fbpx
Wikipedia

Fransk (sprog)

Denne artikel omhandler fransk som sprog. Opslagsordet har også en anden betydning, se Fransk.

Fransk er et romansk sprog, der tales i Frankrig, Belgien, Luxembourg, Schweiz, Canada, Haiti, Elfenbenskysten, den Demokratiske Republik Congo (og en række andre tidligere kolonier i Afrika, Asien og Amerika). Fransk er udbredt i diplomatiet og har en fremtrædende position i den Europæiske Union. Desuden er fransk arbejdssprog i en række internationale organisationer som fx NATO, OECD, FN og Den Internationale Olympiske Komité (IOC). Fransk er også et af de internationale postsprog. Fransk tales af mellem 90 og 200 millioner og er det 10. mest talte sprog i verden..

Kortet viser det franske sprogs udbredelse. Modersmål Administrationssprog Udbredt sprog / vigtigt kultursprog Væsentligt minoritetssprog
Fransk tales i store dele af Afrika – særligt Nord- og Vestafrika.

Indholdsfortegnelse

Fransk hører til den vestlige gren af de romanske sprog, ligesom spansk og portugisisk, men i modsætning til italiensk og rumænsk. I Frankrig er der store dialektforskelle, og to forskellige sprog: langue d'oïl i nord (fransk i snæver forstand) og langue d'oc eller occitansk i syd (provencalsk), alt efter hvilket ord, der bruges for "ja". De har begge en litterær tradition, der går tilbage til middelalderen.

Oprindelsen

Fransk opstod af latin, eftersom Frankrig (Gallien) var en del af Romerriget gennem cirka 500 år. Efter at de germanske frankere etablerede et kongerige i den nordlige del af Frankrig (som fik navn deraf), gennemgik det lokale latin en rivende udvikling. Det kom snart til at adskille sig mærkbart fra både klassisk latin og de andre sprog, der udviklede sig af det – eksempelvis italiensk og spansk.

Den første kendte tekst skrevet på fransk er Strasbourg-ederne fra 842.

Forsvaret mod andre sprog

I 1539 fik Frans 1. af Frankrig afskaffet latin som juridisk sprog: "Vi vil, at fra nu af skal alle påbud og proces-akter fremsiges, registreres og kundgøres på det franske modersmål og ikke anderledes," som det blev formuleret i ediktet fra Villers-Cotterêts. For første gang var loven taget i brug for at styrke det franske sprog.

Ti år senere kom du Bellays programskrift Défense et illustration de la langue française (dansk:Til det franske sprogs forsvar og forskønnelse), hvor du Bellay udvidede og berigede fransk med ord lånt fra dialekter og fra italiensk. Da Richelieu fik Det Franske Akademi oprettet i 1635, var en af dets opgaver at overvåge det franske sprog, og som det hed i stiftelsesdokumentet: "rense det, gøre det veltalende og i stand til at behandle alle emner inden for kunst og videnskab". Oprettelsen var en klart politisk handling, der gjorde sproget til et magtmiddel, der tjente monarkiet og myndighederne. I modsætning til du Bellay optrådte akademiet sprogrensende og fortrængte minoritetssprog og dialekter. Derved opstod den dybe kløft mellem folkets og elitens sprog, der er mærkbar i fransk i dag.

I forlængelse af Det Franske Akademis anstrengelser for sprogrenselse fik kulturminister Jacques Toubon den 4. august 1994 indført la Loi Toubon (dansk:Toubons lov), der nærmest var en Maginot-linje mod engelske låneord, selv om engelsk slet ikke nævnes i loven. Toubon selv blev omgående omdøbt til "Mr. Allgood".

Fransk som klarhedens sprog

Videnskabsakademiet i Berlin udskrev i 1783 en præmiekonkurrence med spørgsmålet: "Hvad gør fransk til Europas universelle sprog? Hvad skyldes det, at det fortjener den forrang? Kan man formode, at det vil beholde den?" Præmien blev vundet af franskmanden Antoine de Rivarol sammen med en tysk professor. Rivarols konklusion lød: "Det, der ikke er klart, er ikke fransk."

Matematikeren Jean le Rond d'Alembert mente i sin tid, at når franske forfattere udtrykker sig klart, er det ikke på grund af sproget, men på trods af det; for med alle sine polysemier og homofoner er fransk så fyldt af muligheder for misforståelse, at man tvinges til at udtrykke sig præcist. Det er måske grunden til, at Hegel siges at være nemmere tilgængelig i fransk oversættelse end på originalsproget tysk, også for andre end franskmænd.

