fbpx
Wikipedia

Flora Danica

For alternative betydninger, se Flora Danica (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Flora Danica)

Flora Danica er navnet på et af verdens største planteværker, som blev udgivet 1761-1883 med smukt kolorerede tavler af hele Danmark-Norges, (senere Skandinaviens) flora. Hoveddelen af værket består af 51 hæfter + 3 supplementshæfter med i alt 3.240 kobberstukne tavler med afbildninger i folioformat af alle de planter, som forekom vildtvoksende i riget. Værket blev udsendt både koloreret og ukoloreret. I løbet af den lange udgivelsestid blev projektet ændret flere gange.

Indtil 1752 var der ingen selvstændige botaniske forskningsinstitutioner i Danmark. Botanik blev betragtet som hjælpefag til medicinen, og universitetsundervisningen i botanik blev forestået af en medicinsk professor. I 1752 blev lægen Georg Christian Oeder ansat som kongelig professor i botanik. Egentlig havde det været meningen, at Oeder skulle have fungeret som professor på Universitetet, men på grund af modstand fra universitetsside blev dette ikke til noget. I stedet blev der oprettet et kongeligt botanisk institut, som var helt uafhængigt af Universitetet.

Oeder foreslog i 1753, at der blev udgivet en Flora Danica med afbildninger i folioformat af alle de planter, som forekom vildtvoksende i riget. Formålet med værket skulle være at udbrede kendskabet til botanikken og derigennem opnå et større kendskab til de forskellige planters nyttige og skadelige egenskaber.

Oeder var ikke den første, som brugte titlen "Flora Danica". I 1648 udsendte lægen og botanikeren Simon Paulli på foranledning af Christian IV en urtebog med titlen Flora Danica Det er: Dansk Urtebog, som beskrev de planter, som havde lægelig interesse.


Indbydelsesskriftet

Den plan, som var indeholdt i indbydelsesskriftet, var ambitiøs . Flora Danica skulle både omfatte de kobberstukne tavler og en række tekster. Indbydelsesskriftet nævner som formål med udgivelsen af Flora Danica, "at udbrede ... Kundskab om indenlandske Væxter. Denne Udbredelse af Urte-Læren blant landets Indbyggere maa søges, saasom Botaniken ikke kan blive til almindelig Nytte, saa længe den kun er en Videnskab for ... faa Botanister." Derfor blev værket udgivet på "Landets Sprog, det Danske og det Tydske"; thi som Oeder skriver: "Videnskaben maa, forsaavidt mueligt, uden Skade for dens Grundighed giøres let". For at tiltrække et internationalt publikum blev værket også publiceret på tidens lærde sprog, latin.

Udgivelsen blev støttet økonomisk af kronen, så abonnementsprisen kunne annonceres til kun 9 rigsdaler for et hæfte med 60 plancher (farvelagt) og 4 rigsdaler for et ukoloreret hæfte. Flora Danica er således et ægte barn af oplysningstiden.

Frieksemplarer

For at sikre stor udbredelse af værket i kongens riger (Danmark og Norge) og lande (hertugdømmerne), blev der uddelt frieksemplarer til bisperne og således uddelt "en anseelig Deel Exemplarer" blandt gejstligheden, således at hvert stift fik nogle eksemplarer, som de så kunne fordele til præster, lærde skoler m.v. Til gengæld skulle modtagerne så "forsyne den botaniske anstalt og have med oplysninger om planterne på deres egn." . Stiftets biskop kunne videreudlåne dem "til dem af Stiftets Præster, der bedst vide at føre sig Verket til Nytte, og igien at tiene den botaniske Anstalt og Have med deres Correspondance." Formålet med at uddele frieksemplarer til stifterne var altså dobbelt. Dels skulle den botaniske viden spredes, og dels var det hensigten, at Oeders botaniske anstalt skulle modtage botaniske indberetninger fra alle egne af den danske konges riger og lande.

