fbpx
Wikipedia

Frédéric Chopin

Frédéric François Chopin (polsk: Fryderyk Franciszek Chopin eller sjældnere Szopen; født 22. februar eller snarere 1. marts 1810 , død 17. oktober 1849) var en polsk komponist og klavervirtuos af polsk-fransk afstamning. Han betragtes som en af de vigtigste repræsentanter for den romantiske periodes musik. Chopin blev født i Żelazowa Wola, en landsby i Hertugdømmet Warszawa. Han voksede op i Warszawa, hvor han også fik sin musikalske uddannelse. Han nåede at komponere mange værker for klaver, inden han i 1830 i en alder af 20 år, forlod Polen umiddelbart før Novemberopstanden.

Frédéric Chopin
Chopin som 25-årig, af Maria Wodzińska (1835)
Information
Pseudonym Chopin
Født Fryderyk Franciszek Chopin
22. februar 1810(1810-02-22)/1. marts 1810(1810-03-01)
Żelazowa Wola, Polen
Død 17. oktober 1849 (39 år)
Paris, Frankrig
Dødsmåde Naturlige årsager
Dødsårsag Tuberkulose
Gravsted Cimetière du Père-Lachaise, Frédéric Chopins begravelse
Statsborger Frankrig,
Hertugdømmet Warszawa,
Kongrespolen,
Det Russiske Kejserrige,
Anden franske republik
Bopæl Wien, Warszawa, Paris
Far Nicolas Chopin
Mor Tekla Justyna Chopin
Søskende Ludwika Jędrzejewicz,
Emilia Chopin,
Izabela Barcińska
Ægtefælle Blev aldrig gift
Partnere Maria Wodzińska (1836-1837),
George Sand (1837-1847)
Sprog Fransk, polsk
Genre Klassisk musik
Beskæftigelse Komponist og pianist
Påvirket af Johann Sebastian Bach, Wolfgang Amadeus Mozart
Har påvirket Robert Schumann
Franz Liszt
Johannes Brahms m.fl.
Instrumenter
Klaver
Kendte værker
Etudes, Polonaise Op. 53, Ballader af Frédéric Chopin, Nocturner af Frédéric Chopin
Signatur
Information med symbolet hentes fra Wikidata.

Chopin bosatte sig i Paris lige som mange andre polske flygtninge. I løbet af de følgende 19 år gav han kun ca. 30 offentlige koncerter. Han holdt mest af at spille under hyggeligere forhold som i byens saloner eller hjemme i sin lejlighed. I Paris ernærede han sig som komponist og klaverlærer. Efter en del romantiske forhold til forskellige polske kvinder, herunder en mislykket forlovelse, levede Chopin fra 1837 til 1847 sammen med den franske forfatterinde Armandine Dupin (med pseudonymet ”George Sand”). Det meste af sit liv døjede Chopin med dårligt helbred; han døde i Paris i 1849 i en alder af 39 år.

Hovedparten af Chopins musikalske produktion er soloværker for klaver; han komponerede også to klaverkoncerter, en del kammermusik og mindst 19 melodier til polske tekster. Mange af hans klaverværker kræver en veludviklet teknik. Hans soloværker spænder over mange genrer som balladen (som han gjorde til en selvstændig genre inden for klassisk musik), mazurkaen, valsen, nocturnen, polonæsen, etuden, impromptuet, scherzoen og præludiet.

Indholdsfortegnelse

Barndom

Uddybende artikel: Frédéric Chopins barndom
Chopins fødested i Żelazowa Wola.
Chopins far, Nicolas Chopin, af Mieroszewski (1829)
I perioden 1817–27 boede familien Chopin i denne bygning (en del af Warszawas Universitet). I dag er bygningen udsmykket med Chopins profil (i midten).
Justyna, Chopins mor, af Mieroszewski (1829)

Chopin blev født i landsbyen Żelazowa Wola 46 kilometer vest for Warszawa i Hertugdømmet Warszawa. Der hersker uklarhed om hans præcise fødselsdato; en kirkebog, der blev fundet i 1892, angiver den 22. februar 1810 som hans fødselsdag, men selv anførte Chopin og hans familie den 1. marts som hans fødselsdag. Ifølge et brev fra Chopin til formanden for Det Polske Litterære Selskab i Paris den 16. januar 1833, blev han "født den 1. marts 1810 i landsbyen Żelazowa Wola i Masovien." Han var søn af Nicolas Chopin, der var indvandret fra Lorraine i 1787, og Justyna Krzyżanowska. Chopin var parrets andet barn.

I oktober 1810, da Frédéric var syv måneder gammel, flyttede familien til Warszawa, hvor Nicolas Chopin var blevet tilbudt arbejde som fransklærer ved Warszawa Lyceum (gymnasium). Familien kom til at bo i nærheden af gymnasiet. Da gymnasiet flyttede i 1817, flyttede familien ind i en rummelig lejlighed tæt på det nye sted. Chopin studerede ved Warszawa Lyceum fra 1823 til 1826.

Familien Chopins hjem emmede af polsk kultur og sprog; det var en af grundene til, at Chopin aldrig lærte at tale flydende fransk. Biografen Louis Énault citerer George Sand for at have beskrevet Chopin som ”mere polsk end Polen.”

I familien Chopin var der mange med musikalske talenter. Chopins far spillede fløjte og violin; hans mor spillede klaver og underviste drenge i klaverspil. Af den grund blev Chopin fortrolig med musik i en ung alder. Seks år gammel begyndte han at spille de melodier, han hørte, og finde på nye. Hans storesøster Ludwika var den første til at undervise ham i klaverspil.

Chopins første professionelle klaverlærer var tjekken Wojciech Żywny, der underviste ham fra 1816 til 1822. Chopins evner oversteg dog hurtigt Żywnys. Som syvårig begyndte den ”lille Chopin” ("Szopenek") at give offentlige koncerter, som fik hans publikum til at sammenligne ham med Mozart og Beethoven. Samme år komponerede den syvårige Chopin to polonæser i g-mol og B-dur. I 1821 forærede Chopin sin klaverlærer en ny polonæse i As-dur. Denne polonæse viste store fremskridt inden for harmoni, melodi og klaverteknik.

Omtrent på den tid overværede zar Alexander 1. af Rusland en af Chopins koncerter, da han var i Warszawa for at åbne Sejmen, det polske parlament. Chopin spillede også tit hjemme hos storfyrst Konstantin Pavlovitj af Kongrespolen, hvis søn var Chopins klassekammerat.

I 1820’erne, da Chopin studerede ved Warszawa Lyceum og byens konservatorium, tilbragte han alle sine ferier på landet. Her hørte han mange polske folkemelodier. Også på sine andre rejser rundt i landet lærte han mange folkemelodier, som han senere brugte som inspiration til nogle af sine værker.

  • Brochów Kirke: "Her blev Fryderyk Chopin, født 22. februar 1810 i Żelazowa Wola, døbt den 23. april 1810."

  • Chopins storesøster Ludwika.

  • Szafarnia Palæ, hvor Chopin holdt ferie i 1824 og 1825.

  • Wojciech Żywny (1829).

Uddannelse

Józef Elsner (efter 1853)

I 1823 blev Chopin optaget på Warszawa Lyceum, men han fortsatte med at få klaverundervisning af Żywny.

I efteråret 1826 påbegyndte Chopin et treårigt studium på Warszawas konservatorium, der var tilknyttet byens universitet, med den schlesiske komponist Józef Elsner som lærer. Chopin lærte musikteori, becifring og komposition.

I sine evalueringer gjorde Elsner opmærksom på Chopins bemærkelsesværdige talent og musikalske geni. Elsner var tilbageholdende med at lære Chopin “snævre, akademiske og utidssvarende” regler og ønskede i stedet, at Chopins talent fik lov at udvikle sig på dets egne præmisser.

I 1827 flyttede familien til en bolig i Krasiński-palæets sydlige anneks, som lå over for universitetet (i dag huser Krasiński-palæet Warszawas Kunstakademi). Her fortsatte forældrene med at drive et pensionat for mandlige studerende. Den unge Chopin boede hos dem, indtil han forlod Warszawa i 1830.

Chopin blev gode venner med fire af sine forældres logerende: Tytus Woyciechowski, Jan Białobłocki, Jan Matuszyński og Julian Fontana. Senere mødtes han ofte med Matuszyński og Fontana i Paris.

I 1829 malede den polske kunstner Ambroży Mieroszewski fem portrætter af medlemmerne af familien Chopin (den yngste datter, Emilia, var død i 1827): Chopins forældre, hans storesøster Ludwika, lillesøsteren Izabela og ham selv (Mieroszewskis portræt menes at være det første af Chopin). De originale portrætter forsvandt under 2. Verdenskrig, og kun sort-hvide fotografier af dem er bevaret.

Ungdom

I september 1828 tog den 18-årige Chopin på sin første udlandsrejse sammen med familievennen Feliks Jarocki, der var zoolog. Jarocki skulle deltage i et videnskabeligt møde i Berlin.

I Berlin overværede Chopin mange operaer og koncerter, og han så berømtheder som Carl Friedrich Zelter og Felix Mendelssohn. På hjemrejsen blev han modtaget af fyrst Antoni Radziwiłł, der var guvernør i storfyrstendømmet Posen og desuden komponist og cellist. Chopin komponerede sin Introduction et Polonaise brillante i C-dur for cello og klaver, opus 3, til fyrsten og hans datter Wanda.

Hjemme i Warszawa hørte Chopin i 1829 Niccolò Paganini spille og mødte den tyske pianist og komponist Johann Nepomuk Hummel. I august samme år, tre år efter at have fuldendt sine studier ved konservatoriet i Warszawa, fik Chopin sin debut i Wien. Han spillede to koncerter og modtog mange rosende anmeldelser, skønt der også var nogle, der klagede over, at han spillede for lavt.

I december 1829 gav Chopin en koncert i Grosserernes Klub i Warszawa; ved denne lejlighed spillede han for første gang sin Klaverkoncert nr. 2 i f-mol, opus 21. Den 17. marts 1830 spillede han sin Klaverkoncert nr. 1 i e-mol, op. 11. Han begyndte nu også at komponere sine første Etuder (1829-32).

Chopins succes som pianist og komponist havde gjort ham berømt i udlandet, og han følte, at tiden var inde til at tage på turné i Europa. Den 2. november 1830 forlod han Polen for, som det viste sig, aldrig mere at vende tilbage. Med sig havde han en ring fra Konstancja Gładkowska og en sølvkop med muld fra sit hjemland. Hans hensigt var at tage til Østrig for derfra at fortsætte til Italien.

Senere på måneden brød Novemberopstanden ud i Warszawa, og Chopins ven og rejsekammerat Tytus Woyciechowski besluttede at vende hjem til Polen og melde sig som soldat.

Chopin tilbragte de første måneder i Wien i ensomhed, hjemsøgt af nostalgi. Ifølge den polske Chopin-biograf Zdzisław Jachimecki ”så han først nu, på afstand, hele Polen fra det rette perspektiv og forstod, hvad der var stort og smukt ved landet, tragedien og heroismen i dets foranderlighed.”

Den 20. juli 1831 brød Chopin op fra Wien. I stedet for at rejse til Italien drog han mod Paris. Da han i september samme år nærmede sig Paris, kom det ham for øre, at den polske opstand var slået ned. Som reaktion fyldte han siderne i en lille dagbog, som han holdt skjult til sine dages ende, med eder og forbandelser på sit polske modersmål. Han frygtede for sin families og mange andre civilisters sikkerhed, ikke mindst de polske kvinders; han begræd ”den dygtige [general] Sowińskis” død (Chopin havde dedikeret et værk til Sowińskis kone); han bebrejdede franskmændene, at de ikke var kommet polakkerne til hjælp; og han udtrykte skræk over, at Gud havde tilladt russerne at knuse det polske oprør – ”eller er du [Gud] mon selv russer?" Hans frustration kom til udtryk i hans Scherzo nr. 1 i h-mol, opus 20 samt hans Revolutionsetude i c-mol, opus 10, nr. 12.

Paris

Chopins Polonæse, af Teofil Kwiatkowski, der skildrer et bal på grev Czartoryskis Hôtel Lambert i Paris.

Chopin ankom til Paris i slutningen af september 1831. Endnu vidste han ikke, om han skulle bosætte sig permanent i byen. I februar 1832 gav Chopin en koncert, som vakte stor beundring. En toneangivende musikforsker og anmelder François-Joseph Fétis skrev i Revue Musicale: ”Her ser vi en ung mand, der … har fundet en, om ikke fuldstændig fornyelse af klavermusikken, så i hvert fald noget, der før er blevet søgt uden held, nemlig en rigdom af originale idéer, som ikke har set mage andetsteds …” Blot tre måneder tidligere (i december 1831) havde Robert Schumann, efter at have studeret Chopins Variationer over ’La ci darem la mano’, opus 2 (variationer over et tema fra Mozarts opera Don Giovanni), skrevet: ”Hatten af, mine herrer! Et geni.”

Efter sin parisiske koncertdebut i februar 1832 gik det op for Chopin, at hans lette klaverteknik ikke egnede sig til koncertsale. Senere på året mødte han den velhavende Rotschild-familie, ved hvis mellemkomst han fik adgang til Paris’ mondæne saloner.

I Paris mødte Chopin kunstnere og andre prominente personligheder, og han fik mulighed for at dyrke sit talent og opnå berømmelse. Inden længe havde han etableret sig som klaverlærer for elever fra hele Europa, hvilket gav ham en betragtelig indtægt. Han blev ven med Hector Berlioz, Franz Liszt, Vincenzo Bellini, Ferdinand Hiller, Felix Mendelssohn, Heinrich Heine, Eugène Delacroix, fyrst Adam Jerzy Czartoryski, Alfred de Vigny og Charles-Valentin Alkan.

Skønt Chopin var en glødende polsk patriot, brugte han i Frankrig den franske form af sit navn og rejste med fransk pas, muligvis for at være uafhængig af russiske dokumenter. Chopins franske pas blev udstedt den 1. august 1835, efter han var blevet fransk statsborger.

I Paris optrådte Chopin sjældent for et stort publikum. Senere gav han en årlig koncert i Salle Pleyel, hvor der var plads til 300. Han spillede tiere i salonerne, hvor medlemmer af aristokratiet og det kunstneriske miljø mødtes; men han foretrak at spille i sin egen lejlighed for en lille kreds af venner. Hans dårlige helbred forhindrede ham i at tage på store turneer som rejsende virtuos, og bortset fra en enkelt koncert i Rouen forlod han sjældent Paris. Hans indtægter fra klaverundervisningen skånede ham for besværlighederne ved at give koncerter, som han havde en medfødt uvilje imod. Arthur Hedley har bemærket, at ”det unikke ved Chopin var, at han formåede at bevare det fineste ry med kun et minimalt antal offentlige optrædener – kun lidt over 30 i hele hans levetid.”

I 1835 tog Chopin til Karlsbad, hvor han mødte sine forældre for sidste gang. På hjemrejsen gjorde han ophold i Sachsen, hvor han mødtes med nogle gamle venner fra Warszawa, familien Wodziński. Fem år tidligere havde han mødt deres datter Maria hjemme i Polen, og nu var hun 16 år gammel. Chopin forelskede sig i den charmerende, intelligente og talentfulde pige. I september 1836, da Chopin og familien Wodziński var tilbage i Dresden efter en ferie i Marienbad, friede han til Maria. Hun sagde ja, og hendes mor, grevinde Wodzińska, gav sit samtykke; men Marias unge alder og Chopins svage helbred (i vinteren 1835-36 havde han været så syg, at der i Warszawa var gået rygter om, at han var død) udsatte brylluppet på ubestemt tid. Chopins og Marias forlovelse forblev hemmelig, og de blev aldrig gift. Til sidst lagde Chopin alle brevene fra Maria og hendes mor i en stor konvolut, på hvilken han skrev de polske ord ”Moja bieda” ('min sorg').

Chopins følelser for Maria satte sig spor i hans vals i As-dur opus 69, nr. 1 (”L’adieu”), som han skrev den morgen i september, han forlod Dresden. Efter hjemkomsten til Paris komponerede han sin etude i f-mol, den anden i opus 25. Om denne etude sagde han, at den var ”et portræt af Marias sjæl”. Han sendte Maria syv sange med tekster af de polske digtere Stefan Witwicki, Józef Zaleski og Adam Mickiewicz.

Efter den mislykkede forlovelse dukkede den polske grevinde Delfina Potocka sporadisk op i Chopins tilværelse som en slags muse. Han dedikerede sin vals i Des-dur, opus 64, nr. 1 (Minutvalsen), til hende.

I Paris deltog Chopin i nogle få offentlige koncerter. Listen over de andre deltagere giver et indtryk af det parisiske kunstnerliv i denne periode. Bl.a. deltog han den 23. marts 1833 i en koncert, hvor han sammen med Liszt og Hiller opførte J. S. Bachs koncert for tre klaverer; den 3. marts 1838 spillede Chopin, hans elev Adolphe Gutman, Charles-Valentin Alkan og Alkans lærer Pierre Joseph Zimmermann Alkans arrangement for otte hænder af Beethovens symfoni nr. 7.

Chopin deltog også i tilblivelsen af Liszts Hexaméron; Chopin komponerede den sjette (og sidste) variation over Bellinis tema.

George Sand

Chopin (28 år gammel), af Delacroix. Del af ufuldendt dobbeltportræt af Chopin og George Sand. Paris, Louvre.
George Sand, af Delacroix – anden del af det ufuldendte dobbeltportræt. Charlottenlund, Ordrupgaard.

Ved en fest afholdt af Franz Liszts elskerinde Marie d’Agoult i 1836 mødte Chopin den franske forfatterinde og feminist Armandine Aurore Lucille Dupin (bedre kendt under pseudonymet George Sand). De forelskede sig i hinanden, og i sommeren 1838 var deres forhold en realitet, om end stadig en hemmelighed.

Chopins klaver. Valldemossa, Mallorca.

En væsentlig begivenhed i deres forhold var den omtumlede rejse til Mallorca fra den 8. november 1838 til den 13. februar 1839. De tog af sted sammen med to af Sands børn i håb om, at det milde klima ville gavne Chopins helbred. Da de fromme indbyggere på Mallorca imidlertid fandt ud af, at Chopin og Sand ikke var gift, ville de ikke have noget med dem at gøre, og det blev svært for rejseselskabet at finde logi; det tvang dem til at tage ophold i et nedlagt karteuserkloster i Valldemossa.

Vinteren på Mallorca blev en af de mest produktive perioder i Chopins liv, om end han i begyndelsen havde problemer med at få sit Pleyel-klaver igennem tolden.

I vinterens løb forværrede det dårlige vejr dog Chopins helbred og kroniske lungesygdom i en sådan grad, at rejseselskabet måtte bryde op og forlade øen, for at han ikke skulle dø. Det blev nødvendigt at efterlade Chopins klaver; i dag findes det i Valldemossas karteuserkloster, der er blevet Chopin-museum.