Uddybende artikel: Fransk grammatik

Den franske grammatik er en tredeling i fonologi, morfologi og syntaks med betydelige overlapninger. Fx hører artiklerne både under morfologien (hvordan de er og bøjes) og syntaksen (hvordan og hvornår de bruges).

Fonologi

Alfabetet

Vokalbogstaverne

Vokal Udtale
a /a/
e /ø/
i /i/
o /o/
u /y/
y /i.gʁɛk/

Konsonantbogstaverne

Konsonant Udtale
b /be/
c /se/
d /de/
f /ɛf/
g /ʒe/
h /aʃ/
j /ʒi/
k /ka/
l /ɛl/
m /ɛm/
n /ɛn/
p /pe/
q /ky/
r /ɛ:ʁ/
s /ɛs/
t /te/
v /ve/
w /dubləve/
x /iks/
z /zɛd/

Vokalisk og konsonantisk h

h er altid stumt. Ord, som begynder med h, behandles normalt, som om de begyndte med en vokal. Det betyder, at overtrækning finder sted. Der findes dog undtagelser, hvor h'et behandles som et konsonantisk h, og hvor der således ikke finder (må finde) overtrækning sted.

Fx les haricots /le.(ʔ)a.ʁi.ko/.

Overtrækning (la liaison)

Overtrækning betyder, at slutkonsonanten i det ene ord udtalemæssigt trækkes sammen med begyndelsesvokalen i det næste ord. Overtrækning forekommer i hurtig eller sjusket tale.

Fx. les États-Unis /le.ze.ta.zy.ni/.

Elision

Elision betyder, at slutvokalen i et ord falder bort, når det næste ord begynder med en vokal eller et vokalisk h.

Fx l'homme [lomme]

Morfologi

Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Artiklerne

Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Syntaks

Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

På fransk kan man næsten altid slutte sig til et ords udtale ud fra dets stavemåde, mens man sjældent kan gætte sig frem til stavemåden ud fra udtalen. Det skyldes, at retstavningen har bevaret en række træk fra middelalderen. Der er derfor en række stumme bogstaver og bogstavforbindelser, der udtales ens.

De sidste 400 år har der dog været en række reformer. Den seneste fra 1990 er en anbefaling og vinder kun langsomt indpas.

a = /a/
ai = /ε/
au = /o/ (som dansk note)
ay = /εj/
b = /b/ (stemt som engelsk)
c = /s/ foran e, i, y
ellers = /k/ (upustet, nærmest som i dansk vække)
i udlyd i visse ord (f.eks. banc, blanc, estomac) = [-]
ç = /s/
ch = /ʃ/
d = /d/ (stemt som engelsk)
i udlyd = [-] (i sammenhængende tale trækkes det dog over til en følgende vokal som [t])
e = [e] (som dansk fedt)
i lukket stavelse uden accent og i åben stavelse med accent grave eller circonflexe = /ε/ (som dansk sætte)
ubetonet = [ə] eller [-]
eau = /o/ (som dansk note)
ei = /ε/
eu peu = /ø/ (som dansk bøde)
peur = /œ/ (som dansk smør)
f = /f/ (i sammenhængende tale trækkes det over til en følgende vokal som [v])
i pluralis af bœuf (bœufs), œuf (œufs)= [-]
g = /ʒ/ (som i engelsk pleasure) foran e, i, y
ellers = /g/ (stemt som engelsk)
gn = /ɲ/ ~ /nj/
gu = /g/ (stemt som engelsk)
h = [-]

la hache (økse) = [laʔaʃ]

