fbpx
Wikipedia

Forhistorisk tid

Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
"Oldtiden" omdirigeres hertil. For den klassiske oldtid, se Antikken.

Forhistorisk tid (præhistorisk tid eller urhistorisk tid) er den ældste periode i menneskehedens historie. Den strækker sig fra de ældste stenredskaber for 2,5 millioner år siden til de første fund af skrifter. Udforskningen hører under arkæologi med antropologi. Betegnelsen protohistorie bruges særligt Europa og Nærøsten om tiden omkring skriftens opståen.

link=Fil:Reconstruction_of_the_fossil_skeleton_of_%22Lucy%22_the_Australopithecus_afarensis.jpg

Forhistorisk tid betegner forskellige globale perioder. Fra forhistorisk tid udforskes i dag flora, fauna, klima og geologi.

Skriftens tilsynekomst i Asien
Primær kultur Region Tid Bemærkning
Sumer Mellemøsten 4. årtusinde f.Kr. Sumerisk kileskrift. Keramik, landbrug, byer og kult. Kobberalder til ældre bronzealder.
Induskulturen (Harappa) Indien 3. årtusinde f.Kr. Hieroglyfisk. Keramik, landbrug og byer. Bronzealder.
Shang-dynastiet Kina 2. årtusinde f.Kr. Kinesisk. Keramik, landbrug, byer, kult og mønter. Bronzealder.
Vedisk kultur Indien 1. årtusinde f.Kr. Sanskrit. Stor lighed med harappisk kultur. Bronzealder.
Skriftens tilsynekomst i præ-columbiansk Amerika
Maya Mesoamerika 1. årtusinde f.Kr. Maya glyf. Keramik, landbrug, byer og kult.
Skriftens tilsynekomst i Europa. Klassisk oldtid
Minoisk kultur Kreta 2. årtusinde f.Kr. Kretiske hieroglyffer og Linear A. Keramik, landbrug og byer. Bronzealder.
Oldtidens Grækenland Grækenland 1. årtusinde f.Kr. Græsk. Keramik, landbrug og byer. Jernalder.
Det romerske kongedømme Italien 1. årtusinde f.Kr. Latin. Keramik, landbrug og byer. Jernalder.
Danmark Skandinavien 1075 Latin (indført). Keramik, landbrug og byer. Jernalder.

Indholdsfortegnelse

Tre-periode inddeling
Holocæn Historisk tid
Jernalder
Yngre bronzealder
Mellem bronzealder
Ældre bronzealder
Bronzealder
Kobberalder (Chalcolitisk)
Yngre stenalder (Neolitikum)
Ældre stenalder (Mesolitikum/Epipalæolitikum)
Pleistocæn Ældste stenalder (Yngre palæolitikum)
Mellem palæolitikum
Ældre palæolitikum
Palæolitikum
Stenalder

Forhistorisk arkæologi er beskrevet i Salmonsens Konversationsleksikon (1919): fund fra 'gammel tid' eller 'oldtid' er genstand for videnskabelige undersøgelser. Fra Ordbog over det danske Sprog (1924) angives 'forhistorisk' som et nyt ord. Men oldtiden (tysk:altertum, fransk:ancien-) kendtes og blev brugt som begreb i europæisk historieskrivning, før arkæologien vandt udbredelse i 1800-tallet. Oldtidshistorien var, og er stadigvæk, kendt gennem overleveringen af den klassiske græsk-romerske litteratur, og inkluderer den klassiske periode: Antikken, ca. 480 f.Kr. – ca. 550 e.Kr. I dag bruges 'oldtid' almindeligvis som betegnelse om tiden før historieskrivningen, men stadig inklusiv den klassiske tid. Oldtidskonceptet er ikke hverken kronologisk eller geografisk præcist og bliver tillige benyttet kollokvialt for at betegne noget, der opfattes tilbagestående eller forældet, fx "De lever stadigvæk i oldtiden."

Forhistorisk arkæologi

I 1836 publicerede Det kongelige Nordiske Oldskrift-Selskab ved C.J. Thomsen retningslinjer for en kronologisk kategorisering af samlingen ved Det Kgl. Museum for Nordiske Oldsager. Inddelingen af oldtiden i stenalder, bronzealder og jernalder blev internationalt accepteret, og bruges i dag – nu dog med yderligere opdelinger af de oprindelige tre perioder. Allerede C.J. Thomsens elev J.J.A. Worsaae skelnede mellem yngre og ældre stenalder.

I 1838 kom Jacques Boucher de Perthes i karambolage med den bibelske tidsgrænse på 6.000 år for menneskets historie, da han fandt ældre stenredskaber i flodaflejringer. Hans tidsangivelse blev i 1858 bekræftet af britiske forskere. Efter Charles Darwins idé om evolution udkom John Lubbocks Pre-historic times, as illustrated by ancient remains, and the manners and customs of modern savages, hvori perioderne archæolithic (senere palæolitisk) og neolitisk forekom, med henvisning til Worsaaes værk. Men nok så vigtigt var Lubbocks evolutionære syn på menneskets udvikling, og dermed ideen om, at de forhistoriske kulturer viste en biologisk udvikling. Der afholdtes fra og med 1865 flere internationale forhistoriske konferencer, hvor videnskabsmænd fra Europa bidrog til den forhistoriske arkæologi.

Tre-periode inddelingen havde fokus på forholdene i Europa. I dag benyttes den for europæiske forhold og store dele af Asien, hvorimod Afrika og Amerika viser en anden udvikling.

Palæolitisk tidsinddeling

Den nuværende periodisering af palæolitikum ervejledende, ikke en angivelsen af præcise tidsperioder. Udslagsgivende for periodiseringen af et fundsted er de stenredskaber, der bliver fundet der. Den oprindelige metodologi blev foreslået af de Mortillet (1866), der overtog princippet omstrikt tidsafgrænsning,lede-motiv samtnavngivning efter typologisk fundsted fra den geologiske tidsbestemmelse, geokronologien. Som C.J.Thomsen publicerede de Mortillet sin tidsinddeling som leder af Musée des Antiquités nationales i forbindelse med arrangementet af en af de første verdensudstillingerExposition Universelle (1867) (de Mortillet 1867). Arkæologiens værdi blev umiskendelig og overtog nogle af historieskrivningens problemer i Europa; specielt tesen om den kulturelle biologisk-evolutionære historie og tesen om det historistiske.