Oprindelig var det et projekt, som skulle være både en botanisk beskrivelse (flora) af de vilde planter i den danske konges riger og lande og et tilhørende tavleværk. Kun tavleværket blev færdigt. Plancherne blev udgivet i en håndkoloreret udgave samt i en ukoloreret 'billig'udgave.

Planterne skulle principielt afbildes i naturlig størrelse, og der skulle - bortset fra nogle mosser - kun være én plante på hver tavle. Det ville gøre det muligt for ejerne at lægge tavlerne i systematisk orden, når der var tilstrækkelig mange. Oeder sammenligner direkte med et herbarium.

Store planter skulle dog afbildes formindsket med detaljer i naturlig størrelse. Ved de små planter skulle der bruges forstørrelsesglas. De dele af planten, som adskiller arten fra andre arter ville blive afbildet for sig selv. Ved hvert hæfte skulle der vedlægegs et ark, hvorpå navnene på arterne i hæftet ville blive samlet. Disse ark kom i praksis til at indeholde navne og findesteder.

Oeder nævner sin plantemaler og sin kobberstikker. Det er far og søn: Faderen, Michael Rössler (1705-77) er kobberstikker, og sønnen, Martin Rössler (1727-82) er maler. De var blevet indkaldt fra Nürnberg i Tyskland.

Teksterne skulle omhandle både botanikken som sådan og planterens nytte- og skadevirkninger (anvendt botanik). Selve indbydelsesskriftet omtalte kun de rent botaniske dele detaljeret; de skulle omfatte:

  • En indledning til botanikken
  • En fortegnelse over de fundne planter. Fortegnelsen skulle indeholde så mange kendetegn for planterne, at brugeren skulle være i stand til at skelne arterne fra hverandre. Altså en felthåndbog.
  • En samling udførlige beskrivelser

Hvad angår behandlingen af den anvendte botanik, var den blevet overdraget til et selskab, hvor Oeder var pennefører.

Mens tavleværket blev fuldendt, forblev teksterne for det meste idéer. Oeder udgav sin indledning til botanikken og en del af plantefortegnelsen (de blomsterløse planter). Resten blev aldrig til noget, heller ikke de tekster, som skulle omhandle den anvendte botanik. Flora Danica følger ikke de botaniske systemer. Derfor kan den være vanskelig at finde rundt i.

Det første hæfte udkom (før tiden) i 1761, og udgivelsen strakte sig over 123 år frem til 1883.

Oeder blev sat fra bestillingen i kølvandet på Struensees fald i 1772 , og derefter blev udgivelsen af værket overgivet til zoologen Otto Friedrich Müller. Efter ham forestod 8 forskellige botanikere udgivelsen af Flora Danica.

Når et værk er næsten 125 år undervejs, må der nødvendigvis ske ændringer i planen. Allerede fra begyndelsen var det hensigten at udgive ledsagende tekstbøger, men der udkom kun Nomenclator Botanicus til at bruge ved Flora Danica (1759) , Indledning til Plante=Læren, 1764 og Enumeratio Plantarum Floræ Danicæ (1770) . Udover at tekstdelen aldrig blev færdig, undergik planen for tavlerne væsentlige ændringer i tidens løb. Ændringerne skyldtes i vidt omfang de politiske forhold:

Indskrænkninger

Efter 1814, hvor det dansk-norske dobbeltmonarki blev opløst og Norge kom i union med Sverige, blev der næsten ikke optaget norske planter i Flora Danica.

Efter 1864, hvor hertugdømmerne forsvandt fra det danske monarki, faldt den tyske udgave helt naturligt bort.

Udvidelse

På det nordiske naturforskermøde i Roskilde i 1847 blev der stillet forslag om at gøre Flora Danica til et skandinavisk værk. Man skulle færdiggøre behandlingen af de norske planter og tilføje de vigtigste af de planter, som kun findes i Sverige.

Forslaget blev gennemført. Det blev besluttet at udgive et supplementsbind (3 hæfter, 180 tavler) med norske og svenske planter.