i = /i/
foran vokal = /j/
ie = /je/
ill = /ij/
j = /ʒ/ (som i engelsk pleasure)
k = /k/ (upustet, nærmest som i dansk vække)
l = /l/
m = /m/
foran konsonant stumt med nasalering af den forudgående vokal
n = /n/
foran konsonant stumt med nasalering af den forudgående vokal
o = /ɔ/ (omtrent som dansk låse)
i udlyd (evt. foran stum konsonant), foran stemt s eller med accent circonflexe = /o/ (som dansk note)
œu = /ø/, /œ/
oi = /wa/
ou = /u/
foran vokal = /w/
oy = /waj/
p = /p/ (upustet, nærmest som i dansk lappe)
q = /k/ (upustet, nærmest som i dansk vække)
qu = /k/ (upustet, nærmest som i dansk vække)
r = /ʁ/ (som i dansk række)
i udlyd i infinitiv og i substantiver og adjektiver med suffikset -(i)er = [-]
s = /s/
mellem vokaler = /z/ (som i engelsk gaze)
i udlyd = [-] (i sammenhængende tale trækkes det dog over til en følgende vokal som [z])
t = /t/ (upustet, nærmest som i dansk lette)
i udlyd = [-] (i sammenhængende tale trækkes det dog over til en følgende vokal som [t])
u = /y/
ui = /ɥi/
v = /v/ (som i dansk vand, også efter vokal)
x = /ks/
mellem vokaler = /gz/
i udlyd = [-] (i sammenhængende tale trækkes det dog over til en følgende vokal som [z])
y = /i/
foran vokal = /j/
z = /z/ (som i engelsk zone)
an, am, en, em = /ɑ̃/
on, om = /ɔ̃/
in, im, ain, ein, yn, ym = /ɛ̃/
un, um = /œ̃/ eller /ɛ̃/ nu i Frankrig (Paris).

Hovedtrykket falder på sidste stavelse, medmindre den er -e eller -es uden accent. Verbalendelsen for 3. person pluralis -ent er ligeledes ubetonet (med stumt nt).

  1. Ethnologue.com:
  2. Verdens sprog sorteret efter antal talere
  3. Solveig Schult Ulriksen: "Fransk språk i unionstider", Gobelin Europa (s. 91-2), forlaget Sypress, ISBN 82-91224-12-9
  4. Solveig Schult Ulriksen: "Fransk språk i unionstider", Gobelin Europa (s. 90 og 94)
  5. Solveig Schult Ulriksen: "Fransk språk i unionstider", Gobelin Europa (s. 90-1)
Læs den relaterede bog
FranskWikibooks.