Først i 1950'erne med François Bordes og sidst i 1960'erne med Grahame Clark kom der alternative metodologier. Bordes foreslog at foreskrive procentsatser for de fundtyper, der fandtes på tværs af flere hundredtusinder af år. Det var fund, som voldte store hovedbrud i klassificeringen af palæolitikum: typerne bifaces (tveægget håndøkse), levallois og flake-tool. Clark satte fokus på forarbejdningsteknikkens udvikling, og at nye teknologier erstattede ældre. Redskabstyperne kunne derfor fortælle en kulturhistorie. Tidsangivelsen af palæolitikum er blevet både revideret og raffineret. Ideelt set er fundtypen primær, og dateringen af fundkonteksten sekundær – stratigrafisk eller gennem isotop-analyse. Det er nødvendigt at revidere tidsgrænserne for ikke at hænge fast i forældede periodiseringer. Den moderne fortælling om forhistorien har givet plads til synkrone fremstillinger og er ikke kun præget af periodisering.

Arkæologiens succes har banet vejen for tolkninger og bragt den forhistoriske tid fra museets støvede kulisser frem til den moderne videnskab.

Tolkninger af forhistorisk tid

Uddybende artikler: Charles Darwin og Verdenshistorie

Hvad der egentlig foregik for hundreder eller tusinder af år siden er enten utilgængelig for videnskaben i de mest signifikante aspekter af usikker relevans eller simpelthen irrelevant for den verden, vi lever i ....




Cornelius Holtorf

, Archaeology is a brand! The meaning of archaeology in popular culture (Archaeopress 2007)

Menneskets evolution

Uddybende artikel: Menneskets udvikling

Efter Darwins berømte iagttagelser af finker på Galápagosøerne og hans teori om biologisk evolution fulgte et behov for at eftervise teorien empirisk: eftersøgningen af biologiske spor i fortiden. Evolutionslæren blev i samtiden også opfattet politisk, navnlig da kritikere talte om det, de kaldte socialdarwinisme. Selv om de teoretikere, de kritiserede, i nogle tilfælde havde skrevet før Darwins Origin of the Species.

Siden 1960'erne er det lanceret som the New Archaeology og refereret som Bordes-Binford debatten.New Archaeology er et antropologisk studium med fokus på de kognitive aspekter, man formoder, det forhistoriske menneske besad, og deres evolution. Perspektivet er også stil versus funktion: Det antropologiske og biologisk-evolutionære har fokus på funktion: Søgningen efter en forståelse for fortidsmenneskets relation til et redskab åbner en fortælling om menneskets evolution gennem motorik og abstrakt tænkning.

Samfundets evolution

Uddybende artikel: Samfundsvidenskab

Den amerikanske antropolog Lewis H. Morgan lancerede i 1877 en beskrivelse af samfundets evolution gennem sociale relationer. Friedrich Engels populariserede denne antropologi i beskrivelsen af den sociale udvikling fra matriarkat til patriarkat og fra endogami til exogami med den endelige udløber heraf som det borgerlige ægteskab. Engels værk havde indflydelse i den politiske bevægelse marxisme, hvorimod den efterfølgende antropologiske research fokuseredes på Emile Durkheims tese om den empiriske socialvidenskab – vanskeligt realiserbar på studiet af forhistorisk tid. I sovjetisk antropologi fandt Engels teori et vist fodfæste, og i kinesisk fremstilling af forhistorisk tid findes ligeledes referencer til Engels idé om social udvikling.

Det indogermanske folk

Malthe Conrad Bruun lancerede i slutningen af 1700-tallet begrebet 'langues indo-germaniques'. Den filologiske idé om et oprindeligt sprog medførte også forestillingen om et oprindeligt folk – et urfolk – og en oprindelig region – et urhjem. Ikke usædvanligt manifesterede også den idé sig i politiske bevægelser, særligt i forskellige nationers patriotiske eller nationalistiske iver efter at finde urhjem eller urfolk inden for deres lands grænser. Der er ikke noget konklusivt materielt spor efter hverken urhjem eller urfolk. Opfattelsen af en fælles indo-europæisk fortid for hen ved 8.000 år siden er omdiskuteret, men almindelig. Den nok mest kendte proponent for en konkret hypotese er Marija Gimbutas, der har beskrevet Kurgankulturen. Der findes endvidere Anatolien-hypothesen ved Colin Renfrew samt flere andre teorier.

Menneskets migration

Uddybende artikel: Menneskets udbredelse

Den første antagelse om menneskets udbredelse kom fra Darwin, der mente, mennesket har en fælles stamfader, der måtte findes i Afrika. Den forhistoriske arkæologi frembragte flere fossilfund fra både Europa, Asien og Afrika, der medførte teorien om flere stamfædre. I dag er man igen vendt tilbage til den opfattelse, at mennesket havde sin fælles oprindelse i Afrika.

Gen-forskningens indflydelse

Genetik-forskeren Cavalli-Sforza beskæftigede sig tidligt – kort efter opdagelsen af DNA – med et kontroversielt tema, nemlig forbindelsen mellem sprog og gen, i hvilken sammenhæng han også har kommenteret Kurgan-hypotesen og Anatolien-hypotesen. Den nuværende hypotese for menneskets udbredelse, Out-of-Africa II, blev udviklet i 1980'erne og er baseret på genetisk forskning.

Kløvesten – Hadar Etiopien (1,7~1,6 millioner år).
Kridttavler med piktografisk skrift fundet i Kish (ca. 3500 f.Kr.).

Forhistorisk tids begyndelse og slutning

Forhistorien begynder med tilsynekomsten af mennesket, som frugten af en evolution gennem hundreder af tusinder år – hominidernes evolution. Spørgsmålet om, hvad der gør mennesket til menneske, kan søges besvaret antropologisk, kulturelt eller filosofisk.

Mennesket begynder med Homo rudolfensis for 2,9 millioner år siden og Homo habilis (2,4 millioner år). Begge levede i Østafrika. De gik oprejst og lavede sandsynligvis redskaber, to grundlæggende egenskaber, der definerer mennesket. Nyere fund har vist, at Australopithecus, det foregående trin i evolutionen, eventuelt også delvis gik oprejst. Den ældst kendte tilvirkning af stenredskaber stammer fra menneskets tid, men også fra Paranthropus' tid – en mere robust Australopithecus – og det er ikke muligt at sige, hvem der har stået bag tilvirkningen.

Alt efter definiton begynder forhistorisk tid for omkring 3 til 5 millioner år siden.

Slutningen af forhistorisk tid markeres med det tidspunkt, hvor man ser de første eksempler på skrift.

Denne definition rummer to problemer:

  • Skriften dukker ikke op samme tid i de geografiske regioner.
  • Der er også samfund med en stærk mundtlig tradition som visse præcolumbianske eller subsahariske civilisationer, der ikke har meget tilfælles med forhistoriske samfund.

