoncern er Alma Media der udgiver over 30 tidsskrifter samt avisen Aamulehti tabloidavisen Iltalehti og den forretningsorienterede Kauppalehti Finnerne er sammen med de ovrige nordiske landes befolkninger samt japanerne de folkeslag i verden der laeser mest avis YLEs hovedkvarter med det 120 m hoje fjernsynstarn til hojre YLE der er Finlands nationale radio og tv station star bag fem tv kanaler og tretten radiokanaler der anvender begge de officielle sprog YLE finansieres af en licens der er obligatorisk for alle tv ejere samt af afgifter fra private tv distributorer Alle tv kanaler udsendes digitalt savel jordbaseret som via kabel Nordic Broadcasting ejet af Bonnier og Proventus Industrier ejer den kommercielle tv kanal MTV3 og den kommercielle radiokanal Radio Nova Omkring 89 af alle finner bruger jaevnligt Internettet og 42 har en smartphone til personligt brug 117 Alle finske skoler og biblioteker har Internetadgang og computere I oktober 2009 forpligtede Finlands transport og kommunikationsminister sig til sikre at alle personer i landet skulle vaere i stand til at tilga Internettet med en minimumshastighed pa 1 MB s i begyndelsen af juli 2010 118 Nationale fridage Rediger Sankthansbal pa Seurasaari De nationale fridage i Finland kan opdeles mellem kristne hojtider og sekulaere fridage De vigtigste kristne hojtider er jul nytarsdag helligtrekongersdag paske Kristi himmelfartsdag pinse sankthans og allehelgensdag De borgerlige fridage er 1 maj og uafhaengighedsdagen 6 december lige som bade nytarsdag og sankthans efterhanden primaert har sekulaer karakter Jul er den hojtid der fejres mest og der er normalt fri 24 26 december Mad Rediger Uddybende artikel Finsk madlavning I finsk madlavning udnytter man ofte de planter og dyr der findes i landet Med de mange skove er der store maengder af baer fx tyttebaer og blabaer der samles om efteraret Blandt de afgroder der dyrkes er roer der udover til dyrefoder ogsa bruges i madlavningen anvendelsen heraf er dog faldende i de senere ar Fra dyreverdenen er fisk en almindelig spise isaer i de kystnaere omrader og elg og rensdyrkod forekommer ofte pa de finske borde Kod af husdyr er dog det mest almindelige og her er svine og oksekod samt kylling mest almindeligt Blandt de retter og madvarer der er karakteristiske for Finland er kaalikaaryleet en slags kaldolmer hernekeitto gule aerter viili et surmaelksprodukt pulla et lidt sodt kardemommebrod sima mjod samt det store traditionelle joulupoyta julebord med en raekke forskellige retter som skinke laks sild og forskellige gryderetter Sport Rediger Uddybende artikel Sport i Finland En raekke sportsgrene er populaere i Finland Pesapallo der er en variant af baseball regnes normalt for at vaere nationalsporten 119 men de mest populaere sportsgrene hvad angar mediedaekning er naermere formel 1 lob rally ishockey og fodbold Turneringskamp i den finske ishockeyliga I ishockey horer Finland traditionelt til verdenseliten og har vundet VM titlen to gange 1995 og 2011 En raekke af de bedste finske ishockeyspillere har opnaet store karrierer i den nordamerikanske liga NHL fx Teemu Selanne og Saku Koivu Finlands fodboldlandshold har aldrig kvalificeret sig til VM eller EM slutrunden men en raekke finske spillere har haft fine karrierer i klubber i de store ligaer fx Jari Litmanen Sami Hyypia Jussi Jaaskelainen Antti Niemi og Mikael Forsell I forhold til landets storrelse har Finland produceret ganske mange topkorere inden for motorsport Saledes har hele tre finske korere vundet VM titlen i formel 1 lob Keke Rosberg 1982 Mika Hakkinen 1998 og 1999 samt Kimi Raikkonen 2007 Inden for rally har en