Fransk (sprog)
fransk, sprog, romansk, sprog, sprog, overvåg, rediger, denne, artikel, omhandler, fransk, sprog, opslagsordet, også, anden, betydning, fransk, fransk, romansk, sprog, tales, frankrig, belgien, luxembourg, schweiz, canada, haiti, elfenbenskysten, demokratiske,. Fransk sprog romansk sprog Sprog Overvag Rediger Denne artikel omhandler fransk som sprog Opslagsordet har ogsa en anden betydning se Fransk Fransk er et romansk sprog der tales i Frankrig Belgien Luxembourg Schweiz Canada Haiti Elfenbenskysten den Demokratiske Republik Congo og en raekke andre tidligere kolonier i Afrika Asien og Amerika Fransk er udbredt i diplomatiet og har en fremtraedende position i den Europaeiske Union Desuden er fransk arbejdssprog i en raekke internationale organisationer som fx NATO OECD FN og Den Internationale Olympiske Komite IOC Fransk er ogsa et af de internationale postsprog Fransk tales af mellem 90 og 200 millioner og er det 10 mest talte sprog i verden 2 Fransk francais Talt i Frankrig Canada dele af Afrika og forskellige oerTalere i alt 90 200 millioner Rang 10 11Sprogstamme Indoeuropaeiske sprog Italiske sprog Romanske sprog Italovestlige sprog Galloiberiske sprog Galloromanske sprog Galloraetiske sprog Oil 1 Fransk Skriftsystem Det latinske alfabet fransk variant Officiel statusOfficielt sprog i Algeriet Belgien Benin Burkina Faso Burundi Cameroun Canada Centralafrikanske Republik Comorerne Congo Libanon Demokratiske Republik Congo Djibouti Elfenbenskysten Frankrig Gabon Guinea Haiti Luxembourg Madagaskar Mali Monaco Niger Rwanda Schweiz Senegal Seychellerne Tchad Togo Vanuatu AEkvatorialguineaReguleret af Academie francaiseSprogkoderISO 639 1 frISO 639 2 fre B fra T ISO 639 3 fraKortet viser det franske sprogs udbredelse Modersmal Administrationssprog Udbredt sprog vigtigt kultursprog Vaesentligt minoritetssprog Fransk tales i store dele af Afrika saerligt Nord og Vestafrika Indholdsfortegnelse 1 Klassifikation 2 Historie 2 1 Oprindelsen 2 2 Forsvaret mod andre sprog 2 3 Fransk som klarhedens sprog 3 Grammatik 3 1 Fonologi 3 1 1 Alfabetet 3 1 2 Vokalisk og konsonantisk h 3 1 3 Overtraekning la liaison 3 1 4 Elision 3 2 Morfologi 3 2 1 Artiklerne 3 3 Syntaks 4 Fransk udtale 5 Fodnoter 6 Eksterne henvisningerKlassifikation RedigerFransk horer til den vestlige gren af de romanske sprog ligesom spansk og portugisisk men i modsaetning til italiensk og rumaensk I Frankrig er der store dialektforskelle og to forskellige sprog langue d oil i nord fransk i snaever forstand og langue d oc eller occitansk i syd provencalsk alt efter hvilket ord der bruges for ja De har begge en litteraer tradition der gar tilbage til middelalderen Historie RedigerOprindelsen Rediger Fransk opstod af latin eftersom Frankrig Gallien var en del af Romerriget gennem cirka 500 ar Efter at de germanske frankere etablerede et kongerige i den nordlige del af Frankrig som fik navn deraf gennemgik det lokale latin en rivende udvikling Det kom snart til at adskille sig maerkbart fra bade klassisk latin og de andre sprog der udviklede sig af det eksempelvis italiensk og spansk Den forste kendte tekst skrevet pa fransk er Strasbourg ederne fra 842 Forsvaret mod andre sprog Rediger I 1539 fik Frans 1 af Frankrig afskaffet latin som juridisk sprog Vi vil at fra nu af skal alle pabud og proces akter fremsiges registreres og kundgores pa det franske modersmal og ikke anderledes som det blev formuleret i ediktet fra Villers Cotterets For forste gang var loven taget i brug for at styrke det franske sprog Ti ar senere kom du Bellays programskrift Defense et illustration de la langue francaise dansk Til det franske sprogs forsvar og forskonnelse hvor du Bellay udvidede og berigede fransk med ord lant fra dialekter og fra italiensk Da Richelieu fik Det Franske Akademi oprettet i 1635 var en af dets opgaver at overvage det franske sprog og som det hed i stiftelsesdokumentet rense det gore det veltalende og i stand til at behandle alle emner inden for kunst og videnskab Oprettelsen var en klart politisk handling der gjorde sproget til et magtmiddel der tjente monarkiet og myndighederne I modsaetning til du Bellay optradte akademiet sprogrensende og fortraengte minoritetssprog og dialekter Derved opstod den dybe kloft mellem folkets og elitens sprog der er maerkbar i fransk i dag 3 I forlaengelse af Det Franske Akademis anstrengelser for sprogrenselse fik kulturminister Jacques Toubon den 4 august 1994 indfort la Loi Toubon dansk Toubons lov der naermest var en Maginot linje mod engelske laneord selv om engelsk slet ikke naevnes i loven Toubon selv blev omgaende omdobt til Mr Allgood 4 Fransk som klarhedens sprog Rediger Videnskabsakademiet i Berlin udskrev i 1783 en praemiekonkurrence med sporgsmalet Hvad gor fransk til Europas universelle sprog Hvad skyldes det at det fortjener den forrang Kan man formode at det vil beholde den Praemien blev vundet af franskmanden Antoine de Rivarol sammen med en tysk professor Rivarols konklusion lod