Palæolitikum, Europa

Dobbeltægget flint. Venerque, Haute-Garonne. Acheulean.
~1 mio.~12000 år
Ældre palæolitikum. Homo heidelbergensis og Homo erectus.
Menneskeskabt ild (~400.000 år).
  • Acheulean, ~1 mio.~100.000 år. Førhen også Abbevillien, med Acheulean sat til en senere kronologi. Ligeledes findes stenredskaber af Oldowan-typen.
Mellem palæolitikum. Neandertaler uddør, Homo sapiens i Europa.
Levalloisteknik (~300.000~30000 år).
Yngre palæolitikum. Homo sapiens (Cro-Magnon) i Europa.
Kunst: Hulemalerier, Venus-figuriner, Løvemennesket fra Hohlenstein-Stadel.
Fund af spydslynger. Muligvis jagt med bue (~15000 år).
→Senpalæolitisk renjægerkultur. Ingen (kendt) kunst.
Federmesser-teknik (fransk:Azilien)


Mesolitikum og neolitikum, Europa

Der findes i arkæologien et mere og mere varieret fundbillede. Markeringen mellem palæolitikum og mesolitikum findes geokronologisk som overgangen fra Holocæn til Pleistocæn omkring år 9.600 f.Kr. Det er slutningen på sidste istid, og tilpasningen til det ændrede klima afspejles i fundmaterialet. Neolitikum, eller den yngste stenalder, markeres som tilsynekomsten af landbrug og keramik samt overgangen fra nomadisk liv til faste bopladser.

Tragtbæger.
Jættestue. Tustrup, DK. Tragtbæger cirka 3200 f.Kr.
Nordlige stenalder 12800 f.Kr. - 1800 f.Kr.
(nogenlunde svarende til Centraleuropæisk mesolitisk tid)
  • 12800 f.Kr. – 8900 f.Kr. Ældste. Nærmeste kultur er Hamburgkulturen.
  • 8900 f.Kr. – 3900 f.Kr. Ældre. Jæger- og samlersamfund. Jagt med bue og pil.
Brommekultur. (12000-9000 f.Kr.). Skandinavien.
Ahrensburgkultur. (11000-8000 f.Kr.). Nordtyskland.
Fosna-Hensbackakultur. (7600-6500 f.Kr.). Nordskandinavien.
Maglemosekultur (ca. 9000-6400 f.Kr.), Kongemosekultur (6000-5200 f.Kr.), Ertebøllekultur (5300-4100 f.Kr.). Ældre stenalder i Danmark
(nogenlunde svarende til Centraleuropæisk neolitisk tid)
  • 3900 f.Kr. – 1800 f.Kr. Yngre. Keramik
Grubekeramisk kultur (3200-2400 f.Kr.). Sandsynligvis intet landbrug. Skandinavien
  • Landbrug
Tragtbægerkultur (4000-2800 f.Kr.). Megalitisk. Skandinavien.
Corded Ware, Schnurkeramik, Stridsøksekultur, Enkeltgravskultur. (2900-2300 f.Kr.).


Cardial keramik. La Sarsa, Valencia. Cardial.
Stonehenge, England. Ca. 3300 f.Kr.
Poleret økse. Reims, Marne.'
Tumulus de Bougun. Bougon, Poitou-Charentes. Ca. 4700 f.Kr.
Smykker fra Tumulus de Bougun.
9000-2000 f.Kr.
Mesolitikum
  • Kunda-kultur (8000-5500 f.Kr.). Halv-nomadisk. Østbaltisk.
  • Europæisk Maglemose-kultur (8000-6000 f.Kr.). Halv-nomadisk. Nordeuropa.
Neolitikum. Keramik og landbrug.
  • Cardial-kultur (ca. 6000 f.Kr.). Efterfølges af flere lokale grupper. Keramik, men ikke landbrug. Sydvesteuropa.
  • La-Hoguette-kultur (5800-5500 f.Kr.). Husdyr. Centraleuropa.
  • Båndkeramiske kultur (5600-4800 f.Kr.). Centraleuropa.
  • Vinča-Kultur (5400-4500 f.Kr.). Husdyr. Sydøsteuropa.
  • Cirkumalpine kulturer. Bl.a. Schussenrieder (4.200-3.500). Pælehuse.
  • Europæisk Tragtbæger-kultur (3400-2400 f.Kr.) Megalitisk.
  • Corded Ware (2800-2200 f.Kr.) Megalitisk. Husdyr. Centraleuropa, sydlige Baltikum og Skandinavien.
  • Klokkebæger-kultur (2600-2200 f.Kr.). Spredte fund i Vesteuropa - ikke Sydøsteuropa og Skandinavien. Chalcolitisk.
Klokkebæger. Goch, Nordrhein-Westfalen.


Bronze- og jernalder i Europa

Keltisk dolk, ca. 500 f.Kr. Hochdorf, Baden-Württemberg.
Bronzealder
Jernalder
Urne, urnemarkskulturen. Marburg, Hessen. Gundestrupkarret, Ca. 400 f.Kr. Gundestrup (Års sogn). Armbånd, ca. 1250 f.Kr. Côte-d'Or. Armbånd, ca. 100 f.Kr. Cantal, Auvergne.
Magdalenenberg gravhøj, ca. 616 f.Kr. Villingen-Schwenningen, Baden-Württemberg.


Neolitikum, bronze- og jernalder ved Middelhavet

Cykladisk idol. Ca. 2500 f.Kr.
Sovende kvinde. Fra det underjordiske tempel ved Ħal-Saflieni på Malta. Ca. 2500 f.Kr.
Skål. Los Millares Almería. Ca. 2000 f.Kr.
Cykladisk by. Ios. Ca. 2500 f.Kr.
Mykensk ørering. Ca. 1600 f.Kr.

Der har været handel langs Middelhavets kyst og på øerne sandsynligvis som følge af efterspørgsel i kulturcentrerne Mesopotamien og Egypten. Den græske indvandring nordenfra til Anatoliens vestkyst bragte dem også i kontakt med de ældre bofaste civilisationer. Studierne heraf tilhører klassisk oldtid.

Middelhavet
Neolitikum. Keramik,landbrug og byer.
  • Malta. Byer. Flere arkæologiske perioder, in toto 4400-2500 f.Kr.
  • Cykladisk kultur, Ægæisk kultur. Handel. 3300-2000 f.Kr.
Bronzealder
Byer, handel og skrift.
Kition, Kypern. Ægyptisk, senere fønikisk handelsby.
Jernalder
Etruskisk gravfigur. Chianciano, Siena. 5. årh. f.Kr.?