Hermed blev Flora Danica et langt mere helstøbt værk, end hvis det "kun" skulle have omfattet Danmark med de nordatlantiske "bilande": Færøerne, Island og Grønland. Floraen i disse områder er naturligvis væsentligt forskelligt fra floraen i Syddanmark, og den nordskandinaviske flora danner en formidlende overgang mellem disse områder.

Vilde planter

I indbydelsesskriftet til Flora Danica erklæres det som målsætning, at Flora Danica skal være "et Verk, der skal handle om alle de Planter, som af Naturen og uden Menneskens Hielp voxe vildt i Hans Majestæts begge Riger og øvrige Lande i Europa."

Denne afgrænsning betyder, at man hverken vil finde dyrkede arter eller forædlede sorter i Flora Danica. Landmanden og rosengartneren vil kigge forgæves efter de planter, de omgiver sig med til daglig. De vilde rosensorter og græsarter kan findes - nogle af dem meget smukke - men hverken Ingrid Bergman rosen eller struttende hvedeaks

Begrænsningen til vilde planter er naturligvis også en kilde til tvivl: Hvornår er en plante vildtvoksende, og hvornår er den indført? Forskningen udvikler sig, så de enkelte hæfter af Flora Danica kan ikke andet end at repræsentere forskningens stade på udgivelsestidspunktet. Endelig kan afgørelser af denne historiske karakter aldrig blive 100% sikre.

Kobberstik

Tavlerne til Flora Danica er udført som kobberstik. Kobberpladerne befinder sig nu på Statens Naturhistoriske Museum (tidligere Botanisk Museum) i København (bortset fra de plader, som gik til grunde ved Christiansborgs brand i 1884).

Kobberstik er en grafisk dybtryksteknik, udviklet i begyndelsen af 1400-tallet. Kobbertrykkeren kan kun trykke med én farve, hvorfor de kolorerede udgaver af Flora Danica altid er koloreret efterfølgende.

Redaktører (udgivere)

I 1760 blev nedsat en kommission, der udarbejdede et reglement for et botanisk institut, en botanisk have og udgivelsen af Flora Danica. I 1774 blev de botaniske anstalter nedlagt og Georg Christian Oeder blev sat fra bestillingen. Den kongelige kommission bestod og sikrede værkets fortsatte udgivelse, understøttet af interessen blandt danske botanikere. Under enevælden blev udgifterne til værkets udgivelse afholdt af partikulærkassen og efter enevældens fortsatte værket på civillistens bekostning. I begge tilfælde blev Flora Danica således finansieret af penge, som stod til kongens personlige rådighed. Oprindeligt var det planen, at værket skulle færdiggøres på 10 år. For at styre udgifterne blev det i 1771 besluttet, at der kun måtte anvendes 1.650 rigsdaler om året på værket, men det medvirkede kun til at forsinke værket . Med afbrydelser havde Flora Danica disse redaktører (udgivere):

Redaktør (udgiver) År Hæfter Tavler
Georg Christian Oeder 1761-1771 1-10 1-600
Otto Friedrich Müller 1775-1782 11-15 601-900
Martin Vahl 1787-1799 16-21 901-1260
J. W. Hornemann 1806-1840 22-39 1261-2340
Salomon Thomas Nicolai Drejer, Joakim Frederik Schouw, Jens Vahl 1843 40 2341-2400
F. Liebmann 1845-1853 41-43 & Suppl. 1 2401-2580 & S1-60
Japetus Steenstrup, Johan Lange 1858 44 2581-2640
Johan Lange 1861-1883 45-51 & Suppl. 2-3 2641-3060 & S61-180

Nomenclator

Efter færdiggørelsen udgav Johan Lange (som var den sidste redaktør) i 1887 en Nomenclator "Flora Danica"... , som lister alle tavlerne i Flora Danica: Der er en afdeling i tavleorden med angivelse af navnet i Flora Danica og de på Langes tid gældende latinske navne; der er desuden en systematisk afdeling og geografisk afdeling samt naturligvis et alfabetisk register. Nomenclator er den dag i dag hovednøglen til Flora Danica.