Rejseselskabet tog til Barcelona og derfra til Marseille, hvor de blev i nogle måneder for at sunde sig. I maj 1839 tog de til Sands gods i Nohant for sommeren. I efteråret vendte de hjem til Paris, hvor Chopin og Sand boede hver for sig; men snart forlod Chopin sin lejlighed i Rue Tronchet 5 og flyttede ind i Sands hus i 16 Rue Pigalle. Dér boede han sammen med Sand og hendes to børn fra oktober 1839 til november 1842, men i de fleste somre frem til 1846 boede de på godset i Nohant. I 1842 flyttede de til 80 Rue Taitbout.

Under sommeropholdene i Nohant, først og fremmest 1839-43, brugte Chopin megen tid på at komponere. Bl.a. Polonæse i As-dur, opus 53, der hører til hans kendteste værker.

Mens det fortsat gik ned ad bakke med Chopins helbred, begyndte deres forhold at kølnes i 1845. Problemet eskalerede i 1846 og kom til at involvere Sands datter Solange og den unge billedhugger Auguste Clésinger. I 1847 udgav Sand romanen Lucrezia Floriani, hvis hovedpersoner – en rig skuespillerinde og en fyrste med dårligt helbred – kan identificeres med Sand og Chopin; Chopin havde hjulpet Sand med korrekturen og var blevet stødt over hentydningerne i historien. I 1847 besøgte Chopin ikke godset i Nohant. Fælles venner af Chopin og Sand prøvede at mægle imellem dem, men det var forgæves. Chopin og Sand gjorde deres ti år lange forhold forbi i al stilfærdighed.

De sidste år

Chopins popularitet som virtuos aftog, og det samme gjorde antallet af elever. I februar 1848 gav han sin sidste koncert i Paris. I april 1848, da Februarrevolutionen var i gang, rejste Chopin til London, hvor han spillede ved et stort antal koncerter og som gæst ved talrige receptioner. Turneen var blevet foreslået af Chopins skotske elev Jane Stirling og hendes storesøster, Katherine Erskine, der var enke. Jane Stirling havde også stået for planlægningen og det meste af finansieringen.

I slutningen af sommeren inviterede Jane Stirling ham til Skotland, hvor han gæstede Calder House i nærheden af Edinburgh og Johnstone slot i Renfrewshire nær Glasgow. Begge bygninger var ejet af medlemmer af Jane Stirlings familie. På den tid gik der rygter om, at Jane Stirling og Chopin ville indgå forlovelse, men Chopin lod ikke til at nære nogen romantiske følelser for hende. Under opholdet i Edinburgh konsulterede Chopin også den polske læge dr. Adam Łyszczyński i Warriston Crescent 10. Chopin var ofte så svækket, at Łyszczyński eller hans tjener måtte bære ham op og ned ad trappen. Chopin gav en enkelt koncert i Edinburgh i Hopetoun Rooms i Queen Street (i dag Erskine House).

Sidst i oktober 1848 skrev Chopin sit testamente hos dr. Łyszczyński – det var ”en fordeling af mine ejendele for det tilfælde, at jeg skulle falde død om et sted,” skrev han til sin ven Wojciech Grzymała. Hans tanker kredsede hele tiden om hans mor og søstre, og han fremmanede billeder fra sit fædreland ved at spille fortolkninger af polsk folkemusik om aftenen på Jane Stirlings slot.

Chopin spillede sin sidste koncert den 16. november 1848 ved et velgørenhedsarrangement for polske flygtninge i Guildhall i London. De fleste deltagere var dog mere interesserede i at danse og nyde forfriskningerne end at lytte til Chopins klaverspil, selvom han lagde alle sine sparsomme kræfter i det.

I slutningen af november vendte Chopin hjem til Paris. Hans sygdom tog til i styrke hen over vinteren, men han fortsatte ufortrødent med at se sine venner og besøgte også sin syge ven Adam Mickiewicz, som han muntrede op med sit klaverspil. Chopin havde ikke længere overskud til at undervise, men han komponerede stadig flittigt. Han manglede penge til de mest basale udgifter og lægeregninger, så han blev nødt til at sælge ud af sine møbler og ejendele.

Den 24. marts 2011 kom Frédéric Chopin-museet i Warszawa i besiddelse af nogle af Chopins breve, som ellers mentes at være gået tabt. Brevene er dateret fra 1845 til 1848 og beskriver komponistens dagligdag og hans Cellosonate i g-mol. Brevene var udstillet på museet frem til den 25. april 2011.

Død

Chopin på sit dødsleje, af Teofil Kwiatkowski (1849), bestilt af Jane Stirling. Chopin sidder op i sengen, og omkring ham ses (fra venstre): Aleksander Jełowicki, Chopins storesøster Ludwika, fyrstinde Marcelina Czartoryska, Wojciech Grzymała og Kwiatkowski.

Efterhånden som Chopins sygdom skred frem, nærede han ønske om at have et familiemedlem hos sig. I juni 1849 indvilligede hans storesøster Ludwika Jędrzejewicz, som havde givet ham hans første klavertimer, i at komme til Paris.

Chopins dødsmaske, af Clésinger (fotografier taget af Jack Gibbons).

I september 1849 flyttede Chopin ind i en smuk, lys lejlighed på Place Vendôme 12 . Lejligheden på anden sal havde syv værelser og havde tidligere huset den russiske ambassade; selv havde Chopin ikke råd til den, men hans velhavende skotske elev Jane Stirling havde lejet den til ham.

Den 15. oktober ændredes Chopins tilstand brat til det værre, og hans mange gæster blev bedt om at gå, så kun en håndfuld af hans nærmeste venner var hos ham. I løbet af det næste par dage troede de tit, at det var ude med Chopin, hvorpå han kom til sig selv igen. Han bad Delfina Potocka om at spille sonater og bad og anråbte Gud, selvom han få dage tidligere havde afslået at skrifte, fordi han ikke troede på det. Han beklagede, at George Sand havde lovet, at han ”skulle dø i hendes arme.” Han bad om et stykke papir, hvorpå han skrev: "Comme cette terre m'étouffera, je vous conjure de faire ouvrir mon corps pour [que] je ne sois pas enterré vif." ('Fordi denne jord vil kvæle mig, bønfalder jeg jer om at få mit lig obduceret, så jeg ikke bliver begravet levende.')

Natten til onsdag den 17. oktober, kort efter midnat, lænede lægen sig ind over Chopin og spurgte ham, om han led meget. ”Ikke længere,” svarede Chopin. Et par minutter i to samme nat sov han ind.

Chopins sygdom og dødsårsag forblev usikre og er blevet genstand for lægelig polemik. Hans dødsattest angiver dødsårsagen som tuberkulose. I 2008 blev en alternativ årsag foreslået: cystisk fibrose. Et modargument er dog, at der på Chopins tid kun var en minimal chance for at blive 39 år for en patient med ubehandlet cystisk fibrose. En samlet vurdering af de mulige årsager til Chopins lange sygdomsforløb blev offentliggjort i 2011. På baggrund af de forhåndenværende fakta virker det mest sandsynligt, at Chopin led af lungetuberkulose.

Mange, som ikke var til stede ved Chopins død, hævdede senere at have været det. Tad Szulc skriver: ”At have været til stede ved Chopins død lod til at give én historisk og social prestige.” De tilstedeværende har sandsynligvis været Chopins storesøster Ludwika Jędrzejewicz, fyrstinde Marcelina Czartoryska, Solange og Auguste Clésinger (George Sands datter og svigersøn), Chopins ven og tidligere elev Adolf Gutmann, vennen Thomas Albrect og den polske katolske præst Fader Aleksander Jełowicki.

Ud på morgenen lavede Clésinger en dødsmaske af Chopin og en afstøbning af hans venstre hånd (Chopin havde tillagt venstre hånd stor betydning i sine værker). I overensstemmelse med Chopins ønske blev hans hjerte taget ud. Det blev konserveret i alkohol (muligvis cognac), for at det kunne blive bragt hjem til Polen, som han havde bedt om. Hans storesøster smuglede det til Warszawa gemt i en urne; det blev muret ind i en søjle i Helligkorskirken i Krakowskie Przedmieście under et epitaf udført af Leonard Marconi, på hvilket der står en inskription (Matt. 6-21): ”For hvor din skat er, dér vil også dit hjerte være.” Chopins hjerte blev fjernet og holdt skjult under 2. Verdenskrig, og under Warszawa-opstanden i 1944 blev kirken ødelagt. Den blev dog genopbygget efter krigen, og hjertet blev atter muret ind i dets søjle. Kirken ligger kun et stenkast fra Krasiński-palæet – det sidste sted, Chopin boede inden afrejsen fra Polen.

Begravelse

Chopins gravmonument, af Clésinger. Euterpe sørger over en knækket lyre.

Chopins begravelse fandt sted i Madeleinekirken den 30. oktober 1849. Begravelsen blev overværet af næsten 3000 mennesker, men George Sand var ikke en af dem.

Mozarts Requiem blev sunget ved begravelsen. En af solisterne var Chopins og George Sands veninde Pauline Viardot. Der blev også spillet to af Chopins præludier. Franz Liszt var organist.

Efter ceremonien gik begravelsesoptoget den lange vej fra kirken i centrum af Paris til Père-Lachaise-kirkegården i den østlige ende af byen, hvor Chopin havde ønsket at blive stedt til hvile. Ved gravstedet blev Sørgemarchen fra hans 2. klaversonate spillet.

Chopins gravsten er tegnet og udført af Auguste Clésinger. Den forestiller musikkens muse Euterpe, der græder over en knækket lyre. Udgifterne til begravelsen og monumentet, der beløb sig til 5000 franc, blev betalt af Jane Stirling, der også betalte for Ludwikas hjemrejse til Warszawa. Efter begravelsen gik Jane Stirling længe klædt i sort (ifølge nogle kilder resten af sit liv).

Chopins grav tiltrækker adskillige besøgende og er altid prydet med blomster, endda ved vintertid.

  • Afstøbning af Chopins venstre hånd, af Clésinger.

  • Hôtel Baudard de Saint-James, 12 Place Vendôme, Paris, hvor Chopin døde.

  • Chopin på dødslejet, af Kwiatkowski (1849).

Der findes mindesmærker for Chopin i form af statuer og skulpturer over hele verden. Mange komponister har også komponeret værker til ære for Chopin.

  • Wacław Szymanowskis statue af Chopin i Łazienki-parken i Warszawa (indviet 1926).

  • Søjle i Helligkorskirken i Warszawa. I bunden af denne søjle findes en urne med Chopins hjerte.

  • Mindesmærke udført af billedhuggeren Józef Gosławski for Chopin i hans fødeby Żelazowa Wola, Polen.

Detalje fra Chopins manuskript til Polonæse i As-dur, opus 53, underskrevet Chopin den 25. maj 1845
Sergej Rachmaninov spiller Chopins Grande Valse Brillante, opus 18. Indspilning fra den 21. januar 1921.
Chopins underskrift formet som en halvnode

Langt størstedelen af Chopins kompositioner er soloværker for klaver; også i alle hans øvrige værker spiller klaveret en rolle.

Det er svært at give en kortfattet beskrivelse af Chopins værker. Om hans sonate i b-mol skrev Robert Schumann: ”Kun han påbegynder og afslutter sådan et værk: med disharmoni på disharmoni på disharmoni.” I Chopins musik mente han at have fundet “en kanon skjult under blomster.” Franz Liszt beskrev derimod Chopin som ”et blidt, harmonisk geni” i indledningen til sin biografi om ham (Life of Chopin). Så modstridende er skudsmålene om hans musik. Det første studium af Chopins musikalske stil blev offentliggjort af F. P. Laurencin i 1861 under titlen Die Harmonik der Neuzeit.

Ifølge Tad Szulc repræsenterer Chopins værker en nuancerigdom og udtryksmæssig dybde og ikke blot – på trods af deres sværhedsgrad – teknisk raffinement. Vladimir Horowitz beskrev Chopin som ”den eneste virkelig store klaverkomponist”.

I sine klaverværker kombinerede Chopin unikke rytmiske mønstre (f.eks. brugen af rubato) med en hyppig brug af kromatik og kontrapunkt. Denne kombination giver en delikat lyd i såvel melodi som harmoni, som bæres frem af interessante harmoniske figurer. Chopin forfinede nocturnen, der var opfundet af den irske komponist John Field. Tre af Chopins 21 Nocturner blev udgivet umiddelbart efter hans død i 1849 imod hans ønske. Han beskæftigede sig også med populære dansegenrer såsom den polske mazurek og wienervalsen, som han tilførte følelsesmæssig dybde.

Chopins mazurkaer tager udgangspunkt i den traditionelle polske folkedans mazurek, men har den egenskab, at de både egner sig til koncertsalen og dansegulvet. Med sine mazurkaer føjede Chopin et nationalt præg til sin musik, hvorved han skabte præcedens for mange komponister. Chopins kærlighed til sit fædreland øvede stor indflydelse på mange andre komponister, fortrinsvis fra Østeuropa, og han var en af de første komponister, der demonstrerede sit nationale tilhørsforhold via sin musik. Endvidere var han den første komponist, der udviklede en musikalsk genre fra hjemlandet til en genre, der appellerede til et større publikum (som det var tilfældet med hans mazurkaer og polonæser); på denne måde fremelskede han helt nye musikalske genrer.

Chopin var den første til at komponere ballader og scherzoer som selvstændige stykker. Inspireret af Bachs præludier og fugaer komponerede han også sine egne Præludier; de 24 præludier opus 28 dækker alle kvintcirklens 24 tonearter.

Chopin genopfandt etuden og udviklede den til et enestående koncertstykke. Samtidig brugte han sine Etuder som manual til sin egen revolutionerende stil – f.eks. at spille med de svage fingre (tre, fire og fem) i hurtige forløb (opus 10, nr. 2); at spille oktaver (opus 25, nr. 10); og at spille på de sorte tangenter med tommelfingeren (opus 10, nr. 5).

Inspirationskilder

Chopin var blevet oplært i traditionen fra Beethoven, Haydn, Mozart og Clementi; selv fremhævede Chopin Bach og Mozart som de komponister, der havde haft størst betydning for ham.

Chopin lærte operagenren at kende allerede som elev hos Elsner; Carl Maria von Webers romantiske opera Jægerbruden var hans favorit. Derudover var Chopin optaget af italiensk opera, og en af hans venner, Vincenzo Bellini, var en væsentlig repræsentant for bel canto-operaen. Chopins musik er med sine lyriske melodier præget af vokalmusik og bel cantoets forsiringskunst.

Andre inspirationskilder var komponisterne Ignaz Moscheles, Friedrich Kalkbrenner, Carl Maria von Weber og, frem for alt, Johann Nepomuk Hummel og Maria Szymanowska (sidstnævnte modtog også undervisning af Elsner). Chopins undervisning byggede på disse komponisters værker, og ved hjælp af dem udviklede han sin egen umiskendelige klaverstil.

Elsner opmuntrede Chopin til at bruge elementer fra polsk folkemusik, dvs. de polske folkedanse og -sange, i sine værker. Det er disse elementer, der gør sig gældende i Chopins polonæser og mazurkaer, hans krakowiak for klaver og orkester samt andre af hans værker, hvis titler ikke røber forlægget (f.eks. er melodien i B-stykket af hans Scherzo nr. 1, opus 20 fra en gammel polsk julesalme: ’Lulajże Jezuniu’).

Indflydelse

Zamek Ostrogskich i Warszawa, hvor Chopin-museet har adresse.

Mange af Chopins værker nyder stor popularitet, og hans musik har haft stor indflydelse på såvel samtid som eftertid.

Rubato

Chopins musik er kendt for at gøre brug af rubato (som han selv benyttede, når han spillede sine værker). Dog kan rubato også misbruges, eksempelvis til at dække over en usikker teknik, hvilket man bør være opmærksom på.

”Hans klaverspil var altid nobelt og smukt; tonerne sang, om det så var i fuldt forte eller det blødeste piano. Han brugte uanede kræfter på at lære sine elever at spille legato og cantabile. Hans værste kritikpunkt var: ”Han – eller hun – kan ikke finde ud af at knytte to toner sammen.” Han forlangte også streng overholdelse af rytmen. Han afskyede tøven og vaklen, malplaceret rubato og overdreven ritardando … og det er netop på disse punkter, folk begår de værste fejl, når de spiller hans værker.” —Friederike Müller. From the Diary of a Viennese Chopin Pupil.

Selvom der findes citater om Chopin i stil med det ovenstående, som kan give indtryk af, "at den akkompagnerende hånd altid skal spille i nøjagtigt tempo," skal disse citater forstås ud fra den tid og det ærinde, de er skrevet i. Constantin von Sternberg (1852-1924) har skrevet:

”Det er underholdende at bemærke, at seriøse mennesker har en idé om, ”at højre hånd har en vis frihed, mens venstre hånd har at rette sig efter tempoet” i tempo rubato. (Se Niecks’ The Life of Chopin. 2. bind, s. 101). Hvilken musik ville der dog ikke blive ud af det! Noget i stil med en dygtig sanger, der bliver akkompagneret af en dumrian, der bare spiller løs uden at tage hensyn til sangeren, som i desperation må opgive ethvert forsøg på kunstnerisk udfoldelse. Nogle kvinder har sagt, at Chopin selv forklarede dem dette, men måske har de ikke forstået ham […]" —Constantin von Sternberg (1852–1924). Tempo rubato, and other essays.

Nogle af Chopins samtidige, f.eks. Hector Berlioz, har også bidraget med deres synspunkt.

De forskellige synspunkter er:

  • At Chopin kræver nøjagtig rytme i venstre hånd.
  • At usikre fortolkninger kan retfærdiggøres med henvisning til rubato.

Romantikken

Chopin regnes for en af den romantiske periodes største komponister.

Chopin viste ikke sine samtidige megen interesse, selvom der blandt hans bekendtskaber var mange repræsentanter for romantikkens musik, litteratur og billedkunst; mange af disse var han kommet i kontakt med via George Sand. Chopins musik siges dog ikke desto mindre at indvarsle et epokeskifte.

Chopin beundrede Bach, Beethoven og Mozart. Han afstod fra den romantiske tendens til at knytte litterære eller maleriske forestillinger til musikken og forsynede aldrig sine værker med tematiske titler; han irettesatte de af sine forlæggere, der omdøbte hans værker eller gav dem tilnavne.

Nationalisme

Første takt af Etude opus 10, nr. 12 (Revolutionsetuden)
Russisk angreb på Warszawa 1831 under Novemberopstanden

Ifølge den polske Chopin-biograf Zdzisław Jachimecki viste Chopin sit polske sindelag på mange punkter – i de hundredvis af breve på polsk, i hans medfølelse med de polske immigranter i Paris og hans afsky over for alt, der mindede ham om den russiske besættelse af Polen. Ligeledes komponerede Chopin melodier til mange polske tekster, men ikke en eneste tysk eller fransk, skønt der blandt hans venner var mange tyske og franske digtere.

Ifølge den engelske biograf Arthur Hedley ”fandt Chopin det meste af sin inspiration i sig selv og Polens tragiske historie. Tanken om Polens storhed og lidelse lå ham altid på sinde, og han udviklede de primitive rytmer og melodier fra sin barndom til uforglemmelige kunstværker.”

Chopins eksempel har smittet af på senere komponister, der ligesom ham har givet folkemusik fra deres hjemlande en plads i deres værker. Som eksempler kan nævnes tjekkiske Bedřich Smetana og norske Edvard Grieg.

