fbpx
Wikipedia

Finneskatten

Finneskatten eller finnskat, finnkaup (= dvs. "finnekøb", "finnehandel"), lappeskat eller sameskat, var en skat, som samerne (tidligere kaldet "finner") på det område, der i dag kaldes Nordkalotten, skulle betale til øvrigheden - enten til kongen eller hans indkrævere. Begrebet kendes fra sagalitteraturen. Ordet "skat" (norrønt skattr) blev benyttet om afgifter indkrævet fra områder udenfor riget; før 1300-tallet betalte nordmænd ingen skat, men "skattede" gennem forpligtelsen ved ordningen med leding.

Samer kunne betale skat i form af rensdyrskind.
Finneskatten kunne betales i form af rensdyrskind.

Indholdsfortegnelse

I slutningen af 800-tallet, førte håløghøvdingen Ottars besøg i England til nedfældelse af hans beretninger fra hjemstavnen. Han fortalte, at samerne betalte skat i form af varer til de nordnorske høvdinger, og at Hålogalands rigdom hovedsagelig var baseret på den skat, samerne betalte dem. Enhver betalte efter sin stand. De fornemste samer måtte betale følgende:

Senere skulle samerne også betale skat til Sverige og Rusland. I 1326 blev nordmændenes og russernes skatteret over for samerne fastslået i Novgorod-traktaten, hvorefter begge lande kunne opkræve skat fra samerne fra Lyngen-Balsfjord-området til Kolahalvøen.

Finneskatten var oprindelig en jægerskat, men fra 1530 var der to former for finneskat i Finnmark. Havfinneskatten, som blev betalt med penge og tørfisk, og fjeldfinneskatten, der blev betalt med skind, indlandsfisk og penge. Efter sigende var finneskatten ti gange højere, end hvad storbønderne i Trøndelag skulle betale på samme tid.

Efterhånden overtog det norske kongehus opkrævningen af finneskatten, og kongen kunne dermed give retten til at drage på finnefærd som "len" til en stormand. Det ældste bevarede regnskab med nøje opgivelse af finneskatten, er Erik Rosenkrantz' regnskab for Helgeland fra 1566/67, omhandlende dynetræk i mårskind. Der skilles ikke mellem norske og svenske samer, så der er nok tale om en afgift for at drive handel. Det næste bevarede regnskab er fra 1611/12, og opregner samernes navn og antal bjørnehuder, dynetræk og mårskind. Fra 1619 udgik finneskatten af regnskabet. Forklaringen er vel, at finneskatten som flere andre småskatter hørte "under lensmandens afgift". Kongen havde ikke krav på disse, som hørte til lensherrens indtægter efter det forleningsbrev, han årligt betalte kongen dyrt for.

I 1600-tallet gav Kalmarkrigen nordmændene eneret til at opkræve havfinneskatten. Da kong Frederik 3. i 1666 for en stor sum overdrog krongodserne i Nord-Norge til Joachim Irgens (gravlagt i Vestervig Kirke), fulgte retten til finneskatten med. Af Irgens' gods gik en del tilbage til kronen, men størstedelen til den hollandske baron de Petersen i 1682. På Helgeland ivaretog familien Sverdrup familien de Petersens interesser i årene 1711-1751, mens major Peter Schnitler førte grænseeksaminationsprotokollerne. I forbindelse med forhandlingerne med Sverige om den faktiske grænse mellem de to lande, foretog Schnitler i årene 1742-45 omfattende undersøgelser om brug af grænselandet. Samer, der holdt rensdyr, blev afhørt om, hvilke områder, de benyttede til græsning for dyrene, og hvilket land de betalte skat til. I major Schnitlers protokoller for finneskatten på Helgeland er enkefru Margrethe Sverdrup - "madame Sverdrup" - en genganger. I mange år havde hun haft ansvaret for at udfærdige afgiftssedler til samerne på vegne af baron de Petersen. Da denne udleje af græsningsområder begyndte i starten af 1700-tallet, var der næppe blevet indkrævet finneskat på Helgeland efter 1620.

  1. . fra originalen 23. juli 2020. Hentet 23. juli 2020.
  2. Håvard Dahl Bratrein. 23. juli 2020 hos Wayback Machine; I: Norsk historisk leksikon, 2004.
  3. Avsnittet «» i NOU 2007:14, Samisk naturbruk og retts­-situasjon fra Hedmark til Troms
  4. . fra originalen 23. juli 2020. Hentet 23. juli 2020.
  5. 23. juli 2020 hos Wayback Machine Arnold Ræstad: Lappeskatten (s. 227)
  6. . fra originalen 23. juli 2020. Hentet 23. juli 2020.
  7. Anders Bendigtsen: Lappeskatt og bygsel på Helgeland