Encyklopædier, leksika, ordbøger m.m.
  • Kjær, H.A. (1919), , i Chr. Blangstrup, , 8, København: J.H.Schulz, fra originalen 14. maj 2011, hentet 18. november 2010.
  • Danske sprog- og litteraturselskab, (red.) (1924), Ordbog over det danske sprog. Bd.1-28., København: Gyldendal, ISBN 8700233013.
  • Den Store Danske Encyklopædi. Danmarks Nationalleksikon A/S 1999.
Andre sprog
Oversigtsværker
  • Renfrew, Colin (2007), Prehistory : the making of the human mind, London: Weidenfeld & Nicolson, ISBN 0297851209.
Tidsskriftsartikler
  • Little, Daniel (1992), Review Essays : Marxist Theory and Soviet Practice. Ernest Gellner's Appraisal of Contemporary Soviet Ethnography, SAGE Publications, doi:, .
  • Monnier, Gilliane F. (2006), The Lower/Middle Paleolithic Periodization in Western Europe: An Evaluation, Current Anthropology, 47, The University of Chicago, s. 709-744, ISSN , .
  • Kristiansen, Kristian; Holtorf, Cornelius (2008), , Antiquity, 82, Antiquity Publications, Ltd., ISSN , fra originalen 26. juli 2011, hentet 18. november 2010, .
Online tekster
  • North American Committee of the HGD Project, (red.) (1993-1994), , Human Genome Diversity Project, Stanford University, Morrison Institute., fra originalen 11. marts 2009, hentet 18. november 2010.
  • Studienævnet ved Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik (2010), , Aarhus Universitet (au.dk), fra originalen 11. januar 2012, hentet 25. november 2010.
  • Hirst, K. Kris (c. 2010), , Archaeology, About.com, The New York Times Company, fra originalen 6. december 2010, hentet 25. november 2010.
  • Weismantel, Mary J. (c. 2010), , Modernist Anthropological Theory of Family, Net Industries and its Licensors (jrank.org), fra originalen 12. august 2010, hentet 18. november 2010.

Bøger fra 1800-tallet

(kronologisk)
  • Müller, Peter Erasmus (1824), "Om Kilderne til Saxos Ni förste böger og deres Troværdighed", i Kongelige Danske videnskabernes selskab, , 2, København: H.V.Popp, fra originalen 21. august 2011, hentet 18. november 2010.
  • Goethe, J.W. (1833), "L'Eco, Giornale di Scienze, Lettere, Arti Commercio e Teatri", , 46, Stuttgart, Tübingen: J.G. Cotta, fra originalen 26. juli 2011, hentet 18. november 2010.
  • Thomsen, Christian Jürgensen (1836), Det Kongelige Nordiske Oldskrift-Selskab, (red.), , København: S.L.Möller.
  • Boucher de Perthes, Jacques (1864), , 3, Paris: Treuttel et Wurtz. ()
  • Lubbock, John (1865), , London: Williams & Norgate. ()
  • de Mortillet, Gabriel (1866), , Paris: Bureaux des Travaux et Dcouvertes concernant l'Anthropologie, les temps Antéhistoriques, l'Epoque Quarternaire les Questions de l'Espce et de la Géneration spontanée.
  • de Mortillet, Gabriel (1867), , Paris: C.Reinwald.
  • Lewis H. Morgan . 1877,1944,2004 . 27. december 2010 hos Wayback Machine. MacMillian, London (1877) . marxists.org (2004) .
  • Frederick Engels . 1884,1942,2010 . 25. april 2006 hos Wayback Machine. Hottingen-Zurich (1884) . marxists.org (2010) .
Tysk-sproget
Fransk-sproget
  1. Nærøsten: Mellemøsten og det transkaukasiske område
  2. Vedtaget per konvention
  3. for-historisk → Danske sprog- og litteraturselskab (1924). Se også Salmonsens Konversationsleksikon, Kjær (1919).
  4. Online tekster, archive.org eller books.google.com; oldtidshistorie:Müller 1824, s. 3, Alterthum:Goethe 1833, s. 284 . For den nyere anvendelse: Larousse →'ancien-', →'antiquite' . Den Store Danske Encyklopædi →'oldtid', →'antikken' .
  5. Online tekster, archive.org eller books.google.com: Thomsen (1836), Boucher de Perthes (1864), Lubbock (1865)
  6. Monnier (2006)
  7. Citeret hos Kristiansen & Holtorf 2008: "Much of what actually happened hundreds or thousands of years ago is either scientifically inaccessible in its most significant dimensions, inconclusive in its relevance, or simply irrelevant to the world in which we are living now...."
  8. Francois Bordes, 1950.L'evolution buissonnante des industries en Europe Occidentale:Consideration theoriques sur le Paleolithique ancien et moyen. L'Anthropologie (54). Lewis & Sally Binford (1966). A preliminary analysis of functional variability in the Mousterian of Levallois facies. American Anthropologist (68). Debatten fortsatte i omkring tyve år.
  9. Hirst & 2010?
  10. (Studienævnet ved Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik 2010):"Der lægges i forløbet vægt på kronologi, stil og typologi,(..)"
  11. Kritik af Engels, Papcke & Oesterdiekhoff (2001); politisk indflydelse, Bottomore (1991); sovjetisk antropologi, Little (1992); fra Engels til Durkheim, Weismantel & 2010?.
  12. AcheulianDarvill (2004)
  13. Eksternt link(tysk): 17. december 2014 hos Wayback Machine