Ud over Nomenclator genudgav Lange efter færdiggørelsen af Flora Danica en stor del af tavlerne i systematisk orden i 5 bind.

Flora Danica Online

I årene 1997-99 digitaliserede Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek samtlige 3.240 tavler i Flora Danica og gjorde dem tilgængelige på Internettet. Projektet blev støttet af Kulturministeriet. Adressen er: 13. august 2020 hos Wayback Machine

I 2014 blev Flora Danica formidlet til et stort internationalt publikum, da Google Cultural Institute lancerede en udstilling om Flora Danica med præsentation af et udsnit af de mange tavler i højkvalitetsopløsning. Adressen er: 10. juni 2014 hos Wayback Machine

Dele af det oprindelige stel udstillet i Flora Danica-kabinettet på Christiansborg Slot.

I 1790 bestilte Kongehuset et pragtstel af porcelæn hos Den Kongelige Porcelænsfabrik, hvis dele blev dekoreret med planter hentet fra bogværkets farveplancher. I følge en omdiskuteret tradition skulle stellet oprindeligt have været en gave fra Christian 7. til den russiske kejserinde Katharina den Store, men hun døde, inden det blev færdigt. Stellet blev leveret i januar 1803 og taget i brug første gang til kongens fødselsdag 29. januar. Af det oprindelige stels 1802 dele er der i dag bevaret 1530 dele. En del er permanent udstillet på Christiansborg Slot, Rosenborg Slot, og i Christian 7.s PalæAmalienborg.

I 1862 genoptog Den Kongelige Porcelænsfabrik produktionen af Flora Danica-stellet i forbindelse med Prinsesse Alexandras bryllup i 1863. Siden er produktionen af stellet fortsat. Flora Danica-stellet er dermed det eneste af de store stel fra porcelænets storhedstid i 1700-tallet, der stadig er i produktion.

  1. 20. december 2007 hos Wayback Machine, Flora Danica på Det Kongelige Biblioteks hjemmeside.
  2. Efterretning om et verk, som paa kongelig befaling skal udgives, Flora danica kaldet, tilligemed en prøve-plade af Multebærs planten (Rubus Chamæmorus), 1761
  3. Til ære for Oeder navngav Martin Vahl den senere Pedicularis oederi - Oeders troldurt, hvilket navn den stadig bærer
  4. (PDF). (PDF) fra originalen 5. marts 2016. Hentet 24. marts 2014.
  5. (PDF). (PDF) fra originalen 5. marts 2016. Hentet 24. marts 2014.
  6. . fra originalen 22. marts 2014. Hentet 22. marts 2014.