raekke verdensmestre vaeret fra Finland blandt andre Marcus Gronholm Hannu Mikkula og Ari Vatanen Paavo Nurmi var en af de mest vindende lobere gennem tiden Her vinder han guld ved sommer OL 1920 i Antwerpen Med landets nordlige beliggenhed og de lange perioder af aret hvor der er sne er det ikke sa underligt at Finland ogsa har produceret en lang raekke store skisportsstjerner Isaer inden for skihop har finner gjort sig positivt bemaerket med blandt andet sportens i saerklasse mest vindende atlet Matti Nykanen der vandt fire OL guldmedaljer og hentede fem verdensmesterskaber Blandt de seneste ars store navne er Janne Ahonen De fleste succeser er kommet inden for de nordiske discipliner mens blandt andet Kalle Palander og Tanja Poutiainen i de senere ar ogsa har vaeret med i toppen i de alpine discipliner Gennem arene har der vaeret en raekke af bemaerkelsesvaerdige atletikudovere fra Finland De tre mellem og langdistancelobere Hannes Kolehmainen Paavo Nurmi og Ville Ritola vandt saledes tilsammen atten guld og syv solvmedaljer ved olympiske leger i begyndelsen af 1900 tallet Blandt arvtagerne fra disse tre var Lasse Viren der ved OL i 1972 og 1976 vandt fire guldmedaljer Ud over i lob har der vaeret store finske atleter inden for blandt andet spydkast Sommer OL 1952 blev afholdt i Helsinki og der har vaeret afholdt VM i atletik i Finland i 1983 og 2005 Blandt de foretrukne motionssportsgrene i Finland kan naevnes floorball stavgang motionslob cykellob og skilob Noter Rediger Kuntien Asukasluvut Aakkosjarjestyksessa finsk Befolkningsregistreringscentralen 2016 01 01 Arkiveret fra originalen 18 januar 2012 Hentet 9 juli 2016 a b c d Finland engelsk IMF Arkiveret fra originalen 11 oktober 2011 Hentet 21 april 2011 Human Development Report 2010 PDF engelsk Forenede Nationer 2010 Arkiveret PDF fra originalen 5 januar 2019 Hentet 5 november 2010 og Human Development Index trends 1980 2010 PDF engelsk Forenede Nationer 2010 Arkiveret PDF fra originalen 13 november 2013 Hentet 7 november 2010 Finland in Figures Population Arkiveret 11 juni 2020 hos Wayback Machine finsk Population Register Centre 27 marts 2014 Hentet 1 april 2014 Kotisivu Kuntaliiton Kunnat net Arkiveret 15 marts 2017 hos Wayback Machine finsk Suomen Kuntaliitto Hentet 6 maj 2015 Georg Haggren Petri Halinen Mika Lavento Sami Raninen and Anna Wessman 2015 Muinaisuutemme jaljet Helsinki Gaudeamus p 23 ISBN 978 952 495 363 4 Herkules oulu fi Arkiveret 3 marts 2016 hos Wayback Machine People material culture and environment in the north Proceedings of the 22nd Nordic Archaeological Conference University of Oulu 18 23 August 2004 Edited by Vesa Pekka Herva Gummerus Kirjapaino Dr Pirjo Uino of the National Board of Antiquities ThisisFinland Prehistory The ice recedes man arrives Hentet 24 juni 2008 History of Finland and the Finnish People from stone age to WWII Hentet 24 juni 2008 Professor Frank Horn of the Northern Institute for Environmental and Minority Law University of Lappland writing for Virtual Finland on National Minorities of Finland Hentet 24 juni 2008 Parliament of Finland History of the Finnish Parliament Arkiveret 26 september 2014 hos Wayback Machine eduskunta fi Relations with Finland Arkiveret 14 oktober 2017 hos Wayback Machine NATO 13 januar 2016 Finland Arkiveret 14 oktober 2017 hos Wayback Machine International Monetary Fund Hentet 17 april 2013 Finland World Audit Democracy Profile WorldAudit org Archived from the original on 30 oktober 2013 Tertiary education graduation rates Education Key Tables from OECD Arkiveret 30 april 2011 hos Wayback Machine OECD iLibrary 14 June 2010 doi 10 1787 