Den ungarske komponist Franz Liszt, Chopins ven og samtidige, hentydede til Chopins hjemland, da han skrev, at Chopin ”må regnes som den første musiker, der har haft en individuel poetisk sans for en given nation.” Han omtalte Chopin som ”en polsk kunstner”. Komponisten Robert Schumann sigtede til Chopins voldsomme reaktion på Ruslands nedkæmpning af Novemberopstanden, da han skrev, at der i Chopins musik fandtes ”en kanon skjult af blomster”. Joseph Conrad, der var en stor beundrer af Chopins musik, hæftede sig ved ”polskheden” i hans værker.

Visse polske forfattere har brugt den polske form Szopen af Chopins efternavn.

Der er bevaret over 230 af Chopins værker. Nogle af værkerne fra hans tidlige barndom er gået tabt. Klaveret spiller en central rolle i alle hans kendte værker. Ud over de mange solostykker for klaver komponerede han to klaverkoncerter og en del kammermusik. Celloen indgår i Chopins klavertrio fra 1829 (sammen med violin) og i Introduction et Polonaise brillante i C-dur for cello og klaver. Også Grand Duo over temaer fra Giacomo Meyerbeers opera Robert le diable, som Chopin komponerede sammen med vennen og cellisten Auguste Franchomme, indeholder en cellostemme. Endelig komponerede Chopin en Sonate for cello og klaver, opus 65 – det sidste stykke, han udgav i sin levetid. Der er bevaret 19 polske sange med klaverakkompagnement, som Chopin komponerede til privat brug. Sangene har ikke opnået den samme status som eksempelvis Robert Schumanns Lieder.

Chopin nøjedes med at klassificere sine værker ud fra genre og nummer, og han udstyrede dem aldrig med tematiske titler. Hans værker var dog ofte inspireret af følelsesmæssige eller sensuelle oplevelser. En sådan inspiration fik han første gang fra en smuk ung pige Konstancja Gładkowska, der studerede sang ved Warszawas konservatorium. (Hun blev senere sangerinde ved byens opera). I breve til sin ven Tytus Woyciechowski skrev Chopin, hvilke værker og endda hvilke dele af dem som var inspireret af hans erotiske reaktioner. Hans venskaber med førende repræsentanter for Warszawas kunstneriske og intellektuelle miljø som Maurycy Mochnacki, Józef Bohdan Zaleski og Julian Fontana gav i ungdomsårene yderligere næring til hans kunstneriske sjæl.

Ballader

Chopins ballader er en samling af fire solostykker for klaver komponeret mellem 1835 og 1842. De hører til de mest udfordrende klaverværker.

Etuder

Martha Goldstein spiller Chopins etude nr. 12, opus 10 (Revolutionsetuden), på et Érard-klaver fra 1851.
Martha Goldstein spiller Chopins etude nr. 2, opus 25.

Chopins etuder opus 10 og opus 25 samt de tre posthumt udgivne etuder egner sig godt til at opøve klaverteknik, men er samtidig interessante nok til at blive spillet til koncerter.

Før Chopin blev etuden overvejende brugt til musikundervisning (jf. Carl Czerny, Muzio Clementi og Johann Baptist Cramer), men i den romantiske periode fik den status af koncertstykke. Chopins etuder er ekspressive karakterstykker, som han brugte til en systematisk udforskning af klaverets udtryksmuligheder og tekniske forudsætninger. Resultatet blev en uforlignelig personlig stil. Også Franz Liszt og andre af tidens pianister, såsom Adolf Henselt og Charles-Valentin Alkan, såvel som de senere Aleksandr Skrjabin og Claude Debussy videreudviklede etudegenren.

Chopins etuder er delvist baserede på J. S. Bachs præludier fra første del af Das Wohltemperierte Klavier, men Chopin udvidede den klavertekniske og harmoniske dimension betragteligt.

Chopins berømte Revolutionsetude i c-mol (opus 10, nr. 12) – en heroisk melodi i højre hånd over en teknisk krævende sekstendedelsfigur i venstre – skal være komponeret samtidig med, at Novemberopstanden blev slået ned. Stykkets ophidsede stemning og åbne slutning giver indtryk af at være skabt til at udtrykke personlige følelser.

Også Etude opus 10, nr. 5 i Ges-dur med tilnavnet ”Sorte Tangenter” er populær. Tilnavnet skyldes, at højre hånd næsten udelukkende spiller på de sorte tangenter.

I opus 25-samlingen gør nr. 11 i a-mol (”Vinterbrise”) sig bemærket. Det koralagtige og vemodige tema præsenteres i de første fire takter, før det får selskab af virtuose passager i overstemmen.

Fantaisie, Berceuse og Barcarolle

Af de større soloværker for klaver, som ikke indgår i grupper eller cyklusser, viser Fantaisie i f-mol, opus 49 (1841), Berceuse i Des-dur, opus 57 (1844) og Barcarolle i Fis-dur, opus 60 (1846) Chopins særegne evne til at improvisere. Bevarede skitser til berceusen giver et sjældent indblik i Chopins arbejdsproces.

Impromptuer

I løbet af sin levetid udgav Chopin tre impromptuer (komponeret 1837, 1839 og 1843). De har i mindre grad Franz Schuberts impromptuer som forbillede.

Et fjerde impromptu, Fantaisie-Impromptu fra 1834, udkom posthumt som opus 66, fordi Chopin ikke havde villet udgive det selv. En forklaring kan være, at Chopin efter at have færdiggjort stykket blev opmærksom på, at det i høj grad mindede om Vivace-temaet fra Ignaz MoschelesImpromptu (opus 89) – og at Chopin ikke ville udsætte sig selv for påstande om plagiat. Fantaisie-Impromptu er et af Chopins kendteste værker.

Impromptu (opus 89) og Chopins Fantaisie-Impromptu (opus 66, posthumt).

Fantaisie-Impromptu (opus 66, posthumt).

Klaverkoncerter

Chopin komponerede to koncerter for klaver. Den første koncert i e-mol blev til senere end den anden (i f-mol). Endnu er det ikke helt klart, om Chopin selv orkestrerede koncerterne; men kun lidt taler imod, for Chopin beherskede orkestrering.

Klaverkoncerterne viser, at Chopin anså orkesteret for et udsmykkende vedhæng. Orkesteret spiller en fremtrædende rolle i indledninger, overgange og slutpassager, men i de dele, hvor klaveret bærer melodien, bruges orkesteret kun som akkompagnement. Det er vigtigt at notere sig, at klavermekanikken endnu var i udvikling, da Chopin komponerede koncerterne. På den tid havde klavererne svagere lyd end nutidens modeller; derfor gav Chopin orkesteret en tilbagetrukket rolle, når orkester og solist spiller samtidig.

Nocturner

Chopins nocturner tæller 21 solostykker for klaver komponeret mellem 1827 og 1846. De regnes for nogle af de fineste værker for klaver og har en fast plads i koncertrepertoiret.

Polonæser, mazurkaer og valse

De første 32 takter af Chopins manuskript til Polonæse i As-dur (opus 53) fra 1842.

De syv polonæser, Chopin udgav i løbet af sit liv (samt de ni, der blev udgivet posthumt), var ment som en hyldest til polsk kultur som svar på den russiske besættelse af Polen. Polonæse i A-dur (opus 40, nr. 1), og Polonæse i As-dur, opus 53, hører til Chopins højest elskede og oftest spillede værker.

I modsætning til polonæsen var mazurkaen en ganske ny genre i begyndelsen af 1800-tallet. Den vandt hurtigt udbredelse i hele Europa. Chopin hørte nogle af de moderne mazurkaer i Paris’ saloner, men han var samtidig fortrolig med de traditionelle folkedanse mazurek, kujawiak og oberek fra sine sommerophold på landet i Polen. 15 år gammel komponerede han sine første mazurkaer (B-dur, K. 891-895).

Fra og med opus 6 (1830-32) udgav Chopin sædvanligvis sine mazurkaer i cyklusser. Mange af disse er udstyret med et stort anlagt afslutningsstykke.

Chopins polonæser og mazurkaer er ofte bravurstykker, og på grund af deres hurtige tempo egner de sig ikke som dansemusik.

Det samme gælder valsene, der er ment som underholdningsmusik i salonerne. Derfor er det ikke underligt, at han med få undtagelser komponerede sine valse i durtonearter, der giver dem en lysere stemning i forhold til moltonearter.

Den berømte Minutvals er – på trods af navnet – ikke beregnet til at skulle spilles på et minut. Den gennemsnitlige spilletid er cirka 1 minut og 45 sekunder. Valsen er også kendt under navnet Petit chien (fransk: ”Lille Hund”), da Chopin ifølge traditionen blev inspireret til hovedtemaet af at se på en hvalp, som jagede sin egen hale.

Præludier

Chopin ved klaveret (1838) kort før rejsen til Mallorca.

Chopin komponerede sine 24 præludier opus 28 som en hyldest til J. S. Bachs Das Wohltemperierte Klavier. Præludierne følger tonearterne i kvintcirklen, hvorimod Bach benyttede den kromatiske skala til at skabe et præludium for hver toneart.

Præludierne antog deres endelige form under opholdet på Mallorca. Robert Schumann brugte ordet merkwürdig (bemærkelsesværdig), om stykkerne, og ud fra hans beskrivelse fornemmer man, hvor mangfoldige i form og udtryk de er:

”… det er skitser, etudefragmenter, eller ruiner om man vil, enkelte er flyvefærdige, i et farverigt og vildt virvar. Men hvert stykke præges af hans adelsmærke: ”Friedrich Chopin skrev dette”; man genkender ham på pausens heftige åndedrag. Han er og bliver tidens modigste og stolteste digterånd. Hæftet indeholder også sygt, feberhedt, frastødende [materiale]; så enhver kan finde sin egen favorit, men bør holde sig fra filistrene.”

I præludiernes kompositoriske mikrokosmos støder man på elementer af talrige andre musikgenrer; enkelte stykker minder om etuder, andre om nocturner, sørgemarcher og mazurkaer. Stykkernes store udtrykskraft har fristet mange til at give dem til- eller øgenavne. Et eksempel er nummer 15, Regndråbepræludiet. Der knytter sig en legende til tilblivelsen af dette præludium: Det skal være blevet komponeret en nat, da George Sand og hendes børn vendte stærkt forsinkede hjem fra Palma og fandt Chopin i en forvirret sindstilstand. Sand beskriver hændelsen således:

Giorgi Latso spiller præludium nr. 15, opus 28 (Regndråbepræludiet).

”Han forestillede sig, at han var druknet i en sø, og tunge, iskolde dråber faldt taktfast på hans bryst. Mens jeg lyttede til ham, kunne man faktisk høre den jævne takt af dråber, som faldt oppe på taget, men han hævdede hårdnakket, at han ikke havde hørt det. Han blev endda irriteret, når jeg talte om tonemaleri og protesterede med god grund heftigt imod [at hans musik skulle opfattes som] en simpel gengivelse af akustiske indtryk.”

Gennem næsten hele stykket høres et gentagelsesmotiv af As-toner, som kan minde om jævne dryp. Sand fortalte ikke, hvilken komposition der var tale om, så det kan muligvis have drejet sig om et andet præludium, f.eks. nr. 6 i h-mol.

Scherzoer

Mellem 1831 og 1843 komponerede Chopin fire scherzoer. De første tre er mørke og dramatiske, hvorimod den fjerde er mildere og mere legende.

Sonater

Chopin komponerede blot tre sonater i sin levetid.

Klaversonate nr. 1 i c-mol (opus 4) er et ungdomsværk, som Chopin dedikerede til Józef Elsner.

Tredjesatsen i Klaversonate nr. 2, opus 35 (fuldført i 1839) indeholder den berømte Sørgemarch med Grave – doppio movimento og Scherzo som første og anden sats og Finale: Presto som afslutningssats. Allerede på Chopins tid vakte dette værk stor opstandelse; alle satserne er i mol, men er så uensartede, at Robert Schumann bemærkede, at Chopin i dette værk ”havde samlet fire af sine mest uregerlige børn.” Grave – doppio movimento begynder med et stormfuldt førstetema, som går over i et mere lyrisk tema. Scherzo er virtuos og drilsk med et mere melodisk B-stykke (Schumann: ”Dristig, åndrig, fantastisk”). Den tragiske Begravelsesmarch har tempobetegnelsen lento (langsomt) og rummer et mere melodiøst B-stykke. Finale: Presto er et stormløb, hvor højre og venstre hånd spiller unisont, uden en eneste pause eller akkord før de afsluttende takter. Selv beskrev Chopin finalesatsen således: ”Den venstre hånd sludrer unisont med den højre efter marchen.”

Klaversonate nr. 3 i h-mol, opus 58 (1844) følger med få undtagelser den klassiske sonateform med hensyn til satsrækkefølge og opbygning. Den kan have været et forsøg på at imødekomme kritikken af Klaversonate nr. 2.

Chopins værker omfatter:

Andre værker indbefatter en Fantaisie; en Allegro de concert (muligvis et fragment af en ufuldendt koncert); en Barcarolle; en berceuse; en bolero; en tarantel; en fuga; en cantabile; en lento; en Begravelsesmarch; en Feuille d’album; en krakowiak for klaver og orkester; Variationer over 'Là ci darem la mano' for klaver og orkester; fantasi over temaer fra polske sange med orkesterakkompagnement; en trio for violin, cello og klaver; en sonate for cello og klaver; en Grand Duo i E-dur for cello og klaver over temaer fra Giacomo Meyerbeers opera Robert le diable (komponeret sammen med Auguste Franchomme); og mindst 19 polske sange for vokal og klaver.

Opusnummer

Det sidste opusnummer, Chopin brugte, var 65 (tildelt hans Cellosonate i g-mol).

På sit dødsleje anmodede Chopin om, at alle hans uudgivne manuskripter blev tilintetgjort. Efter Chopins død bad hans mor og søstre ikke desto mindre hans ven Julian Fontana om at ordne og udgive hans efterladte værker.

Fontana udvalgte 23 efterladte værker og grupperede dem under otte opusnumre (opus 66-73). De blev udgivet i 1855.

I 1857 blev 17 polske sange, som Chopin havde skrevet i forskellige perioder af sit liv, udgivet under opusnummeret 74 (sangenes rækkefølge afspejler ikke den rækkefølge, de blev komponeret i). To andre sange blev udgivet i 1910.

Værker udgivet senere end 1857 er ikke blevet tildelt opusnumre; i stedet for benyttes skiftende katalognumre.

Versionsforskelle

Chopin udgav meget af sin musik i Tyskland, Frankrig og England på samme tid. Ofte er der uoverensstemmelser mellem de tre versioner (bl.a. med hensyn til frasering, dynamik, fingersætning og endda selve noderne). Chopin, der ofte fandt på nye måder at raffinere sin musik på, var tilbøjelig til at redigere sine værker, selvom han allerede havde sendt den endelige version til sine forlæggere. Dette forhold gør det svært at vurdere, hvilken version der bedst afspejler hans tanker. Selv godkendte han alle versioner af sine værker i løbet af sit liv.

Der er blevet gjort forsøg på at samle alle informationer og kilder angående de forskellige versioner af det samme værk i én bog. På trods heraf må den enkelte forlægger selv afgøre, hvilken version der er den rette. Måske havde Chopin selv svært ved at udpege én version som værende den rigtige, hvorfor der i dag findes så mange forskellige versioner.