Forhistorisk tid
forhistorisk, menneskehedens, historie, før, skriften, sprog, overvåg, rediger, denne, artikel, bør, gennemlæses, person, fagkendskab, sikre, faglige, korrekthed, oldtiden, omdirigeres, hertil, klassiske, oldtid, antikken, præhistorisk, eller, urhistorisk, æld. Forhistorisk tid menneskehedens historie for skriften Sprog Overvag Rediger Denne artikel bor gennemlaeses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed Oldtiden omdirigeres hertil For den klassiske oldtid se Antikken Forhistorisk tid praehistorisk tid eller urhistorisk tid er den aeldste periode i menneskehedens historie Den straekker sig fra de aeldste stenredskaber for 2 5 millioner ar siden til de forste fund af skrifter Udforskningen horer under arkaeologi med antropologi Betegnelsen protohistorie bruges saerligt Europa og Naerosten om tiden omkring skriftens opstaen 1 link Fil Reconstruction of the fossil skeleton of 22Lucy 22 the Australopithecus afarensis jpg Forhistorisk tid betegner forskellige globale perioder Fra forhistorisk tid udforskes i dag flora fauna klima og geologi Skriftens tilsynekomst i AsienPrimaer kultur Region Tid BemaerkningSumer Mellemosten 4 artusinde f Kr Sumerisk kileskrift Keramik landbrug byer og kult Kobberalder til aeldre bronzealder Induskulturen Harappa Indien 3 artusinde f Kr Hieroglyfisk Keramik landbrug og byer Bronzealder Shang dynastiet Kina 2 artusinde f Kr Kinesisk Keramik landbrug byer kult og monter Bronzealder Vedisk kultur Indien 1 artusinde f Kr Sanskrit Stor lighed med harappisk kultur Bronzealder Skriftens tilsynekomst i prae columbiansk AmerikaMaya Mesoamerika 1 artusinde f Kr Maya glyf Keramik landbrug byer og kult Skriftens tilsynekomst i Europa Klassisk oldtidMinoisk kultur Kreta 2 artusinde f Kr Kretiske hieroglyffer og Linear A Keramik landbrug og byer Bronzealder Oldtidens Graekenland Graekenland 1 artusinde f Kr Graesk Keramik landbrug og byer Jernalder Det romerske kongedomme Italien 1 artusinde f Kr Latin Keramik landbrug og byer Jernalder Danmark Skandinavien 1075 2 Latin indfort Keramik landbrug og byer Jernalder Indholdsfortegnelse 1 Studiet af forhistorisk tid 1 1 Forhistorisk arkaeologi 1 2 Palaeolitisk tidsinddeling 1 3 Tolkninger af forhistorisk tid 1 3 1 Menneskets evolution 1 3 2 Samfundets evolution 1 3 3 Det indogermanske folk 1 3 4 Menneskets migration 2 Oversigt over forhistorisk tid 2 1 Forhistorisk tids begyndelse og slutning 2 2 Palaeolitikum Europa 2 3 Mesolitikum og neolitikum Europa 2 4 Bronze og jernalder i Europa 2 5 Neolitikum bronze og jernalder ved Middelhavet 3 Se ogsa 4 Litteratur 4 1 Boger fra 1800 tallet 5 Eksterne link 6 NoterStudiet af forhistorisk tid RedigerTre periode inddelingHolocaen Historisk tidJernalder Yngre bronzealder Mellem bronzealder AEldre bronzealderBronzealder Kobberalder Chalcolitisk Yngre stenalder Neolitikum AEldre stenalder Mesolitikum Epipalaeolitikum Pleistocaen AEldste stenalder Yngre palaeolitikum Mellem palaeolitikum AEldre palaeolitikum PalaeolitikumStenalder Forhistorisk arkaeologi er beskrevet i Salmonsens Konversationsleksikon 1919 fund fra gammel tid eller oldtid er genstand for videnskabelige undersogelser Fra Ordbog over det danske Sprog 1924 angives forhistorisk som et nyt ord 3 Men oldtiden tysk altertum fransk ancien kendtes og blev brugt som begreb i europaeisk historieskrivning for arkaeologien vandt udbredelse i 1800 tallet Oldtidshistorien var og er stadigvaek kendt gennem overleveringen af den klassiske graesk romerske litteratur og inkluderer den klassiske periode Antikken ca 480 f Kr ca 550 e Kr I dag bruges oldtid almindeligvis som betegnelse om tiden for historieskrivningen men stadig inklusiv den klassiske tid Oldtidskonceptet er ikke hverken kronologisk eller geografisk praecist og bliver tillige benyttet kollokvialt for at betegne noget der opfattes tilbagestaende eller foraeldet fx De lever stadigvaek i oldtiden 4 Forhistorisk arkaeologi Rediger I 1836 publicerede Det kongelige Nordiske Oldskrift Selskab ved C J Thomsen retningslinjer for en kronologisk kategorisering af samlingen ved Det Kgl Museum for Nordiske Oldsager Inddelingen af oldtiden i stenalder bronzealder og jernalder blev internationalt accepteret og bruges i dag nu dog med yderligere opdelinger af de oprindelige tre perioder Allerede C J Thomsens elev J J A Worsaae skelnede mellem yngre og aeldre stenalder I 1838 kom Jacques Boucher de Perthes i karambolage med den bibelske tidsgraense pa 6 000 ar for menneskets historie da han fandt aeldre stenredskaber i flodaflejringer Hans tidsangivelse blev i 1858 bekraeftet af britiske forskere Efter Charles Darwins ide om evolution udkom John Lubbocks Pre historic times as illustrated by ancient remains and the manners and customs of modern savages hvori perioderne archaeolithic senere palaeolitisk og neolitisk forekom med henvisning til Worsaaes vaerk Men nok sa vigtigt var Lubbocks evolutionaere syn pa menneskets udvikling og dermed ideen om at de forhistoriske kulturer viste en biologisk udvikling Der afholdtes fra og med 1865 flere internationale forhistoriske konferencer hvor videnskabsmaend fra Europa bidrog til den forhistoriske arkaeologi 5 Tre periode inddelingen havde fokus pa forholdene i Europa I dag benyttes den for europaeiske forhold og store dele af Asien hvorimod Afrika og Amerika viser en anden udvikling Palaeolitisk tidsinddeling Rediger Den nuvaerende periodisering af palaeolitikum ervejledende ikke en angivelsen af praecise tidsperioder Udslagsgivende for periodiseringen af et fundsted er de stenredskaber der bliver fundet der Den oprindelige metodologi blev foreslaet af de Mortillet 1866 der overtog princippet om strikt tidsafgraensning lede motiv samt navngivning efter typologisk fundsted fra den geologiske tidsbestemmelse geokronologien 6 Som C J Thomsen publicerede de Mortillet sin tidsinddeling som leder af Musee des Antiquites nationales i forbindelse med arrangementet af en af de forste verdensudstillinger Exposition Universelle 1867 de Mortillet 1867 Arkaeologiens vaerdi blev umiskendelig og overtog nogle af historieskrivningens problemer i Europa specielt tesen om