20755120 table1 Hentet 6 marts 2011 Her er verdens mest konkurransedyktige land Makro og politikk E24 no 9 September 2010 Archived from the original on 14 oktober 2010 Hentet 6 marts 2011 The 2009 Legatum Prosperity Index Prosperity com Archived from the original on 29 oktober 2009 Hentet 4 februar 2010 Tertiary education graduation rates engelsk OECD 14 juni 2010 Arkiveret fra originalen 30 april 2011 Hentet 6 januar 2012 Democracy table worldaudit org December 2011 Arkiveret fra originalen 1 maj 2011 Hentet 6 januar 2011 With Best Countries Like These Newsweek 16 august 2010 Arkiveret fra originalen 1 januar 2012 Hentet 6 januar 2012 The 2011 Legatum Prosperity Index engelsk www prosperity com Arkiveret fra originalen 29 oktober 2009 Hentet 6 januar 2012 Human Capital Report 2015 Arkiveret 3 december 2017 hos Wayback Machine World Economic Forum Hentet 15 maj 2015 Fragile States Index 2016 Fundforpeace org Archived from the original on 4 februar 2017 Hentet 27 november 2016 Gender Gap Report Arkiveret 8 september 2013 hos Wayback Machine PDF WEF Zilmer Christel 2005 3 1 18 Finnland He drowned in Holmr s Sea his cargo ship drifted to the sea bottom only three came out alive engelsk Tartu University Press s 139 Hentet 6 januar 2012 Petri Kallio Suomi ttavia Etymologioita PDF Arkiveret PDF fra originalen 16 december 2011 Hentet 2012 01 06 Vesa Pekka Herva red 2006 People Material Culture and Environment in the North PDF Gummerus Kirjapaino OY Arkiveret PDF fra originalen 3 marts 2016 Hentet 2012 01 11 Eric Solsten Sandra W Meditz red 1988 Finland and the Swedish Empire Finland A Country Study Country Studies Area Handbook Series Washington U S Department of the Army Arkiveret fra originalen 9 oktober 2017 Hentet 2011 01 11 Finland i 1700 tallet posti fi Arkiveret fra originalen 9 december 2012 Hentet 2011 01 11 a b Markus Jantti Juho Saari Juhana Vartiainen 2006 Growth and Equity in Finland PDF World Bank Arkiveret PDF fra originalen 13 november 2018 Hentet 2011 01 11 http digi narc fi digi julistus sv ka Arkiveret 10 februar 2008 hos Wayback Machine Selvstaendighedserklaeringen i den svensksprogede udgave A Country Study Finland The Finnish Civil War Federal Research Division Library of Congress Arkiveret fra originalen 10 marts 2012 Hentet 2012 01 13 Berit Nokleby Politigeneral og hirdsjef s 15 forlaget Aschehoug Oslo 2010 ISBN 978 82 03 29226 2 From slash and burn fields to post industrial society 90 years of change in industrial structure www stat fi 2007 02 20 Arkiveret fra originalen 20 januar 2012 Hentet 2012 01 13 David Glantz 2001 The siege of Leningrad 1941 1944 900 days of terror Zenith Imprint s 33 Arkiveret fra originalen 14 maj 2014 Hentet 2 februar 2012 Timothy Snyder 2010 Bloodland Europe between Hitler and Stalin Basic Books s 173 Arkiveret fra originalen 14 maj 2014 Hentet 2 februar 2012 Unto Hamalainen 2006 12 10 Hidden help from across the Atlantic Helsingin Sanomat Arkiveret fra originalen 29 januar 2007 Hentet 2012 01 13 a b c d Population development in independent Finland greying Baby Boomers www stat fi 5 december 2007 Arkiveret fra originalen 18 februar 2010 Hentet 15 januar 2012 Matti Vanhanen svensk Finlands parlament Arkiveret fra originalen 14 august 2020 Hentet 10 december 2019 Markvardsen Camilla 9 december 2019 Finske Sanna Marin kan blive verdens yngste regeringsleder DR arkiveret fra originalen 9 december 2019 hentet 10 december 2019 Parliament election 2015 Result Whole country engelsk Finnish Ministry of Justice 2017 06 02 Arkiveret fra originalen 13 februar 2018 Hentet 2020 04 24 Murder per capita statistics Countries Compared www nationmaster