Flora Danica
flora, danica, sprog, overvåg, rediger, omdirigeret, flora, danica, alternative, betydninger, flertydig, også, artikler, begynder, navnet, verdens, største, planteværker, blev, udgivet, 1761, 1883, smukt, kolorerede, tavler, hele, danmark, norges, senere, skan. Flora Danica bog Sprog Overvag Rediger Omdirigeret fra Flora danica For alternative betydninger se Flora Danica flertydig Se ogsa artikler som begynder med Flora Danica Flora Danica er navnet pa et af verdens storste plantevaerker som blev udgivet 1761 1883 med smukt kolorerede tavler af hele Danmark Norges senere Skandinaviens flora Hoveddelen af vaerket bestar af 51 haefter 3 supplementshaefter med i alt 3 240 kobberstukne tavler med afbildninger i folioformat af alle de planter som forekom vildtvoksende i riget Vaerket blev udsendt bade koloreret og ukoloreret I lobet af den lange udgivelsestid blev projektet aendret flere gange Farveplanche fra Flora Danica Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 1 1 Indbydelsesskriftet 1 2 Frieksemplarer 2 Vaerkets indhold 3 Flora Danicas Plan 3 1 Indskraenkninger 3 2 Udvidelse 3 3 Vilde planter 3 4 Kobberstik 3 5 Redaktorer udgivere 4 Senere udgivelser 4 1 Nomenclator 4 2 Flora Danica Online 5 Flora Danica stellet 6 Noter 7 Eksterne henvisningerBaggrund RedigerIndtil 1752 var der ingen selvstaendige botaniske forskningsinstitutioner i Danmark Botanik blev betragtet som hjaelpefag til medicinen og universitetsundervisningen i botanik blev forestaet af en medicinsk professor I 1752 blev laegen Georg Christian Oeder ansat som kongelig professor i botanik Egentlig havde det vaeret meningen at Oeder skulle have fungeret som professor pa Universitetet men pa grund af modstand fra universitetsside blev dette ikke til noget I stedet blev der oprettet et kongeligt botanisk institut som var helt uafhaengigt af Universitetet 1 Oeder foreslog i 1753 at der blev udgivet en Flora Danica med afbildninger i folioformat af alle de planter som forekom vildtvoksende i riget Formalet med vaerket skulle vaere at udbrede kendskabet til botanikken og derigennem opna et storre kendskab til de forskellige planters nyttige og skadelige egenskaber Oeder var ikke den forste som brugte titlen Flora Danica I 1648 udsendte laegen og botanikeren Simon Paulli pa foranledning af Christian IV en urtebog med titlen Flora Danica Det er Dansk Urtebog som beskrev de planter som havde laegelig interesse Indbydelsesskriftet Rediger Den plan som var indeholdt i indbydelsesskriftet var ambitios 2 Flora Danica skulle bade omfatte de kobberstukne tavler og en raekke tekster Indbydelsesskriftet naevner som formal med udgivelsen af Flora Danica at udbrede Kundskab om indenlandske Vaexter Denne Udbredelse af Urte Laeren blant landets Indbyggere maa soges saasom Botaniken ikke kan blive til almindelig Nytte saa laenge den kun er en Videnskab for faa Botanister Derfor blev vaerket udgivet pa Landets Sprog det Danske og det Tydske thi som Oeder skriver Videnskaben maa forsaavidt mueligt uden Skade for dens Grundighed giores let For at tiltraekke et internationalt publikum blev vaerket ogsa publiceret pa tidens laerde sprog latin Udgivelsen blev stottet okonomisk af kronen sa abonnementsprisen kunne annonceres til kun 9 rigsdaler for et haefte med 60 plancher farvelagt og 4 rigsdaler for et ukoloreret haefte Flora Danica er saledes et aegte barn af oplysningstiden Frieksemplarer Rediger For at sikre stor udbredelse af vaerket i kongens riger Danmark og Norge og lande hertugdommerne blev der uddelt frieksemplarer til bisperne og saledes uddelt en anseelig Deel Exemplarer blandt gejstligheden saledes at hvert stift fik nogle eksemplarer som de sa kunne fordele til praester laerde skoler m v Til gengaeld skulle modtagerne sa forsyne den botaniske anstalt og have med oplysninger