den kulturelle biologisk evolutionaere historie og tesen om det historistiske Forst i 1950 erne med Francois Bordes og sidst i 1960 erne med Grahame Clark kom der alternative metodologier Bordes foreslog at foreskrive procentsatser for de fundtyper der fandtes pa tvaers af flere hundredtusinder af ar Det var fund som voldte store hovedbrud i klassificeringen af palaeolitikum typerne bifaces tveaegget handokse levallois og flake tool Clark satte fokus pa forarbejdningsteknikkens udvikling og at nye teknologier erstattede aeldre Redskabstyperne kunne derfor fortaelle en kulturhistorie 6 Tidsangivelsen af palaeolitikum er blevet bade revideret og raffineret Ideelt set er fundtypen primaer og dateringen af fundkonteksten sekundaer stratigrafisk eller gennem isotop analyse Det er nodvendigt at revidere tidsgraenserne for ikke at haenge fast i foraeldede periodiseringer Den moderne fortaelling om forhistorien har givet plads til synkrone fremstillinger og er ikke kun praeget af periodisering 6 Arkaeologiens succes har banet vejen for tolkninger og bragt den forhistoriske tid fra museets stovede kulisser frem til den moderne videnskab Tolkninger af forhistorisk tid Rediger Uddybende artikler Charles Darwin og Verdenshistorie Hvad der egentlig foregik for hundreder eller tusinder af ar siden er enten utilgaengelig for videnskaben i de mest signifikante aspekter af usikker relevans eller simpelthen irrelevant for den verden vi lever i Cornelius Holtorf Archaeology is a brand The meaning of archaeology in popular culture Archaeopress 2007 7 Menneskets evolution Rediger Uddybende artikel Menneskets udvikling Efter Darwins beromte iagttagelser af finker pa Galapagosoerne og hans teori om biologisk evolution fulgte et behov for at eftervise teorien empirisk eftersogningen af biologiske spor i fortiden Evolutionslaeren blev i samtiden ogsa opfattet politisk navnlig da kritikere talte om det de kaldte socialdarwinisme Selv om de teoretikere de kritiserede i nogle tilfaelde havde skrevet for Darwins Origin of the Species Siden 1960 erne er det lanceret som the New Archaeology og refereret som Bordes Binford debatten 8 New Archaeology er et antropologisk studium med fokus pa de kognitive aspekter man formoder det forhistoriske menneske besad og deres evolution Perspektivet er ogsa stil versus funktion Det antropologiske og biologisk evolutionaere har fokus pa funktion Sogningen efter en forstaelse for fortidsmenneskets relation til et redskab abner en fortaelling om menneskets evolution gennem motorik og abstrakt taenkning 9 10 Samfundets evolution Rediger Uddybende artikel Samfundsvidenskab Den amerikanske antropolog Lewis H Morgan lancerede i 1877 en beskrivelse af samfundets evolution gennem sociale relationer Friedrich Engels populariserede denne antropologi i beskrivelsen af den sociale udvikling fra matriarkat til patriarkat og fra endogami til exogami med den endelige udlober heraf som det borgerlige aegteskab Engels vaerk havde indflydelse i den politiske bevaegelse marxisme hvorimod den efterfolgende antropologiske research fokuseredes pa Emile Durkheims tese om den empiriske socialvidenskab vanskeligt realiserbar pa studiet af forhistorisk tid I sovjetisk antropologi fandt Engels teori et vist fodfaeste og i kinesisk fremstilling af forhistorisk tid findes ligeledes referencer til Engels ide om social udvikling 11 Det indogermanske folk Rediger Uddybende artikler Indoeuropaeiske sprog Arier og Kurgan hypotesen Malthe Conrad Bruun lancerede i slutningen af 1700 tallet begrebet langues indo germaniques Den filologiske ide om et oprindeligt sprog medforte ogsa forestillingen om et oprindeligt folk et urfolk og en oprindelig region et urhjem Ikke usaedvanligt manifesterede ogsa den ide sig i politiske bevaegelser saerligt i forskellige nationers patriotiske eller nationalistiske iver efter at finde urhjem eller urfolk inden for deres lands graenser Der er ikke noget konklusivt materielt spor efter hverken urhjem eller urfolk Opfattelsen af en faelles indo europaeisk fortid for hen ved 8 000 ar siden er omdiskuteret men almindelig Den nok mest kendte proponent for en konkret hypotese er Marija Gimbutas der har beskrevet Kurgankulturen Der findes endvidere Anatolien hypothesen ved Colin Renfrew samt flere andre teorier Menneskets migration Rediger Uddybende artikel Menneskets udbredelse Den forste antagelse om menneskets udbredelse kom fra Darwin der mente mennesket har en faelles stamfader der matte findes i Afrika Den forhistoriske arkaeologi frembragte flere fossilfund fra bade Europa Asien og Afrika der medforte teorien om flere stamfaedre I dag er man igen vendt tilbage til den opfattelse at mennesket havde sin faelles oprindelse i Afrika Gen forskningens indflydelse Genetik forskeren Cavalli Sforza beskaeftigede sig tidligt kort efter opdagelsen af DNA med et kontroversielt tema nemlig forbindelsen mellem sprog og gen i hvilken sammenhaeng han ogsa har kommenteret Kurgan hypotesen og Anatolien hypotesen Den nuvaerende hypotese for menneskets udbredelse Out of Africa II blev udviklet i 1980 erne og er baseret pa genetisk forskning Oversigt over forhistorisk tid Rediger Klovesten Hadar Etiopien 1 7 1 6 millioner ar Kridttavler med piktografisk skrift fundet i Kish ca 3500 f Kr Forhistorisk tids begyndelse og slutning Rediger Forhistorien begynder med tilsynekomsten af mennesket som frugten af en evolution gennem hundreder af tusinder ar hominidernes evolution Sporgsmalet om hvad der gor mennesket til menneske kan soges besvaret antropologisk kulturelt eller filosofisk Mennesket begynder med Homo rudolfensis for 2 9 millioner ar siden og Homo habilis 2 4 millioner ar Begge levede i Ostafrika De gik oprejst og lavede sandsynligvis redskaber to grundlaeggende egenskaber der definerer mennesket Nyere fund har vist at Australopithecus det foregaende trin i evolutionen eventuelt ogsa delvis gik oprejst Den aeldst kendte tilvirkning af stenredskaber stammer fra menneskets tid men ogsa fra Paranthropus tid en mere robust Australopithecus og det er ikke muligt at sige hvem der har staet bag tilvirkningen Alt efter definiton begynder