  1. Nogle kilder angiver d. 22. februar. Se § Barndom.
  2. Optegnelsen om Chopins dåb (på latin, dateret 23. april), Sankt Rochs sogn i Brochów, Polen, anfører Chopins fødselsdag som 22. februar.
  3. "Chopin, in spite of spending half of his life in Paris, remained characteristically Polish and was a 'lonely soul.' Louis Enault, a biographer, said: 'The Slavs lend themselves gladly but never give themselves; Chopin is more Polish than Poland.'" Bauer, Marion.
  4. "Four boarders at his parents' apartments became his intimates: Tytus Woyciechowski, Jan Białobłocki, Jan Matuszyński and Julian Fontana; he would share aspects of his [later] Parisian life with the latter two." Tad Szulc. Chopin in Paris, s. 41–42. "Tytus Woyciechowski was the most important... Fryderyk made him his most trusted confidant—the only one in his life—after Białobłocki, his earliest friend, died of bone tuberculosis in 1827." Tad Szulc.
  5. "This relic of Chopin's spiritual becoming (whose text was first published by Stanisław Tarnowski in 1871) is today [1937] found among the Chopin mementoes in the National Library in Warsaw (initially the journal was preserved by Princess Marcelina Czartoryska, a noted pupil of the artist)." Jachimecki, Zdzisław. 'Chopin, Fryderyk Franciszek'.
  6. På Chopin-museet i palæet Zamek Ostrogskich i Warszawa er det muligt at høre en oplæsning af Chopins ord.
  7. Et fransk pas, som har tilhørt Chopin, kan ses Tad Szulc skriver (i Chopin in Paris, s. 69): "[...] the French granted him permission to stay in Paris indefinitely 'to be able to perfect his art'. Four years later, Frédéric became a French citizen and a French passport was issued to him on 1 August 1835. He is not known to have discussed his decision to change citizenship with anyone, including his father. It is unclear whether he did it to avoid renewing his Russian passport at the Russian embassy for patriotic reasons or simply as a matter of general convenience."
  8. She "made sketches of Chopin's head as he played the piano and talked, then sat him down in an armchair to paint his portrait in watercolors. It is one of the best portraits of Chopin extant—after that by Delacroix—with the composer looking relaxed, pensive, and at peace." Szulc, Tad. Chopin in Paris, s. 137. Wodzińskas portræt af Chopin lader til at være virkelighedstro; hendes eget selvportræt stemmer nøje overens med et senere fotografi af hende.
  9. Den 24. juli 1841 giftede Maria Wodzińska (7. januar 1819 – 7. december 1896) sig med grev Józef Skarbek, søn af Chopins gudfar Fryderyk Florian Skarbek (1792-1866). Parret blev skilt efter syv års ægteskab. I 1848 giftede Maria sig med Władysław Orpiszewski, der forpagtede ejendommene tilhørende hendes første ægtemand.
  10. Under revolutionen kom nogle af George Sands politisk radikale venner kortvarigt til magten til Chopins store fortrydelse (Szulc, Tad. Chopin in Paris, s. 366–73).
  11. Chopin holdt meget af at tilbringe adskillige dage sammen med doktoren, for han var altid på udkig efter nogen at tale polsk med – især nu, da han ikke kunne engelsk. Szulc, Tad. Chopin in Paris, s. 382 og passim.
  12. I 2008 opstod en diskussion om, hvorvidt Chopin døde af tuberkulose eller cystisk fibrose, en uhelbredelig genetisk sygdom, som først blev opdaget i 1930’erne, næsten et århundrede efter hans død. Den polske regering ville ikke lade forskere fjerne Chopins hjerte fra dets hvilested for at tage DNA-prøver.
  13. Wojciech Cichy, ekspert i cystisk fibrose, hævder, at Chopins symptomer er karakteristiske for cystisk fibrose, en genetisk sygdom, der fylder lungerne med tykt, klæbrigt slim. "From childhood he was weak, prone to chest infections, wheezing, coughing." Som voksen var Chopin 170 cm høj og vejede 40 kg, så han var kronisk undervægtig – endnu et symptom på cystisk fibrose. Det er blevet foreslået, at Chopins hjerte bliver taget ud af dets krystalurne, som står i en søjle i Warszawas Helligkorskirke, og undersøgt for genet CTFR, som er årsag til cystisk fibrose.
  14. "He valued [sensuous beauty] throughout life as much as he abhorred descriptive titles or any hint of an underlying 'program.'" Andre, fortrinsvis opportunistiske forlæggere, tildelte nogle af Chopins værker til- eller øgenavne imod hans vilje.
  15. "... es sind Skizzen, Etudenanfänge, oder will man, Ruinen, einzelne Adlerfittige, alles bunt und wild durcheinander. Aber mit seiner Perlenschrift steht in jedem der Stücke ‚Friedrich Chopin schrieb's‘; man erkennt ihn in den Pausen am heftigen Athmen. Er ist und bleibt der kühnste und stolzeste Dichtergeist der Zeit. Auch Krankes, Fieberndes, Abstoßendes enthält das Heft; so suche jeder, was ihm frommt und bleibe nur der Philister weg."
  16. "vier seiner tollsten Kinder vereinigt"
  17. "kühn, geistreich, phantastisch"'
  18. Brev til Julian Fontana, poststemplet 10. august 1839, i Burger, Ernst.
  1. . fra originalen 10. februar 2012. Hentet 29. juni 2012.
  2. Smolenska-Zielinska, Barbara. 27. august 2012 hos Wayback Machine. Fryderyk Chopin Society. Besøgt 26. juni 2012.
  3. .(fransk)
  4. Selected Correspondence of Fryderyk Chopin, s. 116.
  5. 3. september 2014 hos Wayback Machine, s. 248.
  6. Jachimecki, Zdzisław. 'Chopin, Fryderyk Franciszek'. I Polski słownik biograficzny. 3. bind, s. 420. Kraków: Polska Akademia Umiejętności, 1937.
  7. Chopin in Paris, s. 42.
  8. Hedley, Arthur, et al. 'Chopin, Frédéric (François)'. I Encyclopædia Britannica. 15. udgave, 3. bind, s. 263.
  9. 3. september 2009 hos Wayback Machine.
  10. Szklener, Artur. 'Fryckowe lato: czyli wakacyjne muzykowanie Chopina' ('Fritz' somre: Chopins musikalske ferier'). I Magazyn Chopin: Miesięcznik Narodowego Instytutu Fryderyka Chopina ('Chopin-magasinet: Månedsskrift fra Det Nationale Fryderyk Chopin-institut'), nr. 4, 2010, s. 8.
  11. Jachimecki, s. 421
  12. Szulc, Tad. Chopin in Paris, s. 41-42.
  13. Jachimecki, s. 422.
  14. Polski słownik biograficzny, 3. bind, s. 422.
  15. . fra originalen 16. juni 2012. Hentet 29. juni 2012.
  16. Jachimecki, s. 422-23.
  17. Sheppard, Linda. 'Frédéric Chopin's Résumé'. I Musical overview (1600–2000) (fra serien History à la carte).
  18. Jachimecki, s. 423.
  19. Ewen, David. Ewen's Musical Masterworks: The Encyclopedia of Musical Masterpieces. 2. udgave, s. 164.
  20. Szulc, Tad. Chopin in Paris, s. 12 og 404.
  21. Szulc, Tad. , s. 69. Da Capo Press, 30. december 1999, ISBN 978-0-306-80933-0. Besøgt 7. maj 2010.
  22. Hedley. Encyclopædia Britannica, s. 264.
  23. 21. oktober 2015 hos Wayback Machine. Besøgt 29. juni 2015.
  24. Zamoyski, Adam. Chopin: Prince of the Romantics, s. 161-162 (locs. 2544–2560).
  25. Michałowski, Kornel, og Samson, Jim. Chopin, Fryderyk Franciszek (n.d.), §3, afsnit 4.
  26. Maurois, André. Léila: the Life of George Sand, s. 333.
  27. Jachimecki, s. 424.
  28. Zaluski, Iwo. . 2. juni 2009. Besøgt 26. juni 2012.
  29. Turnbull, Michael T.R.B. Monuments and Statues of Edinburgh, s. 53.
  30. Szulc, Tad. Chopin in Paris, s. 383.
  31. . 24. marts 2011. Besøgt 26. juni 2012.
  32. Barcz, Maria. 'Etiuda paryska' ('Parisisk Etude'). I Gwiazda Polarna (Den Polske Stjerne), 101. årgang, nr. 17 (14. august 2010), s. 15-16.
  33. Szulc, Tad. Chopin in Paris, s. 400.
  34. . News24.com South Africa. 26. juli 2008. Besøgt 26. juni 2012.
  35. Ifølge en artikel i Times of India fra den 23. juni 2008:
  36. Mantle, D.J., og Norman, A.P. 'Life-table for Cystic Fibrosis'. I British Medical Journal, nummer 5524, s. 1238–41.
  37. Lagerberg, Steven. Chopin's Heart – The Quest to Identify the Mysterious Illness of the World's Most Beloved Composer.
  38. Szulc, Tad. Chopin in Paris, s. 399.
  39. Niecks, Frederick. The Life of Chopin. 2. bind, s. 325.
  40. Szulc, Tad. Chopin in Paris, s. 197–98.
  41. Newsweek Magazine, maj 1982.
  42. Letter of 12 December 1853 from Camille Pleyel to Chopin's sister, Louise Jedrzejewicz, citeret i Chopin – Nocturnes, med note af Ewald Zimmermann, vinteren 1979/1980, udgivet af G. Henle Verlag (ISM N M-2018-0185-8).
  43. Scholes, Percy. 'Ballade'. I The Oxford Companion to Music.
  44. Szulc, Tad. Chopin in Paris, s. 112–13.
  45. Michałowski, Kornel, og Samson, Jim. Chopin, Fryderyk Franciszek. Redigeret af L. Macy. Grove Music Online (31. oktober 2006).
  46. Eigeldinger, Jean-Jacques. Chopin: Pianist and Teacher as Seen by His Pupils, s. 52.
  47. Müller-Streicher, Friederike. 28. april 2012 hos Wayback Machine. Wiener Chopin-Blätter (International Chopin Society). 1994. Besøgt 9. oktober 2007.
  48. Ignacy, Jan Paderewski. 22. august 2008 hos Wayback Machine. I Polish Music Journal, 4. årgang, nr. 1 (sommer 2001). ISSN 1521-6039. Besøgt 28. juni 2012.
  49. Constantin von Sternberg (1852–1924). . Ca. 1920. Besøgt 28. juni 2012.
  50. Strauss, John F. 'The puzzle of Chopin's Tempo Rubato'. I Clavier, nr. 5 (maj-juni 1983).
  51. Hedley. Encyclopædia Britannica, s. 263.
  52. Se f.eks. Charles Rosen. The Romantic Generation, kapitel 5–7. Harvard University Press 1995. ISBN 978-0-674-77933-4.
  53. Jachimecki, s. 421. Hedley. Encyclopædia Britannica, s. 264
  54. Jachimecki, s. 425–26.
  55. Jachimecki, s. 425.
  56. Bosseur, Dominique. Histoire de la musique occidentale, s. 787.
  57. Liszt, Franz. Life of Chopin, s. 163.
  58. 3. september 2014 hos Wayback Machine. Books.google.com. Besøgt 27. juni 2012.
  59. Najder, Zdzisław. Joseph Conrad: A Life, s. 528.
  60. Jachimecki, s. 421–22.
  61. 13. september 2013 hos Wayback Machine.(engelsk)
  62. Huneker, James. Chopin: The Man and His Music, s. 414.
  63. Burger, Ernst. Frédéric Chopin. Eine Lebenschronik in Bildern und Dokumenten, s. 255.
  64. Bielecki, Artur. 4. marts 2016 hos Wayback Machine. Narodowy Instytut Fryderyka Chopina. Besøgt 29. september 2012.
  65. Szulc, Tad. Chopin in Paris, s. 115.
  66. Burger, Ernst. Frédéric Chopin. Eine Lebenschronik in Bildern und Dokumenten, s. 62.
  67. Robert Schumann i Neue Zeitschrift für Musik, 19. november 1839. Gengivet i Burger, Ernst. Frédéric Chopin. Eine Lebenschronik in Bildern und Dokumenten, s. 234.
  68. Sand, George. 'Geschichte meines Aufenthaltes auf Mallorca' fra 'Geschichte meines Lebens', epilog i Sand, George. Ein Winter auf Mallorca, s. 258f. DTV Taschenbuch, 10. Auflage, München, 1995.
  69. Robert Schumann i Neue Zeitschrift für Musik, 1. februar 1841. Gengivet i Burger, Ernst. Frédéric Chopin. Eine Lebenschronik in Bildern und Dokumenten, s. 220.
  70. Frédéric Chopin. Eine Lebenschronik in Bildern und Dokumenten, s. 220.
  71. 4. marts 2016 hos Wayback Machine. Besøgt 24. juni 2012.
  72. 14. marts 2010 hos Wayback Machine. Besøgt 24. juni 2012.

Litteratur

  • Abraham, Gerald. 'Chopin Frédéric'. Encyclopedia Americana. Udgave fra 1986, 4. bind, s. 627–28.(engelsk)
  • Barcz, Maria. 'Etiuda paryska' ('Parisisk Etude'). I Gwiazda Polarna (Den Polske Stjerne), 101. årgang, nr. 17 (14. august 2010), s. 15-16.(polsk)
  • Bastet, Frédéric L. Helse liefde: Biografisch essay over Marie d'Agoult, Frédéric Chopin, Franz Liszt, George Sand. Amsterdam: Querido, 1997, ISBN 90-214-5157-3.(nederlandsk/hollandsk)
  • Bauer, Marion. 3. september 2014 hos Wayback Machine. Marts 2007, ISBN 978-1-4067-3941-1.(engelsk)
  • Belotti, Gastone. Chopin. Torino: EDT, 1984, ISBN 88-7063-033-1.(italiensk)
  • Belotti, Gastone. Chopin, l'uomo (Mennesket Chopin). 3. bind. Milano: Sapere, 1974.(italiensk)
  • Bosseur, Dominique. Histoire de la musique occidentale sous la direction de Brigitte et Jean Massin Fayard. 1985.(fransk)
  • Burger, Ernst. Frédéric Chopin. Eine Lebenschronik in Bildern und Dokumenten. München, 1990, ISBN 3-7774-5370-6.(tysk)
  • Chopin's Letters. Samlet af Henryk Opieński. Oversat af E. L. Voynich. New York, 1973.(engelsk)
  • Eigeldinger, Jean-Jacques. Chopin: Pianist and Teacher, as Seen by His Pupils. Cambridge University Press, 1989, ISBN 0-521-36709-3.(engelsk)
  • Eisler, Benita. Chopin's Funeral. Abacus, 2004.(engelsk)
  • Ewen, David. Ewen's Musical Masterworks: The Encyclopedia of Musical Masterpieces. 2. udgave. ARCO Publishing Company, New York, 1954.(engelsk)
  • Finck, Henry Theophilus. 24. september 2009 hos Wayback Machine. 1889.(engelsk)
  • Ganche, Édouard. Frédéric Chopin: sa vie et ses œuvres (Frédéric Chopin: Hans Liv og Værk). Mercure de France, 1913.(fransk)
  • Hedley, Arthur, et al. 'Chopin, Frédéric (François)'. I Encyclopædia Britannica. 15. udgave, 3. bind, s. 263-64. 2005.(engelsk)
  • Huneker, James. Chopin: The Man and His Music. 1921, ISBN 1-60303-588-5.(engelsk)
  • Ignacy, Jan Paderewski. 22. august 2008 hos Wayback Machine. I Polish Music Journal, 4. årgang, nr. 1 (sommer 2001). ISSN 1521-6039. Besøgt 28. juni 2012.(engelsk)
  • Jachimecki, Zdzisław. 'Chopin, Fryderyk Franciszek'. I Polski słownik biograficzny. 3. bind, s. 420-26. Kraków: Polska Akademia Umiejętności, 1937.(polsk)
  • Jakubowski, Jan Zygmunt (red.). Literatura polska od średniowiecza to pozytywizmu (Polsk litteratur fra middelalderen til positivismen). Warszawa: Państwowe Wydawnictwo Naukowe, 1979, ISBN 83-01-00201-8.(polsk)
  • Jorgensen, Cecilia, og Jorgensen, Jens. Chopin and the Swedish Nightingale. Bruxelles: Icons of Europe, 2003, ISBN 2-9600385-0-9.(engelsk)
  • Kallberg, Jeffrey. ’Chopin in the Marketplace: Aspects of the International Music Publishing Industry in the First Half of the Nineteenth Century’. Notes 39, nr. 3 (marts 1983): 539.(engelsk)
  • Kobylańska, Krystyna. Chopin in His Own Land: Documents and Souvenirs. Kraków: P.W.M., 1955.(engelsk)
  • Krawczyk, Jarosław. 'Wielkie odkrycia ludzkości'. I Rzeczpospolita, nr. 17, 12. juni 2008.(polsk)
  • Lagerberg, Steven. Chopin's Heart – The Quest to Identify the Mysterious Illness of the World's Most Beloved Composer. Lagerberg, 2011, ISBN 1-4564-0296-X.(engelsk)
  • Liszt, Franz. 14. oktober 2004 hos Wayback Machine (fra Project Gutenberg). 1852.(engelsk)
  • Łopaciński, Wincenty. 'Chopin, Mikołaj'. Polski słownik biograficzny. 3. bind, s. 426-27. Kraków: Polska Akademia Umiejętnosści, 1937.(polsk)
  • Mantle, D.J., og Norman, A.P. 'Life-table for Cystic Fibrosis'. I British Medical Journal, nummer 5524, s. 1238–41.(engelsk)
  • Marek, George Richard, og Gordon-Smith, Maria. Chopin: A Biography. New York: Harper & Row, 1978.(engelsk)
  • Maurois, André. Léila: the Life of George Sand. Oversat af Gerard Hopkins. Penguin, 1980.(engelsk)
  • Michałowski, Kornel, og Samson, Jim. Chopin, Fryderyk Franciszek. Redigeret af L. Macy. Grove Music Online (n.d.), 13. oktober 2000 hos Wayback Machine. Besøgt 19. september 2010.(engelsk)
  • Mysłakowski, Piotr, og Sikorski, Andrzej. Fryderyk Chopin: The Origins. Warszawa: Narodowy Instytut Fryderyka Chopina ( 12. maj 2013 hos Wayback Machine), 2010.(engelsk)
  • Najder, Zdzisław. Joseph Conrad: A Life. Oversat af Halina Najder. Rochester: Camden House, 2007, ISBN 1-57113-347-X.(engelsk)
  • Niecks, Frederick. The Life of Chopin. 2. bind. London: Novello, Ewers & Co., 1888.(engelsk)
  • Samson, Jim. Chopin. Oxford: Oxford University Press, 1996, ISBN 0-19-816495-5.(engelsk)
  • Samson, Jim. The Cambridge Companion to Chopin. New York: Cambridge University Press, 1992.(engelsk)
  • Samson, Jim. The Music of Chopin. Boston: Routledge and Kegan Paul, 1985.(engelsk)
  • Sand, George. Ein Winter auf Mallorca. 10. Auflage. München: DTV Taschenbuch, 1995.(tysk)
  • Scholes, Percy. 'Ballade'. I The Oxford Companion to Music. 1938.(engelsk)
  • Schumann, Robert. Gesammelte Schriften über Musik und Musiker. 3. bind. Red. M. Kreisig, 5. oplag, Leipzig, 1914.(tysk)
  • Selected Correspondence of Fryderyk Chopin. Samlet og kommenteret af B.E. Sydow. Oversat og redigeret af Arthur Hedley. London: McGraw-Hill, 1962.(engelsk)
  • Sheppard, Linda. 'Frédéric Chopin's Résumé'. I Musical overview (1600–2000) (fra serien History à la carte). Canada: Longbow Publishing Ltd, 2006.(engelsk)
  • Siepmann, Jeremy. Chopin: The Reluctant Romantic. London: Victor Gollancz, 1995, ISBN 0-575-05692-4.(engelsk)
  • Strauss, John F. 'The puzzle of Chopin's Tempo Rubato'. I Clavier, nr. 5 (maj-juni 1983).(engelsk)
  • Szklener, Artur. 'Fryckowe lato: czyli wakacyjne muzykowanie Chopina' ('Fritz' somre: Chopins musikalske ferier'). I Magazyn Chopin: Miesięcznik Narodowego Instytutu Fryderyka Chopina (Chopin-magasinet: Månedsskrift fra Det Nationale Fryderyk Chopin-institut), nr. 4, 2010, s. 8–9.(polsk)
  • Szulc, Tad. . Da Capo Press, 30. december 1999, ISBN 978-0-306-80933-0.(engelsk)
  • Szulc, Tad. Chopin in Paris: The Life and Times of the Romantic Composer. New York: Scribner, 1998, ISBN 0-684-82458-2.(engelsk)
  • The Book of the First International Musicological Congress Devoted [to] the Works of Frederick Chopin, Warsawa, 16.–22. februar 1960. Udgivet af Zofia Lissa. 6. august 2012 hos Wayback Machine, Warszawa, 1963.(engelsk)
  • The Book of the Second International Musicological Congress, Warsawa, 10.–17. oktober 1999: Chopin and His Work in the Context of Culture. Studier udgivet af Irena Poniatowska. Bind 1-2. Warsawa, 2003.(engelsk)
  • Tomaszewki, Mieczysław. 'Chopin. Człowiek, dzieło, rezonans'. 6. august 2012 hos Wayback Machine, 2005, ISBN 83-224-0857-9. (Engelsk version: 'Chopin', ISBN 978-83-7576-075-0).(polsk)
  • Turnbull, Michael T.R.B. Monuments and Statues of Edinburgh. Chambers mini guides.(engelsk)
  • Wierzyński, Kazimierz. The Life and Death of Chopin. Oversat fra polsk af Norbert Guterman. Forord af Artur Rubinstein. New York: Simon and Schuster, 1949.(engelsk)
  • Wuest, Hans Werner. Frédéric Chopin, Briefe und Zeitzeugnisse. Köln: Classic-Concerts-Verlag, 2001, ISBN 3-8311-0066-7.(tysk)
  • Zamoyski, Adam. Chopin: Prince of the Romantics. London: HarperCollins, 2010 (E-bog-udgave), ISBN 978-0-00-735182-4.(engelsk)

Biografier

  • 27. august 2012 hos Wayback Machine på Fryderyk Chopin Society's webside.(engelsk)
  • 25. januar 2012 hos Wayback Machine på The Fryderyk Chopin Institute's webside.(engelsk)
  • 13. oktober 2009 hos Wayback Machine(engelsk)
  • Biografier fra Project Gutenberg:

Noder

FA-ikon

Frédéric Chopin
frédéric, chopin, polsk, komponist, pianist, sprog, overvåg, rediger, frédéric, françois, chopin, polsk, fryderyk, franciszek, chopin, eller, sjældnere, szopen, født, februar, eller, snarere, marts, 1810, død, oktober, 1849, polsk, komponist, klavervirtuos, po. Frederic Chopin polsk komponist og pianist Sprog Overvag Rediger Frederic Francois Chopin polsk Fryderyk Franciszek Chopin eller sjaeldnere Szopen fodt 22 februar eller snarere 1 marts 1810 a dod 17 oktober 1849 var en polsk komponist og klavervirtuos af polsk fransk afstamning Han betragtes som en af de vigtigste repraesentanter for den romantiske periodes musik Chopin blev fodt i Zelazowa Wola en landsby i Hertugdommet Warszawa Han voksede op i Warszawa hvor han ogsa fik sin musikalske uddannelse Han naede at komponere mange vaerker for klaver inden han i 1830 i en alder af 20 ar forlod Polen umiddelbart for Novemberopstanden Frederic ChopinChopin som 25 arig af Maria Wodzinska 1835 InformationPseudonymChopinFodtFryderyk Franciszek Chopin 22 februar 1810 1810 02 22 1 marts 1810 1810 03 01 a Zelazowa Wola PolenDod17 oktober 1849 39 ar Paris FrankrigDodsmadeNaturlige arsagerDodsarsagTuberkuloseGravstedCimetiere du Pere Lachaise Frederic Chopins begravelseStatsborgerFrankrig Hertugdommet Warszawa Kongrespolen Det Russiske Kejserrige Anden franske republikBopaelWien Warszawa ParisFarNicolas ChopinMorTekla Justyna ChopinSoskendeLudwika Jedrzejewicz Emilia Chopin Izabela BarcinskaAEgtefaelleBlev aldrig giftPartnereMaria Wodzinska 1836 1837 George Sand 1837 1847 SprogFransk polskGenreKlassisk musikBeskaeftigelseKomponist og pianistPavirket afJohann Sebastian Bach Wolfgang Amadeus MozartHar pavirketRobert Schumann Franz Liszt Johannes Brahms m fl InstrumenterKlaverKendte vaerkerEtudes Polonaise Op 53 Ballader af Frederic Chopin Nocturner af Frederic ChopinSignaturInformation med symbolet hentes fra Wikidata rediger pa Wikidata Chopin bosatte sig i Paris lige som mange andre polske flygtninge I lobet af de folgende 19 ar gav han kun ca 30 offentlige koncerter Han holdt mest af at spille under hyggeligere forhold som i byens saloner eller hjemme i sin lejlighed I Paris ernaerede han sig som komponist og klaverlaerer Efter en del romantiske forhold til forskellige polske kvinder herunder en mislykket forlovelse levede Chopin fra 1837 til 1847 sammen med den franske forfatterinde Armandine Dupin med pseudonymet George Sand Det meste af sit liv dojede Chopin med darligt helbred han dode i Paris i 1849 i en alder af 39 ar Hovedparten af Chopins musikalske produktion er solovaerker for klaver han komponerede ogsa to klaverkoncerter en del kammermusik og mindst 19 melodier til polske tekster Mange af hans klavervaerker kraever en veludviklet teknik Hans solovaerker spaender over mange genrer som balladen som han gjorde til en selvstaendig genre inden for klassisk musik mazurkaen valsen nocturnen polonaesen etuden impromptuet scherzoen og praeludiet Indholdsfortegnelse 1 Biografi 1 1 Barndom 1 2 Uddannelse 1 3 Ungdom 1 4 Paris 1 5 George Sand 1 6 De sidste ar 1 7 Dod 1 8 Begravelse 2 Mindesmaerker 3 Musik 3 1 Inspirationskilder 3 2 Indflydelse 3 3 Rubato 3 4 Romantikken 3 5 Nationalisme 4 Vaerker 4 1 Ballader 4 2 Etuder 4 3 Fantaisie Berceuse og Barcarolle 4 4 Impromptuer 4 5 Klaverkoncerter 4 6 Nocturner 4 7 Polonaeser mazurkaer og valse 4 8 Praeludier 4 9 Scherzoer 4 10 Sonater 5 Liste over vaerker 5 1 Opusnummer 5 2 Versionsforskelle 6 Noter 7 Referencer 7 1 Litteratur 7 1 1 Biografier 8 Eksterne henvisninger 8 1 NoderBiografi RedigerBarndom Rediger Uddybende artikel Frederic Chopins barndom Chopins fodested i Zelazowa Wola Chopins far Nicolas Chopin af Mieroszewski 1829 I perioden 1817 27 boede familien Chopin i denne bygning en del af Warszawas Universitet I dag er bygningen udsmykket med Chopins profil i midten Justyna Chopins mor af Mieroszewski 1829 Chopin blev fodt i landsbyen Zelazowa Wola 46 kilometer vest for Warszawa i Hertugdommet Warszawa Der hersker uklarhed om hans praecise fodselsdato en kirkebog der blev fundet i 1892 angiver den 22 februar 1810 som hans fodselsdag b men selv anforte Chopin og hans familie den 1 marts som hans fodselsdag 2 Ifolge et brev fra Chopin til formanden for Det Polske Litteraere Selskab i Paris den 16 januar 1833 3 blev han fodt den 1 marts 1810 i landsbyen Zelazowa Wola i Masovien 4 Han var son af Nicolas Chopin der var indvandret fra Lorraine i 1787 og Justyna Krzyzanowska Chopin var parrets andet barn I oktober 1810 da Frederic var syv maneder gammel flyttede familien til Warszawa hvor Nicolas Chopin var blevet tilbudt arbejde som fransklaerer ved Warszawa Lyceum gymnasium Familien kom til at bo i naerheden af gymnasiet Da gymnasiet flyttede i 1817 flyttede familien ind i en rummelig lejlighed taet pa det nye sted Chopin studerede ved Warszawa Lyceum fra 1823 til 1826 Familien Chopins hjem emmede af polsk kultur og sprog det var en af grundene til at Chopin aldrig laerte at tale flydende fransk Biografen Louis Enault citerer George Sand for at have beskrevet Chopin som mere polsk end Polen c I familien Chopin var der mange med musikalske talenter Chopins far spillede flojte og violin hans mor spillede klaver og underviste drenge i klaverspil 6 d Af den grund blev Chopin fortrolig med musik i en ung alder Seks ar gammel begyndte han at spille de melodier han horte og finde pa nye 8 Hans storesoster Ludwika var den forste til at undervise ham i klaverspil 6 Chopins forste professionelle klaverlaerer var tjekken Wojciech Zywny 9 der underviste ham fra 1816 til 1822 Chopins evner oversteg dog hurtigt Zywnys Som syvarig begyndte den lille Chopin Szopenek at give offentlige koncerter som fik hans publikum til at sammenligne ham med Mozart og Beethoven 6 Samme ar komponerede den syvarige Chopin to polonaeser i g mol og B dur I 1821 foraerede Chopin sin klaverlaerer en ny polonaese i As dur Denne polonaese viste store fremskridt inden for harmoni melodi og klaverteknik 6 Omtrent pa den tid overvaerede zar Alexander 1 af Rusland en af Chopins koncerter da han var i Warszawa for at abne Sejmen det polske parlament 8 Chopin spillede ogsa tit hjemme hos storfyrst Konstantin Pavlovitj af Kongrespolen hvis son var Chopins klassekammerat I 1820 erne da Chopin studerede ved Warszawa Lyceum og byens konservatorium tilbragte han alle sine ferier pa landet 10 Her horte han mange polske folkemelodier Ogsa pa sine andre rejser rundt i landet laerte han mange folkemelodier som han senere brugte som inspiration til nogle af sine vaerker Brochow Kirke Her blev Fryderyk Chopin fodt 22 februar 1810 i Zelazowa Wola dobt den 23 april 1810 Chopins storesoster Ludwika Szafarnia Palae hvor Chopin holdt ferie i 1824 og 1825 Wojciech Zywny 1829 Uddannelse Rediger Uddybende artikel Frederic Chopins uddannelse Jozef Elsner efter 1853 I 1823 blev Chopin optaget pa Warszawa Lyceum men han fortsatte med at fa klaverundervisning af Zywny I efteraret 1826 pabegyndte Chopin et trearigt studium pa Warszawas konservatorium der var tilknyttet byens universitet med den schlesiske komponist Jozef Elsner som laerer Chopin laerte musikteori becifring og komposition I sine evalueringer gjorde Elsner opmaerksom pa Chopins bemaerkelsesvaerdige talent og musikalske geni Elsner var tilbageholdende med at laere Chopin snaevre akademiske og utidssvarende regler og onskede i stedet at Chopins talent fik lov at udvikle sig pa dets egne praemisser 11 I 1827 flyttede familien til en bolig i Krasinski palaeets sydlige anneks som la over for universitetet i dag huser Krasinski palaeet Warszawas Kunstakademi Her fortsatte foraeldrene med at drive et pensionat for mandlige studerende Den unge Chopin boede hos dem indtil han forlod Warszawa i 1830 Chopin blev gode venner med fire af sine foraeldres logerende Tytus Woyciechowski Jan Bialoblocki Jan Matuszynski og Julian Fontana Senere modtes han ofte med Matuszynski og Fontana i Paris 12 I 1829 malede den polske kunstner Ambrozy Mieroszewski fem portraetter af medlemmerne af familien Chopin den yngste datter Emilia var dod i 1827 Chopins foraeldre hans storesoster Ludwika lillesosteren Izabela og ham selv Mieroszewskis portraet menes at vaere det forste af Chopin De originale portraetter forsvandt under 2 Verdenskrig og kun sort hvide fotografier af dem er bevaret Ungdom Rediger I september 1828 tog den 18 arige Chopin pa sin forste udlandsrejse sammen med familievennen Feliks Jarocki der var zoolog Jarocki skulle deltage i et videnskabeligt mode i Berlin I Berlin overvaerede Chopin mange operaer og koncerter og han sa beromtheder som Carl Friedrich Zelter og Felix Mendelssohn Pa hjemrejsen blev han modtaget af fyrst Antoni Radziwill der var guvernor i storfyrstendommet Posen og desuden komponist og cellist Chopin komponerede sin Introduction et Polonaise brillante i C dur for cello og klaver opus 3 til fyrsten og hans datter Wanda 13 Hjemme i Warszawa horte Chopin i 1829 Niccolo Paganini spille og modte den tyske pianist og komponist Johann Nepomuk Hummel I august samme ar tre ar efter at have fuldendt sine studier ved konservatoriet i Warszawa fik Chopin sin debut i Wien Han spillede to koncerter og modtog mange rosende anmeldelser skont der ogsa var nogle der klagede over at han spillede for lavt 8 I december 1829 gav Chopin en koncert i Grosserernes Klub i Warszawa ved denne lejlighed spillede han for forste gang sin Klaverkoncert nr 2 i f mol opus 21 Den 17 marts 1830 spillede han sin Klaverkoncert nr 1 i e mol op 11 Han begyndte nu ogsa at komponere sine forste Etuder 1829 32 8 Chopins succes som pianist og komponist havde gjort ham beromt i udlandet og han folte at tiden var inde til at tage pa turne i Europa Den 2 november 1830 forlod han Polen for som det viste sig aldrig mere at vende tilbage 13 Med sig havde han en ring fra Konstancja Gladkowska og en solvkop med muld fra sit hjemland Hans hensigt var at tage til Ostrig for derfra at fortsaette til Italien Senere pa maneden brod Novemberopstanden ud i Warszawa og Chopins ven og rejsekammerat Tytus Woyciechowski besluttede at vende hjem til Polen og melde sig som soldat Chopin tilbragte de forste maneder i Wien i ensomhed hjemsogt af nostalgi Ifolge den polske Chopin biograf Zdzislaw Jachimecki sa han forst nu pa afstand hele Polen fra det rette perspektiv og forstod hvad der var stort og smukt ved landet tragedien og heroismen i dets foranderlighed 13 Den 20 juli 1831 brod Chopin op fra Wien I stedet for at rejse til Italien drog han mod Paris Da han i september samme ar naermede sig Paris kom det ham for ore at den polske opstand var slaet ned Som reaktion fyldte han siderne i en lille dagbog e som han holdt skjult til sine dages ende med eder og forbandelser pa sit polske modersmal Han frygtede for sin families og mange andre civilisters sikkerhed ikke mindst de polske kvinders han begraed den dygtige general Sowinskis dod Chopin havde dedikeret et vaerk til Sowinskis kone han bebrejdede franskmaendene at de ikke var kommet polakkerne til hjaelp og han udtrykte skraek over at Gud havde tilladt russerne at knuse det polske opror eller er du Gud mon selv russer f Hans frustration kom til udtryk i hans Scherzo nr 1 i h mol opus 20 samt hans Revolutionsetude i c mol opus 10 nr 12 13 Paris Rediger Chopins Polonaese af Teofil Kwiatkowski der skildrer et bal pa grev Czartoryskis Hotel Lambert i Paris Chopin ankom til Paris i slutningen af september 1831 Endnu vidste han ikke om han skulle bosaette sig permanent i byen 13 2 I februar 1832 gav Chopin en koncert som vakte stor beundring En toneangivende musikforsker og anmelder Francois Joseph Fetis skrev i Revue Musicale Her ser vi en ung mand der har fundet en om ikke fuldstaendig fornyelse af klavermusikken sa i hvert fald noget der for er blevet sogt uden held nemlig en rigdom af originale ideer som ikke har set mage andetsteds 16 Blot tre maneder tidligere i december 1831 havde Robert Schumann efter at have studeret Chopins Variationer over La ci darem la mano opus 2 variationer over et tema fra Mozarts opera Don Giovanni skrevet Hatten af mine herrer Et geni 17 Efter sin parisiske koncertdebut i februar 1832 gik det op for Chopin at hans lette klaverteknik ikke egnede sig til koncertsale Senere pa aret modte han den velhavende Rotschild familie ved hvis mellemkomst han fik adgang til Paris mondaene saloner 8 I Paris modte Chopin kunstnere og andre prominente personligheder og han fik mulighed for at dyrke sit talent og opna berommelse Inden laenge havde han etableret sig som klaverlaerer for elever fra hele Europa hvilket gav ham en betragtelig indtaegt 18 Han blev ven med Hector Berlioz Franz Liszt Vincenzo Bellini Ferdinand Hiller Felix Mendelssohn Heinrich Heine Eugene Delacroix fyrst Adam Jerzy Czartoryski Alfred de Vigny og Charles Valentin Alkan 18 Skont Chopin var en glodende polsk patriot 19 20 brugte han i Frankrig den franske form af sit navn og rejste med fransk pas muligvis for at vaere uafhaengig af russiske dokumenter g Chopins franske pas blev udstedt den 1 august 1835 efter han var blevet fransk statsborger 21 I Paris optradte Chopin sjaeldent for et stort publikum Senere gav han en arlig koncert i Salle Pleyel hvor der var plads til 300 Han spillede tiere i salonerne hvor medlemmer af aristokratiet og det kunstneriske miljo modtes men han foretrak at spille i sin egen lejlighed for en lille kreds af venner Hans darlige helbred forhindrede ham i at tage pa store turneer som rejsende virtuos og bortset fra en enkelt koncert i Rouen forlod han sjaeldent Paris 18 Hans indtaegter fra klaverundervisningen skanede ham for besvaerlighederne ved at give koncerter som han havde en medfodt uvilje imod 8 Arthur Hedley har bemaerket at det unikke ved Chopin var at han formaede at bevare det fineste ry med kun et minimalt antal offentlige optraedener kun lidt over 30 i hele hans levetid 22 Maria Wodzinska selvportraet I 1835 tog Chopin til Karlsbad hvor han modte sine foraeldre for sidste gang Pa hjemrejsen gjorde han ophold i Sachsen hvor han modtes med nogle gamle venner fra Warszawa familien Wodzinski Fem ar tidligere havde han modt deres datter Maria hjemme i Polen og nu var hun 16 ar gammel Chopin forelskede sig i den charmerende intelligente og talentfulde pige h I september 1836 da Chopin og familien Wodzinski var tilbage i Dresden efter en ferie i Marienbad friede han til Maria Hun sagde ja og hendes mor grevinde Wodzinska gav sit samtykke men Marias unge alder og Chopins svage helbred i vinteren 1835 36 havde han vaeret sa syg at der i Warszawa var gaet rygter om at han var dod udsatte brylluppet pa ubestemt tid Chopins og Marias forlovelse forblev hemmelig og de blev aldrig gift i Til sidst lagde Chopin alle brevene fra Maria og hendes mor i en stor konvolut pa hvilken han skrev de polske ord Moja bieda min sorg 18 Chopins folelser for Maria satte sig spor i hans vals i As dur opus 69 nr 1 L adieu som han skrev den morgen i september han forlod Dresden Efter hjemkomsten til Paris komponerede han sin etude i f mol den anden i opus 25 Om denne etude sagde han at den var et portraet af Marias sjael Han sendte Maria syv sange med tekster af de polske digtere Stefan Witwicki Jozef Zaleski og Adam Mickiewicz 18 Delfina Potocka Efter den mislykkede forlovelse dukkede den polske grevinde Delfina Potocka sporadisk op i Chopins tilvaerelse som en slags muse Han dedikerede sin vals i Des dur opus 64 nr 1 Minutvalsen til hende 18 I Paris deltog Chopin i nogle fa offentlige koncerter Listen over de andre deltagere giver et indtryk af det parisiske kunstnerliv i denne periode Bl a deltog han den 23 marts 1833 i en koncert hvor han sammen med Liszt og Hiller opforte J S Bachs koncert for tre klaverer den 3 marts 1838 spillede Chopin hans elev Adolphe Gutman Charles Valentin Alkan og Alkans laerer Pierre Joseph Zimmermann Alkans arrangement for otte haender af Beethovens symfoni nr 7 Chopin deltog ogsa i tilblivelsen af Liszts Hexameron Chopin komponerede den sjette og sidste variation over Bellinis tema George Sand Rediger Uddybende artikel Frederic Chopins og George Sands forhold Chopin 28 ar gammel af Delacroix Del af ufuldendt dobbeltportraet af Chopin og George Sand Paris Louvre George Sand af Delacroix anden del af det ufuldendte dobbeltportraet Charlottenlund Ordrupgaard 23 Ved en fest afholdt af Franz Liszts elskerinde Marie d Agoult i 1836 modte Chopin den franske forfatterinde og feminist Armandine Aurore Lucille Dupin bedre kendt under pseudonymet George Sand De forelskede sig i hinanden og i sommeren 1838 var deres forhold en realitet om end stadig en hemmelighed 18 Chopins klaver Valldemossa Mallorca En vaesentlig begivenhed i deres forhold var den omtumlede rejse til Mallorca fra den 8 november 1838 til den 13 februar 1839 De tog af sted sammen med to af Sands born i hab om at det milde klima ville gavne Chopins helbred Da de fromme indbyggere pa Mallorca imidlertid fandt ud af at Chopin og Sand ikke var gift ville de ikke have noget med dem at gore 24 og det blev svaert for rejseselskabet at finde logi det tvang dem til at tage ophold i et nedlagt karteuserkloster i Valldemossa 25 Vinteren pa Mallorca blev en af de mest produktive perioder i Chopins liv om end han i begyndelsen havde problemer med at fa sit Pleyel klaver igennem