com 2011 Arkiveret fra originalen 29 september 2008 Hentet 2012 01 20 Finland falls another rung on corruption perception ladder Helsingin Sanomat 18 november 2009 Arkiveret fra originalen 7 december 2011 Hentet 20 januar 2012 Marie Chene 7 december 2011 What makes New Zealand Denmark Finland Sweden and others cleaner than most countries Transparency International Arkiveret fra originalen 16 juli 2015 Hentet 20 januar 2012 Evaluation Report on Finland on Transparency of Party Funding PDF GRECO 7 december 2007 Arkiveret PDF fra originalen 12 juli 2012 Hentet 20 januar 2012 The Nobel Peace Prize 2008 Nobelpris komiteen Arkiveret fra originalen 14 december 2013 Hentet 20 januar 2012 a b c d e f g A Country Study Finland The Library of Congress Arkiveret fra originalen 14 februar 2015 Hentet 21 januar 2012 Tyovoimakustannukset puuttuvat puolustusmenoista finsk www stat fi 1 juni 2007 Arkiveret fra originalen 26 januar 2012 Hentet 21 januar 2012 Lakes in Finland Finlands Miljoministerium 15 august 2011 Arkiveret fra originalen 30 september 2007 Hentet 15 januar 2012 M Raatikainen og E Kuusisto The Number and Surface Area of the Lakes in Finland Terra 102 2 97 102 Finland is the most forested country in Europe forest fi Arkiveret fra originalen 9 februar 2014 Hentet 15 januar 2012 Climate in Finland Det Finske Meteorologiske Institut Arkiveret fra originalen 26 januar 2012 Hentet 16 januar 2012 Finland s Northern Conditions Challenges and Opportunities for Agriculture PDF Finlands Land og Skovbrugsministerium s 4 Arkiveret PDF fra originalen 7 april 2012 Hentet 16 januar 2012 Local government reform and the New Municipality 2017 programme www localfinland fi Arkiveret fra originalen 30 oktober 2011 Hentet 22 januar 2012 Kuntien Asukasluvut SUURUUSJARJESTYKSESSA Suuruusjarjestyksessa finsk vrk fi 30 november 2014 Arkiveret fra originalen 13 december 2014 Hentet 28 februar 2015 Suomen pinta ala kunnittain XLS finsk www maanmittauslaitos fi 1 januar 2011 Arkiveret fra originalen 9 juli 2012 Hentet 2 februar 2012 a b Eeva Liisa Hallanaro november 2002 Die Natur und Landschaft Finnlands tysk Virtual Finland Hentet 16 januar 2012 Finland Forests and Forestry boreal org Arkiveret fra originalen 17 januar 2012 Hentet 16 januar 2012 Vesa Ruusila 2005 Hirvikannan koko ja vasatuotto vuonna 2005 finsk www rktl fi Hentet 16 januar 2012 Forelobige tal for 2011 Gross domestic product by industry stat fi 20 juli 2011 Arkiveret fra originalen 22 august 2019 Hentet 23 januar 2012 Tal fra 2009 Manufactoring stat fi 11 april 2011 Arkiveret fra originalen 21 april 2019 Hentet 23 januar 2012 Priset pa arbetad timme 23 27 euro svensk stat fi 15 september 2006 Arkiveret fra originalen 30 januar 2012 Hentet 23 januar 2012 a b Suomalaisten tulot Euroopan keskitasoa Hyvinvointipalvelut eivat paranna sijoitusta finsk Tilastokeskus fi 9 juni 2008 Arkiveret fra originalen 12 januar 2012 Hentet 23 januar 2012 Labour Market Tilastokeskus fi 15 februar 2011 Arkiveret fra originalen 18 august 2016 Hentet 23 januar 2012 OECD recommends Finland to do more to help older people stay in work OECD Arkiveret fra originalen 27 april 2011 Hentet 23 januar 2012 Ikaantymisen taloudelliset vaikutukset ja niihin varautuminen PDF www vnk fi 2007 Arkiveret PDF fra originalen 27 august 2013 Hentet 23 januar 2012 Country comparison Public debt CIA Arkiveret fra originalen 13 juni 2007 Hentet 23 januar 2012 Kotitalouksien velkaantumisaste yli sadan prosentin finsk www taloussanomat fi 29 februar 2008 Arkiveret fra originalen 17 februar 2012 Hentet 23 januar 2012 Transport and Tourism www tilastokeskus fi 12 december 2011 