Finneskatten
finneskatten, sprog, overvåg, rediger, eller, finnskat, finnkaup, finnekøb, finnehandel, lappeskat, eller, sameskat, skat, samerne, tidligere, kaldet, finner, område, kaldes, nordkalotten, skulle, betale, øvrigheden, enten, kongen, eller, hans, indkrævere, beg. Finneskatten Sprog Overvag Rediger Finneskatten eller finnskat 1 finnkaup dvs finnekob finnehandel lappeskat eller sameskat var en skat som samerne tidligere kaldet finner pa det omrade der i dag kaldes Nordkalotten skulle betale til ovrigheden enten til kongen eller hans indkraevere 2 Begrebet kendes fra sagalitteraturen 3 Ordet skat norront skattr blev benyttet om afgifter indkraevet fra omrader udenfor riget for 1300 tallet betalte nordmaend ingen skat men skattede gennem forpligtelsen ved ordningen med leding Samer kunne betale skat i form af rensdyrskind Finneskatten kunne betales i form af rensdyrskind Indholdsfortegnelse 1 Norron tid 2 Middelalder 3 Forleningstiden 4 Noter 5 Se ogsaNorron tid RedigerI slutningen af 800 tallet forte haloghovdingen Ottars besog i England til nedfaeldelse af hans beretninger fra hjemstavnen Han fortalte at samerne betalte skat i form af varer til de nordnorske hovdinger og at Halogalands rigdom hovedsagelig var baseret pa den skat samerne betalte dem Enhver betalte efter sin stand De fornemste samer matte betale folgende 15 marskind 5 rensdyrskind 1 bjornefeld 10 spande fjer 1 kofte af bjorneskind eller odderskind 2 stk 60 alen lange skibsreb det ene af hvalhud det andet af saelhud 4 Middelalder RedigerSenere skulle samerne ogsa betale skat til Sverige og Rusland I 1326 blev nordmaendenes og russernes skatteret over for samerne fastslaet i Novgorod traktaten hvorefter begge lande kunne opkraeve skat fra samerne fra Lyngen Balsfjord omradet til Kolahalvoen Finneskatten var oprindelig en jaegerskat men fra 1530 var der to former for finneskat i Finnmark Havfinneskatten som blev betalt med penge og torfisk og fjeldfinneskatten der blev betalt med skind indlandsfisk og penge Efter sigende var finneskatten ti gange hojere end hvad storbonderne i Trondelag skulle betale pa samme tid Forleningstiden RedigerEfterhanden overtog det norske kongehus opkraevningen af finneskatten og kongen kunne dermed give retten til at drage pa finnefaerd som len til en stormand Det aeldste bevarede regnskab med noje opgivelse af finneskatten er Erik Rosenkrantz regnskab for Helgeland fra 1566 67 omhandlende dynetraek i marskind Der skilles ikke mellem norske og svenske samer sa der er nok tale om en afgift for at drive handel Det naeste bevarede regnskab er fra 1611 12 og opregner samernes navn og antal bjornehuder dynetraek og marskind Fra 1619 udgik finneskatten af regnskabet Forklaringen er vel at finneskatten som flere andre smaskatter horte under lensmandens afgift Kongen havde ikke krav pa disse som horte til lensherrens indtaegter efter det forleningsbrev han arligt betalte kongen dyrt for 5 I 1600 tallet gav Kalmarkrigen nordmaendene eneret til at opkraeve havfinneskatten Da kong Frederik 3 i 1666 for en stor sum overdrog krongodserne i Nord Norge til Joachim Irgens gravlagt i Vestervig Kirke 6 fulgte retten til finneskatten med Af Irgens gods gik en del tilbage til kronen men storstedelen til den hollandske baron de Petersen i 1682 Pa Helgeland ivaretog familien Sverdrup familien de Petersens interesser i arene 1711 1751 mens major Peter Schnitler forte graenseeksaminationsprotokollerne I forbindelse med forhandlingerne med Sverige om den faktiske graense mellem de to lande foretog Schnitler i arene 1742 45 omfattende undersogelser om brug af graenselandet Samer der holdt rensdyr blev afhort om hvilke omrader de benyttede til graesning for dyrene og hvilket land de betalte skat til I major Schnitlers protokoller for finneskatten pa Helgeland er enkefru Margrethe Sverdrup madame Sverdrup en genganger I mange ar havde hun haft ansvaret for at udfaerdige afgiftssedler til samerne pa vegne af baron de Petersen Da denne udleje af graesningsomrader begyndte i starten af 1700 tallet var der naeppe blevet indkraevet finneskat pa Helgeland efter 1620 7 Noter Rediger Arkiveret kopi Arkiveret fra originalen 23 juli 2020 Hentet 23 juli 2020 Havard Dahl Bratrein Finneskatt Arkiveret 23 juli 2020 hos Wayback Machine I Norsk historisk leksikon 2004 Avsnittet Finneskatt lappeskatt i NOU 2007 14 Samisk naturbruk og retts situasjon fra Hedmark til Troms Arkiveret kopi Arkiveret fra originalen 23 juli 2020 Hentet 23 juli 2020 1 Arkiveret 23 juli 2020 hos Wayback Machine Arnold Raestad Lappeskatten s 227 Arkiveret kopi Arkiveret fra originalen 23 juli 2020 Hentet 23 juli 2020 2 Anders Bendigtsen Lappeskatt og bygsel pa HelgelandSe ogsa RedigerNovgorod traktatenHentet fra https da wikipedia org w index php title Finneskatten amp oldid 10594919, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.