om planterne pa deres egn Stiftets biskop kunne videreudlane dem til dem af Stiftets Praester der bedst vide at fore sig Verket til Nytte og igien at tiene den botaniske Anstalt og Have med deres Correspondance Formalet med at uddele frieksemplarer til stifterne var altsa dobbelt Dels skulle den botaniske viden spredes og dels var det hensigten at Oeders botaniske anstalt skulle modtage botaniske indberetninger fra alle egne af den danske konges riger og lande Vaerkets indhold RedigerOprindelig var det et projekt som skulle vaere bade en botanisk beskrivelse flora af de vilde planter i den danske konges riger og lande og et tilhorende tavlevaerk Kun tavlevaerket blev faerdigt Plancherne blev udgivet i en handkoloreret udgave samt i en ukoloreret billig udgave Planterne skulle principielt afbildes i naturlig storrelse og der skulle bortset fra nogle mosser kun vaere en plante pa hver tavle Det ville gore det muligt for ejerne at laegge tavlerne i systematisk orden nar der var tilstraekkelig mange Oeder sammenligner direkte med et herbarium Store planter skulle dog afbildes formindsket med detaljer i naturlig storrelse Ved de sma planter skulle der bruges forstorrelsesglas De dele af planten som adskiller arten fra andre arter ville blive afbildet for sig selv Ved hvert haefte skulle der vedlaegegs et ark hvorpa navnene pa arterne i haeftet ville blive samlet Disse ark kom i praksis til at indeholde navne og findesteder Oeder naevner sin plantemaler og sin kobberstikker Det er far og son Faderen Michael Rossler 1705 77 er kobberstikker og sonnen Martin Rossler 1727 82 er maler De var blevet indkaldt fra Nurnberg i Tyskland Teksterne skulle omhandle bade botanikken som sadan og planterens nytte og skadevirkninger anvendt botanik Selve indbydelsesskriftet omtalte kun de rent botaniske dele detaljeret de skulle omfatte En indledning til botanikken En fortegnelse over de fundne planter Fortegnelsen skulle indeholde sa mange kendetegn for planterne at brugeren skulle vaere i stand til at skelne arterne fra hverandre Altsa en felthandbog En samling udforlige beskrivelser Hvad angar behandlingen af den anvendte botanik var den blevet overdraget til et selskab hvor Oeder var penneforer Mens tavlevaerket blev fuldendt forblev teksterne for det meste ideer Oeder udgav sin indledning til botanikken og en del af plantefortegnelsen de blomsterlose planter Resten blev aldrig til noget heller ikke de tekster som skulle omhandle den anvendte botanik Flora Danica folger ikke de botaniske systemer Derfor kan den vaere vanskelig at finde rundt i Flora Danicas Plan RedigerDet forste haefte udkom for tiden i 1761 og udgivelsen strakte sig over 123 ar frem til 1883 Oeder blev sat fra bestillingen i kolvandet pa Struensees fald i 1772 3 og derefter blev udgivelsen af vaerket overgivet til zoologen Otto Friedrich Muller Efter ham forestod 8 forskellige botanikere udgivelsen af Flora Danica Nar et vaerk er naesten 125 ar undervejs ma der nodvendigvis ske aendringer i planen Allerede fra begyndelsen var det hensigten at udgive ledsagende tekstboger men der udkom kun Nomenclator Botanicus til at bruge ved Flora Danica 1759 4 Indledning til Plante Laeren 1764 5 og Enumeratio Plantarum Florae Danicae 1770 6 Udover at tekstdelen aldrig blev faerdig undergik planen for tavlerne vaesentlige aendringer i tidens lob AEndringerne skyldtes i vidt omfang de politiske forhold Indskraenkninger Rediger Efter 1814 hvor det dansk norske dobbeltmonarki blev oplost og Norge kom i union med Sverige blev der naesten ikke optaget norske planter i Flora Danica Efter 1864 hvor hertugdommerne forsvandt fra det danske monarki faldt den tyske udgave helt naturligt bort Udvidelse Rediger Pa det nordiske naturforskermode i Roskilde i 1847 blev der stillet forslag om at gore Flora Danica til et skandinavisk