forhistorisk tid for omkring 3 til 5 millioner ar siden Slutningen af forhistorisk tid markeres med det tidspunkt hvor man ser de forste eksempler pa skrift Denne definition rummer to problemer Skriften dukker ikke op samme tid i de geografiske regioner Der er ogsa samfund med en staerk mundtlig tradition som visse praecolumbianske eller subsahariske civilisationer der ikke har meget tilfaelles med forhistoriske samfund Palaeolitikum Europa Rediger Dobbeltaegget flint Venerque Haute Garonne Acheulean 1 mio 12000 arAEldre palaeolitikum Homo heidelbergensis og Homo erectus Menneskeskabt ild 400 000 ar Acheulean 1 mio 100 000 ar 12 Forhen ogsa Abbevillien med Acheulean sat til en senere kronologi Ligeledes findes stenredskaber af Oldowan typen Mellem palaeolitikum Neandertaler uddor Homo sapiens i Europa Levalloisteknik 300 000 30000 ar Musterien 120 000 40000 ar Yngre palaeolitikum Homo sapiens Cro Magnon i Europa Kunst Hulemalerier Venus figuriner Lovemennesket fra Hohlenstein Stadel 13 Aurignacien 37000 28000 flere efter hinanden folgende arkaeologiske kulturer Madeleine 17000 10000 Fund af spydslynger Muligvis jagt med bue 15000 ar Senpalaeolitisk renjaegerkultur Ingen kendt kunst Hamburg kultur 13700 f Kr 12200 f Kr Federmesser teknik fransk Azilien Mesolitikum og neolitikum Europa Rediger Der findes i arkaeologien et mere og mere varieret fundbillede Markeringen mellem palaeolitikum og mesolitikum findes geokronologisk som overgangen fra Holocaen til Pleistocaen omkring ar 9 600 f Kr Det er slutningen pa sidste istid og tilpasningen til det aendrede klima afspejles i fundmaterialet Neolitikum eller den yngste stenalder markeres som tilsynekomsten af landbrug og keramik samt overgangen fra nomadisk liv til faste bopladser Tragtbaeger Jaettestue Tustrup DK Tragtbaeger cirka 3200 f Kr Nordlige stenalder 12800 f Kr 1800 f Kr Uddybende artikler AEldste stenalder AEldre stenalder og Yngre stenalder nogenlunde svarende til Centraleuropaeisk mesolitisk tid 12800 f Kr 8900 f Kr AEldste Naermeste kultur er Hamburgkulturen 8900 f Kr 3900 f Kr AEldre Jaeger og samlersamfund Jagt med bue og pil Brommekultur 12000 9000 f Kr Skandinavien Ahrensburgkultur 11000 8000 f Kr Nordtyskland Fosna Hensbackakultur 7600 6500 f Kr Nordskandinavien Maglemosekultur ca 9000 6400 f Kr Kongemosekultur 6000 5200 f Kr Ertebollekultur 5300 4100 f Kr AEldre stenalder i Danmark nogenlunde svarende til Centraleuropaeisk neolitisk tid 3900 f Kr 1800 f Kr Yngre KeramikGrubekeramisk kultur 3200 2400 f Kr Sandsynligvis intet landbrug Skandinavien LandbrugTragtbaegerkultur 4000 2800 f Kr Megalitisk Skandinavien Corded Ware Schnurkeramik Stridsoksekultur Enkeltgravskultur 2900 2300 f Kr dd Cardial keramik La Sarsa Valencia Cardial Stonehenge England Ca 3300 f Kr Poleret okse Reims Marne Tumulus de Bougun Bougon Poitou Charentes Ca 4700 f Kr Smykker fra Tumulus de Bougun 9000 2000 f Kr MesolitikumKunda kultur 8000 5500 f Kr Halv nomadisk Ostbaltisk Europaeisk Maglemose kultur 8000 6000 f Kr Halv nomadisk Nordeuropa Neolitikum Keramik og landbrug Cardial kultur ca 6000 f Kr Efterfolges af flere lokale grupper Keramik men ikke landbrug Sydvesteuropa La Hoguette kultur 5800 5500 f Kr Husdyr Centraleuropa Bandkeramiske kultur 5600 4800 f Kr Centraleuropa Vinca Kultur 5400 4500 f Kr Husdyr Sydosteuropa Cirkumalpine kulturer Bl a Schussenrieder 4 200 3 500 Paelehuse Europaeisk Tragtbaeger kultur 3400 2400 f Kr Megalitisk Corded Ware 2800 2200 f Kr Megalitisk Husdyr Centraleuropa sydlige Baltikum og Skandinavien Klokkebaeger kultur 2600 2200 f Kr Spredte fund i Vesteuropa ikke Sydosteuropa og Skandinavien Chalcolitisk Klokkebaeger Goch Nordrhein Westfalen Bronze og jernalder i Europa Rediger Keltisk dolk ca 500 f Kr Hochdorf Baden Wurttemberg BronzealderUnetice kulturen 2400 1800 f Kr Centraleuropa Gravhoj kulturen Tumulus 1800 1300 f Kr Centraleuropa Urnemarkskulturen 1300 800 f Kr Byer traehuse Centraleuropa JernalderHallstattkulturen ca 800 500 f Kr Fyrstecentre og enkeltgarde Handel La Tene kulturen ca 500 200 f Kr Byer og handel Urne urnemarkskulturen Marburg Hessen Gundestrupkarret Ca 400 f Kr Gundestrup Ars sogn Armband ca 1250 f Kr Cote d Or Armband ca 100 f Kr Cantal Auvergne Magdalenenberg gravhoj ca 616 f Kr Villingen Schwenningen Baden Wurttemberg Neolitikum bronze og jernalder ved Middelhavet Rediger Cykladisk idol Ca 2500 f Kr Sovende kvinde Fra det underjordiske tempel ved Ħal Saflieni pa Malta Ca 2500 f Kr Skal Los Millares Almeria Ca 2000 f Kr Cykladisk by Ios Ca 2500 f Kr Mykensk orering Ca 1600 f Kr Der har vaeret handel langs Middelhavets kyst og pa oerne sandsynligvis som folge af eftersporgsel i kulturcentrerne Mesopotamien og Egypten Den graeske indvandring nordenfra til Anatoliens vestkyst bragte dem ogsa i kontakt med de aeldre bofaste civilisationer Studierne heraf tilhorer klassisk oldtid MiddelhavetNeolitikum Keramik landbrug og byer Malta Byer Flere arkaeologiske perioder in toto 4400 2500 f Kr Cykladisk kultur AEgaeisk kultur Handel 3300 2000 f Kr BronzealderLos Millares Omkring 2000 f Kr Apenninske kultur Italien Ca 1800 1200 f Kr Byer handel og skrift Kition Kypern AEgyptisk senere fonikisk handelsby Minoisk kultur Kreta Flere arkaeologiske perioder in toto Ca 3000 1200 f Kr Mykensk kultur Graekenland 1700 1100 f Kr dd JernalderVillanova kultur Italien Ca 1000 500 f Kr herefter etruskisk kultur Etruskisk gravfigur Chianciano Siena 5 arh f Kr Se ogsa Rediger Wikimedia Commons har flere filer relateret til Forhistorisk tid Danmarks forhistorie Den klassiske oldtid Geologisk tidsskalaLitteratur RedigerEncyklopaedier leksika ordboger m m Kjaer H A 1919 Forhistorisk Arkaeologi i Chr Blangstrup Fievee Friehling 8 Kobenhavn J H Schulz arkiveret fra originalen 14 maj 2011 hentet 18 november 2010 Danske sprog og litteraturselskab red 1924 Ordbog over det danske sprog Bd 1 28 Kobenhavn Gyldendal ISBN 8700233013 Den Store Danske Encyklopaedi Danmarks Nationalleksikon A S 1999 Andre sprogGrand Dictionnaire Encyclopedique Larousse Libraire Larousse 1985 Bottomore Tom 1991 Anthropology i T B Bottomore A Dictionary of Marxist thought Oxford Cambridge