Arkiveret fra originalen 6 juni 2016 Hentet 23 januar 2012 Own account worker households consumption has grown most in 2001 2006 www tilastokeskus fi 19 december 2007 Arkiveret fra originalen 27 december 2016 Hentet 23 januar 2012 National system overview on educational systems in Europe PDF Eurydice 2011 Arkiveret PDF fra originalen 3 december 2011 Hentet 24 januar 2012 QS World University Rankings 2011 12 www topuniversities com Arkiveret fra originalen 20 oktober 2014 Hentet 24 januar 2012 The Global Competitiveness Report 2011 2012 PDF World Economic Forum 2011 Arkiveret PDF fra originalen 1 juli 2014 Hentet 24 januar 2012 Ifolge undervisningsminister Tuula Haatainen Tiedotteet 2004 Kuopio Universitet 25 november 2004 Arkiveret fra originalen 14 marts 2012 Hentet 24 januar 2012 OECD Briefing Note for Finland PDF OECD 2007 Arkiveret PDF fra originalen 16 december 2011 Hentet 24 januar 2012 Kari Sipila A country that innovates Finlands Ambassade i Kina Virtual Finland Arkiveret fra originalen 7 juli 2011 Hentet 24 januar 2012 Publications www research fi 15 november 2007 Arkiveret fra originalen 5 december 2010 Hentet 24 januar 2012 Finnish patent applications www research fi 11 november 2010 Arkiveret fra originalen 11 oktober 2009 Hentet 24 januar 2012 Energy price statistics Eurostat November 2011 Arkiveret fra originalen 23 december 2011 Hentet 25 januar 2012 Energy consumption stat fi 13 december 2011 Arkiveret fra originalen 25 januar 2012 Hentet 25 januar 2012 Sari Alden 6 februar 2008 Vattenkraft svensk skogsreflexen net Arkiveret fra originalen 3 marts 2009 Hentet 25 januar 2012 Renewables Europe s Energy Portal Arkiveret fra originalen 2 februar 2018 Hentet 25 januar 2012 Production of electricity at its lowest level in the 2000s Statistics Finland 29 oktober 2015 Arkiveret fra originalen 15 august 2016 Hentet 21 juli 2016 Olkiluoto 3 begins instrumentation and control tests World Nuclear News 14 januar 2016 Arkiveret fra originalen 11 juni 2016 Hentet 21 juli 2016 OL3 Project Teollisuuden Voima Oyj Arkiveret fra originalen 13 maj 2008 Hentet 25 januar 2012 Journeys and landscapes 2009 Finavia s annual report PDF Finavia fi 2009 Arkiveret fra originalen PDF 2011 08 13 Hentet 28 januar 2012 Irene Tham 2011 09 27 Singapore Tops IT Competitiveness in Asia Pacific Ranks No 3 Worldwide The Jakarta Globe Arkiveret fra originalen 20 december 2012 Hentet 28 januar 2012 a b c d Torben M Andersen Bengt Holmstrom Seppo Honkapohja Sixten Korkman Hans Tson Soderstrom Juhana Vartiainen 2007 12 04 The Nordic Model PDF The Research Institute of the Finnish Economy ETLA Arkiveret fra originalen PDF 2011 07 20 Hentet 28 januar 2012 CS1 vedligeholdelse Flere navne authors list link a b c 2012 Index of Economic Freedom Finland www heritage org 2012 Arkiveret fra originalen 29 juni 2011 Hentet 28 januar 2012 OECD n raportti suosittelee kilpailun lisaamista palvelualoilla finsk Kilpailuvirasto Finlands Konkurrencestyrelse 17 oktober 2005 Arkiveret fra originalen 29 januar 2012 Hentet 28 januar 2012 The World Competitiveness Scoreboard 2011 PDF IMD Arkiveret PDF fra originalen 17 januar 2013 Hentet 28 januar 2012 The Global Competitiveness Report 2011 2012 World Economic Forum Arkiveret fra originalen 23 september 2011 Hentet 28 januar 2012 Corruption Perceptions Index 2011 Transparency International 1 december 2011 Arkiveret fra originalen 10 august 2012 Hentet 28 januar 2012 Economy Rankings DoingBusiness org 2011 Arkiveret fra originalen 6 februar 2015 Hentet 28 januar 2012 Christmas in Santa Claus home at Korvatunturi mountain www santaclaus fi Arkiveret fra originalen 19 januar 