vaerk Man skulle faerdiggore behandlingen af de norske planter og tilfoje de vigtigste af de planter som kun findes i Sverige Forslaget blev gennemfort Det blev besluttet at udgive et supplementsbind 3 haefter 180 tavler med norske og svenske planter Hermed blev Flora Danica et langt mere helstobt vaerk end hvis det kun skulle have omfattet Danmark med de nordatlantiske bilande Faeroerne Island og Gronland Floraen i disse omrader er naturligvis vaesentligt forskelligt fra floraen i Syddanmark og den nordskandinaviske flora danner en formidlende overgang mellem disse omrader Vilde planter Rediger I indbydelsesskriftet til Flora Danica erklaeres det som malsaetning at Flora Danica skal vaere et Verk der skal handle om alle de Planter som af Naturen og uden Menneskens Hielp voxe vildt i Hans Majestaets begge Riger og ovrige Lande i Europa Denne afgraensning betyder at man hverken vil finde dyrkede arter eller foraedlede sorter i Flora Danica Landmanden og rosengartneren vil kigge forgaeves efter de planter de omgiver sig med til daglig De vilde rosensorter og graesarter kan findes nogle af dem meget smukke men hverken Ingrid Bergman rosen eller struttende hvedeaks Begraensningen til vilde planter er naturligvis ogsa en kilde til tvivl Hvornar er en plante vildtvoksende og hvornar er den indfort Forskningen udvikler sig sa de enkelte haefter af Flora Danica kan ikke andet end at repraesentere forskningens stade pa udgivelsestidspunktet Endelig kan afgorelser af denne historiske karakter aldrig blive 100 sikre Kobberstik Rediger Tavlerne til Flora Danica er udfort som kobberstik Kobberpladerne befinder sig nu pa Statens Naturhistoriske Museum tidligere Botanisk Museum i Kobenhavn bortset fra de plader som gik til grunde ved Christiansborgs brand i 1884 Kobberstik er en grafisk dybtryksteknik udviklet i begyndelsen af 1400 tallet Kobbertrykkeren kan kun trykke med en farve hvorfor de kolorerede udgaver af Flora Danica altid er koloreret efterfolgende Redaktorer udgivere Rediger I 1760 blev nedsat en kommission der udarbejdede et reglement for et botanisk institut en botanisk have og udgivelsen af Flora Danica I 1774 blev de botaniske anstalter nedlagt og Georg Christian Oeder blev sat fra bestillingen Den kongelige kommission bestod og sikrede vaerkets fortsatte udgivelse understottet af interessen blandt danske botanikere Under enevaelden blev udgifterne til vaerkets udgivelse afholdt af partikulaerkassen og efter enevaeldens fortsatte vaerket pa civillistens bekostning I begge tilfaelde blev Flora Danica saledes finansieret af penge som stod til kongens personlige radighed Oprindeligt var det planen at vaerket skulle faerdiggores pa 10 ar For at styre udgifterne blev det i 1771 besluttet at der kun matte anvendes 1 650 rigsdaler om aret pa vaerket men det medvirkede kun til at forsinke vaerket 7 Med afbrydelser havde Flora Danica disse redaktorer udgivere Redaktor udgiver Ar Haefter TavlerGeorg Christian Oeder 1761 1771 1 10 1 600Otto Friedrich Muller 1775 1782 11 15 601 900Martin Vahl 1787 1799 16 21 901 1260J W Hornemann 1806 1840 22 39 1261 2340Salomon Thomas Nicolai Drejer Joakim Frederik Schouw Jens Vahl 1843 40 2341 2400F Liebmann 1845 1853 41 43 amp Suppl 1 2401 2580 amp S1 60Japetus Steenstrup Johan Lange 1858 44 2581 2640Johan Lange 1861 1883 45 51 amp Suppl 2 3 2641 3060 amp S61 180Senere udgivelser RedigerNomenclator Rediger Efter faerdiggorelsen udgav Johan Lange som var den sidste redaktor i 1887 en Nomenclator Flora Danica 8 som lister alle tavlerne i Flora Danica Der er en afdeling i tavleorden med angivelse af navnet i Flora Danica og de pa Langes tid gaeldende latinske navne der er desuden en systematisk afdeling og geografisk afdeling samt naturligvis et alfabetisk register Nomenclator er den dag i dag hovednoglen til Flora Danica