tolden I vinterens lob forvaerrede det darlige vejr dog Chopins helbred og kroniske lungesygdom i en sadan grad at rejseselskabet matte bryde op og forlade oen for at han ikke skulle do Det blev nodvendigt at efterlade Chopins klaver i dag findes det i Valldemossas karteuserkloster der er blevet Chopin museum Rejseselskabet tog til Barcelona og derfra til Marseille hvor de blev i nogle maneder for at sunde sig I maj 1839 tog de til Sands gods i Nohant for sommeren I efteraret vendte de hjem til Paris hvor Chopin og Sand boede hver for sig men snart forlod Chopin sin lejlighed i Rue Tronchet 5 og flyttede ind i Sands hus i 16 Rue Pigalle Der boede han sammen med Sand og hendes to born fra oktober 1839 til november 1842 men i de fleste somre frem til 1846 boede de pa godset i Nohant 26 I 1842 flyttede de til 80 Rue Taitbout 27 Under sommeropholdene i Nohant forst og fremmest 1839 43 brugte Chopin megen tid pa at komponere Bl a Polonaese i As dur opus 53 der horer til hans kendteste vaerker Mens det fortsat gik ned ad bakke med Chopins helbred begyndte deres forhold at kolnes i 1845 Problemet eskalerede i 1846 og kom til at involvere Sands datter Solange og den unge billedhugger Auguste Clesinger I 1847 udgav Sand romanen Lucrezia Floriani hvis hovedpersoner en rig skuespillerinde og en fyrste med darligt helbred kan identificeres med Sand og Chopin Chopin havde hjulpet Sand med korrekturen og var blevet stodt over hentydningerne i historien I 1847 besogte Chopin ikke godset i Nohant Faelles venner af Chopin og Sand provede at maegle imellem dem men det var forgaeves 27 Chopin og Sand gjorde deres ti ar lange forhold forbi i al stilfaerdighed 27 De sidste ar Rediger Chopins popularitet som virtuos aftog og det samme gjorde antallet af elever I februar 1848 gav han sin sidste koncert i Paris I april 1848 da Februarrevolutionen j var i gang rejste Chopin til London hvor han spillede ved et stort antal koncerter og som gaest ved talrige receptioner 27 Turneen var blevet foreslaet af Chopins skotske elev Jane Stirling og hendes storesoster Katherine Erskine der var enke Jane Stirling havde ogsa staet for planlaegningen og det meste af finansieringen I slutningen af sommeren inviterede Jane Stirling ham til Skotland hvor han gaestede Calder House i naerheden af Edinburgh og Johnstone slot 28 i Renfrewshire naer Glasgow Begge bygninger var ejet af medlemmer af Jane Stirlings familie Pa den tid gik der rygter om at Jane Stirling og Chopin ville indga forlovelse men Chopin lod ikke til at naere nogen romantiske folelser for hende Under opholdet i Edinburgh konsulterede Chopin ogsa den polske laege dr Adam Lyszczynski i Warriston Crescent 10 Chopin var ofte sa svaekket at Lyszczynski eller hans tjener matte baere ham op og ned ad trappen Chopin gav en enkelt koncert i Edinburgh i Hopetoun Rooms i Queen Street i dag Erskine House 29 Sidst i oktober 1848 skrev Chopin sit testamente hos dr Lyszczynski k det var en fordeling af mine ejendele for det tilfaelde at jeg skulle falde dod om et sted skrev han til sin ven Wojciech Grzymala Hans tanker kredsede hele tiden om hans mor og sostre og han fremmanede billeder fra sit faedreland ved at spille fortolkninger af polsk folkemusik om aftenen pa Jane Stirlings slot 27 Chopin spillede sin sidste koncert den 16 november 1848 ved et velgorenhedsarrangement for polske flygtninge i Guildhall i London 8 De fleste deltagere var dog mere interesserede i at danse og nyde forfriskningerne end at lytte til Chopins klaverspil selvom han lagde alle sine sparsomme kraefter i det 30 I slutningen af november vendte Chopin hjem til Paris 27 Hans sygdom tog til i styrke hen over vinteren men han fortsatte ufortrodent med at se sine venner og besogte ogsa sin syge ven Adam Mickiewicz som han muntrede op med sit klaverspil Chopin havde ikke laengere overskud til at undervise men han komponerede stadig flittigt Han manglede penge til de mest basale udgifter og laegeregninger sa han blev nodt til at saelge ud af sine mobler og ejendele 27 Den 24 marts 2011 kom Frederic Chopin museet i Warszawa i besiddelse af nogle af Chopins breve som ellers mentes at vaere gaet tabt Brevene er dateret fra 1845 til 1848 og beskriver komponistens dagligdag og hans Cellosonate i g mol Brevene var udstillet pa museet frem til den 25 april 2011 31 Jane Stirling af Deveria ca 1830 Fotografi taget af Bisson 1849 Dod Rediger Chopin pa sit dodsleje af Teofil Kwiatkowski 1849 bestilt af Jane Stirling Chopin sidder op i sengen og omkring ham ses fra venstre Aleksander Jelowicki Chopins storesoster Ludwika fyrstinde Marcelina Czartoryska Wojciech Grzymala og Kwiatkowski Efterhanden som Chopins sygdom skred frem naerede han onske om at have et familiemedlem hos sig I juni 1849 indvilligede hans storesoster Ludwika Jedrzejewicz som havde givet ham hans forste klavertimer i at komme til Paris 27 Chopins dodsmaske af Clesinger fotografier taget af Jack Gibbons I september 1849 flyttede Chopin ind i en smuk lys lejlighed pa Place Vendome 12 Lejligheden pa anden sal havde syv vaerelser og havde tidligere huset den russiske ambassade selv havde Chopin ikke rad til den men hans velhavende skotske elev Jane Stirling havde lejet den til ham 32 Den 15 oktober aendredes Chopins tilstand brat til det vaerre og hans mange gaester blev bedt om at ga sa kun en handfuld af hans naermeste venner var hos ham I lobet af det naeste par dage troede de tit at det var ude med Chopin hvorpa han kom til sig selv igen Han bad Delfina Potocka om at spille sonater og bad og anrabte Gud selvom han fa dage tidligere havde afslaet at skrifte fordi han ikke troede pa det Han beklagede at George Sand havde lovet at han skulle do i hendes arme Han bad om et stykke papir hvorpa han skrev Comme cette terre m etouffera je vous conjure de faire ouvrir mon corps pour que je ne sois pas enterre vif Fordi denne jord vil kvaele mig bonfalder jeg jer om at fa mit lig obduceret sa jeg ikke bliver begravet levende 32 Natten til onsdag den 17 oktober kort efter midnat laenede laegen sig ind over Chopin og spurgte ham om han led meget Ikke laengere svarede Chopin 32 Et par minutter i to samme nat sov han ind 33 Chopins sygdom og dodsarsag forblev usikre og er blevet genstand for laegelig polemik Hans dodsattest angiver dodsarsagen som tuberkulose I 2008 blev en alternativ arsag foreslaet cystisk fibrose l m Et modargument er dog at der pa Chopins tid kun var en minimal chance for at blive 39 ar for en patient med ubehandlet cystisk fibrose 36 En samlet vurdering af de mulige arsager til Chopins lange sygdomsforlob blev offentliggjort i 2011 37 Pa baggrund af de forhandenvaerende fakta virker det mest sandsynligt at Chopin led af lungetuberkulose Mange som ikke var til stede ved Chopins dod haevdede senere at have vaeret det Tad Szulc skriver At have vaeret til stede ved Chopins dod lod til at give en historisk og social prestige 38 De tilstedevaerende har sandsynligvis vaeret Chopins storesoster Ludwika Jedrzejewicz fyrstinde Marcelina Czartoryska Solange og Auguste Clesinger George Sands datter og svigerson Chopins ven og tidligere elev Adolf Gutmann vennen Thomas Albrect og den polske katolske praest Fader Aleksander Jelowicki 33 Ud pa morgenen lavede Clesinger en dodsmaske af Chopin og en afstobning af hans venstre hand Chopin havde tillagt venstre hand stor betydning i sine vaerker I overensstemmelse med Chopins onske blev hans hjerte taget ud Det blev konserveret i alkohol muligvis cognac for at det kunne blive bragt hjem til Polen som han havde bedt om 34 Hans storesoster smuglede det til Warszawa gemt i en urne det blev muret ind i en sojle i Helligkorskirken i Krakowskie Przedmiescie under et epitaf udfort af Leonard Marconi pa hvilket der star en inskription Matt 6 21 For hvor din skat er der vil ogsa dit hjerte vaere Chopins hjerte blev fjernet og holdt skjult under 2 Verdenskrig og under Warszawa opstanden i 1944 blev kirken odelagt Den blev dog genopbygget efter krigen og hjertet blev atter muret ind i dets sojle Kirken ligger kun et stenkast fra Krasinski palaeet det sidste sted Chopin boede inden afrejsen fra Polen Begravelse Rediger Uddybende artikel Frederic Chopins begravelse Chopins gravmonument af Clesinger Euterpe sorger over en knaekket lyre Chopins begravelse fandt sted i Madeleinekirken den 30 oktober 1849 Begravelsen blev overvaeret af naesten 3000 mennesker men George Sand var ikke en af dem Mozarts Requiem blev sunget ved begravelsen En af solisterne var Chopins og George Sands veninde Pauline Viardot 39 Der blev ogsa spillet to af Chopins praeludier Franz Liszt var organist Efter ceremonien gik begravelsesoptoget den lange vej fra kirken i centrum af Paris til Pere Lachaise kirkegarden i den ostlige ende af byen hvor Chopin havde onsket at blive stedt til hvile Ved gravstedet blev Sorgemarchen fra hans 2 klaversonate spillet Chopins gravsten er tegnet og udfort af Auguste Clesinger Den forestiller musikkens muse Euterpe der graeder over en knaekket lyre Udgifterne til begravelsen og monumentet der belob sig til 5000 franc blev betalt af Jane Stirling der ogsa betalte for Ludwikas hjemrejse til Warszawa 32 Efter begravelsen gik Jane Stirling laenge klaedt i sort ifolge nogle kilder resten af sit liv Chopins grav tiltraekker adskillige besogende og er altid prydet med blomster endda ved vintertid Afstobning af Chopins venstre hand af Clesinger Hotel Baudard de Saint James 12 Place Vendome Paris hvor Chopin dode Chopin pa dodslejet af Kwiatkowski 1849 Mindesmaerker Rediger Uddybende artikel Mindesmaerker for Frederic Chopin Der findes mindesmaerker for Chopin i form af statuer og skulpturer over hele verden Mange komponister har ogsa komponeret vaerker til aere for Chopin Waclaw Szymanowskis statue af Chopin i Lazienki parken i Warszawa indviet 1926 Sojle i Helligkorskirken i Warszawa I bunden af denne sojle findes en urne med Chopins hjerte Mindesmaerke udfort af billedhuggeren Jozef Goslawski for Chopin i hans fodeby Zelazowa Wola Polen Musik Rediger Detalje fra Chopins manuskript til Polonaese i As dur opus 53 underskrevet Chopin den 25 maj 1845 source source Sergej Rachmaninov spiller Chopins Grande Valse Brillante opus 18 Indspilning fra den 21 januar 1921 Chopins underskrift formet som en halvnode Langt storstedelen af Chopins kompositioner er solovaerker for klaver ogsa i alle hans ovrige vaerker spiller klaveret en rolle Det er svaert at give en kortfattet beskrivelse af Chopins vaerker Om hans sonate i b mol skrev Robert Schumann Kun han pabegynder og afslutter sadan et vaerk med disharmoni pa disharmoni pa disharmoni I Chopins musik mente han at have fundet en kanon skjult under blomster Franz Liszt beskrev derimod Chopin som et blidt harmonisk geni i indledningen til sin biografi om ham Life of Chopin Sa modstridende er skudsmalene om hans musik Det forste studium af Chopins musikalske stil blev offentliggjort af F P Laurencin i 1861 under titlen Die Harmonik der Neuzeit Ifolge Tad Szulc repraesenterer Chopins vaerker en nuancerigdom og udtryksmaessig dybde og ikke blot pa trods af deres svaerhedsgrad 40 teknisk raffinement Vladimir Horowitz beskrev Chopin som den eneste virkelig store klaverkomponist 41 I sine klavervaerker kombinerede Chopin unikke rytmiske monstre f eks brugen af rubato med en hyppig brug af kromatik og kontrapunkt Denne kombination giver en delikat lyd i savel melodi som harmoni som baeres frem af interessante harmoniske figurer Chopin forfinede nocturnen der var opfundet af den irske komponist John Field Tre af Chopins 21 Nocturner blev udgivet umiddelbart efter hans dod i 1849 imod hans onske 42 Han beskaeftigede sig ogsa med populaere dansegenrer sasom den polske mazurek og wienervalsen som han tilforte folelsesmaessig dybde Chopins mazurkaer tager udgangspunkt i den traditionelle polske folkedans mazurek men har den egenskab at de bade egner sig til koncertsalen og dansegulvet Med sine mazurkaer fojede Chopin et nationalt praeg til sin musik hvorved han skabte praecedens for mange komponister Chopins kaerlighed til sit faedreland ovede stor indflydelse pa mange andre komponister fortrinsvis fra Osteuropa og han var en af de forste komponister der demonstrerede sit nationale tilhorsforhold via sin musik Endvidere var han den forste komponist der udviklede en musikalsk genre fra hjemlandet til en genre der appellerede til et storre publikum som det var tilfaeldet med hans mazurkaer og polonaeser pa denne made fremelskede han helt nye musikalske genrer Chopin var den forste til at komponere ballader 43 og scherzoer som selvstaendige stykker Inspireret af Bachs praeludier og fugaer komponerede han ogsa sine egne Praeludier de 24 praeludier opus 28 daekker alle kvintcirklens 24 tonearter Chopin genopfandt etuden 44 og udviklede den til et enestaende koncertstykke Samtidig brugte han sine Etuder som manual til sin egen revolutionerende stil 8 f eks at spille med de svage fingre tre fire og fem i hurtige forlob opus 10 nr 2 at spille oktaver opus 25 nr 10 og at spille pa de sorte tangenter med tommelfingeren opus 10 nr 5 Inspirationskilder Rediger Chopin var blevet oplaert i traditionen fra Beethoven Haydn Mozart og Clementi selv fremhaevede Chopin Bach og Mozart som de komponister der havde haft storst betydning for ham 45 Chopin laerte operagenren at kende allerede som elev hos Elsner Carl Maria von Webers romantiske opera Jaegerbruden var hans favorit Derudover var Chopin optaget af italiensk opera og en af hans venner Vincenzo Bellini var en vaesentlig repraesentant for bel canto operaen Chopins musik er med sine lyriske melodier praeget af vokalmusik og bel cantoets forsiringskunst Andre inspirationskilder var komponisterne Ignaz Moscheles Friedrich Kalkbrenner Carl Maria von Weber og frem for alt Johann Nepomuk Hummel og Maria Szymanowska sidstnaevnte modtog ogsa undervisning af Elsner Chopins undervisning byggede pa disse komponisters vaerker og ved hjaelp af dem udviklede han sin egen umiskendelige klaverstil Elsner opmuntrede Chopin til at bruge elementer fra polsk folkemusik dvs de polske folkedanse og sange i sine vaerker Det er disse elementer der gor sig gaeldende i Chopins polonaeser og mazurkaer hans krakowiak for klaver og orkester samt andre af hans vaerker hvis titler ikke rober forlaegget f eks er melodien i B stykket af hans Scherzo nr 1 opus 20 fra en gammel polsk julesalme Lulajze Jezuniu Indflydelse Rediger Uddybende artikel Frederic Chopins indflydelse Zamek Ostrogskich i Warszawa hvor Chopin museet har adresse Mange af Chopins vaerker nyder stor popularitet og hans musik har haft stor indflydelse pa savel samtid som eftertid Rubato Rediger Chopins musik er kendt for at gore brug af rubato som han selv benyttede nar han spillede sine vaerker 46 Dog kan rubato ogsa misbruges eksempelvis til at daekke over en usikker teknik hvilket man bor vaere opmaerksom pa Hans klaverspil var altid nobelt og smukt tonerne sang om det sa var i fuldt forte eller det blodeste piano Han brugte uanede kraefter pa at laere sine elever at spille legato og cantabile Hans vaerste kritikpunkt var Han eller hun kan ikke finde ud af at knytte to toner sammen Han forlangte ogsa streng overholdelse af rytmen Han afskyede toven og vaklen malplaceret rubato og overdreven ritardando og det er netop pa disse punkter folk begar de vaerste fejl nar de spiller hans vaerker Friederike Muller From the Diary of a Viennese Chopin Pupil 47 Selvom der findes citater om Chopin i stil med det ovenstaende som kan give indtryk af at den akkompagnerende hand altid skal spille i nojagtigt tempo skal disse citater forstas ud fra den tid og det aerinde de er skrevet i 48 Constantin von Sternberg 1852 1924 har skrevet Det er underholdende at bemaerke at seriose mennesker har en ide om at hojre hand har en vis frihed mens venstre hand har at rette sig efter tempoet i tempo rubato Se Niecks The Life of Chopin 2 bind s 101 Hvilken musik ville der dog ikke blive ud af det Noget i stil med en dygtig sanger der bliver akkompagneret af en dumrian der bare spiller los uden at tage hensyn til sangeren som i desperation ma opgive ethvert forsog pa kunstnerisk udfoldelse Nogle kvinder har sagt at Chopin selv forklarede dem dette men maske har de ikke forstaet ham Constantin von Sternberg 1852 1924 Tempo rubato and other essays 49 Nogle af Chopins samtidige f eks Hector Berlioz har ogsa bidraget med deres synspunkt 48 50 De forskellige synspunkter er At Chopin kraever nojagtig rytme i venstre hand At usikre fortolkninger kan retfaerdiggores med henvisning til rubato Romantikken Rediger Chopin regnes for en af den romantiske periodes storste komponister 51 Chopin viste ikke sine samtidige megen interesse selvom der blandt hans bekendtskaber var mange repraesentanter for romantikkens musik litteratur og billedkunst mange af disse var han kommet i kontakt med via George Sand Chopins musik siges dog ikke desto mindre at indvarsle et epokeskifte 52 Chopin beundrede Bach Beethoven og Mozart Han afstod fra den romantiske tendens til at knytte litteraere eller maleriske forestillinger til musikken og forsynede aldrig sine vaerker med tematiske titler 53 han irettesatte de af sine forlaeggere der omdobte hans vaerker eller gav dem tilnavne Nationalisme Rediger Forste takt af Etude opus 10 nr 12 Revolutionsetuden