2012 Hentet 29 januar 2012 Aunesluoma Juhana Heikkonen Esko Ojakoski Matti 2007 Lukiolaisen yhteiskuntatieto finsk WSOY ISBN 9510276278 a b Foreigners in Finland stat fi 23 marts 2011 Arkiveret fra originalen 11 juni 2020 Hentet 30 januar 2012 a b c d Population structure stat fi 22 marts 2011 Arkiveret fra originalen 11 juni 2020 Hentet 30 januar 2012 Sami population in Finland under threat www icenews is 11 april 2008 Arkiveret fra originalen 7 november 2012 Hentet 30 januar 2012 Aune Rummukainen 2010 Indigenous Peoples Right to Land The Sami People in Finland and the Veddha People in Sri Lanka as Examples PDF FIG Congress Arkiveret PDF fra originalen 28 november 2012 Hentet 30 januar 2012 Appendix figure 2 Country of birth citizenship and mother tongue of the population 31 12 2010 tilastokeskus fi 31 december 2010 Arkiveret fra originalen 11 april 2012 Hentet 30 januar 2012 Teckenspraken i Finland svensk www kotus fi 31 januar 2007 Arkiveret fra originalen 18 marts 2015 Hentet 30 januar 2012 The Constitution of Finland PDF www finlex fi 11 juni 1999 17 og 121 Arkiveret PDF fra originalen 13 november 2013 Hentet 30 januar 2012 a b Statistics Finland with adherence of the Finnish population by religious communities Arkiveret fra originalen 18 oktober 2017 Hentet 2020 08 30 Salla Korpela maj 2005 The Church in Finland today finland fi Arkiveret fra originalen 10 september 2015 Hentet 31 januar 2012 Kirkkoon kuuluvuus 2019 finsk kirkontilastot fi Hentet 30 august 2020 Special Eurobarometer biotechnology page 204 PDF Jan Feb 2010 Arkiveret PDF fra originalen 24 juni 2016 Hentet 2 maj 2013 CS1 vedligeholdelse Dato format link Finland Life expectancy at birth www indexmundi com Arkiveret fra originalen 6 november 2018 Hentet 31 januar 2012 Health www stat fi 31 marts 2011 Arkiveret fra originalen 4 april 2014 Hentet 31 januar 2012 Jenny Hope 14 april 2011 National scandal of 11 stillbirths a day means Britain has one of worst survival rates Daily Mail Arkiveret fra originalen 20 januar 2014 Hentet 31 januar 2012 An overview of child well being in rich countries PDF UNICEF 2007 Arkiveret PDF fra originalen 8 januar 2018 Hentet 2012 01 31 Kristen Bjornkjaer 16 november 2007 Rumaenske film Information Arkiveret fra originalen 28 juli 2013 Hentet 1 februar 2012 Sharon Shahid 2 maj 2011 World Press Freedom Declined in 2010 Newseum Arkiveret fra originalen 5 november 2011 Hentet 2 februar 2012 Jyrki Jyrkiainen 2008 2004 Media moves finland fi Hentet 2 februar 2012 Circulations 1998 2011 PDF levikintarkastus fi Arkiveret fra originalen PDF 2011 09 30 Hentet 2012 02 02 NRS Readers Number of readers in primary target groups PDF levikintarkastus fi Arkiveret fra originalen PDF 2012 03 09 Hentet 2 februar 2012 Internet use outside home and work becoming more common www stat fi 2 november 2011 Arkiveret fra originalen 24 januar 2012 Hentet 2 februar 2012 1Mb Broadband Access Becomes Legal Right YLE 14 oktober 2009 Arkiveret fra originalen 18 januar 2012 Hentet 2 februar 2012 Finland Games www visualgeography com Arkiveret fra originalen 10 juli 2011 Hentet 2 februar 2012 Eksterne henvisninger Rediger Wikimedia Commons har flere filer relateret til Finland Generel information og rejseinformation om Finland Arkiveret 8 juni 2012 hos Wayback Machine Discover Finland with Suomifani com Arkiveret 29 oktober 2020 hos Wayback Machine engelsk Finland Online Community Arkiveret 9 august 2020 hos Wayback Machine engelsk Koordinater 65 N 27 O 65 N 27 O 65 27 GA ikon Hentet fra https da wikipedia org w index php title Finland amp oldid 10710731, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.