Ud over Nomenclator genudgav Lange efter faerdiggorelsen af Flora Danica en stor del af tavlerne i systematisk orden i 5 bind Flora Danica Online Rediger I arene 1997 99 digitaliserede Danmarks Natur og Laegevidenskabelige Bibliotek samtlige 3 240 tavler i Flora Danica og gjorde dem tilgaengelige pa Internettet Projektet blev stottet af Kulturministeriet Adressen er Tema Flora Danica Arkiveret 13 august 2020 hos Wayback Machine I 2014 blev Flora Danica formidlet til et stort internationalt publikum da Google Cultural Institute lancerede en udstilling om Flora Danica med praesentation af et udsnit af de mange tavler i hojkvalitetsoplosning Adressen er Google Cultural Institute Flora Danica Arkiveret 10 juni 2014 hos Wayback MachineFlora Danica stellet Rediger Hovedartikel Flora Danica porcelaen Dele af det oprindelige stel udstillet i Flora Danica kabinettet pa Christiansborg Slot I 1790 bestilte Kongehuset et pragtstel af porcelaen hos Den Kongelige Porcelaensfabrik hvis dele blev dekoreret med planter hentet fra bogvaerkets farveplancher I folge en omdiskuteret tradition skulle stellet oprindeligt have vaeret en gave fra Christian 7 til den russiske kejserinde Katharina den Store men hun dode inden det blev faerdigt Stellet blev leveret i januar 1803 og taget i brug forste gang til kongens fodselsdag 29 januar Af det oprindelige stels 1802 dele er der i dag bevaret 1530 dele En del er permanent udstillet pa Christiansborg Slot Rosenborg Slot og i Christian 7 s Palae pa Amalienborg I 1862 genoptog Den Kongelige Porcelaensfabrik produktionen af Flora Danica stellet i forbindelse med Prinsesse Alexandras bryllup i 1863 Siden er produktionen af stellet fortsat Flora Danica stellet er dermed det eneste af de store stel fra porcelaenets storhedstid i 1700 tallet der stadig er i produktion Noter Rediger 1 Arkiveret 20 december 2007 hos Wayback Machine Flora Danica pa Det Kongelige Biblioteks hjemmeside Efterretning om et verk som paa kongelig befaling skal udgives Flora danica kaldet tilligemed en prove plade af Multebaers planten Rubus Chamaemorus 1761 Til aere for Oeder navngav Martin Vahl den senere Pedicularis oederi Oeders troldurt hvilket navn den stadig baerer Georg Christian Oeder Nomenclator Botanicus til at bruge ved Flora Danica 1769 231 s link til digital udgave Georg Christian Oeder Indledning til Plante Laeren 1764 66 1 2 i 1 bd 402 s XIV tav Bindtitel 1 Part oversat af Niels Henric Tyrholm 1764 Bindtitel 2 Part oversat af Barthold Johan Lodde 1766 link til digital udgave PDF Arkiveret PDF fra originalen 5 marts 2016 Hentet 24 marts 2014 Georg Christian Oeder Enumeratio plantarum Florae Danicae id est sponte nascentium in regnis Daniae et Norvegiae ducatibus Slesvici et Holsatiae comitatibus Oldenburgi et Delmenhorstiae 1770 112 sider link til digital udgave PDF Arkiveret PDF fra originalen 5 marts 2016 Hentet 24 marts 2014 Peter Wagner Om Flora Danica 1990 link til Statens Naturhistoriske Museums hjemmeside Arkiveret fra originalen 22 marts 2014 Hentet 22 marts 2014 Johan Lange Nomenclator Florae Danicae sive index systematicus et alphabeticus operis quod Icones Florae Danicae inscribitur cum enumeratione tabularum ordinem temporum habente adiectis notis criticis 1887 VIII 354 sider link til digital udgave Eksterne henvisninger Rediger Wikimedia Commons har flere filer relateret til Flora Danica Flora Danica Det Kongelige Bibliotek Arkiveret 12 juni 2016 hos Wayback Machine Flora Danica Online digitalisering 1997 1999 af alle Flora Danicas 3240 handkolorerede kobberstukne tavler Digital udstilling om Flora Danica pa Google Cultural Institute Flora Danica 1761 Arkiveret 10 juni 2014 hos Wayback MachineHentet fra https da wikipedia org w index php title Flora Danica amp oldid 10595536, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.