Det der ikke er klart er ikke fransk Matematikeren Jean le Rond d Alembert mente i sin tid at nar franske forfattere udtrykker sig klart er det ikke pa grund af sproget men pa trods af det for med alle sine polysemier og homofoner er fransk sa fyldt af muligheder for misforstaelse at man tvinges til at udtrykke sig praecist Det er maske grunden til at Hegel siges at vaere nemmere tilgaengelig i fransk oversaettelse end pa originalsproget tysk ogsa for andre end franskmaend 5 Grammatik Rediger Uddybende artikel Fransk grammatik Den franske grammatik er en tredeling i fonologi morfologi og syntaks med betydelige overlapninger Fx horer artiklerne bade under morfologien hvordan de er og bojes og syntaksen hvordan og hvornar de bruges Fonologi Rediger Alfabetet Rediger Vokalbogstaverne Vokal Udtalea a e o i i o o u y y i gʁɛk Konsonantbogstaverne Konsonant Udtaleb be c se d de f ɛf g ʒe h aʃ j ʒi k ka l ɛl m ɛm n ɛn p pe q ky r ɛ ʁ s ɛs t te v ve w dubleve x iks z zɛd Vokalisk og konsonantisk h Rediger h er altid stumt Ord som begynder med h behandles normalt som om de begyndte med en vokal Det betyder at overtraekning finder sted Der findes dog undtagelser hvor h et behandles som et konsonantisk h og hvor der saledes ikke finder ma finde overtraekning sted Fx les haricots le ʔ a ʁi ko Overtraekning la liaison Rediger Overtraekning betyder at slutkonsonanten i det ene ord udtalemaessigt traekkes sammen med begyndelsesvokalen i det naeste ord Overtraekning forekommer i hurtig eller sjusket tale Fx les Etats Unis le ze ta zy ni Elision Rediger Elision betyder at slutvokalen i et ord falder bort nar det naeste ord begynder med en vokal eller et vokalisk h Fx l homme lomme Morfologi Rediger Tekst mangler hjaelp os med at skrive tekstenArtiklerne Rediger Tekst mangler hjaelp os med at skrive tekstenSyntaks Rediger Tekst mangler hjaelp os med at skrive tekstenFransk udtale RedigerPa fransk kan man naesten altid slutte sig til et ords udtale ud fra dets stavemade mens man sjaeldent kan gaette sig frem til stavemaden ud fra udtalen Det skyldes at retstavningen har bevaret en raekke traek fra middelalderen Der er derfor en raekke stumme bogstaver og bogstavforbindelser der udtales ens De sidste 400 ar har der dog vaeret en raekke reformer Den seneste fra 1990 er en anbefaling og vinder kun langsomt indpas a a ai e au o som dansk note ay ej b b stemt som engelsk c s foran e i y ellers k upustet naermest som i dansk vaekke i udlyd i visse ord f eks banc blanc estomac c s ch ʃ d d stemt som engelsk i udlyd i sammenhaengende tale traekkes det dog over til en folgende vokal som t e e som dansk fedt i lukket stavelse uden accent og i aben stavelse med accent grave eller circonflexe e som dansk saette ubetonet e eller eau o som dansk note ei e eu peu o som dansk bode peur œ som dansk smor f f i sammenhaengende tale traekkes det over til en folgende vokal som v i pluralis af bœuf bœufs œuf œufs g ʒ som i engelsk pleasure foran e i y ellers g stemt som engelsk gn ɲ nj gu g stemt som engelsk h la hache okse laʔaʃ i i foran vokal j ie je ill ij j ʒ som i engelsk pleasure k k upustet naermest som i dansk vaekke l l m m foran konsonant stumt med nasalering af den forudgaende vokaln n foran konsonant stumt med nasalering af den forudgaende vokalo ɔ omtrent som dansk lase i udlyd evt foran stum konsonant foran stemt s eller med accent circonflexe o som dansk note œu o œ oi wa ou u foran vokal w oy waj p p upustet naermest som i dansk lappe q k upustet naermest som i dansk vaekke qu k upustet naermest som i dansk vaekke r ʁ som i dansk raekke i udlyd i infinitiv og i substantiver og adjektiver med suffikset i er s s mellem vokaler z som i engelsk gaze i udlyd i sammenhaengende tale traekkes det dog over til en folgende vokal som z t t upustet naermest som i dansk lette i udlyd i sammenhaengende tale traekkes det dog over til en folgende vokal som t u y ui ɥi v v som i dansk vand ogsa efter vokal x ks mellem vokaler gz i udlyd i sammenhaengende tale traekkes det dog over til en folgende vokal som z y i foran vokal j z z som i engelsk zone an am en em ɑ on om ɔ in im ain ein yn ym ɛ un um œ eller ɛ nu i Frankrig Paris Hovedtrykket falder pa sidste stavelse medmindre den er e eller es uden accent Verbalendelsen for 3 person pluralis ent er ligeledes ubetonet med stumt nt Fodnoter Rediger Ethnologue com Ethnologue report for French Verdens sprog sorteret efter antal talere Solveig Schult Ulriksen Fransk sprak i unionstider Gobelin Europa s 91 2 forlaget Sypress ISBN 82 91224 12 9 Solveig Schult Ulriksen Fransk sprak i unionstider Gobelin Europa s 90 og 94 Solveig Schult Ulriksen Fransk sprak i unionstider Gobelin Europa s 90 1 Eksterne henvisninger Rediger Wikimedia Commons har flere filer relateret til Fransk sprog Laes den relaterede bog Fransk pa Wikibooks Der findes ogsa en Wikipedia pa fransk Hentet fra https da wikipedia org w index php title Fransk sprog amp oldid 10809015, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.