Russisk angreb pa Warszawa 1831 under Novemberopstanden Ifolge den polske Chopin biograf Zdzislaw Jachimecki viste Chopin sit polske sindelag pa mange punkter i de hundredvis af breve pa polsk i hans medfolelse med de polske immigranter i Paris og hans afsky over for alt der mindede ham om den russiske besaettelse af Polen Ligeledes komponerede Chopin melodier til mange polske tekster 54 men ikke en eneste tysk eller fransk skont der blandt hans venner var mange tyske og franske digtere 55 Ifolge den engelske biograf Arthur Hedley fandt Chopin det meste af sin inspiration i sig selv og Polens tragiske historie Tanken om Polens storhed og lidelse la ham altid pa sinde og han udviklede de primitive rytmer og melodier fra sin barndom til uforglemmelige kunstvaerker 22 Chopins eksempel har smittet af pa senere komponister der ligesom ham har givet folkemusik fra deres hjemlande en plads i deres vaerker Som eksempler kan naevnes tjekkiske Bedrich Smetana og norske Edvard Grieg 55 Den ungarske komponist Franz Liszt Chopins ven og samtidige hentydede til Chopins hjemland da han skrev at Chopin ma regnes som den forste musiker der har haft en individuel poetisk sans for en given nation 56 Han omtalte Chopin som en polsk kunstner 57 Komponisten Robert Schumann sigtede til Chopins voldsomme reaktion pa Ruslands nedkaempning af Novemberopstanden da han skrev at der i Chopins musik fandtes en kanon skjult af blomster 58 Joseph Conrad der var en stor beundrer af Chopins musik haeftede sig ved polskheden i hans vaerker 59 Visse polske forfattere har brugt den polske form Szopen af Chopins efternavn Vaerker RedigerDer er bevaret over 230 af Chopins vaerker Nogle af vaerkerne fra hans tidlige barndom er gaet tabt Klaveret spiller en central rolle i alle hans kendte vaerker Ud over de mange solostykker for klaver komponerede han to klaverkoncerter og en del kammermusik Celloen indgar i Chopins klavertrio fra 1829 sammen med violin og i Introduction et Polonaise brillante i C dur for cello og klaver Ogsa Grand Duo over temaer fra Giacomo Meyerbeers opera Robert le diable som Chopin komponerede sammen med vennen og cellisten Auguste Franchomme indeholder en cellostemme Endelig komponerede Chopin en Sonate for cello og klaver opus 65 det sidste stykke han udgav i sin levetid Der er bevaret 19 polske sange med klaverakkompagnement som Chopin komponerede til privat brug Sangene har ikke opnaet den samme status som eksempelvis Robert Schumanns Lieder 55 Chopin nojedes med at klassificere sine vaerker ud fra genre og nummer og han udstyrede dem aldrig med tematiske titler n Hans vaerker var dog ofte inspireret af folelsesmaessige eller sensuelle oplevelser En sadan inspiration fik han forste gang fra en smuk ung pige Konstancja Gladkowska der studerede sang ved Warszawas konservatorium Hun blev senere sangerinde ved byens opera I breve til sin ven Tytus Woyciechowski skrev Chopin hvilke vaerker og endda hvilke dele af dem som var inspireret af hans erotiske reaktioner Hans venskaber med forende repraesentanter for Warszawas kunstneriske og intellektuelle miljo som Maurycy Mochnacki Jozef Bohdan Zaleski og Julian Fontana gav i ungdomsarene yderligere naering til hans kunstneriske sjael 60 Ballader Rediger Uddybende artikel Ballader af Frederic Chopin Chopins ballader er en samling af fire solostykker for klaver komponeret mellem 1835 og 1842 De horer til de mest udfordrende klavervaerker 61 62 Etuder Rediger source source Martha Goldstein spiller Chopins etude nr 12 opus 10 Revolutionsetuden pa et Erard klaver fra 1851 source source Martha Goldstein spiller Chopins etude nr 2 opus 25 Chopins etuder opus 10 og opus 25 samt de tre posthumt udgivne etuder egner sig godt til at opove klaverteknik men er samtidig interessante nok til at blive spillet til koncerter For Chopin blev etuden overvejende brugt til musikundervisning jf Carl Czerny Muzio Clementi og Johann Baptist Cramer men i den romantiske periode fik den status af koncertstykke Chopins etuder er ekspressive karakterstykker som han brugte til en systematisk udforskning af klaverets udtryksmuligheder og tekniske forudsaetninger Resultatet blev en uforlignelig personlig stil Ogsa Franz Liszt og andre af tidens pianister sasom Adolf Henselt og Charles Valentin Alkan savel som de senere Aleksandr Skrjabin og Claude Debussy videreudviklede etudegenren Chopins etuder er delvist baserede pa J S Bachs praeludier fra forste del af Das Wohltemperierte Klavier men Chopin udvidede den klavertekniske og harmoniske dimension betragteligt Chopins beromte Revolutionsetude i c mol opus 10 nr 12 en heroisk melodi i hojre hand over en teknisk kraevende sekstendedelsfigur i venstre skal vaere komponeret samtidig med at Novemberopstanden blev slaet ned Stykkets ophidsede stemning og abne slutning giver indtryk af at vaere skabt til at udtrykke personlige folelser Ogsa Etude opus 10 nr 5 i Ges dur med tilnavnet Sorte Tangenter er populaer Tilnavnet skyldes at hojre hand naesten udelukkende spiller pa de sorte tangenter I opus 25 samlingen gor nr 11 i a mol Vinterbrise sig bemaerket Det koralagtige og vemodige tema praesenteres i de forste fire takter for det far selskab af virtuose passager i overstemmen Fantaisie Berceuse og Barcarolle Rediger Af de storre solovaerker for klaver som ikke indgar i grupper eller cyklusser viser Fantaisie i f mol opus 49 1841 Berceuse i Des dur opus 57 1844 og Barcarolle i Fis dur opus 60 1846 Chopins saeregne evne til at improvisere Bevarede skitser til berceusen giver et sjaeldent indblik i Chopins arbejdsproces 63 Impromptuer Rediger I lobet af sin levetid udgav Chopin tre impromptuer komponeret 1837 1839 og 1843 De har i mindre grad Franz Schuberts impromptuer som forbillede Et fjerde impromptu Fantaisie Impromptu fra 1834 udkom posthumt som opus 66 fordi Chopin ikke havde villet udgive det selv En forklaring kan vaere at Chopin efter at have faerdiggjort stykket blev opmaerksom pa at det i hoj grad mindede om Vivace temaet fra Ignaz Moscheles Impromptu opus 89 og at Chopin ikke ville udsaette sig selv for pastande om plagiat Fantaisie Impromptu er et af Chopins kendteste vaerker source Audio playback is not supported in your browser You can download the audio file Impromptu opus 89 og Chopins Fantaisie Impromptu opus 66 posthumt source Audio playback is not supported in your browser You can download the audio file Fantaisie Impromptu opus 66 posthumt Klaverkoncerter Rediger Chopin komponerede to koncerter for klaver Den forste koncert i e mol blev til senere end den anden i f mol Endnu er det ikke helt klart om Chopin selv orkestrerede koncerterne men kun lidt taler imod for Chopin beherskede orkestrering Klaverkoncerterne viser at Chopin ansa orkesteret for et udsmykkende vedhaeng Orkesteret spiller en fremtraedende rolle i indledninger overgange og slutpassager men i de dele hvor klaveret baerer melodien bruges orkesteret kun som akkompagnement Det er vigtigt at notere sig at klavermekanikken endnu var i udvikling da Chopin komponerede koncerterne Pa den tid havde klavererne svagere lyd end nutidens modeller derfor gav Chopin orkesteret en tilbagetrukket rolle nar orkester og solist spiller samtidig Nocturner Rediger Uddybende artikel Nocturner af Frederic Chopin Chopins nocturner taeller 21 solostykker for klaver komponeret mellem 1827 og 1846 De regnes for nogle af de fineste vaerker for klaver og har en fast plads i koncertrepertoiret 64 Polonaeser mazurkaer og valse Rediger De forste 32 takter af Chopins manuskript til Polonaese i As dur opus 53 fra 1842 De syv polonaeser Chopin udgav i lobet af sit liv samt de ni der blev udgivet posthumt var ment som en hyldest til polsk kultur som svar pa den russiske besaettelse af Polen 65 Polonaese i A dur opus 40 nr 1 og Polonaese i As dur opus 53 horer til Chopins hojest elskede og oftest spillede vaerker I modsaetning til polonaesen var mazurkaen en ganske ny genre i begyndelsen af 1800 tallet Den vandt hurtigt udbredelse i hele Europa Chopin horte nogle af de moderne mazurkaer i Paris saloner men han var samtidig fortrolig med de traditionelle folkedanse mazurek kujawiak og oberek 66 fra sine sommerophold pa landet i Polen 15 ar gammel komponerede han sine forste mazurkaer B dur K 891 895 Fra og med opus 6 1830 32 udgav Chopin saedvanligvis sine mazurkaer i cyklusser Mange af disse er udstyret med et stort anlagt afslutningsstykke Chopins polonaeser og mazurkaer er ofte bravurstykker og pa grund af deres hurtige tempo egner de sig ikke som dansemusik Det samme gaelder valsene der er ment som underholdningsmusik i salonerne Derfor er det ikke underligt at han med fa undtagelser komponerede sine valse i durtonearter der giver dem en lysere stemning i forhold til moltonearter Den beromte Minutvals er pa trods af navnet ikke beregnet til at skulle spilles pa et minut Den gennemsnitlige spilletid er cirka 1 minut og 45 sekunder Valsen er ogsa kendt under navnet Petit chien fransk Lille Hund da Chopin ifolge traditionen blev inspireret til hovedtemaet af at se pa en hvalp som jagede sin egen hale Praeludier Rediger Chopin ved klaveret 1838 kort for rejsen til Mallorca Chopin komponerede sine 24 praeludier opus 28 som en hyldest til J S Bachs Das Wohltemperierte Klavier Praeludierne folger tonearterne i kvintcirklen hvorimod Bach benyttede den kromatiske skala til at skabe et praeludium for hver toneart Praeludierne antog deres endelige form under opholdet pa Mallorca Robert Schumann brugte ordet merkwurdig bemaerkelsesvaerdig om stykkerne og ud fra hans beskrivelse fornemmer man hvor mangfoldige i form og udtryk de er det er skitser etudefragmenter eller ruiner om man vil enkelte er flyvefaerdige i et farverigt og vildt virvar Men hvert stykke praeges af hans adelsmaerke Friedrich Chopin skrev dette man genkender ham pa pausens heftige andedrag Han er og bliver tidens modigste og stolteste digterand Haeftet indeholder ogsa sygt feberhedt frastodende materiale sa enhver kan finde sin egen favorit men bor holde sig fra filistrene o I praeludiernes kompositoriske mikrokosmos stoder man pa elementer af talrige andre musikgenrer enkelte stykker minder om etuder andre om nocturner sorgemarcher og mazurkaer Stykkernes store udtrykskraft har fristet mange til at give dem til eller ogenavne Et eksempel er nummer 15 Regndrabepraeludiet Der knytter sig en legende til tilblivelsen af dette praeludium Det skal vaere blevet komponeret en nat da George Sand og hendes born vendte staerkt forsinkede hjem fra Palma og fandt Chopin i en forvirret sindstilstand Sand beskriver haendelsen saledes source source Giorgi Latso spiller praeludium nr 15 opus 28 Regndrabepraeludiet Han forestillede sig at han var druknet i en so og tunge iskolde draber faldt taktfast pa hans bryst Mens jeg lyttede til ham kunne man faktisk hore den jaevne takt af draber som faldt oppe pa taget men han haevdede hardnakket at han ikke havde hort det Han blev endda irriteret nar jeg talte om tonemaleri og protesterede med god grund heftigt imod at hans musik skulle opfattes som en simpel gengivelse af akustiske indtryk 68 Gennem naesten hele stykket hores et gentagelsesmotiv af As toner som kan minde om jaevne dryp Sand fortalte ikke hvilken komposition der var tale om sa det kan muligvis have drejet sig om et andet praeludium f eks nr 6 i h mol Scherzoer Rediger Uddybende artikel Scherzoer af Frederic Chopin Mellem 1831 og 1843 komponerede Chopin fire scherzoer De forste tre er morke og dramatiske hvorimod den fjerde er mildere og mere legende Sonater Rediger Chopin komponerede blot tre sonater i sin levetid Klaversonate nr 1 i c mol opus 4 er et ungdomsvaerk som Chopin dedikerede til Jozef Elsner Tredjesatsen i Klaversonate nr 2 opus 35 fuldfort i 1839 indeholder den beromte Sorgemarch med Grave doppio movimento og Scherzo som forste og anden sats og Finale Presto som afslutningssats Allerede pa Chopins tid vakte dette vaerk stor opstandelse alle satserne er i mol men er sa uensartede at Robert Schumann bemaerkede at Chopin i dette vaerk havde samlet fire af sine mest uregerlige born p 69 Grave doppio movimento begynder med et stormfuldt forstetema som gar over i et mere lyrisk tema Scherzo er virtuos og drilsk med et mere melodisk B stykke Schumann Dristig andrig fantastisk q 69 Den tragiske Begravelsesmarch har tempobetegnelsen lento langsomt og rummer et mere melodiost B stykke Finale Presto er et stormlob hvor hojre og venstre hand spiller unisont uden en eneste pause eller akkord for de afsluttende takter Selv beskrev Chopin finalesatsen saledes Den venstre hand sludrer unisont med den hojre efter marchen r Klaversonate nr 3 i h mol opus 58 1844 folger med fa undtagelser den klassiske sonateform med hensyn til satsraekkefolge og opbygning Den kan have vaeret et forsog pa at imodekomme kritikken af Klaversonate nr 2 Liste over vaerker Rediger Uddybende artikel Vaerker af Frederic Chopin efter genre Chopins vaerker omfatter 59 mazurkaer 27 etuder 12 etuder opus 10 12 etuder opus 25 og tre uden opusnummer 27 praeludier 21 nocturner 20 valse 18 polonaeser herunder en med orkesterakkompagnement og en for cello med klaverakkompagnement 5 rondoer 4 ballader 4 impromptuer 4 scherzoer 4 samlinger af variationer bl a Souvenir de Paganini 3 ecossaiser 3 klaversonater 2 koncerter for klaver og orkester opus 11 og 21 Andre vaerker indbefatter en Fantaisie en Allegro de concert muligvis et fragment af en ufuldendt koncert en Barcarolle en berceuse en bolero en tarantel en fuga en cantabile en lento en Begravelsesmarch en Feuille d album en krakowiak for klaver og orkester Variationer over La ci darem la mano for klaver og orkester fantasi over temaer fra polske sange med orkesterakkompagnement en trio for violin cello og klaver en sonate for cello og klaver en Grand Duo i E dur for cello og klaver over temaer fra Giacomo Meyerbeers opera Robert le diable komponeret sammen med Auguste Franchomme og mindst 19 polske sange for vokal og klaver 55 Opusnummer Rediger Uddybende artikel Vaerker af Frederic Chopin efter opusnummer Det sidste opusnummer Chopin brugte var 65 tildelt hans Cellosonate i g mol Pa sit dodsleje anmodede Chopin om at alle hans uudgivne manuskripter blev tilintetgjort Efter Chopins dod bad hans mor og sostre ikke desto mindre hans ven Julian Fontana om at ordne og udgive hans efterladte vaerker Fontana udvalgte 23 efterladte vaerker og grupperede dem under otte opusnumre opus 66 73 De blev udgivet i 1855 71 I 1857 blev 17 polske sange som Chopin havde skrevet i forskellige perioder af sit liv udgivet under opusnummeret 74 sangenes raekkefolge afspejler ikke den raekkefolge de blev komponeret i 72 To andre sange blev udgivet i 1910 Vaerker udgivet senere end 1857 er ikke blevet tildelt opusnumre i stedet for benyttes skiftende katalognumre Versionsforskelle Rediger Chopin udgav meget af sin musik i Tyskland Frankrig og England pa samme tid Ofte er der uoverensstemmelser mellem de tre versioner bl a med hensyn til frasering dynamik fingersaetning og endda selve noderne Chopin der ofte fandt pa nye mader at raffinere sin musik pa var tilbojelig til at redigere sine vaerker selvom han allerede havde sendt den endelige version til sine forlaeggere Dette forhold gor det svaert at vurdere hvilken version der bedst afspejler hans tanker Selv godkendte han alle versioner af sine vaerker i lobet af sit liv Der er blevet gjort forsog pa at samle alle informationer og kilder angaende de forskellige versioner af det samme vaerk i en bog Pa trods heraf ma den enkelte forlaegger selv afgore hvilken version der er den rette Maske havde Chopin selv svaert ved at udpege en version som vaerende den rigtige hvorfor der i dag findes sa mange forskellige versioner Noter Rediger a b Nogle kilder angiver d 22 februar Se Barndom Optegnelsen om Chopins dab pa latin dateret 23 april Sankt Rochs sogn i Brochow Polen anforer Chopins fodselsdag som 22 februar 1 Chopin in spite of spending half of his life in Paris remained characteristically Polish and was a lonely soul Louis Enault a biographer said The Slavs lend themselves gladly but never give themselves Chopin is more Polish than Poland Bauer Marion 5 Four boarders at his parents apartments became his intimates Tytus Woyciechowski Jan Bialoblocki Jan Matuszynski and Julian Fontana he would share aspects of his later Parisian life with the latter two Tad Szulc Chopin in Paris s 41 42 Tytus Woyciechowski was the most important Fryderyk made him his most trusted confidant the only one in his life after Bialoblocki his earliest friend died of bone tuberculosis in 1827 Tad Szulc 7 This relic of Chopin s spiritual becoming whose text was first published by Stanislaw Tarnowski in 1871 is today 1937 found among the Chopin mementoes in the National Library in Warsaw initially the journal was preserved by Princess Marcelina Czartoryska a noted pupil of the artist Jachimecki Zdzislaw Chopin Fryderyk Franciszek 14 Pa Chopin museet i palaeet Zamek Ostrogskich i Warszawa er det muligt at hore en oplaesning af Chopins ord 15 Et fransk pas som har tilhort Chopin kan ses her Tad Szulc skriver i Chopin in Paris s 69 the French granted him permission to stay in Paris indefinitely to be able to perfect his art Four years later Frederic became a French citizen and a French passport was issued to him on 