Mass Blackwell ISBN 0631164812 Papcke S Oesterdiekhoff G W 2001 Engels Der Ursprung der Familie des Privateigentums und des Staats Schlusselwerke der Soziologie Wiesbaden Westdeutscher ISBN 3531132350 Timothy Darvill red 2004 The Concise Oxford Dictionary of Archaeology Oxford University ISBN 0192800051 dd OversigtsvaerkerRenfrew Colin 2007 Prehistory the making of the human mind London Weidenfeld amp Nicolson ISBN 0297851209 TidsskriftsartiklerLittle Daniel 1992 Review Essays Marxist Theory and Soviet Practice Ernest Gellner s Appraisal of Contemporary Soviet Ethnography SAGE Publications doi 10 1177 004839319202200206 lay summary Monnier Gilliane F 2006 The Lower Middle Paleolithic Periodization in Western Europe An Evaluation Current Anthropology 47 The University of Chicago s 709 744 ISSN 0011 3204 lay summary Kristiansen Kristian Holtorf Cornelius 2008 Should archaeology be in the service of popular culture A theoretical and political critique of Cornelius Holtorf s vision of archaeology Academic critique and the need for an open mind a response to Kristiansen Antiquity 82 Antiquity Publications Ltd ISSN 0003 598X arkiveret fra originalen 26 juli 2011 hentet 18 november 2010 lay summary Online teksterNorth American Committee of the HGD Project red 1993 1994 Frequently Asked Questions Human Genome Diversity Project Stanford University Morrison Institute arkiveret fra originalen 11 marts 2009 hentet 18 november 2010 Studienaevnet ved Institut for Antropologi Arkaeologi og Lingvistik 2010 Studieordning for Bacheloruddannelse i klassisk arkaeologi Aarhus Universitet au dk arkiveret fra originalen 11 januar 2012 hentet 25 november 2010 Hirst K Kris c 2010 New Archaeology Archaeology About com The New York Times Company arkiveret fra originalen 6 december 2010 hentet 25 november 2010 Weismantel Mary J c 2010 Modernist Anthropological Theory of Family The Modernist Study Of Kinship Modernist Anthropological Theory of Family Net Industries and its Licensors jrank org arkiveret fra originalen 12 august 2010 hentet 18 november 2010 Boger fra 1800 tallet Rediger kronologisk Muller Peter Erasmus 1824 Om Kilderne til Saxos Ni forste boger og deres Trovaerdighed i Kongelige Danske videnskabernes selskab Skrifter Historisk og filosofisk afdeling 2 Kobenhavn H V Popp arkiveret fra originalen 21 august 2011 hentet 18 november 2010 Goethe J W 1833 L Eco Giornale di Scienze Lettere Arti Commercio e Teatri Goethes Werke Vollstandige Ausgabe letzter Hand 46 Stuttgart Tubingen J G Cotta arkiveret fra originalen 26 juli 2011 hentet 18 november 2010 Thomsen Christian Jurgensen 1836 Det Kongelige Nordiske Oldskrift Selskab red Ledetraad til Nordisk Oldkyndighed Kobenhavn S L Moller Boucher de Perthes Jacques 1864 Antiquites celtiques et antediluviennes Memoire sur l industrie primitive et les arts a leur origine 3 Paris Treuttel et Wurtz Volume 1 Lubbock John 1865 Pre historic times as illustrated by ancient remains and the manners and customs of modern savages London Williams amp Norgate archive org de Mortillet Gabriel 1866 Materiaux pour l histoire positive et philosophique de l homme Paris Bureaux des Travaux et Dcouvertes concernant l Anthropologie les temps Antehistoriques l Epoque Quarternaire les Questions de l Espce et de la Generation spontanee de Mortillet Gabriel 1867 Promenades prehistoriques a l Exposition universelle Paris C Reinwald Lewis H Morgan 1877 1944 2004 Ancient Society Or Researches in the Lines of Human Progress from Savagery through Barbarism to Civilization Arkiveret 27 december 2010 hos Wayback Machine MacMillian London 1877 marxists org 2004 Frederick Engels 1884 1942 2010 The Origin of the Family Private Property and the State Arkiveret 25 april 2006 hos Wayback Machine Hottingen Zurich 1884 marxists org 2010 Eksterne link RedigerMoesgaard Museum Arkiveret 3 august 2002 hos Wayback MachineTysk sprogetForhistorisk community portal Arkiveret 29 oktober 2020 hos Wayback Machine Lovemennesket frade schwabiske alper Fra Ostrig MAMUZ Museumszentrum Betriebs GmbH ogsa engelsk tekst Arkiveret 17 december 2014 hos Wayback MachineFransk sprogetArkaeologi portal fra Ministere de la culture francais ogsa engelsk tekst Arkiveret 3 marts 2011 hos Wayback Machine Lascaux Arkiveret 12 juni 2009 hos Wayback Machine Forhistorisk samling hos Musee National d Histoire et d Art du Grand Duche de Luxembourg ogsa engelsk tekst Arkiveret 18 april 2015 hos Wayback MachineNoter Rediger Naerosten Mellemosten og det transkaukasiske omrade Vedtaget per konvention for historisk Danske sprog og litteraturselskab 1924 Se ogsa Salmonsens Konversationsleksikon Kjaer 1919 Online tekster archive org eller books google com oldtidshistorie Muller 1824 s 3 Alterthum Goethe 1833 s 284 For den nyere anvendelse Larousse ancien antiquite Den Store Danske Encyklopaedi oldtid antikken Online tekster archive org eller books google com Thomsen 1836 Boucher de Perthes 1864 Lubbock 1865 a b c Monnier 2006 Citeret hos Kristiansen amp Holtorf 2008 Much of what actually happened hundreds or thousands of years ago is either scientifically inaccessible in its most significant dimensions inconclusive in its relevance or simply irrelevant to the world in which we are living now Francois Bordes 1950 L evolution buissonnante des industries en Europe Occidentale Consideration theoriques sur le Paleolithique ancien et moyen L Anthropologie 54 Lewis amp Sally Binford 1966 A preliminary analysis of functional variability in the Mousterian of Levallois facies American Anthropologist 68 Debatten fortsatte i omkring tyve ar Hirst amp 2010 Studienaevnet ved Institut for Antropologi Arkaeologi og Lingvistik 2010 Der laegges i forlobet vaegt pa kronologi stil og typologi Kritik af Engels Papcke amp Oesterdiekhoff 2001 politisk indflydelse Bottomore 1991 sovjetisk antropologi Little 1992 fra Engels til Durkheim Weismantel amp 2010 Acheulian Darvill 2004 Eksternt link tysk www loewenmensch de Arkiveret 17 december 2014 hos Wayback MachineHentet fra https da wikipedia org w index php title Forhistorisk tid amp oldid 10596421, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.