1 August 1835 He is not known to have discussed his decision to change citizenship with anyone including his father It is unclear whether he did it to avoid renewing his Russian passport at the Russian embassy for patriotic reasons or simply as a matter of general convenience She made sketches of Chopin s head as he played the piano and talked then sat him down in an armchair to paint his portrait in watercolors It is one of the best portraits of Chopin extant after that by Delacroix with the composer looking relaxed pensive and at peace Szulc Tad Chopin in Paris s 137 Wodzinskas portraet af Chopin lader til at vaere virkelighedstro hendes eget selvportraet stemmer noje overens med et senere fotografi af hende Den 24 juli 1841 giftede Maria Wodzinska 7 januar 1819 7 december 1896 sig med grev Jozef Skarbek son af Chopins gudfar Fryderyk Florian Skarbek 1792 1866 Parret blev skilt efter syv ars aegteskab I 1848 giftede Maria sig med Wladyslaw Orpiszewski der forpagtede ejendommene tilhorende hendes forste aegtemand Under revolutionen kom nogle af George Sands politisk radikale venner kortvarigt til magten til Chopins store fortrydelse Szulc Tad Chopin in Paris s 366 73 Chopin holdt meget af at tilbringe adskillige dage sammen med doktoren for han var altid pa udkig efter nogen at tale polsk med isaer nu da han ikke kunne engelsk Szulc Tad Chopin in Paris s 382 og passim I 2008 opstod en diskussion om hvorvidt Chopin dode af tuberkulose eller cystisk fibrose en uhelbredelig genetisk sygdom som forst blev opdaget i 1930 erne naesten et arhundrede efter hans dod Den polske regering ville ikke lade forskere fjerne Chopins hjerte fra dets hvilested for at tage DNA prover 34 Wojciech Cichy ekspert i cystisk fibrose haevder at Chopins symptomer er karakteristiske for cystisk fibrose en genetisk sygdom der fylder lungerne med tykt klaebrigt slim From childhood he was weak prone to chest infections wheezing coughing Som voksen var Chopin 170 cm hoj og vejede 40 kg sa han var kronisk undervaegtig endnu et symptom pa cystisk fibrose Det er blevet foreslaet at Chopins hjerte bliver taget ud af dets krystalurne som star i en sojle i Warszawas Helligkorskirke og undersogt for genet CTFR som er arsag til cystisk fibrose 35 He valued sensuous beauty throughout life as much as he abhorred descriptive titles or any hint of an underlying program Andre fortrinsvis opportunistiske forlaeggere tildelte nogle af Chopins vaerker til eller ogenavne imod hans vilje 53 es sind Skizzen Etudenanfange oder will man Ruinen einzelne Adlerfittige alles bunt und wild durcheinander Aber mit seiner Perlenschrift steht in jedem der Stucke Friedrich Chopin schrieb s man erkennt ihn in den Pausen am heftigen Athmen Er ist und bleibt der kuhnste und stolzeste Dichtergeist der Zeit Auch Krankes Fieberndes Abstossendes enthalt das Heft so suche jeder was ihm frommt und bleibe nur der Philister weg 67 vier seiner tollsten Kinder vereinigt kuhn geistreich phantastisch Brev til Julian Fontana poststemplet 10 august 1839 i Burger Ernst 70 Referencer Rediger Arkiveret kopi Arkiveret fra originalen 10 februar 2012 Hentet 29 juni 2012 a b Smolenska Zielinska Barbara Life Biography general outline Arkiveret 27 august 2012 hos Wayback Machine Fryderyk Chopin Society Besogt 26 juni 2012 Bibliotheque Polonaise de Paris fransk Selected Correspondence of Fryderyk Chopin s 116 Music Through the Ages A Narrative for Student and Layman Arkiveret 3 september 2014 hos Wayback Machine s 248 a b c d Jachimecki Zdzislaw Chopin Fryderyk Franciszek I Polski slownik biograficzny 3 bind s 420 Krakow Polska Akademia Umiejetnosci 1937 Chopin in Paris s 42 a b c d e f g h Hedley Arthur et al Chopin Frederic Francois I Encyclopaedia Britannica 15 udgave 3 bind s 263 Ambrozy Mieroszewskis portraet af Wojciech Zywny 1829 Arkiveret 3 september 2009 hos Wayback Machine Szklener Artur Fryckowe lato czyli wakacyjne muzykowanie Chopina Fritz somre Chopins musikalske ferier I Magazyn Chopin Miesiecznik Narodowego Instytutu Fryderyka Chopina Chopin magasinet Manedsskrift fra Det Nationale Fryderyk Chopin institut nr 4 2010 s 8 Jachimecki s 421 Szulc Tad Chopin in Paris s 41 42 a b c d e Jachimecki s 422 Polski slownik biograficzny 3 bind s 422 Chopin museet Arkiveret fra originalen 16 juni 2012 Hentet 29 juni 2012 Jachimecki s 422 23 Sheppard Linda Frederic Chopin s Resume I Musical overview 1600 2000 fra serien History a la carte a b c d e f g Jachimecki s 423 Ewen David Ewen s Musical Masterworks The Encyclopedia of Musical Masterpieces 2 udgave s 164 Szulc Tad Chopin in Paris s 12 og 404 Szulc Tad Chopin in Paris The Life and Times of the Romantic Composer s 69 Da Capo Press 30 december 1999 ISBN 978 0 306 80933 0 Besogt 7 maj 2010 a b Hedley Encyclopaedia Britannica s 264 Beskrivelse af Delacroix portraet af George Sand pa Ordrupgaards hjemmeside Arkiveret 21 oktober 2015 hos Wayback Machine Besogt 29 juni 2015 Zamoyski Adam Chopin Prince of the Romantics s 161 162 locs 2544 2560 Michalowski Kornel og Samson Jim Chopin Fryderyk Franciszek n d 3 afsnit 4 Maurois Andre Leila the Life of George Sand s 333 a b c d e f g h Jachimecki s 424 Zaluski Iwo Chopin s Scottish autumn Frederick Chopin 2 juni 2009 Besogt 26 juni 2012 Turnbull Michael T R B Monuments and Statues of Edinburgh s 53 Szulc Tad Chopin in Paris s 383 Long lost Chopin letters revealed by Polish museum 24 marts 2011 Besogt 26 juni 2012 a b c d Barcz Maria Etiuda paryska Parisisk Etude I Gwiazda Polarna Den Polske Stjerne 101 argang nr 17 14 august 2010 s 15 16 a b Szulc Tad Chopin in Paris s 400 a b Home is where the heart ll stay News24 com South Africa 26 juli 2008 Besogt 26 juni 2012 Ifolge en artikel i Times of India fra den 23 juni 2008 Mantle D J og Norman A P Life table for Cystic Fibrosis I British Medical Journal nummer 5524 s 1238 41 Lagerberg Steven Chopin s Heart The Quest to Identify the Mysterious Illness of the World s Most Beloved Composer Szulc Tad Chopin in Paris s 399 Niecks Frederick The Life of Chopin 2 bind s 325 Szulc Tad Chopin in Paris s 197 98 Newsweek Magazine maj 1982 Letter of 12 December 1853 from Camille Pleyel to Chopin s sister Louise Jedrzejewicz citeret i Chopin Nocturnes med note af Ewald Zimmermann vinteren 1979 1980 udgivet af G Henle Verlag ISM N M 2018 0185 8 Scholes Percy Ballade I The Oxford Companion to Music Szulc Tad Chopin in Paris s 112 13 Michalowski Kornel og Samson Jim Chopin Fryderyk Franciszek Redigeret af L Macy Grove Music Online 31 oktober 2006 Eigeldinger Jean Jacques Chopin Pianist and Teacher as Seen by His Pupils s 52 Muller Streicher Friederike Aus dem Tagebuch einer Wiener Chopin Schulerin 1839 1841 1844 1845 Arkiveret 28 april 2012 hos Wayback Machine Wiener Chopin Blatter International Chopin Society 1994 Besogt 9 oktober 2007 a b Ignacy Jan Paderewski Tempo Rubato Arkiveret 22 august 2008 hos Wayback Machine I Polish Music Journal 4 argang nr 1 sommer 2001 ISSN 1521 6039 Besogt 28 juni 2012 Constantin von Sternberg 1852 1924 Tempo Rubato and other essays Ca 1920 Besogt 28 juni 2012 Strauss John F The puzzle of Chopin s Tempo Rubato I Clavier nr 5 maj juni 1983 Hedley Encyclopaedia Britannica s 263 Se f eks Charles Rosen The Romantic Generation kapitel 5 7 Harvard University Press 1995 ISBN 978 0 674 77933 4 a b Jachimecki s 421 Hedley Encyclopaedia Britannica s 264 Jachimecki s 425 26 a b c d Jachimecki s 425 Bosseur Dominique Histoire de la musique occidentale s 787 Liszt Franz Life of Chopin s 163 On music and musicians Robert Schumann Google Books Arkiveret 3 september 2014 hos Wayback Machine Books google com Besogt 27 juni 2012 Najder Zdzislaw Joseph Conrad A Life s 528 Jachimecki s 421 22 Chopin Complete Music Analysis Ballades Arkiveret 13 september 2013 hos Wayback Machine engelsk Huneker James Chopin The Man and His Music s 414 Burger Ernst Frederic Chopin Eine Lebenschronik in Bildern und Dokumenten s 255 Bielecki Artur Fryderyk Chopin Information Centre Nocturnes Arkiveret 4 marts 2016 hos Wayback Machine Narodowy Instytut Fryderyka Chopina Besogt 29 september 2012 Szulc Tad Chopin in Paris s 115 Burger Ernst Frederic Chopin Eine Lebenschronik in Bildern und Dokumenten s 62 Robert Schumann i Neue Zeitschrift fur Musik 19 november 1839 Gengivet i Burger Ernst Frederic Chopin Eine Lebenschronik in Bildern und Dokumenten s 234 Sand George Geschichte meines Aufenthaltes auf Mallorca fra Geschichte meines Lebens epilog i Sand George Ein Winter auf Mallorca s 258f DTV Taschenbuch 10 Auflage Munchen 1995 a b Robert Schumann i Neue Zeitschrift fur Musik 1 februar 1841 Gengivet i Burger Ernst Frederic Chopin Eine Lebenschronik in Bildern und Dokumenten s 220 Frederic Chopin Eine Lebenschronik in Bildern und Dokumenten s 220 Piano Society Arkiveret 4 marts 2016 hos Wayback Machine Besogt 24 juni 2012 Classical Archives Arkiveret 14 marts 2010 hos Wayback Machine Besogt 24 juni 2012 Litteratur Rediger Abraham Gerald Chopin Frederic Encyclopedia Americana Udgave fra 1986 4 bind s 627 28 engelsk Barcz Maria Etiuda paryska Parisisk Etude I Gwiazda Polarna Den Polske Stjerne 101 argang nr 17 14 august 2010 s 15 16 polsk Bastet Frederic L Helse liefde Biografisch essay over Marie d Agoult Frederic Chopin Franz Liszt George Sand Amsterdam Querido 1997 ISBN 90 214 5157 3 nederlandsk hollandsk Bauer Marion Music Through the Ages A Narrative for Student and Layman Arkiveret 3 september 2014 hos Wayback Machine Marts 2007 ISBN 978 1 4067 3941 1 engelsk Belotti Gastone Chopin Torino EDT 1984 ISBN 88 7063 033 1 italiensk Belotti Gastone Chopin l uomo Mennesket Chopin 3 bind Milano Sapere 1974 italiensk Bosseur Dominique Histoire de la musique occidentale sous la direction de Brigitte et Jean Massin Fayard 1985 fransk Burger Ernst Frederic Chopin Eine Lebenschronik in Bildern und Dokumenten Munchen 1990 ISBN 3 7774 5370 6 tysk Chopin s Letters Samlet af Henryk Opienski Oversat af E L Voynich New York 1973 engelsk Eigeldinger Jean Jacques Chopin Pianist and Teacher as Seen by His Pupils Cambridge University Press 1989 ISBN 0 521 36709 3 engelsk Eisler Benita Chopin s Funeral Abacus 2004 engelsk Ewen David Ewen s Musical Masterworks The Encyclopedia of Musical Masterpieces 2 udgave ARCO Publishing Company New York 1954 engelsk Finck Henry Theophilus Chopin and Other Musical Essays Arkiveret 24 september 2009 hos Wayback Machine 1889 engelsk Ganche Edouard Frederic Chopin sa vie et ses œuvres Frederic Chopin Hans Liv og Vaerk Mercure de France 1913 fransk Hedley Arthur et al Chopin Frederic Francois I Encyclopaedia Britannica 15 udgave 3 bind s 263 64 2005 engelsk Huneker James Chopin The Man and His Music 1921 ISBN 1 60303 588 5 engelsk Ignacy Jan Paderewski Tempo Rubato Arkiveret 22 august 2008 hos Wayback Machine I Polish Music Journal 4 argang nr 1 sommer 2001 ISSN 1521 6039 Besogt 28 juni 2012 engelsk Jachimecki Zdzislaw Chopin Fryderyk Franciszek I Polski slownik biograficzny 3 bind s 420 26 Krakow Polska Akademia Umiejetnosci 1937 polsk Jakubowski Jan Zygmunt red Literatura polska od sredniowiecza to pozytywizmu Polsk litteratur fra middelalderen til positivismen Warszawa Panstwowe Wydawnictwo Naukowe 1979 ISBN 83 01 00201 8 polsk Jorgensen Cecilia og Jorgensen Jens Chopin and the Swedish Nightingale Bruxelles Icons of Europe 2003 ISBN 2 9600385 0 9 engelsk Kallberg Jeffrey Chopin in the Marketplace Aspects of the International Music Publishing Industry in the First Half of the Nineteenth Century Notes 39 nr 3 marts 1983 539 engelsk Kobylanska Krystyna Chopin in His Own Land Documents and Souvenirs Krakow P W M 1955 engelsk Krawczyk Jaroslaw Wielkie odkrycia ludzkosci I Rzeczpospolita nr 17 12 juni 2008 polsk Lagerberg Steven Chopin s Heart The Quest to Identify the Mysterious Illness of the World s Most Beloved Composer Lagerberg 2011 ISBN 1 4564 0296 X engelsk Liszt Franz Life of Chopin Arkiveret 14 oktober 2004 hos Wayback Machine fra Project Gutenberg 1852 engelsk Lopacinski Wincenty Chopin Mikolaj Polski slownik biograficzny 3 bind s 426 27 Krakow Polska Akademia Umiejetnossci 1937 polsk Mantle D J og Norman A P Life table for Cystic Fibrosis I British Medical Journal nummer 5524 s 1238 41 engelsk Marek George Richard og Gordon Smith Maria Chopin A Biography New York Harper amp Row 1978 engelsk Maurois Andre Leila the Life of George Sand Oversat af Gerard Hopkins Penguin 1980 engelsk Michalowski Kornel og Samson Jim Chopin Fryderyk Franciszek Redigeret af L Macy Grove Music Online n d login Arkiveret 13 oktober 2000 hos Wayback Machine Besogt 19 september 2010 engelsk Myslakowski Piotr og Sikorski Andrzej Fryderyk Chopin The Origins Warszawa Narodowy Instytut Fryderyka Chopina The Fryderyk Chopin Institute Arkiveret 12 maj 2013 hos Wayback Machine 2010 engelsk Najder Zdzislaw Joseph Conrad A Life Oversat af Halina Najder Rochester Camden House 2007 ISBN 1 57113 347 X engelsk Niecks Frederick The Life of Chopin 2 bind London Novello Ewers amp Co 1888 engelsk Samson Jim Chopin Oxford Oxford University Press 1996 ISBN 0 19 816495 5 engelsk Samson Jim The Cambridge Companion to Chopin New York Cambridge University Press 1992 engelsk Samson Jim The Music of Chopin Boston Routledge and Kegan Paul 1985 engelsk Sand George Ein Winter auf Mallorca 10 Auflage Munchen DTV Taschenbuch 1995 tysk Scholes Percy Ballade I The Oxford Companion to Music 1938 engelsk Schumann Robert Gesammelte Schriften uber Musik und Musiker 3 bind Red M Kreisig 5 oplag Leipzig 1914 tysk Selected Correspondence of Fryderyk Chopin Samlet og kommenteret af B E Sydow Oversat og redigeret af Arthur Hedley London McGraw Hill 1962 engelsk Sheppard Linda Frederic Chopin s Resume I Musical overview 1600 2000 fra serien History a la carte Canada Longbow Publishing Ltd 2006 engelsk Siepmann Jeremy Chopin The Reluctant Romantic London Victor Gollancz 1995 ISBN 0 575 05692 4 engelsk Strauss John F The puzzle of Chopin s Tempo Rubato I Clavier nr 5 maj juni 1983 engelsk Szklener Artur Fryckowe lato czyli wakacyjne muzykowanie Chopina Fritz somre Chopins musikalske ferier I Magazyn Chopin Miesiecznik Narodowego Instytutu Fryderyka Chopina Chopin magasinet Manedsskrift fra Det Nationale Fryderyk Chopin institut nr 4 2010 s 8 9 polsk Szulc Tad Chopin in Paris The Life and Times of the Romantic Composer Da Capo Press 30 december 1999 ISBN 978 0 306 80933 0 engelsk Szulc Tad Chopin in Paris The Life and Times of the Romantic Composer New York Scribner 1998 ISBN 0 684 82458 2 engelsk The Book of the First International Musicological Congress Devoted to the Works of Frederick Chopin Warsawa 16 22 februar 1960 Udgivet af Zofia Lissa Polskie Wydawnictwo Muzyczne Arkiveret 6 august 2012 hos Wayback Machine Warszawa 1963 engelsk The Book of the Second International Musicological Congress Warsawa 10 17 oktober 1999 Chopin and His Work in the Context of Culture Studier udgivet af Irena Poniatowska Bind 1 2 Warsawa 2003 engelsk Tomaszewki Mieczyslaw Chopin Czlowiek dzielo rezonans Polskie Wydawnictwo Muzyczne Arkiveret 6 august 2012 hos Wayback Machine 2005 ISBN 83 224 0857 9 Engelsk version Chopin ISBN 978 83 7576 075 0 polsk Turnbull Michael T R B Monuments and Statues of Edinburgh Chambers mini guides engelsk Wierzynski Kazimierz The Life and Death of Chopin Oversat fra polsk af Norbert Guterman Forord af Artur Rubinstein New York Simon and Schuster 1949 engelsk Wuest Hans Werner Frederic Chopin Briefe und Zeitzeugnisse Koln Classic Concerts Verlag 2001 ISBN 3 8311 0066 7 tysk Zamoyski Adam Chopin Prince of the Romantics London HarperCollins 2010 E bog udgave ISBN 978 0 00 735182 4 engelsk Biografier Rediger Biografi om Chopin Arkiveret 27 august 2012 hos Wayback Machine pa Fryderyk Chopin Society s webside engelsk Biografi om Chopin Arkiveret 25 januar 2012 hos Wayback Machine pa The Fryderyk Chopin Institute s webside engelsk Essay om Chopin fra Classical Music Pages Arkiveret 13 oktober 2009 hos Wayback Machine engelsk Biografier fra Project Gutenberg Huneker James Chopin The Man and his Music Arkiveret 14 oktober 2004 hos Wayback Machine engelsk Niecks Frederick Frederick Chopin as a Man and Musician Arkiveret 14 oktober 2004 hos Wayback Machine engelsk Eksterne henvisninger RedigerFrederic Chopin pa gravsted dk Wikimedia Commons har flere filer relateret til Frederic Chopin Webside ikke laengere tilgaengelig engelsk polsk Fryderyk Chopin Society Warszawa Arkiveret 16 december 2018 hos Wayback Machine Selskab med informationer og originalmateriale engelsk polsk The Chopin Project Arkiveret 3 februar 2011 hos Wayback Machine En guide til Chopins solovaerker for klaver engelsk Klasikal com Arkiveret 30 august 2009 hos Wayback Machine Webside om klassisk musik Videoer og noder til alle Chopins vaerker engelsk Chopins sidste klaver Pleyel 14810 Arkiveret 16 november 2018 hos Wayback Machine engelsk Noder Rediger Frie noder af Frederic Chopin i International Music Score Library Project Noder til alle Chopins vaerker Arkiveret 20 november 2012 hos Wayback Machine fra Musica Neo Frit tilgaengelige noder af Frederic Chopin pa Mutopia projektetFrit tilgaengelige noder af Frederic Chopin i Choral Public Domain Library ChoralWiki FA ikonHentet fra https da wikipedia org w index php title Frederic Chopin amp oldid 10794564, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.